Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 Bilag 1, L 71 A Bilag 1, L 71 B Bilag 1
Offentligt
2110246_0001.png
21. november 2019
J.nr. 2018 - 8557
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven,
lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og
ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, samtidighed for
ejendomsværdiskat og grundskyld og andre tilpasning på vurderingsområdet m.v.).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Klageadgang
Advokatsamfundet anfører, at det
er stærkt betænkeligt, at forslaget
om, at boligejere skal opgive en
klage eller genoptagelsesanmod-
ning for at modtage kompensa-
tion, er retssikkerhedsmæssigt be-
tænkeligt.
Det foreslås, at forslaget ændres,
således at en klage eller genopta-
gelsesanmodning ikke bortfalder
ved accept af kompensation. Ift. at
sikre, at betydningsløse sager ikke
efterfølgende skal behandles, anfø-
res det, at der i stedet kunne indfø-
res en bestemmelse om, at grund-
ejeren aktivt i forbindelse med ac-
cept af kompensationen skal med-
dele, hvis boligejeren ønsker at op-
retholde en eksisterende klage eller
genoptagelsesanmodning inden for
en frist på fx 14 dage fra accept af
kompensationen, med en kvalifice-
ret begrundelse herfor. Såfremt
opretholdelse af en eksisterende
sag er grundløs, foreslås det at ind-
føre mulighed for, at forvaltningen
kan afslutte sagen ved afgørelse
med klagemulighed.
Det anføres, at langt de fleste
klage- og genoptagelsessager, der
angår samme forhold, herved helt
naturligt vil forsvinde, hvis der er
tale om samme forhold, som kom-
pensationen foreslås på baggrund
af.
Lovforslaget er ændret, så de gæl-
dende regler om allerede igangvæ-
rende klage- og genoptagelsessager
opretholdes.
En ejendomsejer, der har en igang-
værende klage- eller genoptagelses-
sag, kan hermed fortsat vælge at
fastholde en klage eller anmodning
om genoptagelse med den konse-
kvens, at kompensationen genbe-
regnes i forlængelse af klage- eller
genoptagelsessagens afslutning. På
dette tidspunkt vil ejendomsejeren
kunne vælge
at acceptere den til-
budte kompensation
eller
klage
over den vurdering, der er resulta-
tet af klage- eller genoptagelsessa-
gen, i forhold til det aktuelle pris-
niveau i vurderingsåret.
Alternativt kan ejendomsejeren
vælge at acceptere det tilbud om
kompensation, der er modtaget i
forbindelse med udsendelsen af
den nye ejendomsvurdering og fra-
falde klage- eller genoptagelsessa-
gen.
Side 2 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Boligselskabernes Lands-
forening (BL)
Dan-
marks Almene Boliger
Generelle bemærkninger
BL henviser til, at der i høringssvar
af 20. april 2017 er påpeget en
grundlæggende bekymring for, at
ændringen af vurderingsprincippet
for etageejendomme til beboelse
overgår fra det gældende princip
om kontantværdi under forudsæt-
ning af alder, størrelse, beliggen-
hed og øvrige karakteristika ved
ejendommen til et nyt princip om
anvendelse og bedst mulige udnyt-
telse i økonomisk henseende.
Samlet set er BL bekymret i for-
hold til forslagets virkninger, som
på sigt kan føre til både mærkbare
huslejestigninger og fordyrelse af
nybyggeriet. Det ses også at mod-
virke regeringens egne ambitioner
om at sikre lav husleje i almene
boliger.
Det forekommer ifølge BL ikke
gennemtænkt, at grundstykket un-
der en almen boligafdeling skal
vurderes ud fra et princip om mar-
kedsleje, når almene boliger netop
er sat i verden for at drive boligud-
lejning ud fra et non-profit princip,
hvor lavere husleje netop skal sikre
mindre indkomster en god bolig
og blandede byer.
BL anfører, at på den kortere bane
kan forhold ved indfasning af skat-
tereformen modvirke nogle af ef-
fekterne af det nye vurderingsprin-
cip, men at det på den længere
bane vil det slå igennem. Endvi-
dere anføres det, at elementerne i
lovforslaget også på kortere sigt vil
Udviklingen af de nye erhvervs-
modeller, herunder også vurde-
ringsmodellerne for almene boli-
ger, er fortsat ikke afsluttet.
Som det fremgår af lovforslaget,
forventes der at blive behov for
yderligere lovgivning forud for ud-
sendelsen af de første nye er-
hvervsvurderinger.
Bemærkningerne fra BL vil indgå i
det videre arbejde vedrørende er-
hvervsmodellerne og overvejel-
serne i relation til kommende lov-
givning på området.
Side 3 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
virke fordyrende i forhold til ny-
byggeriet.
Moms ved ansættelse ejendomsværdi
BL anfører, at den nuværende vær-
diansættelse af grundværdien sker
ekskl. moms, men i lovudkastet fo-
reslås det, at det fremover skal ske
med moms.
BL anfører videre, at med en sam-
let betaling af ejendomsskatter i
den almene sektor på 2,2 mia. kr.
årligt vil lovforslaget brutto inde-
bære, at ejendomsskatten forøges
med 550 mio. kr. eller med godt
900 kr. pr. lejemål, og at konse-
kvensen vil være en ganske betyde-
lig huslejestigning.
De foreslåede ændringer i lov-
forslagets § 1, nr. 18 og 19, skal
sikre, sammenhæng mellem den
momsmæssige behandling af fast
ejendom og de vurderingsmæssige
principper.
Den typiske ejer (slutbruger) af en
ejendom, der anvender ejendom-
men til beboelse, vil således ikke
have fradragsret for momsen af
udgifterne til opførelsen/købet af
ejendommen. Det foreslås derfor,
at ejendoms- og grundværdien af
beboelsesejendommen tilsvarende
vil skulle ansættes inklusive moms.
Bestemmelsen skal i øvrigt ses
som en præcisering, der sikrer de
vurderingsniveauer, der har været
lagt til grund ifm. vurderings- og
boligskatteforligene.
Det skal endeligt bemærkes, at sig-
tet med ændringerne til ejendoms-
vurderingsloven er mere ensartede,
retvisende og gennemskuelige vur-
deringer. Under ét vil de nye vur-
deringer blive højere end de hidti-
dige, men det vil medføre en til-
svarende nedsættelse af boligskat-
tesatsene i 2024. Indtil da indebæ-
rer videreførelse af gældende reg-
ler, at stigningsbegrænsningen for
grundskylden, herunder for almene
boliger, videreføres.
Endeligt bemærkes, at der i bolig-
skatteforliget, der udmøntes ved
Side 4 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lov forud for 2024, tages særlige
hensyn til almene boliger.
Grundresidualmetoden
BL anfører, at ændringen af værdi-
ansættelsesprincippet fører til, at
grundværdien for en almen etage-
ejendom ikke længere skal vurde-
res ud fra karakteristika m.v. ved
fortsat anvendelse som almen be-
byggelse baseret på et non profit-
princip, men i stedet skal vurderes
ud fra bedst mulig økonomisk an-
vendelse, hvilket angiveligt vil være
som ejerboliger. Det anføres, at
det er en helt afgørende principiel
ændring, som på sigt vil øge ejen-
domsskatten for almene boliger.
Angående eksisterende boligafde-
linger vil forslaget ifølge BL inde-
bære det meget store paradoks, at
grundværdierne skal vurderes ud
fra den bedste (mest indtjenings-
maksimerende) økonomiske an-
vendelse også i situationer, hvor
det politisk netop er prioriteret
ikke at opføre boliger, som maksi-
merer lejeindtægterne. Eksempel-
vis almene boliger, som netop skal
fungere som et korrektiv i forhold
til den rene markedsleje.
Der henvises til, at vurderingsprin-
cippet dermed på sigt påfører al-
mene boliger en ejendomsbeskat-
ning, som hvis huslejen fastsættes
på markedsvilkår. Det anføres, at
den økonomiske tankegang bag
uden tvivl er, at de almene boliger
i en alternativ anvendelse kan ind-
bringe en markedsleje. Dette er
imidlertid ifølge BL ikke formålet
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Side 5 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med de almene boliger og anses at
være i modstrid med de boligpoli-
tiske målsætninger om blandede
byer.
På den baggrund opfordres til, at
det hidtil gældende vurderingsprin-
cip fastholdes. Alternativt må det
ifølge BL fastslås, at almene boli-
gers økonomiske anvendelse sker
ud fra et non-profit princip.
Angående nybyggeri vil forslaget
ifølge BL også være fordyrende for
det almene nybyggeri. Der henvi-
ses til, at det fremgår af forslaget,
at byggegrunde ikke længere i byg-
geperioden kan vurderes med bag-
grund i en købspris, men skal vær-
diansættes ud fra den endelige an-
vendelse, som altså, jf. ovenfor er
den bedste økonomiske anven-
delse.
Det anføres, at det angiveligt bety-
der, at en nyerhvervet byggegrund
til byggeri af almene boliger skal
værdiansættes ud fra bedste alter-
native økonomiske anvendelse,
som f.eks. kan være byggeri af ejer-
boliger. Det anføres videre, at det
vil øge grundværdien markant i
forhold til den faktiske købspris,
og skattebetalingen ud fra denne
grundværdi ifølge forslaget allerede
skal ske fra det tidspunkt, hvor
grunden erhverves. Konsekvensen
vil ifølge BL være en fordyrelse af
nybyggeriet af almene boliger.
Side 6 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Tryghed for lejere
BL henviser til forligsaftalen af
den 2. maj 2017, hvor forligsparti-
erne blev enige om at drøfte kon-
sekvenserne af de nye ejendoms-
vurderinger for de almene boliger
primo 2020, når konsekvenserne
kan fastlægges med større sikker-
hed med det formål at sikre en ri-
melig huslejeudvikling i den al-
mene boligsektor, herunder med
særlig fokus på almene boligafde-
linger med store stigninger i be-
skatningen.
Der henvises til, at det i de forelø-
bige vurderinger er antaget, at
grundskyldsprovenuet fra almene
boliger udgør ca. 2,5 mia. kr. i
2021 (2017-niveau), og at opkræv-
ningen af grundskyld inklusiv en
forventet skatterabat på 600 mio.
kr. udgør 1,9 mia. kr. (2017-ni-
veau). Endvidere henvises til, at
grundskylden for de almene bolig-
selskaber, der har fået en skattera-
bat, i forlængelse heraf maksimalt
må stige med 600 mio. kr. (2017-
niveau) frem til 2040 som direkte
konsekvens af de nye ejendoms-
vurderinger. Endelig henvises til,
at der forventes en gennemsnitlig
stigning i grundskylden for alle al-
mene boliger, der svarer til ca. 55
kr. (2017-niveau) pr. måned frem
mod 2040 i forhold til gældende
regler.
Reglerne for vurdering og beskat-
ning af den almene boligsektor vil
løbende blive genbesøgt, herunder
særligt når de første nye ejendoms-
vurderinger er udsendt, med hen-
blik på at sikre at den almene bo-
ligsektor ikke bliver uhensigtsmæs-
sigt hårdt ramt af de nye ejen-
domsvurderinger.
Boligskatteomlægningen er ud-
skudt tre år til 2024, og der vil ikke
primo 2020 være grundlag for at
vurdere de samlede skatteforhold
for almene boliger, da erhvervs-
modellerne fortsat er under udvik-
ling.
Tidspunktet for drøftelsen af kon-
sekvenserne for almene boliger
rykkes derfor til primo 2023.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri ser generelt med
bekymring på de udfordringer, der
er for ejendomsvurderingerne,
Side 7 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som senest har nødvendiggjort ud-
skydelse af det kommende nye bo-
ligskatteregime fra 2021 til 2024
med alt, hvad det indebærer af ny
usikkerhed og uintenderede konse-
kvenser bl.a. vedrørende indefrys-
ning af grundskyld og deraf føl-
gende uhensigtsmæssig stor gæld-
sætning.
Ejerboligområdet
Dansk Byggeri anerkender hoved-
formålet med det fremsatte lov-
forslag, der skal muliggøre udsen-
delse af nye ejendomsvurderinger
fra 2020
som det formuleres i af-
snit 2.12.2.8 om, at klage eller gen-
optagelsesanmodning afskærer
kompensation: ”Hensigten med
tilbagebetalingsordningen er at
sikre boligejere en hurtig og smidig
kompensation efter tilbagebeta-
lingsordningen og samtidig imø-
degå en lang sagsbehandlingstid i
klagesystemet”.
Til dette bemærker Dansk Byggeri
dog, at de er bekymret for borger-
nes retssikkerhed. Det anføres, at
der som minimum bør åbnes en
kattelem, så boligejere kan få gen-
optaget deres sag, hvis der dukker
nye, graverende oplysninger frem.
Det anføres, at det ret beset ikke
er borgernes skyld, at skattevæse-
nets it-systemer og ejendomsvur-
dering har været så dårligt kørende
i en årrække.
Efter den gældende ejendomsvur-
deringslov, der udmønter forliget
om et nyt ejendomsvurderingssy-
stem, skal der etableres en tilbage-
betalingsordning, hvorefter der i
forbindelse med udsendelsen af de
første ejendomsvurderinger efter
det nye ejendomsvurderingssystem
skal tilbydes kompensation til ejen-
domsejere, der har betalt skat af en
for høj ejendomsvurdering efter
det gamle vurderingssystem fra
2011 og frem.
Det følger allerede af de gældende
regler, at kompensation sker til
fuld og endelig afregning af ethvert
krav, som er opstået eller måtte
opstå vedrørende de vurderinger,
som kompensationen vedrører.
Det vil sige, at en eventuel senere
ændring af en vurdering, for hvil-
ken der er modtaget kompensation
efter tilbagebetalingsordningen,
ikke vil kunne føre til yderligere af-
regning af de deraf opgjorte ejen-
domsskatter.
Med forslaget præciseres det, at
kompensationen vil ske til fuld og
endelig afregning omfattende et-
hvert krav, som er opstået eller
Side 8 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
måtte opstå på baggrund af vurde-
ringerne, og at fuld og endelig af-
regning vil gælde i alle henseender,
dvs. uanset at tilbud om kompen-
sation vil være beregnet til 0 kr., og
der vil ske fuld og endelig afreg-
ning både i relation til vurde-
ringsår, for hvilke der vil blive be-
talt kompensation, og i relation til
den fremadrettede beskatning, der
vil have sit udgangspunkt i disse
vurderingsår.
Ejendomsejeren kan vælge at be-
nytte sig af tilbuddet eller udnytte
de eksisterende klage- eller genop-
tagelsesmuligheder.
Forslaget er endvidere ændret i
forhold til det lovudkast, der har
været sendt i ekstern høring, så det
sikres, at ejendomsejere fortsat vil
kunne opretholde en igangværende
klage eller anmodning om genop-
tagelse og samtidig få et nyt kom-
pensationstilbud, når klage- eller
genoptagelsessagen er endeligt af-
gjort.
Ejendomsejeren vil herefter kunne
vælge enten at acceptere det nye
tilbud om kompensation eller
klage over den videreførte vurde-
ring (i aktuelt niveau). Vælges
kompensationen, vil der ikke
kunne klages over den/de videre-
førte vurdering(er) eller anmodes
om genoptagelse. Vælger ejen-
domsejeren derimod at klage, vil
de almindelige genoptagelsesregler
finde anvendelse.
Side 9 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Byggeri henstiller til, at de i
afsnit 2.4.2 foreslåede forbedringer
i Plandataregistret så vidt som
overhovedet muligt bliver tænkt
sammen med en generel oprust-
ning også af det fejlbehæftede
BBR-register, herunder sikring af,
at kommunerne har et større inci-
tament til at sikre en mere korrekt
og rettidig BBR-registrering, jf. at
den nuværende tilstand bl.a. inde-
bærer, at Danmarks Statistik m.fl.
reelt ikke kan monitorere påbe-
gyndt boligbyggeri.
Der er igangsat et arbejde med at
sikre et generelt løft af data i Byg-
nings- og Boligregistret (BBR)
med henblik på at udstille bedre
data til brug for ejendomsvurde-
ringerne og generelt at give mulig-
hed for at hente bedre data hos
BBR. Dansk Byggeris bemærknin-
ger vil blive inddraget i dette ar-
bejde.
Erhvervsejendomme
Dansk Byggeri finder det generelt
problematisk, at virksomheder
m.v., der ejer erhvervsejendomme,
i den brede aftale om ny ejen-
domsskat fra 2017, ikke er sikret
den samme tryghed og retssikker-
hed som de private boligejere.
Der henvises til, at den enkelte
virksomheds dækningsafgift på er-
hvervsejendomme hverken er om-
fattet af skatterabat, af gunstige
overgangsregler eller af automatisk
tilbagebetaling af for meget betalt
skat.
Når dertil lægges nærværende lov-
forslags ret teoretiske princip om,
at beskatningsgrundlaget for er-
hvervsejendomme skal være den
såkaldte bedste (alternative) øko-
nomiske anvendelse, så tager
Dansk Byggeri et generelt forbe-
hold for hele udformningen af
nærværende lovforslag på er-
For erhvervsejendomme betales
grundskyld, og for visse erhvervs-
ejendomme betales dækningsafgift.
