Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 Bilag 5, L 71 A Bilag 5, L 71 B Bilag 5
Offentligt
2122779_0001.png
11. december 2019
J.nr. 2018-8557
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 71 - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendoms-
avancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og
skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt
virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genopta-
gelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt an-
dre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0002.png
Ændringsforslag
til
Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskat-
ningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat
og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, af-
grænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig
virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samti-
dighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på
vurderingsområdet m.v.) (L 71)
Til § 1
1)
I de under
nr. 21
foreslåede
§ 18, stk. 3-6,
ændres to steder i
stk. 3, 1. pkt.,
og i
3. pkt.,
og
stk. 4
og
5
”Plandataregistret” til: ”plandataregisteret Plandata.dk”.
[Lovteknisk ændring]
2)
I de under
nr. 21
foreslåede
§ 18, stk. 3-6,
ændres i
stk. 4
”efter
stk. 3 eller
5” til:
”efter
stk. 3, 5 eller 6”.
[Indsættelse af henvisning til bestemmelse vedrørende værdiansættelse af ubebyg-
gede grunde med generelle anvendelsesmuligheder]
3)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 19 a
udgår i
stk. 1
”i
området”.
[Præcisering af vurderingsnormen for grunde under etageboligbebyggelse til ejer-
lejligheder]
4)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 19 a
affattes
stk. 2
således:
”Stk. 2.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der alene anvendes til etageboligbebyg-
gelse til ejerlejligheder, ansættes en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved
fra en standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække ejerlejlighe-
dens bygningsværdi. Bygningsværdien ansættes ud fra bygningsværdien pr. kva-
dratmeter boligareal for standardiserede enfamilieshuse, der har samme standardi-
serede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den standardiserede ejerlej-
Side 2 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0003.png
lighed. Bygningsværdien for et standardiseret enfamilieshus opgøres som den stan-
dardiserede ejendomsværdi fratrukket grundværdien for en standardstørrelse
grund.”
[Tilpasning af ansættelsen af bygningsværdien og ejendomsværdien til brug for
ansættelsen af grundværdien for ejerlejligheder i etageejendomme]
5)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 19 a
affattes
stk. 3
og
4
således:
”Stk. 3.
Er der efter plangrundlaget et uudnyttet etageareal til etageboligbebyg-
gelse til ejerlejligheder, tillægges grundværdien for de enkelte ejerlejligheder efter
stk. 2 en andel af grundværdien af det uudnyttede etageareal fordelt efter § 21.
Grundværdien af det uudnyttede etageareal opgøres med udgangspunkt i værdien
pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed. Ved ansættel-
sen af grundværdien for ejendomme omfattet af 1. og 2. pkt. og stk. 2, tages der
ikke hensyn til andre anvendelsesmuligheder end etageboligbebyggelse, jf. § 18.
Stk. 4.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke anvendes til etageboligbebyg-
gelse til ejerlejligheder, ansættes grundværdien efter den anvendelse og udnyttelse,
der er mulig i henhold til plangrundlaget eller anden offentlig regulering, jf. § 18
og efter den faktiske anvendelse, jf. § 20. Værdien af muligheden for at opføre eta-
geboligbebyggelse til ejerlejligheder ansættes efter stk. 2 med udgangspunkt i vær-
dien pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed.”
[Tilpasning af ansættelsen af grundværdien for ejerlejligheder i etageejendomme
og ejendomme, der kan anvendes til ejerlejligheder i etageejendomme]
6)
I den under
nr. 22
foreslåede
§ 19 a
indsættes som
stk. 5
og
6:
”Stk. 5.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke alene anvendes til etagebolig-
bebyggelse, ansættes grundværdien for den del af grunden, der anvendes til etage-
boligbebyggelse efter stk. 2 og 3. Den øvrige del af grunden ansættes efter stk. 4,
dog således at værdien af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig i henhold til
plangrundlaget eller anden offentlig regulering, jf. § 18, eller den faktiske anven-
delse, jf. § 20, fordeles efter § 21 for denne del af grunden.
Stk. 6.
For ejerlejligheder, der er sommerhusejerlejligheder, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, i
etagebebyggelse, ansættes bygningsværdien for ejerlejligheden pr. kvadratmeter
boligareal svarende til bygningsværdien for standardiserede sommerhuse pr. kva-
dratmeter boligareal, der har samme standardiserede ejendomsværdi pr. kvadrat-
meter boligareal som den standardiserede ejerlejlighed.”
Side 3 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0004.png
[Ansættelse af grundværdien for ejerlejligheder i etageejendomme på ejendomme,
der både anvendes til ejerlejligheder i etageejendomme og anden type ejendom og
for sommerhusejerlejligheder]
7)
I den under
nr. 25
foreslåede
§ 20 a
ændres i
stk. 1
og
2,
og
stk. 3, 1. pkt.
”Plandataregistret” til: ”plandataregisteret
Plandata.dk”.
[Lovteknisk ændring]
8)
I den under
nr. 25
foreslåede
§ 20 a
ændres i
stk. 4
”grundene” til: ”grun-
den”.
[Lovteknisk ændring]
9)
I den under
nr. 25
foreslåede
§ 20 a
indsættes som
stk. 5:
”Stk.
5.
Told- og skatteforvaltningen kan anvende oplysninger fra plandataregi-
steret Plandata.dk, der mangler endelig kommunal godkendelse, jf. § 55, stk. 1,
3. pkt., ved vurderingen af, om betingelserne for at anvende stk. 1-3 er op-
fyldt.
”
[Indskrænkning af bestemmelses anvendelsesområde]
10)
Efter
nr. 32
indsættes som nyt nummer:
”01.
I
§ 30, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
”§§
17-20”
til: ”§§ 17-20
a”.”
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 25, om indsættelse af § 20
a]
11)
I den under
nr. 33
foreslåede affattelse af
§ 38, stk. 1,
ændres i
nr. 2
”nr.
4-
8, 10 eller 11”
til: ”nr.
4-8 eller 11”.
[Lovteknisk ændring]
12)
I den under
nr. 35
foreslåede
§ 45, stk. 2-7,
ændres i
stk. 7, 2. pkt.,
Ӥ
4,
stk. 1, nr. 4”
til: Ӥ
4, stk. 1, nr. 5, jf. nr. 1-4”.
Side 4 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0005.png
[Lovteknisk ændring]
13)
Nr. 36
affattes således:
” I
§ 55, stk. 1,
indsættes som
2
og
3 pkt.:
”Ved en vurdering kan told-
og skatteforvaltningen lægge oplysninger fra planda-
taregisteret Plandata.dk til grund, medmindre told- og skatteforvaltningen bliver
opmærksom på, at oplysningerne må anses for åbenbart urigtige. Told- og skatte-
forvaltningen kan anvende oplysninger i plandataregisteret Plandata.dk, der mang-
ler endelig godkendelse fra den kommune, hvori ejendommen ligger.”.
[Lovteknisk ændring og præcisering af, hvilke oplysninger fra Plandataregisteret,
der kan anvendes i vurderingsarbejdet]
14)
Nr. 41
affattes således:
”41.
I
§ 64, stk. 3,
udgår ”i særlige tilfælde”, og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
”Afgørelsen kan omfatte én eller flere vurderinger eller omvurderinger.
Afgørelse
efter 1. og 2. pkt. kan endvidere ske, hvor ansættelse af grundværdien er foretaget
efter § 85 a.””
[Tilføjelse til bestemmelse om mulighed for at træffe afgørelse om, at tilbagebeta-
lingsordningen ikke kan anvendes]
15)
I den under
nr. 56
foreslåede indsættelse af
§ 73, stk. 4
og
5,
ændres i den
indledende tekst ”stk. 4 og 5” til: ”stk. 4-6”, og
som
stk. 6
indsættes:
”Stk.
6.
Der foretages ikke genberegning af ejendomsværdiskatten for 2020 for
ejendomme, der vurderes første gang efter § 5 pr. 1. januar 2020.”
[Ejendomsværdiskatten for 2020 udtages af beregningen af kompensation i den
nuværende tilbagebetalingsordning]
16)
I den under
nr. 68
foreslåede ændring af
§ 77, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”udbe-
taling” til: ”genberegning, jf. § 73, og udbetaling”.
