L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 Bilag 6, L 71 A Bilag 6, L 71 B Bilag 6
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 71

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den [12. december 2019]

1. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om

kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven

(Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning

ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre

tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 25 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐

slagnr. 1 og 2 om deling af lovforslaget. Skatteministeren

har stillet ændringsforslag nr. 3-25.

2. Indstillinger

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok‐

kurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivel‐

sen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af <>:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskattelo‐

ven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltnings‐

loven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgræns‐

ning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skatte‐

mæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejen‐

domsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og

grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet

m.v.)« omfattende §§ 1-4, § 5, nr. 2-6, § 6 og § 7, stk. 1-4.

»Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven

(Afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genopta‐

gelse af ejendomsvurderinger)« omfattende § 5, nr. 1, og §

7, stk. 1 og 5.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 7

Stk. 1

affattes således:

»Loven træder i kraft den 1. januar 2020.«

DokumentId

Journalnummer

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

skatteministeren,

tiltrådt af <>:

Ændringsforslag til det udelte forslag

Til § 1

I de under

nr. 21

foreslåede

§ 18, stk. 3-6,

ændres to

steder i

stk. 3, 1. pkt.,

og i

3. pkt.,

stk. 4

»Plandatare‐

gistret«til: »plandataregisteret Plandata.dk«.

[Lovteknisk ændring]

I de under

nr. 21

foreslåede

§ 18, stk. 3-6,

ændres i

stk. 4

»efter stk. 3 eller 5« til: »efter stk. 3, 5 eller 6«.

[Indsættelse af henvisning til bestemmelse vedrørende vær‐

diansættelse af ubebyggede grunde med generelle anvendel‐

sesmuligheder]

I den under

nr. 22

foreslåede

§ 19 a

udgår i

stk. 1

»i

området«.

[Præcisering af vurderingsnormen for grunde under etagebo‐

ligbebyggelse til ejerlejligheder]

I den under

nr. 22

foreslåede

§ 19 a

affattes

stk. 2

så‐

ledes:

»Stk. 2.

For ejendomme omfattet af stk. 1, der alene an‐

vendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes

en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en stan‐

dardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække

ejerlejlighedens bygningsværdi. Bygningsværdien ansættes

ud fra bygningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for stan‐

dardiserede enfamilieshuse, der har samme standardiserede

ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den standar‐

diserede ejerlejlighed. Bygningsværdien for et standardiseret

enfamilieshus opgøres som den standardiserede ejendoms‐

værdi fratrukket grundværdien for en standardstørrelse

grund.«

[Tilpasning af ansættelsen af bygningsværdien og ejendoms‐

værdien til brug for ansættelsen af grundværdien for ejerlej‐

ligheder i etageejendomme]

I den under

nr. 22

foreslåede

§ 19 a

affattes

stk. 3

således:

»Stk. 3.

Er der efter plangrundlaget et uudnyttet etageareal

til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, tillægges grund‐

værdien for de enkelte ejerlejligheder efter stk. 2 en andel af

grundværdien af det uudnyttede etageareal fordelt efter § 21.

Grundværdien af det uudnyttede etageareal opgøres med ud‐

gangspunkt i værdien pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig,

standardiseret ejerlejlighed. Ved ansættelsen af grundværdi‐

en for ejendomme omfattet af 1. og 2. pkt. og stk. 2, tages

der ikke hensyn til andre anvendelsesmuligheder end etage‐

boligbebyggelse, jf. § 18.

Stk. 4.

For ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke anven‐

des til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes

grundværdien efter den anvendelse og udnyttelse, der er mu‐

lig i henhold til plangrundlaget eller anden offentlig regule‐

ring, jf. § 18 og efter den faktiske anvendelse, jf. § 20. Vær‐

dien af muligheden for at opføre etageboligbebyggelse til

ejerlejligheder ansættes efter stk. 2 med udgangspunkt i

værdien pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig, standardise‐

ret ejerlejlighed.«

[Tilpasning af ansættelsen af grundværdien for ejerlejlighe‐

der i etageejendomme og ejendomme, der kan anvendes til

ejerlejligheder i etageejendomme]

I den under

nr. 22

foreslåede

§ 19 a

indsættes som

stk.

»Stk. 5.

For ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke alene

anvendes til etageboligbebyggelse, ansættes grundværdien

for den del af grunden, der anvendes til etageboligbebyggel‐

se efter stk. 2 og 3. Den øvrige del af grunden ansættes efter

stk. 4, dog således at værdien af den anvendelse og udnyttel‐

se, der er mulig i henhold til plangrundlaget eller anden of‐

fentlig regulering, jf. § 18, eller den faktiske anvendelse, jf.

§ 20, fordeles efter § 21 for denne del af grunden.

Stk. 6.

For ejerlejligheder, der er sommerhusejerlejlighe‐

der, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, i etagebebyggelse, ansættes byg‐

ningsværdien for ejerlejligheden pr. kvadratmeter boligareal

svarende til bygningsværdien for standardiserede sommer‐

huse pr. kvadratmeter boligareal, der har samme standardi‐

serede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den

standardiserede ejerlejlighed.«

[Ansættelse af grundværdien for ejerlejligheder i etageejen‐

domme på ejendomme, der både anvendes til ejerlejligheder

i etageejendomme og anden type ejendom og for sommerhu‐

sejerlejligheder]

I den under

nr. 25

foreslåede

§ 20 a

ændres i

stk. 1

stk. 3, 1. pkt.

»Plandataregistret« til: »plandataregiste‐

ret Plandata.dk«.

[Lovteknisk ændring]

10)

I den under

nr. 25

foreslåede

§ 20 a

ændres i

stk. 4

»grundene« til: »grunden«.

[Lovteknisk ændring]

11)

I den under

nr. 25

foreslåede

§ 20 a

indsættes som

stk.

»Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan anvende oplys‐

ninger fra plandataregisteret Plandata.dk, der mangler ende‐

lig kommunal godkendelse, jf. § 55, stk. 1, 3. pkt., ved vur‐

deringen af, om betingelserne for at anvende stk. 1-3 er op‐

fyldt.«

[Indskrænkning af bestemmelses anvendelsesområde]

12)

Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 30, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§§ 17-20« til: »§§ 17-20

a«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 25,

om indsættelse af § 20 a]

13)

I den under

nr. 33

foreslåede affattelse af

§ 38, stk. 1,

ændres i

nr. 2

»nr. 4-8, 10 eller 11« til: »nr. 4-8 eller 11«.

[Lovteknisk ændring]

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

14)

I den under

nr. 35

foreslåede

§ 45, stk. 2-7,

ændres i

stk. 7, 2. pkt.,

»§ 4, stk. 1, nr. 4« til: »§ 4, stk. 1, nr. 5, jf. nr.

1-4«.

[Lovteknisk ændring]

15)

Nr. 36

affattes således:

»36.

§ 55, stk. 1,

indsættes som

3 pkt.:

»Ved en vurdering kan told- og skatteforvaltningen lægge

oplysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til grund,

medmindre told- og skatteforvaltningen bliver opmærksom

på, at oplysningerne må anses for åbenbart urigtige. Told-

og skatteforvaltningen kan anvende oplysninger i plandata‐

registeret Plandata.dk, der mangler endelig godkendelse fra

den kommune, hvori ejendommen ligger.««

[Lovteknisk ændring og præcisering af, hvilke oplysninger

fra Plandataregisteret, der kan anvendes i vurderingsarbej‐

det]

16)

Nr. 41

affattes således:

»41.

§ 64, stk. 3,

udgår »i særlige tilfælde«, og som

3. pkt.

indsættes:

»Afgørelsen kan omfatte én eller flere vurderinger eller

omvurderinger. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. kan endvidere

ske, hvor ansættelse af grundværdien er foretaget efter § 85

a.««

[Tilføjelse til bestemmelse om mulighed for at træffe afgø‐

relse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes]

17)

I den under

nr. 56

foreslåede indsættelse af

§ 73, stk.

ændres i den indledende tekst »stk. 4 og 5« til: »stk.

4-6«, og som

stk. 6

indsættes:

»Stk. 6.

Der foretages ikke genberegning af ejendomsvær‐

diskatten for 2020 for ejendomme, der vurderes første gang

efter § 5 pr. 1. januar 2020.«

[Ejendomsværdiskatten for 2020 udtages af beregningen af

kompensation i den nuværende tilbagebetalingsordning]

18)

I den under

nr. 68

foreslåede ændring af

§ 77, stk. 2,

1. pkt.,

ændres »udbetaling« til: »genberegning, jf. § 73, og

udbetaling«.

[Præcisering af genberegningstidspunkt for kompensations‐

tilbud]

19)

I den under

nr. 69

foreslåede

§ 85 a

indsættes i

1. pkt.

efter »1. januar«: »2020«, og i

3. pkt.

indsættes efter »tillæg‐

ges denne del«: »af den mulige anvendelse«.

