L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringssvar

–

fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virk-

ning af klage- og retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.

Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Dansk Byggeri beklager dog den i vores optik

unødigt korte høringsfrist for så kompliceret et lovkompleks, tilmed henover efterårsferien.

Dansk Byggeri ser generelt med bekymring på de udfordringer, der er for ejendomsvurderin-

gerne, som senest har nødvendiggjort udskydelse af det kommende nye boligskatteregime

fra 2021 til 2024 med alt hvad det indebærer af ny usikkerhed og uintenderede konsekvenser

bl.a. vedr. indefrysning af grundskyld og deraf følgende uhensigtsmæssig stor gældsætning.

Ejerboligområdet:

Vi anerkender hovedformålet med det fremsatte lovforslag, der skal mu-

liggøre udsendelse af nye ejendomsvurderinger fra 2020

–

som det formuleres i afsnit 2.12.

2.8 om, at klage eller genoptagelsesanmodning afskærer kompensation:

”Hensigten

med

tilbagebetalingsordningen er at sikre boligejere en hurtig og smidig kompensation efter tilba-

gebetalingsordningen og samtidig imødegå en lang sagsbehandlingstid

i klagesystemet”.

Til

dette bemærker Dansk Byggeri dog, at vi er bekymret for borgernes retssikkerhed. Der bør

som minimum åbnes en kattelem, så boligejere kan få genoptaget deres sag, hvis der dukker

nye, graverende oplysninger frem

–

og ret beset er det jo ikke borgernes skyld, at skattevæ-

senets it-systemer og ejendomsvurdering har været så dårligt kørende i en årrække.

Dansk Byggeri henstiller til, at de i afsnit 2.4.2 foreslåede forbedringer i Plandataregistret så

vidt som overhovedet muligt, bliver tænkt sammen med en generel oprustning også af det

fejlbehæftede BBR-register. Herunder sikring af, at kommunerne har et større incitament til

at sikre en mere korrekt og rettidig BBR-registrering, jf. at den nuværende tilstand bl.a. inde-

bærer, at Danmarks Statistik m.fl. reelt ikke kan monitorere påbegyndt boligbyggeri.

Erhvervsejendomme:

Dansk Byggeri finder det generelt problematisk, at virksomheder mv.,

der ejer erhvervsejendomme, i den brede aftale om ny ejendomsskat fra 2017, ikke er sikret

den samme tryghed og retssikkerhed som de private boligejere. Konkret er den enkelte virk-

somheds dækningsafgift på erhvervsejendomme nemlig hverken omfattet af skatterabat, af

gunstige overgangsregler eller af automatisk tilbagebetaling af for meget betalt skat.

Når dertil lægges nærværende lovforslags ret teoretiske princip om, at beskatningsgrundla-

get for erhvervsejendomme skal være den såkaldte bedste (alternative) økonomiske anven-

delse, så tager vi et generelt forbehold for hele udformningen af nærværende lovforslag på

erhvervsejendomsområdet, som vi finder svært at gennemskue, og med utilstrækkelig rets-

sikkerhed for ejerne af erhvervsejendomme.

Dansk Byggeri har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget

Med venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 16 00 00

CVR-nr.:26 91 11 25

www.danskbyggeri.dk

Jyske Bank:

5032 - 0001028719

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Anders Gleerup

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Lene Nielsen <[email protected]>

1. november 2019 10:43

JP-Lovgivning og Økonomi

Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg; Anders Gleerup

RE: Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven mv.

Til Skatteministeriet

Den 11. oktober 2019 har Skatteministeriet (j. nr. 2018-8557) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til

lovforslag om fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager og

andre tilpasninger på vurderingsområdet mv.

I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.

Jeg beklager den for sene besvarelse.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Juridisk konsulent

(+45) 3377 3563

(+45) 2949 4402 (Mobil)

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

From:

Christoffer Marquardt Pahle <[email protected]>

Sent:

11. oktober 2019 23:12

To:

Retssikkerhed

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Høring <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

JP-

Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen

Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>;

Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Subject:

Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv. i ekstern høring.

Der vedhæftes:

Lovforslag

Resumé

Høringsbrev

Høringsliste

Eventuelle bemærkninger skal være Skatteministeriet i hænde senest

den 31. oktober 2019.

Den korte frist

beklages.

Med venlig hilsen

Christoffer Marquardt Pahle

Specialkonsulent

Ejendomme, Boer og Gæld

Tel.

Mail

+45 72 37 09 95

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2019-061566

D. 31. oktober 2019

Vedr.: Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven

m.v.

(Fastsættelse

grund-

ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager

og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.), (j.nr. 2018-8557)

Skatteministeriet har den 11. oktober 2019 sendt udkast til forslag til lov om ændring

af ejendomsvurderingsloven m.v. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier,

afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager og andre tilpasninger på

vurderingsområdet m.v.) i høring.

Udkastet har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer

som Danske Advokaters skattefagudvalg, og giver Danske Advokater anledning til

følgende bemærkninger:

Danske Advokater skal helt indledningsvis bemærke, at den fastsatte høringsfrist på

under 3 uger hen over en periode, hvori der erfaringsmæssigt af mange afholdes en

uges efterårsferie, forekommer meget kort. Der er tale om et omfattende lovudkast

på 152 sider på et komplekst område af stor betydning for en meget stor gruppe

borgere, og det havde derfor været hensigtsmæssigt, om høringsparterne havde haft

en rimelig periode til at fremmekomme med bemærkninger.

Danske Advokaters bemærkninger nedenfor er inddelt i nogle generelle

bemærkninger om ejendomsvurderingsloven, herunder forhold som ikke er

adresseret hverken i ejendomsvurderingsloven fra 2017 eller det foreliggende

lovudkast. Dernæst følger nogle konkrete bemærkninger til lovudkastet.

Generelle bemærkning til lovudkastet

Både den vedtagne ejendomsvurderingslov fra 2017 og det fremsendte lovudkast er

meget omfattende, og Danske Advokater har en generel bekymring for, at

lovgivningen om ejendomsvurderinger er/bliver unødigt kompliceret. Mange af de

vedtagne regler forekommer at være lappeløsninger, der ikke bidrager til et

sammenhængende og konsistent skattesystem.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er særligt reglerne om grundværdiansættelse, som synes at være blevet unødigt

komplicerede. I vurderingsloven var der tidligere et generelt princip for

værdiansættelse af grunde. Disse skulle værdiansættes til handelsværdien i

ubebygget stand ud fra en i økonomisk henseende god anvendelse. Selvom

grundværdiansættelsen var vanskelig at foretage, var regelgrundlaget for så vidt

simpelt og gav sjældent anledning til tvivl. Der opstod dog blandt andet det problem,

at plangrundlaget (specielt i indre København) ikke harmonerede med omfanget af

de historiske bygninger. Det betød, at plangrundlaget kunne tillade en maksimal

bebyggelse på 150%, mens den faktisk bebyggelsesprocent udgjorde 450%. Da

grundværdien skulle ansættes i ubebygget stand, betød det, at handelsværdien af

grunden skulle ansættes ud fra en mulig bebyggelse på 150%. I stedet for at løse

problemet ved at harmonisere plangrundlaget med de faktiske bebyggelser, blev der i

ejendomsvurderingsloven af 2017 indført forskellige undtagelser i §§ 19 og 20 til

hovedreglen om, at grunde skal vurderes i ubebygget stand. Dette er i det

foreliggende lovudkast udvidet i forhold til boligetageejendomme, som nu heller ikke

skal vurderes ud fra handelsværdien i ubebygget stand, men i stedet på baggrund af

den værdi, grunden har for slutbrugeren. Der skal i den forbindelse foretages en

grundresidualbetragtning, hvor man først finder ejendommens samlede værdi (altså

med bygninger) og derefter fratrækker opførelsesomkostningerne. Det fremgår dog

videre, at det almindelige princip skal anvendes på grunde i mindre byer, fordi

grundresidualmetoden i de tilfælde giver lave (og måske negative) værdier.

Udover ovennævnte generelle betragtning skal Danske Advokater påpege en række

yderligere overordnede problemstillinger i relation til lovudkastet

Den første problemstilling er, at Danske Advokater finder det uhensigtsmæssigt, at

der gælder forskellige vurderingsnormer ved grundværdiansættelsen, således at

nogle grunde skal vurderes ud fra grundresidualværdien, nogle ud fra deres aktuelle

anvendelse og udnyttelse, mens en helt tredje kategori skal vurderes i bebygget

stand. En konsekvens heraf er, at det bliver sværere at forudse og beregne

grundværdiansættelsen, og at vurderingsnormen for to i øvrigt sammenlignelige

naboejendomme kan blive forskellig. Hertil kommer, at en yderligere konsekvens

med det foreliggende lovudkast synes at blive, at rettigheder og byrder af

offentligretlig karakter, som knytter sig til bygningerne (eksempelvis

bevaringsværdige

bygninger)

vil

skulle

tillægges

betydning

ved

grundværdiansættelsen for de ejendomme, hvor grundværdien skal ansættes på

baggrund af aktuel anvendelse og udnyttelse/bebyggelse.

En anden problemstilling efter Danske Advokaters opfattelse er den måde, selve

ejendomsskatten påvirker vurderingerne (både grundværdi og ejendomsværdi). Både

ejendomsvurderingsloven og lovudkastet er tavs herom, selvom det må være

åbenlyst, at ejendomsskatterne påvirker disse værdier. Et illustrativt eksempelvis i

den forbindelse er rækkehuskvarteret i Nordhavn, hvor nogle ejendomme er pålagt

grundskyld på op til 80.000 kr. om året, mens sammenlignelige ejendomme i samme

område betaler 25.000 kr. om året. Problemstillingerne er givetvis størst ved

overgangen til det nye ejendomsskattesystem, hvor de referenceejendomme, som

skal anvendes til at fastsætte den fremtidige ejendomsværdi og grundværdi er pålagt

ejendomsskatter i et system, hvor grundværdi og ejendomsværdi ikke svarer til

handelsværdierne, og hvor der i øvrigt har eksisteret forskellige skattestopregler og

begrænsninger i stigningen i grundskyld.

Det er i øvrigt ikke ubetinget, at ejendomsskatterne ikke tillægges betydning ved

grundværdi- og ejendomsværdiansættelsen, idet det f.eks. i § 6, stk. 1, nr. 6, i

ejendomsvurderingsloven fremgår, at der skal foretages omvurdering af ejendomme,

hvis anvendelse er ændret, når dette er af væsentlig betydning for vurderingen, eller

2/7

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

når ændringen indebærer, at der indtræder dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om

kommunal ejendomsskat.

En tredje problemstilling, som er Vurderingsstyrelsen bekendt, men som ikke ses

adresseret i lovudkastet angår de tilfælde, hvor Vurderingsstyrelsen (eller en

klageinstans) foretager ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering, som

ville kunne påklages, når der åbnes op herfor.

Således følger det af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, at ekstraordinær

genoptagelse har skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt,

hvor genoptagelse finder sted. Med en sagsbehandlingstid på tæt på 5 år i

Landsskatteretten, kan en anmodning om ekstraordinær genoptagelse eksempelvis

været indleveret i 2013, men således at afgørelsen om ekstraordinær genoptagelse

først træffes i 2018. Der mangler således en afklaring af, hvornår det skattemæssige

virkningstidspunkt indtræder, herunder også i lyset af at den første almindelige

vurdering kommer ved de nye vurderinger pr. 1. januar 2020/2021. Det er efter

Danske Advokaters opfattelse betænkeligt at udskyde virkningstidspunktet i relation

til ekstraordinær genoptagelse til det tidspunkt, hvor genoptagelse finder sted, og

Danske Advokater skal opfordre til, at det i stedet overvejes at lade det skattemæssige

virkningstidspunkt være vurderingen efter det tidspunkt, hvor anmodningen om

genoptagelse er indsendt.

Den fjerde problemstilling omhandler muligheden for påklage af de forkerte

vurderinger i den periode, hvor vurderingssystemet har været suspenderet (de

såkaldte videreførte vurderinger). I ejendomsvurderingsloven fra 2017 er der således

mulighed for at påklage de vurderinger, som i perioden blot er blevet videreførte,

men efter at der er foretaget ekstraordinær genoptagelse, står vurderingen

beløbsmæssig korrekt. Skatteyderen er dog forpligtet til at betale ejendomsskat af en

højere vurdering. Skatteyderen risikerer at blive dårligere stillet, hvis vedkommende

påklager en forkert vurdering i forhold til, hvis skatteyderen blot havde fortiet

oplysningerne og ventet med at påklage vurderingen, hvor vedkommende så ville

opnå tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat. Det er Danske Advokaters

opfattelse, at det er ikke hensigtsmæssigt, i et ejendomsskatteretlig perspektiv, at

stille de skatteydere, der har påklaget deres vurderinger, ringere end de skatteydere,

der venter på nye vurderinger fremsendt af myndighederne.

En femte generelproblemstilling omhandler tilbagebetalingsordningen, hvor

skatteyderne kan vælge mellem tilbuddet om tilbagebetaling eller at forsøge at få

nedsat vurderingen/ejendomsskatten via påklage. Tilbuddet om tilbagebetaling er

dog betinget af, at skatteyderen undlader at klage over vurderingerne, idet tilbuddet

om tilbagebetaling er en "fuld afregning i alle henseender". Det er efter Danske

Advokaters opfattelse problematisk, at tilbuddet om tilbagebetaling, der som bekendt

er genereret via en rent maskinel proces, af skatteyderen kan opleves som en

pression i forhold til at undlade at påklage vurderingerne, og dermed få en

tilbundsgående prøvelse. Denne oplevelse kan forstærkes af, at tilbuddet om

tilbagebetaling også udgør en endelig afregning i de situationer, hvor efterfølgende

begivenheder viser, at grundlaget for beregningen af tilbuddet om tilbagebetaling har

været forkert. I sådanne situationer er det Danske advokaters opfattelse, at tilbuddet

om tilbagebetaling bør kunne genberegnes.

Konkrete bemærkninger til lovudkastet

Både i forhold til underkategoriseringen af ejendomstyperne nævnt i § 4, stk. 1, nr.

1-5 (lovudkastets § 1, nr. 6) og i forhold til oplysninger i Plandataregisteret

(lovudkastets § 1, nr. 35) kan oplysningerne lægges til grund, hvis disse ikke må anses

3/7

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

for "åbenbart urigtige". Efter Danske Advokaters opfattelse, er det vanskeligt at

forstå sondringen mellem, hvornår oplysninger om en ejendom er "urigtige", og

hvornår oplysninger er "åbenbart urigtige". Umiddelbart er det et objektivt

konstaterbart forhold, hvorvidt oplysninger i BBR eller i Plandataregistreret er

korrekt eller ej. Det kan selvsagt være et bevisproblem, hvis det vedrører oplysninger

om ejendommen tilbage i tid, men dette er jo ikke et spørgsmål om oplysningernes

rigtighed. Hvis oplysningerne er urigtige, og dette kan dokumenteres, bør

underkategoriseringen/Plandataregisteret ændres til det korrekte, således at der

opnås korrekte og betryggende vurderinger på et korrekt grundlag.

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 6, i ejendomsvurderingsloven, at der skal foretages

omvurdering af ejendomme, hvis anvendelse er ændret, når dette er af væsentlig

betydning for vurderingen, eller når ændringen indebærer, at der indtræder

dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat. Indtræden af

dækningsafgift medfører højere driftsomkostninger, hvilket sædvanligvis vil betyde,

at ejendomsværdien reduceres. Modsat gælder en ændret anvendelse, som betyder,

at ejendommen ikke længere skal pålægges dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om

kommunal ejendomsskat. I den situation vil ejendomsværdien sædvanligvis forøges.

Som § 6, stk. 1, nr. 6, er formuleret, kan der være tvivl om, hvorvidt der skal foretages

omvurdering i den situation, hvor en ejendom ændrer anvendelse, og hvor den

ændrede

anvendelse

medfører,

ejendommen

ikke

længere

dækningsafgiftspligtig, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat.

