L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 71 Bilag 1, L 71 A Bilag 1, L 71 B Bilag 1
Offentligt

21. november 2019

J.nr. 2018 - 8557

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven,

lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af grund- og

ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, samtidighed for

ejendomsværdiskat og grundskyld og andre tilpasning på vurderingsområdet m.v.).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Klageadgang

Advokatsamfundet anfører, at det

er stærkt betænkeligt, at forslaget

om, at boligejere skal opgive en

klage eller genoptagelsesanmod-

ning for at modtage kompensa-

tion, er retssikkerhedsmæssigt be-

tænkeligt.

Det foreslås, at forslaget ændres,

således at en klage eller genopta-

gelsesanmodning ikke bortfalder

ved accept af kompensation. Ift. at

sikre, at betydningsløse sager ikke

efterfølgende skal behandles, anfø-

res det, at der i stedet kunne indfø-

res en bestemmelse om, at grund-

ejeren aktivt i forbindelse med ac-

cept af kompensationen skal med-

dele, hvis boligejeren ønsker at op-

retholde en eksisterende klage eller

genoptagelsesanmodning inden for

en frist på fx 14 dage fra accept af

kompensationen, med en kvalifice-

ret begrundelse herfor. Såfremt

opretholdelse af en eksisterende

sag er grundløs, foreslås det at ind-

føre mulighed for, at forvaltningen

kan afslutte sagen ved afgørelse

med klagemulighed.

Det anføres, at langt de fleste

klage- og genoptagelsessager, der

angår samme forhold, herved helt

naturligt vil forsvinde, hvis der er

tale om samme forhold, som kom-

pensationen foreslås på baggrund

af.

Lovforslaget er ændret, så de gæl-

dende regler om allerede igangvæ-

rende klage- og genoptagelsessager

opretholdes.

En ejendomsejer, der har en igang-

værende klage- eller genoptagelses-

sag, kan hermed fortsat vælge at

fastholde en klage eller anmodning

om genoptagelse med den konse-

kvens, at kompensationen genbe-

regnes i forlængelse af klage- eller

genoptagelsessagens afslutning. På

dette tidspunkt vil ejendomsejeren

kunne vælge

–

at acceptere den til-

budte kompensation

eller

klage

over den vurdering, der er resulta-

tet af klage- eller genoptagelsessa-

gen, i forhold til det aktuelle pris-

niveau i vurderingsåret.

Alternativt kan ejendomsejeren

vælge at acceptere det tilbud om

kompensation, der er modtaget i

forbindelse med udsendelsen af

den nye ejendomsvurdering og fra-

falde klage- eller genoptagelsessa-

gen.

Side 2 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Boligselskabernes Lands-

forening (BL)

–

Dan-

marks Almene Boliger

Generelle bemærkninger

BL henviser til, at der i høringssvar

af 20. april 2017 er påpeget en

grundlæggende bekymring for, at

ændringen af vurderingsprincippet

for etageejendomme til beboelse

overgår fra det gældende princip

om kontantværdi under forudsæt-

ning af alder, størrelse, beliggen-

hed og øvrige karakteristika ved

ejendommen til et nyt princip om

anvendelse og bedst mulige udnyt-

telse i økonomisk henseende.

Samlet set er BL bekymret i for-

hold til forslagets virkninger, som

på sigt kan føre til både mærkbare

huslejestigninger og fordyrelse af

nybyggeriet. Det ses også at mod-

virke regeringens egne ambitioner

om at sikre lav husleje i almene

boliger.

Det forekommer ifølge BL ikke

gennemtænkt, at grundstykket un-

der en almen boligafdeling skal

vurderes ud fra et princip om mar-

kedsleje, når almene boliger netop

er sat i verden for at drive boligud-

lejning ud fra et non-profit princip,

hvor lavere husleje netop skal sikre

mindre indkomster en god bolig

og blandede byer.

BL anfører, at på den kortere bane

kan forhold ved indfasning af skat-

tereformen modvirke nogle af ef-

fekterne af det nye vurderingsprin-

cip, men at det på den længere

bane vil det slå igennem. Endvi-

dere anføres det, at elementerne i

lovforslaget også på kortere sigt vil

Udviklingen af de nye erhvervs-

modeller, herunder også vurde-

ringsmodellerne for almene boli-

ger, er fortsat ikke afsluttet.

Som det fremgår af lovforslaget,

forventes der at blive behov for

yderligere lovgivning forud for ud-

sendelsen af de første nye er-

hvervsvurderinger.

Bemærkningerne fra BL vil indgå i

det videre arbejde vedrørende er-

hvervsmodellerne og overvejel-

serne i relation til kommende lov-

givning på området.

Side 3 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virke fordyrende i forhold til ny-

byggeriet.

Moms ved ansættelse ejendomsværdi

BL anfører, at den nuværende vær-

diansættelse af grundværdien sker

ekskl. moms, men i lovudkastet fo-

reslås det, at det fremover skal ske

med moms.

BL anfører videre, at med en sam-

let betaling af ejendomsskatter i

den almene sektor på 2,2 mia. kr.

årligt vil lovforslaget brutto inde-

bære, at ejendomsskatten forøges

med 550 mio. kr. eller med godt

900 kr. pr. lejemål, og at konse-

kvensen vil være en ganske betyde-

lig huslejestigning.

De foreslåede ændringer i lov-

forslagets § 1, nr. 18 og 19, skal

sikre, sammenhæng mellem den

momsmæssige behandling af fast

ejendom og de vurderingsmæssige

principper.

Den typiske ejer (slutbruger) af en

ejendom, der anvender ejendom-

men til beboelse, vil således ikke

have fradragsret for momsen af

udgifterne til opførelsen/købet af

ejendommen. Det foreslås derfor,

at ejendoms- og grundværdien af

beboelsesejendommen tilsvarende

vil skulle ansættes inklusive moms.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses

som en præcisering, der sikrer de

vurderingsniveauer, der har været

lagt til grund ifm. vurderings- og

boligskatteforligene.

Det skal endeligt bemærkes, at sig-

tet med ændringerne til ejendoms-

vurderingsloven er mere ensartede,

retvisende og gennemskuelige vur-

deringer. Under ét vil de nye vur-

deringer blive højere end de hidti-

dige, men det vil medføre en til-

svarende nedsættelse af boligskat-

tesatsene i 2024. Indtil da indebæ-

rer videreførelse af gældende reg-

ler, at stigningsbegrænsningen for

grundskylden, herunder for almene

boliger, videreføres.

Endeligt bemærkes, at der i bolig-

skatteforliget, der udmøntes ved

Side 4 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lov forud for 2024, tages særlige

hensyn til almene boliger.

Grundresidualmetoden

BL anfører, at ændringen af værdi-

ansættelsesprincippet fører til, at

grundværdien for en almen etage-

ejendom ikke længere skal vurde-

res ud fra karakteristika m.v. ved

fortsat anvendelse som almen be-

byggelse baseret på et non profit-

princip, men i stedet skal vurderes

ud fra bedst mulig økonomisk an-

vendelse, hvilket angiveligt vil være

som ejerboliger. Det anføres, at

det er en helt afgørende principiel

ændring, som på sigt vil øge ejen-

domsskatten for almene boliger.

Angående eksisterende boligafde-

linger vil forslaget ifølge BL inde-

bære det meget store paradoks, at

grundværdierne skal vurderes ud

fra den bedste (mest indtjenings-

maksimerende) økonomiske an-

vendelse også i situationer, hvor

det politisk netop er prioriteret

ikke at opføre boliger, som maksi-

merer lejeindtægterne. Eksempel-

vis almene boliger, som netop skal

fungere som et korrektiv i forhold

til den rene markedsleje.

Der henvises til, at vurderingsprin-

cippet dermed på sigt påfører al-

mene boliger en ejendomsbeskat-

ning, som hvis huslejen fastsættes

på markedsvilkår. Det anføres, at

den økonomiske tankegang bag

uden tvivl er, at de almene boliger

i en alternativ anvendelse kan ind-

bringe en markedsleje. Dette er

imidlertid ifølge BL ikke formålet

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 5 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med de almene boliger og anses at

være i modstrid med de boligpoli-

tiske målsætninger om blandede

byer.

På den baggrund opfordres til, at

det hidtil gældende vurderingsprin-

cip fastholdes. Alternativt må det

ifølge BL fastslås, at almene boli-

gers økonomiske anvendelse sker

ud fra et non-profit princip.

Angående nybyggeri vil forslaget

ifølge BL også være fordyrende for

det almene nybyggeri. Der henvi-

ses til, at det fremgår af forslaget,

at byggegrunde ikke længere i byg-

geperioden kan vurderes med bag-

grund i en købspris, men skal vær-

diansættes ud fra den endelige an-

vendelse, som altså, jf. ovenfor er

den bedste økonomiske anven-

delse.

Det anføres, at det angiveligt bety-

der, at en nyerhvervet byggegrund

til byggeri af almene boliger skal

værdiansættes ud fra bedste alter-

native økonomiske anvendelse,

som f.eks. kan være byggeri af ejer-

boliger. Det anføres videre, at det

vil øge grundværdien markant i

forhold til den faktiske købspris,

og skattebetalingen ud fra denne

grundværdi ifølge forslaget allerede

skal ske fra det tidspunkt, hvor

grunden erhverves. Konsekvensen

vil ifølge BL være en fordyrelse af

nybyggeriet af almene boliger.

Side 6 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tryghed for lejere

BL henviser til forligsaftalen af

den 2. maj 2017, hvor forligsparti-

erne blev enige om at drøfte kon-

sekvenserne af de nye ejendoms-

vurderinger for de almene boliger

primo 2020, når konsekvenserne

kan fastlægges med større sikker-

hed med det formål at sikre en ri-

melig huslejeudvikling i den al-

mene boligsektor, herunder med

særlig fokus på almene boligafde-

linger med store stigninger i be-

skatningen.