[Lovteknisk ændring og tydeliggørelse af, hvorledes grund‐

værdien ansættes, hvis en ejendom efter plangrundlaget skal

anvendes til alment boligbyggeri eller erhverv]

20)

Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 89, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Almindelige vurderinger og omvurderinger, der er fore‐

taget fra den 1. oktober 2013 og indtil denne lovs ikrafttræ‐

den eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der efter reglerne

i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste

ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august

2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december

2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61

af 16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, kan

påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte

meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse

af den første almindelige vurdering af den pågældende ejen‐

dom efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med at told- og

skatteforvaltningen træffer afgørelse efter skatteforvalt‐

ningslovens § 20 b.««

[Præcisering af klageadgang for omvurderinger]

21)

Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 89, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Almindelige vurderinger og omvurderinger, der er fore‐

taget fra den 1. oktober 2014 og indtil denne lovs ikrafttræ‐

den eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der efter reglerne

i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste

ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august

2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december

2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61

af 16. januar 2017, vurderes i ulige år, kan påklages senest 3

måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af dis‐

se vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første al‐

mindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5 i

denne lov, eller i forbindelse med at told- og skatteforvalt‐

ningen træffer afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20

b.««

[Præcisering af klageadgang for omvurderinger]

22)

Efter nr. 70 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 89, stk. 1,

indsættes som

4.-8. pkt.:

»Klagesager vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt.,

der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensation

er verserende ved skatteankeforvaltningen, vurderingsanke‐

nævnet eller Landsskatteretten, kan i 3 måneder fra afgørel‐

sen af klagesagen uanset skatteforvaltningslovens § 4 a, stk.

2, § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1, påklages igen til fornyet be‐

handling ved skatteankeforvaltningen, vurderingsankenæv‐

net henholdsvis Landsskatteretten for ansættelse af prisfor‐

holdene i aktuelt niveau, jf. dog 5. pkt. 4. pkt. finder tilsva‐

rende anvendelse, hvis afgørelsen i en afgjort klagesag ved‐

rørende vurderinger omfattet af 1. pkt. er indbragt for dom‐

stolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49, eller

den verserende klagesag vedrørende vurderinger omfattet af

1. pkt. indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslo‐

vens §§ 48 eller 49. Tilsvarende gælder for genoptagelsessa‐

ger, der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompen‐

sation er verserende ved told- og skatteforvaltningen, jf.

skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33, og 33 a. 6. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den verserende

genoptagelsessag påklages til skatteankeforvaltningen, vur‐

deringsankenævnet eller Landsskatteretten efter skattefor‐

valtningslovens §§ 4 a, 6 eller 11 eller indbringes for dom‐

stolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Ved

klage efter 4. og 6. pkt. kan der alene klages over selve pris‐

forholdene.««

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

[Adgang til at klage over vurderingen i vurderingsårets ni‐

veau]

23)

Efter nr. 71 indsættes som nyt nummer:

»05.

§ 89, stk. 2,

indsættes som

4.-8. pkt.:

»Klagesager vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt.,

der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensation

er verserende ved skatteankeforvaltningen, vurderingsanke‐

nævnet eller Landsskatteretten, kan i 3 måneder fra afgørel‐

sen af klagesagen, uanset skatteforvaltningslovens § 4 a, stk.

2, § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1, påklages igen til fornyet be‐

handling ved skatteankeforvaltningen, vurderingsankenæv‐

net henholdsvis Landsskatteretten for ansættelse af prisfor‐

holdene i aktuelt niveau, jf. dog 5. pkt. 4. pkt. finder tilsva‐

rende anvendelse, hvis afgørelsen i en afgjort klagesag ved‐

rørende vurderinger omfattet af 1. pkt. er indbragt for dom‐

stolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49, eller

den verserende klagesag vedrørende vurderinger omfattet af

1. pkt. indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslo‐

vens §§ 48 eller 49. Tilsvarende gælder for genoptagelsessa‐

ger, der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompen‐

sation er verserende ved told- og skatteforvaltningen, jf.

skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33, og 33 a. 6. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den verserende

genoptagelsessag påklages til skatteankeforvaltningen, vur‐

deringsankenævnet eller Landsskatteretten efter skattefor‐

valtningslovens §§ 4 a, 6 eller 11 eller indbringes for dom‐

stolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Ved

klage efter 4. og 6. pkt. kan der alene klages over selve pris‐

forholdene.««

[Adgang til at klage over vurderingen i vurderingsårets ni‐

veau]

Til § 4

24)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 32

indsættes i

stk. 2, 1.

pkt.,

efter »eller i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar

2020«: »har foretaget en ansættelse«.

[Lovteknisk ændring]

25)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 32

indsættes i

stk. 4, 1.

pkt.,

efter »eller i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar

2021«: »har foretaget en ansættelse«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene

lovforslag (A) vedrører fastsættelse af grund- og ejendoms‐

værdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssa‐

ger, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genop‐

tagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendoms‐

værdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurde‐

ringsområdet m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører afledt

skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af

ejendomsvurderinger.

Det foreslås, at den del af lovforslaget, der vedrører den

afledte skattemæssige virkning af ændring eller foretagelse

af en vurdering, der genoptages ekstraordinært i det eksister‐

ende ejendomsvurderingssystem – herunder »0-skattesager‐

ne« – udskilles til et særskilt forslag.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det

i ændringsforslag nr. 1 foreslås at dele lovforslaget.

Til nr. 3 og 9

Der er tale om lovtekniske ændringer, hvor ordet »Plan‐

dataregistret« ændres til »plandataregisteret Plandata.dk«, så

formuleringen vil afspejle den gældende retlige betegnelse

af registeret.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det, at der i ejen‐

domsvurderingslovens § 18 indsættes stk. 3-6 som nye styk‐

ker.

Med det foreslåede § 18, stk. 4, vil der i situationer, hvor

Plandataregisteret fastlægger en generel anvendelsesmulig‐

hed (dvs. plankode 1100) i forhold til en given grund såvel

som en specifik anvendelsesmulighed (f.eks. plankode 1110

om åben-lav boligbebyggelse i form af fritliggende parcel‐

boliger) skulle foretages en værdiansættelse efter den speci‐

fikke anvendelsesmulighed, hvis dette giver en højere an‐

sættelse af grundværdien.

I det foreslåede § 18, stk. 4, er der henvist til stk. 3 eller

Det foreslåede § 18, stk. 6, vil skulle regulere, hvordan

værdiansættelsen efter plankode 1100 (generel anvendelses‐

mulighed) vil skulle foretages, når grunden er ubebygget.

Det foreslås, at der også henvises til stk. 6 i det foreslåe‐

de § 18, stk. 4, eftersom en ubebygget grund skal kunne

værdiansættes efter en specifik anvendelseskode (f.eks.

plankode 1130 om etageboligbebyggelse), hvis det giver en

højere værdi end værdiansættelsen efter den generelle plan‐

kode (1100) i henhold til stk. 6.

I forhold til ubebyggede grunde skal begrebet »ubebyg‐

gede« i det foreslåede § 18, stk. 6, i udgangspunktet forstås i

overensstemmelse med hidtidig praksis efter den tidligere

gældende vurderingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af

30. august 2013, i relation til ubebyggede arealer. Denne

praksis vil indebære som også beskrevet i bemærkningerne

eksempelvis til det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, jf. § 1,

nr. 4, i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende

2019-20, A, L 71 som fremsat, s. 44, at en grund betragtes

som ubebygget, uanset at der er småbygninger m.v. i et min‐

dre omfang på grunden. Praksis efter den tidligere gældende

vurderingslov omfatter havehuse, skure, bevoksning m.m.

på arealet, så længe værdien af disse bygninger ikke udgør

mere end 10 pct. af grundværdien. Afgrænsningen af, hvad

der udgør småbygninger, vil i udgangspunktet følge definiti‐

onen heraf i Bygnings- og Boligregistret.

Småbygninger udgør dermed – ud over havehuse og sku‐

re – tillige garager, carporte og tilsvarende bygninger. Da

det i praksis har vist sig vanskeligt at estimere værdien af

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

disse småbygninger, vil kravet om, at bygningen ikke må re‐

præsentere en værdi på mere end 10 pct. af grundværdien

fra hidtidig praksis, ikke blive videreført. Der kan dog være

undtagelsestilfælde, hvor f.eks. en garage har en sådan stør‐

relse og udformning, at det ikke vil være retvisende at anse

grunden for ubebygget, hvilket også er beskrevet i bemærk‐

ningerne til det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, jf. § 1, nr.

4, i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2019-20,

A, L 71 som fremsat, s. 44, hvortil der henvises.