[Præcisering af genberegningstidspunkt for kompensationstilbud]
Side 5 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0006.png
17)
I den under
nr. 69
foreslåede
§ 85 a
indsættes i
1. pkt.
efter ”1. januar”:
”2020”,
og i
3. pkt.
indsættes
efter ”tillægges denne del”: ”af den mulige anven-
delse”.
[Lovteknisk ændring og tydeliggørelse af, hvorledes grundværdien ansættes, hvis
en ejendom efter plangrundlaget skal anvendes til alment boligbyggeri eller er-
hverv]
18)
Efter
nr. 69
indsættes som nyt nummer:
”02.
§ 89, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
”Almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra den 1. oktober
2013 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der
efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov
nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, kan påklages senest 3
måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der ud-
sendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den pågældende ejen-
dom efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse med at told- og skatteforvaltningen
træffer afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b.””
[Præcisering af klageadgang for omvurderinger]
19)
Efter
nr. 69
indsættes som nyt nummer:
”03.
§ 89, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
”Almindelige
vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra den 1. oktober
2014 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der
efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov
nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år, kan påklages senest 3 måneder fra
modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i for-
længelse af den første almindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5
i denne lov, eller i forbindelse med at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse
efter skatteforvaltningslovens § 20 b.””
[Præcisering af klageadgang for omvurderinger]
Side 6 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0007.png
20)
Efter
nr. 70
indsættes som nyt nummer:
”04.
I
§ 89, stk. 1,
indsættes som
4.-8. pkt.:
”Klagesager
vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt., der på tidspunktet for ud-
sendelse af tilbud om kompensation er verserende ved skatteankeforvaltningen,
vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten, kan i 3 måneder fra afgørelsen af
klagesagen uanset skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1,
påklages igen til fornyet behandling ved skatteankeforvaltningen, vurderingsanke-
nævnet henholdsvis Landsskatteretten for ansættelse af prisforholdene i aktuelt ni-
veau, jf. dog 5. pkt. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i en af-
gjort klagesag vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt. er indbragt for domsto-
lene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49, eller den verserende klagesag
vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt. indbringes for domstolene efter skatte-
forvaltningslovens §§ 48 eller 49. Tilsvarende gælder for genoptagelsessager, der
på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensation er verserende ved told-
og skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33, og 33 a. 6. pkt. fin-
der tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den verserende genoptagelsessag på-
klages til skatteankeforvaltningen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten
efter skatteforvaltningslovens §§ 4 a, 6 eller 11 eller indbringes for domstolene ef-
ter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Ved klage efter 4. og 6. pkt. kan der
alene klages over selve prisforholdene.””
[Adgang til at klage over vurderingen i vurderingsårets niveau]
21)
Efter
nr. 71
indsættes som nyt nummer:
”05.
I
§ 89, stk. 2,
indsættes som
4.-8. pkt.:
”Klagesager
vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt., der på tidspunktet for ud-
sendelse af tilbud om kompensation er verserende ved skatteankeforvaltningen,
vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten, kan i 3 måneder fra afgørelsen af
klagesagen, uanset skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1,
påklages igen til fornyet behandling ved skatteankeforvaltningen, vurderingsanke-
nævnet henholdsvis Landsskatteretten for ansættelse af prisforholdene i aktuelt ni-
veau, jf. dog 5. pkt. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i en af-
gjort klagesag vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt. er indbragt for domsto-
lene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49, eller den verserende klagesag
vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt. indbringes for domstolene efter skatte-
forvaltningslovens §§ 48 eller 49. Tilsvarende gælder for genoptagelsessager, der
på tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensation er verserende ved told-
og skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33, og 33 a. 6. pkt. fin-
Side 7 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0008.png
der tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den verserende genoptagelsessag på-
klages til skatteankeforvaltningen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten
efter skatteforvaltningslovens §§ 4 a, 6 eller 11 eller indbringes for domstolene ef-
ter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Ved klage efter 4. og 6. pkt. kan der
alene klages over selve prisforholdene.””
[Adgang til at klage over vurderingen i vurderingsårets niveau]
Til § 4
22)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 32
indsættes i
stk. 2, 1. pkt.,
efter
”eller
i for-
bindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020”:
”har
foretaget en ansættelse”.
[Lovteknisk ændring]
23)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 32
indsættes i
stk. 4, 1. pkt.,
efter ”eller i for-
bindelse med vurderingen pr. 1. januar 2021”:
”har foretaget en ansættelse”.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1 og 7
Der er tale om lovtekniske ændringer, hvor ordet
”Plandataregistret” ændres til
”plandataregisteret Plandata.dk”,
så formuleringen vil afspejle den gældende ret-
lige betegnelse af registeret.
Til nr. 2
Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det, at der i ejendomsvurderingslovens § 18
indsættes stk. 3-6 som nye stykker.
Med det foreslåede § 18, stk. 4, vil der i situationer, hvor Plandataregisteret fast-
lægger en generel anvendelsesmulighed (dvs. plankode 1100) i forhold til en given
grund såvel som en specifik anvendelsesmulighed (f.eks. plankode 1110 om åben-
Side 8 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0009.png
lav boligbebyggelse i form af fritliggende parcelboliger) skulle foretages en værdi-
ansættelse efter den specifikke anvendelsesmulighed, hvis dette giver en højere an-
sættelse af grundværdien.
I det foreslåede § 18, stk. 4, er der henvist til stk. 3 eller 5.
Det foreslåede § 18, stk. 6, vil skulle regulere, hvordan værdiansættelsen efter
plankode 1100 (generel anvendelsesmulighed) vil skulle foretages, når grunden er
ubebygget.
Det foreslås, at der også henvises til stk. 6 i det foreslåede § 18, stk. 4, eftersom en
ubebygget grund skal kunne værdiansættes efter en specifik anvendelseskode
(f.eks. plankode 1130 om etageboligbebyggelse), hvis det giver en højere værdi
end værdiansættelsen efter den generelle plankode (1100) i henhold til stk. 6.
I forhold til ubebyggede grunde skal begrebet ”ubebyggede” i
det foreslåede § 18,
stk. 6, i udgangspunktet forstås i overensstemmelse med hidtidig praksis efter den
tidligere gældende vurderingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, i relation til ubebyggede arealer. Denne praksis vil indebære som også be-
skrevet i bemærkningerne eksempelvis til det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, jf. §
1, nr. 4, i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som
fremsat, s. 44, at en grund betragtes som ubebygget, uanset at der er småbygninger
m.v. i et mindre omfang på grunden. Praksis efter den tidligere gældende vurde-
ringslov omfatter havehuse, skure, bevoksning m.m. på arealet, så længe værdien
af disse bygninger ikke udgør mere end 10 pct. af grundværdien. Afgrænsningen
af, hvad der udgør småbygninger, vil i udgangspunktet følge definitionen heraf i
Bygnings- og Boligregistret.
Småbygninger udgør dermed
–
ud over havehuse og skure
–
tillige garager, car-
porte og tilsvarende bygninger. Da det i praksis har vist sig vanskeligt at estimere
værdien af disse småbygninger, vil kravet om, at bygningen ikke må repræsentere
en værdi på mere end 10 pct. af grundværdien fra hidtidig praksis, ikke blive vide-
reført. Der kan dog være undtagelsestilfælde, hvor f.eks. en garage har en sådan
størrelse og udformning, at det ikke vil være retvisende at anse grunden for ube-
bygget, hvilket også er beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede § 4, stk. 1,
nr. 7 og 8, jf. § 1, nr. 4, i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2019-20,
A, L 71 som fremsat, s. 44, hvortil der henvises.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det, at der indføres en særlig vurderings-
norm for grunde under ejerlejligheder til etageboligbebyggelse.
Side 9 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0010.png
Det følger af det foreslåede stk. 1, at grundværdien for grunde, der kan anvendes
eller faktisk anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, skal ansættes på
baggrund af ejendomsværdien, bygningsværdien og andre forhold, der vurderes at
have væsentlig betydning for grundværdien i området.
De andre forhold, der kan have væsentlig betydning for grundværdien, skal ikke
nødvendigvis være relateret til det område, hvor ejerlejligheden faktisk er belig-
gende, hvorfor
det foreslås med ændringsforslaget, at ”i området” udgår af den fo-
reslåede stk. 1.