For ejerboliger og erhvervsejen-
domme betales der i samme kom-
mune samme grundskyldspromille.
Frem til 2024 gælder samme stig-
ningsbegrænsningsregler for ejer-
boliger og erhvervsejendomme.
Efter 2024 gælder for erhvervs-
ejendomme en moderniseret stig-
ningsbegrænsningsregel.
Dækningsafgiften er ikke i dag
omfattet af en stigningsbegræns-
ningsregel, og der er med bolig-
skatteforliget ikke politisk lagt op
til at indføre en sådan. Til gengæld
forventes ved overgangen til nye
skatteregler gennemført en reduk-
tions af de effektive dækningsaf-
giftssatser, hvilket under ét reduce-
rer stigningen. Stigningen skal også
ses i lyset af, at betalingen af dæk-
ningsafgift siden 2014 er blevet
Side 10 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvervsejendomsområdet, som fin-
des svært at gennemskue og med
utilstrækkelig retssikkerhed for
ejerne af erhvervsejendomme.
udhulet realt, da erhvervsvurderin-
gerne har været suspenderede.
Endvidere bemærkes, at de fore-
slåede ændringer har til hensigt at
sikre korrekte ejerboligvurderinger
for 2020. Modellerne for bereg-
ning af erhvervsejendomme er
endnu ikke færdigudviklet, hvorfor
det endnu ikke er muligt at sige,
præcis hvordan bl.a. grundværdi-
erne under erhvervsejendomme vil
blive ansat.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra BL.
Danske Advokater
Danske Advokater har en generel
bekymring for, at lovgivningen om
ejendomsvurderinger bliver unø-
digt kompliceret. Mange af æn-
dringerne bidrager ifølge Danske
Advokater ikke til et sammenhæn-
gende og konsistent skattesystem.
Hensigten med det fremsatte lov-
forslag er at sikre et klart vurde-
ringsgrundlag, både for ejendoms-
ejerne og Skatteforvaltningen. Med
ændringerne vil det mere klart
fremgå, hvordan de enkelte ejen-
domme skal vurderes afhængig af
bl.a. detaljeringsgraden i de udar-
bejdede planer og de data, der er
til rådighed. Hermed sikres det, at
ejere af særligt ejendomme med
uklare eller manglende plangrund-
lag enkelt kan se, hvordan deres
mulige anvendelse og udnyttelse er
fastsat.
Grundresidualmetoden
Danske Advokater finder det
uhensigtsmæssigt, at der gælder
forskellige vurderingsnormer ved
grundværdiansættelsen, hvorefter
nogle grunde vurderes ud fra
grundresidualværdien, nogle ud fra
Sigtet med det nye ejendomsvur-
deringssystem er at skabe mere
ensartede og sammenlignelige
grundværdier på tværs af boligseg-
menter
f.eks. ejerlejligheder og
enfamiliehuse.
Side 11 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
deres aktuelle anvendelse og ud-
nyttelse, mens en helt tredje kate-
gori skal vurderes i bebygget stand.
Danske Advokater påpeger, at en
konsekvens heraf er, at det bliver
sværere at forudse og beregne
grundværdiansættelsen, og at vur-
deringsnormen for to i øvrigt sam-
menlignelige naboejendomme kan
blive forskellig.
I overensstemmelse hermed er
formålet med den justerede vurde-
ringsnorm for ejerlejligheder, jf.
den foreslåede § 19 a og for ejerlej-
lighedsopdelte rækkehuse, jf. den
foreslåede § 19 b, der er justeret si-
den høringsversionen, at sikre
mere sammenlignelige grundvær-
dier på tværs af boligsegmenter.
Det anføres, at en yderligere kon-
sekvens af det foreliggende lovud-
kast synes at blive, at rettigheder
og byrder af offentligretlig karak-
ter, som knytter sig til bygnin-
gerne, vil skulle tillægges betydning
ved grundværdiansættelsen for de
ejendomme, hvor grundværdien
skal ansættes på baggrund af aktuel
anvendelse og udnyttelse/bebyg-
gelse.
I de situationer, hvor grundvær-
dien skal vurderes på baggrund af
den faktiske anvendelse og udnyt-
telse, skal Skatteforvaltningen ikke
se på den faktiske bygning. Grund-
værdien skal derimod ansættes på
samme måde, som hvis den fakti-
ske anvendelse og udnyttelse var
mulig efter gældende offentlige
forskrifter. Dette ændrer lovforsla-
get ikke ved
En anden problemstilling er efter
Danske Advokaters opfattelse den
måde, selve ejendomsskatten på-
virker både grund- og ejendoms-
værdien. Både ejendomsvurde-
ringsloven og lovudkastet er tavs
herom, selvom det må være åben-
lyst, at ejendomsskatterne påvirker
disse værdier. Et illustrativt eksem-
pelvis i den forbindelse er række-
huskvarteret i Nordhavn, hvor
nogle ejendomme er pålagt grund-
skyld på op til 80.000 kr. om året,
mens sammenlignelige ejendomme
i samme område betaler 25.000 kr.
om året.
Med lovforslaget sigtes der efter at
skabe mere ensartede ejendoms-
værdier og grundværdier på tværs
af ejerboligsegmenter (ejerlejlighe-
der og enfamiliehuse).
Det er forventningen, at de nye,
mere retvisende vurderinger under
ét vil medføre højere beskatnings-
grundlag end de nuværende. Det
er også derfor, at boligskatteforli-
get medfører markante reduktio-
ner af boligskattesatserne, så de
samlede skatter ikke stiger ved
overgangen til nye boligskattereg-
ler.
Side 12 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater anfører, at pro-
blemstillingerne givetvis er størst
ved overgangen til det nye ejen-
domsskattesystem, hvor de refe-
renceejendomme, som skal anven-
des til at fastsætte den fremtidige
ejendomsværdi og grundværdi, er
pålagt ejendomsskatter i et system,
hvor grund- og ejendomsværdi
ikke svarer til handelsværdierne, og
hvor der i øvrigt har eksisteret for-
skellige skattestopregler og be-
grænsninger i stigningen i grund-
skyld.
Det er under ét forventningen, at
boligskatterne for enfamiliehuse,
herunder rækkehuse, vil blive lidt
lavere efter indførelse af nye skat-
teregler, mens boligskatterne vil
være højere for ejerlejligheder un-
der ét før skatterabat. Det skyldes,
at under gældende regler er de
samlede boligskatter væsentligt la-
vere for ejerlejligheder end enfami-
liehuse med samme ejendoms-
værdi. Med de nye regler vil be-
skatningen blive mere ens mellem
enfamiliehuse og ejerlejligheder
med samme ejendomsværdi.
Klageadgang
Danske Advokater påpeger, at det
følger af skatteforvaltningslovens §
33, stk. 7, at ekstraordinær genop-
tagelse har skattemæssig virkning
for vurderinger foretaget efter det
tidspunkt, hvor genoptagelse fin-
der sted.
Der henvises til, at med en sagsbe-
handlingstid på tæt på 5 år i Lands-
skatteretten, kan en anmodning
om ekstraordinær genoptagelse
være indleveret i 2013, men afgø-
relsen om ekstraordinær genopta-
gelse træffes først i 2018. Det an-
føres, at der således mangler en af-
klaring af, hvornår det skattemæs-
sige virkningstidspunkt indtræder,
herunder også i lyset af at den før-
ste almindelige vurdering kommer
ved de nye vurderinger pr. 1. ja-
nuar 2020/2021.
Det er efter Danske Advokaters
opfattelse betænkeligt at udskyde
virkningstidspunktet i relation til
I de tilfælde, hvor vurderingsmyn-
digheden har truffet afgørelse om
genoptagelse, og en overordnet
myndighed efterfølgende har æn-
dret den ændrede vurdering, son-
drer vurderingsmyndigheden ift.
anmodningssager og egen drift-sa-
ger.
I anmodningssager tillægges den
ændrede vurdering skattemæssig
virkning fra førstkommende vur-
deringstermin efter anmodnings-
tidspunktet.
I egen drift sager tillægges den æn-
drede vurdering skattemæssig virk-
ning fra førstkommende vurde-
ringstermin efter udsendelse af den
oprindelige afgørelse i genoptagel-
sessagen.
I de tilfælde, hvor vurderingsmyn-
digheden afslår en anmodning om
ekstraordinær genoptagelse, og en
Side 13 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ekstraordinær genoptagelse til det
tidspunkt, hvor genoptagelse fin-
der sted, og Danske Advokater
opfordrer til, at det i stedet overve-
jes at lade det skattemæssige virk-
ningstidspunkt være vurderingen
efter det tidspunkt, hvor anmod-
ningen om genoptagelse er ind-
sendt.
overordnet myndighed efterføl-
gende ændrer afgørelsen, tillægger
vurderingsmyndigheden den æn-
drede vurdering skattemæssig virk-
ning fra den førstkommende vur-
deringstermin efter tidspunktet for
den oprindelige anmodning om
genoptagelse, hvis ændringen skal
tillægges fremadrettet skattemæssig
virkning.
Der ses således ikke at være grund-
lag for de af Dansk Advokater an-
førte betænkeligheder.
Klageadgang i suspensionsperioden
Danske Advokater påpeger, at der
i ejendomsvurderingsloven fra
2017 er mulighed for at påklage de
vurderinger, som i perioden blot er
videreførte, men at vurderingen
beløbsmæssigt står korrekt, efter
der er foretaget ekstraordinær gen-
optagelse. Det anføres videre, at
skatteyderen dog er forpligtet til at
betale ejendomsskat af en højere
vurdering, samt at skatteyderen ri-
sikerer at blive dårligere stillet, hvis
vedkommende påklager en forkert
vurdering i forhold til, hvis skatte-
yderen blot havde fortiet oplysnin-
gerne og ventet med at påklage
vurderingen, hvor vedkommende
så ville opnå tilbagebetaling af for
meget betalt ejendomsskat.
Det er Danske Advokaters opfat-
telse, at det ikke er hensigtsmæs-
sigt, i et ejendomsskatteretligt per-
spektiv, at stille de skatteydere, der
har påklaget deres vurderinger, rin-
gere end de skatteydere, der venter
For ejendomsejere, der har fået
ekstraordinært genoptaget en eller
flere af de videreførte vurderinger,
vil reglerne om skattemæssig virk-
ning i skatteforvaltningslovens §
33, stk. 7, som udgangspunkt med-
føre, at genoptagelsen alene er til-
lagt fremadrettet skattemæssig
virkning.
En eventuel ændring vil hermed
være foretaget i 2011/2012-niveau.
Det vil i forbindelse med udsen-
delsen af de nye ejendomsvurde-
ringer være muligt for den berørte
ejendomsejer at påklage de videre-
førte vurderinger i aktuelt niveau,
ligesom ejendomsejeren potentielt
vil blive tilbudt kompensation ef-
ter tilbagebetalingsordningen.
Tilsvarende vil ejendomsejere, der
ikke har anmodet om ekstraordi-
nær genoptagelse på et tidligere
tidspunkt, blive tilbudt valget mel-
lem at klage over de videreførte
vurderinger i aktuelt niveau eller
Side 14 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
på nye vurderinger fremsendt af
myndighederne.
alternativt at tage imod en eventuel
kompensation.
Forskellen for de to ejendomsejere
vil herefter alene være den, at den
ejendomsejer, der har anmodet om
ekstraordinær genoptagelse, har
fået tilrettet vurderingerne og her-
med skatterne fra tidspunktet for
genoptagelsen.
Danske Advokaters forslag ville
således indebære, at ejendoms-
ejerne både ville opnå en tilbage-
betaling på baggrund af den eks-
traordinære genoptagelse af de vi-
dereførte vurderinger i 2011/2012-
niveau og kompensation i aktuelt
niveau, hvilket ikke har været hen-
sigten.
Tilbagebetalingsordningen
Danske Advokater er af den opfat-
telse, at det er problematisk, at til-
buddet om tilbagebetaling, der
som bekendt er genereret via en
rent maskinel proces, af skatteyde-
ren kan opleves som en pression i
forhold til at undlade at påklage
vurderingerne, og dermed få en til-
bundsgående prøvelse. Denne op-
levelse kan forstærkes af, at tilbud-
det om tilbagebetaling også udgør
en endelig afregning i de situatio-
ner, hvor efterfølgende begivenhe-
der viser, at grundlaget for bereg-
ningen af tilbuddet om tilbagebeta-
ling har været forkert. I sådanne si-
tuationer er det Danske Advoka-
Der henvises til kommentarer til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det og Dansk Byggeri.
Side 15 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ters opfattelse, at tilbuddet om til-
bagebetaling bør kunne genbereg-
nes.
Åbenbart urigtige oplysninger
Det er Danske Advokaters opfat-
telse, at det er vanskeligt at forstå
sondringen mellem, hvornår oplys-
ninger om en ejendom er "urig-
tige", og hvornår oplysninger er
"åbenbart urigtige" i forhold til un-
derkategoriseringen af ejendomsty-
perne nævnt i ejendomsvurde-
ringslovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 (lov-
udkastets § 1, nr. 6), og i forhold
til oplysninger i Plandataregisteret
(lovudkastets § 1, nr. 35).
Danske Advokater påpeger, at det
umiddelbart er et objektivt konsta-
terbart forhold, hvorvidt oplysnin-
ger i BBR eller i Plandataregistreret
er korrekt eller ej. Det kan selvsagt
være et bevisproblem, hvis det
vedrører oplysninger om ejendom-
men tilbage i tid, men dette er ikke
et spørgsmål om oplysningernes
rigtighed. Hvis oplysningerne er
urigtige, og dette kan dokumente-
res, bør underkategoriserin-
gen/Plandataregisteret ændres til
det korrekte, således at der opnås
korrekte og betryggende vurderin-
ger på et korrekt grundlag.
Formålet med at foretage kategori-
seringen efter ejendomsvurde-
ringslovens § 4 med udgangspunkt
i de data, der fremgår af Bygnings-
og Boligregistret, er at effektivisere
vurderingsmyndighedens admini-
stration.
Oplysningerne i BBR-registret vil
dog ikke skulle lægges til grund for
underkategoriseringen, hvis disse
oplysninger er åbenbart urigtige.
Som beskrevet i lovforslagets be-
mærkninger kan et eksempel være,
at anvendelsen af en ejendom er
fritliggende enfamiliehus (parcel-
hus), men ejeren har i forbindelse
med deklarationsproceduren frem-
lagt dokumentation for, at der er
tale om en boligblok med lejlighe-
der. I dette tilfælde vil ejendom-
mens registrering i BBR-registret
være åbenbart urigtig, og oplysnin-
gerne vil ikke skulle lægges til
grund ved kategoriseringen.
Tilsvarende vil gælde i forhold til
plandata, hvilket er i overensstem-
melse med øvrige tilfælde, hvor
vurderingerne er baseret på oplys-
ninger, der er registreret af eller
hos andre offentlige myndigheder.
Endelig skal det fremhæves, at lov-
forslaget ikke vil ændre på ejen-
domsejers mulighed for at få be-
Side 16 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
rigtiget oplysninger, der er objek-
tivt konstaterbart fejlagtige i hen-
holdsvis BBR- eller Plandataregi-
stret.
Omvurdering ved ændret anvendelse
Danske Advokater påpeger, at det
følger af ejendomsvurderingslo-
vens § 6, stk. 1, nr. 6, at der skal
foretages omvurdering af ejen-
domme, hvis anvendelse er æn-
dret, når dette er af væsentlig be-
tydning for vurderingen, eller når
ændringen indebærer, at der ind-
træder dækningsafgiftspligt, jf. § 23
A, i lov om kommunal ejendoms-
skat. Der henvises videre til, at
indtræden af dækningsafgift med-
fører højere driftsomkostninger,
hvilket sædvanligvis vil betyde, at
ejendomsværdien reduceres.
Det anføres, at det modsatte gæl-
der ved en ændret anvendelse, som
betyder, at ejendommen ikke læn-
gere skal pålægges dækningsafgifts-
pligt, jf. § 23 A, i lov om kommu-
nal ejendomsskat.
I den situation vil ejendomsvær-
dien sædvanligvis forøges. Som §
6, stk. 1, nr. 6, er formuleret, kan
der være tvivl om, hvorvidt der
skal foretages omvurdering i den
situation, hvor en ejendom ændrer
anvendelse, og hvor den ændrede
anvendelse medfører, at ejendom-
men ikke længere er dækningsaf-
giftspligtig, jf. § 23 A, i lov om
kommunal ejendomsskat.
Ændringer i anvendelsen af en
ejendom, der medfører, at der ind-
træder dækningsafgiftspligt, med-
fører efter ejendomsvurderingslo-
vens § 6, stk. 1, nr. 6, at der skal
foretages omvurdering, uanset om
den ændrede anvendelse skønnes
at være af væsentlig betydning for
vurderingen. Det skyldes, at ind-
træden af dækningsafgiftspligt kan
medføre, at der opstår behov for
at foretage ansættelser eller dele af
vurderinger, der ikke tidligere har
været nødvendige.