Til nr. 5

Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det, at der indføres

en særlig vurderingsnorm for grunde under ejerlejligheder

til etageboligbebyggelse.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at grundværdien for

grunde, der kan anvendes eller faktisk anvendes til etagebo‐

ligbebyggelse til ejerlejligheder, skal ansættes på baggrund

af ejendomsværdien, bygningsværdien og andre forhold, der

vurderes at have væsentlig betydning for grundværdien i

området.

De andre forhold, der kan have væsentlig betydning for

grundværdien, skal ikke nødvendigvis være relateret til det

område, hvor ejerlejligheden faktisk er beliggende, hvorfor

det foreslås med ændringsforslaget, at »i området« udgår af

den foreslåede stk. 1.

Til nr. 6

Det følger af det foreslåede i ændringsforslagets stk. 2 til

§ 19 a, at der skal ansættes en grundværdi for hver enkelt

ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejendomsværdi at fra‐

trække ejerlejlighedens bygningsværdi.

Det foreslås endvidere, at bygningsværdien for ejerlejlig‐

heden pr. kvadratmeter boligareal skal ansættes svarende til

bygningsværdien for standardiserede enfamilieshuse pr.

kvadratmeter boligareal, der har samme standardiserede

ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den standar‐

diserede ejerlejlighed, samt at bygningsværdien for et stan‐

dardiseret enfamilieshus skal opgøres som den standardise‐

rede ejendomsværdi fratrukket grundværdien for en stan‐

dardstørrelse grund.

Det foreslås med ændringsforslaget, at stk. 2 præciseres,

så det klart fremgår, at det alene vil være ejendomme, der

alene anvendes til ejerlejligheder til etageboligbebyggelse,

der vil være omfattet af stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 3 og 4, der ligeledes vedrører, hvordan forskellige ejen‐

domme, der anvendes eller kan anvendes til etageboligbe‐

byggelse til ejerlejligheder, skal vurderes.

Det foreslås endvidere, at det præciseres, at der ved an‐

sættelsen af den standardiserede ejendomsværdi for ejerlej‐

ligheden og bygningsværdien tages udgangspunkt i et stan‐

dardiseret enfamilieshus og en standardiseret ejerlejlighed.

Det foreslås desuden, at »af almindelig størrelse« udgår.

Forslaget indebærer, at opgørelsen af grundværdien for

den konkrete lejlighed vil skulle fastsættes på grundlag af

ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal for en standar‐

diseret ejerlejlighed på den konkrete beliggenhed, hvor pla‐

ceringen i den samlede ejendom, herunder etage, varierer

med den faktiske ejerlejlighed, fratrukket [den standardise‐

rede] bygningsværdi[en] for ejerlejligheden.

Med standardiseret menes, at ejendomsværdien pr. kva‐

dratmeter boligareal vil skulle beregnes på grundlag af de

samme bygningskarakteristika for alle ejerlejligheder. I den

sammenhæng er det bygningskarakteristika som opførelses‐

år (nyopført) og boligareal, der vil have størst betydning for

ejerlejlighedens standardiserede ejendomsværdi pr. kvadrat‐

meter boligareal. Endvidere vil der kunne indgå andre typer

af bygningskarakteristika, der dog forventes at have mindre

betydning for den standardiserede ejendomsværdi pr. kva‐

dratmeter boligareal. Standardiseringen af ejendomsværdien

pr. kvadratmeter boligareal for ejerlejligheden vil i praksis

blive udført ved brug af statistiske sammenhænge mellem de

enkelte parametre og deres betydning for ejendomsværdien

pr. kvadratmeter boligareal.

Ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal for den

standardiserede ejerlejlighed er uafhængig af ejerlejlighe‐

dens faktiske størrelse.

Ved at anvende den samme standardiserede ejerlejlighed

kan forskelle i ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal

henføres til forskelle i beliggenhed og placering i ejendom‐

men, herunder etage. Dermed undgås det, at en ansat grund‐

værdi for ejerlejligheder med samme beliggenhed kan blive

forskellig som følge af forskelle i de enkelte ejerlejligheders

bygningskarakteristika.

For at kunne anvende bygningsværdier for enfamiliehuse

pr. kvadratmeter boligareal til at fastlægge bygningsværdier

for ejerlejligheder pr. kvadratmeter boligareal skal byg‐

ningsværdierne være ensartede. Derfor foretages samme

standardisering af bygningskarakteristika for enfamiliehuset

som for ejerlejligheden. Med ændringsforslaget tydeliggøres

det, at det ikke kun er opførelsesåret, som standardiseres i

forbindelse med opgørelsen af ejendoms- og bygningsværdi‐

en.

Nedenfor i

tabel 1

fremgår et eksempel på, hvordan stan‐

dardiseringen kan se ud.

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

Tabel 1: Eksempler på fremgangsmåde for beregning af grundværdien for ejerlejligheder

Ejerlejlighed A

Faktiske forhold

Opførelsesår

Boligstørrelse (A)

Etage

Ejendomsværdi

Ejendomsværdi pr. m

boligareal

Standardiserede forhold

Opførelsesår

Boligstørrelse, eksempel

Standardiseret ejendomsværdi pr. m

boligareal

(B)

Grundværdiberegning

Standardiseret bygningsværdi pr. m

(fra

grundværdikurve) (C)

Standardiseret ejendomsværdi (D) = (A) X (B)

Standardiseret bygningsværdi (E) = (A) X (C)

Grundværdi (D) – (E)

1970

100

2. sal

3.050.000

30.500

Nyopført

110

38.000

Ejerlejlighed B

1970

150

2. sal

4.425.000

29.500

Nyopført

110

38.000

Ejerlejlighed C

1970

100

3. sal

3.150.000

31.500

Nyopført

110

39.000

17.000

3.800.000

1.700.000

2.100.000

17.000

5.700.000

2.550.000

3.150.000

17.500

3.900.000

1.750.000

2.150.000

Det skal understreges, at beregningerne, herunder eksem‐

plerne på standardisering i tabel 1, alene skal illustrere frem‐

gangsmåden for beregningen efter forslaget. Beregningerne

er således ikke et udtryk for de endelige grundværdi- eller

bygningsværdiniveauer, idet beregningsgrundlaget er fore‐

løbigt og ikke konsolideret på tidspunktet for ændringsfor‐

slaget. Endvidere er de angivne størrelser for boligareal m.v.

endnu ikke endeligt fastlagt.

Det kan ikke udelukkes, at standardiseringen vil ændre

sig fra den ene vurderingstermin til den næste. Baggrunden

herfor er, at det, der i dag kan anses for almindeligt udbredte

karakteristika for ejerlejligheder, ikke nødvendigvis vil være

det om 5 eller 10 år. F.eks. kan det ikke udelukkes, at bolig‐

arealet for den gennemsnitlige ejerlejlighed om 10 år vil væ‐

re anderledes end i dag.

Den standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter bo‐

ligareal anvendes til at finde en bygningsværdi pr. kvadrat‐

meter boligareal fra grundværdikurven for et standardiseret

enfamilieshus. Der henvises i den forbindelse til eksempler‐

ne til det fremsatte lovforslags § 1, nr. 22.

Grundværdien for den pågældende ejerlejlighed beregnes

med udgangspunkt i det faktiske boligareal, den standardise‐

rede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal og byg‐

ningsværdi pr. kvadratmeter boligareal.

Bygningsværdien for ejerlejligheden ansættes ud fra byg‐

ningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for standardisere‐

de enfamiliehuse. Der ændres ikke med dette ændringsfor‐

slag ved, at bygningsværdien for enfamiliehuse fortsat skal

beregnes ud fra den grundværdikurve pr. vurderingstermi‐

nen, der vil blive anvendt ved vurderingen af grunde under

enfamiliehuse. Der er dog den forskel, at enfamilieshuset er

standardiseret, så det standardiserede enfamiliehus og den

standardiserede ejerlejlighed har samme bygningskarakteri‐

stika.

Bygningsværdien vil ifølge forslaget ikke være afhængig

af den moderejendom, en ejerlejlighed faktisk ligger i, idet

bygningsværdien vil skulle afspejle værdien pr. kvadratme‐

ter boligareal for et standardiseret enfamilieshus med en

kvalitet, der svarer til den gennemsnitlige kvalitet af de stan‐

dardiserede ejendomme, der indgår i beregningen af grund‐

værdikurven.

De foreslåede ændringer vedrørende stk. 2 ændrer ikke

ved, at grundværdiansættelsen for ejerlejligheder fortsat

foreslås målrettet slutbrugeren, ligesom

der ikke ændres ved, at der med den foreslåede § 19 a i

ejendomsvurderingsloven, foreslås indført en justeret norm,

hvor empiri for enfamiliehuse anvendes til at værdiansætte

grunde under ejerlejligheder.