Til nr. 4
Det følger af det foreslåede i ændringsforslagets stk. 2 til § 19 a, at der skal ansæt-
tes en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejendoms-
værdi at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi.
Det foreslås endvidere, at bygningsværdien for ejerlejligheden pr. kvadratmeter
boligareal skal ansættes svarende til bygningsværdien for standardiserede enfami-
lieshuse pr. kvadratmeter boligareal, der har samme standardiserede ejendoms-
værdi pr. kvadratmeter boligareal som den standardiserede ejerlejlighed, samt at
bygningsværdien for et standardiseret enfamilieshus skal opgøres som den standar-
diserede ejendomsværdi fratrukket grundværdien for en standardstørrelse grund.
Det foreslås med ændringsforslaget, at stk. 2 præciseres, så det klart fremgår, at
det alene vil være ejendomme, der alene anvendes til ejerlejligheder til etagebolig-
bebyggelse, der vil være omfattet af stk. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 3 og 4, der ligeledes
vedrører, hvordan forskellige ejendomme, der anvendes eller kan anvendes til eta-
geboligbebyggelse til ejerlejligheder, skal vurderes.
Det foreslås endvidere, at det præciseres, at der ved ansættelsen af den standardise-
rede ejendomsværdi for ejerlejligheden og bygningsværdien tages udgangspunkt i
et standardiseret enfamilieshus og en standardiseret ejerlejlighed. Det foreslås des-
uden, at ”af almindelig størrelse” udgår.
Forslaget indebærer, at opgørelsen af grundværdien for den konkrete lejlighed vil
skulle fastsættes på grundlag af ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal for
en standardiseret ejerlejlighed på den konkrete beliggenhed, hvor placeringen i den
samlede ejendom, herunder etage, varierer med den faktiske ejerlejlighed, fratruk-
ket [den standardiserede] bygningsværdi[en] for ejerlejligheden.
Med standardiseret menes, at ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal vil
skulle beregnes på grundlag af de samme bygningskarakteristika for alle ejerlejlig-
Side 10 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0011.png
heder. I den sammenhæng er det bygningskarakteristika som opførelsesår (nyop-
ført) og boligareal, der vil have størst betydning for ejerlejlighedens standardise-
rede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal. Endvidere vil der kunne indgå
andre typer af bygningskarakteristika, der dog forventes at have mindre betydning
for den standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal. Standardise-
ringen af ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal for ejerlejligheden vil i
praksis blive udført ved brug af statistiske sammenhænge mellem de enkelte para-
metre og deres betydning for ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal.
Ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal for den standardiserede ejerlejlighed
er uafhængig af ejerlejlighedens faktiske størrelse.
Ved at anvende den samme standardiserede ejerlejlighed kan forskelle i ejendoms-
værdien pr. kvadratmeter boligareal henføres til forskelle i beliggenhed og place-
ring i ejendommen, herunder etage. Dermed undgås det, at en ansat grundværdi for
ejerlejligheder med samme beliggenhed kan blive forskellig som følge af forskelle
i de enkelte ejerlejligheders bygningskarakteristika.
For at kunne anvende bygningsværdier for enfamiliehuse pr. kvadratmeter bolig-
areal til at fastlægge bygningsværdier for ejerlejligheder pr. kvadratmeter bolig-
areal skal bygningsværdierne være ensartede. Derfor foretages samme standardise-
ring af bygningskarakteristika for enfamiliehuset som for ejerlejligheden. Med æn-
dringsforslaget tydeliggøres det, at det ikke kun er opførelsesåret, som standardise-
res i forbindelse med opgørelsen af ejendoms- og bygningsværdien.
Nedenfor i
tabel 1
fremgår et eksempel på, hvordan standardiseringen kan se ud.
Tabel 1: Eksempler på fremgangsmåde for beregning af grundværdien for ejerlejligheder
Ejerlejlighed A
Faktiske forhold
Opførelsesår
Boligstørrelse (A)
Etage
Ejendomsværdi
Ejendomsværdi pr. m
2
boligareal
Standardiserede forhold
Opførelsesår
Boligstørrelse, eksempel
Standardiseret ejendomsværdi pr. m
2
boligareal (B)
Grundværdiberegning
Standardiseret bygningsværdi pr. m
2
(fra grundværdi-
kurve) (C)
Standardiseret ejendomsværdi (D) = (A) X (B)
Standardiseret bygningsværdi (E) = (A) X (C)
Grundværdi (D)
–
(E)
Nyopført
110
38.000
Nyopført
110
38.000
Nyopført
110
39.000
1970
100
2. sal
3.050.000
30.500
1970
150
2. sal
4.425.000
29.500
1970
100
3. sal
3.150.000
31.500
Ejerlejlighed B
Ejerlejlighed C
17.000
3.800.000
1.700.000
2.100.000
17.000
5.700.000
2.550.000
3.150.000
17.500
3.900.000
1.750.000
2.150.000
Side 11 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0012.png
Det skal understreges, at beregningerne, herunder eksemplerne på standardisering i
tabel 1, alene skal illustrere fremgangsmåden for beregningen efter forslaget. Be-
regningerne er således ikke et udtryk for de endelige grundværdi- eller bygnings-
værdiniveauer, idet beregningsgrundlaget er foreløbigt og ikke konsolideret på
tidspunktet for ændringsforslaget. Endvidere er de angivne størrelser for boligareal
m.v. endnu ikke endeligt fastlagt.
Det kan ikke udelukkes, at standardiseringen vil ændre sig fra den ene vurderings-
termin til den næste. Baggrunden herfor er, at det, der i dag kan anses for alminde-
ligt udbredte karakteristika for ejerlejligheder, ikke nødvendigvis vil være det om
5 eller 10 år. F.eks. kan det ikke udelukkes, at boligarealet for den gennemsnitlige
ejerlejlighed om 10 år vil være anderledes end i dag.
Den standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal anvendes til at
finde en bygningsværdi pr. kvadratmeter boligareal fra grundværdikurven for et
standardiseret enfamilieshus. Der henvises i den forbindelse til eksemplerne til det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 22.
Grundværdien for den pågældende ejerlejlighed beregnes med udgangspunkt i det
faktiske boligareal, den standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter bolig-
areal og bygningsværdi pr. kvadratmeter boligareal.
Bygningsværdien for ejerlejligheden ansættes ud fra bygningsværdien pr. kvadrat-
meter boligareal for standardiserede enfamiliehuse. Der ændres ikke med dette æn-
dringsforslag ved, at bygningsværdien for enfamiliehuse fortsat skal beregnes ud
fra den grundværdikurve pr. vurderingsterminen, der vil blive anvendt ved vurde-
ringen af grunde under enfamiliehuse. Der er dog den forskel, at enfamilieshuset er
standardiseret, så det standardiserede enfamiliehus og den standardiserede ejerlej-
lighed har samme bygningskarakteristika.
Bygningsværdien vil ifølge forslaget ikke være afhængig af den moderejendom, en
ejerlejlighed faktisk ligger i, idet bygningsværdien vil skulle afspejle værdien pr.
kvadratmeter boligareal for et standardiseret enfamilieshus med en kvalitet, der
svarer til den gennemsnitlige kvalitet af de standardiserede ejendomme, der indgår
i beregningen af grundværdikurven.
De foreslåede ændringer vedrørende stk. 2 ændrer ikke ved, at grundværdiansæt-
telsen for ejerlejligheder fortsat foreslås målrettet slutbrugeren, ligesom der ikke
ændres ved, at der med den foreslåede § 19 a i ejendomsvurderingsloven, foreslås
indført en justeret norm, hvor empiri for enfamiliehuse anvendes til at værdian-
sætte grunde under ejerlejligheder.
Side 12 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0013.png
Når empiri fra enfamiliehuse umiddelbart kan anvendes, skal det ses i lyset af, at
ejerboligkøbere grundlæggende foretager de samme typer af afvejninger i forbin-
delse med boligkøbet, idet alle boligkøbere har et begrænset budget til rådighed.
Den typiske ejerboligkøber værdiansætter overordnet en potentiel ejendom ud fra
bygningsværdien (herunder kvalitet) og værdien af beliggenheden (herunder bebo-
elsesretten og eventuel egen grund) og afvejer således sammensætningen mellem
bygnings-/boligværdi og beliggenheds-/grundværdi i forbindelse med det konkrete
boligkøb.