Der henvises til, at det i de forelø-

bige vurderinger er antaget, at

grundskyldsprovenuet fra almene

boliger udgør ca. 2,5 mia. kr. i

2021 (2017-niveau), og at opkræv-

ningen af grundskyld inklusiv en

forventet skatterabat på 600 mio.

kr. udgør 1,9 mia. kr. (2017-ni-

veau). Endvidere henvises til, at

grundskylden for de almene bolig-

selskaber, der har fået en skattera-

bat, i forlængelse heraf maksimalt

må stige med 600 mio. kr. (2017-

niveau) frem til 2040 som direkte

konsekvens af de nye ejendoms-

vurderinger. Endelig henvises til,

at der forventes en gennemsnitlig

stigning i grundskylden for alle al-

mene boliger, der svarer til ca. 55

kr. (2017-niveau) pr. måned frem

mod 2040 i forhold til gældende

regler.

Reglerne for vurdering og beskat-

ning af den almene boligsektor vil

løbende blive genbesøgt, herunder

særligt når de første nye ejendoms-

vurderinger er udsendt, med hen-

blik på at sikre at den almene bo-

ligsektor ikke bliver uhensigtsmæs-

sigt hårdt ramt af de nye ejen-

domsvurderinger.

Boligskatteomlægningen er ud-

skudt tre år til 2024, og der vil ikke

primo 2020 være grundlag for at

vurdere de samlede skatteforhold

for almene boliger, da erhvervs-

modellerne fortsat er under udvik-

ling.

Tidspunktet for drøftelsen af kon-

sekvenserne for almene boliger

rykkes derfor til primo 2023.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri ser generelt med

bekymring på de udfordringer, der

er for ejendomsvurderingerne,

Side 7 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som senest har nødvendiggjort ud-

skydelse af det kommende nye bo-

ligskatteregime fra 2021 til 2024

med alt, hvad det indebærer af ny

usikkerhed og uintenderede konse-

kvenser bl.a. vedrørende indefrys-

ning af grundskyld og deraf føl-

gende uhensigtsmæssig stor gæld-

sætning.

Ejerboligområdet

Dansk Byggeri anerkender hoved-

formålet med det fremsatte lov-

forslag, der skal muliggøre udsen-

delse af nye ejendomsvurderinger

fra 2020

–

som det formuleres i af-

snit 2.12.2.8 om, at klage eller gen-

optagelsesanmodning afskærer

kompensation: ”Hensigten med

tilbagebetalingsordningen er at

sikre boligejere en hurtig og smidig

kompensation efter tilbagebeta-

lingsordningen og samtidig imø-

degå en lang sagsbehandlingstid i

klagesystemet”.

Til dette bemærker Dansk Byggeri

dog, at de er bekymret for borger-

nes retssikkerhed. Det anføres, at

der som minimum bør åbnes en

kattelem, så boligejere kan få gen-

optaget deres sag, hvis der dukker

nye, graverende oplysninger frem.

Det anføres, at det ret beset ikke

er borgernes skyld, at skattevæse-

nets it-systemer og ejendomsvur-

dering har været så dårligt kørende

i en årrække.

Efter den gældende ejendomsvur-

deringslov, der udmønter forliget

om et nyt ejendomsvurderingssy-

stem, skal der etableres en tilbage-

betalingsordning, hvorefter der i

forbindelse med udsendelsen af de

første ejendomsvurderinger efter

det nye ejendomsvurderingssystem

skal tilbydes kompensation til ejen-

domsejere, der har betalt skat af en

for høj ejendomsvurdering efter

det gamle vurderingssystem fra

2011 og frem.

Det følger allerede af de gældende

regler, at kompensation sker til

fuld og endelig afregning af ethvert

krav, som er opstået eller måtte

opstå vedrørende de vurderinger,

som kompensationen vedrører.

Det vil sige, at en eventuel senere

ændring af en vurdering, for hvil-

ken der er modtaget kompensation

efter tilbagebetalingsordningen,

ikke vil kunne føre til yderligere af-

regning af de deraf opgjorte ejen-

domsskatter.

Med forslaget præciseres det, at

kompensationen vil ske til fuld og

endelig afregning omfattende et-

hvert krav, som er opstået eller

Side 8 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

måtte opstå på baggrund af vurde-

ringerne, og at fuld og endelig af-

regning vil gælde i alle henseender,

dvs. uanset at tilbud om kompen-

sation vil være beregnet til 0 kr., og

der vil ske fuld og endelig afreg-

ning både i relation til vurde-

ringsår, for hvilke der vil blive be-

talt kompensation, og i relation til

den fremadrettede beskatning, der

vil have sit udgangspunkt i disse

vurderingsår.

Ejendomsejeren kan vælge at be-

nytte sig af tilbuddet eller udnytte

de eksisterende klage- eller genop-

tagelsesmuligheder.

Forslaget er endvidere ændret i

forhold til det lovudkast, der har

været sendt i ekstern høring, så det

sikres, at ejendomsejere fortsat vil

kunne opretholde en igangværende

klage eller anmodning om genop-

tagelse og samtidig få et nyt kom-

pensationstilbud, når klage- eller

genoptagelsessagen er endeligt af-

gjort.

Ejendomsejeren vil herefter kunne

vælge enten at acceptere det nye

tilbud om kompensation eller

klage over den videreførte vurde-

ring (i aktuelt niveau). Vælges

kompensationen, vil der ikke

kunne klages over den/de videre-

førte vurdering(er) eller anmodes

om genoptagelse. Vælger ejen-

domsejeren derimod at klage, vil

de almindelige genoptagelsesregler

finde anvendelse.

Side 9 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri henstiller til, at de i

afsnit 2.4.2 foreslåede forbedringer

i Plandataregistret så vidt som

overhovedet muligt bliver tænkt

sammen med en generel oprust-

ning også af det fejlbehæftede

BBR-register, herunder sikring af,

at kommunerne har et større inci-

tament til at sikre en mere korrekt

og rettidig BBR-registrering, jf. at

den nuværende tilstand bl.a. inde-

bærer, at Danmarks Statistik m.fl.

reelt ikke kan monitorere påbe-

gyndt boligbyggeri.

Der er igangsat et arbejde med at

sikre et generelt løft af data i Byg-

nings- og Boligregistret (BBR)

med henblik på at udstille bedre

data til brug for ejendomsvurde-

ringerne og generelt at give mulig-

hed for at hente bedre data hos

BBR. Dansk Byggeris bemærknin-

ger vil blive inddraget i dette ar-

bejde.

Erhvervsejendomme

Dansk Byggeri finder det generelt

problematisk, at virksomheder

m.v., der ejer erhvervsejendomme,

i den brede aftale om ny ejen-

domsskat fra 2017, ikke er sikret

den samme tryghed og retssikker-

hed som de private boligejere.

Der henvises til, at den enkelte

virksomheds dækningsafgift på er-

hvervsejendomme hverken er om-

fattet af skatterabat, af gunstige

overgangsregler eller af automatisk

tilbagebetaling af for meget betalt

skat.

Når dertil lægges nærværende lov-

forslags ret teoretiske princip om,

at beskatningsgrundlaget for er-

hvervsejendomme skal være den

såkaldte bedste (alternative) øko-

nomiske anvendelse, så tager

Dansk Byggeri et generelt forbe-

hold for hele udformningen af

nærværende lovforslag på er-

For erhvervsejendomme betales

grundskyld, og for visse erhvervs-

ejendomme betales dækningsafgift.

For ejerboliger og erhvervsejen-

domme betales der i samme kom-

mune samme grundskyldspromille.

Frem til 2024 gælder samme stig-

ningsbegrænsningsregler for ejer-

boliger og erhvervsejendomme.

Efter 2024 gælder for erhvervs-

ejendomme en moderniseret stig-

ningsbegrænsningsregel.

Dækningsafgiften er ikke i dag

omfattet af en stigningsbegræns-

ningsregel, og der er med bolig-

skatteforliget ikke politisk lagt op

til at indføre en sådan. Til gengæld

forventes ved overgangen til nye

skatteregler gennemført en reduk-

tions af de effektive dækningsaf-

giftssatser, hvilket under ét reduce-

rer stigningen. Stigningen skal også

ses i lyset af, at betalingen af dæk-

ningsafgift siden 2014 er blevet

Side 10 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvervsejendomsområdet, som fin-

des svært at gennemskue og med

utilstrækkelig retssikkerhed for

ejerne af erhvervsejendomme.

udhulet realt, da erhvervsvurderin-

gerne har været suspenderede.

Endvidere bemærkes, at de fore-

slåede ændringer har til hensigt at

sikre korrekte ejerboligvurderinger

for 2020. Modellerne for bereg-

ning af erhvervsejendomme er

endnu ikke færdigudviklet, hvorfor

det endnu ikke er muligt at sige,

præcis hvordan bl.a. grundværdi-

erne under erhvervsejendomme vil

blive ansat.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra BL.

Danske Advokater

Danske Advokater har en generel

bekymring for, at lovgivningen om

ejendomsvurderinger bliver unø-

digt kompliceret. Mange af æn-

dringerne bidrager ifølge Danske

Advokater ikke til et sammenhæn-

gende og konsistent skattesystem.

Hensigten med det fremsatte lov-

forslag er at sikre et klart vurde-

ringsgrundlag, både for ejendoms-

ejerne og Skatteforvaltningen. Med

ændringerne vil det mere klart

fremgå, hvordan de enkelte ejen-

domme skal vurderes afhængig af

bl.a. detaljeringsgraden i de udar-

bejdede planer og de data, der er

til rådighed. Hermed sikres det, at

ejere af særligt ejendomme med

uklare eller manglende plangrund-

lag enkelt kan se, hvordan deres

mulige anvendelse og udnyttelse er

fastsat.