Når empiri fra enfamiliehuse umiddelbart kan anvendes,

skal det ses i lyset af, at ejerboligkøbere grundlæggende fo‐

retager de samme typer af afvejninger i forbindelse med bo‐

ligkøbet, idet alle boligkøbere har et begrænset budget til rå‐

dighed. Den typiske ejerboligkøber værdiansætter overord‐

net en potentiel ejendom ud fra bygningsværdien (herunder

kvalitet) og værdien af beliggenheden (herunder beboelses‐

retten og eventuel egen grund) og afvejer således sammen‐

sætningen mellem bygnings-/boligværdi og beliggenheds-/

grundværdi i forbindelse med det konkrete boligkøb.

Der er tale om samme økonomiske afvejning uafhængigt

af, hvorvidt det er et hus eller en lejlighed, køberen er inte‐

resseret i og nogle købere vil i samme købssituation kunne

være interesseret i både en lejlighed og et hus. Dette er også

beskrevet i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget er således udtryk for en justering af

den beregningstekniske metode i forhold til, hvordan empiri

fra enfamiliehuse anvendes. Således er der tale om, at ejer‐

lejligheden standardiseres på flere bygningskarakteristika og

herefter anvendes empiri fra enfamilieshuse med samme

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

standardisering. Efter det fremsatte lovforslag skulle der ale‐

ne ske en standardisering til nyopført.

De foreslåede justeringer til stk. 2, herunder ensartet

standardisering af ejerlejlighedens og enfamilieshusets byg‐

ningskarakteristika, har to formål.

For det første at sikre grundværdier for ejerlejligheder,

der er uafhængige af ejendommens faktiske bygningskarak‐

teristika. Det skyldes, at værdien af grunden for ejerlejlighe‐

den kan henføres til beliggenheden, herunder placering i

ejendommen, og ikke bygningskarakteristika.

For det andet standardiseres enfamilieshuset og ejerlejlig‐

heden, så bygningskarakteristika bliver ensartede for den

standardiserede ejerlejlighed og det standardiserede enfami‐

lieshus. Det har til formål at sikre, at bygningsværdierne er

sammenlignelige for den standardiserede ejerlejlighed og

det standardiserede enfamilieshus. Med ens bygningsværdi‐

er pr. kvadratmeter boligareal og samme boligareal vil byg‐

ningsværdien være den samme. Da der tages afsæt i samme

ejendomsværdi, vil grundværdien også blive den samme.

Hvis vurderingsmyndigheden giver tillæg eller nedslag til

den faktiske ejendomsværdi, og tillæg eller nedslag gives ud

fra beliggenhedskarakteristika, skal Vurderingsmyndighe‐

den som udgangspunkt også give et tillæg eller nedslag til

den standardiserede ejendomsværdi.

Er ejerlejlighederne placeret på fremmed grund, vil ejer‐

lejlighederne ikke selv få ansat en grundværdi. Den samlede

grundværdi for ejerlejlighederne vil i stedet blive ansat som

grundværdien for den ejendom, hvor ejerlejlighederne er

placeret.

Til nr. 7

Efter det foreslåede stk. 3 vil der for ejerlejligheder pla‐

ceret på en moderejendom, hvor bedste økonomiske anven‐

delse, jf. § 17, er planlagt anvendelse efter § 18, skulle for‐

deles den del af moderejendommens samlede grundværdi,

der ikke fordeles efter stk. 2, på de enkelte ejerlejligheder

efter ejendomsvurderingslovens § 21, der tillægges grund‐

værdien efter stk. 2.

Der forslås med ændringsforslaget at der for ejendomme,

der alene anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejlighe‐

der, ansættes en særskilt moderejendomsgrundværdi for

eventuelle uudnyttede etagemeter etageboligbebyggelse.

Hermed tydeliggøres det, hvordan der udover den fakti‐

ske grundværdiansættelse efter stk. 2 for de enkelte ejerlej‐

ligheder også ansættes en planlagt grundværdi for den øvri‐

ge mulige udnyttelse til etageboligbebyggelse. Derudover

præciseres, at der i tilfælde omfattet af stk. 2 og stk. 3, 1. og

2. pkt., ikke tages hensyn til andre anvendelsesmuligheder

end etageboligbebyggelse ved ansættelsen af grundværdien,

jf. § 18. Der vil således ikke blive taget hensyn til evt. mu‐

ligheder for opførelse af rækkehuse (tæt lav) eller enfamilie‐

shuse (åben lav) i plangrundlaget, uanset om dette kunne

medføre en højere grundværdi af moderejendommen.

Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres, at et eventuelt

uudnyttet etageareals værdi fordeles efter fordelingstallene

til de enkelte lejligheder, uanset hvad disse lejligheder an‐

vendes til. For ejendomme, hvor der både findes ejerlejlig‐

heder, der anvendes til beboelse, og ejerlejligheder, der an‐

vendes til andre formål, vil en delmængde af den samlede

grundværdi for det uudnyttede etageareal blive fordelt til de

ejerlejligheder, der ikke anvendes til beboelse, for at sikre,

at hele værdien af det uudnyttede etageareal ikke fordeles til

de ejerlejligheder, der anvendes til beboelse.

Det uudnyttede etageareal opgøres ved fra det mulige

etageareal at fratrække alt opført etageareal opgjort efter det

gældende bygningsreglement på vurderingstidspunktet.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et uudnyttet eta‐

geareal, vil Skatteforvaltningen anvende de oplysninger, der

fremgår af Plandataregisteret om udnyttelsesmulighederne

til etageboligbebyggelse, hvilket er beskrevet i de almindeli‐

ge bemærkninger i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingsti‐

dende 2019-20, A, L 71 som fremsat, afsnit 2.5.2. Indehol‐

der Plandataregisteret ikke tilstrækkelige oplysninger til at

fastlægge udnyttelsesmulighederne til etageboligbebyggelse,

vil den mulige udnyttelse skulle fastlægges efter bestemmel‐

serne i § 20 a.

På samme måde vil et eventuelt fradrag for grundforbed‐

ringer skulle fordeles ud fra fordelingstallene.

Endvidere foreslås det, at kvadratmeterprisen for det uud‐

nyttede etageareal skal fastsættes på grundlag af en gennem‐

snitlig, standardiseret ejerlejlighed, dvs. en standardiseret

ejerlejlighed, hvor den anvendte etageplacering svarer til

den etageplacering, der giver en gennemsnitlig ejendoms‐

værdi pr. m

boligareal på tværs af etageplaceringer. Det vil

som udgangspunkt medføre, at en 2. sals ejerlejlighed vil

være den gennemsnitlige ejerlejlighed.

Af den foreslåede stk. 4, følger det, at grundværdien for

ejendomme, der kan anvendes til etageboligbebyggelse til

ejerlejligheder, ansættes efter stk. 2.

Det foreslås med ændringsforslaget, at den foreslåede stk.

4 tilrettes, så det klart fremgår, at grundværdien for sådanne

ejendomme ansættes dels efter § 19 a, og dels efter vurde‐

ringsnormen i ejendomsvurderingslovens § 15, herunder

eventuel anden planlagt anvendelse, samt ud fra den faktiske

anvendelse. Hermed sikres det, at hvor etageboligbebyggel‐

se til ejerlejligheder ikke er bedste økonomiske anvendelse,

vil det være muligt at tage højde for det i forbindelse med

vurderingen. Det vil herefter, i modsætning til ejendomme,

der faktisk anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejlig‐

heder, være muligt at foretage en grundværdiansættelse af

den planlagte anvendelse som f.eks. enfamilieshus.

Ligeledes sikrer den foreslåede ændring til det foreslåede

stk. 4, at det klart fremgår, at grundværdien ansættes ud fra

stk. 2, dog med udgangspunkt i en gennemsnitlig, standardi‐

seret ejerlejlighed.

Til nr. 8

Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes to

yderligere stykker i den foreslåede § 19 a.

I det fremsatte forslag, var der ikke taget højde for vurde‐

ringen af ejendomme, der kun delvist anvendes til etagebo‐

ligbebyggelse til ejerlejligheder.

Det foreslås derfor, at der i den foreslåede § 19 a indsæt‐

tes et nyt stk. 5, hvorefter grundværdien for ejendomme, der

delvist anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,

vil skulle opsplittes i forbindelse med ansættelsen af grund‐

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

værdien. Herefter vil grundværdien for den del af grunden,

der faktisk anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejlig‐

heder, skulle ansættes ud fra forslaget til § 19 a, stk. 1-3,

med de ændringer, der følger af ændringsforslagets nr. 3-5,

mens den del af grunden, der ikke anvendes til etageboligbe‐

byggelse, vil skulle vurderes efter de almindelige regler for

fastsættelse af grundværdien, herunder også den foreslåede

§ 19 a, stk. 4, jf. nr. 5 i ændringsforslaget.