Ændringer i anvendelsen af en
ejendom, der medfører, at dæk-
ningsafgiftspligten ophører, med-
fører udelukkende, at der skal fo-
retages omvurdering, hvis den æn-
drede anvendelse skønnes at være
af væsentlig betydning for vurde-
ringen. Det skyldes, at ophør af
dækningsafgiftspligt ikke kan med-
føre, at der skal foretages ansættel-
ser eller dele af vurderinger, der
ikke tidligere har været nødven-
dige. Under disse omstændigheder
vurderes det, at der udelukkende
er behov for at foretage omvurde-
ring, hvis betydningen af ophør af
dækningsafgift skønnes at være
væsentlig. I modsat fald vil der
blive taget højde for, at dæknings-
afgiftspligten er ophørt ved den
førstkommende vurdering af ejen-
Side 17 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dommen, der foretages ved ordi-
nær vurdering eller ved en omvur-
dering, der er foranlediget af en
anden omvurderingsgrund. Det
bemærkes i øvrigt, at der ikke ved
dette lovforslag foreslås ændringer
af bestemmelsen.
Bagatelgrænsen
Danske Advokater opfordrer til, at
rationalet bag bagatelgrænsen på 5
pct. i ejendomsvurderingslovens §
15, stk. 3, der forekommer højt
sat, skal fremgå udtrykkeligt i lov-
bemærkningerne. Alternativt bør
grænsen ifølge Danske Advokater
nedsættes, eller der bør indføres en
supplerende absolut bagatelgrænse,
således at bagatelgrænsen alene
omfattet tilfælde, hvor tillægget el-
ler nedslaget udgør mindre end 5
pct. og udgør et beløb på under
eksempelvis 3 mio. kr. Således bør
et tillæg på eksempelvis 5 mio. kr.
ifølge Danske Advokater ikke an-
ses som en bagatel, selvom vurde-
ringen eksempelvis er 200 mio. kr.
Der henvises til, at det i lovbe-
mærkningerne desuden fremgår, at
bagatelgrænsen også skal gælde si-
tuationer, hvor vurderingen ansæt-
tes på baggrund af en manuelt
fastsat kvadratmeterpris, som an-
vendes i stedet for modelberegnin-
gen, men at bagatelgrænsen om-
vendt ikke skal finde anvendelse,
hvor ejendomsværdi og grund-
værdi fastsættes på baggrund af et
friere vurderingsfagligt skøn.
Det er Danske Advokaters opfat-
telse, at denne afgrænsning vil
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, er det ikke nær-
mere præciseret i ejendomsvurde-
ringsloven i dag, hvordan tillæg og
nedslag konkret skal håndteres.
Det har imidlertid ikke været hen-
sigten, at alle ikke-observerede
ejendomsspecifikke eller handels-
betingede forhold, som der ikke er
taget højde for i modelberegnin-
gen, vil skulle reguleres ved tillæg
eller nedslag, men derimod at til-
læg og nedslag alene skal finde an-
vendelse, hvis de har en vis betyd-
ning for kontantværdien af ejen-
dommen i fri handel.
Derfor er det foreslået, at der ind-
føres en bagatelgrænse på 5 pct.
for manuelle tillæg og nedslag for
forhold, så loven angiver en præcis
nedre grænse herfor.
Forslaget skal ses i sammenhæng
med, at der i resultatet af modelbe-
regningen enten direkte eller indi-
rekte vil være taget højde for de
fleste forhold ved ejendommen, og
at ændringer, der samlet set påvir-
ker ejendomsværdiansættelsen eller
grundværdiansættelsen med min-
dre end 5 pct., forventeligt vil ligge
inden for den usikkerhed, der altid
Side 18 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kunne være vanskelig at arbejde
med i praksis. Der henvises til, at
det bl.a. fremgår, at bagatelgræn-
sen ikke finder anvendelse i de si-
tuationer, hvor modelberegningen
er foretaget på baggrund af fejlbe-
hæftede data, som der efterføl-
gende korrigeres for ved tillæg eller
nedslag, da der ikke her vil være
tale om særlige faktiske forhold.
Danske Advokater bemærker, at
der er behov for i lovbemærknin-
gerne at beskrive uddybende, om
et tillæg eller nedslag i den situa-
tion skal meddeles, uanset at det
påvirker ejendomsværdi eller
grundværdi med under 5 pct.
vil være forbundet med vurderin-
gen.
På denne baggrund foreslås baga-
telgrænsen ikke at finde anven-
delse, hvis ejendomsværdien eller
grundværdien ansættes på bag-
grund af et friere vurderingsfagligt
skøn, hvilket f.eks. vil kunne være
tilfældet i en situation, hvor der
ikke findes sammenlignelige salg.
At den foreslåede bagatelgrænse
på 5 pct. ikke er suppleret med en
absolut grænse skal dels ses i lyset
af ovennævnte usikkerhed ved
vurderingerne, dels at det ville
kunne opleves som urimeligt, at
forhold, der netop overstiger en
sådan absolut grænse, kan give an-
ledning til nedslag/tillæg, mens der
ikke kan tages hensyn til forhold,
der ligger lige under grænsen.
Moms på ejendoms- og grundværdi
Danske Advokater antager, at
spørgsmålet om, hvorvidt ansæt-
telse af ejendoms- og grundværdi
skal ske inklusive eller eksklusive
moms, alene gælder for momsplig-
tige overdragelser. Således vil langt
de fleste ejendomme være overdra-
get uden moms, og Danske Advo-
kater går ud fra, at der i så fald
også efter lovudkastet
er tale om,
at sådanne ejendomme ansættes til
en værdi uden moms, ligesom
sammenligningsgrundlaget for
disse ejendomme også bør være
ejendomme, der kan overdrages
uden moms. Danske Advokater
Efter de foreslåede bestemmelser
vedrørende samspillet mellem
ejendomsvurderingerne og den
momsmæssige behandling vil ejen-
domsværdien i udgangspunktet
skulle ansættes inklusive moms.
Anvendes ejendommen eller dele
heraf til andre formål end bebo-
else, vil værdien dog skulle indgå i
ansættelsen eksklusive moms.
Det afgørende for, om en ejen-
domsværdi og grundværdi ansæt-
tes inkl. eller ekskl. moms, vil
være, om den forventede slutbru-
ger vil være momspligtig eller ikke.
Side 19 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opfordrer til, at dette klargøres og
eksplicit fremgår af lovudkastet.
Er den forventede slutbruger
momspligtig, vil ejendomsværdi og
grundværdi blive ansat ekskl.
moms, mens det modsatte vil være
tilfældet, hvis den forventede slut-
bruger ikke er momspligtig.
Baggrunden herfor er, at værdien
af ejendommen for momspligtige
er ekskl. moms.
Bestemmelsen skal i øvrigt ses
som en præcisering, der sikrer de
vurderingsniveauer, der har været
lagt til grund ifm. vurderings- og
boligskatteforligene.
Det skal endeligt bemærkes, at sig-
tet med ændringerne til ejendoms-
vurderingsloven er mere ensartede,
retvisende og gennemskuelige vur-
deringer. Under ét vil de nye vur-
deringer blive højere end de hidti-
dige, men det vil medføre en til-
svarende nedsættelse af boligskat-
tesatsene i 2024. Indtil da indebæ-
rer videreførelse af gældende reg-
ler, at stigningsbegrænsningen for
grundskylden og ejendomsværdi-
skattestoppet videreføres.
Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr.
18 og 19.
Byggeretsservitutter
Der forslås en bestemmelse, hvor-
efter servitutter om byggeretter
skal indgå i grundværdiansættelsen,
hvis servitutten er påtegnet af
kommunalbestyrelsen i henhold til
§ 42 i lov om planlægning. Danske
Advokater går ud fra, at det må
I såvel forslaget til ejendomsvurde-
ringslovens nye § 17, stk. 3, 2. pkt.,
som bemærkningerne dertil, er det
præciseret, hvilke servitutter som
skal anses for offentlig regulering.
Side 20 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
følge modsætningsvist heraf, at
servitutter om byggeretter, der ikke
er påtegnet af kommunalbestyrel-
sen i henhold til § 42 i lov om
planlægning, ikke skal lægges til
grund. Danske Advokater skal op-
fordre til, at dette eksplicit afspej-
les i lovudkastet.
Danske Advokater savner en nær-
mere begrundelse for, hvorfor be-
stemmelsen alene omfatter servi-
tutter om byggeretter. Da alle for-
hold i en lokalplan anses som væ-
rende af offentligretlig karakter
med den konsekvens, at forhol-
dene skal indgå i grundlaget for
vurderingen, er der efter Danske
Advokaters opfattelse ingen umid-
delbar begrundelse for, at alle for-
hold, som en kommunalbestyrelse
i henhold til § 42 i lov om planlæg-
ning har meddelt samtykke til, ikke
også skal indgå i grundlaget for
grundværdiansættelsen. Det kunne
f.eks. gælde restriktioner om an-
vendelse m.v.
Efter Danske Advokaters opfat-
telse kan der endvidere i forlæn-
gelse af det netop anførte rejses
spørgsmål om, hvorfor det tilsva-
rende ikke også skulle gælde i for-
hold til § 43 i lov om planlægning,
der fastslår, at kommunalbestyrel-
sen ved påbud eller forbud kan
sikre overholdelsen af servitutbe-
stemmelser om forhold, hvorom
der kan optages bestemmelser i en
lokalplan.
Forslaget er ændret, hvorefter det
også omfatter påbud/forbud efter
planlovens § 43.
Side 21 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Efter Danske Advokaters opfat-
telse forekommer det uhensigts-
mæssigt, hvis samme rådighedsind-
skrænkning underlagt samme myn-
dighedsbeføjelser skal værdiansæt-
tes forskelligt afhængigt af, om rå-
dighedsindskrænkningen følger af
en vedtaget lokalplan eller af en
tinglyst servitut, som kommunen i
medfør af § 42 har meddelt sam-
tykke til, eller som kommunen ved
påbud/forbud efter § 43, i lov om
planlægning, har sikret overholdel-
sen af, idet der i begge tilfælde skal
være tale om forhold, som kunne
være reguleret i en lokalplan.
Faktisk anvendelse
Der henvises til, at der i lovudka-
stets forslag til ejendomsvurde-
ringslovens § 18, stk. 3, er lagt op
til en bestemmelse, som normerer,
at det er grundens faktiske anven-
delse, som skal anvendes, hvis
plangrundlaget anvender en gene-
rel angivelse af, hvorledes en
grund kan anvendes. Der henvises
videre til, at det i sådanne tilfælde
hvis grunden er beliggende i by-
zone eller sommerhuszone
ikke
er den faktiske udnyttelse af grun-
den, som skal lægges til grund,
men derimod den udnyttelse af
grunden, som er mulig i henhold
til det bygningsreglement, som er
gældende på vurderingstidspunk-
tet, men således at grundens ud-
nyttelse ikke kan opgøres til mere,
end hvad der følger af plangrund-
laget. Hvis grunden er beliggende i
landzone, er det derimod den fak-
tiske udnyttelse, som skal lægges til
grund. Endelig henvises til, at der
Såvel forslaget til ejendomsvurde-
ringslovens nye bestemmelser i §
18 som bemærkningerne til be-
stemmelserne er blevet præciseret.
Der er i den forbindelse også ind-
sat eksempler, som skal illustrere
anvendelsesområdet for de nye be-
stemmelser.
Side 22 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
efter § 18, stk. 3, 5. pkt., skal fore-
tages en yderligere grundværdian-
sættelse, hvis plangrundlaget ud
over at være generel tillige indehol-
der en specifik angivelse af, hvor-
dan en grund skal anvendes, samt
at ansættelsen i disse situationer
skal ske på baggrund af den speci-
fikke anvendelse, hvis dette vil
medføre en højere grundværdian-
sættelse end den ovennævnte efter
§ 18, stk. 1, 1.4. pkt.
Efter Danske Advokaters opfat-
telse er bestemmelsen svær at for-
stå, og der peges på, at der med
fordel i udkastet til lovbemærknin-
gerne kunne være anført eksem-
pler på anvendelsesområdet. Det
må herudover antages at være van-
skeligt for den enkelte skatteyder
at forholde sig til, hvornår ansæt-
telsen skal ske på baggrund af (i)
den faktiske udnyttelse, (ii) den i
økonomiske henseende bedste ud-
nyttelse eller (iii) den udnyttelse,
som er mulig i henhold til byg-
ningsreglementet.
Endelig peges på, at det forekom-
mer vanskeligt at overskue sam-
spillet mellem den nugældende be-
stemmelse i ejendomsvurderings-
lovens § 20 og den foreslåede § 20
a, som til en vis grad følger samme
systematik med forskellige måder
at ansætte udnyttelsen på i situatio-
ner, hvor en ejendoms anvendelse
og/eller udnyttelse ikke er registre-
ret i Plandataregistreret.
Grundresidualmetoden
Side 23 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Foruden de generelle bemærknin-
ger til den foreslåede vurderings-
norm for grunde, der anvendes til
etageboligbebyggelse, peger Dan-
ske Advokater endvidere på, at
denne ejendomstype
uanset ho-
vedreglen i § 15, stk. 1
skal an-
sættes på baggrund af oplysninger
om eller beregninger af den for-
ventede kontantværdi af nyopførte
ejendomme, opførelsesomkostnin-
gerne og andre forhold, der vurde-
res at have en væsentlig betydning
for grundværdien i området.
Der henvises til, at det i udkastet
til lovbemærkningerne er anført, at
grundresidualmetoden
som er
den metode, bestemmelsen er ud-
tryk for
giver væsentlig andre re-
sultater i forhold til de konstate-
rede handelsværdier i handler mel-
lem uafhængige parter. Efter Dan-
ske Advokaters opfattelse vil dette
dog næppe i sig selv udgøre et pro-
blem, og Danske Advokater efter-
spørger på den baggrund en nær-
mere beskrivelse af baggrunden
for den foreslåede bestemmelse.
Formålet med den justerede vur-
deringsnorm for ejerlejligheder, jf.
den foreslåede § 19 a, der er juste-
ret siden høringsversionen, er at
sikre mere sammenlignelige grund-
værdier på tværs af boligsegmen-
ter.
Som det ligeledes fremgår af be-
mærkningerne til forslaget til ejen-
domsvurderingslovens § 19 a i det
fremsatte lovforslag, er sigtet med
den foreslåede vurderingsnorm for
grundværdien for en ejerlejlighed
ikke investors værdifastsættelse af
en ubebygget grund, men derimod
den potentielle slutbrugers værdi-
ansættelse af grunden, så grundens
værdi vil afspejle værdien af ejen-
dommens beliggenhed.
Den foreslåede vurderingsnorm
for disse ejendomme, skal således
sikre, at ansættelserne i højere grad
vil afspejle grundenes egentlige
værdi for den potentielle slutbru-
ger.
Der vil således kunne være betyde-
lige forskelle mellem slutbrugerens
værdiansættelse af etageejendoms-
grunde og de handelspriser, der
kan observeres i forbindelse med
faktiske salg af grunde udlagt til
etageboligbebyggelse til ejerlejlig-
heder. Det skyldes bl.a., at der ofte
går en del tid, fra grunden er hand-
let, til en ejerlejlighed kan bebos.
Begge forhold påvirker ejendoms-
værdi og grundværdi. Derudover
er der forskel på, hvor mange om-
kostninger en developer/investor
påtager sig i form af f.eks. nedriv-
ningsomkostninger, oprensning af
Side 24 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forurening, etablering af infra-
struktur som veje og regnvandsaf-
ledning.
Endelig løber investor en betydelig
risiko ved at bygge ejerlejligheder,
hvor der ikke på forhånd kan være
sikkerhed for, om ejerlejlighederne
kan sælges. Omvendt løber en kø-
ber af en ny ejerlejlighed ikke en
væsentlig større risiko end den, der
generelt er forbundet med at købe
en ejerbolig.
På den baggrund må det samlet
forventes, at slutbrugerens værdi-
ansættelse af grunden er væsentlig
højere end den pris, investor op-
rindeligt gav for byggegrunden, og
end de handelspriser, der kan ob-
serveres i forbindelse med faktiske
salg af grunde udlagt til etagebolig-
bebyggelse til ejerlejligheder.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra
Danske Advokater.
Byggeomkostninger
Der henvises til, at det fremgår af
udkastet til lovbemærkningerne, at
det er den forventede kontant-
værdi af en nyopført ejendom fra-
trukket de omkostninger, der er til
at opføre en sådan ejendom. I
større dele af eksempelvis Køben-
havn, hvor etageboligejendom-
mene består af historiske mere el-
ler mindre bevaringsværdige byg-
ninger, skal grundværdien altså an-
sættes ud fra en forventelig kon-
tantværdi af en nyopført ejendom.
Det fremsatte lovforslag er justeret
i forhold til det udkast, der har væ-
ret sendt på ekstern høring, jf.
også kommentaren ovenfor.