I lovudkastet lægges der i § 15, stk. 3, op til en bagatelgrænse på 5 % for, hvornår

der kan tildeles et tillæg eller nedslag for særlige faktiske forhold. Den fastsatte

grænse er ikke nærmere begrundet, og Danske Advokater skal opfordre til, at

rationalet bag denne grænse, der umiddelbar forekommer højt sat, fremgår

udtrykkeligt i lovbemærkningerne. Alternativt bør grænsen nedsættes, eller der bør

indføres en supplerende absolut bagatelgrænse, således at man alene er under

bagatelgrænsen, hvis tillægget eller nedslaget udgør mindre end 5 % og udgør et

beløb på under eksempelvis 3 mio. kr. Således bør et tillæg på eksempelvis 5 mio. kr.

ikke anses som en bagatel, selvom vurderingen eksempelvis er 200 mio. kr.

I lovbemærkningerne fremgår desuden, at bagatelgrænsen også skal gælde

situationer, hvor vurderingen ansættes på baggrund af en manuelt fastsat

kvadratmeterpris, som anvendes i stedet for modelberegningen, men at

bagatelgrænsen omvendt ikke skal finde anvendelse, hvor ejendomsværdi og

grundværdi fastsættes på baggrund af et friere vurderingsfagligt skøn.

Det er Danske Advokaters opfattelse, at denne afgrænsning vil kunne være vanskelig

at arbejde med i praksis. Blandt andet fremgår det, at bagatelgrænsen ikke finder

anvendelse i de situationer, hvor modelberegningen er foretaget på baggrund af

fejlbehæftede data, som der efterfølgende korrigeres for ved tillæg eller nedslag, da

der ikke her vil være tale om særlige faktiske forhold. Danske Advokater bemærker,

at der er behov for i lovbemærkningerne at beskrive uddybende, om et tillæg eller

nedslag i den situation skal meddeles, uanset at det påvirker ejendomsværdi eller

grundværdi med under 5 %.

I lovudkastet lægges der op til, at ejendomsværdi og grundværdi ansættes inkl.

moms ved boliganvendelse og ekskl. moms ved anden anvendelse. Danske Advokater

antager, at spørgsmålet om, hvorvidt ansættelse skal ske inkl. eller ekskl. moms,

alene gælder for momspligtige overdragelser. Således vil langt de fleste ejendomme

være overdraget uden moms, og Danske Advokater går ud fra, at der i så fald

–

også

efter lovudkastet

–

er tale om, at sådanne ejendomme ansættes til en værdi uden

moms, ligesom sammenligningsgrundlaget for disse ejendomme også bør være

4/7

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ejendomme, der kan overdrages uden moms. Danske Advokater skal opfordre til, at

dette klargøres og eksplicit fremgår af lovudkastet.

Der forslås endvidere en bestemmelse, hvorefter servitutter om byggeretter skal

indgå i grundværdiansættelsen, hvis servitutten er påtegnet af kommunalbestyrelsen

i henhold til § 42 i lov om planlægning. Danske Advokater går ud fra, at det må følge

modsætningsvist heraf, at servitutter om byggeretter, der ikke er påtegnet af

kommunalbestyrelsen i henhold til § 42 i lov om planlægning, ikke skal lægges til

grund. Danske Advokater skal opfordre til, at dette eksplicit afspejles i lovudkastet.

Danske Advokater savner endvidere en nærmere begrundelse for, hvorfor

bestemmelsen alene omfatter servitutter om byggeretter. Da alle forhold i en

lokalplan anses som værende af offentligretlig karakter med den konsekvens, at

forholdene skal indgå i grundlaget for vurderingen, er der efter Danske Advokaters

opfattelse ingen umiddelbar begrundelse for, at alle forhold, som en

kommunalbestyrelse i henhold til § 42 i lov om planlægning har meddelt samtykke

til, ikke også skal indgå i grundlaget for grundværdiansættelsen. Det kunne f.eks.

gælde restriktioner om anvendelse mv.

Efter Danske Advokaters opfattelse kan der endvidere i forlængelse af det netop

anførte rejses spørgsmål om, hvorfor det tilsvarende ikke også skulle gælde i forhold

til § 43 i lov om planlægning. Denne bestemmelse fastslår, at kommunalbestyrelsen

ved påbud eller forbud kan sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold,

hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.

Det forekommer efter Danske Advokaters opfattelse uhensigtsmæssigt, hvis samme

rådighedsindskrænkning

underlagt

samme

myndighedsbeføjelser

skal

værdiansættes forskelligt afhængigt af, om rådighedsindskrænkningen følger af en

vedtaget lokalplan eller af en tinglyst servitut, som kommunen i medfør af § 42 har

meddelt samtykke til, eller som kommunen ved påbud/forbud efter § 43 i lov om

planlægning har sikret overholdelsen af, idet der i begge tilfælde skal være tale om

forhold, som kunne være reguleret i en lokalplan.

I lovudkastets forslag til ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 3, er der lagt op til en

bestemmelse, som normerer, at det er grundens faktiske anvendelse, som skal

anvendes, hvis plangrundlaget anvender en generel angivelse af, hvorledes en grund

kan anvendes. I sådanne tilfælde er det

–

hvis grunden er beliggende i byzone eller

sommerhuszone - ikke den faktiske udnyttelse af grunden, som skal lægges til grund,

men derimod den udnyttelse af grunden, som er mulig i henhold til det

bygningsreglement, som er gældende på vurderingstidspunktet, men således at

grundens udnyttelse ikke kan opgøres til mere, end hvad der følger af

plangrundlaget. Hvis grunden er beliggende i landzone, er det derimod den faktiske

udnyttelse, som skal lægges til grund. Endelig skal der efter § 18, stk. 3, 5. pkt.,

foretages en yderligere grundværdiansættelse, hvis plangrundlaget ud over at være

generel tillige indeholder en specifik angivelse af, hvordan en grund skal anvendes. I

disse situationer skal ansættelsen ske på baggrund af den specifikke anvendelse, hvis

dette vil medføre en højere grundværdiansættelse end den ovennævnte efter § 18,

stk. 1, 1.4. pkt.

Efter Danske Advokaters opfattelse er bestemmelsen svær at forstå, og der kunne

med fordel i udkastet til lovbemærkningerne være anført eksempler på

anvendelsesområdet. Det må herudover antages at være vanskeligt for den enkelte

skatteyder at forholde sig til, hvornår ansættelsen skal ske på baggrund af (i) den

faktiske udnyttelse, (ii) den i økonomiske henseende bedste udnyttelse eller (iii) den

udnyttelse, som er mulig i henhold til bygningsreglementet. Endelig forekommer det

5/7

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

vanskeligt at overskue samspillet mellem den nugældende bestemmelse i

ejendomsvurderingslovens § 20 og den foreslåede § 20 a, som til en vis grad følger

samme systematik med forskellige måder at ansætte udnyttelsen på i situationer,

hvor en ejendoms anvendelse og/eller udnyttelse ikke er registreret i

Plandataregistreret.

Foruden de generelle bemærkninger til den foreslåede vurderingsnorm for grunde,

der anvendes til etageboligbebyggelse, skal Danske Advokater endvidere pege på, at

denne ejendomstype

–

uanset hovedreglen i § 15, stk. 1

–

skal ansættes på baggrund

af oplysninger om eller beregninger af den forventede kontantværdi af nyopførte

ejendomme, opførelsesomkostningerne og andre forhold, der vurderes at have en

væsentlig betydning for grundværdien i området.

I udkastet til lovbemærkningerne er anført, at grundresidualmetoden

–

som er

den metode, bestemmelsen er udtryk for

–

giver væsentlig andre resultater i forhold

til de konstaterede handelsværdier i handler mellem uafhængige parter. Efter Danske

Advokaters opfattelse vil dette dog næppe i sig selv udgøre et problem, og Danske

Advokater efterspørger på den baggrund en nærmere beskrivelse af baggrunden for

den foreslåede bestemmelse.

Det fremgår i øvrigt af udkastet til lovbemærkningerne, at det er den forventede

kontantværdi af en nyopført ejendom fratrukket de omkostninger, der er til at opføre

en sådan ejendom. I større dele af eksempelvis København, hvor

etageboligejendommene består af historiske mere eller mindre bevaringsværdige

bygninger, skal grundværdien altså ansættes ud fra en forventelig kontantværdi af en

nyopført ejendom. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er den forventede

kontantværdi af den pågældende ejendom som nyopført, eller om det er en nyopført

standardejendom, der skal anvendes, og Danske Advokater skal opfordre til, at dette

uddybes i bemærkningerne.

10.

Der foreslås endvidere indført et nyt stk. 4 i § 20, som skal kombinere

anvendelsen af § 18 og § 20 ved vurdering af én vurderingsejendom. Formålet er

–

som det er anført i udkastet til bemærkningerne

–

at bringe vurderingerne tættere

på, hvordan en investor vil prissætte sådanne ejendomme. Efter Danske Advokaters

opfattelse bør det nærmere anvendelsesområde præciseres ved et eller flere

eksempler. Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingsmyndigheden allerede i dag

skal

ansætte

ejendom

fra

anvendelsesmuligheder

bebyggelsesmuligheder, som fremgår af plangrundlaget. Hvis der er flere

anvendelsesmuligheder og forskellige bebyggelsesmuligheder allokeret til forskellige

delområder, er vurderingsmyndigheden allerede i dag forpligtet til at vurdere den

samlede grund ud fra de i økonomisk henseende gode anvendelser og udnyttelser af

grunden.

11.

Som en ny § 21 a er foreslået en bestemmelse, som regulerer de afledte virkninger

af klage- og retssager. Det fremgår, at hvis en klageinstans har ændret grundværdien

for en ejerbolig som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, nr. 3 eller 7, anvendes denne ændrede

ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vunderinger, dvs. maksimalt i 6 år.

Dette gælder dog alene, hvis ændringen ikke er foranledige af fejl i det objektive

grundlag for vurderingen. Hvis ændringen er begrundet i objektive fejl ved

vurderingen, som ville kunne begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §

33, stk. 1-3, vil der ikke være samme beskyttelse af vurderingen.

I udkastet til lovbemærkninger er det tillige anført, at det er en forudsætning for at

opnå tidsbeskyttelse på maksimalt 6 år, at der ikke sker omvurdering efter § 6. Efter

Danske Advokaters opfattelse må det give anledning til overvejelser, om en sådan

ophævelse af tidsbeskyttelsen i enhver omvurderingssituation er hensigtsmæssig.

6/7

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempelvis vil en ekspropriation af 26 m

ganske vist udløse en omvurdering, men

spørgsmålet er, om det bør medføre, at tidsbeskyttelsen ophæves, eller om

tidsbeskyttelsen blot i stedet skulle vedblive med at eksistere med den justering, som

det forhold, der begrundede omvurderingen, giver anledning til. På denne baggrund

skal Danske Advokater opfordre til, at denne problemstilling uddybes i

bemærkningerne.

13.

Lovudkastets § 1, nr. 68, går ud på at ophæve den nugældende bestemmelse om,

at man ikke kan påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurdering, som et

Vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet

afgørelse om. Øverst på side 116 i lovudkastet begrundes denne ophævelse med, at

klageinstanserne har ansat vurderingerne i 2011/2012-niveau,

og at der er ”behov for

at udvide klageadgangen for sådanne videreførte vurderinger, hvorefter der åbnes op

for, at også disse vurderinger kan blive klagebehandlet i aktuelt niveau.”

Umiddelbart kan dette læses således, at påklage af videreførte ansættelser og

omvurderinger i perioden efter 2011/2012, som alle er ansat i 2011/2012-niveau, ved

påklage skal ansættes i aktuelt niveau. De ejendomsejere, som har haft for høje

vurderinger i perioden efter 2011/2012, og som ikke vil modtage tilbagebetaling efter

tilbagebetalingsordningen som følge af nye vurderingsprincipper efter

ejendomsvurderingsloven, vil derfor opleve en markant forskelsbehandling

sammenlignet med de ejendomsejere, som har haft en korrekt ansættelse i

2011/2012, og som derfor i hele perioden er blevet beskattet på baggrund af

vurderinger foretaget i 2011/2012-niveau. For at sikre lige vilkår for alle

ejendomsejere bør vurderinger som påklages blive ansat i 2011/2012-niveau på

samme måde, som alle landets andre ejendomsejere er blevet i perioden fra

2011/2012. Hertil kommer, at en del af ejendomsejere med for høje vurderinger i

perioden efter 2011/2012-vurderingerne allerede har fået disse genoptaget

ekstraordinært

–

og dermed fået en prøvelse af værdierne i 2011/2012-niveau. Hvis

det er tanken, at disse ejendomsejere skal behandles anderledes end de øvrige

ejendomsejere

–

og dermed have ansat deres værdier i aktuelt niveau

–

må det efter

Danske Advokaters opfattelse som minimum kræves, at der udarbejdes

indekseringer, således at allerede ansatte 2011/2012-niveauer indekseres til aktuelt

niveau.

Danske Advokater bemærker endvidere, at en sådan fortolkning af den foreslåede

bestemmelse synes at være i direkte modstrid med tidligere tilkendegivne

oplysninger fra SKAT. Det må således have formodningen imod sig, at bestemmelsen

er tiltænkt et sådant indhold, hvilket imidlertid så bør tydeliggøres i lovudkastet.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected], [email protected],

7/7

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

25. oktober 2019

J.nr. 2019-11-0296

Dok.nr. 144306

Sagsbehandler

Sara Thorning Hansen

Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og

skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og

ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og

retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)

Ved brev af 11. oktober 2019 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovennævnte udkast.

Udkastet giver umiddelbart ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger, idet det dog forud-

sættes, at enhver eventuel behandling af personoplysninger foranlediget af udkastet sker un-

der iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Med venlig hilsen

Sara Hansen

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

EJENDOM

DANMARK

31. oktober 2019

Nicolai Eigtved Gade 28

1402 København K

Ref. J.nr. 2018-8557

Seniorrådgiver, ph.o.

Morten Jarlbæk Pedersen

+45 2380 9033

Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om

kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven

EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til justeringen

af regelgrundlaget for de kommende ejendomsvurderinger. Der er tale om en

stor og vigtig sag, der k:ræver den allerstørste omhu og vedvarende opmærk-

somhed fra både administrativt og politisk hold.

Nedenfor findes først vore generelle bemærkninger til lovforslaget og dets

grundlag, mvorefter følger en raåke mere specifikke bemaerkninger til lovforsla-

gets enkelte dele.

Overordnede bemærkninger til lovforslaget

Det er af stor og afgørende vigtighed, at ejendomsbeskatningen i Danmark

igen bringes på fode. Lovforslaget indeholder en række tekniske og til dels

nødvendige justeringer af regelgrundlaget for det kommende vurderings-

system. l den forbindelse har EjendomDanmark tre overordnede betragt-

ninger:

Behov for vedvarende lovgivningsmæssigt og forvaltningsmæssigt fokus på et

system med så få administrative omkostninger som muligt

I EjendomDanmark er det vores principielle holdning, at ejendomsbeskatningen

i Danmark bør være simpel og gennemskuelig og med så få administrative om-

kostninger som muligt. Det kommende beskatningssystem er forhåbentlig et

skridt i den rigtige retning, men der skal fastholdes et fokus på at qøre systemet

gennemsigtigt og sikkert for landets ejendomsejere. Tillid til beskatningen og til

de statslige myndigheder i almindelighed bygger på, at borgere og erhvervsliv

kan forstå grundlaget for fx beskatningen.

Et markedskonformt og velfungerende system er vigtigere end et system, der

kan træde hurtigt i kraft

En qenerel rettesnor for arbejdet med den løbende tilpasning af ejendomsbe-

skatningen er, at man sigter efter den højeste grad af markedskonformitet. Det

er afgørende, at man anvender markedskonforme termer og metoder. Det bety-

der bl.a., at man altid bør tilstræbe at begrunde ejendomsbeskatningen i

EjendomDanmark - Nørre Voldgade 2 a 1358 København K - +45 33 12 03 30 - www.ejd.dk - CVR-nr. 10 39 02 14

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

2/8

markedskonforme forhold, og at datagrundlaget er solidt, når det anvendes til

vurderinger og beskatning. Det er således også vigtigere, at der etableres et

velfungerende og i videst mulige omfang markedskonformt system, end at sy-

stemet kan træde hurtigere i kraft.