Opsplitningen vil skulle ske ud fra den andel af de samle‐

de etagemeter på grunden, der anvendes til etageboligbebyg‐

gelse til ejerlejligheder og de øvrige ejerlejlighedsopdelte

bygninger.

Den del af grunden, der i henhold til stk. 5 vil skulle vur‐

deres efter § 19 a, stk. 4, vil skulle værdiansættes særskilt.

Den herved opgjorte værdi af denne del af grunden vil blive

fordelt på de ejerlejligheder, der ligger på denne del af grun‐

den. Fordelingen på disse ejerlejligheder (eksempelvis ejer‐

lejlighedsopdelte rækkehuse eller parcelhuse) vil ske efter

fordelingstallet efter ejendomsvurderingslovens § 21 for

denne del af grunden.

Er der på en ejendom opført såvel etageboliger med ejer‐

lejligheder som ejerlejlighedsopdelte rækkehuse, vil grun‐

den dermed først blive delt op i forhold til det etageareal,

der anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder på

den ene side, og det etageareal, der anvendes til ejerlejlig‐

hedsopdelte rækkehuse, på den anden side.

Grundværdiansættelsen for de ejerlejligheder, der er be‐

liggende i etageboligejendommen, vil herefter skulle foreta‐

ges særskilt for hver etageejerlejlighed efter bestemmelserne

i forslaget til § 19 a, stk. 2 og 3, jf. ændringsforslagets nr. 4

og 5. Ved opgørelsen af det mulige uudnyttede etageareal til

etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, vil der skulle tages

hensyn til opdelingen af grunden, således at alene en for‐

holdsmæssig del af det uudnyttede etageareal henregnes til

denne del af grunden.

Det foreslås endvidere, at værdiansættelsen af den øvrige

del af grunden vil skulle foretages efter stk. 5, 2. pkt., jf. stk.

4. Værdiansættelsen vil skulle foretages efter bestemmelser‐

ne i ejendomsvurderingslovens §§ 18 og 20 med de foreslå‐

ede ændringer i § 1, nr. 21, 23 og 24, i det fremsatte lovfor‐

slag. Værdiansættelsen vil dermed afhænge af, hvad der er

muligt efter plangrundlaget. Værdien vil skulle opgøres for‐

holdsmæssigt for denne del af grunden, der efterfølgende vil

skulle fordeles efter fordelingstallet for f.eks. de ejerlejlig‐

hedsopdelte rækkehuse, der ligger på denne del af grunden.

I de tilfælde, hvor det er muligt at opføre etageboligbe‐

byggelse på grunden, vil der skulle foretages en forholds‐

mæssig opgørelse af værdien af denne anvendelse, jf. forsla‐

get til § 19 a, stk. 4, 2. pkt., jf. stk. 2, jf. ændringsforslagets

nr. 4 og 5. Tilsvarende gør sig gældende, hvis andre anven‐

delser er mulige. Er den faktiske anvendelse til (ejerlejlig‐

hedsopdelt) rækkehus lovlig, men ikke mulig efter plan‐

grundlaget, vil der herudover skulle foretages en faktisk op‐

gørelse af værdien af denne del af grunden, jf. ejendomsvur‐

deringslovens § 20 med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 23

og 24, i det fremsatte lovforslag.

Ansættelsen af grundværdien for denne del af grunden vil

herefter afhænge af, hvad der giver den højeste værdi. Hvis

den faktiske anvendelse som ejerlejlighedsopdelte rækkehu‐

se giver den højeste værdi, eller den planlagte anvendelse

som rækkehuse er fuldt ud udnyttet på grunden, vil de eksi‐

sterende ejerlejlighedsopdelte rækkehuse få en grundvær‐

diansættelse efter den foreslåede § 19 b i det fremsatte lov‐

forslag.

Samtlige opgørelser vil være baseret på den arealmæssige

opdeling af grunden og en tilsvarende forholdsmæssig del af

den planlagte anvendelses- og udnyttelsesmulighed, jf. ejen‐

domsvurderingslovens § 18 med de foreslåede ændringer i §

1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag, således at denne del af

grunden vurderes svarende til, at det var den en selvstændig

grund.

Er der tale om, at plangrundlaget alene tillader opførelse

af rækkehuse (tæt-lav boligbebyggelse) med højere tilladt

udnyttelse end den faktiske bebyggelse, vil værdiansættel‐

sen af denne del af grunden skulle baseres på denne anven‐

delses- og udnyttelsesmulighed, der vil skulle fordeles for‐

holdsvis efter fordelingstallet for den del, der er vurderet ef‐

ter forslaget til § 19 a stk. 4, jf. ændringsforslagets nr. 5. Der

vil i den sammenhæng skulle tages højde for, at der kun sker

en værdiansættelse af en del af grunden, hvorfor den mulige

udnyttelse tilsvarende vil skulle fastsættes forholdsmæssigt.

Den del af grunden, der er bebygget med etageejerlejlig‐

heder, men underudnyttet i forhold til mulig udnyttelse og

derfor vurderes efter forslaget til § 19 a, stk. 3, jf. ændrings‐

forslagets nr. 5, vil alene få fordelt potentialet for anvendel‐

se som etageboliganvendelse og -udnyttelse. Også for denne

del vil der kun skulle fordeles efter fordelingstallet, således

at det resterende etageboligpotentiale kan fordeles til den

del, der vurderes efter forslaget til § 19 a, stk. 4, jf. æn‐

dringsforslagets nr. 5.

Der skal ikke fordeles potentiale for andre anvendelser

end etagebolig efter den foreslåede § 19 a, stk. 3, jf. æn‐

dringsforslagets nr. 5, således at der kan være en værdi af

anden anvendelse end etagebolig, som normalt ville vurde‐

res efter ejendomsvurderingslovens § 18 med de foreslåede

ændringer i § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag, men som

ikke fordeles fuldt ud til hele ejendommen. Det må dog for‐

modes, at anvendelse som etagebolig typisk vil være den

mest værdifulde anvendelse og udnyttelse, men der kan dog

være særlige planforhold eller beliggenhedsforhold, som til‐

lægger andre anvendelser højere værdi efter en vurdering ef‐

ter ejendomsvurderingslovens § 18 med de foreslåede æn‐

dringer i § 1, nr. 21, i det fremsatte lovforslag.

Der var endvidere ikke i det fremsatte forslag taget højde

for, at nogle af de i stk. 1 omfattede ejerlejligheder reelt var

sommerhusejerlejligheder, der ikke må anvendes til helårs‐

beboelse.

Der vil for sommerhuse blive anvendt en særskilt grund‐

værdikurve, der ikke er identisk med den, der vil blive an‐

vendt for enfamilieshuse. Hvis sommerhusejerlejligheder i

etageboligbebyggelse, ansættes ud fra grundværdikurven for

enfamilieshuse til helårsbeboelse, vil den fremfundne byg‐

ningsværdi ikke være repræsentativ for bygningsværdien af

sommerhuse.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at der indsæt‐

tes et nyt stk. 6, hvoraf det vil fremgå, at for sommerhusejer‐

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

lejligheder i etageboligbebyggelse, vil bygningsværdien

skulle ansættes ud fra grundværdikurven for sommerhuse.

Beregningen følger derefter samme fremgangsmåde som for

ejerlejligheder til helårsbeboelse.

Til nr. 10

Det foreslås, at der udgår et bogstav i det foreslåede § 20

a, stk. 4, så der vil blive tale om »grunden« i ental, hvilket

vil rette op på en korrekturmæssig fejl.

Der er tale om en lovteknisk ændring og ændringsforsla‐

get har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 11

Med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at der i ejen‐

domsvurderingsloven fastsættes regler for, hvordan grund‐

værdien ansættes i de tilfælde, hvor Plandataregisteret ikke

indeholder tilstrækkelige oplysninger om en grunds anven‐

delses- og/eller udnyttelsesmuligheder.

Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 20 a,

stk. 5, at Plandataregisterets oplysninger bl.a. vil blive anset

for utilstrækkelige, hvis:

– der i Plandataregistret slet ikke eller kun delvist er regi‐

streret oplysninger på deljordstykkeniveau,

– de nedbrudte oplysninger i Plandataregistret er udtaget

til kontrol hos kommunen og endnu ikke er kontrolleret

og godkendt af kommunen, eller

– oplysningerne vedrører komplekse situationer, som ikke

umiddelbart kan repræsenteres i digitaliseringen af plan‐

forholdene.

Det foreslås, at der i den foreslåede § 20 a til ejendoms‐

vurderingsloven, indsættes et nyt stykke som stk. 5, der vil

skulle vedrøre de oplysninger, der på vurderingstidspunktet

er udtaget til kontrol hos kommunen og endnu ikke er ende‐

lig godkendt af kommunen. De pågældende oplysninger vil

på vurderingstidspunktet foreligge i Plandataregisteret, hvor

de vil være nedbrudt på deljordstykkeniveau.