Side 25 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dette rejser spørgsmålet om, hvor-
vidt det er den forventede kon-
tantværdi af den pågældende ejen-
dom som nyopført, eller om det er
en nyopført standardejendom, der
skal anvendes, og Danske Advoka-
ter skal opfordre til, at dette uddy-
bes i bemærkningerne.
Forslaget til EVL § 20, stk. 4
Der henvises til, at der foreslås
indført et nyt stk. 4 i § 20, som
skal kombinere anvendelsen af §
18 og § 20 ved vurdering af én
vurderingsejendom. Der henvises
til, at formålet er
som det er an-
ført i udkastet til bemærkningerne
at bringe vurderingerne tættere
på, hvordan en investor vil pris-
sætte sådanne ejendomme.
Efter Danske Advokaters opfat-
telse bør det nærmere anvendelses-
område præciseres ved et eller
flere eksempler. Danske Advoka-
ter bemærker i den forbindelse, at
vurderingsmyndigheden allerede i
dag skal ansætte en ejendom ud fra
de anvendelses- og bebyggelses-
muligheder, som fremgår af plan-
grundlaget. Hvis der er flere an-
vendelsesmuligheder og forskellige
bebyggelsesmuligheder allokeret til
forskellige delområder, er vurde-
ringsmyndigheden allerede i dag
forpligtet til at vurdere den sam-
lede grund ud fra de i økonomisk
henseende gode anvendelser og
udnyttelser af grunden.
Det er i det fremsatte lovforslag i
bemærkningerne tilføjet følgende
eksempel på et tilfælde, der vil
være omfattet af den foreslåede
bestemmelse:
En ejendoms grund består af to fy-
sisk adskilte jordstykker, der begge
er på 800 m
2
med planlagt anven-
delse til parcelhus og med 30 pct. i
maksimal bebyggelsesprocent. Det
ene jordstykke er bebygget med et
parcelhus, mens det andet jord-
stykke er ubebygget. Da de to
jordstykker er fysisk adskilte, fore-
tages en arealopdeling, så de to
jordstykker opgøres separat. Areal-
opdelingen er nødvendig, af hen-
syn til at udnyttelsesmulighederne
ifølge bygningsreglementet skal
beregnes separat for hvert enkelt
jordstykke.
Hvis jordstykket med parcelhuset
har en højere udnyttelse end til-
ladt, f.eks. 40 pct., vil der ifølge
forslaget skulle beregnes en grund-
værdi efter ejendomsvurderingslo-
vens § 20 for denne del af grun-
den. Samtidig skal der efter forsla-
get opgøres en værdi af den anden
Side 26 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
del af vurderingsejendommen efter
ejendomsvurderingslovens § 18.
Afledt virkning af klage- og retssag
Der henvises til, at det som en ny
§ 21 a er foreslået en bestemmelse,
som regulerer de afledte virkninger
af klage- og retssager.
Det anføres, at det fremgår, at hvis
en klageinstans har ændret grund-
værdien for en ejerbolig som
nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, nr. 3 eller
7, anvendes denne ændrede ansæt-
telse ved de to efterfølgende al-
mindelige vunderinger, dvs. maksi-
malt i 6 år. Dette gælder dog alene,
hvis ændringen ikke er foranlediget
af fejl i det objektive grundlag for
vurderingen. Hvis ændringen er
begrundet i objektive fejl ved vur-
deringen, som ville kunne be-
grunde genoptagelse efter skatte-
forvaltningslovens § 33, stk. 1-3,
vil der ikke være samme beskyt-
telse af vurderingen.
Der henvises videre til, at det i ud-
kastet til lovbemærkninger tillige er
anført, at det er en forudsætning
for at opnå tidsbeskyttelse på mak-
simalt 6 år, at der ikke sker omvur-
dering efter § 6.
Efter Danske Advokaters opfat-
telse må det give anledning til
overvejelser, om en sådan ophæ-
velse af tidsbeskyttelsen i enhver
omvurderingssituation er hensigts-
mæssig.
Det anføres, at eksempelvis en ek-
spropriation af 26 m
2
ganske vist
Det fremsatte lovforslag er justeret
i forhold til det udkast, der har væ-
ret sendt i ekstern høring.
I sager om ændring på grund af
fejl i det objektive grundlag for
vurderingen vil der som altoverve-
jende hovedregel også indgå et
vurderingsskøn. På denne bag-
grund er den begrænsning af an-
vendelsesområdet for den foreslå-
ede § 21 a, stk. 1, der fremgik af
det foreslåede stk. 2, udgået af for-
slaget.
Det foreslås således nu, at § 21 a,
stk. 1, også skal omfatte de til-
fælde, hvor det eller de forhold,
der ligger til grund for klage- eller
retssagens resultat, kan begrunde
genoptagelse efter skatteforvalt-
ningslovens § 33, stk. 1-3.
Det foreslås fortsat, at det er en
forudsætning, at der ikke sker om-
vurdering efter § 6, som er af be-
tydning for grundværdiansættelsen.
Side 27 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil udløse en omvurdering, men
spørgsmålet er, om det bør med-
føre, at tidsbeskyttelsen ophæves,
eller om tidsbeskyttelsen blot i ste-
det skulle vedblive med at eksistere
med den justering, som det for-
hold, der begrundede omvurderin-
gen, giver anledning til.
På denne baggrund skal Danske
Advokater opfordre til, at denne
problemstilling uddybes i bemærk-
ningerne.
Klage over videreførte vurderinger
Der henvises til, at lovudkastets §
1, nr. 68, går ud på at ophæve den
nugældende bestemmelse om, at
ansættelser, der bygger på en vide-
reført vurdering, som et Vurde-
ringsankenævn, Landsskatteretten
eller domstolene allerede har truf-
fet afgørelse om, ikke kan påkla-
ges. Der henvises til, at denne op-
hævelse på side 116 i lovudkastet
begrundes med, at klageinstan-
serne har ansat vurderingerne i
2011/2012-niveau, og at der er
”behov for at udvide klageadgan-
gen for sådanne videreførte vurde-
ringer, hvorefter der åbnes op for,
at også disse vurderinger kan blive
klagebehandlet i aktuelt niveau.”
Det anføres, at dette umiddelbart
kan læses således, at påklage af vi-
dereførte ansættelser og omvurde-
ringer i perioden efter 2011/2012,
som alle er ansat i 2011/2012-ni-
veau, ved påklage skal ansættes i
aktuelt niveau.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatsamfun-
det.
Side 28 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
De ejendomsejere, som har haft
for høje vurderinger i perioden ef-
ter 2011/2012, og som ikke vil
modtage tilbagebetaling efter tilba-
gebetalingsordningen som følge af
nye vurderingsprincipper efter
ejendomsvurderingsloven, vil der-
for opleve en markant forskelsbe-
handling sammenlignet med de
ejendomsejere, som har haft en
korrekt ansættelse i 2011/2012, og
som derfor i hele perioden er ble-
vet beskattet på baggrund af vur-
deringer foretaget i 2011/2012-ni-
veau. For at sikre lige vilkår for alle
ejendomsejere bør vurderinger,
som påklages, blive ansat i
2011/2012-niveau på samme
måde, som alle landets andre ejen-
domsejere er blevet i perioden fra
2011/2012.
Der henvises endvidere til, at en
del af ejendomsejere med for høje
vurderinger i perioden efter
2011/2012-vurderingerne allerede
har fået disse genoptaget ekstraor-
dinært
og dermed fået en prø-
velse af værdierne i 2011/2012-ni-
veau. Hvis det er tanken, at disse
ejendomsejere skal behandles an-
derledes end de øvrige ejendoms-
ejere
og dermed have ansat deres
værdier i aktuelt niveau
må det
efter Danske Advokaters opfat-
telse som minimum kræves, at der
udarbejdes indekseringer, således
at allerede ansatte 2011/2012-ni-
veauer indekseres til aktuelt ni-
veau.
Danske Advokater bemærker end-
videre, at en sådan fortolkning af
den foreslåede bestemmelse synes
Side 29 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at være i direkte modstrid med tid-
ligere tilkendegivne oplysninger fra
SKAT. Det anføres, at det må
have formodningen imod sig, at
bestemmelsen er tiltænkt et sådant
indhold, hvilket imidlertid så bør
tydeliggøres i lovudkastet.
Danske Boligadvokater
Danske Boligadvokater er bekendt
med indholdet i Danske Advoka-
ters høringssvar og kan oplyse, at
de grundlæggende er enig i de an-
førte synspunkter.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokaters høringssvar.
Datatilsynet
Udkastet giver umiddelbart ikke
Datatilsynet anledning til bemærk-
ninger, idet det dog forudsættes, at
enhver eventuel behandling af per-
sonoplysninger foranlediget af ud-
kastet sker under iagttagelse af reg-
lerne i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven.
Det kan bekræftes, at behandling
af personoplysninger vil ske under
iagttagelse af databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelseslo-
ven.
DI
Ingen bemærkninger
EjendomDanmark
Under de givne omstændigheder
og inden for rammerne af de poli-
tiske rammer på området er det
EjendomDanmarks opfattelse, at
lovforslaget indeholder en række
justeringer, der er nødvendige, hvis
det kommende system skal kunne
fungere optimalt. EjendomDan-
mark mener dog, at enkelte dele af
lovforslaget bør justeres nærmere,
hvis f.eks. målsætningen om et
markedskonformt beskatnings-
grundlag skal holdes i hævd.
Side 30 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Generelle bemærkninger
Det er EjendomDanmarks princi-
pielle holdning, at ejendomsbe-
skatningen bør være enkel og gen-
nemskuelig med så få administra-
tive omkostninger som muligt. Det
anføres, at tillid til beskatningen og
til de statslige myndigheder i al-
mindelighed bygger på, at borgere
og erhvervsliv kan forstå grundla-
get for beskatning. Der peges på,
at det er vigtigt for den løbende til-
pasning af ejendomsbeskatningen,
at der anvendes markedskonforme
termer og metoder.
Det anføres, at det er vigtigere, at
der etableres et velfungerende og i
videst mulige omfang markeds-
konformt system, end at systemet
kan træde hurtigere i kraft.
Det er et vigtig hensyn, at vurde-
ringerne er så markedskonforme
som muligt.
Sigtet med det nye vurderingssy-
stem er således, at ejendomsvær-
dier såvel som grundværdier skal
afspejle slutbrugerens værdiansæt-
telse af ejendommen og grunden.
Dette vurderes opfyldt med de nu-
værende metoder for ejerboliger.
Der vil løbende blive set på de an-
vendte metoder mhp. at evaluere,
om metoderne kan forbedres i takt
med, at nye data bliver tilgængelige
m.v.
EjendomDanmark understreger, at
det er særlig vigtigt, at kommuni-
kation i forbindelse med og forkla-
ringen af de kommende vurderin-
ger og deklarationer prioriteres
højt. En pædagogisk formidling er
en forudsætning for danskernes
retssikkerhed i forbindelse med
overgangen fra et vurderingssy-
stem til et andet.
Skatteforvaltningen har stor fokus
på, at kommunikationen til ejen-
domsejerne er så klar og tydelig
som muligt. Det er helt afgørende
for legitimiteten af de nye ejen-
domsvurderinger.
Som led heri blev det nye ejen-
domsvurderingssystem i efteråret
2019 testet ved udsendelse af så-
kaldte vejledende vurderinger til
udvalgte boligejere. De vejledende
vurderinger har ingen skattemæs-
sige konsekvenser for boligejerne,
men giver mulighed for at få vær-
difuld feedback fra boligejerne,
som kan bruges til at forbedre de
ejerboligvurderinger, der udsendes
fra 2. halvår 2020.
Side 31 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Bagatelgrænsen
EjendomDanmark vurderer, at
indførelse af en bagatelgrænse er
fornuftig
ikke mindst i lyset af, at
der ellers kan være tale om for-
hold, der vil medføre meget store
behov for manuelle tilpasninger og
lignende. Ydermere kan de for-
hold, der påvirker vurderingen
med mindre end +/- 5 procent
være inden for den usikkerhed,
som modelberegningen alligevel
må forventes at have.
Oplysningspligt
EjendomDanmark vurderer, at en
mulighed for at foretage vurderin-
ger på et mangelfuldt grundlag, ef-
ter alt at dømme kan være nødven-
dig for at sikre vurderingssyste-
mets praktiske anvendelighed. Det
anføres, at det i den forbindelse
dog er af største vigtighed, at vur-
deringsgrundlaget særligt i disse til-
fælde gøres fuldkommen tydeligt
og forståeligt for ejeme, således at
de får de bedste muligheder for at
kunne oplyse sagen yderligere.
Der peges på, at deklarationen der-
for skal gøres tydelig, klar og for-
ståelig, og mulighederne for at på-
virke vurderingen skal i samme
ombæring ligeledes gøres fuldstæn-
dig tydelige for ejeme. Det anføres,
at det derfor bør oplyses særskilt
og tydeligt, når og hvordan en vur-
dering baserer sig på et mangel-
fuldt grundlag.
EjendomDanmark vurderer også,
at det ikke er åbenlyst, hvorvidt
Det nye ejendomsvurderingssy-
stem er datadrevet og skal for at
kunne være administrerbart basere
sig direkte på offentlige registre,
medmindre oplysningerne er åben-
bart urigtige.
Det vil komme til at fremgå tyde-
ligt af deklarationsmeddelelsen og
vurderingsmeddelelsen, hvilke op-
lysninger der ligger til grund for
vurderingen.
Side 32 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udfordringer med mangelfulde
vurderingsgrundlag kan føre til en
forskelsbehandling af borgerne i
forbindelse med deres skattebeta-
ling.
EjendomDanmark opfordrer der-
for til at undersøge udfordringens
omfang og efterfølgende overveje
eventuelle nødvendige forholds-
regler og tilpasninger af regel-
grundlaget, hvis omfanget af det
mangelfulde datagrundlag viser sig
at være større end ventet og accep-
tabelt. Det anføres, at hvis det vi-
ser sig relevant, kan der i den for-
bindelse muligvis overvejes tilpas-
ninger af klageadgangen eller til-
pasninger af den usikkerhedsmar-
gen, som beskatningsgrundlaget
beregnes ud fra.
Præcisering af reglerne om faktisk anven-
delse og udnyttelse
EjendomDanmark vurderer, at der
her er tale om en praktisk løsning
på en udfordring med komplekse
grunde. EjendomDanmark har
dog en reel bekymring for, om det
kan være administrativt besværligt,
ikke mindst for ejendomsejeren
selv, at gennemskue det reelle be-
regningsgrundlag for den samlede
beskatning og mener derfor, at det
er af meget stor vigtighed, at der
deklareres tydeligt og klart, og at
ejerne gives god tid til at supplere
vurderingen med relevante data.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor.
Anvendelse af plandata fra Plandatare-
gistret
Side 33 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark vurderer, at der
umiddelbart er tale om en nødven-
dig præcisering, der styrer sikker-
heden i vurderingen og vurde-
ringssystemet som sådan.
EjendomDanmark understreger
dog, at det med denne ændring er
nødvendigt også at indeholde
plangrundlaget i den udsendte de-
klaration om vurderingsgrundlaget
(og herunder også tydeliggøre,
hvordan man som ejer kan gøre
indsigelser). Det skal sikre, at
ejerne er tydeligt bevidste om
plangrundlaget for deres ejen-
domme. Det anføres, at dette er
nødvendigt, når det nu i lovforsla-
get samtidig slås fast, at skattemyn-
dighederne ikke er forpligtet til at
foretage en konkret efterprøvelse
af plangrundlaget. Der peges på, at
man derved bliver afhængig af ind-
sigelser fra tilstrækkeligt oplyste
ejere, og dette skal afspejles og un-
derstøttes i regelgrundlaget.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor.
Plangrundlag med generelle og specifikke
anvendelsesbestemmelser
Der henvises til, at det foreslås, at
der i vurderingen af ejendomme i
områder med generelle (modsat
specifikke) plangrundlag ikke skal
tages udgangspunkt i den "økono-
misk mest fordelagtige anven-
delse" af grunden, men i den fakti-
ske anvendelse, således at man
ikke beskattes af en vurdering, der
er åbenlys skæv i forhold til realite-
terne alene pga. et uklart plan-
grundlag.
Ejendomsvurderingsloven baserer
sig grundlæggende på det princip,
at vurderingen som udgangspunkt
skal ansættes på grundlag af, hvad
den bedste økonomiske anven-
delse vil være.
F.eks. vil et enfamiliehus i et om-
råde, som efter plangrundlaget er
udlagt til boligformål (hvor der
ikke specifikt er taget stilling til an-
vendelsen), og hvor bebyggelses-
procenten ikke er udnyttet fuldt
Side 34 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark vurderer, at
denne præcisering kan være nød-
vendig. Det foreslås dog også, at "i
de tilfælde, hvor plangrundlaget el-
ler anden offentlig regulering ud
over en generel angivelse af, hvor-
dan en grund kan anvendes, tillige
indeholder en specifik angivelse
heraf, vil grundværdien skulle an-
sættes efter den specifikke anven-
delse, hvis dette vil medføre en
højere grundværdiansættelse."