Klar kommunikation er af afgørende betydning

Ydermere skal vi i EjendomDanmark qerrie understreqe, at det er af den aller-

største vigtighed, at kommunikationen i forbindelse med og forklaringen af de

kommende vurderinger og deklarationer prioriteres højt af skattemyndighe-

derne. Pædagogisk forklaring og formidling af vurderingen og dens grundlag

og tydeliggørelse af mulighederne for tilpasninger og klager er en afgørende og

absolut forudsætning for danskernes retssikkerhed i forbindelse med overgan-

gen fra et vurderingssystem til et andet.

Under de givne omstændigheder og inden for rammerne af de politiske rammer

på området er det vores opfattelse, at lovforslaget indeholder en række juste-

riri«;3er, der er nødvendige, hvis det kommende system skal kunne fungere opti-

malt. Der er dog enkelte dele af lovforslaget, der bør justeres riærmere, hvis fx

målsætningen om et markedskonformt beskatningsgrundlag skal holdes i hævd.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

Lovforslaget er i bemærkningerne delt i 15 temaer. Nedenfor findes disse

kommentarer følgende samme temaopdeling som i lovforslagets bemærk-

ninger.

gBfB,ri@ri5erir,g 0,O inriel<sering af ejenrlomme

EjendomDanmark har ingen kommentarer til det foreslåede.

Bagatelgrænse for tildeling af manuelle tillæg og nedslag

Skatteministeriet foreslår, at ikke-observerede og ejendomsspecifikke eller han-

delsbetingede karakteristika ved en ejendom skal have en vis størrelse, før det

kan odløse et tillæg eller et nedslag i forhold til den modelberegnede vurdering.

EjendomDanmark vurderer, at indførelse af en bagatelgrænse er fornuftig - ikke

mindst i lyset af at der ellers kan være tale om forhold, der vil medføre meget

store behov for manuelle tilpasninger og lignende. Ydermere kan de forhold,

der påvirker vurderingen med mindre end +/- 5 procent være inden for den

usikkerhed, som modelberegningen alligevel må forventes at have.

Vurderingsmyndighedens oplysningspligt i forbindelse med deklaration og vur-

dering

Skatteministeriet foreslår, at der iridføres en mulighed for at foretaqe vurderin-

qer på mangelfuldt grundlag uden manuel efterprøvning, når den manuelle ef-

terprøvning ikke kan give et mere oplyst grundlag. Skatteministeriet fremfører

desuden, at der lokalt kan være områder med lavere træfsikkerhed, da kvalite-

ten og mængden af data ikke er ens alle steder i landet.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

3/8

EjendomDanmark vurderer, at denne mulighed for at foretaqe vurderinger på et

mangelfuldt grundlag efter alt at dømme kan være nødvendig for at sikre vur-

deringssystemets praktiske anvendelighed. Det er i den forbindelse dog af stør-

ste vigtighed, at vurderingsgrundlaget særligt i disse tilfælde gøres fuldkom-

men tydeligt og forståeligt for e)eme, således at de får de bedste muligheder

for at kunne oplyse sagen yderligere. Deklarationen skal derfor qøres tydelig,

klar og forståelig, og mulighederne for at påvirke vurderingen skal i samme om-

bæring ligeledes qøres fuldstændig tydelige for ejeme. Det bør derfor oplyses

saerskilt og tydeligt, når og hvordan en vurdering baserer sig på et mangelfuldt

grundlag.

EjendomDanmark vurderer også, at det ikke er åbenlyst, hvorvidt udfordringer

med mangelfulde vurderingsgrundlag kan føre til en forskelsbehandling af bor-

gerne i forbindelse med deres skattebetaling. EjendomDanmark opfordrer der-

for Skatteministeriet til at undersøge udfordringens omfang og efterfølgende

overveje eventuelle nødvendige forholdsregler og tilpasninger af regelgrundla-

get, hvis omfanget af det mangelfulde datagrundlag viser sig at være større

end ventet og acceptabelt. Hvis det viser sig relevant, kan man i den forbin-

delse muligvis overveje tilpasninger af klageadgangen eller tilpasninger af den

usikkerhedsmargen, som beskatningsgrundlaget bere«;)ries ud fra.

Præcisering af reglerne om faktisk anvendelse og udnyttelse

Skatteministeriet foreslår, at der skabes muligheder for, at en ejendom, hvis be-

skatningsgrundlag fastlægges på baggrund af ejendommens faktiske anven-

delse, kan vurderes i dele frem for som en stor ejendom.

EjendomDanmark vurderer, at der her er tale om en praktisk løsning på en ud-

fordring med komplekse grunde. Det er dog en reel bekymring, om det kan

være administrativt besværligt, ikke mindst for ejendomsejeren selv, at gen-

nemskue det reelle beregningsgrundlag for den samlede beskatning. Derfor er

det her af meget stor vigtighed, at man deklarerer tydeligt og klart, og at e)errie

gives god tid til at supplere vurderingen med relevante data.

Anvendelse af plandata fra Plandataregistret

Skatteministeriet foreslår, at skattemyndighederne kan se bort fra oplysnin-

qerrie i plandataregistret, hvis man selv bliver eller bliver gjort opmærksom på,

at disse ikke er tilstrækkelige eller urigtige.

EjendomDanmark vurderer, at der her umiddelbart er tale om en nødvendig

præcisering, der styrl<er sikkerheden i vurderingen og vurderingssystemet som

sådan.

Dog skal vi understrege, at det med denne ændring er nødvendigt også at inde-

holde plangrundlaget i den af skattemyndighederne udsendte deklaration om

vurderingsgrundlaget (og herunder også tydelig«;3øre, hvordan man som ejer

kan qøre indsigelser). Det skal sikre, at e)errie er tydeligt bevidste om

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

4/8

plangrundlaget for deres ejendomme. Dette er nødvendigt, når nu man i lov-

forslaget samtidig slår fast, at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at fore-

tage en konkret efterprøvelse af plangrundlaget. Oerved bliver man afhængig

af indsigelser fra tilstrækkeligt oplyste e3ere, og dette skal afspejles og under-

støttes i regelgrundlaget.

Plangrundlag med generelle og specifikke anvendelsesbestemmelser

Skatteministeriet foreslår, at der i vurderingen af ejendomme i områder med

qerierelle (modsat specifikke) plangrundlag ikke skal tages udgangspunkt i den

"økonomisk mest fordelagtige anvendelse" af grunden, men i den faktiske an-

vendelse, således at man ikke beskattes af en vurdering, der er åbenlys skaev i

forhold til realiteterne alene pga. et uklart plangrundlag.

EjendomDanmark vurderer, at denne præcisering kan være nødvendig.

Skatteministeriet foreslår dog også, at "i de tilfælde, hvor plangrundlaget eller

anden offentlig regulering ud over en qerierel angivelse af, hvordan en grund

kan anvendes, tillige indeholder en specifik angivelse heraf, vil grundværdien

skulle ansættes efter den specifikke anvendelse, hvis dette vil medføre en hø-

jere grundværdiansaettelse."

EjendomDanmark vurderer, at denne bestemmelse er problematisk, idet der fo-

reslås, at man tager stilling til den endelige vurdering alene på baggrund af,

hvor man opnår den højest mulige vurdering og dermed beskatning. Ejendom-

Danmark foreslår derfor, at bestemmelsen erstattes af en bestemmelse om altid

at følge det specifikke plangrundlag, hvor dette er muligt. Dette vil også qøre

vurderingen mere markedskonform og realistisk i forhold til områdets karakter

og markedsforhold.

Ejerboliger, der efter plangrundlaget kan anvendes til erhverv

Skatteministeriet foreslår, at der indføres en overgangsordning, hvorefter

grunde, der både kan bruges til bolig og erhverv kun skal vurderes som boliger

(hvis de anvendes som sådan) og ikke både som bolig og erhverv, idet ejen-

domsvurderingssystemet ikke er færdigt endnu.

EjendomDanmark vurderer, at der her er tale om en god overgangsordning,

men vi skal endnu en gang understrege behovet for klar formidling om disse

forhold. Det er således væsentligt at oplyse alle de ramte ejere herom, da det vil

betyde, at deres vurdering muligvis kommer til at ændre sig betydeligt, når der

næste gang skal foretaqes en vurdering.

Moms ved ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi

Skatteministeriet foreslår, at ejendomsværdier skal fastsættes inkl. moms kun

fratrukket de dele af ejendommen, der anvendes til andre formål end beboelse.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

5/8

EjendomDanmark vi?irderer, at reglerne om værdiansættelse med moms i dag er

komplicerede, og det er derfor kun ønskeligt, at der foretages en afklaring

heraf. Vi er dog ikke overbeviste om, at den foreslåede ordning fuldstændig

skaber den nødvendige afklaring. Vi vil derfor anbefale, at denne specifikke del

af forslaget overvejes riærmere og gerne i samarbejde med branchen selv, såle-

des at der skal formuleres et klart, entydigt og markedskonformt regelsæt.

Det kan i den forbindelse muligvis være relevant at overveje, om moms overho-

vedet bør indgå i vurderingsgrundlaget, da man ellers derfor effektivt vil skulle

betale skat af moms. Det nuværende forslag baserer sig eksempelvis på forhol-

dene for den forventede slutbruger af ejendommen. Denne kan dog vaere me-

get svær at fastlægge - især i udviklingsområder og lignende, hvor slutbruge-

ren kan ændre sig undervejs i udviklingsprocessen. Oermed skabes en risiko for

vilkårlige og meget store udsving i vurderingerne.

Ydermere erklærer Skatteministeriet selv, at forslaget alligevel ikke vil "inde-

bære en fuldstændig parallel behandling i moms- og vurderingsmæssig hen-

seende", hvorfor vi må konstatere, at der stadig er behov for at få belyst dette

emne nærmere. EjendomDanmark skal derfor anbefale, at man veriter med at

vedtage denne del af lovforslaget, til korisekveriserrie af forslaget er mere fuld-

komment belyst.

Servitutter om byggeretter

Skatteministeriet foreslår, at servitotter, der er påtegnet af kommuner efter

planlovens 'å 42 (og altså ikke alene servitutter af privatretlig karakter) også

skal medre«;)ries i vurderingsgrundlaget.

EjendomDanmark vurderer, at denne tilføjelse er fornuftig, da vurderingsgrund-

laget dermed i t"iø)ere grad bliver markedskonformt.

Formuleringen er dog for sriæver, idet også andre forhold kan være relevante.

Byggeretter kan være fordelt af en udvikler eller By & Havn uden en kommunal-

bestyrelses påtegning. Dette bør lovforslaget tage højde for.

Ydermere bør vurderingsgrundlaget også tage hensyn til andre forhold, der kan

påvirke en potentiel handelspris - fx hjemfaldspligter og lignende. Sådanne for-

hold har nemlig meget stor betydning for prisdannelsen, men er ikke i tilstræk-

kelig grad afspejlet i vurderingsgrundlaget i dag. Dette vil medvirke til at qøre

bestemmelsen mere markedskonform. EjendomDanmark foreslår derfor, at be-

stemmelsen udvides, således at den afspejler de to ovenstående forhold.

Grundresidualmetoden

Skatteministeriet foreslår at lovfæste grundresidualmodellen, således at "resul-

taterne af metoden vil ixigøre en justeret vurderingsnorm ved ansaettelse af

grundværdien for etageboligbebyggelse."

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

6/8

EjendomDanmark vurderer, at der kan være visse tekniske udfordringer med

denne model. Vi vil derfor følge udviklingen og anvendelsen af modellen tæt.

Det er af væsentlig betydning, at modellen bliver så markedskonform som tæn-

kelig muligt.

Fastsættelse og fordeling af grundværdien for lejligheder i etageejendomme

Skatteministeriet foreslår at skabe nye rammer for vurdering af etageejen-

domme, der har både beboelses- og erhvervslejigheder, ved at sikre, at beboel-

seslejlighederne vurderes i lige år, mens erhvervslejlighederne vurderes i ulige

år.

EjendomDanmark vurderer, at der er tale om en fornuftig opdeling, der sikrer

mere ensartet vurderingspraksis af lejligheder.

Skatteministeriet fastslår dog samtidig, at der stadig skal foretages en vurde-

ring af "bedste økonomiske anvendelse" for at fastslå beskatningsgrundlaget,

hvorfor en lejlighed kan risikere at blive beskattet som beboelse, men grund-

værdien ansat ud fra en anvendelse som er)"iverv.

EjendomDanmark vurderer, at dette vil betyde, at der her kan være ekstra be-

hov for kommunikation og oplysning over for e)errie. Hvis det anvendes uhen-

sigtsmæssigt og vilkårligt, vil det føre til mistro til beskatningssystemet.

Justeringer af tilbagebetalingsordningen

Skatteministeriet foreslår en raekke justeringer af den i ejendomsvurderingslo-

ven beskrevne tilbagebetalingsordning for grundskyld. En af disse justeringer er

en ophævelse af den tidligere bestemmelse om, at man "ikke kan påklage an-

sættelser, der bygger på en videreført vurdering, som et Vurderingsankenævn,

Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet afgørelse om." Dette be-

grundes med, at der er "behov for at udvide klageadgangen for sådanne videre-

førte vurderiru;3er, hvorefter der åbnes op for, at også disse vurderinger kan

blive klagebehandlet i aktuelt niveau."

EjendomDanmark vi?irderer, at denne del af lovforslaget umiddelbart kan læses

således, at påklage af videreførte ansættelser og omvurderinger i perioden ef-

ter 2011/2012, som alle er ansat i 2011/2012-niveau, ved påklage skal ansættes i

aktuelt niveau. De ejendomsejere, som har haft for høje vurderinger i perioden

efter 2011/2012, og som ikke vil modtage tilbagebetaling efter tilbagebetalings-

ordningen som følge af nye vurderingsprincipper efter ejendomsvurderingslo-

ven, vil derfor opleve en forskelsbehandling sammenlignet med de ejendoms-

e')ere, som har haft en korrekt ansættelse i 2011/2012, og som derfor i hele peri-

oden er blevet beskattet på baggrund af vurderinger foretaget i 2011/2012-ni-

veau. For at sikre lige vilkår for alle e)ere bør vurderinger, som påklages, blive

ansat i 2011/2012-niveau på samme måde, som alle landets andre ejendomsejere

er blevet i perioden fra 2011/2012. Hertil kommer, at en del af ejendomsejere

med for høje vurderinger i perioden efter 2011/2012-vurderingerne allerede har

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

7/8

fået disse genoptaget - og dermed fået en prøvelse af værdierne i 2011/2012-

niveau.

Vi qør også opmærksom på, at en tolkning som anført overifor, vil vaere i mod-

strid med tidligere praksis fra SKAT, hvor det er reglerne i vurderingsloven, som

finder anvendelse ved påklage af de videreførte vurderinger, og af værdiansæt-

telserne i 2012-niveau.

Afledt virkning af klage- og retssager

Skatteministeriet foreslår, at der indføres en bestemmelse om, at en vurdering,

der er blevet ændret som følge af en retssag eller en klagesag, fastholdes i seks

år. Dette foreslås også at gælde for andre vurderinger, der påvirkes af udfaldet

af rets- eller klagesagen.

EiendomDanmark vurderer, at der er tale om en fornuftig ordning, der skaber ro

og sikkerhed for den ejendomsejer, sagen omhandler. Datagrundlaget for vur-

deringer er bl.a. handelspriser de foregående seks år, så efter denne periode vil

der alligevel opstå en - i vurderingsdataøjemed - ny situation.

Skatteministeriet foreslår dog at afqrærise den afsmittende effekt af rets- og

klagesager til de tilfaelde, hvor en rets- eller klagesag vil ændre vurderingen af

en anden ejendom med mere end 20 procent.

EjendomDanmark vurderer, at denne regel vil ramme meget skævt, idet selv en

principiel dom eller klage kun vil få betydning for ejendomme, der i kroner og

ører vurderes på samme niveau eller under den ejendom, klagesagen handler

om. Derved stilles ejendomsejere ikke lige for retten, idet selv principielle og

væsentlige afgørelser ikke vil få betydning for e)ere af ejendomme eller grunde,

der fx ligger i et mere attraktivt område end den ejendom, som klagesagen om-

handler. Dette vil givetvis blive opfattet som uretfærdig og illegitim forskelsbe-

handling. EjendomDanmark foreslår derfor, at denne afgrænsende regel enten

udgår af lovforslaget eller i al fald erstattes af en lavere procenttærskel for,

hvornår rets- og klagesager (især af principiel karakter) vil have afsmittende ef-

fekt.