En nærmere analyse af disse oplysninger har vist, at der i

langt de fleste tilfælde er tale om korrekte angivelser af an‐

vendelses- og udnyttelsesmulighederne for deljordstykker‐

ne, der blot mangler en endelig verificering fra den kommu‐

ne, hvori ejendommen er beliggende. Det vil dermed være i

meget få tilfælde, at kommunerne ikke godkender de pågæl‐

dende registreringer og i stedet erstatter dem med andre op‐

lysninger om den pågældende grunds anvendelses- og ud‐

nyttelsesmuligheder.

Med det foreslåede nye stykke i § 20 a vil oplysninger i

Plandataregisteret, der endnu ikke er endeligt godkendt af

den kommune, hvori ejendommen er beliggende, kunne an‐

vendes i forbindelse med grundværdiansættelsen. Disse op‐

lysninger vil dermed blive betragtet som »tilstrækkelige« til

at ansætte grundens værdi efter ejendomsvurderingslovens

§§ 18-19 b, uanset at kommunen ikke endeligt har verifice‐

ret den konkrete nedbrydning på deljordstykkeniveau.

Der kan være tilfælde, hvor de endnu ikke godkendte op‐

lysninger i Plandataregisteret alligevel ikke er tilstrækkelige

til at ansætte grundværdien efter §§ 18-19 b. Dette vil imid‐

lertid bero på andre omstændigheder, end det forhold, at op‐

lysningerne endnu ikke er endeligt godkendt. I disse situati‐

oner vil § 20 a udfylde anvendelsen og udnyttelsen i forhold

til den konkrete grund. Er der eksempelvis tale om en endnu

ikke godkendt oplysning om en bebygget ejerboliggrunds

udnyttelsesmuligheder, vil § 20 a, stk. 2, finde anvendelse,

hvis den pågældende oplysning angår en kompleks situation,

som ikke i tilstrækkelig grad kan nedbrydes på deljordstyk‐

keniveau.

Sker ændringen af oplysningerne hos kommunen først ef‐

ter vurderingstidspunktet vil Skatteforvaltningen kunne gen‐

optage vurderingen i henhold til skatteforvaltningslovens §

33. Også her vil det være en betingelse, at den efterfølgende

ændring af registreringen i Plandataregisteret har virkning

forud for vurderingsterminen.

Det foreslåede nye stk. 5 vil alene vedrøre de oplysninger

i Plandataregisteret, der er udtaget til kontrol og endnu ikke

er godkendt af kommunen. Der ændres ikke i øvrigt på,

hvornår oplysninger i Plandataregisteret anses for utilstræk‐

kelige. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger afsnit 2.5.2, hvoraf fremgår en ikke-udtømmende be‐

skrivelse af, hvornår den foreslåede § 20 a vil skulle finde

anvendelse. Eksempelvis vil der også kunne være tale om, at

Plandataregisterets oplysninger ikke er tilstrækkelige, hvis

der anvendes plankoder, der er udgået.

Til nr. 12

Af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, følger det, at

samtidig med vurderingen af landbrugsejendomme og skov‐

ejendomme ansættes der en særskilt ejendomsværdi og en

særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne

ejendomme, for fritidsboliger beliggende på sådanne ejen‐

domme og for boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk.

9, eller § 16 A, stk. 5. For andre boliger på landbrugsejen‐

domme eller skovejendomme ansættes alene en særskilt

grundværdi.

For boliger beboet af ejere på skovejendomme, andre bo‐

liger på landbrugsejendomme og skovejendomme og boliger

omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5,

følger det af § 30, stk. 3, 2. pkt., at grundværdien ansættes

efter §§ 17-20, jf. § 15. Det betyder, at grundværdien for de

nævnte ejendomme skal fastsættes efter den generelle vur‐

deringsnorm.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 22, jf.

Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, foreslås

der indsat en ny bestemmelse i ejendomsvurderingslovens §

19 a, hvoraf det følger, hvorledes grundværdien ansættes for

grunde, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etagebo‐

ligbebyggelse til ejerlejligheder. Ligeledes foreslås det, at

der i ejendomsvurderingslovens § 19 b indsættes en bestem‐

melse om ansættelse af grundværdien for rækkehuse på mo‐

derejendomme.

Det foreslås, at disse bestemmelser også skal gælde for

ejendomme omfattet af § 30, stk. 3, 2. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 25, jf. Folketingstidende

2019-20, A, L 71 som fremsat, foreslås det, at der indsættes

en ny bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 20 a,

hvoraf det følger, hvordan grundværdien ansættes i de til‐

fælde, hvor Plandataregisteret ikke indeholder tilstrækkelige

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

oplysninger om en grunds anvendelses- og/eller udnyttelses‐

muligheder.

Det foreslås, at denne bestemmelse også vil skulle finde

anvendelse ved ansættelse af grundværdien for ejendomme

omfattet af § 30, stk. 3, 2. pkt., ved at henvisningen til ejen‐

domsvurderingslovens §§ 17- 20 i § 30, stk. 3, 2. pkt., æn‐

dres til §§ 17- 20 a.

Til nr. 13

Med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås en nyaffattelse af

ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1. I den foreslåede §

38, stk. 1, nr. 2, henvises der til § 6, stk. 1, nr. 10, hvorefter

der skal ske omvurdering pr. 1. januar i året efter en almin‐

delig vurdering for ejendomme, hvor betingelserne for en

samlet vurdering efter § 2, stk. 2, der med forslaget vil blive

stk. 3, ikke længere er opfyldt. I den foreslåede § 38, stk. 1,

nr. 4, henvises til § 2, stk. 3, hvorfor der ikke er behov for i

den foreslåede § 38, stk. 1, nr. 2, at henvise til § 6, stk. 1, nr.

10. På denne baggrund foreslås det, at henvisningen udgår.

Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og vil ikke

medføre en indholdsmæssig ændring.

Til nr. 14

Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at ejendoms‐

vurderingslovens § 45, stk. 2 og 3, ophæves, samt at der i

stedet indsættes stk. 2-7, som nye stykker i bestemmelsen. I

det foreslåede stk. 7, 2. pkt., er henvist til § 4, stk. 1, nr. 4,

hvilket er en fejl. Det foreslås derfor, at henvisningen æn‐

dres til § 4, stk. 1, nr. 5.

Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter.

Til nr. 15

Der er tale om lovtekniske ændring af det foreslåede 2.

pkt., hvor ordet »Plandataregistret« ændres til »plandataregi‐

steret Plandata.dk«, så formuleringen vil afspejle den gæl‐

dende retlige betegnelse af registeret.

I § 1, nr. 36, i forslag til lov om ændring af ejendomsvur‐

deringsloven m.v., jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71

som fremsat, er det foreslået, at der i ejendomsvurderingslo‐

ven fastsættes regler om, at Skatteforvaltningen kan lægge

Plandataregisterets oplysninger til grund, medmindre for‐

valtningen bliver opmærksom på, at oplysningerne må anses

for åbenbart urigtige. Lovforslagets almindelige bemærknin‐

ger (afsnit 2.5.2) indeholder en nærmere beskrivelse af de

oplysninger fra Plandataregisteret, der anvendes i vurde‐

ringsarbejdet.

Plandataregisteret indeholder bl.a. oplysninger om anven‐

delses- og udnyttelsesmulighederne for de enkelte deljords‐

tykker, der på vurderingstidspunktet er udtaget til kontrol

hos kommunen og endnu ikke endeligt godkendte. Æn‐

dringsforslaget omfatter disse oplysninger og skal ses i sam‐

menhæng med ændringsforslaget til et nyt stk. 5, i § 20 a.

En nærmere analyse af de pågældende oplysninger har

vist, at der i langt de fleste tilfælde er tale om korrekte angi‐

velser af anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for del‐

jordstykkerne, der blot mangler en endelig verificering fra

den kommune, hvori ejendommen ligger. Det vurderes, at

det dermed kun vil være i meget få tilfælde, at kommunerne

ikke godkender de pågældende registreringer og i stedet er‐

statter dem med andre oplysninger om den pågældende

grunds anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.

På den baggrund foreslås det, at oplysninger i Plandatare‐

gisteret, der endnu ikke er endelig godkendt af den kommu‐

ne, hvori ejendommen ligger, bliver anvendt i forbindelse

med grundværdiansættelsen.