Grundresidualmetoden

Danske Advokater finder det

uhensigtsmæssigt, at der gælder

forskellige vurderingsnormer ved

grundværdiansættelsen, hvorefter

nogle grunde vurderes ud fra

grundresidualværdien, nogle ud fra

Sigtet med det nye ejendomsvur-

deringssystem er at skabe mere

ensartede og sammenlignelige

grundværdier på tværs af boligseg-

menter

–

f.eks. ejerlejligheder og

enfamiliehuse.

Side 11 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

deres aktuelle anvendelse og ud-

nyttelse, mens en helt tredje kate-

gori skal vurderes i bebygget stand.

Danske Advokater påpeger, at en

konsekvens heraf er, at det bliver

sværere at forudse og beregne

grundværdiansættelsen, og at vur-

deringsnormen for to i øvrigt sam-

menlignelige naboejendomme kan

blive forskellig.

I overensstemmelse hermed er

formålet med den justerede vurde-

ringsnorm for ejerlejligheder, jf.

den foreslåede § 19 a og for ejerlej-

lighedsopdelte rækkehuse, jf. den

foreslåede § 19 b, der er justeret si-

den høringsversionen, at sikre

mere sammenlignelige grundvær-

dier på tværs af boligsegmenter.

Det anføres, at en yderligere kon-

sekvens af det foreliggende lovud-

kast synes at blive, at rettigheder

og byrder af offentligretlig karak-

ter, som knytter sig til bygnin-

gerne, vil skulle tillægges betydning

ved grundværdiansættelsen for de

ejendomme, hvor grundværdien

skal ansættes på baggrund af aktuel

anvendelse og udnyttelse/bebyg-

gelse.

I de situationer, hvor grundvær-

dien skal vurderes på baggrund af

den faktiske anvendelse og udnyt-

telse, skal Skatteforvaltningen ikke

se på den faktiske bygning. Grund-

værdien skal derimod ansættes på

samme måde, som hvis den fakti-

ske anvendelse og udnyttelse var

mulig efter gældende offentlige

forskrifter. Dette ændrer lovforsla-

get ikke ved

En anden problemstilling er efter

Danske Advokaters opfattelse den

måde, selve ejendomsskatten på-

virker både grund- og ejendoms-

værdien. Både ejendomsvurde-

ringsloven og lovudkastet er tavs

herom, selvom det må være åben-

lyst, at ejendomsskatterne påvirker

disse værdier. Et illustrativt eksem-

pelvis i den forbindelse er række-

huskvarteret i Nordhavn, hvor

nogle ejendomme er pålagt grund-

skyld på op til 80.000 kr. om året,

mens sammenlignelige ejendomme

i samme område betaler 25.000 kr.

om året.

Med lovforslaget sigtes der efter at

skabe mere ensartede ejendoms-

værdier og grundværdier på tværs

af ejerboligsegmenter (ejerlejlighe-

der og enfamiliehuse).

Det er forventningen, at de nye,

mere retvisende vurderinger under

ét vil medføre højere beskatnings-

grundlag end de nuværende. Det

er også derfor, at boligskatteforli-

get medfører markante reduktio-

ner af boligskattesatserne, så de

samlede skatter ikke stiger ved

overgangen til nye boligskattereg-

ler.

Side 12 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater anfører, at pro-

blemstillingerne givetvis er størst

ved overgangen til det nye ejen-

domsskattesystem, hvor de refe-

renceejendomme, som skal anven-

des til at fastsætte den fremtidige

ejendomsværdi og grundværdi, er

pålagt ejendomsskatter i et system,

hvor grund- og ejendomsværdi

ikke svarer til handelsværdierne, og

hvor der i øvrigt har eksisteret for-

skellige skattestopregler og be-

grænsninger i stigningen i grund-

skyld.

Det er under ét forventningen, at

boligskatterne for enfamiliehuse,

herunder rækkehuse, vil blive lidt

lavere efter indførelse af nye skat-

teregler, mens boligskatterne vil

være højere for ejerlejligheder un-

der ét før skatterabat. Det skyldes,

at under gældende regler er de

samlede boligskatter væsentligt la-

vere for ejerlejligheder end enfami-

liehuse med samme ejendoms-

værdi. Med de nye regler vil be-

skatningen blive mere ens mellem

enfamiliehuse og ejerlejligheder

med samme ejendomsværdi.

Klageadgang

Danske Advokater påpeger, at det

følger af skatteforvaltningslovens §

33, stk. 7, at ekstraordinær genop-

tagelse har skattemæssig virkning

for vurderinger foretaget efter det

tidspunkt, hvor genoptagelse fin-

der sted.

Der henvises til, at med en sagsbe-

handlingstid på tæt på 5 år i Lands-

skatteretten, kan en anmodning

om ekstraordinær genoptagelse

være indleveret i 2013, men afgø-

relsen om ekstraordinær genopta-

gelse træffes først i 2018. Det an-

føres, at der således mangler en af-

klaring af, hvornår det skattemæs-

sige virkningstidspunkt indtræder,

herunder også i lyset af at den før-

ste almindelige vurdering kommer

ved de nye vurderinger pr. 1. ja-

nuar 2020/2021.

Det er efter Danske Advokaters

opfattelse betænkeligt at udskyde

virkningstidspunktet i relation til

I de tilfælde, hvor vurderingsmyn-

digheden har truffet afgørelse om

genoptagelse, og en overordnet

myndighed efterfølgende har æn-

dret den ændrede vurdering, son-

drer vurderingsmyndigheden ift.

anmodningssager og egen drift-sa-

ger.

I anmodningssager tillægges den

ændrede vurdering skattemæssig

virkning fra førstkommende vur-

deringstermin efter anmodnings-

tidspunktet.

I egen drift sager tillægges den æn-

drede vurdering skattemæssig virk-

ning fra førstkommende vurde-

ringstermin efter udsendelse af den

oprindelige afgørelse i genoptagel-

sessagen.

I de tilfælde, hvor vurderingsmyn-

digheden afslår en anmodning om

ekstraordinær genoptagelse, og en

Side 13 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ekstraordinær genoptagelse til det

tidspunkt, hvor genoptagelse fin-

der sted, og Danske Advokater

opfordrer til, at det i stedet overve-

jes at lade det skattemæssige virk-

ningstidspunkt være vurderingen

efter det tidspunkt, hvor anmod-

ningen om genoptagelse er ind-

sendt.

overordnet myndighed efterføl-

gende ændrer afgørelsen, tillægger

vurderingsmyndigheden den æn-

drede vurdering skattemæssig virk-

ning fra den førstkommende vur-

deringstermin efter tidspunktet for

den oprindelige anmodning om

genoptagelse, hvis ændringen skal

tillægges fremadrettet skattemæssig

virkning.

Der ses således ikke at være grund-

lag for de af Dansk Advokater an-

førte betænkeligheder.

Klageadgang i suspensionsperioden

Danske Advokater påpeger, at der

i ejendomsvurderingsloven fra

2017 er mulighed for at påklage de

vurderinger, som i perioden blot er

videreførte, men at vurderingen

beløbsmæssigt står korrekt, efter

der er foretaget ekstraordinær gen-

optagelse. Det anføres videre, at

skatteyderen dog er forpligtet til at

betale ejendomsskat af en højere

vurdering, samt at skatteyderen ri-

sikerer at blive dårligere stillet, hvis

vedkommende påklager en forkert

vurdering i forhold til, hvis skatte-

yderen blot havde fortiet oplysnin-

gerne og ventet med at påklage

vurderingen, hvor vedkommende

så ville opnå tilbagebetaling af for

meget betalt ejendomsskat.

Det er Danske Advokaters opfat-

telse, at det ikke er hensigtsmæs-

sigt, i et ejendomsskatteretligt per-

spektiv, at stille de skatteydere, der

har påklaget deres vurderinger, rin-

gere end de skatteydere, der venter

For ejendomsejere, der har fået

ekstraordinært genoptaget en eller

flere af de videreførte vurderinger,

vil reglerne om skattemæssig virk-

ning i skatteforvaltningslovens §

33, stk. 7, som udgangspunkt med-

føre, at genoptagelsen alene er til-

lagt fremadrettet skattemæssig

virkning.

En eventuel ændring vil hermed

være foretaget i 2011/2012-niveau.

Det vil i forbindelse med udsen-

delsen af de nye ejendomsvurde-

ringer være muligt for den berørte

ejendomsejer at påklage de videre-

førte vurderinger i aktuelt niveau,

ligesom ejendomsejeren potentielt

vil blive tilbudt kompensation ef-

ter tilbagebetalingsordningen.

Tilsvarende vil ejendomsejere, der

ikke har anmodet om ekstraordi-

nær genoptagelse på et tidligere

tidspunkt, blive tilbudt valget mel-

lem at klage over de videreførte

vurderinger i aktuelt niveau eller

Side 14 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på nye vurderinger fremsendt af

myndighederne.

alternativt at tage imod en eventuel

kompensation.

Forskellen for de to ejendomsejere

vil herefter alene være den, at den

ejendomsejer, der har anmodet om

ekstraordinær genoptagelse, har

fået tilrettet vurderingerne og her-

med skatterne fra tidspunktet for

genoptagelsen.

Danske Advokaters forslag ville

således indebære, at ejendoms-

ejerne både ville opnå en tilbage-

betaling på baggrund af den eks-

traordinære genoptagelse af de vi-

dereførte vurderinger i 2011/2012-

niveau og kompensation i aktuelt

niveau, hvilket ikke har været hen-

sigten.