Overgangsregel for beregning af grundskyld

Skatteministeriet foreslår, at der indføres en overgangsregel for beregning af

grundskyld, så denne i første omgang beregries på baggrund af vurderingerne

de to foregående år frem for alene det foregående år.

EiendomDanmark vurderer, at der er tale om en teknisk ændring, der qiver god

mening inden for det eksisterende regelkompleks. Naturligvis ville det være at

foretrække, at ejendomsbeskatningsreglerne samlet set blev gjort langt mere

gennemskuelige og langt mindre tekniske.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8/8

Økonomiske og administrative konsekvenser

Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet. Dette er måske rigtigt, hvad angår det brede erhvervsliv.

EjendomDanmark deler ikke denne opfattelse. Dette baserer sig især på nogle

af de usikkerheder, som lovforslaget skaber - se fx kommentarerne til brugen af

plandata samt fastlaeggelse af grundværdien for etageejendomme ovenfor.

l EjendomDanmark håber vi, at disse kommentarer kan bruges af Skatteministe-

riet til at kvalitetssikre lovforslaget yderliqere, og i dette arbejde står Ejendom-

Danmark naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer.

,&?

Morten Marott Larsen

Underdirektør

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Anders Gleerup

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

1-DEP Høringer <[email protected]>

5. november 2019 13:07

JP-Lovgivning og Økonomi; Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg;

Anders Gleerup

J.nr. 2018-8557: Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven

mv. i ekstern høring

Til Skatteministeriet

Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

Jeg afventer dog fortsat tilbagemelding fra Erhvervsstyrelsen.

Jeg beklager det forsinkede svar.

Med venlig hilsen

METTE CHRISTOPHERSEN

Direktionssekretær

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Tlf. Dir.

91 33 73 11

Mobil

91 33 73 11

EAN

5798000026001

______________________________

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside https://em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes

du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi

gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Christoffer Marquardt Pahle <[email protected]>

Sendt:

11. oktober 2019 23:27

Til:

1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>

Cc:

Anders Gleerup <[email protected]>; Sebastian Breth Arnberg <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv. i ekstern høring

Til Erhvervsministeriet

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.

Lovforslaget er sendt i ekstern høring med frist den 31. oktober 2019. Høringsbrev, høringsliste og resumé er

ligeledes vedhæftet til orientering.

Med venlig hilsen

Christoffer Marquardt Pahle

Specialkonsulent

Ejendomme, Boer og Gæld

Tel.

Mail

+45 72 37 09 95

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Anders Gleerup

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

FMN-EMA Absalonsen, Eva Marie Schandorff <[email protected]>

30. oktober 2019 10:28

JP-Lovgivning og Økonomi

Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg; Anders Gleerup

Forsvarsministeriets svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal

ejendomsskat og skatteforvaltningsloven m.v. j.nr. 2018-8557 [RELEASABLE TO

INTERNET TRANSMISSION]

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Til Skatteministeriet.

Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og

skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af

klage- og retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)

Med venlig hilsen

Eva Marie Schandorff Absalonsen

Forsvarsministeriet

Juridisk Kontor / Legal Departement

Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K

Telefon/Telephone: + 45 61 87 14 27

E-mail:

www.fmn.dk

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du

ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig

venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-

mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter vores

overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages og

laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er

opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer,

kan du finde information paa dette link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx.

Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake,

please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system without

making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are free

from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipient

opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the

receipt or use of this message. If you are having trouble opening attached files, you can get further information via this

link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

30. oktober 2019

For sla g t il lov om æ n dr in g a f

e j e n dom svu r de r in gslove n ,

e j e n dom svæ r disk a t t e love n , lov om k om m u n a l

e j e n dom ssk a t og sk a t t e for v a lt n in gslove n

Skatteministeriet har den 11. oktober 2019 fremsendt ovennævnte forslag (i det

følgende ”forslaget”) til FSR – danske revisorer med anmodning om

bemærkninger.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected], [email protected],

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

FSR – danske revisorer har gennemgået forslaget, og vi skal i det følgende anføre

vores kommentarer hertil.

Ge ne r e lle be m æ r k nin ge r

FSR – danske revisorer ser positivt på, at der kommer klare præciseringer på en

række forhold til ejendomsvurderingsloven (lov nr. 654 af 8. juni 2017).

Justeringerne er med til at bringe klarhed på en række definitioner og tolkninger

af lovens oprindelige lovtekst.

FSR – danske revisorer har dog bemærkninger til visse af de specifikke

præciseringer m.m., og disse bemærkninger er oplistet nedenfor.

Spe cifik k e be m æ r k n in ger

Ba ga t e lgr æ n se for m a n u e lle t illæ g og n e dsla g , lov for sla ge t § 1 ,

nr. 1 7

Skatteministeren har lagt op til, at der indføres en bagatelgrænse på 5 pct. for,

hvornår der vil skulle gives manuelle nedslag eller tillæg for forhold, som der i

modelberegningen ikke kan tages højde for.

Skatteministeren bedes oplyse, hvorvidt grundejer i forbindelse med

deklarationsfasen eller ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen vil blive gjort

opmærksom på, at der er taget stilling til ejendommens mulige berettigelse til et

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

nedslag eller tillæg for bestemte forhold, herunder hvorledes disse er opgjort

beløbsmæssigt samt vægtningen heraf.

Samtidig anmodes skatteministeren om at oplyse, hvorvidt grundejer herefter vil

kunne klage over vurderingsmyndighedens opgørelse af det mulige

nedslag/tillæg i forhold til bagatelgrænsen. Skatteministeren anmodes om at

tage stilling til grundejers klagemulighed i situationer, hvor nedslaget/tillægget af

vurderingsmyndigheden ansættes til henholdsvis mindre end 5 pct. samt mere

end 5 pct.

Side 2

M om s v e d a n sæ t t e lse a f e j e n dom s- og gr u n dvæ r di, lovf or sla ge t §

1 , n r . 1 8 og 1 9

Skatteministeren foreslår at indsætte § 16, stk. 2, og § 17, stk. 2, i

ejendomsvurderingsloven. Tilføjelsen skal fastlægge betydningen af moms ved

vurderingsansættelsen for både ejendomsværdi og grundværdi.

I forhold til ejendomsværdi skal denne ansættes inklusiv moms, jf. lovforslagets

§ 16, stk. 2. Hvis ejendommen eller selvstændige dele heraf anvendes til andre

formål end beboelse, skal ejendomsværdien af denne del ansættes eksklusiv

moms. Idet der er tale om et objektiv konstaterbart faktisk forhold, må dette

forhold kunne genoptages efter skatteforvaltningsloven § 33. Kan

Skatteministeren bekræfte dette?

Det foreslås ligeledes i ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 1. pkt., at

grundværdien som udgangspunkt ansættes inklusiv moms, men såfremt hele

eller dele af grunden udelukkende kan anvendes til andre formål end beboelse,

vil hele eller dele af grundværdien ansættes eksklusiv moms. Idet der er tale om

et objektivt konstaterbart faktisk forhold ud fra planforhold, må dette forhold

ligeledes kunne genoptages efter skatteforvaltningsloven § 33. Kan

Skatteministeren bekræfte dette?

Skatteministeren bedes oplyse, om det vil fremgå af vurderingsmeddelelsen,

hvorledes ejendomsværdi henholdsvis grundværdi er klassificeret i relation til,

om hele eller dele af værdien skal ansættes inklusiv eller eksklusiv moms.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 2. pkt., at hvis grunden

eller dele heraf kan anvendes til såvel beboelse som andre formål afhænger

moms ved vurderingsansættelsen af den bedste økonomiske anvendelse for

grunden. Det vil således være hele grundværdien, der ansættes i forhold til den

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

bedste økonomiske anvendelse, såfremt grunden kan anvendes til såvel beboelse

som til andre formål.

Hvis den bedste økonomiske anvendelse er beboelse, vil grundværdien ifølge

lovforslaget blive pålagt moms, mens det ikke vil være tilfældet, hvis den bedste

økonomiske anvendelse er andet formål end beboelse. Idet den bedste

økonomiske anvendelse må anses som en skønsmæssig afvejning, skal en

forkert ansættelse korrigeres efter skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 2.

Klagemyndigheden kan kun ændre en skønsmæssig ansættelse, hvis denne er

større end 20 pct., jf. skatteforvaltningsloven § 35h, stk. 2, § 38, stk. 3 og § 45,

stk. 2.

En grænse på 20 pct. blev indført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 og i note 49, 52

og 57 fremgår et eksempel, hvorefter en ejendomsværdi på 1,5 mio. kr. vil

skulle stadfæstes, hvis der ikke er grundlag for at nedsætte denne med mere

end 300.000 kr. (20 pct. af 1,5 mio. kr.). Det samme vil gøre sig gældende for

en grundværdiansættelse på tilsvarende beløb.

Hvis Vurderingsmyndigheden fastsætter en grundværdi ud fra den bedste

økonomiske anvendelse til beboelse og ansætter grundværdien til 1,5 mio. kr.

inklusiv moms, vil det ikke være muligt at påklage Vurderingsmyndighedens

grundværdifastsættelse med baggrund i en påstand om, at den bedste

økonomiske anvendelse er til andet formål. Hvis grundværdiansættelsen i dette

tilfælde skal foretages uden moms, vil det medføre en nedsættelse af

grundværdien på 300.000 kr. Dette er præcis 20 pct., og dermed ikke større end

20 pct., hvorfor klageinstansen ikke har hjemmel til at foretage ændringen.

Skatteministeren bør derfor i skatteforvaltningsloven tage højde for den

omstændighed, at det ikke vil være muligt at påklage en vurdering af den bedste

økonomiske anvendelse, hvorved det ikke er muligt at påklage

Vurderingsmyndighedens pålæg af moms på grundværdien.

En ændring skal foretages ved specifikt at undtage en ansættelse efter

ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 2. pkt., i forhold til

skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3 og § 45, stk. 2 eller ved en

ændring af ordlyden af skatteforvaltningsloven § 35h, stk. 2, § 38, stk. 3 og §

45, stk. 2, således at det ikke er en forudsætning, at ændringen er større end 20

pct., men at ændringen skal være mindst 20 pct..

Side 3

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4

Gr u n dr e sidu a lm e t ode n , lovfor sla ge t s § 1 , n r . 2 2

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger til forslagets § 1, nr. 22

(afsnit 2.10.2), at ”hovedelementerne i grundresidualmodellen lovfæstes”.

Det fremgår videre af lovforslagets specielle bemærkningerne at: ”Forslaget vil

indebære en justering af vurderingsnormen for grunde under

etageboligbebyggelse. Det er ikke investors værdifastsættelse af en ubebygget

grund i et byudviklingsområde, der vil være sigtet i den foreslåede justerede

vurderingsnorm for etageboligbebyggelse, men derimod slutbrugerens

værdiansættelse af grunden, når slutbrugeren har taget sin bolig i brug, så

grundens værdi afspejler værdien af ejendommens beliggenhed.”

FSR – danske revisorer forstår – på baggrund af beskrivelserne i

lovbemærkningerne - grundresidualmetoden således, at enhver ”merværdi” på

en ejendom henføres til grundværdien.

FSR – danske revisorer finder for det første, at det næppe er korrekt, som det

fremhæves i lovbemærkningerne, at en slutbruger foretager nogen særskilt

værdiansættelse af grunden. I forlængelse heraf er det efter FSR – danske

revisorers opfattelse ikke nødvendigvis korrekt, at investors fortjeneste på

projektet (salgspris minus købspris for grunden minus opførelsesomkostninger)

er udtryk for merværdi på grunden. Fortjenesten kan vel i lige så høj grad være

merværdi på bygningerne.

FSR – danske revisorer finder således, at to i øvrigt sammenlignelige grunde må

have samme værdi, uanset at bygherren på den ene grund har været mere

professionel end bygherren på den anden grund, og realiseret en større

fortjeneste på projektet samlet set.

Ved at lovfæste grundresidualmetoden som vurderingsnormen for grundværdien,

er der således efter FSR – danske revisorers opfattelse risiko for, at visse

grundværdier ansættes for højt.

FSR – danske revisorer forstår for det andet den foreslåede bestemmelse

således, at den skal gælde for både eksisterende og kommende grunde, der kan

anvendes eller faktisk anvendes til etageboligbebyggelse. Det forekommer

uklart, hvordan grundresidualmetoden skal anvendes på eksempelvis

eksisterende grunde, der anvendes til etageboligbebyggelse, såfremt den

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

eksisterende bebyggelse på grunden er af ældre dato. FSR – danske revisorer

anmoder om, at det præciseres, hvordan grundværdiresidualmetoden skal

anvendes i sådanne situationer.

Side 5

For t olk n in g a f a n ve n de lse sm u ligh e de r ve d

gr u n dvæ r dia n sæ t t e lse , lovfor sla ge t s § 1 , n r . 2 5

Det følger af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at det overlades til

vurderingsmyndigheden at træffe beslutning om en konkret ejendoms

anvendelsesmuligheder og på dette grundlag træffe afgørelse om

værdiansættelsen af ejendommen.

Efter FSR – danske revisorers opfattelse er det i den forbindelse problematisk, at

grundejer alene kan klage over sin vurdering, hvis denne kan godtgøre, at selve

vurderingen er mere end 20 pct. forkert. Grundejer er således afskåret fra at

klage over elementer i en ejendomsvurdering, som måtte medføre en

nedsættelse af selve ejendomsskatterne (grundskyld, dækningsafgift eller

ejendomsværdiskat) med mere end 20 pct., hvis selve vurderingen af ejendoms-

og grundværdi ikke kan ændres med mere end 20 pct.

Som eksempel kan nævnes en ejendom, der tidligere har været vurderet som en

landbrugsejendom, men som efter det nye vurderingssystem vurderes som en

erhvervsejendom. Hvis grundejer i eksemplet måtte være enig i selve

værdiansættelsen af ejendommen, men ikke i anvendelseskategorien af

ejendommen, er grundejer afskåret fra at klage over dette forhold, fordi det ikke

vil resultere i en ændring af ejendomsvurderingen med mere end 20 pct.

Dette til trods for, at ændringen vil have en beskatningsmæssig betydning, der

er større end 20 pct., idet en landbrugsejendom beskattes ved brug af en

væsentligt lavere grundskyldspromille end øvrige typer af fast ejendom. Samme

forhold vil gøre sig gældende i forhold til eksempelvis dambrug. Dambrug er

specifikt nævnt i de tidligere bemærkninger til ejendomsvurderingsloven som

eksempel på en anvendelse, der kan høre ind under landbrugskategorien.

På nuværende tidspunkt er mange dambrug kategoriseret som

erhvervsejendomme af speciel karakter, og det vil derfor have signifikant

betydning for disse ejendomme, såfremt de kan klassificeres som

landbrugsejendomme. Med de nuværende lovforslag herunder +/- 20 pct.

skønsmarginen vil det ikke være muligt at klage over ejendomsvurderingen for

disse ejendomme, såfremt de kategoriseres som erhvervsejendomme fremfor

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

landbrugsejendomme. Efter vores opfattelse bør klageadgangen derfor udvides

til at omfatte ejendomme, hvor en ændring vil medføre en ændring i

ejendomsvurderingen eller beskatningen med mere end 20 pct.

Kan Skatteministeren bekræfte, at dambrug ved første vurdering vil blive

kategoriseret som landbrugsejendomme, eller at det vil blive muligt at påklage

en forkert anvendelseskode uagtet, at hverken ejendoms- eller grundværdi

ændres med mere end 20 pct.?

Side 6

Tilba ge be t a lin gsor dnin ge n , lovfor sla ge t s § 1 , n r . 3 8 - 6 6

Tilbagebetalingsordningen ses at være et tilbud til de boligejere, der har betalt

skat af en for høj ejendomsvurdering efter det gamle ejendomsvurderingssystem

fra 2011 og frem.