Der er tale om samme økonomiske afvejning uafhængigt af, hvorvidt det er et hus
eller en lejlighed, køberen er interesseret i og nogle købere vil i samme købssitua-
tion kunne være interesseret i både en lejlighed og et hus. Dette er også beskrevet i
det fremsatte lovforslag.
Ændringsforslaget er således udtryk for en justering af den beregningstekniske me-
tode i forhold til, hvordan empiri fra enfamiliehuse anvendes. Således er der tale
om, at ejerlejligheden standardiseres på flere bygningskarakteristika og herefter
anvendes empiri fra enfamilieshuse med samme standardisering. Efter det frem-
satte lovforslag skulle der alene ske en standardisering til nyopført.
De foreslåede justeringer til stk. 2, herunder ensartet standardisering af ejerlejlig-
hedens og enfamilieshusets bygningskarakteristika, har to formål.
For det første at sikre grundværdier for ejerlejligheder, der er uafhængige af ejen-
dommens faktiske bygningskarakteristika. Det skyldes, at værdien af grunden for
ejerlejligheden kan henføres til beliggenheden, herunder placering i ejendommen,
og ikke bygningskarakteristika.
For det andet standardiseres enfamilieshuset og ejerlejligheden, så bygningskarak-
teristika bliver ensartede for den standardiserede ejerlejlighed og det standardise-
rede enfamilieshus. Det har til formål at sikre, at bygningsværdierne er sammen-
lignelige for den standardiserede ejerlejlighed og det standardiserede enfamilies-
hus. Med ens bygningsværdier pr. kvadratmeter boligareal og samme boligareal vil
bygningsværdien være den samme. Da der tages afsæt i samme ejendomsværdi, vil
grundværdien også blive den samme.
Hvis vurderingsmyndigheden giver tillæg eller nedslag til den faktiske ejendoms-
værdi, og tillæg eller nedslag gives ud fra beliggenhedskarakteristika, skal Vurde-
ringsmyndigheden som udgangspunkt også give et tillæg eller nedslag til den stan-
dardiserede ejendomsværdi.
Er ejerlejlighederne placeret på fremmed grund, vil ejerlejlighederne ikke selv få
ansat en grundværdi. Den samlede grundværdi for ejerlejlighederne vil i stedet
blive ansat som grundværdien for den ejendom, hvor ejerlejlighederne er placeret.
Side 13 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0014.png
Til nr. 5
Efter det foreslåede stk. 3 vil der for ejerlejligheder placeret på en moderejendom,
hvor bedste økonomiske anvendelse, jf. § 17, er planlagt anvendelse efter § 18,
skulle fordeles den del af moderejendommens samlede grundværdi, der ikke forde-
les efter stk. 2, på de enkelte ejerlejligheder efter ejendomsvurderingslovens § 21,
der tillægges grundværdien efter stk. 2.
Der forslås med ændringsforslaget at der for ejendomme, der alene anvendes til
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes en særskilt moderejendoms-
grundværdi for eventuelle uudnyttede etagemeter etageboligbebyggelse.
Hermed tydeliggøres det, hvordan der udover den faktiske grundværdiansættelse
efter stk. 2 for de enkelte ejerlejligheder også ansættes en planlagt grundværdi for
den øvrige mulige udnyttelse til etageboligbebyggelse. Derudover præciseres, at
der i tilfælde omfattet af stk. 2 og stk. 3, 1. og 2. pkt., ikke tages hensyn til andre
anvendelsesmuligheder end etageboligbebyggelse ved ansættelsen af grundvær-
dien, jf. § 18. Der vil således ikke blive taget hensyn til evt. muligheder for opfø-
relse af rækkehuse (tæt lav) eller enfamilieshuse (åben lav) i plangrundlaget, uan-
set om dette kunne medføre en højere grundværdi af moderejendommen.
Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres, at et eventuelt uudnyttet etageareals
værdi fordeles efter fordelingstallene til de enkelte lejligheder, uanset hvad disse
lejligheder anvendes til. For ejendomme, hvor der både findes ejerlejligheder, der
anvendes til beboelse, og ejerlejligheder, der anvendes til andre formål, vil en del-
mængde af den samlede grundværdi for det uudnyttede etageareal blive fordelt til
de ejerlejligheder, der ikke anvendes til beboelse, for at sikre, at hele værdien af
det uudnyttede etageareal ikke fordeles til de ejerlejligheder, der anvendes til be-
boelse.
Det uudnyttede etageareal opgøres ved fra det mulige etageareal at fratrække alt
opført etageareal opgjort efter det gældende bygningsreglement på vurderingstids-
punktet.
Ved bedømmelsen af, om der foreligger et uudnyttet etageareal, vil Skatteforvalt-
ningen anvende de oplysninger, der fremgår af Plandataregisteret om udnyttelses-
mulighederne til etageboligbebyggelse, hvilket er beskrevet i de almindelige be-
mærkninger i det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som
fremsat, afsnit 2.5.2. Indeholder Plandataregisteret ikke tilstrækkelige oplysninger
til at fastlægge udnyttelsesmulighederne til etageboligbebyggelse, vil den mulige
udnyttelse skulle fastlægges efter bestemmelserne i § 20 a.
På samme måde vil et eventuelt fradrag for grundforbedringer skulle fordeles ud
fra fordelingstallene.
Side 14 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0015.png
Endvidere foreslås det, at kvadratmeterprisen for det uudnyttede etageareal skal
fastsættes på grundlag af en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed, dvs. en
standardiseret ejerlejlighed, hvor den anvendte etageplacering svarer til den etage-
placering, der giver en gennemsnitlig ejendomsværdi pr. m
2
boligareal på tværs af
etageplaceringer. Det vil som udgangspunkt medføre, at en 2. sals ejerlejlighed vil
være den gennemsnitlige ejerlejlighed.
Af den foreslåede stk. 4, følger det, at grundværdien for ejendomme, der kan an-
vendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes efter stk. 2.
Det foreslås med ændringsforslaget, at den foreslåede stk. 4 tilrettes, så det klart
fremgår, at grundværdien for sådanne ejendomme ansættes dels efter § 19 a, og
dels efter vurderingsnormen i ejendomsvurderingslovens § 15, herunder eventuel
anden planlagt anvendelse, samt ud fra den faktiske anvendelse. Hermed sikres
det, at hvor etageboligbebyggelse til ejerlejligheder ikke er bedste økonomiske an-
vendelse, vil det være muligt at tage højde for det i forbindelse med vurderingen.
Det vil herefter, i modsætning til ejendomme, der faktisk anvendes til etagebolig-
bebyggelse til ejerlejligheder, være muligt at foretage en grundværdiansættelse af
den planlagte anvendelse som f.eks. enfamilieshus.
Ligeledes sikrer den foreslåede ændring til det foreslåede stk. 4, at det klart frem-
går, at grundværdien ansættes ud fra stk. 2, dog med udgangspunkt i en gennem-
snitlig, standardiseret ejerlejlighed.
Til nr. 6
Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes to yderligere stykker i den fo-
reslåede § 19 a.
I det fremsatte forslag, var der ikke taget højde for vurderingen af ejendomme, der
kun delvist anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder.
Det foreslås derfor, at der i den foreslåede § 19 a indsættes et nyt stk. 5, hvorefter
grundværdien for ejendomme, der delvist anvendes til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder, vil skulle opsplittes i forbindelse med ansættelsen af grundværdien.
Herefter vil grundværdien for den del af grunden, der faktisk anvendes til etagebo-
ligbebyggelse til ejerlejligheder, skulle ansættes ud fra forslaget til § 19 a, stk. 1-3,
med de ændringer, der følger af ændringsforslagets nr. 3-5, mens den del af grun-
den, der ikke anvendes til etageboligbebyggelse, vil skulle vurderes efter de almin-
delige regler for fastsættelse af grundværdien, herunder også den foreslåede § 19 a,
stk. 4, jf. nr. 5 i ændringsforslaget.
Side 15 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0016.png
Opsplitningen vil skulle ske ud fra den andel af de samlede etagemeter på grunden,
der anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder og de øvrige ejerlejlig-
hedsopdelte bygninger.