EjendomDanmark vurderer, at
denne bestemmelse er problema-
tisk, idet det foreslås, at der tages
stilling til den endelige vurdering
alene på baggrund af, hvor man
opnår den højest mulige vurdering
og dermed beskatning.
EjendomDanmark foreslår derfor,
at bestemmelsen erstattes af en be-
stemmelse om altid at følge det
specifikke plangrundlag, hvor dette
er muligt. Dette vil også gøre vur-
deringen mere markedskonform
og realistisk i forhold til områdets
karakter og markedsforhold.
ud, således få foretaget tre forskel-
lige beregninger af grundværdien:
En beregning ved faktisk anven-
delse, en beregning efter planlagt
anvendelse med et enfamiliehus
med en bebyggelsesprocent sva-
rende til den tilladte og en bereg-
ning af grundværdien ved planlagt
anvendelse med en etageejendom.
Den højeste af de tre beregninger
vil umiddelbart være den bedste
økonomiske anvendelse.
I det fremsatte lovforslag foreslås
de, at i de situationer, hvor Planda-
taregistret alene indeholder en ge-
nerel angivelse af, hvordan en
grund kan anvendes, og anvendel-
sen dermed ikke er præcist angivet,
vil grundværdien skulle ansættes
ud fra den faktiske anvendelse,
hvis denne er mulig efter Plandata-
registret. I de tilfælde, hvor Plan-
dataregistret ud over en generel
angivelse af, hvordan en grund kan
anvendes, tillige indeholder en spe-
cifik angivelse heraf, vil grundvær-
dien skulle ansættes efter den spe-
cifikke anvendelse, hvis dette vil
medføre en højere grundværdian-
sættelse.
Ejerboliger, der efter plangrundlaget an-
vendes til erhverv
Det foreslås, at der indføres en
overgangsordning, hvorefter
grunde, der både kan bruges til bo-
lig og erhverv, kun skal vurderes
som boliger (hvis de anvendes
som sådan) og ikke både som bolig
Der henvises til kommentarerne
ovenfor.
Side 35 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og erhverv, idet ejendomsvurde-
ringssystemet ikke er færdigt
endnu.
EjendomDanmark vurderer, at der
her er tale om en god overgangs-
ordning, men skal endnu en gang
understrege behovet for klar for-
midling om disse forhold. Det er
således væsentligt at oplyse alle de
ramte ejere herom, da det vil be-
tyde, at deres vurdering muligvis
kommer til at ændre sig betydeligt,
når der næste gang skal foretages
en vurdering.
Moms
EjendomDanmark vurderer, at
reglerne om værdiansættelse med
moms i dag er komplicerede, og
det er derfor kun ønskeligt, at der
foretages en afklaring heraf.
EjendomDanmark er dog ikke
overbeviste om, at den foreslåede
ordning fuldstændig skaber den
nødvendige afklaring og vil derfor
anbefale, at denne specifikke del af
forslaget overvejes nærmere og
gerne i samarbejde med branchen
selv, således at der skal formuleres
et klart, entydigt og markedskon-
formt regelsæt.
Det kan i den forbindelse muligvis
være relevant at overveje, om
moms overhovedet bør indgå i
vurderingsgrundlaget, da man el-
lers derfor effektivt vil skulle be-
tale skat af moms. Det nuværende
forslag baserer sig f.eks. på forhol-
dene for den forventede slutbruger
af ejendommen. Denne kan dog
Når en privatperson køber en ny
ejerbolig, er det ikke muligt at af-
løfte momsen. Således vil momsen
også være indlejret i handelsprisen,
når ejendommen sælges videre til
en anden privatperson. Eventuelle
prisstigninger på markedet er såle-
des også inkl. moms
Boligejeren kan endvidere optage
lån i forbindelse med boligkøbet.
Som sikkerhed for lånet indgår
ejendomsværdien inkl. moms.
Det samme gælder ikke en er-
hvervsdrivende, som imidlertid vil
kunne afløfte købsmomsen, når
boligen sælges videre til en anden
erhvervsdrivende.
På den baggrund og med henblik
på skabe ensartede vurderinger fo-
reslås, at der altid er moms på
ejendoms- og grundvurderinger,
hvor bedste økonomiske anven-
Side 36 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
være meget svær at fastlægge
især i udviklingsområder og lig-
nende, hvor slutbrugeren kan æn-
dre sig undervejs i udviklingspro-
cessen. Dermed skabes en risiko
for vilkårlige og meget store ud-
sving i vurderingerne. Det fremgår
af lovforslaget, at forslaget alligevel
ikke vil "indebære en fuldstændig
parallel behandling i moms- og
vurderingsmæssig henseende",
hvorfor EjendomDanmark må
konstatere, at der stadig er behov
for at få belyst dette emne nær-
mere.
EjendomDanmark skal derfor an-
befale, at man venter med at ved-
tage denne del af lovforslaget, til
konsekvenserne af forslaget er
mere fuldkomment belyst.
delse er beboelse, idet den forven-
tede slutbruger er en privatperson,
og ellers ekskl. moms.
Byggeretsservitutter
Det foreslås, at servitutter, der er
påtegnet af kommuner efter plan-
lovens § 42 (og altså ikke alene ser-
vitutter af privatretlig karakter)
også skal medregnes i vurderings-
grundlaget.
EjendomDanmark vurderer, at
denne tilføjelse er fornuftig, da
vurderingsgrundlaget dermed i hø-
jere grad bliver markedskonformt.
EjendomDanmark finder dog at
formuleringen er for snæver, idet
også andre forhold kan være rele-
vante. Byggeretter kan være fordelt
af en udvikler eller By & Havn
uden en kommunalbestyrelses på-
tegning. Dette bør lovforslaget
tage højde for.
Med lovforslaget præciseres det, at
byggeretsservitutter skal betragtes
som offentlig regulering, hvis de er
omfattet af planlovens §§ 42 og
43.
Byggeretter, som fordeles af en
udvikler eller By og Havn uden en
påtegning af kommunalbestyrelsen
kan ikke anses for offentlig regule-
ring, som det er tilfældet for byg-
geretsservitutter, der er omfattet af
§§ 42 og 43 i planloven.
Side 37 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark mener, at vur-
deringsgrundlaget ydermere også
bør tage hensyn til andre forhold,
der kan påvirke en potentiel han-
delspris
f.eks. hjemfaldspligter
og lignende. Sådanne forhold har
nemlig meget stor betydning for
prisdannelsen, men er ikke i til-
strækkelig grad afspejlet i vurde-
ringsgrundlaget i dag. Dette vil
medvirke til at gøre bestemmelsen
mere markedskonform.
EjendomDanmark foreslår derfor,
at bestemmelsen udvides, således
at den afspejler de to ovenstående
forhold.
Hjemfaldspligter anses for privat-
retlige servitutter, uanset det for-
hold, at det er en kommune, der
kan tilbagekøbe ejendommen til en
bestemt pris. Dette er under hen-
visning til, at hjemfaldspligten er
en del af en købsaftale, som i sin
tid blev indgået mellem to parter i
en ejendomshandel
en privatper-
son som køber og en kommune
som sælger. Idet der ikke er tale
om en kommune eller anden of-
fentlig myndighed, som i egenskab
af myndighed har pålagt en ejen-
dom en bestemt forpligtelse, er der
for hjemfaldspligter ikke som for
byggeretsservitutter grundlag for at
anse dem som offentlig regulering.
Grundresidualmetoden
EjendomDanmark vurderer, at der
kan være visse tekniske udfordrin-
ger ved denne model og vil derfor
følge udviklingen og anvendelsen
af modellen tæt. Det er af væsent-
lig betydning, at modellen bliver så
markedskonform som tænkelig
muligt.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvar fra Danske Advokater
og FSR
danske revisorer.
Fastsættelsen og fordeling af grundværdi
for lejligheder
Det foreslås at skabe nye rammer
for vurdering af etageejendomme,
der har både beboelses- og er-
hvervslejligheder, ved at sikre, at
beboelseslejlighederne vurderes i
lige år, mens erhvervslejlighederne
vurderes i ulige år.
EjendomDanmark vurderer, at der
er tale om en fornuftig opdeling,
Der henvises til kommentarerne
ovenfor.
Side 38 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der sikrer mere ensartet vurde-
ringspraksis af lejligheder. Ejend-
omDanmark nævner, at det samti-
dig fastslås, at der stadig skal fore-
tages en vurdering af "bedste øko-
nomiske anvendelse" for at fastslå
beskatningsgrundlaget, hvorfor en
lejlighed kan risikere at blive be-
skattet som beboelse, men grund-
værdien ansat ud fra en anvendelse
som erhverv.
EjendomDanmark vurderer, at
dette vil betyde, at der her kan
være ekstra behov for kommuni-
kation og oplysning over for
ejerne. Det anføres, at hvis det an-
vendes uhensigtsmæssigt og vilkår-
ligt, vil det føre til mistro til be-
skatningssystemet.
Tilbagebetalingsordningen
Der henvises til, at der foreslås en
række justeringer af den i ejen-
domsvurderingsloven beskrevne
tilbagebetalingsordning for grund-
skyld. En af disse justeringer er en
ophævelse af den tidligere bestem-
melse om, at der man "ikke kan
påklage ansættelser, der bygger på
en videreført vurdering, som et
Vurderingsankenævn, Landsskatte-
retten eller domstolene allerede
har truffet afgørelse om." Der
henvises til, at dette begrundes
med, at der er "behov for at ud-
vide klageadgangen for sådanne vi-
dereførte vurderinger, hvorefter
der åbnes op for, at også disse vur-
deringer kan blive klagebehandlet i
aktuelt niveau."
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Side 39 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark vurderer, at
denne del af lovforslaget umiddel-
bart kan læses således, at påklage
af videreførte ansættelser og om-
vurderinger i perioden efter
2011/2012, som alle er ansat i
2011/2012-niveau, ved påklage
skal ansættes i aktuelt niveau.
EjendomDanmark finder, at de
ejendomsejere, som har haft for
høje vurderinger i perioden efter
2011/2012, og som ikke vil mod-
tage tilbagebetaling efter tilbagebe-
talingsordningen som følge af nye
vurderingsprincipper efter ejen-
domsvurderingsloven, derfor vil
opleve en forskelsbehandling sam-
menlignet med de ejendomsejere,
som har haft en korrekt ansættelse
i 2011/2012, og som derfor i hele
perioden er blevet beskattet på
baggrund af vurderinger foretaget i
2011/2012-niveau.
For at sikre lige vilkår for alle ejere
mener EjendomDanmark, at vur-
deringer, som påklages, bør blive
ansat i 2011/2012-niveau på
samme måde, som alle landets an-
dre ejendomsejere er blevet i peri-
oden fra 2011/2012. Hertil kom-
mer, at en del af ejendomsejere
med for høje vurderinger i perio-
den efter 2011/2012-vurderin-
gerne allerede har fået disse gen-
optaget
og dermed har fået en
prøvelse af værdierne i 2011/2012-
niveau.
EjendomDanmark gør desuden
opmærksom på, at en tolkning
som anført ovenfor, vil være i
modstrid med tidligere praksis fra
Side 40 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SKAT, hvor det er reglerne i vur-
deringsloven, som finder anven-
delse ved påklage af de videreførte
vurderinger, og af værdiansættel-
serne i 2012-niveau.
Afledt virkning af klage- og retssag
EjendomDanmark vurderer, at der
er tale om en fornuftig ordning,
der skaber ro og sikkerhed for den
ejendomsejer, sagen omhandler.
Det anføres, at datagrundlaget for
vurderinger bl.a. er handelspriser
de foregående seks år, så efter
denne periode vil der alligevel op-
stå en
i vurderingsdataøjemed
ny situation.
EjendomDanmark anfører, at for-
slaget om at afgrænse den afsmit-
tende effekt af rets- og klagesager
til de tilfælde, hvor en rets- eller
klagesag vil ændre vurderingen af
en anden ejendom med mere end
20 procent, vil ramme meget
skævt, idet selv en principiel dom
eller klage kun vil få betydning for
ejendomme, der i kroner og ører
vurderes på samme niveau eller
under den ejendom, klagesagen
handler om.
Der peges på, at ejendomsejere
derved ikke stilles lige for retten,
idet selv principielle og væsentlige
afgørelser ikke vil få betydning for
ejere af ejendomme eller grunde,
der f.eks. ligger i et mere attraktivt
område end den ejendom, som
klagesagen omhandler. Det anfø-
res, at dette givetvis vil blive opfat-
tet som uretfærdig og illegitim for-
skelsbehandling.
Forslaget om, at den afsmittende
effekt af resultatet af en klage- eller
retssag skal afgrænses til de til-
fælde, hvor en ændring vil medføre
en ændring af grundværdiansættel-
sen med mere end 20 pct., skal ses
i lyset af, at grundværdiansættelser
kun vil kunne ændres ved klage,
hvis der er grundlag for at ændre
værdiansættelsen mere end 20 pct.
Herved vil boligejere, som har kla-
get inden for den fastsatte frist, og
som alene vil kunne opnå en æn-
dring, hvis denne er på mere end
20 pct., ikke blive dårligere stillet
end boligejere, som ikke har kla-
get.
Samtidig sikres boligejerne en hø-
jere grad af forudberegnelighed,
sammenlignelighed og gennemsig-
tighed i grundværdiansættelserne
på tværs af landet.
Forslaget indebærer ingen ændring
for så vidt angår de situationer,
hvor en konkret klage- eller retssag
endeligt underkender hidtidig
praksis, jf. skatteforvaltningslovens
§ 33, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Danske
Advokater.
Side 41 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark foreslår, at
denne afgrænsende regel enten ud-
går af lovforslaget eller i al fald er-
stattes af en lavere procenttærskel
for, hvornår rets- og klagesager
(især af principiel karakter) vil have
afsmittende effekt.
Overgangsregel for beregning af grund-
skyld
EjendomDanmark vurderer, at der
er tale om en teknisk ændring, der
giver god mening inden for det ek-
sisterende regelkompleks. Natur-
ligvis ville det være at foretrække,
at ejendomsbeskatningsreglerne
samlet set blev gjort langt mere
gennemskuelige og langt mindre
tekniske.
Den foreslåede overgangsregel er
nødvendig for at sikre en korrekt
overgang af beskatningen i forbin-
delse med fremrykningen af be-
skatningsgrundlagene for grund-
skylden.
Økonomisk og administrative konse-
kvenser
Der henvises til, at lovforslaget
ikke vurderes at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
EjendomDanmark angiver, at
dette måske er rigtigt, hvad angår
det brede erhvervsliv.
EjendomDanmark deler ikke
denne opfattelse, hvilket baserer
sig især på nogle af de usikkerhe-
der, som lovforslaget skaber
se
f.eks. EjendomDanmarks kom-
mentarer til brugen af plandata
samt fastlæggelse af grundværdien
for etageejendomme ovenfor.
Lovforslaget har bl.a. til hensigt
lovmæssigt at understøtte de vur-
deringsniveauer, der har været lagt
til grund ved indgåelse af vurde-
rings- og boligskatteforligene, og
som har ligget til grund for ejen-
domsvurderingsloven fra maj
2017. Dermed har lovforslaget
ikke provenumæssige konsekven-
ser ift., hvad der allerede har været
lagt til grund.
Hertil kommer, at lovforslaget har
fokus på udmøntningen af de lov-
ændringer, der har til formål at
skabe lovmæssig hjemmel for vur-
deringer af ejerboliger, der rent
faktisk anvendes til beboelse.
Side 42 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regule-
ring
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-
lering (TER)
har i præhøring vurde-
ret, at lovforslaget ikke medfører
løbende administrative konsekven-
ser for erhvervslivet og har der-
med ikke yderligere kommentarer.
FSR
Danske Reviso-
rer
FSR
danske revisorer (herefter
FSR) ser positivt på, at der kom-
mer klare præciseringer på en
række forhold til ejendomsvurde-
ringsloven. FSR finder, at justerin-
gerne er med til at bringe klarhed
på en række definitioner og tolk-
ninger af lovens oprindelige lov-
tekst.
Bagatelgrænsen for tillæg og nedslag
FSR ønsker oplyst, om grundejer i
forbindelse med deklarationsfasen
eller ved modtagelsen af vurde-
ringsmeddelelsen vil blive gjort op-
mærksom på, at der er taget stilling
til ejendommens mulige beretti-
gelse til et nedslag eller tillæg for
bestemte forhold, herunder hvor-
dan de opgøres og vægtes.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra EjendomDan-
mark.
Moms ved ansættelse af ejendoms- og
grundværdi
FSR anmoder om, at det vil
fremgå af vurderingsmeddelelsen,
hvorledes ejendomsværdi hen-
holdsvis grundværdi er klassificeret
i relation til, om hele eller dele af
værdier vil ansættes inklusive eller
eksklusive moms.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra EjendomDan-
mark.
Side 43 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR påpeger, at skatteforvaltnings-
loven bør tage højde for den om-
stændighed, at det ikke vil være
muligt at påklage en vurdering af
den bedste økonomiske anven-
delse, hvorved det ikke er muligt at
påklage pålæg af moms på grund-
værdien.