I de få tilfælde, hvor kommunen ikke godkender oplys‐

ningerne i Plandataregisteret, vil kommunen erstatte oplys‐

ningerne i registeret med de korrekte angivelser af grundens

anvendelses- og udnyttelsesmuligheder. I disse tilfælde vil

de korrekte oplysninger blive anvendt ved grundværdiansæt‐

telsen, hvis ændringen af oplysningerne i Plandataregisteret

har virkning forud for vurderingsterminen. Eksempelvis i

det tilfælde, hvor en korrektion af en udnyttelsesmulighed i

forhold til et deljordstykke sker i februar 2020, men hvor

ændringen i planforholdet har virkning pr. 1. december 2019

og dermed forud for vurderingsterminen. Sker ændringen af

oplysningerne hos kommunen først efter det tidspunkt, hvor

der træffes afgørelse om grundvurderingen vil Skatteforvalt‐

ningen genoptage vurderingen efter reglerne i skatteforvalt‐

ningslovens § 33. I dette tilfælde vil det også være en betin‐

gelse, at den efterfølgende ændring af registreringen i Plan‐

dataregisteret har virkning forud for vurderingsterminen.

Til nr. 16

Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, kan Skatte‐

forvaltningen i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at tilba‐

gebetalingsordningen ikke skal anvendes. Det fremgår af be‐

mærkningerne til § 64, stk. 3, i det fremsatte lovforslag, jf.

Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, s. 113, at

dette er tilfældet, hvor forholdene vedrørende en given ejen‐

dom er så særegne, at det ikke vil være muligt at anvende

den automatiserede løsning, der lægges op til med tilbagebe‐

talingsordningen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

41, at ejendomme kan udtages efter ejendomsvurderingslo‐

vens § 64, stk. 3, ved manglende mulighed for systemunder‐

støttelse af tilbagebetalingsordningen.

Det vil generelt være en forudsætning for, at der kan ske

udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen,

at der foreligger et sammenligneligt grundlag for beregnin‐

gen af kompensationen.

Med lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås indsat § 85 a i

ejendomsvurderingsloven. Med den foreslåede bestemmelse

vil der gælde særlige overgangsregler i forbindelse med den

almindelige vurderings pr. 1. januar 2020, og i den forbin‐

delse vil der være behov for at udvide hvilke tilfælde, der

kan medføre, at en ejendom udtages af tilbagebetalingsord‐

ningen.

På baggrund af den foreslåede § 85 a, vil der være ejen‐

domme, hvor ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar

2020, ikke vil ske på samme plangrundlag, som de plan‐

grundlag der har dannet grundlag for grundværdien ansat i

de videreførte vurderinger.

Det foreslås derfor, at der i § 64, stk. 3, indsættes et nyt

pkt., hvorefter der kan træffes afgørelse om, at ejendomme

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

omfattet af den foreslåede § 85 a, tilsvarende ikke skal være

omfattet af tilbagebetalingsordningen.

F.eks. vil ejendomsejere af ejendomme, hvor en vurde‐

ring som erhverv medfører en markant lavere grundværdi,

ikke alene fordi der ved vurderingen pr. 1. januar 2020 kun

vurderes for ejerbolig, modtage et kompensationstilbud be‐

regnet på baggrund af forskellige plangrundlag.

Til nr. 17

Tilbagebetalingsordningen omfatter efter ejendomsvurde‐

ringslovens § 73, stk. 1, de skatter, der er beregnet efter en

ejendomsværdi eller grundværdi, der er ansat pr. 1. januar

2011 eller senere.

Med den foreslåede ændring om indførelse af samtidig‐

hed mellem ejendomsværdiskatten og grundskylden, vil

ejendomsværdiskatten for 2020 blive beregnet på baggrund

af en videreført vurdering. Ejendomsværdiskatten for 2020

vil derfor være omfattet af tilbagebetalingsordningen, da den

vil være beregnet på en gammel vurdering.

Det vil imidlertid ikke være muligt på tidspunktet for

fremsendelse af kompensationstilbud til ejendomme der vur‐

deres første gang pr. 1. januar 2020, at medtage ejendoms‐

værdiskatten for 2020, da den først er endelig ved årsopgø‐

relsen for 2020, der først foreligger i 2021.

Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskatten for 2020

udtages af beregningen af kompensation i forbindelse med

den nuværende tilbagebetalingsordning. Det er imidlertid

hensigten, at der på et senere tidspunkt lovgives om en sær‐

skilt kompensationsberegning for ejendomsværdiskatten i

2020 for ejendomme der vurderes pr. 1. januar 2020.

Til nr. 18

Efter ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, vil der, hvis

der klages over den første nye vurdering, ske en genbereg‐

ning af kompensationsbeløbet, når den pågældende klagesag

er afsluttet. Genberegningen vil tage udgangspunkt i den

vurdering, der er resultatet af klagesagen.

Det foreslås, at det præciseres i ejendomsvurderingslo‐

vens § 77, stk. 2, 1. pkt., at der ligeledes skal ske genbereg‐

ning af kompensationstilbuddet, når en igangværende klage-

eller genoptagelsessag over en af de videreførte vurderinger

er afsluttet.

Hermed sikres det, at uanset om tidspunktet for udbeta‐

ling af kompensation udskydes på baggrund af en klage over

den aktuelle vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 75,

stk. 1, eller på grund af en igangværende klage- eller genop‐

tagelsessag over en videreført vurdering, skal der ske en

genberegning af kompensationen, når sagerne er afsluttet.

Genberegningen vil skulle tage udgangspunkt i de værdier,

der er ansat på baggrund af klage- eller genoptagelsessagen.

Hvis der i forbindelse med en klagesag f.eks. sker en æn‐

dring af 2015-vurderingen, vil kompensationsberegningen

blive foretaget med udgangspunkt i den ændrede vurdering

for 2015.

Til nr. 19

Med lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås en ny bestemmelse

indsat som ejendomsvurderingslovens § 85 a, så der ved

vurderingen pr. 1. januar 2020 af ejerboliger som omfattet af

ejendomsvurderingslovens § 4, nr. 1-4 og 6-8, kun vil skulle

henses til mulige anvendelser til boligbebyggelse eller som‐

merhus- og fritidsboligbebyggelse ved ansættelser af grund‐

værdien.

Med lovforslagets § 1, nr. 69, er det bl.a. nærmere fore‐

slået, at der i ejendomsvurderingslovens § 85 a, 3. pkt., ind‐

sættes en bestemmelse om, hvorledes grundværdien ansæt‐

tes, såfremt det følger af plangrundlaget, at en del af en

ejendom, som er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4,

stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, skal anvendes til alment boligbyggeri

eller erhverv.

Det foreslås, at årstallet 2020 indsættes i det foreslåede §

85 a, 1. pkt., da dette som følge af en fejl, ikke er medtaget i

forbindelse med en specifik datoangivelse i den foreslåede

bestemmelse.

Det foreslås endvidere, at det i det foreslåede § 85 a, 3.

pkt., præciseres, at det vil være den mulige anvendelse af

grunden til alment boligbyggeri og erhverv, der ingen værdi

tillægges i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020

efter § 18.

Hermed tydeliggøres det, at det alene er mulige anven‐

delser til boligbebyggelse (på nær alment boligbyggeri) eller

sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse, der tillægges be‐

tydning ved grundværdiansættelsen pr. 1. januar 2020, lige‐

som tilfældet er i det foreslåede § 85 a. 1. pkt. Det foreslåe‐

de § 85 a, 2. pkt., vil skulle regulere de situationer, hvor an‐

vendelsen til boligbebyggelse eller sommerhus- og fritidsbo‐

ligbebyggelse ikke er mulig efter plangrundlaget eller anden

offentlig regulering, men hvor der lovligt er opført en ejer‐

bolig, der skal vurderes pr. 1. januar 2020.

Ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vil der ikke for alle

ejendomme i Plandataregistret være registreret oplysninger

om, hvorvidt en del af en ejendom, som er omfattet af den

foreslåede § 85 a, 1. pkt., skal anvendes til alment boligbyg‐

geri eller erhverv. Skatteforvaltningen vil derfor i mange til‐

fælde ikke have oplysninger om, hvorvidt en ejendom efter

plangrundlaget er omfattet af bestemmelser, hvorefter en del

af ejendommen skal anvendes til alment boligbyggeri eller

erhverv.

Skatteforvaltningen vil ikke af egen drift til brug for vur‐

deringsarbejdet skulle gennemgå plangrundlaget for oplys‐

ninger om, hvorvidt en del af en ejendom skal anvendes til

alment boligbyggeri eller erhverv. Ejendomsejer kan i for‐

bindelse med deklarationsprocessen imidlertid gøre op‐

mærksom på, at en lokalplan indeholder bestemmelser om,

at en del af en ejendom skal anvendes til alment boligbygge‐

ri eller erhverv, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle tage

hensyn hertil i forbindelse med ansættelsen af grundværdi‐

en. Herefter vil denne mulige anvendelse af en del af ejen‐

dommen i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020

ikke blive tillagt værdi.

Til nr. 20 og 21

Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, kan der

i forbindelse med den første almindelige vurdering efter

ejendomsvurderingslovens § 5, klages over de videreførte

almindelige vurderinger.