Tilbagebetalingsordningen

Danske Advokater er af den opfat-

telse, at det er problematisk, at til-

buddet om tilbagebetaling, der

som bekendt er genereret via en

rent maskinel proces, af skatteyde-

ren kan opleves som en pression i

forhold til at undlade at påklage

vurderingerne, og dermed få en til-

bundsgående prøvelse. Denne op-

levelse kan forstærkes af, at tilbud-

det om tilbagebetaling også udgør

en endelig afregning i de situatio-

ner, hvor efterfølgende begivenhe-

der viser, at grundlaget for bereg-

ningen af tilbuddet om tilbagebeta-

ling har været forkert. I sådanne si-

tuationer er det Danske Advoka-

Der henvises til kommentarer til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det og Dansk Byggeri.

Side 15 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ters opfattelse, at tilbuddet om til-

bagebetaling bør kunne genbereg-

nes.

Åbenbart urigtige oplysninger

Det er Danske Advokaters opfat-

telse, at det er vanskeligt at forstå

sondringen mellem, hvornår oplys-

ninger om en ejendom er "urig-

tige", og hvornår oplysninger er

"åbenbart urigtige" i forhold til un-

derkategoriseringen af ejendomsty-

perne nævnt i ejendomsvurde-

ringslovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 (lov-

udkastets § 1, nr. 6), og i forhold

til oplysninger i Plandataregisteret

(lovudkastets § 1, nr. 35).

Danske Advokater påpeger, at det

umiddelbart er et objektivt konsta-

terbart forhold, hvorvidt oplysnin-

ger i BBR eller i Plandataregistreret

er korrekt eller ej. Det kan selvsagt

være et bevisproblem, hvis det

vedrører oplysninger om ejendom-

men tilbage i tid, men dette er ikke

et spørgsmål om oplysningernes

rigtighed. Hvis oplysningerne er

urigtige, og dette kan dokumente-

res, bør underkategoriserin-

gen/Plandataregisteret ændres til

det korrekte, således at der opnås

korrekte og betryggende vurderin-

ger på et korrekt grundlag.

Formålet med at foretage kategori-

seringen efter ejendomsvurde-

ringslovens § 4 med udgangspunkt

i de data, der fremgår af Bygnings-

og Boligregistret, er at effektivisere

vurderingsmyndighedens admini-

stration.

Oplysningerne i BBR-registret vil

dog ikke skulle lægges til grund for

underkategoriseringen, hvis disse

oplysninger er åbenbart urigtige.

Som beskrevet i lovforslagets be-

mærkninger kan et eksempel være,

at anvendelsen af en ejendom er

fritliggende enfamiliehus (parcel-

hus), men ejeren har i forbindelse

med deklarationsproceduren frem-

lagt dokumentation for, at der er

tale om en boligblok med lejlighe-

der. I dette tilfælde vil ejendom-

mens registrering i BBR-registret

være åbenbart urigtig, og oplysnin-

gerne vil ikke skulle lægges til

grund ved kategoriseringen.

Tilsvarende vil gælde i forhold til

plandata, hvilket er i overensstem-

melse med øvrige tilfælde, hvor

vurderingerne er baseret på oplys-

ninger, der er registreret af eller

hos andre offentlige myndigheder.

Endelig skal det fremhæves, at lov-

forslaget ikke vil ændre på ejen-

domsejers mulighed for at få be-

Side 16 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rigtiget oplysninger, der er objek-

tivt konstaterbart fejlagtige i hen-

holdsvis BBR- eller Plandataregi-

stret.

Omvurdering ved ændret anvendelse

Danske Advokater påpeger, at det

følger af ejendomsvurderingslo-

vens § 6, stk. 1, nr. 6, at der skal

foretages omvurdering af ejen-

domme, hvis anvendelse er æn-

dret, når dette er af væsentlig be-

tydning for vurderingen, eller når

ændringen indebærer, at der ind-

træder dækningsafgiftspligt, jf. § 23

A, i lov om kommunal ejendoms-

skat. Der henvises videre til, at

indtræden af dækningsafgift med-

fører højere driftsomkostninger,

hvilket sædvanligvis vil betyde, at

ejendomsværdien reduceres.

Det anføres, at det modsatte gæl-

der ved en ændret anvendelse, som

betyder, at ejendommen ikke læn-

gere skal pålægges dækningsafgifts-

pligt, jf. § 23 A, i lov om kommu-

nal ejendomsskat.

I den situation vil ejendomsvær-

dien sædvanligvis forøges. Som §

6, stk. 1, nr. 6, er formuleret, kan

der være tvivl om, hvorvidt der

skal foretages omvurdering i den

situation, hvor en ejendom ændrer

anvendelse, og hvor den ændrede

anvendelse medfører, at ejendom-

men ikke længere er dækningsaf-

giftspligtig, jf. § 23 A, i lov om

kommunal ejendomsskat.

Ændringer i anvendelsen af en

ejendom, der medfører, at der ind-

træder dækningsafgiftspligt, med-

fører efter ejendomsvurderingslo-

vens § 6, stk. 1, nr. 6, at der skal

foretages omvurdering, uanset om

den ændrede anvendelse skønnes

at være af væsentlig betydning for

vurderingen. Det skyldes, at ind-

træden af dækningsafgiftspligt kan

medføre, at der opstår behov for

at foretage ansættelser eller dele af

vurderinger, der ikke tidligere har

været nødvendige.

Ændringer i anvendelsen af en

ejendom, der medfører, at dæk-

ningsafgiftspligten ophører, med-

fører udelukkende, at der skal fo-

retages omvurdering, hvis den æn-

drede anvendelse skønnes at være

af væsentlig betydning for vurde-

ringen. Det skyldes, at ophør af

dækningsafgiftspligt ikke kan med-

føre, at der skal foretages ansættel-

ser eller dele af vurderinger, der

ikke tidligere har været nødven-

dige. Under disse omstændigheder

vurderes det, at der udelukkende

er behov for at foretage omvurde-

ring, hvis betydningen af ophør af

dækningsafgift skønnes at være

væsentlig. I modsat fald vil der

blive taget højde for, at dæknings-

afgiftspligten er ophørt ved den

førstkommende vurdering af ejen-

Side 17 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dommen, der foretages ved ordi-

nær vurdering eller ved en omvur-

dering, der er foranlediget af en

anden omvurderingsgrund. Det

bemærkes i øvrigt, at der ikke ved

dette lovforslag foreslås ændringer

af bestemmelsen.

Bagatelgrænsen

Danske Advokater opfordrer til, at

rationalet bag bagatelgrænsen på 5

pct. i ejendomsvurderingslovens §

15, stk. 3, der forekommer højt

sat, skal fremgå udtrykkeligt i lov-

bemærkningerne. Alternativt bør

grænsen ifølge Danske Advokater

nedsættes, eller der bør indføres en

supplerende absolut bagatelgrænse,

således at bagatelgrænsen alene

omfattet tilfælde, hvor tillægget el-

ler nedslaget udgør mindre end 5

pct. og udgør et beløb på under

eksempelvis 3 mio. kr. Således bør

et tillæg på eksempelvis 5 mio. kr.

ifølge Danske Advokater ikke an-

ses som en bagatel, selvom vurde-

ringen eksempelvis er 200 mio. kr.

Der henvises til, at det i lovbe-

mærkningerne desuden fremgår, at

bagatelgrænsen også skal gælde si-

tuationer, hvor vurderingen ansæt-

tes på baggrund af en manuelt

fastsat kvadratmeterpris, som an-

vendes i stedet for modelberegnin-

gen, men at bagatelgrænsen om-

vendt ikke skal finde anvendelse,

hvor ejendomsværdi og grund-

værdi fastsættes på baggrund af et

friere vurderingsfagligt skøn.

Det er Danske Advokaters opfat-

telse, at denne afgrænsning vil

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, er det ikke nær-

mere præciseret i ejendomsvurde-

ringsloven i dag, hvordan tillæg og

nedslag konkret skal håndteres.

Det har imidlertid ikke været hen-

sigten, at alle ikke-observerede

ejendomsspecifikke eller handels-

betingede forhold, som der ikke er

taget højde for i modelberegnin-

gen, vil skulle reguleres ved tillæg

eller nedslag, men derimod at til-

læg og nedslag alene skal finde an-

vendelse, hvis de har en vis betyd-

ning for kontantværdien af ejen-

dommen i fri handel.

Derfor er det foreslået, at der ind-

føres en bagatelgrænse på 5 pct.

for manuelle tillæg og nedslag for

forhold, så loven angiver en præcis

nedre grænse herfor.

Forslaget skal ses i sammenhæng

med, at der i resultatet af modelbe-

regningen enten direkte eller indi-

rekte vil være taget højde for de

fleste forhold ved ejendommen, og

at ændringer, der samlet set påvir-

ker ejendomsværdiansættelsen eller

grundværdiansættelsen med min-

dre end 5 pct., forventeligt vil ligge

inden for den usikkerhed, der altid

Side 18 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunne være vanskelig at arbejde

med i praksis. Der henvises til, at

det bl.a. fremgår, at bagatelgræn-

sen ikke finder anvendelse i de si-

tuationer, hvor modelberegningen

er foretaget på baggrund af fejlbe-

hæftede data, som der efterføl-

gende korrigeres for ved tillæg eller

nedslag, da der ikke her vil være

tale om særlige faktiske forhold.

Danske Advokater bemærker, at

der er behov for i lovbemærknin-

gerne at beskrive uddybende, om

et tillæg eller nedslag i den situa-

tion skal meddeles, uanset at det

påvirker ejendomsværdi eller

grundværdi med under 5 pct.

vil være forbundet med vurderin-

gen.