Det foreslås, at en ændring skal fo-
retages ved specifikt at undtage en
ansættelse efter ejendomsvurde-
ringslovens § 17, stk. 2, 2. pkt., i
forhold til skatteforvaltningslovens
§ 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3, og § 45,
stk. 2, eller ved en ændring af ord-
lyden af skatteforvaltningsloven §
35 h, stk. 2, § 38, stk. 3, og § 45,
stk. 2, således at det ikke er en for-
udsætning, at ændringen er større
end 20 pct., men at ændringen skal
være mindst 20 pct.
En klage af ejendomsvurderingen
vil implicit give mulighed for at an-
fægte den vurdering af bedste øko-
nomiske anvendelse, der er lagt til
grund for ejendomsvurderingen og
dermed også eventuel pålæg af
moms på grundværdien.
Grundresidualmetoden
FSR finder for det første, at det
næppe er korrekt, som det frem-
hæves i lovbemærkningerne, at en
slutbruger foretager nogen særskilt
værdiansættelse af grunden.
I forlængelse heraf er det efter
FSRs opfattelse ikke nødvendigvis
korrekt, at investors fortjeneste på
projektet (salgspris minus købspris
for grunden minus opførelsesom-
kostninger) er udtryk for merværdi
på grunden. Fortjenesten kan vel i
lige så høj grad være merværdi på
bygningerne.
FSR mener, at to i øvrigt sammen-
lignelige grunde må have samme
værdi, uanset at bygherren på den
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Side 44 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anden grund, og realiseret en
større fortjeneste på projektet
samlet set.
Det anføres, at en lovfæstelse af
grundresidualmetoden som vurde-
ringsnorm for grundværdien med-
fører en risiko for, at visse grund-
værdier ansættes for højt.
FSR mener, at det forekommer
uklart, hvordan grundresidualme-
toden skal anvendes på f.eks. eksi-
sterende grunde, der anvendes til
etageboligbebyggelse, hvis den ek-
sisterende bebyggelse på grunden
er af ældre dato.
FSR anmoder om, at det præcise-
res, hvordan grundværdiresidual-
metoden skal anvendes i sådanne
situationer.
Fortolkning af anvendelsesmuligheder
ved grundværdiansættelser
Efter FSR’s opfattelse er det pro-
blematisk, at grundejer alene kan
klage over sin vurdering, hvis
denne kan godtgøre, at selve vur-
deringen er mere end 20 pct. for-
kert.
Grundejer er således afskåret fra at
klage over elementer i en ejen-
domsvurdering, som måtte med-
føre en nedsættelse af selve ejen-
domsskatterne (grundskyld, dæk-
ningsafgift eller ejendomsværdi-
skat) med mere end 20 pct., hvis
selve vurderingen af ejendoms- og
grundværdi ikke kan ændres med
mere end 20 pct.
20-pct.-reglen vedrørende klage-
myndighedernes adgang til at æn-
dre en vurdering følger af de gæl-
dende regler i skatteforvaltningslo-
ven og ændres ikke med dette lov-
forslag,
men FSR’s bemærkninger
vil indgå i det videre arbejde med
de nye ejendomsvurderinger og
analysen af behovet for yderligere
justeringer af ejendomsvurderings-
loven.
Side 45 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR nævner, at på nuværende tids-
punkt er mange dambrug kategori-
seret som erhvervsejendomme af
speciel karakter, og det vil derfor
have signifikant betydning for
disse ejendomme, såfremt de kan
klassificeres som landbrugsejen-
domme.
Med de nuværende lovforslag, her-
under +/- 20 pct. skønsmarginen,
vil det efter FSR’s opfattelse ikke
være muligt at klage over ejen-
domsvurderingen for disse ejen-
domme, hvis de kategoriseres som
erhvervsejendomme fremfor land-
brugsejendomme.
Efter FSR’s opfattelse bør klagead-
gangen derfor udvides til at om-
fatte ejendomme, hvor en ændring
vil medføre en ændring i ejen-
domsvurderingen eller beskatnin-
gen med mere end 20 pct.
FSR beder om at få bekræftet, at
dambrug ved første vurdering vil
blive kategoriseret som landbrugs-
ejendomme, eller at det vil blive
muligt at påklage en forkert anven-
delseskode uagtet, at hverken ejen-
doms- eller grundværdi ændres
med mere end 20 pct.
Landbrugskategorien er i ejen-
domsvurderingsloven udvidet i
forhold til tidligere, så ejendomme,
der i væsentligt omfang har er-
hvervsmæssig husdyrproduktion,
fremover skal anses for landbrugs-
ejendomme, hvis landbrugsmo-
mentet på ejendommen i det en-
kelte tilfælde vejer tungest. I be-
mærkningerne til ejendomsvurde-
ringslovens § 3, jf. Folketingsti-
dende 2016-17, A, L 211 som
fremsat, s. 76, er det forudsat, at
ejendomme med dambrug også vil
kunne kategoriseres som land-
brugsejendomme i ejendomsvur-
deringslovens forstand.
Side 46 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det vil være muligt i forbindelse
med en klage over vurderingen at
anfægte kategoriseringen. Der hen-
vises endvidere til kommentaren
ovenfor.
Tilbagebetalingsordningen
FSR opfordrer til, at en klager, der
trækker sin klage tilbage for i ste-
det at tiltræde et kompensationstil-
bud, kan oppebære sin retsstilling i
forhold til omkostningsdækning,
da det forekommer uhensigtsmæs-
sigt at vedkommende ejendoms-
ejer skal fastholde sin klage, alene
for at opnå fortsat ret til omkost-
ningsdækning.
Endeligt ønsker FSR en præcise-
ring vedrørende lovforslagets § 1,
nr. 56-58.
Det følger af Den Juridiske Vejled-
ning, afsnit A.A.13.4 (Godtgørel-
sesberettigede udgifter), at det ikke
er en betingelse for at opnå om-
kostningsgodtgørelse, at der er
truffet en formel afgørelse i en kla-
gesag, som i øvrigt er godtgørel-
sesberettiget. Ejendomsejeren i en
godtgørelsesberettiget sag er såle-
des ikke tvunget til at fastholde
klagen og gennemføre den til afgø-
relse for at opnå omkostnings-
godtgørelse til de udgifter til sag-
kyndig bistand m.v., som følger af
klagesagen. Fastholdes klagen ikke,
vil der efter de almindelige regler
om omkostningsgodtgørelse
kunne opnås 50 pct. i godtgørelse.
Afskaffelsen af grundværdiområder
FSR angiver, at det ikke fremgår af
lovforslaget eller bemærkningerne
hertil, hvordan man konkret vil
sikre sig, at ejendomme, der vil
være berørt af en afgørelse fra en
klageinstans eller en domstol, un-
derlægges revisionsbestemmel-
serne.
FSR anmoder om, at der bliver re-
degjort for, hvordan dette sikres,
herunder redegøre for grundejers
mulighed for at opnå indsigt i de
referenceejendomme, der har væ-
Ved meddelelse om deklaration og
ejendomsvurdering vil ejendoms-
ejere få indsigt i de referenceejen-
domme, der anvendes ved vurde-
ringen af deres konkrete ejendom.
Det vil fortsat være op til Vurde-
ringsstyrelsen at sikre, at der tages
tilstrækkelig højde for afledte virk-
ninger som følge af afgørelser fra
en klageinstans eller domstol. Her-
under også, at berørte ejendomme
revideres med henblik på, at også
deres ejendomme er korrekt ansat
Side 47 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ret anvendt ved grund- eller ejen-
domsværdiansættelsen for grund-
ejers ejendom.
på baggrund af kendelsen eller
dommen.
Ejendomsværdier for formuebeskattede
selskaber
Det er FSR’s opfattelse, at bestem-
melserne i ejendomsvurderingslo-
ven bør tilpasses, så formuebeskat-
tede selskaber
efter anmodning
kan få udarbejdet en ejendoms-
værdi til brug for indkomstopgø-
relsen.
Flere formuebeskattede selskaber
risikerer at stå i en situation, hvor
nogle af selskabets ejendomme
modtager en ejendomsværdi, mens
andre ikke længere modtager en
sådan.
Dette vil efter FSR’s opfattelse
medføre en uhensigtsmæssig situa-
tion for selskaber, der er underlagt
selskabsskattelovens bestemmelser
om formuebeskatning, idet der vil
skulle foretages en handelsværdi-
opgørelse for visse ejendomme,
mens andre ejendomme skal vær-
diansættes svarende til den mod-
tagne ejendomsværdi. En sådan si-
tuation vil, efter FSR’s opfattelse,
være uforholdsmæssigt ressource-
krævende for formuebeskattede
selskaber.
Forslaget vil indgå i videre overve-
jelser om fastsættelse af ejendoms-
værdier i de nævnte tilfælde.
KL
KL kvitterer for, at der med lov-
forslaget tages et vigtigt skridt i
forhold til at sikre større klarhed
Side 48 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om vurderingsmetoden i forbin-
delse med det nye ejendomsvurde-
ringssystem.
Anvendelse af BBR-oplysninger
KL er enig i, at BBR-oplysninger
er relevante data i sammenhæng
med vurderingen. Isoleret set fin-
der KL, at lovforslaget angiver
nogle præciseringer, der kan være
relevante i forbindelse med et for-
venteligt antal klagesager.
KL vil dog også gøre opmærksom
på, at der i øjeblikket foregår en di-
alog mellem KL og styrelser under
Skatteministeriet, som kan berøre
BBR og den samlede kommunale
opgaveportefølje. I lyset af bl.a.
denne dialog har KL efterlyst pla-
nen for den officielle høringspro-
ces af den nye BBR-instruks.
KL konstaterer, at indholdet i
BBR-instruksen af Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen er blevet an-
vist implementeret i BBR-syste-
met, selv om den ikke har været
sendt i officiel høring hos KL og
kommunerne. KL forventer, at der
via instruksen vil komme en række
nye kommunale opgaver, hvorfor
KL imødeser en drøftelse af hen-
holdsvis høringsprocessen og de
økonomiske konsekvenser af in-
struksen.
KL skal for god ordens skyld gøre
opmærksom på, at diverse databe-
hov til brug for vurderingen kan
medføre behov for ændringer i
ejendomsvurderingsloven.
De kommunale opgaver forbundet
med den nævnte BBR-instruks, der
udstedes i medfør af BBR-loven,
vil blive drøftet med KL. Udvik-
lings- og Forenklingsstyrelsen vil
snarest muligt orientere KL om
den videre proces.
Side 49 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Deklarationsprocessen
Der henvises til, at der med de
kommende ejendomsvurderinger
planlægges at anvende en ny vur-
deringsmetode, hvor der aktivt
skal deklareres en række data, her-
under data fra kommunerne, over
for boligejerne.
KL er bekymret for, at vurderings-
styrelsens nye og langt mere om-
fattende brug af kommunale data
vil afføde en række utilsigtede bor-
gerhenvendelser direkte til kom-
munerne, hvilket bekræftes af den
test af den kommende deklarati-
onsproces, der allerede har udløst
ekstraordinært mange borgerhen-
vendelser i kommunerne.
Det anføres, at det klart af lov-
forslaget fremgår, at det i forhold
til planoplysninger er Skattefor-
valtningen, der sagsbehandler
eventuelle borgerhenvendelser. KL
finder, at der bør ske en lignende
præcisering af den kommunale
rolle i deklarationsprocessen, hvad
angår de øvrige kommunale data,
herunder især på BBR-området.
KL er endvidere blevet oplyst om,
at vurderingsmyndigheden påtæn-
ker at deklarere oplysninger over-
for borgerne én kommune ad gan-
gen. Dette vil lægge unødigt pres
på ressourceallokering i den en-
kelte kommune.
KL finder, at fastlæggelse af opga-
ver i forbindelse med deklarations-
processen m.v. bør
med bag-
grund i KL’s høringssvar
ske på
bekendtgørelsesniveau, og KL ser
De data, der lægges til grund ved
de nye vurderinger, ejes af en lang
række myndigheder, der har ansvar
for at sikre, at data er ajourført og
korrekt. Dette gælder bl.a. for
BBR-oplysninger, som kommu-
nerne er ansvarlige for at opdatere
og vedligeholde.
I forbindelse med deklarationspro-
cessen får ejendomsejerne indsigt i
de data, der ligger til grund for de-
res vurdering. Såfremt ejendoms-
ejerne ikke er enige i de data, der
ligger til grund for vurderingen,
kan ejendomsejerne gøre indsi-
gelse. Herefter vil det som ud-
gangspunkt være den myndig-
hed, der ejer de pågældende data,
der skal sikre, at data opdateres.
Dette skal sikre, at data rettes i det
register, hvor data ligger, og af den
myndighed, som har den faglige
kompetence hertil.
Den præcise udsendelsesplan for
de nye deklarationer og vurderin-
ger er endnu ikke fastlagt. Der er
opmærksomhed på, at deklarati-
onsprocessen ikke skal belaste
kommunerne unødigt, ligesom ud-
sendelsen af deklarationer skal
fastlægges på en hensigtsmæssig
måde af hensyn til de involve-
rede myndigheder.
Side 50 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
frem til videre dialog herom samt
drøftelse af økonomiske konse-
kvenser heraf.
Anvendelse af plangrundlag til fastsæt-
telse af grundværdier
KL finder det meget positivt, at
der med lovforslaget lægges op til
en mere nuanceret anvendelse af
plangrundlaget i det kommende
vurderingssystem. Lokalplaner re-
gulerer ofte på områdeniveau
(fremfor på matrikelniveau), fordi
dette bedst understøtter en byud-
viklingsproces. Bl.a. derfor er plan-
data ikke altid egnede til at vurdere
muligheder på en specifik matrikel
1:1.
KL skal i den forbindelse præci-
sere, at plandata på områdeniveau
ikke er ”uklare” data. Planloven in-
deholder heller ikke krav om
el-
ler mulighed for
at lokalplaner
indeholder information om f.eks.
en grunds faktiske udnyttelse. Det
vil være hensigtsmæssigt, hvis lov-
forslaget i højere grad afspejler, at
plandata er lavet til et andet formål
(udvikling af byer) og derfor ikke i
sig selv er mangelfulde.
Lovforslagets bemærkninger er ud-
bygget på dette punkt.
Byggeretsservitutter
KL tager til efterretning, at vurde-
ringsstyrelsen fremover også øn-
sker at inddrage byggeretsservitut-
ter påtegnet af kommunerne i
medfør af planloven. KL lægger
samtidig til grund, at disse bygge-
retsservitutter fremgår af tinglys-
ning.dk, og at ændringen derfor
Det undersøges pt., hvordan byg-
geretsservitutter kan indgå i de
kommende ejendomsvurderinger
under inddragelse af relevante par-
ter.
Side 51 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke medfører meropgaver for
kommunerne.
Tilbagebetalingsordningen
KL er enige i hensigten med, at til-
pasning af lovgivningen skal være
med til at sikre mere retvisende,
gennemskuelige og ensartede ejen-
domsvurderinger, samtidig med at
det nye ejendomsvurderingssystem
gøres enklere at administrere.
KL vurderer imidlertid, at lov-
forslaget indeholder elementer,
som kan skabe usikkerhed for bo-
ligejerne og kommunerne, og som
dermed kan svække gennemskue-
ligheden. Det mener KL særligt
kommer til udtryk, når der i lov-
forslaget lægges op til, at kompen-
sationer til boligejerne ikke skal
ske ud fra de oprindeligt bereg-
nede skatter, som de er beregnet
på grundlag af, men i stedet som
én samlet kompensation.
KL nævner, at med udbetalingen
af kompensationsbeløbet vil kom-
munerne uanset afregning til bolig-
ejer have brug for at kunne kon-
tere udbetalingerne på de respek-
tive skatteår for derigennem at
sikre, at beløb til udbetaling til en-
hver tid sker til den oprindelige
ejer for det enkelte skatteår. Da
kompensationsperioden kan gå
helt tilbage til 2011, er der stor
sandsynlighed for, at kompensati-
onsbeløbet skal deles mellem flere
tidligere og nuværende ejere.
Kompensationsbeløbet i tilbagebe-
talingsordningen beregnes for
ejendomsværdiskatten og grund-
skylden fra 2011 og frem pr. ejer-
forhold og pr. skatteår, mens selve
udbetalingen af kompensationsbe-
løbet sker samlet. Det er Skattesty-
relsen, som er den ansvarlige myn-
dighed for tilbagebetalingsordnin-
gen, og kommunerne har således
ikke en opgave i den forbindelse.
Det anerkendes, at beregnings-
grundlaget for tilbagebetalingsord-
ningen er komplekst, og at kom-
pensationen for samme ejen-
domme kan vedrøre forskellige
ejere. KL’s kommentarer
tages til
efterretning i det videre arbejde
med tilbagebetalingsordningen,
herunder hensynet til, at borgerne i
videst muligt omfang kan forstå
størrelsen på beløbet.
Side 52 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
KL henviser til, at der i forbindelse
med afgivelse af kompensationstil-
bud lægges op til, at i de tilfælde,
hvor ejendommen handles efter, at
der er afgivet kompensationstil-
bud, vil det være op til den nye
ejer at sikre sig sin andel af kom-
pensationstilbuddet f.eks. via refu-
sionsopgørelsen.