På denne baggrund finder FSR – danske revisorer det overordnet forståeligt, at

tilbagebetalingsordningen ikke nødvendigvis vil kompensere alle ejendomsejere

korrekt – krone for krone, da kompensationsbeløbet netop opgøres uden en

fuldstændig realitetsprøvelse af de gældende vurderinger. På samme måde finder

FSR – danske revisorer det forståeligt, at der opstilles visse generelle betingelser

og effekter knyttet til ordningen.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tilbud om kompensation efter

tilbagebetalingsordningen skal meddeles til ejendomsejeren samtidigt med at

ejendomsvurderingerne udsendes.

FSR – danske revisorer forudsætter, at tilbuddet om kompensation udsendes til

ejendomsejeren i behørig tid inden, at fristen for påklage af den offentlige

ejendomsvurdering udløber. Det vil sige i god tid inden tre måneders fristens

udløb. Ejendomsejere bør således være bekendt både med den nye vurdering og

med kompensationstilbuddet samtidigt, da dette er forudsætningen for, at

ejendomsejerne kan træffe beslutning om klage/kompensation på et så

fyldestgørende grundlag som muligt.

FSR – danske revisorer finder det hensigtsmæssigt, at det sikres, at boligejerne

allerede ved modtagelsen af ejendomsvurderingen og/eller

kompensationstilbuddet oplyses om konsekvenserne af en klagesag set i forhold

til kompensationen. Vi forudsætter på denne baggrund tilsvarende, at der gives

korrekt og tilstrækkelig vejledning til ejendomsejerne i forbindelse med

meddelelsen om kompensationstilbuddet.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 7

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 66, at ejendomsejere, der har påklaget en

ejendomsvurdering eller anmodet om genoptagelse af en ejendomsvurdering

skal tilbagekalde klagen eller anmodningen om genoptagelse for at kunne

modtage kompensationstilbuddet.

Der vil i visse tilfælde kunne være tale om klagesager, der er omfattet af

reglerne om omkostningsdækning. FSR – danske revisorer finder det

betænkeligt, hvis adgangen til at søge omkostningsdækning falder bort, hvis

ejendomsejeren modtager og tiltræder et kompensationstilbud, og i denne

forbindelse har trukket sin klage tilbage.

FSR – danske revisorer opfordrer derfor til, at en klager, der trækker sin klage

tilbage for i stedet at tiltræde et kompensationstilbud, kan oppebære sin

retsstilling i forhold til omkostningsdækning, da det forekommer

uhensigtsmæssigt at vedkommende ejendomsejer skal fastholde sin klage, alene

for at opnå fortsat ret til omkostningsdækning.

Endeligt ønsker FSR – danske revisorer præcisering vedrørende lovforslagets § 1,

nr. 56 – 58.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 56 – 57, at

”Kompensationen splittes ikke op i forhold til de år, hvor de beregnede skatter

har være for høje, og behandles ikke som tilbagebetaling af skatter for de

pågældende år, men som et samlet tilbud om kompensation for de år, som

tilbuddet vedrører.”

Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 58, at ”det følger

af ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 2, at tilbagebetaling skal ske til

ejendommens nuværende ejer eller ejere henholdsvis andre tidligere ejere, der i

forhold til stat eller kommune hæfter for de oprindeligt beregnede skatter i de

tilfælde, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1, skal udbetales

kompensation.”

FSR - danske revisorer anmoder Skatteministeriet om yderligere at redegøre for,

hvorledes en samlet kompensation - uden opsplitning i enkelte år – vil blive

udbetalt i de tilfælde, hvor der har været et eller flere ejerskifter i perioden 2011

– 2019 med den følge, at flere forskellige ejere over perioden er blevet opkrævet

for meget ejendomsværdiskat og/eller grundskyld?

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 8

Afsk a ff e lse n a f gr u n dvæ r diom r å de r

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at den hidtidige opdeling af landet

i grundværdiområder afskaffes. Beslutningen har særligt betydning i forhold til

vurderingsmyndighedens mulighed for at undersøge, om en klageinstans eller

domstols afgørelse om at ændre en grund- eller ejendomsværdiansættelse har

afsmittende effekt på andre ejendomme end den i den konkrete sag

omhandlede.

Hidtil har vurderingsmyndigheden kunnet foretage denne vurdering ud fra de

øvrige ejendomme beliggende i det berørte grundværdiområde. Ved at afskaffe

grundværdiområderne vanskeliggøres denne opgave, idet det ikke længere vil

være muligt at normere revisionsadgangen ud fra grundværdiområdet.

Det fremgår ikke af lovforslaget eller bemærkningerne hertil, hvordan man

konkret vil sikre sig, at ejendomme, der vil være berørt af en afgørelse fra en

klageinstans eller en domstol, underlægges revisionsbestemmelserne.

Skatteministeren anmodes om at redegøre for, hvordan dette sikres, herunder

redegøre for grundejers mulighed for at opnå indsigt i de referenceejendomme,

der har været anvendt ved grund- eller ejendomsværdiansættelsen for

grundejers ejendom.

Manglende modtagelse af ejendomsværdi for formuebeskattede selskaber:

Efter den tidligere gældende vurderingslov fastsættes der en grund- og

ejendomsværdi for alle typer af fast ejendom.

Det følger imidlertid af ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 3, at der for

erhvervsejendomme fremadrettet ikke ansættes en ejendomsværdi, hvis der på

vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 a i lov om

kommunal ejendomsskat. Der ses ikke med nærværende lovforslag at være

taget nærmere stilling til den udfordring, som den nuværende formulering af

ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 3, vil medføre for formuebeskattede

selskaber.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, at der i særlige tilfælde - på ejers

foranledning og mod betaling af et gebyr - kan ansættes en ejendomsværdi, hvis

det er nødvendigt for ansættelse af bo- og arveafgift.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det kan således konstateres, at der med det nye lovforslag ikke er ændret på det

forhold, at der fremadrettet alene ansættes en ejendomsværdi, hvis dette tjener

et beskatningsmæssigt formål i ejendomsvurderingslovens forstand. Et eksempel

herpå er erhvervsejendomme beliggende i en kommune, hvor der opkræves

dækningsafgift.

Ændringen medfører, at ejendomme der på vurderingstidspunktet ikke betaler

dækningsafgift, ikke længere vil modtage en ejendomsværdi. Ligeledes ses der

ikke at være mulighed for at anmode om en sådan ejendomsværdi, hvis dette

skal bruges til et beskatningsmæssigt formål andet end dem, som er oplistet i

ejendomsvurderingsloven.

Ændringen får betydning for formuebeskattede selskaber. Det følger således af

selskabsskattelovens § 14, stk. 5, at fast ejendom skal medregnes til den i

indkomståret fastsatte ejendomsværdi.

For formuebeskattede selskaber har det derfor fortsat skattemæssig betydning,

at der udfærdiges en ejendomsværdi, selvom der måtte være tale om

ejendomme beliggende i en kommune, der eksempelvis ikke opkræver

dækningsafgift.

Det er vores opfattelse, at bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven bør

tilpasses, således at formuebeskattede selskaber - efter anmodning - kan få

udarbejdet en ejendomsværdi til brug for indkomstopgørelsen.

Såfremt der ikke tages højde herfor i ejendomsvurderingsloven, risikerer flere

formuebeskattede selskaber at stå i en situation, hvor nogle af selskabets

ejendomme modtager en ejendomsværdi, mens andre ikke længere modtager en

sådan.

Dette vil efter vores opfattelse medføre en uhensigtsmæssig situation for

selskaber, der er underlagt selskabsskattelovens bestemmelser om

formuebeskatning, idet der vil skulle foretages en handelsværdiopgørelse for

visse ejendomme, mens andre ejendomme skal værdiansættes svarende til den

modtagne ejendomsværdi. En sådan situation vil, efter vores opfattelse, være

uforholdsmæssigt ressourcekrævende for formuebeskattede selskaber.

Side 9

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FSR – danske revisorer står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Side 10

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Skattekonsulent

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

KL høringssvar vedr. forslag til ændring af

ejendomsvurderingsloven mm

KL takker for modtagelsen af forslag til lov om ændring af

ejendomsvurdering mm.

Lovforslaget indeholder en række ændringer og justeringer af den

aktuelle lovgivning vedr. ejendomsvurderinger mv., som trådte i kraft 1.

januar 2018. Ejendomsvurderingsloven - og dermed lovforslaget – har

stor relevans for kommunerne, bl.a. i forhold til at sikre et

hensigtsmæssigt myndighedssamarbejde over for borgerne omkring

skatteopkrævningen, samt vurderingsmyndighedens mere konkrete brug

af kommunale data i det nye vurderingssystem. Nærværende høringssvar

skal læses i forlængelse af KL’s høringssvar af 18. april 2017 vedrørende

samme lovkompleks.

Lovforslaget indeholder en række ændringer og præciseringer af den

metode, som vurderingsmyndigheden påtænker at anvende i de

kommende ejendomsvurderinger. KL vil gerne kvittere for, at

vurderingsmyndigheden med lovforslaget tager et vigtigt skridt ift. at sikre

større klarhed om vurderingsmetoden ifbm. det nye

ejendomsvurderingssystem.

KL har derudover følgende bemærkninger til lovforslaget, som uddybes i

det følgende:

1. I forlængelse af den øgede brug af BBR-oplysninger ønsker KL

en snarlig drøftelse af hhv. høringsprocessen samt de

økonomiske konsekvenser af den kommende BBR-instruks,

2. KL mener, at samtlige afledte kommunale opgaver ifbm.

deklarationsprocessen bør fastlægges og kompenseres

økonomisk, ud fra princippet om at det er vurderingsmyndigheden

der varetager den direkte borgerkontakt,

3. KL kvitterer for den mere nuancerede anvendelse af

planoplysninger i det nye system og påpeger desuden, at

plandata ikke er ”uklare”, men blot lavet til et andet formål,

4. KL tager brugen af kommunale byggeretsservitutter til

efterretning, samtidig med at det forudsættes, at

vurderingsmyndigheden trækker disse direkte fra Tinglysning.dk,

5. Det påpeges, at kommunerne har behov for at få information fra

vurderingsmyndigheden om fordelingen af kompensationsbeløbet

pr. skatteår,

Dato: 31. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05846

Dok. ID: 2823551

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

6. Der gøres opmærksom på, at udbetalinger af kompensation

fortsat bør ske til den/de boligejere, der har retmæssigt krav på

kompensationsbeløbene.

Ad 1. Anvendelse af BBR-oplysninger

KL er enig i, at BBR-oplysninger er relevante data i sammenhæng med

vurderingen. Isoleret set finder KL, at lovforslaget angiver nogle

præciseringer, der for Skattemyndigheden kan være relevante i

forbindelse med et forventeligt antal klagesager.

KL vil i forbindelse med nærværende lovforslag dog også gøre

opmærksom på, at der i øjeblikket foregår en dialog mellem KL og

diverse styrelser under Skatteministeriet, som kan berøre BBR og den

samlede kommunale opgaveportefølje. I lyset af bl.a. denne dialog har

KL efterlyst planen for den officielle høringsproces af den nye BBR-

instruks. KL kan samtidig konstatere, at indholdet i BBR-instruksen af

UFST er blevet anvist implementeret i BBR-systemet, selv om den ikke

har været sendt i officiel høring hos KL og kommunerne. Det er

forventeligt, at der via instruksen vil komme en række nye kommunale

opgaver, hvorfor KL imødeser, at departementet snarest muligt vender

tilbage med henblik på en drøftelse af hhv. høringsprocessen og de

økonomiske konsekvenser af instruksen.

KL skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at den pågående

dialog mellem KL og diverse styrelser under Skatteministeriet vedr.

diverse databehov til brug for vurderingen kan medføre behov for

ændringer i vurderingsloven.

Ad 2. Samtlige kommunale opgaver ifbm. deklarationsprocessen bør

fastlægges

I forbindelse med de kommende ejendomsvurderinger planlægger

vurderingsmyndigheden at anvende en ny vurderingsmetode hvor man

aktivt deklarere en række data, herunder data fra kommunerne, over for

boligejerne.

KL er bekymret for, at vurderingsstyrelsens nye og langt mere

omfattende brug af kommunale data vil afføde en række utilsigtede

borgerhenvendelser direkte til kommunerne, hvilket bekræftes af

vurderingsstyrelsens aktuelle test af den kommende deklarationsproces,

der allerede har udløst ekstraordinært mange borgerhenvendelser i

kommunerne.

Det fremgår klart af lovforslaget, at det ift. planoplysninger er

Skatteforvaltningen, der sagsbehandler eventuelle borgerhenvendelser.

Der bør ske en lignende præcisering af den kommunale rolle i

deklarationsprocessen, hvad angår de øvrige kommunale data, herunder

især på BBR-området. Sekretariatet er endvidere blevet oplyst om, at

vurderingsmyndigheden påtænker at deklarere oplysninger overfor

borgerne én kommune ad gangen. Dette vil lægge unødigt pres på

ressourceallokering i den enkelte kommune.

Dato: 31. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05846

Dok. ID: 2823551

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fastlæggelse af opgaver ifbm. deklarationsprocessen mv. bør med

baggrund i ovenstående ske på bekendtgørelsesniveau, og KL ser frem

til videre dialog herom samt drøftelse af økonomiske konsekvenser heraf.

Dato: 31. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05846

Dok. ID: 2823551

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

Ad 3. Anvendelse af plangrundlag til fastsættelse af grundværdier

Det er meget positivt, at vurderingsmyndigheden med lovforslaget lægger

op til en mere nuanceret anvendelse af plangrundlaget i det kommende

vurderingssystem. Lokalplaner regulerer ofte på områdeniveau (fremfor

på matrikelniveau), fordi dette bedst understøtter en byudviklingsproces.

Bl.a. derfor er plandata ikke altid egnede til at vurdere muligheder på en

specifik matrikel 1:1.

Det skal i den forbindelse præciseres, at plandata på områdeniveau ikke

er ”uklare” data. Planloven indeholder heller ikke krav om – eller

mulighed for – at lokalplaner indeholder information om fx en grunds

faktiske udnyttelse. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis lovforslaget i

højere grad afspejler, at plandata er lavet til et andet formål (udvikling af

byer) og derfor ikke i sig selv er mangelfulde.

Ad 4. Præcisering af brug af kommunale byggeretsservitutter

Det tages til efterretning, at vurderingsstyrelsen fremover også ønsker at

inddrage byggeretsservitutter påtegnet af kommunerne i medfør af

planloven. Det lægges samtidig til grund, at disse byggeretsservitutter

fremgår af tinglysning.dk, og at ændringen derfor ikke medfører

meropgaver for kommunerne.

Ad 5. Justering af tilbagebetalingsordningen - kompensationsbeløb

udbetales som ét samlet beløb

KL er enige i hensigten med, at tilpasning af lovgivningen skal være med

til at sikre mere retvisende, gennemskuelige og ensartede

ejendomsvurderinger, samtidig med at det nye

ejendomsvurderingssystem gøres enklere at administrere.

KL vurderer imidlertid, at lovforslaget indeholder elementer, som kan

skabe usikkerhed for boligejerne og kommunerne, og som dermed kan

svække gennemskueligheden. Det kommer særligt til udtryk, når man i

lovforslaget lægger op til, at kompensationer til boligejerne ikke skal ske

ud fra de oprindeligt beregnede skatter, som de er beregnet på grundlag

af, men i stedet som én samlet kompensation.

I forbindelse med udbetalingen af kompensationsbeløbet vil kommunerne

uanset afregning til boligejer have brug for at kunne kontere

udbetalingerne på de respektive skatteår for derigennem at sikre, at

beløb til udbetaling til enhver tid sker til den oprindelige ejer for det

enkelte skatteår. Da kompensationsperioden jf. lovforslaget kan gå helt

tilbage til 2011, er der stor sandsynlighed for, at kompensationsbeløbet

skal deles mellem flere tidligere og nuværende ejere.

Ad 6. Afgivelse af kompensationstilbud – retsvirkninger i forhold til

nuværende ejer og tidligere ejer

I forbindelse med Skatteforvaltningens afgivelse af kompensationstilbud,

lægges der op til, at i de tilfælde, hvor ejendommen handles efter, at der

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

er afgivet kompensationstilbud, vil det være op til ny ejer at sikre sig sin

andel af kompensationstilbuddet fx via refusionsopgørelsen.

KL er betænkelig ved lovforslaget, som giver Skatteforvaltningen adgang

til at foretage udbetalinger af kompensationsbeløb til boligejere, der ikke

har krav på udbetalingen med henvisning til en afklaring inter partes.