Den del af grunden, der i henhold til stk. 5 vil skulle vurderes efter § 19 a, stk. 4,
vil skulle værdiansættes særskilt. Den herved opgjorte værdi af denne del af grun-
den vil blive fordelt på de ejerlejligheder, der ligger på denne del af grunden. For-
delingen på disse ejerlejligheder (eksempelvis ejerlejlighedsopdelte rækkehuse el-
ler parcelhuse) vil ske efter fordelingstallet efter ejendomsvurderingslovens § 21
for denne del af grunden.
Er der på en ejendom opført såvel etageboliger med ejerlejligheder som ejerlejlig-
hedsopdelte rækkehuse, vil grunden dermed først blive delt op i forhold til det eta-
geareal, der anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder på den ene side,
og det etageareal, der anvendes til ejerlejlighedsopdelte rækkehuse, på den anden
side.
Grundværdiansættelsen for de ejerlejligheder, der er beliggende i etageboligejen-
dommen, vil herefter skulle foretages særskilt for hver etageejerlejlighed efter be-
stemmelserne i forslaget til § 19 a, stk. 2 og 3, jf. ændringsforslagets nr. 4 og 5.
Ved opgørelsen af det mulige uudnyttede etageareal til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder, vil der skulle tages hensyn til opdelingen af grunden, således at
alene en forholdsmæssig del af det uudnyttede etageareal henregnes til denne del
af grunden.
Det foreslås endvidere, at værdiansættelsen af den øvrige del af grunden vil skulle
foretages efter stk. 5, 2. pkt., jf. stk. 4. Værdiansættelsen vil skulle foretages efter
bestemmelserne i ejendomsvurderingslovens §§ 18 og 20 med de foreslåede æn-
dringer i § 1, nr. 21, 23 og 24, i det fremsatte lovforslag. Værdiansættelsen vil der-
med afhænge af, hvad der er muligt efter plangrundlaget. Værdien vil skulle opgø-
res forholdsmæssigt for denne del af grunden, der efterfølgende vil skulle fordeles
efter fordelingstallet for f.eks. de ejerlejlighedsopdelte rækkehuse, der ligger på
denne del af grunden.
I de tilfælde, hvor det er muligt at opføre etageboligbebyggelse på grunden, vil der
skulle foretages en forholdsmæssig opgørelse af værdien af denne anvendelse, jf.
forslaget til § 19 a, stk. 4, 2. pkt., jf. stk. 2, jf. ændringsforslagets nr. 4 og 5. Til-
svarende gør sig gældende, hvis andre anvendelser er mulige. Er den faktiske an-
vendelse til (ejerlejlighedsopdelt) rækkehus lovlig, men ikke mulig efter plan-
grundlaget, vil der herudover skulle foretages en faktisk opgørelse af værdien af
denne del af grunden, jf. ejendomsvurderingslovens § 20 med de foreslåede æn-
dringer i § 1, nr. 23 og 24, i det fremsatte lovforslag.
Side 16 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0017.png
Ansættelsen af grundværdien for denne del af grunden vil herefter afhænge af,
hvad der giver den højeste værdi. Hvis den faktiske anvendelse som ejerlejligheds-
opdelte rækkehuse giver den højeste værdi, eller den planlagte anvendelse som
rækkehuse er fuldt ud udnyttet på grunden, vil de eksisterende ejerlejlighedsop-
delte rækkehuse få en grundværdiansættelse efter den foreslåede § 19 b i det frem-
satte lovforslag.
Samtlige opgørelser vil være baseret på den arealmæssige opdeling af grunden og
en tilsvarende forholdsmæssig del af den planlagte anvendelses- og udnyttelses-
mulighed, jf. ejendomsvurderingslovens § 18 med de foreslåede ændringer i § 1,
nr. 21, i det fremsatte lovforslag, således at denne del af grunden vurderes sva-
rende til, at det var den en selvstændig grund.
Er der tale om, at plangrundlaget alene tillader opførelse af rækkehuse (tæt-lav bo-
ligbebyggelse) med højere tilladt udnyttelse end den faktiske bebyggelse, vil vær-
diansættelsen af denne del af grunden skulle baseres på denne anvendelses- og ud-
nyttelsesmulighed, der vil skulle fordeles forholdsvis efter fordelingstallet for den
del, der er vurderet efter forslaget til § 19 a stk. 4, jf. ændringsforslagets nr. 5. Der
vil i den sammenhæng skulle tages højde for, at der kun sker en værdiansættelse af
en del af grunden, hvorfor den mulige udnyttelse tilsvarende vil skulle fastsættes
forholdsmæssigt.
Den del af grunden, der er bebygget med etageejerlejligheder, men underudnyttet i
forhold til mulig udnyttelse og derfor vurderes efter forslaget til § 19 a, stk. 3, jf.
ændringsforslagets nr. 5, vil alene få fordelt potentialet for anvendelse som etage-
boliganvendelse og -udnyttelse. Også for denne del vil der kun skulle fordeles ef-
ter fordelingstallet, således at det resterende etageboligpotentiale kan fordeles til
den del, der vurderes efter forslaget til § 19 a, stk. 4, jf. ændringsforslagets nr. 5.
Der skal ikke fordeles potentiale for andre anvendelser end etagebolig efter den fo-
reslåede § 19 a, stk. 3, jf. ændringsforslagets nr. 5, således at der kan være en
værdi af anden anvendelse end etagebolig, som normalt ville vurderes efter ejen-
domsvurderingslovens § 18 med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 21, i det frem-
satte lovforslag, men som ikke fordeles fuldt ud til hele ejendommen. Det må dog
formodes, at anvendelse som etagebolig typisk vil være den mest værdifulde an-
vendelse og udnyttelse, men der kan dog være særlige planforhold eller beliggen-
hedsforhold, som tillægger andre anvendelser højere værdi efter en vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 18 med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 21, i det
fremsatte lovforslag.
Der var endvidere ikke i det fremsatte forslag taget højde for, at nogle af de i stk. 1
omfattede ejerlejligheder reelt var sommerhusejerlejligheder, der ikke må anven-
des til helårsbeboelse.
Side 17 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0018.png
Der vil for sommerhuse blive anvendt en særskilt grundværdikurve, der ikke er
identisk med den, der vil blive anvendt for enfamilieshuse. Hvis sommerhusejer-
lejligheder i etageboligbebyggelse, ansættes ud fra grundværdikurven for enfamili-
eshuse til helårsbeboelse, vil den fremfundne bygningsværdi ikke være repræsen-
tativ for bygningsværdien af sommerhuse.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at der indsættes et nyt stk. 6, hvoraf det
vil fremgå, at for sommerhusejerlejligheder i etageboligbebyggelse, vil bygnings-
værdien skulle ansættes ud fra grundværdikurven for sommerhuse. Beregningen
følger derefter samme fremgangsmåde som for ejerlejligheder til helårsbeboelse.
Til nr. 8
Det foreslås, at der udgår et bogstav i det foreslåede § 20 a, stk. 4, så der vil blive
tale om ”grunden” i ental, hvilket
vil rette op på en korrekturmæssig fejl.
Der er tale om en lovteknisk ændring og ændringsforslaget har ingen indholds-
mæssig betydning.
Til nr. 9
Med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at der i ejendomsvurderingsloven fast-
sættes regler for, hvordan grundværdien ansættes i de tilfælde, hvor Plandataregi-
steret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om en grunds anvendelses- og/el-
ler udnyttelsesmuligheder.
Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 20 a, stk. 5, at Plandataregiste-
rets oplysninger bl.a. vil blive anset for utilstrækkelige, hvis:
–
–
–
der i Plandataregistret slet ikke eller kun delvist er registreret oplysninger på
deljordstykkeniveau,
de nedbrudte oplysninger i Plandataregistret er udtaget til kontrol hos kom-
munen og endnu ikke er kontrolleret og godkendt af kommunen, eller
oplysningerne vedrører komplekse situationer, som ikke umiddelbart kan re-
præsenteres i digitaliseringen af planforholdene.
Det foreslås, at der i den foreslåede § 20 a til ejendomsvurderingsloven, indsættes
et nyt stykke som stk. 5, der vil skulle vedrøre de oplysninger, der på vurderings-
tidspunktet er udtaget til kontrol hos kommunen og endnu ikke er endelig god-
kendt af kommunen. De pågældende oplysninger vil på vurderingstidspunktet fo-
religge i Plandataregisteret, hvor de vil være nedbrudt på deljordstykkeniveau.