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

Omvurderinger foretaget i et af de videreførte vurde‐

ringsår, vil hermed alene kunne påklages i aktuelt niveau ef‐

ter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2, hvis disse

er foretaget i et almindeligt vurderingsår.

Det foreslås, at også omvurderinger, der ikke er foretaget

i et almindeligt vurderingsår, kan påklages i aktuelt prisni‐

veau. Aktuelt prisniveau vil for sådanne omvurderinger væ‐

re prisniveauet for året før.

Til nr. 22 og 23

Efter 1. pkt. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og

2, kan der klages over de almindelige vurderinger, der er

foretaget i perioden fra 2013 og frem til tidspunktet for den

første almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens

§ 5. For ejerboliger vil det være vurderingen pr. 1. januar

2020, mens det for andre ejendomme vil være vurderingen

pr. 1. januar 2021.

Igangværende klage- eller genoptagelsessager medfører,

ligesom en klage over den nye vurdering, at der ikke frem‐

sættes et endeligt kompensationstilbud efter tilbagebeta‐

lingsordningen på samme tidspunkt, som klagefristen efter

1. pkt. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, løber.

Hermed vil ejendomsejeren ikke have grundlag for at tage

stilling til, om det fremsatte tilbud om kompensation ønskes

accepteret, eller om vurderingen ønskes klagebehandlet.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 70 og 71, at der

i § 89, stk. 1 og 2, indsættes et nyt pkt., hvorefter det præci‐

seres, at videreførte vurderinger, der er under klage- eller

genoptagelsesbehandling på tidspunktet for udsendelsen af

meddelelserne om de videreførte vurderinger efter § 89, stk.

1, 1. pkt. og § 89, stk. 2, 1. pkt., og som dermed i den igang‐

værende klage- eller genoptagelsessag behandles efter pris‐

forholdene i henholdsvis 2011 eller 2012, kan påklages tre

måneder fra den igangværende klage- eller genoptagelses‐

sags endelige afslutning.

Forslaget sikrer, at det vil være muligt i alle tilfælde at få

klagebehandlet videreførte vurderinger efter de prisforhold,

der gjorde sig gældende i vurderingsåret.

Forslaget medfører imidlertid, at der kan opstå tvivl om

forholdet til andre bestemmelser om klage og genoptagelse,

herunder mere grundlæggende forvaltningsretlige princip‐

per, ligesom der kan være en risiko for, at de samme spørgs‐

mål skal behandles to gange af den samme instans, herunder

om der ved foretagelsen af den påklagede eller genoptagne

vurdering f.eks. er taget højde for de rigtige faktiske forhold

for ejendommen.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at der i ejen‐

domsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, indsættes nye 4.-8.

pkt. for dels at sikre, at formålet med det foreslåede nye 3.

pkt. kan opfyldes, dels at sikre, at der ikke sker behandling

af samme spørgsmål flere gange af samme instans.

Med ændringsforslaget til nyt 4. pkt. vil det direkte frem‐

gå, at klagemyndighederne kan genbehandle vurderingen

alene med henblik på ansættelse af prisforholdene i aktuelt

niveau, såfremt der træffes afgørelse i en klagesag, der ver‐

serer på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensa‐

tion efter lovens kapitel 13, og selvom der ikke af skattefor‐

valtningen er foretaget en ansættelse som følge af klagesags‐

afgørelsen.

Der er dermed tale om, at klagemyndighederne ikke be‐

handler spørgsmålet på baggrund af en klage over en sådan

ansættelse fra Skatteforvaltningen, men derimod behandler

spørgsmålet på baggrund af den oprindelige afgørelse fra

Skatteforvaltningen, selvom der ikke i Skatteforvaltningens

afgørelse er taget stilling til prisforholdene i aktuelt niveau,

samt på baggrund af det, der er lagt til grund og taget stilling

til i klagemyndighedens egen afgørelse i den oprindelige

klagesag.

Det sikres med ændringsforslaget, at det tydeliggøres, at

dette ikke hindres af f.eks. reglerne i skatteforvaltningsloven

om, at klagemyndighederne alene afgør klager over afgørel‐

ser fra Skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 4

a, stk. 2, 6, stk. 1, og 11, stk. 1, eller f.eks. princippet om in‐

stansrækkefølge.

Det præciseres samtidig med ændringsforslaget, jf. for‐

slaget til nyt 5. pkt., at ejendomsejeren ikke afskæres fra en

sådan genbehandling af afgørelsen med henblik på ansættel‐

se af prisforholdene i aktuelt niveau, hvis ejendomsejeren

har indbragt eller indbringer klagemyndighedens afgørelse

for domstolene. Her vil klagemyndighederne fortsat kunne

behandle og tage stilling til en ansættelse af prisforholdene i

aktuelt niveau, selvom klagemyndighedens oprindelige af‐

gørelse har været prøvet under en retssag.

Med ændringsforslaget, jf. forslaget til nyt 6. pkt., vil der

gælde det tilsvarende for verserende genoptagelsessager

som for verserende klagesager, jf. forslaget til nyt 4. pkt., jf.

ovenfor.

Der vil ikke være tale om, at det samme spørgsmål eller

den samme sag prøves endnu en gang ved den samme in‐

stans. Der er derimod tale om, at der alene vil kunne klages

angående de aktuelle prisforhold for det påklagede vurde‐

ringsår. Andre forhold vedrørende samme ejendom i samme

vurderingsår vil ikke kunne prøves. Dermed kan heller ikke

andre forhold, der har været genstand for prøvelse i den op‐

rindelige klage- eller genoptagelsessag, gøres til genstand

for fornyet klagebehandling.

For så vidt angår andre forhold end prisforholdene, vil

klagemyndigheden altså kunne lægge disse uprøvet til

grund, hvilket også gælder for forhold, der er taget stilling

til i den oprindelige afgørelse fra Skatteforvaltningen eller

klagemyndighederne. Den fornyede klagebehandling vil i

øvrigt skulle ske efter de almindeligt gældende regler her‐

om, herunder reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 13

Når ejendomsejeren modtager afgørelsen i den verseren‐

de klage- eller genoptagelsessag, der træffes efter prisforhol‐

dene i 2011 eller 2012, kan ejendomsejeren vælge, om den‐

ne vil acceptere det tilbud om kompensation, der er genbe‐

regnet på baggrund af den afgjorte klage- eller genoptagel‐

sessag i 2011- eller 2012-niveau, eller om der i stedet øns‐

kes en fornyet klagebehandling i aktuelt prisniveau. Vælger

ejendomsejeren at klage igen for at få en fornyet prøvelse i

det aktuelle prisniveau, vil der ikke for det pågældende år

blive udregnet et kompensationstilbud, da ejendomsejeren i

stedet har valgt den fulde prøvelse af det pågældende år.

L 71 - 2019-20 - Bilag 6: 1. udkast til betænkning

Der vil desuden samtidig med udsendelsen af den første

nye vurdering skulle fremsendes et foreløbigt tilbud om

kompensation, som ejendomsejeren kan vælge frem for at

fastholde en verserende klage- eller genoptagelsessag. Kla‐

ge- eller genoptagelsessagen anses således også for endeligt

afsluttet, såfremt ejendomsejeren vælger at acceptere kom‐

pensationstilbuddet ved at trække sin klage eller genoptagel‐

sesanmodning.

Det vil tillige være dette kompensationstilbud, som ejen‐

domsejeren skal tage stilling til, såfremt den verserende kla‐

ge- eller genoptagelsessag afsluttes uden en ændring af den

påklagede vurdering.

Det vil i alle tilfælde være ejendomsejeren, der på ny skal

indgive klage efter de almindeligt gældende regler herom,

hvis der skal ske fornyet klagebehandling med henblik på

ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau. Ejendomseje‐

ren vil således også i forbindelse med fornyet klage efter det

nye 4. pkt. skulle indgive klage efter reglerne i skatteforvalt‐

ningslovens kapitel 13 a, herunder indgive en skriftlig be‐

grundet klage efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3,

og betale klagegebyr efter skatteforvaltningslovens § 35 c.

Til nr. 24 og 25

Der er tale om en præcisering af, at der i forbindelse med

vurderingen ved vurderingsterminen pr. 1. januar 2020 hen‐

holdsvis 2021 vil være tale om en ansættelse efter ejen‐

domsvurderingsloven.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2019 og var

til 1. behandling den 28. november 2019. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 14. oktober

2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 22.

Den 21. og 28. november 2019 sendte skatteministeren hø‐

ringssvarene og høringsnotater til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐

get.

[Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <antal>

skriftlige henvendelser om lovforslaget. ]

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)

Malte Larsen (S)

fmd.

Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)

Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V)

nfmd.

Torsten Schack Pedersen (V)

Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)

Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)