Hvilken retsstilling efterlader det ny ejer i, hvis sælger ikke medvirker?

Det er KL´s opfattelse, at udbetalinger fortsat skal ske til den/de

boligejere, der har retmæssigt krav på kompensationsbeløbene.

KL ser frem til at modtage lovforslaget i økonomisk høring.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

Dato: 31. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05846

Dok. ID: 2823551

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Berit Mathiesen

Chefkonsulent

Tine Killian Garbers

Specialkonsulent

Michael Møller

Specialkonsulent

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Byens Udvikling

Teknik- og Miljøforvaltningen

Til Skatteministeriet

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningens,

høringssvar til forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal

ejendomsskat og skatteforvaltningsloven J.nr. 2018-

8557

Skatteministeriet har den 14. oktober 2019 sendt forslagslag til

lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat

og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og

ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og

retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.) i

høring med frist den 31. oktober 2019.

Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer er følgende:

Det følger bl.a. af forslag til den nye § 20a, at for ejendomme

beliggende i byzone og sommerhusområde, hvor

oplysninger om ejendommens anvendelse og udnyttelse ikke

er registreret i Plandataregistret, eller registret ikke

indeholder tilstrækkelige oplysninger til at vurdere

ejendommen, ansættes grundværdien efter den faktiske

anvendelse og den udnyttelse, som er mulig efter det

bygningsreglement, der er gældende på

vurderingstidspunktet, jf. § 5, jf. stk. 2.

Københavns Kommune forstår bemærkningerne således, at

såfremt der ikke i planregistreret er givet tilstrækkelige

oplysninger til at fastsætte ejendomsværdien, vil

skattemyndighederne kunne se bort fra oplysningerne i

registret. Københavns Kommune bemærker i den forbindelse,

at det fremover nøje bør følges i hvilket omfang, at

skattemyndighederne gør brug af Plandata-oplysningerne til

ejendomsvurderingerne. Det er kommunens oplevelse, at

Københavns Kommunes lokalplaner passer dårligt ind i

systemet, og at indberetning i systemet samtidig medfører en

betydelige administrativ byrde. Hvis det viser sig, at dataene

på sigt ikke anvendes, så bør den administrative byrde

begrænses.

Det følger af forslagets ændringer til § 17, stk. 2, at forskrifter

udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig

regulering som nævnt i lovens §§ 18 og 19 også skal omfatte

30. oktober 2019

Sagsnummer

2018-0251234

Dokumentnummer

2018-0251234-32

Byens Udvikling

Byplan Syd

Njalsgade 13

Postboks 348

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Byplan Syd

2/2

servitutter om byggeretter, der er påtegnet af

kommunalbestyrelsen efter § 42 i lov om planlægning.

Københavns Kommune ønsker i den forbindelse at få

præciseret, hvor skattemyndighederne vil indhente

oplysningen om § 42-påtegningen, og om forslaget vil

medføre en ekstra byrde i form af registrering af påtegningen

i Plandata-registreret.

Marie Kirkebæk

Enhedschef,

Byplan Syd

Teknik- og Miljøforvaltningen

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

31. oktober 2019

1 af 4

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: [email protected], [email protected] og [email protected]

Høringssvaret er sendt elektronisk til

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven,

j.nr. 2018 - 8557

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til Lov om ændring

af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og

skatteforvaltningsloven, som er sendt i høring den 14. oktober 2019.

Ejendomsvurderingerne og ejendomsbeskatningen er af meget stor betydning for det danske

fødevareerhverv. Landbrug & Fødevarer værdsætter derfor den hidtidige gode dialog med

Skatteministeriet om det fremtidige ejendomsvurderingssystem.

Vores generelle bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden tekniske bemærkninger fra

vores rådgivningscenter, SEGES.

Ændring af ejendomsvurderingsloven § 10, stk. 1. nr. 3, jf. høringsforslagets § 1, nr. 15 (vurdering af

ejendomme i andelsforeninger)

Skatteministeriet foreslår, at indarbejde en konsekvensrettelse i ejendomsvurderingsloven § 10, stk.

1, nr. 3, idet henvisningen til § 3, stk. 1, nr. 4 bliver til § 3, stk. 1 nr. 5, jf. høringsforslagets § 1, nr. 15.

Når § 10, stk. 1, nr. 3 alligevel ændres, foreslår Landbrug & Fødevarer, at bestemmelsen samtidig

præciseres, således at andelsforeninger også modtager ejendomsvurderinger med henblik på at

bevare den nødvendige retssikkerhed i forhold til beskatningsgrundlaget for andelsforeningerne.

Andelsforeningerne er formuebeskattet, og anvender derfor ejendomsværdien (den offentlige

vurdering) i forbindelse med den løbende beskatning. Landbrug & Fødevarer finder det problematisk,

at andelsforeningerne ikke allerede i forbindelse med lovens tilblivelse i 2017 er vurderingsberettiget,

ligesom andelsboligforeningerne er.

Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at § 10, stk. 1, nr. 3 udformes således:

”Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr.

hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal betales

dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages

fordeling efter § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger

og andelsforeninger,

jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3,

jf. dog stk. 2.”

Baggrunden er, at andelsforeninger som defineret i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3 skal anvende

ejendomsværdien ved opgørelsen af andelselselskabets formueskattegrundlag hvert år ved

indkomståret udgang, jf. selskabsskatteloven § 14, stk. 5.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 4

Af selskabsskatteloven § 14, stk. 5 fremgår endvidere, at handelsværdien skal anvendes, såfremt

der ikke forefindes en ejendomsværdi. Landbrug & Fødevarer finder det retssikkerhedsmæssigt

uforsvarligt, at andelsbeskattede selskaber fremadrettet hvert år dels skal anvende ressourcer på at

finde en handelsværdi, dels skal leve med usikkerheden omkring fastsættelsen af handelsværdien –

og dermed beskatningsgrundlaget. Dette kan ikke have været den politiske intention.

Nødvendige tilpasninger af ejendomsvurderingsloven

Når ejendomsvurderingsloven alligevel revideres, foreslår Landbrug & Fødevarer at øvrige

nødvendige tilpasninger også gennemføres i denne sammenhæng. Til dette har vi følgende

bemærkninger.

Skematiske og periodiske vurderinger af landbrugsejendomme

Landbrug & Fødevarer er fortsat stærkt bekymret for, at der ikke i fremtiden udarbejdes skematiske

og periodiske ejendomsvurderinger af landbrugsejendomme.

Indtil vedtagelsen af den nye ejendomsvurderingslov i juni 2017 blev der gennemført periodiske

vurderinger af alle ejendomme i Danmark, herunder landbrugsejendomme. Dette princip var ligeledes

udgangspunktet i Aftalen om et nyt ejendomssystem fra november 2016.

Aftalen fastslår i pkt. 1.1: ”Der

ansættes fortsat en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig

grundværdi”

og ”Ved

ejendomsværdien forstås værdien af ejendommen i dens helhed, dvs. den

samlede værdi af grundareal og bygninger”.

Endvidere: ”Ejendommene

vurderes ved almindelige

vurderinger hvert andet år pr. 1. september. Ejerboliger vurderes i lige år og øvrige ejendomme i

ulige”.

I den vedtagne ejendomsvurderingslov blev landbrugsejendomme imidlertid undtaget fra de

periodiske vurderinger, da vurderingerne ikke tjener et ”beskatningsmæssigt

formål”.

Den nye vurderingsmodel for landbrugsejendomme giver væsentlige bekymringer og stor usikkerhed

ved generationsskifte i landbrugssektoren. Det betyder nemlig, at ejere af landbrugsejendomme der

skal generationsskifte er overladt til ad hoc-vurderingen i § 11 ved opgørelse af bo- og gaveafgiften

(”generationsskifteskatten”) efter det såkaldte 1982-cirkulære.

Med en ad-hoc vurdering efter § 11 mister parterne forudberegnelighed og retssikkerhed for den

skattemæssige håndtering af generationsskiftet. En manglende periodisk vurdering ud fra statiske

principper vanskeliggør dermed generationsskiftet, og skaber ikke kun utryghed i forhold til ejerne,

men også til næste generation, kunder og kreditorer.

Bekymringerne skyldes ikke mindst, at Skattestyrelsens foreløbige arbejde med at konkretisere

principperne for de kommende § 11-vurderinger vækker en usikkerhed for, at § 11-vurderingerne i

praksis bliver baseret på nogen principper, der er fundamentalt anderledes end forudsat efter

ejendomsvurderingslovens generelle vurderingsnorm i § 15. Udover at dette isoleret set vil være

retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt, vil det i praksis indebære en stor risiko for en utilsigtet øget

beskatning.

Problematikken omkring forhøjet vurderinger som konsekvens af en uhensigtsmæssig

vurderingsnorm indskærpes yderligere med regeringens varsel om en forhøjelse af bo- og

gaveafgiften fra 5 pct. (i 2020) til 15 pct., som kun vil bidrage til et yderligere kapitaldræn af

virksomhederne.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 4

Landbrug & Fødevarer ønsker at værne om generationsskifterne i et i øvrigt økonomisk sårbart

erhverv. Vi lægger derfor afgørende vægt på, at landbrugsejendomme, der er egentlige

erhvervsvirksomheder, ved generationsskifte ikke værdiansættes højere, end afkast/forrentning kan

bære. Derfor skal vurderingsgrundlaget også inddrage afkast/forrentning på samme måde, som det

gælder for andre erhvervsejendomme. Landbrug & Fødevarer foreslår, at der indføres en

selvstændig bestemmelse i ejendomsvurderingsloven med en skematiseret vurderingsnorm for

landbrugs- og skovejendomme. I vurderingsgrundlaget bør indgå de nævnte afkastbetragtninger,

men også andre faste parametre, som vi kender fra vurderingen af øvrige erhvervsejendomme i §

34. Herved værdiansættes landbrugs- og skovejendomme ikke højere, end afkast/forrentning kan

bære. I vurderingen bør også indgå faste elementer af væsentlig betydning for vurderingen som f.eks.

oplysninger fra offentlige registre, grund- og bygningsarealer samt hensynet til hektarpriser ved salg

eller forpagtning og forretningskrav.

Vi foreslår endvidere, at vurderingerne udarbejdes periodisk, f.eks. hvert andet år. Med denne model

sikres ligebehandling og samme grad af retssikkerhed for alle ejere uanset ejendomstype. Ved at

afskære en gruppe ejendomme for periodiske vurderinger stilles de ringere end andre.

Med forslaget vil vurderingerne og beskatningen holdes på det nuværende niveau, som det er aftalt

i forliget om ejendomsbeskatning. Forslag har derfor ikke provenumæssige konsekvenser for staten.

Udvidet definition af produktionsjord i ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2

Med den nye ejendomsvurderingslov fra 2017 er reglerne for beskatning af industrijord og

produktionsjord blevet strammere. Af ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2 følger i dag en meget

snæver definition af produktionsjord, som er en udmøntning af forliget ”Tryghed om

boligbeskatningen” mellem den daværende VLAK-regering, S, DF og RV.

Af § 28, stk. 2 følger:

”Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende landbrugsejendomme eller

skovejendomme, hvis sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet

fredskovspligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig

regulering kan anvendes til andre formål”.

I forarbejderne fremgår det endvidere at:

”Er

eksempelvis et areal tilhørende en landbrugsejendom omfattet af en lokalplan, der tillader

opførelse af byggeri på arealet, vil dette areal ikke blive anset som produktionsjord og vil heller ikke

være omfattet af fremskrivningsordningen.”

Der er således tale om en meget afgrænset definition, som kun omfatter landbrugsmæssige formål i

snæver forstand. Som konsekvens vil al anden benyttelse af jorden blive kvalificeret som industrijord.

En landmand der f.eks. sår pil eller andre energiafgrøder får kategoriseret sin jord som

produktionsjord, hvormed jorden bliver vurderet og beskattet derefter. Vælger den samme landmand

i stedet at etablere klimavenlige solceller på sin mark, vil jorden blive klassificeret som industrijord,

som er underlagt en væsentligt højere beskatning end produktionsjord.

Som led i vores fælles samfundsmæssige ansvar om at fremme den grønne omstilling finder

Landbrug & Fødevarer det uhensigtsmæssigt, at en landmand med solceller på markerne beskattes

markant hårdere, end hvis han på samme jord dyrker traditionelle energiafgrøder.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at ejendomsvurderingsloven ændres, så definitionen af

produktionsjord i ejendomsvurderingsloven § 28, stk. 2 udvides til også at omfatte solceller og andre

vedvarende energianlæg.

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 4

Ændring af overgangsordningen i ejendomsvurderingsloven § 83

Landbrug & Fødevarer foreslår, at ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 5. pkt. ændres.

Bestemmelsen er affattet således:

”Hvis ejendommen efterfølgende ændres på en sådan måde, at betingelserne for omvurdering efter

§ 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter denne lov, medmindre der er tale om

ændringer, der ikke sker på ejerens eller ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har

indflydelse på ændringen.”

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at der skal foretages omvurdering, hvis

en ejendoms grundareal ændres med mindst 25 m

Vi anmoder om, at ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 5. pkt. ændres, så ejere af mindre

landejendomme, der har valgt overgangsordningen, kan fortsætte i ordningen, selv om de indgår i

aftaler om jordfordeling, hvad enten det er efter jordfordelingsloven eller som led i privat arrangerede

jordbytter/jordfordelinger. Overgangsordningen bør endvidere gælde for ejerskifter mellem en eller

flere parter, hvor ejerne deltager i ejerskifte/ombytning af jord.

Problemet med de gældende regler er, at man ikke kan afstå arealer - f.eks. i en jordfordeling – hvis

der er tale om mere end 24 m

og ejeren gerne vil fastholde overgangsordningen. Det er vores

opfattelse, at der er en betydelig risiko for, at jordfordelinger, bytning af jord, ejerskifter mv. vil gå helt

i stå, hvis bare én af ejerne har valgt overgangsordningen. Selvom der f.eks. er 20 andre ejere af

ejendomme, der gerne vil deltage i jordfordelinger, bytning af jord, mageskifter mv., kan en enkelt

ejer således spærre for en ellers fornuftig jordfordeling.

Det er vores opfattelse, at Folketinget ud fra et samfunds-, natur-, arronderingsmæssigt og

økonomisk synspunkt bør udarbejde en ændring af overgangsreglen i ejendomsvurderingslovens §

83, stk. 4, 5. pkt. Som en del af regeringens Hjælpepakke til Landbruget fra den 28. september 2018

afsættes samlet 160 mio. kr. til jordfordelingsprojekter. Uden den foreslåede ændring vil regeringens

og aftalepartiernes ambitioner på området nok ikke være gennemførbare.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Anders Gleerup

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lisa Sørensen <[email protected]>

14. oktober 2019 12:31

JP-Lovgivning og Økonomi; Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg;

Anders Gleerup

VS: Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven mv.

Til rette vedkommende

Under henvisning til j.nr. 2018-8557

Lokale og Anlægsfonden har intet at bemærke til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.

På vegne af direktør Esben Danielsen

Med venlig hilsen

Lisa Sørensen

Sekretær

Lokale og Anlægsfonden/

The Danish Foundation for Culture and Sports Facilites

Kanonbådsvej 4A

DK-1437 København K

Tel. +45 3283 0330

Mob. +45 25801641

E-mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Web:

www.loa-fonden.dk

___

Fra:

Lisa Sørensen

Sendt:

14. oktober 2019 11:42

Til:

Karl Andersen <[email protected]>; Esben Danielsen <[email protected]>

Emne:

VS: Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.

Har I bemærkninger her til? Kh Lisa

Fra:

Christoffer Marquardt Pahle <[email protected]>

Til:

Retssikkerhed

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

JP-

Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen

Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>;

Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Fonden <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring af høringsparter på høringslisten over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.

Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv. i ekstern høring.

Der vedhæftes:

Lovforslag

Resumé

Høringsbrev

Høringsliste

Eventuelle bemærkninger skal være Skatteministeriet i hænde senest

den 31. oktober 2019.

Den korte frist

beklages.

Med venlig hilsen

Christoffer Marquardt Pahle

Specialkonsulent

Ejendomme, Boer og Gæld

Tel.

