Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
2120279_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 28. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 72a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor stor en procentdel af en sandsugers arbejde der vil indgå i beregningen af refusion m.v., til skatteministeren
2120279_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor stor en procentdel af en sandsugers arbejde der vil indgå i
beregningen af refusion i henholdsvis Danmark (inklusiv undtagelse om »begrænset fart«)
og Holland.
Svar
Refusionsordningen for sandsugere udgør statsstøtte til sandsugerrederierne i henhold til
EUF-Traktaten.
Ordningen er derfor udformet inden for rammerne af EU’s retningslinjer
for statsstøtte til søtransportsektoren.
Det følger af retningslinjerne, at der kan ydes statsstøtte til rederier, som udøver virksom-
hed med sandsugningsfartøjer, hvis aktiviteter udgør »søtransport«
dvs. transport på ha-
vet af opgravede materialer
i mindst 50 pct. af deres driftstid.
Efter den danske refusionsordning vil den procentdel, der vil indgå i beregningen af refu-
sion, afhænge af sandsugningsfartøjets aktiviteter. Efter lovforslaget er det
i overens-
stemmelse med retningslinjerne
kun den del af aktiviteterne, der udgør søtransport, der
indgår i beregningen af refusion. Som søtransport anses som hovedregel: sejlads mellem
havn og indvindingsplads, sejlads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de ind-
vundne materialer skal losses, herunder selve losningen, sejlads mellem lossested og havn,
sejlads mellem indvindingspladser og sejlads ved assistance på foranledning af offentlig
myndighed i forbindelse med oprydning efter olieudslip m.v.
Tid, hvor fartøjet er ude af drift, fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået
til søtransportaktiviteter, og den tid, der er medgået til andre aktiviteter.
Det vil afhænge af det enkelte sandsugningsfartøjs aktiviteter, hvor stor en procentdel der
vil indgå i beregningen af refusion. Det gælder såvel under den danske som den holland-
ske ordning.
Side 2 af 2