KL er betænkelig ved lovforslaget,
som giver adgang til at foretage
udbetalinger af kompensationsbe-
løb til boligejere, der ikke har krav
på udbetalingen med henvisning til
en afklaring inter partes.
KL ønsker at vide, hvilken retsstil-
ling det efterlader den ny ejer i,
hvis sælger ikke medvirker. Det er
KL’s opfattelse, at udbetalinger
fortsat skal ske til den/de bolig-
ejere, der har retmæssigt krav på
kompensationsbeløbene.
Baggrunden for forslaget er, at det
ikke på forhånd vil være muligt for
Skatteforvaltningen at vide, hvem
der hæfter for den fulde grund-
skyld for året. Det foreslås derfor,
at det vil det være op til den nye
ejer, der betaler den del af grund-
skylden for hvilken, der er ydet
kompensation til den tidligere ejer,
at få forholdsmæssig del i kom-
pensationen ved refusionsopgørel-
sen i forbindelse med ejendoms-
handlen eller på lignende måde
mellem parterne.
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvalt-
ningen
Københavns Kommune nævner,
at det bl.a. følger af forslag til den
nye § 20 a, at for ejendomme be-
liggende i byzone og sommerhus-
område, hvor oplysninger om
ejendommens anvendelse og ud-
nyttelse ikke er registreret i Planda-
taregistret, eller registret ikke inde-
holder tilstrækkelige oplysninger til
at vurdere ejendommen, ansættes
grundværdien efter den faktiske
anvendelse og den udnyttelse, som
er mulig efter det bygningsregle-
ment, der er gældende på vurde-
ringstidspunktet, jf. § 5, jf. stk. 2.
Side 53 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Københavns Kommune forstår
bemærkningerne således, at så-
fremt der ikke i planregistreret er
givet tilstrækkelige oplysninger til
at fastsætte ejendomsværdien, vil
der kunne ses bort fra oplysnin-
gerne i registret.
Københavns Kommune bemærker
i den forbindelse, at det fremover
nøje bør følges, i hvilket omfang
der gøres brug af Plandataoplys-
ningerne til ejendomsvurderin-
gerne. Det er Københavns Kom-
munes oplevelse, at lokalplaner
passer dårligt ind i systemet, og at
indberetning i systemet samtidig
medfører en betydelige administra-
tiv byrde. Hvis det viser sig, at da-
taene på sigt ikke anvendes, så bør
den administrative byrde begræn-
ses.
Oprettelsen af et nyt Plandataregi-
ster, som var en del af forliget om
et nyt ejendomsvurderingssystem,
skal forbedre de oplysninger om
plangrundlaget, som indgår i ejen-
domsvurderingen, herunder særligt
grundens anvendelses- og udnyt-
telsesmuligheder.
Kvaliteten af de nye ejendomsvur-
deringer vil generelt blive analyse-
ret og evalueret, med henblik på at
vurderingerne og administrationen
kan forbedres og optimeres base-
ret på erfaringerne med de første
nye vurderinger.
Københavns Kommune nævner
endvidere, at det følger af forsla-
gets ændringer til § 17, stk. 2, at
forskrifter udstedt i medfør af
planlovgivningen eller anden of-
fentlig regulering som nævnt i
ejendomsvurderingslovens §§ 18
og 19 også skal omfatte servitutter
om byggeretter, der er påtegnet af
kommunalbestyrelsen efter § 42 i
lov om planlægning.
Københavns Kommune ønsker i
den forbindelse at få præciseret,
hvor skattemyndighederne vil ind-
hente oplysningen om § 42-påteg-
ningen, og om forslaget vil med-
Det undersøges, hvordan bygge-
retsservitutter kan indgå i de kom-
mende ejendomsvurderinger og re-
levante parter vil blive inddraget i
arbejdet.
Side 54 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0055.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
føre en ekstra byrde i form af regi-
strering af påtegningen i Plandata-
registreret.
Landbrug og Fødevarer
Vurdering af ejendomme i andelsforenin-
ger
Landbrug og Fødevarer (herefter
L&F) foreslår, at § 10, stk. 1, nr. 3
udformes således:
”Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3,
stk. 1, nr. 5, hvor der på vurde-
ringstidspunktet ikke skal betales
dækningsafgift efter § 23 A i lov
om kommunal ejendomsskat, og
hvor der ikke skal foretages forde-
ling efter § 35, stk. 1, bortset fra
ejendomme ejet af andelsboligfor-
eninger og andelsforeninger, jf.
selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr.
3, jf. dog stk. 2.”
Der henvises til, at andelsforenin-
ger som defineret i selskabsskatte-
loven § 1, stk. 1, nr. 3, skal an-
vende ejendomsværdien ved opgø-
relsen af andelselselskabets for-
mueskattegrundlag hvert år ved
indkomståret udgang, jf. selskabs-
skatteloven § 14, stk. 5. Af sel-
skabsskatteloven § 14, stk. 5, frem-
går desuden, at handelsværdien
skal anvendes, såfremt der ikke fo-
refindes en ejendomsværdi.
L&F finder det retssikkerheds-
mæssigt uforsvarligt, at andelsbe-
skattede selskaber fremadrettet
hvert år dels skal anvende ressour-
cer på at finde en handelsværdi,
dels skal leve med usikkerheden
omkring fastsættelsen af handels-
Forslaget vil indgå i de videre
overvejelser om fastsættelse af
ejendomsværdier i de nævnte til-
fælde.
Side 55 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0056.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
værdien
og dermed beskatnings-
grundlaget. L&F mener, at dette
ikke kan have været den politiske
intention.
Skematiske og periodiske vurderinger af
landbrugsejendomme
L&F er bekymret for, at der ikke i
fremtiden udarbejdes skematiske
og periodiske ejendomsvurderin-
ger af landbrugsejendomme og re-
degør nærmere i høringssvaret for
årsagerne hertil, hvor der også fo-
reslås konkrete lovgivningstiltag.
Forslaget om, at der også fremover
skal foretages periodiske vurderin-
ger af bl.a. landbrugsejendomme,
vil senere blive forelagt forligs-
kredsen bag forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem. En
indførelse af periodiske vurderin-
ger vil kræve, at der findes finan-
siering hertil.
Udvidet definition af produktionsjord
L&F foreslår, at ejendomsvurde-
ringsloven ændres, så definitionen
af produktionsjord i ejendomsvur-
deringslovens § 28, stk. 2, udvides
til også at omfatte solceller og an-
dre vedvarende energianlæg.
Det har ikke været muligt inden
for de tidsmæssige rammer af dette
lovforslag at tage stilling til forsla-
get, men forslaget vil blive analy-
sere nærmere.
Ændring af overgangsordningen § 83
L&F anmoder om, at ejendoms-
vurderingslovens § 83, stk. 4, 5.
pkt., ændres, så ejere af mindre
landejendomme, der har valgt
overgangsordningen, kan fortsætte
i ordningen, selv om de indgår i af-
taler om jordfordeling, hvad enten
det er efter jordfordelingsloven el-
ler som led i privat arrangerede
jordbytter/jordfordelinger. Over-
gangsordningen bør ifølge L&F
desuden gælde for ejerskifter mel-
lem en eller flere parter, hvor
ejerne deltager i ejerskifte/ombyt-
ning af jord.
En ændring af overgangsordnin-
gen som foreslået af L&F vil få be-
tydning, når der foretages vurde-
ringer efter det nye ejendomsvur-
deringssystem, hvilket efter lov-
forslaget vil være pr. 1. januar 2021
for landbrugsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring af over-
gangsreglerne i ejendomsvurde-
ringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., vil
indgå i forbindelse med det videre
arbejde med de nye ejendomsvur-
deringer for erhvervsejendomme
m.v. og analysen af behovet for
Side 56 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0057.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
L&F mener, at problemet med de
gældende regler er, at man ikke
kan afstå arealer - f.eks. i en jord-
fordeling
hvis der er tale om
mere end 24 m
2
og ejeren gerne vil
fastholde overgangsordningen.
Det er
L&F’s
opfattelse, at der er
en betydelig risiko for, at jordfor-
delinger, bytning af jord, ejerskifter
m.v. vil gå helt i stå, hvis bare én af
ejerne har valgt overgangsordnin-
gen. Selvom der f.eks. er 20 andre
ejere af ejendomme, der gerne vil
deltage i jordfordelinger, bytning
af jord, mageskifter m.v., kan en
enkelt ejer således spærre for en el-
lers fornuftig jordfordeling.
Det er
L&F’s
opfattelse, at Folke-
tinget ud fra et samfunds-, natur-,
arronderingsmæssigt og økono-
misk synspunkt bør udarbejde en
ændring af overgangsreglen i ejen-
domsvurderingslovens § 83, stk. 4,
5. pkt.
Som en del af regeringens Hjælpe-
pakke til Landbruget fra den 28.
september 2018 er det afsat samlet
160 mio. kr. til jordfordelingspro-
jekter. L&F vurderer, at uden den
foreslåede ændring vil regeringens
og aftalepartiernes ambitioner på
området nok ikke være gennem-
førbare.
yderligere justeringer af ejendoms-
vurderingsloven.
Lokale og Anlægsfonden
Ingen bemærkninger
Miljøstyrelsen
Ingen bemærkninger
Side 57 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0058.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Parcelhusejernes Lands-
forening (PL)
Parcelhusejernes Landsforening
(PL) har primært fokuseret på ele-
menter i lovforslaget med speciel
betydning for parcelhusejere.
Kompensation til afsluttede døds- og
konkursboer m.v.
PL anfører, at der ikke ses anført
nogen løsning af situationer, hvor
der ikke kan ske udbetaling af
kompensation, f.eks. hvor der er
tale om lukkede dødsboer, kon-
kursboer, skilsmisseboer eller hvor
tidligere ejer(e) ganske enkelt ikke
kan findes.
PL foreslår, at dette løses ved, at
der i sådanne situationer indføres
det princip, at delbeløbet efter en
indsigelsesperiode tilfalder ”ejen-
dommen” repræsenteret ved eje-
ren på opgørelsestidspunktet.
Dette ud fra en betragtning om, at
sådanne beløb ud over den på tids-
punktet værende ejer også knytter
sig til selve ejendommen.
Der ændres ikke med lovforslaget
på bestemmelserne i ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 3, om
dødsboer, hvorefter det er en for-
udsætning for at kompensation
kan udbetales, at der eksisterer en
NemKontoordning, hvilket ikke
vil være tilfældet for afsluttede
dødsboer eller konkursboer m.v.
Adgang til klage og tilbagebetalingsord-
ning
Efter PL’s opfattelse foreslås en
negativ motivering til at tilbage-
kalde eller undlade at klage, som
der ikke ses belæg for i ”Forlig
om
et nyt ejendomsvurderingssystem”.
Dette vil påvirke specielt ejere, der
står foran hussalg, de ressource-
svageste ejere samt ældre.
PL mener, at en oplysningskam-
pagne positivt vil kunne bibringe
ejere en forståelse af, hvorvidt det
De gældende regler i ejendomsvur-
deringsloven om en tilbagebeta-
lingsordning, hvorefter der skal til-
bydes kompensation til ejendoms-
ejere, der har betalt skat af en for
høj ejendomsvurdering efter det
gamle vurderingssystem fra 2011
og frem, udmønter forliget om et
nyt ejendomsvurderingssystem.
Side 58 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0059.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er rimeligt at fastholde tidligere
klage og eller klage over den nye
vurdering.
Der vil i forbindelse med udsen-
delse af de nye ejendomsvurderin-
ger og tilbud om kompensation
blive tilrettelagt en omfattende
kommunikation og vejledning af
ejendomsejerne, så de sikres det
bedst mulige grundlag for at træffe
valget mellem at modtage kom-
pensation eller klage.
PL mener, at man politisk må ac-
ceptere, at det vurderings- og skat-
tekompleks, som man selv har væ-
ret med til at lade udvikle sig over
en lang årrække, også indebærer, at
parcelhusejer skal kunne klage,
hvis der kommer nye informatio-
ner. I forvejen må 20 pct.-reglen
og det urimelige gebyr anses for ri-
melig prohibitiv for lysten til at
klage.
PL forstår udmærket den frygt, der
er for de store omkostninger, som
”for mange klager” vil udløse. Men
PL foreslår, at man udover infor-
mationskampagner utraditionelt
overvejer ”en præmie” til alle
oveni kompensationsbeløbet for at
trække klager tilbage subsidiært
ikke at klage. Det kunne være en
form for undskyldning for de ge-
ner, som man har påført så mange
parcelhusejere, og selv om det af
mange sikkert vil blive udlagt som
værende en ”dummebøde”, så vil
det økonomisk og pædagogisk
være et fornuftigt tiltag. Dette også
set i betragtning af, husejerne i
flere år helt har været afskåret fra
at påklage vurderingerne.
Tilbagebetalingsordningen skal
sikre, at ejendomsejere kan vælge
en smidigere og hurtigere proces
end klage til fordel for både ejen-
domsejer og Skatteforvaltningen,
men samtidig opretholdes adgan-
gen for ejendomsejeren til at fra-
vælge kompensationen, hvis ved-
kommende ønsker en egentlig kla-
gebehandling af ejendomsvurde-
ringen.
Kompensationen beregnes på
grundlag af den nye ejendomsvur-
dering incl. forrentning, og der fin-
des ikke grundlag for i tillæg hertil
at udbetale en ”præmie” til dem,
der accepterer et tilbud om kom-
pensation.
Side 59 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0060.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
PL ser en mulig tvist mellem nu-
værende og tidligere ejere, idet der
er tillagt klageadgang til flere par-
ter, således at udbetaling af kom-
pensation i visse situationer tilsy-
neladende vil kunne risikere at
skulle udskydes for flere end den,
der klager. PL ser endvidere ikke
nogen myndighedspligt til at orien-
tere anden part om, at der er klaget
af en anden berettiget part.
Alle ejendomsejere kan vælge en-
ten at klage eller acceptere tilbud
om kompensation.
I det omfang en nuværende eller
tidligere ejer benytter adgangen til
at klage over en vurdering, vil der
ved klageinstansen ske en tilbunds-
gående prøvelse af den pågæl-
dende vurdering, hvilket som an-
ført kan påvirke kompensationen,
der skal udbetales til en eller flere
nuværende eller tidligere ejere.
Efter klagesagens afslutning vil der
således ske en genberegning af
kompensationstilbuddet til alle
ejere omfattet af tilbagebetalings-
ordningen.
PL ser ikke i ”Forlig om et nyt
ejendomsvurderingssystem” nogen
baggrund for at indføre et mini-
mum på 200 kr. for kompensati-
onsbeløb. (2.12.1.)
Det fremgår af forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem og den
gældende ejendomsvurderingslov,
at beløb under 200 kr. pr. ejendom
ikke tilbagebetales.
Det anføres i bemærkningerne, at
modtagere af kompensationsbeløb,
der har haft ejendomsskatter med i
beregningen af udlejede værel-
ser/boliger med henvisning til leje-
lovgivningen, skal genåbne husle-
jeberegningerne.
PL vurderer, at det vil være meget
omstændeligt og bekosteligt for de
ejere, der har haft udlejning, hvor
der er valgt en ordning, hvor der
er i beregningen er medtaget ejen-
domsskatter. Det, at skulle beregne
Det følger allerede af de gældende
regler, at kompensationen i rela-
tion lejelovgivningen, jf. reglerne i
lejelovens 52 og erhvervslejelovens
§ 12, vil skulle betragtes som tilba-
gebetaling af skatter.
Forslaget vil herved ikke have be-
tydning for lejeres krav på kom-
pensation.
Side 60 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0061.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for meget opkrævet leje, finde tid-
ligere lejere, samt tilbagebetale for
meget betalt husleje, vil i visse situ-
ationer være et uløseligt problem
for mange parcelhusejere. Det på-
peges, at parcelhusejerne f.eks. in-
gen adgang har til at kunne lokali-
sere en tidligere lejer, og PL kan
forudse, at et sådant krav vil kunne
generere mange tvister.
PL forudser, at der ved en slutop-
gørelse over kompensationsord-
ningen, alt efter om PL’s forslag
om henholdsvis beløb skal kunne
tilfalde ejendommen fremfor eje-
ren og ophævelse af minimums-
grænsen på 200 kr. tilgodeses, vil
være et resterende uanbringeligt
millionbeløb. Denne pulje er op-
bygget på baggrund af en uretmæs-
sigt opkrævet skat, som der ikke er
lovgivningsmæssigt belæg for, at
staten beholder. Der skal sikkert
dykkes langt ned i de kreative løs-
ninger for at komme ud af dette
problem. En kreativ løsning kunne
være, at dette beløb tilbageføres til
boligejerne, f.eks. ved en engangs-
justering af skatteopkrævningen
for alle boligejere i 2025.
PL’s
bemærkning tages til efterret-
ning.
Forslaget lægger op til, at når en
grundværdiansættelse underkendes
af en anke- eller retssagsafgørelse,
skal videreførelsesperioden kun
være på 6 år.