Mail

+45 72 37 09 95

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Anders Gleerup

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Line Maria Jørgensen <[email protected]>

17. oktober 2019 09:15

JP-Lovgivning og Økonomi; Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg;

Anders Gleerup

Journalnr. 2018-8557

Kære,

Miljøstyrelsen har ikke nogen bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven

mv.

Line Maria Jørgensen

AC-fuldmægtig | Jura

+45 23 82 61 73 | [email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren





Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

København K, 1402

Dato:

31. oktober 2019

Forening/Medlem:

- /-

Vores sagsnummer:

Emne: Høring om forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven m.v. Deres j.nr. 2018-

8557.

Parcelhusejernes Landsforening (PL) har i nærværende svar valgt primært at fokusere på

elementer i lovforslaget med speciel betydning for parcelhusejere.

Af vores kommentarer skal vi tillade os uprioriteret i punktform at fremhæve nogle af elementer i

vort høringssvar. Disse udbygges i gennemgangen, som PL har valgt at lade følge punktopdelingen

i ”Be ærk i ger til lovforslaget”.

1. Der ses ikke anført nogen løsning af situationer, hvor der ikke kan ske udbetaling af

kompensation, f.eks. hvor der er tale om lukkede dødsboer, konkursboer, skilsmisseboer

eller hvor tidligere ejer(e) ganske enkelt ikke kan findes. PL´s utraditionelle forslag er, at

dette løses ved at der i sådanne situationer indføres det princip, at delbeløbet efter en

indsigelsesperiode tilfalder

”eje do

e ” repræse teret ved ejere på

opgørelsestidspunktet. Dette ud fra en betragtning om, at sådanne beløb ud over den på

tidspunktet værende ejer også knytter sig til selve ejendommen.

2. Der foreslås en - efter PL´s opfattelse - negativ motivering til at tilbagekalde eller undlade

at klage, so der ikke ses belæg for i ”Forlig o et yt eje do svurderi gssyste ”. Dette

vil påvirke specielt ejere, der står foran hussalg, de ressourcesvageste ejere samt ældre. PL

mener, at en oplysningskampagne positivt vil kunne bibringe ejere en forståelse af,

hvorvidt det er rimeligt at fastholde tidligere klage og eller lave en klage over den nye

vurdering.

3. Politisk må man acceptere, at det vurderings-og skattekompleks, som man selv har været

med til at lade udvikle sig over en lang årrække også indebærer, at parcelhusejer skal

kunne klage, hvis der kommer nye informationer. I forvejen må 20 %´s reglen og det

Parcelhusejernes Landsforening, sekretariatet

Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse

Tlf. 70 20 19 77 (9-15), [email protected]

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

urimelige gebyr anses for rimelig prohibitiv for lysten til at klage. PL forstår udmærket den

frygt, der er for de store o kost i ger, so ”for a ge klager” vil udløse. Me PL foreslår,

at a udover i for atio ska pag er utraditio elt overvejer ”e præ ie” til alle ove i

kompensationsbeløbet for at trække klager tilbage subsidiært ikke at klage. Det kunne

være en form for undskyldning for de gener, som man har påført så mange parcelhusejere,

og selv om det af mange sikkert vil blive udlagt som værende en

”du

ebøde”, så vil det

økonomisk og pædagogisk være et fornuftigt tiltag. Dette også set i betragtning af,

husejerne i flere år helt har været afskåret fra at påklage vurderingerne.

4. Der ses en mulig tvist mellem nuværende og tidligere ejere, idet der er tillagt klageadgang

til flere parter, således at udbetaling af kompensation i visse situationer tilsyneladende vil

kunne risikere at skulle udskydes for flere end den, der klager. Der ses endvidere ikke

nogen myndighedspligt til at orientere anden part om, at der er klaget af en anden

berettiget part. (2.12.1.)

PL ser ikke i ”Forlig o et yt eje do svurderi gssyste ” oge baggru d for at i dføre

et minimum på 200 kr. for kompensationsbeløb. (2.12.1.)

6. Det anføres i bemærkningerne, at modtagere af kompensationsbeløb, der har haft

ejendomsskatter med i beregningen af udlejede værelser/boliger med henvisning til

lejelovgivningen, skal genåbne huslejeberegningerne. PL vurderer, at det vil være meget

omstændeligt og bekosteligt for de ejere, der har haft udlejning, hvor der er valgt en

ordning, hvor der er i beregningen er medtaget ejendomsskatter. Det, at skulle beregne for

meget opkrævet leje, finde tidligere lejere, samt tilbagebetale for meget betalt husleje, vil i

visse situationer være et uløseligt problem for mange parcelhusejere. Parcelhusejerne har

f.eks. ingen adgang har til at kunne lokalisere en tidligere lejer, og PL kan forudse, at et

sådant krav vil kunne generere mange tvister. (2.12.1.)

7. PL forudser, at der ved en slutopgørelse over kompensationsordningen, alt efter om PL´s

punkt 1) og punkt 5) tilgodeses, vil være et resterende uanbringeligt millionbeløb. Denne

pulje er opbygget på baggrund af en uretmæssigt opkrævet skat, som der ikke er

lovgivningsmæssigt belæg for, at Staten beholder. Der skal sikkert dykkes langt ned i de

kreative løsninger for at komme ud af dette problem. En kreativ løsning kunne være, at

dette beløb tilbageføres til boligejerne, f.eks. ved en engangsjustering af

skatteopkrævningen for alle boligejere i 2025.

8. Forslaget lægger op til, at når en grundværdiansættelse underkendes af en anke- eller

retssagsafgørelse, skal videreførelsesperioden kun være på 6 år. PL foreslår, at i stedet for

et automatisk udløb, skal vurderingsmyndigheden se på rimeligheden i en tilbagevenden til

den statistiske vurderingsmetode. Findes en ændring nødvendig, skal borgeren kontaktes

for, at denne kan fremføre sin holdning således, at der kan undgås en ny klagesag, hvis

denne stadig mener at have belæg for den tidligere besluttede ændring. (2.13.2.1.)

Parcelhusejernes Landsforening, sekretariatet

Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse

Tlf. 70 20 19 77 (9-15), [email protected]

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

9. Den foreslåede begrænsning i revisionsadgangen til manuelt at ændre

grundværdiansættelser for andre ejerboliger i et område, hvor en klager har fået medhold i

en konkret klage- eller retssag, finder PL yderst beklagelig. Det må være således, hvilket

også er begrænsende for antallet af klager, at et medhold udløser tilretning af

tilnærmelsesvis sammenlignelige grunde. Det, som her i forslaget at ville stille som

betingelse, at den resulterende omvurdering for andre skal være på mere end 20 %

afvigelse er at indføre en forskelsbehandling af borgerne. (2.13.2.3.)

Med venlig hilsen

Parcelhusejernes Landsforening

Allan Malskær

Cand.polit., landsformand

Parcelhusejernes Landsforening, sekretariatet

Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse

Tlf. 70 20 19 77 (9-15), [email protected]

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Departementet

Fremsendes pr. e-mail til:

[email protected], [email protected]

[email protected], [email protected],

Skatteankestyrelsen

Ved Vesterport 6, 6. sal

1612 København V

www.skatteankestyrelsen.dk

Telefon

Vores sagsnr.

Jeres sagsnr.

33760909

19-0093346

2018-8557

Høringssvar

–

Udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurde-

ringsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendoms-

skat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendoms-

værdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager og andre

tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)

Skatteankestyrelsen har den 14. oktober 2019 fra Skatteministeriets departement modta-

get udkast til lovforslag om forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven

(Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og

retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.)

Det er overordnet styrelsens vurdering, at udkastet samlet set vil tilvejebringe et mere

sikkert og klart administrationsgrundlag for ejendomsvurderingerne. Det er efter styrel-

sens opfattelse positivt.

Udkastets § 1, nr. 17

Udkastets § 1, nr. 17, indeholder en bagatelgrænse for, hvornår Skatteforvaltningen skal

give et manuelt tillæg eller et nedslag. I den forbindelse kunne det muligvis være hen-

sigtsmæssigt og bidrage til en nemmere operationalisering af administrationen af be-

stemmelsen, såfremt udkastet til bemærkninger lidt nærmere kom ind på bestemmelsen

i forhold til klagesituationen, herunder eventuelt med eksempler. Det kunne fx være be-

stemmelsens samspil med skatteforvaltningslovens regler om klagemyndighedernes be-

grænsede adgang til alene at ændre en ansættelse i en vurdering, såfremt ændringen er

større end 20 pct. af den påklagede ansættelse.

Udkastets § 1, nr. 22

Styrelsens forstår udkastets § 1, nr. 22, således, at grundresidualmetoden foreslås lovfæ-

stet for så vidt angår etageejendomme. Det bemærkes, at det også her vil kunne bidrage

Cvr-nr. 10 24 28 94

www.skatteankestyrelsen.dk

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

positivt til administrationen, hvis bemærkningerne til udkastet suppleres med uddy-

bende eksempler på, hvorledes grundresidualmetoden skal anvendes.

Udkastets § 1, nr. 28 m.fl.

For så vidt angår udkastets § 1, nr. 28, bemærkes, at bestemmelsen er forstået således, at

det fastsættes, at grundværdier for visse ejerboliger, der er ændret af en klagemyndighed

eller domstol under visse betingelser skal fremskrives ved de to efterfølgende alminde-

lige vurderinger, men at dette ikke gør sig gældende, hvis det forhold, der ligger til grund

for ændringen ved klagemyndighederne eller domstolene, kan begrunde en genoptagelse

efter skatteforvaltningslovens regler herom. Styrelsen er positiv over for, at der her

medtaget en række eksempler i udkastet til bemærkninger, som netop vil gøre det nem-

mere at operationalisere bestemmelsen i retsanvendelsen. Det kunne muligvis være en

fordel, hvis udkastet på dette punkt suppleres med et eksempel på, hvordan bestemmel-

sen fungerer i det tilfælde, hvor en ændring hos klagemyndighederne eller domstolene

begrundes med flere forskellige forhold

–

eksempelvis både et forhold, der kan be-

grunde genoptagelse, og et der ikke kan begrunde genoptagelse.

I pkt. 2.13.2.1. i udkastet til almindelige bemærkninger anføres, at der kan klages over

”den første vurdering”, der er er videreført efter

den foreslåede regel, og i udkastets be-

mærkninger til § 1, nr. 29, anføres det, at der kan klages over ”den

førstkommende vur-

dering”,

der er videreført efter reglen.

Det bemærkes, at styrelsen lægger til grund, at der

er tale om, at der på almindeligvis kan klages over ejendomsvurderinger, der er foretaget

efter reglerne, herunder også den første videreførte vurdering. Rent formuleringsmæs-

sigt kunne det eventuelt være hensigtsmæssigt at præcisere, at der kan klages på almin-

delig vis over

vurderinger, der er videreført efter reglen, herunder allerede den først-

kommende vurdering.

Med venlig hilsen

Henrik Klitz

Cvr-nr. 10 24 28 94

www.skatteankestyrelsen.dk

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

31. oktober 2019

Høringssvaret er sendt elektronisk til

Høring

–

forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejen-

domsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvalt-

ningsloven. Ministeriets j.nr. 2018

–

8557.

SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring.

Vi skal bemærke, at høringsfristen burde være længere, specielt fordi efterårsferien falder i hø-

ringsperioden.

Vi har bemærkninger til såvel lovforslaget som til andre forhold vedrørende den nye ejendoms-

vurderingslov.

Bemærkninger til lovforslaget

Håndtering af moms på ejendoms- og grundværdier (§ 1, nr. 18 og 19)

Forslaget har til formål at skabe en overensstemmelse mellem den momsmæssige behandling af

fast ejendom og de vurderingsmæssige principper. Således blev der med virkning fra 1. januar

2011 indført momspligt på salg af nye bygninger og nye bygninger med tilhørende jord samt byg-

gegrunde, hvilket jf. lovbemærkningernes punkt 2.8.1, har medført en ikke-entydig praksis i relati-

on til ejendomsvurderingerne.

Der må således med den foreslåede lovændring ønskes en klarere linje for, hvordan der i ejen-

domsvurderingerne bedre tages højde for, at salg af noget fast ejendom nu er momspligtigt.

Dette formål tydeliggøres for det første af, at der i lovbemærkningernes punkt 2.8.1 henvises til

afgørelser fra Landsskatteretten, hvor grunde er handlet med tillæg af moms, men tillige af, at der

principielt siden momsens indførelse har været et spørgsmål om hvorvidt der kan ligge en ”gemt

moms”, når en ejendom handles uden moms. Dette må antageligvis være tilfældet, når der hand-

les beboelsesejendomme, hvorimod det antageligvis ikke er tilfældet, når der handles erhvervs-

ejendomme, der har været anvendt i momspligtig virksomhed. Det må dog forudsættes, at der i

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

de hidtidige vurderinger er taget højde for disse situationer, da dette må afspejles i de generelle

værdier for fast ejendom.

SEGES er herefter enige i, at det i et vist omfang kan synes korrekt i ejendomsvurderingerne at

tage højde for en eventuel moms på fast ejendom. Der er dog efter vores opfattelse flere pro-

blemstillinger ved den forslåede lovændring. Disse har vi redegjort for herunder.

Kun moms i vurderingen, hvor der er moms i handlen

Salg af fast ejendom er som udgangspunkt ikke momspligtigt

–

enten som følge af momsfritagel-

serne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt. eller § 13, stk. 2 eller som følge af, at sælgeren ikke

er en momspligtig person. Således er det udelukkende momspligtige personers salg af nye byg-

ninger, eventuelt med tilhørende grund, samt byggegrunde, der er omfattet af momspligt.

Hovedparten af ejendomshandlerne i Danmark foretages således fortsat uden moms, typisk fordi

der er tale om ikke-momspligtige personer, der sælger bebyggede faste ejendomme, der tillige

ikke i momsmæssig henseende er nye.

Efter lovforslaget skal der ved vurdering af både ejendomsværdien og grundværdien generelt i

alle tilfælde tages stilling til, om disse skal ansættes inklusive eller eksklusive moms. Der fremgår

desuden ikke yderligere omkring, hvordan en sådan moms skal beregnes, hvilket vi har omtalt

yderligere i et senere afsnit.

Efter vores opfattelse giver det dog principielt slet ikke mening at tage stilling til, om fast ejendom

skal værdiansættes inklusive eller eksklusive moms, for så vidt fast ejendom, der enten ikke har

været handlet

–

eller formentlig ikke senere skal handles med tillæg af moms.

For så vidt angår ejendomme, der enten helt eller delvist anvendes til private formål, og som der-

for efter forslaget skal vurderes inklusive moms (i det omfang de anvendes privat), kan dette

medføre alt for høje vurderinger, i det omfang vurderingen tillægges moms. Således vil hovedpar-

ten af disse ejendomme aldrig være handlet med moms, ligesom de ikke vil kunne blive genstand

herfor i deres eksisterende form og ejerskab.

Der savnes således i lovforslaget generelt, at der tages højde for, at momspligten kun omfatter

momspligtige personers salg af nye bygninger, eventuelt med tilhørende grund, samt byggegrun-

de.

Således må det udelukkende være i situationer, hvor en ejendom tidligere har været handlet med

moms, eller hvor den på et senere tidspunkt kan rimeligvis kan antages at blive genstand for en

momspligtig handel, at det vil give mening at adressere momsspørgsmålet i vurderingerne.

Hvad er grundlaget for momsberegningen?

Det fremgår af forslaget, at noget fast ejendom skal vurderes inklusive moms, mens andet fast

ejendom skal vurderes eksklusive moms. Der fremgår dog ikke nærmere om hvilken værdi en

sådan moms skal beregnes af.

2/8

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Moms beregnes som udgangspunkt af det vederlag, som en vare eller ydelse handles til. For at

kunne beregne en eventuel moms, er det således afgørende at kende størrelsen på vederlaget.

Ejendomsværdien skal tage udgangspunkt i ejendommens forventelige kontantværdi

–

altså hvad

en køber må forventes at være villig til at betale for den pågældende ejendom.

Dette kan således tolkes i retning af, at man vil betragte den forventelige kontantværdi som

grundlag for en eventuel moms i vurderingerne. Henset til bemærkningerne herover, vil dette føre

til, at ejendomme der helt eller delvist anvendes privat, vil opnå en for høj og dermed misvisende

ejendomsvurdering.

