Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 , L 71 A , L 71 B
Offentligt
2119391_0001.png
6. december 2019
J.nr. 2018 - 8557
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendoms-
avancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og
skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt
virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genopta-
gelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt an-
dre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 29. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Christina Faurby Birck
L 71a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at underlægge ejendomme, der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, revisionsbestemmelserne, til skatteministeren
2119391_0002.png
Spørgsmål
I relation til den del af lovforslaget, der handler om afskaffelse af grundværdiområder,
hvordan sikres det så, at ejendomme der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, un-
derlægges revisionsbestemmelserne, og hvordan vil grundejeren kunne få indsigt i, hvilke
referenceejendomme der har været anvendt ved grund- eller ejendomsværdiansættelsen
for grundejers ejendom?
Svar
Det vil fortsat være op til vurderingsmyndigheden at sikre, at der tages tilstrækkelig højde
for afledte virkninger som følge af afgørelser fra en klageinstans eller domstol. Vurde-
ringsmyndigheden skal herunder sikre, at vurderingerne af andre ejendomme revideres,
hvis disse andre ejendomme er ejerboliger, der er påvirket af helt sammenlignelige for-
hold i en sådan grad, at grundværdien skal ændres med mere end 20 pct.
Ejendomsejerne vil få indsigt i de referenceejendomme, der anvendes ved vurderingen af
deres konkrete ejendom, ved både meddelelse om deklaration og ved meddelelse om
ejendomsvurdering, der som udgangspunkt bekendtgøres for ejeren i Vurderingsportalen.
Ejendomsejerne vil samtidig få en forklaring på fastsættelsen af grundværdien.
Side 2 af 2