Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
2121657_0001.png
10. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 6. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 72 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal fjerne de dele af lovforslaget, hvor Danmark overimplementerer, til skatteministeren
2121657_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal fjerne de dele af lov-
forslaget, hvor Danmark overimplementerer, og så begrebet »begrænset fart« udgår af lo-
ven.
Svar
Jeg vil indledningsvist gerne understrege, at det ændringsforslag, som efterspørges, efter
Skatteministeriets vurdering vil stride mod
EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtrans-
portsektoren. Vedtagelse af ændringsforslaget vil dermed medføre, at refusionsordningen
for sandsugere
i sin helhed
ikke kan anses for at være godkendt af EU-Kommissionen
fra den 1. januar 2020.
Det kan endvidere føre til, at der indledes en traktatkrænkelsessag mod Danmark, og at al
støtte, der er modtaget efter refusionsordningen for sandsugere siden den tidligere god-
kendelses udløb, skal tilbagebetales af sandsugerrederierne.
Definitionen af »begrænset fart« har været en del af refusionsordningen for sandsugere
siden dens indførelse i 2005. Det er ikke noget, der foreslås ændret ved lovforslaget. Defi-
nitionen af »begrænset fart«, som det står i sømandsbeskatningsloven, har tillige betyd-
ning for sømandsfradraget, som kan opnås ved arbejde på sandsugningsfartøjer.
Jeg forstår spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, hvor
»begrænset fart« ikke har betydning for opgørelsen af »søtransport« i henhold til refusi-
onsordningen for sandsugere, hvorimod betingelserne for at opnå sømandsfradrag ikke
ændres. Førend den ønskede retstilstand kan opnås, vil det endvidere kræve en ændring af
§ 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 361 af 7. maj 2009 om beskatning af søfolk.
Ændringsforslag
Ændringsforslag om at lade »begrænset fart« udgå i refusionsordningen for sandsugere
Til § 1
1)
Før nr. 1 indsættes:
»01.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»1. pkt. gælder dog ikke ved virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere,
som er omfattet af § 10.««
[»Begrænset fart« udgår i relation til refusionsordningen for sandsugere]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter refusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens § 10 foretages en
opdeling af et sandsugningsfartøjs samlede aktiviteter i hhv. »søtransport«, der berettiger
Side 2 af 3
L 72 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal fjerne de dele af lovforslaget, hvor Danmark overimplementerer, til skatteministeren
2121657_0003.png
til støtte efter ordningen, og andre aktiviteter, der ikke er berettiger til støtte. De sidst-
nævnte aktiviteter er defineret som »begrænset fart«.
Ved »begrænset fart« forstås i relation til refusionsordningen for sandsugere: aktiviteter
med fartøjer, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde, anven-
delse af fartøjer i stationær virksomhed, herunder havnefart og lign., aktiviteter med fartø-
jer uden egne fremdrivningsmidler og andre aktiviteter, når forholdene er sådan, at den
pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Det foreslås, at »begrænset fart« ikke skal gælde ved virksomhed med stenfiskerfartøjer,
herunder sandsugere, som er omfattet af refusionsordningen for sandsugere i sømandsbe-
skatningslovens § 10.
Det vil efter forslaget betyde, at der ved opgørelsen af et fartøjs »søtransport«, der beretti-
ger til støtte efter ordningen, ikke længere vil skulle ses bort fra aktiviteter, som udføres
inden for området for »begrænset fart«. Herved vil aktiviteter, der f.eks. udføres i havne,
skulle berettige til støtte efter ordningen, i det omfang de samlede søtransportaktiviteter
udgør minimum 50 pct. af fartøjets samlede driftstid.
Side 3 af 3