På denne baggrund foreslås baga-

telgrænsen ikke at finde anven-

delse, hvis ejendomsværdien eller

grundværdien ansættes på bag-

grund af et friere vurderingsfagligt

skøn, hvilket f.eks. vil kunne være

tilfældet i en situation, hvor der

ikke findes sammenlignelige salg.

At den foreslåede bagatelgrænse

på 5 pct. ikke er suppleret med en

absolut grænse skal dels ses i lyset

af ovennævnte usikkerhed ved

vurderingerne, dels at det ville

kunne opleves som urimeligt, at

forhold, der netop overstiger en

sådan absolut grænse, kan give an-

ledning til nedslag/tillæg, mens der

ikke kan tages hensyn til forhold,

der ligger lige under grænsen.

Moms på ejendoms- og grundværdi

Danske Advokater antager, at

spørgsmålet om, hvorvidt ansæt-

telse af ejendoms- og grundværdi

skal ske inklusive eller eksklusive

moms, alene gælder for momsplig-

tige overdragelser. Således vil langt

de fleste ejendomme være overdra-

get uden moms, og Danske Advo-

kater går ud fra, at der i så fald

–

også efter lovudkastet

–

er tale om,

at sådanne ejendomme ansættes til

en værdi uden moms, ligesom

sammenligningsgrundlaget for

disse ejendomme også bør være

ejendomme, der kan overdrages

uden moms. Danske Advokater

Efter de foreslåede bestemmelser

vedrørende samspillet mellem

ejendomsvurderingerne og den

momsmæssige behandling vil ejen-

domsværdien i udgangspunktet

skulle ansættes inklusive moms.

Anvendes ejendommen eller dele

heraf til andre formål end bebo-

else, vil værdien dog skulle indgå i

ansættelsen eksklusive moms.

Det afgørende for, om en ejen-

domsværdi og grundværdi ansæt-

tes inkl. eller ekskl. moms, vil

være, om den forventede slutbru-

ger vil være momspligtig eller ikke.

Side 19 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opfordrer til, at dette klargøres og

eksplicit fremgår af lovudkastet.

Er den forventede slutbruger

momspligtig, vil ejendomsværdi og

grundværdi blive ansat ekskl.

moms, mens det modsatte vil være

tilfældet, hvis den forventede slut-

bruger ikke er momspligtig.

Baggrunden herfor er, at værdien

af ejendommen for momspligtige

er ekskl. moms.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses

som en præcisering, der sikrer de

vurderingsniveauer, der har været

lagt til grund ifm. vurderings- og

boligskatteforligene.

Det skal endeligt bemærkes, at sig-

tet med ændringerne til ejendoms-

vurderingsloven er mere ensartede,

retvisende og gennemskuelige vur-

deringer. Under ét vil de nye vur-

deringer blive højere end de hidti-

dige, men det vil medføre en til-

svarende nedsættelse af boligskat-

tesatsene i 2024. Indtil da indebæ-

rer videreførelse af gældende reg-

ler, at stigningsbegrænsningen for

grundskylden og ejendomsværdi-

skattestoppet videreføres.

Der henvises i øvrigt til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr.

18 og 19.

Byggeretsservitutter

Der forslås en bestemmelse, hvor-

efter servitutter om byggeretter

skal indgå i grundværdiansættelsen,

hvis servitutten er påtegnet af

kommunalbestyrelsen i henhold til

§ 42 i lov om planlægning. Danske

Advokater går ud fra, at det må

I såvel forslaget til ejendomsvurde-

ringslovens nye § 17, stk. 3, 2. pkt.,

som bemærkningerne dertil, er det

præciseret, hvilke servitutter som

skal anses for offentlig regulering.

Side 20 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

følge modsætningsvist heraf, at

servitutter om byggeretter, der ikke

er påtegnet af kommunalbestyrel-

sen i henhold til § 42 i lov om

planlægning, ikke skal lægges til

grund. Danske Advokater skal op-

fordre til, at dette eksplicit afspej-

les i lovudkastet.

Danske Advokater savner en nær-

mere begrundelse for, hvorfor be-

stemmelsen alene omfatter servi-

tutter om byggeretter. Da alle for-

hold i en lokalplan anses som væ-

rende af offentligretlig karakter

med den konsekvens, at forhol-

dene skal indgå i grundlaget for

vurderingen, er der efter Danske

Advokaters opfattelse ingen umid-

delbar begrundelse for, at alle for-

hold, som en kommunalbestyrelse

i henhold til § 42 i lov om planlæg-

ning har meddelt samtykke til, ikke

også skal indgå i grundlaget for

grundværdiansættelsen. Det kunne

f.eks. gælde restriktioner om an-

vendelse m.v.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse kan der endvidere i forlæn-

gelse af det netop anførte rejses

spørgsmål om, hvorfor det tilsva-

rende ikke også skulle gælde i for-

hold til § 43 i lov om planlægning,

der fastslår, at kommunalbestyrel-

sen ved påbud eller forbud kan

sikre overholdelsen af servitutbe-

stemmelser om forhold, hvorom

der kan optages bestemmelser i en

lokalplan.

Forslaget er ændret, hvorefter det

også omfatter påbud/forbud efter

planlovens § 43.

Side 21 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter Danske Advokaters opfat-

telse forekommer det uhensigts-

mæssigt, hvis samme rådighedsind-

skrænkning underlagt samme myn-

dighedsbeføjelser skal værdiansæt-

tes forskelligt afhængigt af, om rå-

dighedsindskrænkningen følger af

en vedtaget lokalplan eller af en

tinglyst servitut, som kommunen i

medfør af § 42 har meddelt sam-

tykke til, eller som kommunen ved

påbud/forbud efter § 43, i lov om

planlægning, har sikret overholdel-

sen af, idet der i begge tilfælde skal

være tale om forhold, som kunne

være reguleret i en lokalplan.

Faktisk anvendelse

Der henvises til, at der i lovudka-

stets forslag til ejendomsvurde-

ringslovens § 18, stk. 3, er lagt op

til en bestemmelse, som normerer,

at det er grundens faktiske anven-

delse, som skal anvendes, hvis

plangrundlaget anvender en gene-

rel angivelse af, hvorledes en

grund kan anvendes. Der henvises

videre til, at det i sådanne tilfælde

–

hvis grunden er beliggende i by-

zone eller sommerhuszone

–

ikke

er den faktiske udnyttelse af grun-

den, som skal lægges til grund,

men derimod den udnyttelse af

grunden, som er mulig i henhold

til det bygningsreglement, som er

gældende på vurderingstidspunk-

tet, men således at grundens ud-

nyttelse ikke kan opgøres til mere,

end hvad der følger af plangrund-

laget. Hvis grunden er beliggende i

landzone, er det derimod den fak-

tiske udnyttelse, som skal lægges til

grund. Endelig henvises til, at der

Såvel forslaget til ejendomsvurde-

ringslovens nye bestemmelser i §

18 som bemærkningerne til be-

stemmelserne er blevet præciseret.

Der er i den forbindelse også ind-

sat eksempler, som skal illustrere

anvendelsesområdet for de nye be-

stemmelser.

Side 22 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter § 18, stk. 3, 5. pkt., skal fore-

tages en yderligere grundværdian-

sættelse, hvis plangrundlaget ud

over at være generel tillige indehol-

der en specifik angivelse af, hvor-

dan en grund skal anvendes, samt

at ansættelsen i disse situationer

skal ske på baggrund af den speci-

fikke anvendelse, hvis dette vil

medføre en højere grundværdian-

sættelse end den ovennævnte efter

§ 18, stk. 1, 1.4. pkt.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse er bestemmelsen svær at for-

stå, og der peges på, at der med

fordel i udkastet til lovbemærknin-

gerne kunne være anført eksem-

pler på anvendelsesområdet. Det

må herudover antages at være van-

skeligt for den enkelte skatteyder

at forholde sig til, hvornår ansæt-

telsen skal ske på baggrund af (i)

den faktiske udnyttelse, (ii) den i

økonomiske henseende bedste ud-

nyttelse eller (iii) den udnyttelse,

som er mulig i henhold til byg-

ningsreglementet.

Endelig peges på, at det forekom-

mer vanskeligt at overskue sam-

spillet mellem den nugældende be-

stemmelse i ejendomsvurderings-

lovens § 20 og den foreslåede § 20

a, som til en vis grad følger samme

systematik med forskellige måder

at ansætte udnyttelsen på i situatio-

ner, hvor en ejendoms anvendelse

og/eller udnyttelse ikke er registre-

ret i Plandataregistreret.

Grundresidualmetoden

Side 23 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Foruden de generelle bemærknin-

ger til den foreslåede vurderings-

norm for grunde, der anvendes til

etageboligbebyggelse, peger Dan-

ske Advokater endvidere på, at

denne ejendomstype

–

uanset ho-

vedreglen i § 15, stk. 1

–

skal an-

sættes på baggrund af oplysninger

om eller beregninger af den for-

ventede kontantværdi af nyopførte

ejendomme, opførelsesomkostnin-

gerne og andre forhold, der vurde-

res at have en væsentlig betydning

for grundværdien i området.

Der henvises til, at det i udkastet

til lovbemærkningerne er anført, at

grundresidualmetoden

–

som er

den metode, bestemmelsen er ud-

tryk for

–

giver væsentlig andre re-

sultater i forhold til de konstate-

rede handelsværdier i handler mel-

lem uafhængige parter. Efter Dan-

ske Advokaters opfattelse vil dette

dog næppe i sig selv udgøre et pro-

blem, og Danske Advokater efter-

spørger på den baggrund en nær-

mere beskrivelse af baggrunden

for den foreslåede bestemmelse.

Formålet med den justerede vur-

deringsnorm for ejerlejligheder, jf.

den foreslåede § 19 a, der er juste-

ret siden høringsversionen, er at

sikre mere sammenlignelige grund-

værdier på tværs af boligsegmen-

ter.