Side 18 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0019.png
En nærmere analyse af disse oplysninger har vist, at der i langt de fleste tilfælde er
tale om korrekte angivelser af anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for del-
jordstykkerne, der blot mangler en endelig verificering fra den kommune, hvori
ejendommen er beliggende. Det vil dermed være i meget få tilfælde, at kommu-
nerne ikke godkender de pågældende registreringer og i stedet erstatter dem med
andre oplysninger om den pågældende grunds anvendelses- og udnyttelsesmulig-
heder.
Med det foreslåede nye stykke i § 20 a vil oplysninger i Plandataregisteret, der
endnu ikke er endeligt godkendt af den kommune, hvori ejendommen er belig-
gende, kunne anvendes i forbindelse med grundværdiansættelsen. Disse oplysnin-
ger vil dermed blive betragtet som
”tilstrækkelige”
til at ansætte grundens værdi
efter ejendomsvurderingslovens §§ 18-19 b, uanset at kommunen ikke endeligt har
verificeret den konkrete nedbrydning på deljordstykkeniveau.
Der kan være tilfælde, hvor de endnu ikke godkendte oplysninger i Plandataregi-
steret alligevel ikke er tilstrækkelige til at ansætte grundværdien efter §§ 18-19 b.
Dette vil imidlertid bero på andre omstændigheder, end det forhold, at oplysnin-
gerne endnu ikke er endeligt godkendt. I disse situationer vil § 20 a udfylde anven-
delsen og udnyttelsen i forhold til den konkrete grund. Er der eksempelvis tale om
en endnu ikke godkendt oplysning om en bebygget ejerboliggrunds udnyttelses-
muligheder, vil § 20 a, stk. 2, finde anvendelse, hvis den pågældende oplysning
angår en kompleks situation, som ikke i tilstrækkelig grad kan nedbrydes på del-
jordstykkeniveau.
Sker ændringen af oplysningerne hos kommunen først efter vurderingstidspunktet
vil Skatteforvaltningen kunne genoptage vurderingen i henhold til skatteforvalt-
ningslovens § 33. Også her vil det være en betingelse, at den efterfølgende æn-
dring af registreringen i Plandataregisteret har virkning forud for vurderingstermi-
nen.
Det foreslåede nye stk. 5 vil alene vedrøre de oplysninger i Plandataregisteret, der
er udtaget til kontrol og endnu ikke er godkendt af kommunen. Der ændres ikke i
øvrigt på, hvornår oplysninger i Plandataregisteret anses for utilstrækkelige. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2, hvoraf fremgår
en ikke-udtømmende beskrivelse af, hvornår den foreslåede § 20 a vil skulle finde
anvendelse. Eksempelvis vil der også kunne være tale om, at Plandataregisterets
oplysninger ikke er tilstrækkelige, hvis der anvendes plankoder, der er udgået.
Til nr. 10
Side 19 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0020.png
Af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, følger det, at samtidig med vurderingen
af landbrugsejendomme og skovejendomme ansættes der en særskilt ejendoms-
værdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejen-
domme, for fritidsboliger beliggende på sådanne ejendomme og for boliger omfat-
tet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5. For andre boliger på land-
brugsejendomme eller skovejendomme ansættes alene en særskilt grundværdi.
For boliger beboet af ejere på skovejendomme, andre boliger på landbrugsejen-
domme og skovejendomme og boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller
§ 16 A, stk. 5, følger det af § 30, stk. 3, 2. pkt., at grundværdien ansættes efter §§
17-20, jf. § 15. Det betyder, at grundværdien for de nævnte ejendomme skal fast-
sættes efter den generelle vurderingsnorm.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 22, jf. Folketingstidende 2019-
20, A, L 71 som fremsat, foreslås der indsat en ny bestemmelse i ejendomsvurde-
ringslovens § 19 a, hvoraf det følger, hvorledes grundværdien ansættes for grunde,
der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder.
Ligeledes foreslås det, at der i ejendomsvurderingslovens § 19 b indsættes en be-
stemmelse om ansættelse af grundværdien for rækkehuse på moderejendomme.
Det foreslås, at disse bestemmelser også skal gælde for ejendomme omfattet af §
30, stk. 3, 2. pkt.
Med lovforslagets § 1, nr. 25, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat,
foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 20
a, hvoraf det følger, hvordan grundværdien ansættes i de tilfælde, hvor Plandatare-
gisteret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om en grunds anvendelses-
og/eller udnyttelsesmuligheder.
Det foreslås, at denne bestemmelse også vil skulle finde anvendelse ved ansættelse
af grundværdien for ejendomme omfattet af § 30, stk. 3, 2. pkt., ved at henvisnin-
gen til ejendomsvurderingslovens §§ 17- 20 i § 30, stk. 3, 2. pkt., ændres til §§ 17-
20 a.
Til nr. 11
Med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås en nyaffattelse af ejendomsvurderingslo-
vens § 38, stk. 1. I den foreslåede § 38, stk. 1, nr. 2, henvises der til § 6, stk. 1, nr.
10, hvorefter der skal ske omvurdering pr. 1. januar i året efter en almindelig vur-
dering for ejendomme, hvor betingelserne for en samlet vurdering efter § 2, stk. 2,
der med forslaget vil blive stk. 3, ikke længere er opfyldt. I den foreslåede § 38,
stk. 1, nr. 4, henvises til § 2, stk. 3, hvorfor der ikke er behov for i den foreslåede §
38, stk. 1, nr. 2, at henvise til § 6, stk. 1, nr. 10. På denne baggrund foreslås det, at
henvisningen udgår.
Side 20 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0021.png
Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og vil ikke medføre en indholdsmæs-
sig ændring.
Til nr. 12
Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at ejendomsvurderingslovens § 45, stk.
2 og 3, ophæves, samt at der i stedet indsættes stk. 2-7, som nye stykker i bestem-
melsen. I det foreslåede stk. 7, 2. pkt., er henvist til § 4, stk. 1, nr. 4, hvilket er en
fejl. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres til § 4, stk. 1, nr. 5.
Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter.
Til nr. 13
Der er tale om lovtekniske ændring af det foreslåede 2. pkt., hvor ordet
”Plandata-
registret” ændres til ”plandataregisteret Plandata.dk”, så formuleringen vil afspejle
den gældende retlige betegnelse af registeret.
I § 1, nr. 36, i forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven m.v., jf. Fol-
ketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, er det foreslået, at der i ejendoms-
vurderingsloven fastsættes regler om, at Skatteforvaltningen kan lægge Plandatare-
gisterets oplysninger til grund, medmindre forvaltningen bliver opmærksom på, at
oplysningerne må anses for åbenbart urigtige. Lovforslagets almindelige bemærk-
ninger (afsnit 2.5.2) indeholder en nærmere beskrivelse af de oplysninger fra Plan-
dataregisteret, der anvendes i vurderingsarbejdet.
Plandataregisteret indeholder bl.a. oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmu-
lighederne for de enkelte deljordstykker, der på vurderingstidspunktet er udtaget til
kontrol hos kommunen og endnu ikke endeligt godkendte. Ændringsforslaget om-
fatter disse oplysninger og skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget til et nyt
stk. 5, i § 20 a.
En nærmere analyse af de pågældende oplysninger har vist, at der i langt de fleste
tilfælde er tale om korrekte angivelser af anvendelses- og udnyttelsesmulighederne
for deljordstykkerne, der blot mangler en endelig verificering fra den kommune,
hvori ejendommen ligger. Det vurderes, at det dermed kun vil være i meget få til-
fælde, at kommunerne ikke godkender de pågældende registreringer og i stedet er-
statter dem med andre oplysninger om den pågældende grunds anvendelses- og
udnyttelsesmuligheder.
På den baggrund foreslås det, at oplysninger i Plandataregisteret, der endnu ikke er
endelig godkendt af den kommune, hvori ejendommen ligger, bliver anvendt i for-
bindelse med grundværdiansættelsen.