Under alle omstændigheder, bør det i lovforslaget samt bemærkningerne klart fremgå, hvilken

værdi en eventuel moms i ejendomsvurderingerne skal beregnes af, ligesom det bør sikres at

den samlede ejendomsværdi inklusive moms, hvor den skal vurderes som sådan, afspejler den

forventelige kontantværdi.

Vurdering af landbrugsjord i andet end landzone

SEGES er principielt uenige i, at landbrugsjord, der er beliggende i andet end landzone, skal

vurderes med tillæg af moms. Således bør der i denne sammenhæng vurderes ud fra jordens

nuværende erhvervsmæssige anvendelse, og ikke ud fra en eventuel fremtidig mulighed for an-

vendelse af jorden.

Fælleslodder (§ 1, nr. 2)

Det foreslås i lovforslaget, at fælleslodder anses som selvstændige faste ejendomme i relation til

ejendomsvurderingsloven.

Det ønskes oplyst, om dette har den konsekvens, at en fælleslod også udgør en selvstændig fast

ejendom i relation til ejendomsavancebeskatningsloven, selv om fælleslodden har tilknytning til

andre faste ejendomme, f.eks. landbrugsejendomme.

Tilbagebetalingsordningen (§ 1, nr. 58)

Der foreslås en række justeringer af tilbagebetalingsordningen.

Der foreslås dog ingen ændring af, at tilbagebetalingstidspunktet udsættes til det tidspunkt, hvor

en eventuel klagesag over den nye vurdering er afgjort.

Efter vores opfattelse kan denne regel afholde ejere for at påklage den nye vurdering, hvilket ud

fra et retssikkerhedssynspunkt ikke forekommer rimeligt. Derfor bør det være muligt at udbetale

foreløbige kompensationsbeløb, selv om vurderingen påklages.

3/8

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bemærkninger til øvrige forhold vedrørende ny ejendomsvurderingslov mv.

Udover ovenstående bemærkninger til lovforslaget ønsker SEGES at få afklaret visse vigtige

spørgsmål om fortolkningen af ejendomsvurderingsloven mv. Endvidere har vi et forslag til en

ændring af vurderingen af mindre ejendomme i landzone og af reglerne for beregning af grund-

skyld for disse ejendomme.

Fortolkning af § 10, nr. 4 i lov nr. 1729 af 27. december 2018

Folketinget vedtog ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 at udskyde vurderingerne efter den

nye ejendomsvurderingslov og at videreføre de gamle 2011- og 2012-vurderinger.

Følgende fremgår af § 10, nr. 4:

”§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,

§ 10, nr. 1-4, § 11, § 12, nr. 2-4, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, § 20, nr. 2,

og § 21 har virkning fra og med det skatteår henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen sker

på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Indtil

da gælder reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. decem-

ber 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar

2017, jf. dog 3. pkt.”

Der er

–

bl.a. fordi ændringsforslag af 19. december 2018 ikke havde været sendt i høring

–

no-

gen usikkerhed om fortolkningen af § 10, nr. 4.

SEGES har tidligere været i dialog med Skatteministeriet om dette.

Skatteministeriet bedes præcisere, at de skattemæssige konsekvenser af en ændret kategorise-

ring af en ejendom først har virkning for f.eks. opgørelse af ejendomsavance på det tidspunkt,

hvor ejeren får kendskab til den ændrede kategorisering af den solgte ejendom og ikke allerede

ved indkomstårets/skatteårets begyndelse.

Vurdering og beskatning af driftsbygningsjord, beliggende i byzone mv.

Følgende fremgår af ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2:

”Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende

landbrugsejendomme eller skovejen-

domme, hvis sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fred-

skovspligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regu-

lering kan anvendes til andre formål. Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til

landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer som nævnt

i 1. pkt., betragtes som produktionsjord.”

Det må modsætningsvist sluttes, at f.eks. jord med driftsbygninger, beliggende i byzone, ikke

betragtes som produktionsjord.

4/8

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det må medføre, at denne del af jorden på landbrugsejendommen vurderes efter en markeds-

norm.

Følgende fremgår af det politisk forlig om boligbeskatningen af 2. maj 2017:

”For

øvrige grundarealer på landbrug og skovejendomme, der anvendes til andet end produkti-

onsjord eller ejerboliggrunde på skovejendomme, betales den normale grundskyldssats i kom-

munen.”

Hvis forliget gennemføres uden ændringer, vil arealer tilhørende driftsbygninger i en række tilfæl-

de blive belastet med en stor beskatning, set i forhold til de hidtil gældende regler. Efter vores

opfattelse vil der være et noget tilsvarende problem for så vidt angår jord tilhørende gartnerier,

beliggende i byzone.

Dette forekommer efter vores opfattelse ikke rimeligt.

Overgangsreglen i ejendomsvurderingslovens § 83

– definition af ”ejer eller ejere”

Følgende fremgår af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3:

”Stk.

2. Skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets

faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.

1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar

2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 er vurderet som landbrug,

gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig efter denne lov, kan

ejendommens ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som land-

brugsejendom eller skovejendom.

Stk. 3. Skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets

faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.

1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar

2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 er vurderet som ejerbolig,

vurderes som en landbrugsejendom eller en skovejendom efter denne lov, kan ejendommens

ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som ejerbolig.”

I bemærkningerne til L 171 Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskat-

ter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (lov nr. 278 af 17. april 2018), anføres:

”De ejere, der skal anses for at have ejet ejendommen

i perioden fra vurderingen modtages, til

fristen for at klage over vurderingen udløber, og som derfor skal være enige om valget af ordning,

jf. § 83, stk. 2 eller 3, vil være de ejere, der i denne periode har været registreret som aktuelle

ejere af ejendommen i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), eller, hvis Ejerfor-

tegnelsen er idriftsat i den nævnte periode, Ejerfortegnelsen.”

Det er således i lovbemærkningerne efterfølgende defineret, hvad der forstås ved begrebet

”ejer/ejere” i den oprindelige

ejendomsvurderingslov vedtaget den 2. juni 2017.

5/8

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ud fra de oplysninger, vi er i besiddelse af, er tidspunktet for registreringen i ESR afhængig af

bl.a. sagsbehandlingstiden hos tinglysningsmyndigheden og kommunen. Med andre ord er det

vilkårligt, hvornår en køber af en ejendom bliver registreret og dermed får mulighed for at benytte

sig af overgangsordningen.

Derfor bør definitionen af ”ejer/ejere”

efter vores opfattelse ændres, f.eks. så definitionen følger

de almindelige skatteretlige regler for, hvornår en fast ejendom anses for overdraget, dvs. tids-

punktet for indgåelse af en endelig og bindende aftale.

Forslag til ændring af lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsvurderingsloven for

mindre ejendomme i landzone

Ifølge den nye ejendomsvurderingslov skal der foretages en kategorisering af landets ejendom-

me.

En række mindre ejendomme i landzone vil i den forbindelse skifte status fra landbrugsejendom

til ejerbolig. Selv om der i ejendomsvurderingslovens § 83 findes en overgangsordning, der med-

fører, at ejeren i sin ejertid kan fortsætte med den hidtidige landbrugsvurdering, vil en omkatego-

risering fra landbrugsejendom til ejerbolig på sigt medføre, at en omkategoriseret mindre ejendom

vil falde i værdi. Det skyldes først og fremmest, at de kommunale ejendomsskatter vil blive bety-

deligt større, når ejendommen til sin tid skifter ejer, idet den fremtidige køber ikke vil kunne an-

vende overgangsordningen.

I det følgende skitseres et forslag til ændring af vurderingen af mindre ejendomme i landzone og

af reglerne for beregning af kommunal ejendomsskat (grundskyld) for disse ejendomme.

Forslaget har til formål at sikre, at der sker ensartet beskatning af landbrugsjord, hvortil der søges

eller kan søges støtte fra EU's landbrugsstøtteordninger, uanset om jorden tilhører en landbrugs-

ejendom eller en ejerbolig på over 2 ha, beliggende i landzone.

Nærmere om forslaget

Ifølge § 3 i ejendomsvurderingsloven skal Told- og skatteforvaltningen beslutte, om en mindre

ejendom i landzone skal henføres til ejerbolig eller til landbrugsejendom. Denne beslutning har

stor indflydelse på størrelsen af den ejendomsskat, som der pålignes ejendommen, jf. lov om

kommunal ejendomsskat.

Siden vedtagelsen af den nye ejendomsvurderingslov har der været drøftelser mellem Landbrug

& Fødevarer/SEGES og Skatteministeriet/Vurderingsstyrelsen om, hvordan det via klare objektive

kriterier kan sikres, at sondringen mellem landbrug og ejerbolig sker på en rimelig og for ejeren

gennemskuelig måde.

Tilbage står dog, at en række mindre ejendomme i landzone, på hvilke der sker traditionel dyrk-

ning af markjorden, vil blive omkategoriseret til ejerboliger. Det vil medføre en stor stigning i ejen-

domsskatterne. Dette på trods af, at jorden drives på samme måde som den jord, der drives af

ejeren af naboejendommen på f.eks. 100 ha.

6/8

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det vil for de ejendomsejere, der bliver ramt af en sådan omkategorisering, føles urimeligt hårdt

og i uoverensstemmelse med de politiske intentioner om tryghed om boligbeskatningen.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelserne i ejendomsvurderingslovens kapitel 4-6, således at

det kommer til at fremgå, at den del af jordtilliggendet på en ejendom på over 2 ha i landzone,

hvortil der modtages eller kan modtages støtte fra EU's landbrugsstøtteordninger, anses for at

være produktionsjord, jf. definitionen i ejendomsdomsvurderingslovens § 28, stk. 2 om at være

anvendt til landbrugsmæssige formål.

Dermed bliver den landbrugsmæssigt anvendte del af den mindre ejendoms jordtilliggende ansat

til grundværdi efter samme principper, som gælder for landbrugsejendomme.

Med grundbetalingsordningen får en landmand en udbetaling, hvis størrelse afhænger af arealet

af opdyrket jord. Når en ejer af en mindre ejendom får udbetalt støtte eller kan modtage støtte via

grundbetalingsordningen, må det være fordi, at ejeren anvender jorden landbrugsmæssigt.

Det foreslås endvidere, at der sker en tilføjelse til lov om kommunal ejendomsskat § 2, stk. 2, der

i sin nuværende udformning lyder således:

”I

kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med

7,2 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurde-

ring, der lægges til grund for skatteberegningen, anses for landbrugs- eller skovejendomme efter

ejendomsvurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for

landbrugsejendomme, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige

grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.”

Tilføjelsen tænkes udformet således, at det kommer til at fremgå, at grundskyldsloftet på 7,2

promille også skal gælde for den del af grundværdien for ejerboliger i landzone, der efter de fore-

slåede regler anses for at være produktionsjord.

Konsekvenserne ved gennemførelse af forslaget vil efter vores opfattelse bl.a. være følgende:

•

Der sker en ensartet beskatning af landbrugsproduktionsjord, uanset om produktionsjorden

tilhører en stor eller en mindre ejendom

Der vil ikke ske en stor værdinedgang ved salg af mindre ejendomme, vurderet som ejerboli-

ger, idet den ensartede beskatning af produktionsjord også vil gælde for den kommende ejer

af den mindre ejendom. Nuværende ejere af mindre ejendomme, der omkategoriseres til

ejerboliger, vil derfor

ikke være ”stavnsbundne” til deres ejendomme

Der vil skabes tryghed for ejerne af mindre ejendomme på landet svarende til den tryghed,

der er blevet skabt for boligejerne

Der vil skabes forståelse og accept for det nye vurderingssystem hos ejere af mindre ejen-

domme

•

7/8

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

•

Bestræbelserne

på at bevare ”liv på landet” bliver ikke bremset af uhensigtsmæssige vurde-

rings- og skatteregler

Der vil formentlig være færre klager over den nye vurdering som ejerbolig.

•

Det bemærkes, at der i ejendomsvurderingslovens § 36 findes en særregel for ejerboliger i land-

zone. Denne regel stammer fra den gamle vurderingslovs § 33, stk. 8.

Følgende fremgår af lovbemærkningerne til lovforslag nr. 210 (1998-1999):

”Lovforslaget

kommer efter den kritik, der har været fremme af vurderingen af de mindre ejen-

domme med landbrugspligt. Regeringen har i den forbindelse især hæftet sig ved den kritik, der

går på, at ejerne af disse ejendomme bliver særlig hårdt ramt ved beregningen af lejeværdi-

en/ejendomsværdiskatten, da parcelhusgrunden for disse ejendomme er uforholdsmæssig stor.

Det foreslås derfor, at kun en del af grundarealet skal indgå ved beregningen af ejendomsvær-

diskatten. Der foreslås, at der skal indgå 5.000 m

, hvilket er den normale minimumsgrænse for,

at en ejendom kan være pålagt landbrugspligt. Det betyder, at det kun er værdien af grundarea-

lets første 5.000 m

, der indgår ved beregningen af lejeværdien.”

Der har således også tidligere været forståelse for, at ejere af mindre ejendomme med land-

brugspligt ikke bliver for hårdt ramt ved beregningen af skat af deres ejendomme.

Efter vores opfattelse vil en gennemførelse af forslaget ikke ændre på reglerne om kategorisering

af ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3.

Det fremgår ikke umiddelbart af bemærkningerne til lovforslag nr. 211 og lovforslag nr. 212

(2016-2017), i hvilket omfang reglerne om omkategorisering af ejendomme har økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige. Det er derfor vanskeligt at bedømme, hvilke økonomiske konsekven-

ser en gennemførelse af forslaget vil medføre.

Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Søren Hjorth

Chefkonsulent

Jura & Skat

+45 8740 5220

+45 3092 1758

Jacob Kunø Christensen

Moms- og afgiftsspecialist

Jura & Skat

D +45 8740 5186

M +45 2374 2581

8/8

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Anders Gleerup

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jesper Kiholm Andersen

28. oktober 2019 21:45

JP-Lovgivning og Økonomi; Christoffer Marquardt Pahle; Sebastian Breth Arnberg;

Anders Gleerup

Høringssvar til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og

skatteforvaltningsloven

Til Skatteministeriet

kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af

afledt virkning af klage- og retssager og andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.), j.nr. 2018-8557

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger til det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Høringssvar til

forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Skattestyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72389468

Mail:

Mobiltelefon: 20487375

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

lovgivningog [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

29. oktober 2019 • CB

Høringssvar vedrørende forslag til ændring af ejendomsvurderingsloven m.v.

De foreslåede lovændringer ændrer ikke ved udgangspunktet for det nye

ejendomsvurderingssystem - at det ikke er muligt at beregne værdien af en ejendom

præcist. I stedet anses en usikkerhed i vurderingen på plus eller minus 20 % for acceptabel,

med den konsekvens, at den boligejer, der får en vurdering i den høje ende af intervallet,

skal betale 50 % mere i ejendomsskat, end hvis vurderingen ligger i den lave ende af

intervallet.

At en så stor forskel anses for acceptabel er udmøntet i bestemmelsen om, at en klage ikke

kan føre til en lavere vurdering, hvis ændringen i ejendomsværdien eller grundværdien ikke

er på mere end 20 %.

Det såkaldte forsigtighedsprincip er uden betydning for forskellen mellem den skat, der

skal betales ved højeste hhv. laveste vurdering inden for det spænd, hvor en klage ikke

medfører ændring af vurderingen.

Efter Ældre Sagens opfattelse er så store forskelle i beskatningen

–

uden reel

klagemulighed

–

problematiske og vil udfordre tilliden til skattesystemet.

Inden for de rammer, som det nye vurderingssystem bygger på, har Ældre Sagen imidlertid

ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer. Det virker som om, der med forslagene

tages hensyn til en række forhold, som ikke er omfattet af den oprindelige lov, ligesom vi

finder, at ”kompensation” er mere dækkende for resultatet af genberegningen end

”tilbagebetaling”.

Ældre Sagen er fortsat uenig i, at der ikke skal udbetales kompensation til afsluttede

dødsboer, henset til den lange periode, kompensationen kan vedrøre.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Administrerende direktør

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86