PL foreslår, at i stedet for et auto-
matisk udløb, skal vurderingsmyn-
digheden se på rimeligheden i en
tilbagevenden til den statistiske
Forslaget om at fastholde resulta-
tet af en klage- eller retssag i 6 år,
når grundværdiansættelsen i en
vurdering underkendes, har til for-
mål at sikre, at ejeren vil kunne
forudse grundværdiansættelsen for
de førstkommende vurderinger, og
at det på forhånd vil være gennem-
sigtigt og forståeligt for ejeren,
hvordan resultatet af en sådan
Side 61 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0062.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderingsmetode. Findes en æn-
dring nødvendig, skal borgeren
kontaktes for, at denne kan frem-
føre sin holdning således, at der
kan undgås en ny klagesag, hvis
denne stadig mener at have belæg
for den tidligere besluttede æn-
dring.
klage- eller retssag vil indgå i de
kommende vurderinger.
Den foreslåede periode på 6 år
skal ses i lyset af, at metoden til
estimering af grundværdien vil ske
med udgangspunkt i handelspriser
fra de sidste 6 år, hvilket vil inde-
bære, at datagrundlaget til fastlæg-
gelse af grundværdikurven så at
sige ”nulstilles” efter
6 år.
Perioden på 6 år er således fastsat
ud fra en samlet vurdering af hen-
synet til, at resultatet af en klage vil
skulle indgå ved vurderingen for
efterfølgende år, hensynet til bor-
gernes retssikkerhed og hensynet
til, at tilbagevenden til den statisti-
ske vurderingsmetode efter nogle
år forventeligt vil sikre mere ensar-
tede og retvisende vurderinger,
idet prisniveauet på boligmarkedet
vil kunne have ændret sig betyde-
ligt efter 6 år.
Den foreslåede begrænsning i revi-
sionsadgangen til manuelt at ændre
grundværdiansættelser for andre
ejerboliger i et område, hvor en
klager har fået medhold i en kon-
kret klage- eller retssag, finder PL
yderst beklagelig.
Det må være således, hvilket også
er begrænsende for antallet af kla-
ger, at et medhold udløser tilret-
ning af tilnærmelsesvis sammenlig-
nelige grunde. Det, som her i for-
slaget at ville stille som betingelse,
at den resulterende omvurdering
for andre skal være på mere end 20
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra EjendomDan-
mark.
Side 62 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0063.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pct. afvigelse er at indføre en for-
skelsbehandling af borgerne.
SEGES
SEGES påpeger, at høringsfristen
burde være længere, særligt fordi
efterårsferien faldt i høringsperio-
den.
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men det har desværre ikke væ-
ret muligt at sende lovforslaget i
høring på et tidligere tidspunkt.
Generelle bemærkninger
Moms på ejendoms- og grundværdier
SEGES er enige i, at det i et vist
omfang kan synes korrekt i ejen-
domsvurderingerne at tage højde
for en eventuel moms på fast ejen-
dom. Der er dog efter
SEGES’
opfattelse flere problemstillinger
ved den forslåede lovændring.
Efter SEGES’ opfattelse giver det
dog principielt slet ikke mening at
tage stilling til, om fast ejendom
skal værdiansættes inklusive eller
eksklusive moms, for så vidt fast
ejendom, der enten ikke har været
handlet
eller formentlig ikke se-
nere skal handles med tillæg af
moms.
For så vidt angår ejendomme, der
enten helt eller delvist anvendes til
private formål, og som derfor efter
forslaget skal vurderes inklusive
moms (i det omfang de anvendes
privat), kan dette medføre alt for
høje vurderinger, i det omfang
vurderingen tillægges moms. Såle-
des vil hovedparten af disse ejen-
domme aldrig være handlet med
moms, ligesom de ikke vil kunne
blive genstand herfor i deres eksi-
sterende form og ejerskab.
Der henvises til kommentaren
ovenfor til høringssvar fra Bolig-
selskabernes Landsforening (BL)
Danmarks Almene Boliger og
Danske Advokater.
Side 63 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0064.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES savner, at der tages højde
for, at momspligten kun omfatter
momspligtige personers salg af nye
bygninger, eventuelt med tilhø-
rende grund, samt byggegrunde.
Således må det udelukkende være i
situationer, hvor en ejendom tidli-
gere har været handlet med moms,
eller hvor den på et senere tids-
punkt kan rimeligvis kan antages at
blive genstand for en momspligtig
handel, at det vil give mening at
adressere momsspørgsmålet i vur-
deringerne.
Grundlag for momsberegning
SEGES mener, at det under alle
omstændigheder, bør fremgå klart
i lovforslaget samt bemærknin-
gerne, hvilken værdi en eventuel
moms i ejendomsvurderingerne
skal beregnes af, ligesom det bør
sikres at den samlede ejendoms-
værdi inklusive moms, hvor den
skal vurderes som sådan, afspejler
den forventelige kontantværdi.
Der henvises til kommentaren
ovenfor til høringssvar fra Bolig-
selskabernes Landsforening (BL)
Danmarks Almene Boliger og
Danske Advokater.
Vurdering af landbrugsjord i andet end
landzone
SEGES er principielt uenige i, at
landbrugsjord, der er beliggende i
andet end landzone, skal vurderes
med tillæg af moms. Således bør
der i denne sammenhæng vurderes
ud fra jordens nuværende er-
hvervsmæssige anvendelse, og ikke
ud fra en eventuel fremtidig mulig-
hed for anvendelse af jorden.
Afgørende for, om ejendomsvur-
deringen skal ansættes eksklusiv
moms, vil være, om grunden eller
dele heraf udelukkende kan anven-
des til andre formål end beboelse.
I givet fald ansættes værdien af
grunden eller af disse dele eksklu-
sive moms. Kan grunden eller dele
heraf anvendes til både boligfor-
mål og andre formål, foretages op-
Side 64 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0065.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gørelsen inklusive moms, hvis be-
boelse anses for bedste økonomi-
ske anvendelse, og eksklusive
moms, hvis andre formål anses for
bedste økonomiske anvendelse.
Der findes ikke grundlag for at fra-
vige dette for så vidt angår land-
brugsjord, der er beliggende i an-
det end landzone.
Fælleslodder
SEGES ønsker oplyst, om en fæl-
leslod også udgør en selvstændig
fast ejendom i relation til ejen-
domsavancebeskatningsloven, selv
om fælleslodden har tilknytning til
andre faste ejendomme, f.eks.
landbrugsejendomme.
Der ændres ikke med lovforslaget
på afgrænsningen eller definitionen
af fælleslodder i relation til ejen-
domsavancebeskatningsloven.
Tilbagebetalingsordningen
Efter SEGES’ opfattelse er det
ikke rimeligt at udsætte tilbagebe-
talingstidspunktet til det tidspunkt,
hvor en eventuel klagesag over den
nye vurdering er afgjort.
Da kompensationen beregnes på
grundlag af den nye ejendomsvur-
dering, vil kompensationen først
kunne beregnes korrekt, når en
eventuel klagesag mv. er afsluttet.
Der foretages derfor på dette tids-
punkt en ny beregning af kompen-
sationen, der tillægges forrentning.
Specifikke bemærkninger
SEGES ønsker at få afklaret visse
vigtige spørgsmål om fortolknin-
gen af ejendomsvurderingsloven
m.v. Desuden har SEGES et for-
slag til en ændring af vurderingen
af mindre ejendomme i landzone
og af reglerne for beregning af
grundskyld for disse ejendomme.
Der ændres ikke med lovforslaget
på de bestemmelser, der henvises
til, men SEGES’ bemærkninger vil
indgå i det videre arbejde med de
nye ejendomsvurderinger, herun-
der udarbejdelse af administrati-
onsgrundlaget herfor.
Side 65 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0066.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Fortolkning af § 10, nr. 4, i lov nr.
1729 af 27. december
SEGES ønsker det præciseret, om
de skattemæssige konsekvenser af
en ændret kategorisering af en
ejendom først har virkning for
f.eks. opgørelse af ejendomsavance
på det tidspunkt, hvor ejeren får
kendskab til den ændrede kategori-
sering af den solgte ejendom og
ikke allerede ved indkomst-
årets/skatteårets begyndelse.
Der ændres ikke med lovforslaget
på den bestemmelse, der henvises
til, men SEGES’ bemærkninger vil
indgå i det videre arbejde med de
nye ejendomsvurderinger og be-
skatningsreglerne, herunder udar-
bejdelse af administrationsgrundla-
get herfor.
Vurdering og beskatning af driftsbyg-
ningsjord beliggende i byzone m.v.
Efter SEGES’ opfattelse er det
ikke rimeligt, hvis arealer tilhø-
rende driftsbygninger i en række
tilfælde vil blive belastet med en
stor beskatning i forhold til gæl-
dende regler, hvis forliget gennem-
føres uden ændringer.
Udviklingen af de nye erhvervs-
modeller er fortsat ikke afsluttet.
Som det fremgår af lovforslaget,
forventes der at blive behov for
yderligere lovgivning forud for ud-
sendelsen af de første nye er-
hvervsvurderinger.
Bemærkningerne fra SEGES vil
indgå i det videre arbejde vedrø-
rende erhvervsmodellerne og over-
vejelserne i relation til kommende
lovgivning på området.
Overgangsreglen i § 83
Ud fra de oplysninger, SEGES er i
besiddelse af, er tidspunktet for re-
gistreringen i systemet ESR af-
hængig af bl.a. sagsbehandlingsti-
den hos tinglysningsmyndigheden
og kommunen. Med andre ord er
det vilkårligt, hvornår en køber af
en ejendom bliver registreret og
dermed får mulighed for at benytte
sig af overgangsordningen.
Valg efter ejendomsvurderingslo-
vens § 83 skal træffes senest ved
udløbet af den frist, inden for hvil-
ken den første vurdering af ejen-
dommen pr. 1. januar 2021 kan
påklages, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 3, af alle, der er
klageberettigede efter skattefor-
valtningslovens § 35 a, stk. 2. Den
nye vurdering skal endvidere efter
Side 66 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0067.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Efter SEGES’ opfattelse
bør defi-
nitionen af ”ejer/ejere” derfor
æn-
dres, f.eks. så definitionen følger
de almindelige skatteretlige regler
for, hvornår en fast ejendom anses
for overdraget, dvs. tidspunktet
for indgåelse af en endelig og bin-
dende aftale.
ejendomsvurderingslovens § 51 of-
fentliggøres senest 2 måneder ef-
ter, at afgørelse om vurderingen er
meddelt til den eller dem, der er
registreret som ejer i ESR. Andre,
der anser sig som parter i vurde-
ringssagen kan rette henvendelse
til Skatteforvaltningen og bede om
at blive partsinddraget, jf. skatte-
forvaltningslovens § 20 d. Disse
regler er nødvendiggjort af beho-
vet for at foretage og udsende
ejendomsvurderingerne på bag-
grund af de oplysninger, der er re-
gistreret i offentlige registre samt
de oplysninger, der modtages fra
parter i vurderingssagerne. Der er
på denne baggrund ikke grundlag
for at foretage justering af gæl-
dende regler.
Forslag til ændring af lov om kommunal
ejendomsskat og ejendomsvurderingsloven
for mindre ejendomme i landzone
SEGES foreslår at ændre bestem-
melserne i ejendomsvurderingslo-
vens kapitel 4-6, således at det
kommer til at fremgå, at den del af
jordtilliggendet på en ejendom på
over 2 ha i landzone, hvortil der
modtages eller kan modtages
støtte fra EU's landbrugsstøtteord-
ninger, anses for at være produkti-
onsjord, jf. definitionen i ejen-
domsdomsvurderingslovens § 28,
stk. 2, om at være anvendt til land-
brugsmæssige formål. Dermed bli-
ver den landbrugsmæssigt an-
vendte del af den mindre ejen-
doms jordtilliggende ansat til
grundværdi efter samme princip-
per, som gælder for landbrugsejen-
domme.
Forslaget vil indgå i de videre drøf-
telser om kategorisering, som L&F
og SEGES også tidligere har været
inddraget i.
Side 67 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0068.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES foreslår endvidere, at der
sker en tilføjelse til lov om kom-
munal ejendomsskat § 2, stk. 2,
hvorefter det kommer til at
fremgå, at grundskyldsloftet på 7,2
promille også skal gælde for den
del af grundværdien for ejerboliger
i landzone, der efter de foreslåede
regler anses for at være produkti-
onsjord.
Skatteankestyrelsen
Det er overordnet Skatteankesty-
relsens (SANST) vurdering, at ud-
kastet samlet set vil tilvejebringe et
mere sikkert og klart administrati-
onsgrundlag for ejendomsvurde-
ringerne. Det er efter
SANST’s
opfattelse positivt.
Udkastets § 1, nr. 17, indeholder
en bagatelgrænse for, hvornår
SANST skal give et manuelt tillæg
eller et nedslag. I den forbindelse
kunne det muligvis være hensigts-
mæssigt og bidrage til en nemmere
operationalisering af administratio-
nen af bestemmelsen, hvis udka-
stet til bemærkninger lidt nærmere
kom ind på bestemmelsen i for-
hold til klagesituationen, herunder
eventuelt med eksempler. Det
kunne f.eks. være bestemmelsens
samspil med skatteforvaltningslo-
vens regler om klagemyndigheder-
nes begrænsede adgang til alene at
ændre en ansættelse i en vurdering,
såfremt ændringen er større end 20
pct. af den påklagede ansættelse.
Lovforslagets bemærkninger er ud-
bygget på dette punkt.
Side 68 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0069.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SANST forstår udkastets § 1, nr.
22, således, at grundresidualmeto-
den foreslås lovfæstet for så vidt
angår etageejendomme. SANST
bemærker, at det også her vil
kunne bidrage positivt til admini-
strationen, hvis bemærkningerne
til udkastet suppleres med uddy-
bende eksempler på, hvorledes
grundresidualmetoden skal anven-
des.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokaters høringssvar.
SANST bemærker angående udka-
stets § 1, nr. 28, at bestemmelsen
forstås således, at det fastsættes, at
grundværdier for visse ejerboliger,
der er ændret af en klagemyndig-
hed eller domstol, under visse be-
tingelser skal fremskrives ved de to
efterfølgende almindelige vurde-
ringer, men at dette ikke gør sig
gældende, hvis det forhold, der lig-
ger til grund for ændringen ved
klagemyndighederne eller domsto-
lene, kan begrunde en genopta-
gelse efter skatteforvaltningslovens
regler herom. SANST er positiv
over for, at der her medtaget en
række eksempler i udkastet til be-
mærkninger, som netop vil gøre
det nemmere at operationalisere
bestemmelsen i retsanvendelsen.
Lovforslaget er justeret på dette
punkt, og der er indarbejdet ek-
sempler i lovforslagets bemærknin-
ger.
I forhold til den afledte virkning
for den konkrete klage -eller rets-
sag foreslås der ikke længere en af-
grænsning i forhold til, hvilket for-
hold der ligger til grund for æn-
dringen.
De tilfælde, hvor en klageinstans
eller domstol begrunder en æn-
dring af en grundværdiansættelse
med flere forskellige forhold
herunder et forhold, der kan be-
grunde genoptagelse, og et der
ikke kan begrunde genoptagelse
vil være omfattet af forslaget om at
der skal ske fremskrivning ved de
to efterfølgende almindelige vur-
deringer
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvarene fra Danske
Advokater og EjendomDanmark.
Side 69 af 70
L 71b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2110246_0070.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ingen bemærkninger.
SRF Skattefaglig For-
ening
Ældre Sagen
Efter Ældre Sagens opfattelse er så
store forskelle i beskatningen
uden reel klagemulighed
proble-
matiske og vil udfordre tilliden til
skattesystemet.
Hvad angår tilbagebetalingsordnin-
gen i ejendomsvurderingsloven
kan alle ejendomsejere vælge enten
at klage eller acceptere tilbud om
kompensation.
I det omfang en nuværende eller
tidligere ejer benytter adgangen til
at klage over en vurdering, vil der
ved klageinstansen ske en tilbunds-
gående prøvelse af den pågæl-
dende vurdering.
Ældre Sagen har imidlertid ikke
bemærkninger til de foreslåede æn-
dringer. Det virker som om, der
med forslagene tages hensyn til en
række forhold, som ikke er omfat-
tet af den oprindelige lov, ligesom
vi finder, at ”kompensation” er
mere dækkende for resultatet af
genberegningen end ”tilbagebeta-
ling”.
Ældre Sagen er fortsat uenig i, at
der ikke skal udbetales kompensa-
tion til afsluttede dødsboer, henset
til den lange periode, kompensati-
onen kan vedrøre.
Der ændres ikke med lovforslaget
på bestemmelserne i ejendomsvur-
deringslovens § 75, stk. 3, om
dødsboer, hvorefter det er en for-
udsætning for at kompensation
kan udbetales, at der eksisterer en
NemKontoordning, hvilket ikke
vil være tilfældet for afsluttede
dødsboer eller konkursboer m.v.
Side 70 af 70