Side 21 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0022.png
I de få tilfælde, hvor kommunen ikke godkender oplysningerne i Plandataregiste-
ret, vil kommunen erstatte oplysningerne i registeret med de korrekte angivelser af
grundens anvendelses- og udnyttelsesmuligheder. I disse tilfælde vil de korrekte
oplysninger blive anvendt ved grundværdiansættelsen, hvis ændringen af oplysnin-
gerne i Plandataregisteret har virkning forud for vurderingsterminen. Eksempelvis
i det tilfælde, hvor en korrektion af en udnyttelsesmulighed i forhold til et deljord-
stykke sker i februar 2020, men hvor ændringen i planforholdet har virkning pr. 1.
december 2019 og dermed forud for vurderingsterminen. Sker ændringen af oplys-
ningerne hos kommunen først efter det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om
grundvurderingen vil Skatteforvaltningen genoptage vurderingen efter reglerne i
skatteforvaltningslovens § 33. I dette tilfælde vil det også være en betingelse, at
den efterfølgende ændring af registreringen i Plandataregisteret har virkning forud
for vurderingsterminen.
Til nr. 14
Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, kan Skatteforvaltningen i særlige til-
fælde træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke skal anvendes. Det
fremgår af bemærkningerne til § 64, stk. 3, i det fremsatte lovforslag, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, s. 113, at dette er tilfældet, hvor for-
holdene vedrørende en given ejendom er så særegne, at det ikke vil være muligt at
anvende den automatiserede løsning, der lægges op til med tilbagebetalingsordnin-
gen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41, at ejendomme kan ud-
tages efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, ved manglende mulighed for sy-
stemunderstøttelse af tilbagebetalingsordningen.
Det vil generelt være en forudsætning for, at der kan ske udbetaling af kompensa-
tion efter tilbagebetalingsordningen, at der foreligger et sammenligneligt grundlag
for beregningen af kompensationen.
Med lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås indsat § 85 a i ejendomsvurderingsloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil der gælde særlige overgangsregler i forbin-
delse med den almindelige vurderings pr. 1. januar 2020, og i den forbindelse vil
der være behov for at udvide hvilke tilfælde, der kan medføre, at en ejendom udta-
ges af tilbagebetalingsordningen.
På baggrund af den foreslåede § 85 a, vil der være ejendomme, hvor ansættelsen af
grundværdien pr. 1. januar 2020, ikke vil ske på samme plangrundlag, som de
plangrundlag der har dannet grundlag for grundværdien ansat i de videreførte vur-
deringer.
Side 22 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0023.png
Det foreslås derfor, at der i § 64, stk. 3, indsættes et nyt pkt., hvorefter der kan
træffes afgørelse om, at ejendomme omfattet af den foreslåede § 85 a, tilsvarende
ikke skal være omfattet af tilbagebetalingsordningen.
F.eks. vil ejendomsejere af ejendomme, hvor en vurdering som erhverv medfører
en markant lavere grundværdi, ikke alene fordi der ved vurderingen pr. 1. januar
2020 kun vurderes for ejerbolig, modtage et kompensationstilbud beregnet på bag-
grund af forskellige plangrundlag.
Til nr. 15
Tilbagebetalingsordningen omfatter efter ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 1,
de skatter, der er beregnet efter en ejendomsværdi eller grundværdi, der er ansat
pr. 1. januar 2011 eller senere.
Med den foreslåede ændring om indførelse af samtidighed mellem ejendomsvær-
diskatten og grundskylden, vil ejendomsværdiskatten for 2020 blive beregnet på
baggrund af en videreført vurdering. Ejendomsværdiskatten for 2020 vil derfor
være omfattet af tilbagebetalingsordningen, da den vil være beregnet på en gam-
mel vurdering.
Det vil imidlertid ikke være muligt på tidspunktet for fremsendelse af kompensati-
onstilbud til ejendomme der vurderes første gang pr. 1. januar 2020, at medtage
ejendomsværdiskatten for 2020, da den først er endelig ved årsopgørelsen for
2020, der først foreligger i 2021.
Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskatten for 2020 udtages af beregningen af
kompensation i forbindelse med den nuværende tilbagebetalingsordning. Det er
imidlertid hensigten, at der på et senere tidspunkt lovgives om en særskilt kompen-
sationsberegning for ejendomsværdiskatten i 2020 for ejendomme der vurderes pr.
1. januar 2020.
Til nr. 16
Efter ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, vil der, hvis der klages over den før-
ste nye vurdering, ske en genberegning af kompensationsbeløbet, når den pågæl-
dende klagesag er afsluttet. Genberegningen vil tage udgangspunkt i den vurde-
ring, der er resultatet af klagesagen.
Det foreslås, at det præciseres i ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., at
der ligeledes skal ske genberegning af kompensationstilbuddet, når en igangvæ-
rende klage- eller genoptagelsessag over en af de videreførte vurderinger er afslut-
tet.
Side 23 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0024.png
Hermed sikres det, at uanset om tidspunktet for udbetaling af kompensation udsky-
des på baggrund af en klage over den aktuelle vurdering efter ejendomsvurderings-
lovens § 75, stk. 1, eller på grund af en igangværende klage- eller genoptagelses-
sag over en videreført vurdering, skal der ske en genberegning af kompensationen,
når sagerne er afsluttet. Genberegningen vil skulle tage udgangspunkt i de værdier,
der er ansat på baggrund af klage- eller genoptagelsessagen.
Hvis der i forbindelse med en klagesag f.eks. sker en ændring af 2015-vurderin-
gen, vil kompensationsberegningen blive foretaget med udgangspunkt i den æn-
drede vurdering for 2015.
Til nr. 17
Med lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås en ny bestemmelse indsat som ejendoms-
vurderingslovens § 85 a, så der ved vurderingen pr. 1. januar 2020 af ejerboliger
som omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, nr. 1-4 og 6-8, kun vil skulle hen-
ses til mulige anvendelser til boligbebyggelse eller sommerhus- og fritidsboligbe-
byggelse ved ansættelser af grundværdien.
Med lovforslagets § 1, nr. 69, er det bl.a. nærmere foreslået, at der i ejendomsvur-
deringslovens § 85 a, 3. pkt., indsættes en bestemmelse om, hvorledes grundvær-
dien ansættes, såfremt det følger af plangrundlaget, at en del af en ejendom, som er
omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, skal anvendes til
alment boligbyggeri eller erhverv.
Det foreslås, at årstallet 2020 indsættes i det foreslåede § 85 a,
1. pkt.,
da dette som
følge af en fejl, ikke er medtaget i forbindelse med en specifik datoangivelse i den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslås endvidere, at det i det foreslåede
§ 85 a, 3. pkt.,
præciseres, at det vil
være den mulige anvendelse af grunden til alment boligbyggeri og erhverv, der in-
gen værdi tillægges i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020 efter § 18.
Hermed tydeliggøres det, at det alene er mulige anvendelser til boligbebyggelse
(på nær alment boligbyggeri) eller sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse, der
tillægges betydning ved grundværdiansættelsen pr. 1. januar 2020, ligesom tilfæl-
det er i det foreslåede § 85 a. 1. pkt. Det foreslåede § 85 a, 2. pkt., vil skulle regu-
lere de situationer, hvor anvendelsen til boligbebyggelse eller sommerhus- og fri-
tidsboligbebyggelse ikke er mulig efter plangrundlaget eller anden offentlig regu-
lering, men hvor der lovligt er opført en ejerbolig, der skal vurderes pr. 1. januar
2020.
Side 24 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0025.png
Ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vil der ikke for alle ejendomme i Plandataregi-
stret være registreret oplysninger om, hvorvidt en del af en ejendom, som er om-
fattet af den foreslåede § 85 a, 1. pkt., skal anvendes til alment boligbyggeri eller
erhverv. Skatteforvaltningen vil derfor i mange tilfælde ikke have oplysninger om,
hvorvidt en ejendom efter plangrundlaget er omfattet af bestemmelser, hvorefter
en del af ejendommen skal anvendes til alment boligbyggeri eller erhverv.
Skatteforvaltningen vil ikke af egen drift til brug for vurderingsarbejdet skulle
gennemgå plangrundlaget for oplysninger om, hvorvidt en del af en ejendom skal
anvendes til alment boligbyggeri eller erhverv. Ejendomsejer kan i forbindelse
med deklarationsprocessen imidlertid gøre opmærksom på, at en lokalplan inde-
holder bestemmelser om, at en del af en ejendom skal anvendes til alment bolig-
byggeri eller erhverv, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle tage hensyn hertil i
forbindelse med ansættelsen af grundværdien. Herefter vil denne mulige anven-
delse af en del af ejendommen i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020
ikke blive tillagt værdi.
