L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 Bilag 7, L 71 A Bilag 7, L 71 B Bilag 7
Offentligt

11. december 2019

J.nr. 2018 - 8557

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges yderligere supplerende høringsskema samt det mod-

tagne høringssvar vedrørende L 71 - forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingslo-

ven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal

ejendomsskat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, af-

grænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved eks-

traordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og

grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL nævner indledningsvist, at det

er yderst uheldigt, at de supple-

rende ændringsforslag sendes i hø-

ring den 16. november 2019 med

høringsfrist den efterfølgende tors-

dag - den 21. november 2019. I

henhold til god forvaltningsskik

bør der gives en rimelig hørings-

frist, også selv om den supple-

rende høring kun omfatter et rela-

tivt beskedent antal ændringer.

KL har bemærkninger til det sup-

plerende lovforslag til ejendoms-

vurderingsloven samt en række øv-

rige bemærkninger til loven set i

forlængelse af KL’s høringssvar af

31. oktober 2019.

KL’s

bemærkninger til det supple-

rende lovforslag til ejendomsvur-

deringsloven:

Den meget korte høringsperiode

beklages, men det har desværre

ikke været muligt at sende lov-

forslaget i høring på et tidligere

tidspunkt. Dette skyldes, at forstå-

elsen om ”Løsning af

0-skattesa-

gerne” blev opnået, efter lovforsla-

get var sendt i høring den 11. ok-

tober 2019 med frist den 31. okto-

ber 2019, samt at forslaget om

samtidighed mellem beskatnings-

grundlagene for ejendomsværdi-

skat og grundskyld, der ligeledes er

indarbejdet efter høringen, skal nå

at have virkning fra 1. januar 2020.

Ekstraordinær genoptagelse af ejendoms-

vurdering og indførelse af samtidighed for

ejendomsværdiskat og grundskyld

KL hilser det velkomment, at der

med lovforslaget er fokus på sam-

tidighed for ejendomsværdiskat,

grundskyld og dækningsafgift og

forenkling af administrationen af

reglerne.

KL er dog uforstående over for

den del af forslaget, som omhand-

ler reglerne i forbindelse med eks-

traordinær genoptagelse, hvor ejer

er i ond tro. I denne situation vil

ejendomsværdiskat kunne genop-

kræves indtil 10 år tilbage, alt

Det er korrekt, at beskatnings- og

forældelsesreglerne for grundskyld

og dækningsafgift følger et andet

regelsæt end det, som gælder for

ejendomsværdiskat. Forældelse af

krav på grundskyld og dækningsaf-

gift er reguleret i de almindelige

Side 2 af 6

L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

imens grundskyld og dækningsaf-

gift som hovedregel kan opkræves

3 år tilbage. Dette grundet regule-

ring i to regelsæt, henholdsvis skat-

teforvaltningsloven (ejendomsvær-

diskat) og forældelsesloven (grund-

skyld og dækningsafgift). Ifølge

KL fremstår det svært forståeligt

for de berørte boligejere. KL fore-

slår derfor en ensretning af reg-

lerne for genopkrævning af ejen-

domsværdiskat, grundskyld og

dækningsafgift.

regler i forældelsesloven, hvor ud-

gangspunktet er en forældelsesfrist

på 3 år.

Det ligger uden for rammerne for

nærværende lovforslag at ændre på

de generelle beskatnings- og foræl-

delsesregler for grundskyld og

dækningsafgift. Forslaget vil indgå

i de videre overvejelser i forbin-

delse med udmøntningen af den

del af forliget

om ”Tryghed

boligbeskatningen”, der vedrører

statens overtagelse af opkrævning

af kommunale ejendomsskatter.

KL’s øvrige bemærkninger til ejen-

domsvurderingsloven:

§ 10 og mulighed for opkrævning af rot-

tegebyr på ejendomme

KL nævner, at som følge af udsæt-

telse af boligaftalen, herunder ud-

skydelse af idriftsættelse af de nye

it-systemer til håndtering af ejen-

domsvurderingerne, har KL fået

oplyst, at der også vil være tale om

en udskydelse af statens overta-

gelse af ejendomsskatteopkrævnin-

gen fra kommunerne.

Dette indebærer, at kommunerne

som udgangspunkt fortsat skal op-

kræve ejendomsskatter og -bidrag i

nuværende egne systemer indtil

2024.

Det er korrekt, at der vil være tale

om en udskydelse af statens over-

tagelse af ejendomsskatteopkræv-

ningen fra kommunerne til 2024.

Som følge heraf finder KL det

stærkt hensigtsmæssigt, at ikraft-

trædelsen af lovens § 10 udsættes,

således at der er parallelitet mellem

Efter reglerne i den nu ophævede

vurderingslov, der er videreført

med den nye ejendomsvurderings-

lov, indtil udsendelsen af de nye

Side 3 af 6

L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 10 og udsættelsen af idriftsæt-

telse af de nye it-systemer.