Som det ligeledes fremgår af be-

mærkningerne til forslaget til ejen-

domsvurderingslovens § 19 a i det

fremsatte lovforslag, er sigtet med

den foreslåede vurderingsnorm for

grundværdien for en ejerlejlighed

ikke investors værdifastsættelse af

en ubebygget grund, men derimod

den potentielle slutbrugers værdi-

ansættelse af grunden, så grundens

værdi vil afspejle værdien af ejen-

dommens beliggenhed.

Den foreslåede vurderingsnorm

for disse ejendomme, skal således

sikre, at ansættelserne i højere grad

vil afspejle grundenes egentlige

værdi for den potentielle slutbru-

ger.

Der vil således kunne være betyde-

lige forskelle mellem slutbrugerens

værdiansættelse af etageejendoms-

grunde og de handelspriser, der

kan observeres i forbindelse med

faktiske salg af grunde udlagt til

etageboligbebyggelse til ejerlejlig-

heder. Det skyldes bl.a., at der ofte

går en del tid, fra grunden er hand-

let, til en ejerlejlighed kan bebos.

Begge forhold påvirker ejendoms-

værdi og grundværdi. Derudover

er der forskel på, hvor mange om-

kostninger en developer/investor

påtager sig i form af f.eks. nedriv-

ningsomkostninger, oprensning af

Side 24 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forurening, etablering af infra-

struktur som veje og regnvandsaf-

ledning.

Endelig løber investor en betydelig

risiko ved at bygge ejerlejligheder,

hvor der ikke på forhånd kan være

sikkerhed for, om ejerlejlighederne

kan sælges. Omvendt løber en kø-

ber af en ny ejerlejlighed ikke en

væsentlig større risiko end den, der

generelt er forbundet med at købe

en ejerbolig.

På den baggrund må det samlet

forventes, at slutbrugerens værdi-

ansættelse af grunden er væsentlig

højere end den pris, investor op-

rindeligt gav for byggegrunden, og

end de handelspriser, der kan ob-

serveres i forbindelse med faktiske

salg af grunde udlagt til etagebolig-

bebyggelse til ejerlejligheder.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra

Danske Advokater.

Byggeomkostninger

Der henvises til, at det fremgår af

udkastet til lovbemærkningerne, at

det er den forventede kontant-

værdi af en nyopført ejendom fra-

trukket de omkostninger, der er til

at opføre en sådan ejendom. I

større dele af eksempelvis Køben-

havn, hvor etageboligejendom-

mene består af historiske mere el-

ler mindre bevaringsværdige byg-

ninger, skal grundværdien altså an-

sættes ud fra en forventelig kon-

tantværdi af en nyopført ejendom.

Det fremsatte lovforslag er justeret

i forhold til det udkast, der har væ-

ret sendt på ekstern høring, jf.

også kommentaren ovenfor.

Side 25 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette rejser spørgsmålet om, hvor-

vidt det er den forventede kon-

tantværdi af den pågældende ejen-

dom som nyopført, eller om det er

en nyopført standardejendom, der

skal anvendes, og Danske Advoka-

ter skal opfordre til, at dette uddy-

bes i bemærkningerne.

Forslaget til EVL § 20, stk. 4

Der henvises til, at der foreslås

indført et nyt stk. 4 i § 20, som

skal kombinere anvendelsen af §

18 og § 20 ved vurdering af én

vurderingsejendom. Der henvises

til, at formålet er

–

som det er an-

ført i udkastet til bemærkningerne

–

at bringe vurderingerne tættere

på, hvordan en investor vil pris-

sætte sådanne ejendomme.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse bør det nærmere anvendelses-

område præciseres ved et eller

flere eksempler. Danske Advoka-

ter bemærker i den forbindelse, at

vurderingsmyndigheden allerede i

dag skal ansætte en ejendom ud fra

de anvendelses- og bebyggelses-

muligheder, som fremgår af plan-

grundlaget. Hvis der er flere an-

vendelsesmuligheder og forskellige

bebyggelsesmuligheder allokeret til

forskellige delområder, er vurde-

ringsmyndigheden allerede i dag

forpligtet til at vurdere den sam-

lede grund ud fra de i økonomisk

henseende gode anvendelser og

udnyttelser af grunden.

Det er i det fremsatte lovforslag i

bemærkningerne tilføjet følgende

eksempel på et tilfælde, der vil

være omfattet af den foreslåede

bestemmelse:

En ejendoms grund består af to fy-

sisk adskilte jordstykker, der begge

er på 800 m

med planlagt anven-

delse til parcelhus og med 30 pct. i

maksimal bebyggelsesprocent. Det

ene jordstykke er bebygget med et

parcelhus, mens det andet jord-

stykke er ubebygget. Da de to

jordstykker er fysisk adskilte, fore-

tages en arealopdeling, så de to

jordstykker opgøres separat. Areal-

opdelingen er nødvendig, af hen-

syn til at udnyttelsesmulighederne

ifølge bygningsreglementet skal

beregnes separat for hvert enkelt

jordstykke.

Hvis jordstykket med parcelhuset

har en højere udnyttelse end til-

ladt, f.eks. 40 pct., vil der ifølge

forslaget skulle beregnes en grund-

værdi efter ejendomsvurderingslo-

vens § 20 for denne del af grun-

den. Samtidig skal der efter forsla-

get opgøres en værdi af den anden

Side 26 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

del af vurderingsejendommen efter

ejendomsvurderingslovens § 18.

Afledt virkning af klage- og retssag

Der henvises til, at det som en ny

§ 21 a er foreslået en bestemmelse,

som regulerer de afledte virkninger

af klage- og retssager.

Det anføres, at det fremgår, at hvis

en klageinstans har ændret grund-

værdien for en ejerbolig som

nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, nr. 3 eller

7, anvendes denne ændrede ansæt-

telse ved de to efterfølgende al-

mindelige vunderinger, dvs. maksi-

malt i 6 år. Dette gælder dog alene,

hvis ændringen ikke er foranlediget

af fejl i det objektive grundlag for

vurderingen. Hvis ændringen er

begrundet i objektive fejl ved vur-

deringen, som ville kunne be-

grunde genoptagelse efter skatte-

forvaltningslovens § 33, stk. 1-3,

vil der ikke være samme beskyt-

telse af vurderingen.

Der henvises videre til, at det i ud-

kastet til lovbemærkninger tillige er

anført, at det er en forudsætning

for at opnå tidsbeskyttelse på mak-

simalt 6 år, at der ikke sker omvur-

dering efter § 6.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse må det give anledning til

overvejelser, om en sådan ophæ-

velse af tidsbeskyttelsen i enhver

omvurderingssituation er hensigts-

mæssig.

Det anføres, at eksempelvis en ek-

spropriation af 26 m

ganske vist

Det fremsatte lovforslag er justeret

i forhold til det udkast, der har væ-

ret sendt i ekstern høring.

I sager om ændring på grund af

fejl i det objektive grundlag for

vurderingen vil der som altoverve-

jende hovedregel også indgå et

vurderingsskøn. På denne bag-

grund er den begrænsning af an-

vendelsesområdet for den foreslå-

ede § 21 a, stk. 1, der fremgik af

det foreslåede stk. 2, udgået af for-

slaget.

Det foreslås således nu, at § 21 a,

stk. 1, også skal omfatte de til-

fælde, hvor det eller de forhold,

der ligger til grund for klage- eller

retssagens resultat, kan begrunde

genoptagelse efter skatteforvalt-

ningslovens § 33, stk. 1-3.

Det foreslås fortsat, at det er en

forudsætning, at der ikke sker om-

vurdering efter § 6, som er af be-

tydning for grundværdiansættelsen.

Side 27 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil udløse en omvurdering, men

spørgsmålet er, om det bør med-

føre, at tidsbeskyttelsen ophæves,

eller om tidsbeskyttelsen blot i ste-

det skulle vedblive med at eksistere

med den justering, som det for-

hold, der begrundede omvurderin-

gen, giver anledning til.

På denne baggrund skal Danske

Advokater opfordre til, at denne

problemstilling uddybes i bemærk-

ningerne.

Klage over videreførte vurderinger

Der henvises til, at lovudkastets §

1, nr. 68, går ud på at ophæve den

nugældende bestemmelse om, at

ansættelser, der bygger på en vide-

reført vurdering, som et Vurde-

ringsankenævn, Landsskatteretten

eller domstolene allerede har truf-

fet afgørelse om, ikke kan påkla-

ges. Der henvises til, at denne op-

hævelse på side 116 i lovudkastet

begrundes med, at klageinstan-

serne har ansat vurderingerne i

2011/2012-niveau, og at der er

”behov for at udvide klageadgan-

gen for sådanne videreførte vurde-

ringer, hvorefter der åbnes op for,

at også disse vurderinger kan blive

klagebehandlet i aktuelt niveau.”

Det anføres, at dette umiddelbart

kan læses således, at påklage af vi-

dereførte ansættelser og omvurde-

ringer i perioden efter 2011/2012,

som alle er ansat i 2011/2012-ni-

veau, ved påklage skal ansættes i

aktuelt niveau.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatsamfun-

det.

Side 28 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

De ejendomsejere, som har haft

for høje vurderinger i perioden ef-

ter 2011/2012, og som ikke vil

modtage tilbagebetaling efter tilba-

gebetalingsordningen som følge af

nye vurderingsprincipper efter

ejendomsvurderingsloven, vil der-

for opleve en markant forskelsbe-

handling sammenlignet med de

ejendomsejere, som har haft en

korrekt ansættelse i 2011/2012, og

som derfor i hele perioden er ble-

vet beskattet på baggrund af vur-

deringer foretaget i 2011/2012-ni-

veau. For at sikre lige vilkår for alle

ejendomsejere bør vurderinger,

som påklages, blive ansat i

2011/2012-niveau på samme

måde, som alle landets andre ejen-

domsejere er blevet i perioden fra

2011/2012.