Til nr. 18 og 19
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, kan der i forbindelse med den
første almindelige vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5, klages over de
videreførte almindelige vurderinger.
Omvurderinger foretaget i et af de videreførte vurderingsår, vil hermed alene
kunne påklages i aktuelt niveau efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller
2, hvis disse er foretaget i et almindeligt vurderingsår.
Det foreslås, at også omvurderinger, der ikke er foretaget i et almindeligt vurde-
ringsår, kan påklages i aktuelt prisniveau. Aktuelt prisniveau vil for sådanne om-
vurderinger være prisniveauet for året før.
Til nr. 20 og 21
Efter 1. pkt. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, kan der klages over de
almindelige vurderinger, der er foretaget i perioden fra 2013 og frem til tidspunk-
tet for den første almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5. For
ejerboliger vil det være vurderingen pr. 1. januar 2020, mens det for andre ejen-
domme vil være vurderingen pr. 1. januar 2021.
Igangværende klage- eller genoptagelsessager medfører, ligesom en klage over
den nye vurdering, at der ikke fremsættes et endeligt kompensationstilbud efter til-
bagebetalingsordningen på samme tidspunkt, som klagefristen efter 1. pkt. i ejen-
domsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, løber. Hermed vil ejendomsejeren ikke
Side 25 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0026.png
have grundlag for at tage stilling til, om det fremsatte tilbud om kompensation øn-
skes accepteret, eller om vurderingen ønskes klagebehandlet.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 70 og 71, at der i § 89, stk. 1 og 2, ind-
sættes et nyt pkt., hvorefter det præciseres, at videreførte vurderinger, der er under
klage- eller genoptagelsesbehandling på tidspunktet for udsendelsen af meddelel-
serne om de videreførte vurderinger efter § 89, stk. 1, 1. pkt. og § 89, stk. 2, 1.
pkt., og som dermed i den igangværende klage- eller genoptagelsessag behandles
efter prisforholdene i henholdsvis 2011 eller 2012, kan påklages tre måneder fra
den igangværende klage- eller genoptagelsessags endelige afslutning.
Forslaget sikrer, at det vil være muligt i alle tilfælde at få klagebehandlet videre-
førte vurderinger efter de prisforhold, der gjorde sig gældende i vurderingsåret.
Forslaget medfører imidlertid, at der kan opstå tvivl om forholdet til andre bestem-
melser om klage og genoptagelse, herunder mere grundlæggende forvaltningsret-
lige principper, ligesom der kan være en risiko for, at de samme spørgsmål skal
behandles to gange af den samme instans, herunder om der ved foretagelsen af den
påklagede eller genoptagne vurdering f.eks. er taget højde for de rigtige faktiske
forhold for ejendommen.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at der i ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 1 og 2, indsættes nye 4.-8. pkt. for dels at sikre, at formålet med det fore-
slåede nye 3. pkt. kan opfyldes, dels at sikre, at der ikke sker behandling af samme
spørgsmål flere gange af samme instans.
Med ændringsforslaget til nyt 4. pkt. vil det direkte fremgå, at klagemyndighe-
derne kan genbehandle vurderingen alene med henblik på ansættelse af prisforhol-
dene i aktuelt niveau, såfremt der træffes afgørelse i en klagesag, der verserer på
tidspunktet for udsendelse af tilbud om kompensation efter lovens kapitel 13, og
selvom der ikke af skatteforvaltningen er foretaget en ansættelse som følge af kla-
gesagsafgørelsen.
Der er dermed tale om, at klagemyndighederne ikke behandler spørgsmålet på
baggrund af en klage over en sådan ansættelse fra Skatteforvaltningen, men der-
imod behandler spørgsmålet på baggrund af den oprindelige afgørelse fra Skatte-
forvaltningen, selvom der ikke i Skatteforvaltningens afgørelse er taget stilling til
prisforholdene i aktuelt niveau, samt på baggrund af det, der er lagt til grund og ta-
get stilling til i klagemyndighedens egen afgørelse i den oprindelige klagesag.
Det sikres med ændringsforslaget, at det tydeliggøres, at dette ikke hindres af
f.eks. reglerne i skatteforvaltningsloven om, at klagemyndighederne alene afgør
klager over afgørelser fra Skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 4 a,
stk. 2, 6, stk. 1, og 11, stk. 1, eller f.eks. princippet om instansrækkefølge.
Side 26 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0027.png
Det præciseres samtidig med ændringsforslaget, jf. forslaget til nyt 5. pkt., at ejen-
domsejeren ikke afskæres fra en sådan genbehandling af afgørelsen med henblik
på ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau, hvis ejendomsejeren har indbragt
eller indbringer klagemyndighedens afgørelse for domstolene. Her vil klagemyn-
dighederne fortsat kunne behandle og tage stilling til en ansættelse af prisforhol-
dene i aktuelt niveau, selvom klagemyndighedens oprindelige afgørelse har været
prøvet under en retssag.
Med ændringsforslaget, jf. forslaget til nyt 6. pkt., vil der gælde det tilsvarende for
verserende genoptagelsessager som for verserende klagesager, jf. forslaget til nyt
4. pkt., jf. ovenfor.
Der vil ikke være tale om, at det samme spørgsmål eller den samme sag prøves
endnu en gang ved den samme instans. Der er derimod tale om, at der alene vil
kunne klages angående de aktuelle prisforhold for det påklagede vurderingsår. An-
dre forhold vedrørende samme ejendom i samme vurderingsår vil ikke kunne prø-
ves. Dermed kan heller ikke andre forhold, der har været genstand for prøvelse i
den oprindelige klage- eller genoptagelsessag, gøres til genstand for fornyet klage-
behandling.
For så vidt angår andre forhold end prisforholdene, vil klagemyndigheden altså
kunne lægge disse uprøvet til grund, hvilket også gælder for forhold, der er taget
stilling til i den oprindelige afgørelse fra Skatteforvaltningen eller klagemyndighe-
derne. Den fornyede klagebehandling vil i øvrigt skulle ske efter de almindeligt
gældende regler herom, herunder reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 13 a.
Når ejendomsejeren modtager afgørelsen i den verserende klage- eller genoptagel-
sessag, der træffes efter prisforholdene i 2011 eller 2012, kan ejendomsejeren
vælge, om denne vil acceptere det tilbud om kompensation, der er genberegnet på
baggrund af den afgjorte klage- eller genoptagelsessag i 2011- eller 2012-niveau,
eller om der i stedet ønskes en fornyet klagebehandling i aktuelt prisniveau. Væl-
ger ejendomsejeren at klage igen for at få en fornyet prøvelse i det aktuelle prisni-
veau, vil der ikke for det pågældende år blive udregnet et kompensationstilbud, da
ejendomsejeren i stedet har valgt den fulde prøvelse af det pågældende år.
Der vil desuden samtidig med udsendelsen af den første nye vurdering skulle
fremsendes et foreløbigt tilbud om kompensation, som ejendomsejeren kan vælge
frem for at fastholde en verserende klage- eller genoptagelsessag. Klage- eller gen-
optagelsessagen anses således også for endeligt afsluttet, såfremt ejendomsejeren
vælger at acceptere kompensationstilbuddet ved at trække sin klage eller genopta-
gelsesanmodning.
Det vil tillige være dette kompensationstilbud, som ejendomsejeren skal tage stil-
ling til, såfremt den verserende klage- eller genoptagelsessag afsluttes uden en æn-
dring af den påklagede vurdering.
Side 27 af 28
 L 71 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
2122779_0028.png
Det vil i alle tilfælde være ejendomsejeren, der på ny skal indgive klage efter de
almindeligt gældende regler herom, hvis der skal ske fornyet klagebehandling med
henblik på ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau. Ejendomsejeren vil såle-
des også i forbindelse med fornyet klage efter det nye 4. pkt. skulle indgive klage
efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 13 a, herunder indgive en skriftlig
begrundet klage efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, og betale klagegebyr
efter skatteforvaltningslovens § 35 c.
Til § 4
Til nr. 22 og 23
Der er tale om en præcisering af, at der i forbindelse med vurderingen ved vurde-
ringsterminen pr. 1. januar 2020 henholdsvis 2021 vil være tale om en ansættelse
efter ejendomsvurderingsloven.
Side 28 af 28