KL’s ønske

om parallelitet skal ses

i lyset af, at § 10 i ejendomsvurde-

ringsloven som noget nyt undtager

bl.a. landejendomme for vurde-

ring, hvilket betyder, at der frem-

over ikke kan opkræves rottegebyr

for disse ejendomme.

KL foreslår en alternativ løsning,

hvor KL’s forslag om at udskyde

ikrafttrædelsen af vurderingslovens

§ 10 rent praktisk omsættes i rotte-

bekendtgørelsen, således at der i

bekendtgørelsen sikres formulerin-

ger, som indebærer videreførelse af

rottegebyr for de ejendomme, der i

dag er pålagt rottegebyr.

ejendomsvurderinger, er der syste-

matisk ansat ejendomsværdier for

alle ejendomme, uanset om ejen-

domsværdien danner grundlag for

beskatning eller ej.

Det er den altovervejende hoved-

regel efter de nye regler i ejen-

domsvurderingsloven, at der kun

skal foretages de vurderinger, som

danner grundlag for beskatning,

således at vurderingsmyndighedens

ressourcer kan anvendes mere ef-

fektivt.

Det vurderes ikke at være propor-

tionalt at foretage vurderinger for

ejendomme med det ene formål, at

der kan beregnes rottegebyr. Skat-

teministeriet ser hellere, at der fin-

des en mere hensigtsmæssig måde

at beregne gebyret på, så kommu-

nerne kan opkræve gebyret på lige

fod med de øvrige ejendomsbi-

drag.

Skatteministeriet bistår gerne KL

og kommunerne med at finde en

alternativ løsning til ansættelse af

rottegebyret.

Deklarationsprocessen

KL forventer, at der nu er indhen-

tet nogle erfaringer fra den gen-

nemførte test af deklarationspro-

cessen. I forlængelse af KL’s tidli-

gere høringssvar ser KL derfor

frem til, at den videre dialog om

nye kommunale opgaver samt

drøftelse af økonomiske konse-

Resultaterne fra udsendelsen af de

vejledende vurderinger forventes

at foreligge i starten af det nye år. I

den forbindelse vil deklarations-

processen blive evalueret i samar-

bejde med relevante parter, herun-

der KL.

Side 4 af 6

L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kvenser kan påbegyndes. KL for-

venter i nærmeste fremtid, at blive

indkaldt til møde herom.

Basisår og byggemodning

KL gjorde i det tidligere hørings-

svar opmærksom på, at der pågår

en dialog mellem KL og diverse

styrelser under Skatteministeriet

vedrørende forskellige nye databe-

hov til brug for ejendomsvurderin-

gen, og at denne dialog kan med-

føre behov for ændringer i ejen-

domsvurderingsloven.

KL oplyser, at dette arbejde skri-

der planmæssigt frem, og der er

derfor aktuelt behov for at gen-

nemføre justeringer i ejendoms-

vurderingsloven. Behovet knytter

sig aktuelt til to forhold, nemlig

”byggemodning” og ”basisår”.

Flere steder indgår ”byggemod-

ning” i lovens formuleringer.

I dia-

logen mellem KL og styrelserne er

det blevet nærmere konkretiseret

til, at dette alene vedrører ”god-

kendelse af et vejprojekt”.

KL me-

ner derfor, at der bør ske den nød-

vendige justering af lovteksten på

dette punkt.

Med det fremsatte lovforslag L 71

er der i § 1, nr. 13, foreslået en så-

dan ændring.

I relation til ”basisår” står der i lo-

vens § 42, stk. 4, at ”kommunen

oplyser told- og skatteforvaltnin-

gen om basisåret. Basisår som

nævnt i stk. 3 fastsættes dog af

told-

og skatteforvaltningen”.

Det følger af lov om kommunal

ejendomsskat, at basisåret er lig

med det års grundværdiansættelse,

der danner grundlag for den af-

giftspligtige grundværdi fra året

før. Basisåret fastsættes hermed i

Side 5 af 6

L 71 - 2019-20 - Bilag 7: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL stiller sig stærkt tvivlende over

for, om den første halvdel af para-

graffen er korrekt, og om basisår

kan betegnes som en kommunal

oplysning. Oplysningen findes i et

it-system, der er ejet af KMD. KL

vil derfor gerne adressere et behov

for at få korrigeret loven på dette

punkt, da det vil være stærkt uhel-

digt med en ukorrekt lovgivning.

den kommunale ejendomsskatte-

lov og ikke i ejendomsvurderings-

loven.

Da det er kommunerne, der er af-

gørelseskompetent myndighed

vedrørende den kommunale ejen-

domsskattelov, og hermed også

beregningerne af grundskatteloftet,

hvor basisåret fastsættes, er det

også kommunerne der har kompe-

tencen til at fastsætte basisåret.

At kommunerne foretager bereg-

ningen af grundskatteloftet i et it-

system, der er udviklet og drevet af

et eksternt it-firma, er ikke ensbe-

tydende med, at det ikke er kom-

munerne, der reelt træffer afgø-

relse om basisåret.

Side 6 af 6