Der henvises endvidere til, at en

del af ejendomsejere med for høje

vurderinger i perioden efter

2011/2012-vurderingerne allerede

har fået disse genoptaget ekstraor-

dinært

–

og dermed fået en prø-

velse af værdierne i 2011/2012-ni-

veau. Hvis det er tanken, at disse

ejendomsejere skal behandles an-

derledes end de øvrige ejendoms-

ejere

–

og dermed have ansat deres

værdier i aktuelt niveau

–

må det

efter Danske Advokaters opfat-

telse som minimum kræves, at der

udarbejdes indekseringer, således

at allerede ansatte 2011/2012-ni-

veauer indekseres til aktuelt ni-

veau.

Danske Advokater bemærker end-

videre, at en sådan fortolkning af

den foreslåede bestemmelse synes

Side 29 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at være i direkte modstrid med tid-

ligere tilkendegivne oplysninger fra

SKAT. Det anføres, at det må

have formodningen imod sig, at

bestemmelsen er tiltænkt et sådant

indhold, hvilket imidlertid så bør

tydeliggøres i lovudkastet.

Danske Boligadvokater

Danske Boligadvokater er bekendt

med indholdet i Danske Advoka-

ters høringssvar og kan oplyse, at

de grundlæggende er enig i de an-

førte synspunkter.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokaters høringssvar.

Datatilsynet

Udkastet giver umiddelbart ikke

Datatilsynet anledning til bemærk-

ninger, idet det dog forudsættes, at

enhver eventuel behandling af per-

sonoplysninger foranlediget af ud-

kastet sker under iagttagelse af reg-

lerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven.

Det kan bekræftes, at behandling

af personoplysninger vil ske under

iagttagelse af databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Ingen bemærkninger

EjendomDanmark

Under de givne omstændigheder

og inden for rammerne af de poli-

tiske rammer på området er det

EjendomDanmarks opfattelse, at

lovforslaget indeholder en række

justeringer, der er nødvendige, hvis

det kommende system skal kunne

fungere optimalt. EjendomDan-

mark mener dog, at enkelte dele af

lovforslaget bør justeres nærmere,

hvis f.eks. målsætningen om et

markedskonformt beskatnings-

grundlag skal holdes i hævd.

Side 30 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Generelle bemærkninger

Det er EjendomDanmarks princi-

pielle holdning, at ejendomsbe-

skatningen bør være enkel og gen-

nemskuelig med så få administra-

tive omkostninger som muligt. Det

anføres, at tillid til beskatningen og

til de statslige myndigheder i al-

mindelighed bygger på, at borgere

og erhvervsliv kan forstå grundla-

get for beskatning. Der peges på,

at det er vigtigt for den løbende til-

pasning af ejendomsbeskatningen,

at der anvendes markedskonforme

termer og metoder.

Det anføres, at det er vigtigere, at

der etableres et velfungerende og i

videst mulige omfang markeds-

konformt system, end at systemet

kan træde hurtigere i kraft.

Det er et vigtig hensyn, at vurde-

ringerne er så markedskonforme

som muligt.

Sigtet med det nye vurderingssy-

stem er således, at ejendomsvær-

dier såvel som grundværdier skal

afspejle slutbrugerens værdiansæt-

telse af ejendommen og grunden.

Dette vurderes opfyldt med de nu-

værende metoder for ejerboliger.

Der vil løbende blive set på de an-

vendte metoder mhp. at evaluere,

om metoderne kan forbedres i takt

med, at nye data bliver tilgængelige

m.v.

EjendomDanmark understreger, at

det er særlig vigtigt, at kommuni-

kation i forbindelse med og forkla-

ringen af de kommende vurderin-

ger og deklarationer prioriteres

højt. En pædagogisk formidling er

en forudsætning for danskernes

retssikkerhed i forbindelse med

overgangen fra et vurderingssy-

stem til et andet.

Skatteforvaltningen har stor fokus

på, at kommunikationen til ejen-

domsejerne er så klar og tydelig

som muligt. Det er helt afgørende

for legitimiteten af de nye ejen-

domsvurderinger.

Som led heri blev det nye ejen-

domsvurderingssystem i efteråret

2019 testet ved udsendelse af så-

kaldte vejledende vurderinger til

udvalgte boligejere. De vejledende

vurderinger har ingen skattemæs-

sige konsekvenser for boligejerne,

men giver mulighed for at få vær-

difuld feedback fra boligejerne,

som kan bruges til at forbedre de

ejerboligvurderinger, der udsendes

fra 2. halvår 2020.

Side 31 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bagatelgrænsen

EjendomDanmark vurderer, at

indførelse af en bagatelgrænse er

fornuftig

–

ikke mindst i lyset af, at

der ellers kan være tale om for-

hold, der vil medføre meget store

behov for manuelle tilpasninger og

lignende. Ydermere kan de for-

hold, der påvirker vurderingen

med mindre end +/- 5 procent

være inden for den usikkerhed,

som modelberegningen alligevel

må forventes at have.

Oplysningspligt

EjendomDanmark vurderer, at en

mulighed for at foretage vurderin-

ger på et mangelfuldt grundlag, ef-

ter alt at dømme kan være nødven-

dig for at sikre vurderingssyste-

mets praktiske anvendelighed. Det

anføres, at det i den forbindelse

dog er af største vigtighed, at vur-

deringsgrundlaget særligt i disse til-

fælde gøres fuldkommen tydeligt

og forståeligt for ejeme, således at

de får de bedste muligheder for at

kunne oplyse sagen yderligere.

Der peges på, at deklarationen der-

for skal gøres tydelig, klar og for-

ståelig, og mulighederne for at på-

virke vurderingen skal i samme

ombæring ligeledes gøres fuldstæn-

dig tydelige for ejeme. Det anføres,

at det derfor bør oplyses særskilt

og tydeligt, når og hvordan en vur-

dering baserer sig på et mangel-

fuldt grundlag.

EjendomDanmark vurderer også,

at det ikke er åbenlyst, hvorvidt

Det nye ejendomsvurderingssy-

stem er datadrevet og skal for at

kunne være administrerbart basere

sig direkte på offentlige registre,

medmindre oplysningerne er åben-

bart urigtige.

Det vil komme til at fremgå tyde-

ligt af deklarationsmeddelelsen og

vurderingsmeddelelsen, hvilke op-

lysninger der ligger til grund for

vurderingen.

Side 32 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udfordringer med mangelfulde

vurderingsgrundlag kan føre til en

forskelsbehandling af borgerne i

forbindelse med deres skattebeta-

ling.

EjendomDanmark opfordrer der-

for til at undersøge udfordringens

omfang og efterfølgende overveje

eventuelle nødvendige forholds-

regler og tilpasninger af regel-

grundlaget, hvis omfanget af det

mangelfulde datagrundlag viser sig

at være større end ventet og accep-

tabelt. Det anføres, at hvis det vi-

ser sig relevant, kan der i den for-

bindelse muligvis overvejes tilpas-

ninger af klageadgangen eller til-

pasninger af den usikkerhedsmar-

gen, som beskatningsgrundlaget

beregnes ud fra.

Præcisering af reglerne om faktisk anven-

delse og udnyttelse

EjendomDanmark vurderer, at der

her er tale om en praktisk løsning

på en udfordring med komplekse

grunde. EjendomDanmark har

dog en reel bekymring for, om det

kan være administrativt besværligt,

ikke mindst for ejendomsejeren

selv, at gennemskue det reelle be-

regningsgrundlag for den samlede

beskatning og mener derfor, at det

er af meget stor vigtighed, at der

deklareres tydeligt og klart, og at

ejerne gives god tid til at supplere

vurderingen med relevante data.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Anvendelse af plandata fra Plandatare-

gistret

Side 33 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark vurderer, at der

umiddelbart er tale om en nødven-

dig præcisering, der styrer sikker-

heden i vurderingen og vurde-

ringssystemet som sådan.

EjendomDanmark understreger

dog, at det med denne ændring er

nødvendigt også at indeholde

plangrundlaget i den udsendte de-

klaration om vurderingsgrundlaget

(og herunder også tydeliggøre,

hvordan man som ejer kan gøre

indsigelser). Det skal sikre, at

ejerne er tydeligt bevidste om

plangrundlaget for deres ejen-

domme. Det anføres, at dette er

nødvendigt, når det nu i lovforsla-

get samtidig slås fast, at skattemyn-

dighederne ikke er forpligtet til at

foretage en konkret efterprøvelse

af plangrundlaget. Der peges på, at

man derved bliver afhængig af ind-

sigelser fra tilstrækkeligt oplyste

ejere, og dette skal afspejles og un-

derstøttes i regelgrundlaget.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Plangrundlag med generelle og specifikke

anvendelsesbestemmelser

Der henvises til, at det foreslås, at

der i vurderingen af ejendomme i

områder med generelle (modsat

specifikke) plangrundlag ikke skal

tages udgangspunkt i den "økono-

misk mest fordelagtige anven-

delse" af grunden, men i den fakti-

ske anvendelse, således at man

ikke beskattes af en vurdering, der

er åbenlys skæv i forhold til realite-

terne alene pga. et uklart plan-

grundlag.

Ejendomsvurderingsloven baserer

sig grundlæggende på det princip,

at vurderingen som udgangspunkt

skal ansættes på grundlag af, hvad

den bedste økonomiske anven-

delse vil være.

F.eks. vil et enfamiliehus i et om-

råde, som efter plangrundlaget er

udlagt til boligformål (hvor der

ikke specifikt er taget stilling til an-

vendelsen), og hvor bebyggelses-

procenten ikke er udnyttet fuldt

Side 34 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark vurderer, at

denne præcisering kan være nød-

vendig. Det foreslås dog også, at "i

de tilfælde, hvor plangrundlaget el-

ler anden offentlig regulering ud

over en generel angivelse af, hvor-

dan en grund kan anvendes, tillige

indeholder en specifik angivelse

heraf, vil grundværdien skulle an-

sættes efter den specifikke anven-

delse, hvis dette vil medføre en

højere grundværdiansættelse."

EjendomDanmark vurderer, at

denne bestemmelse er problema-

tisk, idet det foreslås, at der tages

stilling til den endelige vurdering

alene på baggrund af, hvor man

opnår den højest mulige vurdering

og dermed beskatning.

EjendomDanmark foreslår derfor,

at bestemmelsen erstattes af en be-

stemmelse om altid at følge det

specifikke plangrundlag, hvor dette

er muligt. Dette vil også gøre vur-

deringen mere markedskonform

og realistisk i forhold til områdets

karakter og markedsforhold.

ud, således få foretaget tre forskel-

lige beregninger af grundværdien:

En beregning ved faktisk anven-

delse, en beregning efter planlagt

anvendelse med et enfamiliehus

med en bebyggelsesprocent sva-

rende til den tilladte og en bereg-

ning af grundværdien ved planlagt

anvendelse med en etageejendom.

Den højeste af de tre beregninger

vil umiddelbart være den bedste

økonomiske anvendelse.

I det fremsatte lovforslag foreslås

de, at i de situationer, hvor Planda-

taregistret alene indeholder en ge-

nerel angivelse af, hvordan en

grund kan anvendes, og anvendel-

sen dermed ikke er præcist angivet,

vil grundværdien skulle ansættes

ud fra den faktiske anvendelse,

hvis denne er mulig efter Plandata-

registret. I de tilfælde, hvor Plan-

dataregistret ud over en generel

angivelse af, hvordan en grund kan

anvendes, tillige indeholder en spe-

cifik angivelse heraf, vil grundvær-

dien skulle ansættes efter den spe-

cifikke anvendelse, hvis dette vil

medføre en højere grundværdian-

sættelse.

Ejerboliger, der efter plangrundlaget an-

vendes til erhverv

Det foreslås, at der indføres en

overgangsordning, hvorefter

grunde, der både kan bruges til bo-

lig og erhverv, kun skal vurderes

som boliger (hvis de anvendes

som sådan) og ikke både som bolig

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Side 35 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og erhverv, idet ejendomsvurde-

ringssystemet ikke er færdigt

endnu.

EjendomDanmark vurderer, at der

her er tale om en god overgangs-

ordning, men skal endnu en gang

understrege behovet for klar for-

midling om disse forhold. Det er

således væsentligt at oplyse alle de

ramte ejere herom, da det vil be-

tyde, at deres vurdering muligvis

kommer til at ændre sig betydeligt,

når der næste gang skal foretages

en vurdering.

Moms

EjendomDanmark vurderer, at

reglerne om værdiansættelse med

moms i dag er komplicerede, og

det er derfor kun ønskeligt, at der

foretages en afklaring heraf.

EjendomDanmark er dog ikke

overbeviste om, at den foreslåede

ordning fuldstændig skaber den

nødvendige afklaring og vil derfor

anbefale, at denne specifikke del af

forslaget overvejes nærmere og

gerne i samarbejde med branchen

selv, således at der skal formuleres

et klart, entydigt og markedskon-

formt regelsæt.

Det kan i den forbindelse muligvis

være relevant at overveje, om

moms overhovedet bør indgå i

vurderingsgrundlaget, da man el-

lers derfor effektivt vil skulle be-

tale skat af moms. Det nuværende

forslag baserer sig f.eks. på forhol-

dene for den forventede slutbruger

af ejendommen. Denne kan dog

Når en privatperson køber en ny

ejerbolig, er det ikke muligt at af-

løfte momsen. Således vil momsen

også være indlejret i handelsprisen,

når ejendommen sælges videre til

en anden privatperson. Eventuelle

prisstigninger på markedet er såle-

des også inkl. moms

Boligejeren kan endvidere optage

lån i forbindelse med boligkøbet.

Som sikkerhed for lånet indgår

ejendomsværdien inkl. moms.

Det samme gælder ikke en er-

hvervsdrivende, som imidlertid vil

kunne afløfte købsmomsen, når

boligen sælges videre til en anden

erhvervsdrivende.

På den baggrund og med henblik

på skabe ensartede vurderinger fo-

reslås, at der altid er moms på

ejendoms- og grundvurderinger,

hvor bedste økonomiske anven-

Side 36 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være meget svær at fastlægge

–

især i udviklingsområder og lig-

nende, hvor slutbrugeren kan æn-

dre sig undervejs i udviklingspro-

cessen. Dermed skabes en risiko

for vilkårlige og meget store ud-

sving i vurderingerne. Det fremgår

af lovforslaget, at forslaget alligevel

ikke vil "indebære en fuldstændig

parallel behandling i moms- og

vurderingsmæssig henseende",

hvorfor EjendomDanmark må

konstatere, at der stadig er behov

for at få belyst dette emne nær-

mere.

EjendomDanmark skal derfor an-

befale, at man venter med at ved-

tage denne del af lovforslaget, til

konsekvenserne af forslaget er

mere fuldkomment belyst.

delse er beboelse, idet den forven-

tede slutbruger er en privatperson,

og ellers ekskl. moms.

Byggeretsservitutter

Det foreslås, at servitutter, der er

påtegnet af kommuner efter plan-

lovens § 42 (og altså ikke alene ser-

vitutter af privatretlig karakter)

også skal medregnes i vurderings-

grundlaget.

EjendomDanmark vurderer, at

denne tilføjelse er fornuftig, da

vurderingsgrundlaget dermed i hø-

jere grad bliver markedskonformt.

EjendomDanmark finder dog at

formuleringen er for snæver, idet

også andre forhold kan være rele-

vante. Byggeretter kan være fordelt

af en udvikler eller By & Havn

uden en kommunalbestyrelses på-

tegning. Dette bør lovforslaget

tage højde for.

Med lovforslaget præciseres det, at

byggeretsservitutter skal betragtes

som offentlig regulering, hvis de er

omfattet af planlovens §§ 42 og

43.

Byggeretter, som fordeles af en

udvikler eller By og Havn uden en

påtegning af kommunalbestyrelsen

kan ikke anses for offentlig regule-

ring, som det er tilfældet for byg-

geretsservitutter, der er omfattet af

§§ 42 og 43 i planloven.

Side 37 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark mener, at vur-

deringsgrundlaget ydermere også

bør tage hensyn til andre forhold,

der kan påvirke en potentiel han-

delspris

–

f.eks. hjemfaldspligter

og lignende. Sådanne forhold har

nemlig meget stor betydning for

prisdannelsen, men er ikke i til-

strækkelig grad afspejlet i vurde-

ringsgrundlaget i dag. Dette vil

medvirke til at gøre bestemmelsen

mere markedskonform.

EjendomDanmark foreslår derfor,

at bestemmelsen udvides, således

at den afspejler de to ovenstående

forhold.

Hjemfaldspligter anses for privat-

retlige servitutter, uanset det for-

hold, at det er en kommune, der

kan tilbagekøbe ejendommen til en

bestemt pris. Dette er under hen-

visning til, at hjemfaldspligten er

en del af en købsaftale, som i sin

tid blev indgået mellem to parter i

en ejendomshandel

–

en privatper-

son som køber og en kommune

som sælger. Idet der ikke er tale

om en kommune eller anden of-

fentlig myndighed, som i egenskab

af myndighed har pålagt en ejen-

dom en bestemt forpligtelse, er der

for hjemfaldspligter ikke som for

byggeretsservitutter grundlag for at

anse dem som offentlig regulering.

Grundresidualmetoden

EjendomDanmark vurderer, at der

kan være visse tekniske udfordrin-

ger ved denne model og vil derfor

følge udviklingen og anvendelsen

af modellen tæt. Det er af væsent-

lig betydning, at modellen bliver så

markedskonform som tænkelig

muligt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvar fra Danske Advokater

og FSR

–

danske revisorer.

Fastsættelsen og fordeling af grundværdi

for lejligheder

Det foreslås at skabe nye rammer

for vurdering af etageejendomme,

der har både beboelses- og er-

hvervslejligheder, ved at sikre, at

beboelseslejlighederne vurderes i

lige år, mens erhvervslejlighederne

vurderes i ulige år.

EjendomDanmark vurderer, at der

er tale om en fornuftig opdeling,

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Side 38 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der sikrer mere ensartet vurde-

ringspraksis af lejligheder. Ejend-

omDanmark nævner, at det samti-

dig fastslås, at der stadig skal fore-

tages en vurdering af "bedste øko-

nomiske anvendelse" for at fastslå

beskatningsgrundlaget, hvorfor en

lejlighed kan risikere at blive be-

skattet som beboelse, men grund-

værdien ansat ud fra en anvendelse

som erhverv.

EjendomDanmark vurderer, at

dette vil betyde, at der her kan

være ekstra behov for kommuni-

kation og oplysning over for

ejerne. Det anføres, at hvis det an-

vendes uhensigtsmæssigt og vilkår-

ligt, vil det føre til mistro til be-

skatningssystemet.

Tilbagebetalingsordningen

Der henvises til, at der foreslås en

række justeringer af den i ejen-

domsvurderingsloven beskrevne

tilbagebetalingsordning for grund-

skyld. En af disse justeringer er en

ophævelse af den tidligere bestem-

melse om, at der man "ikke kan

påklage ansættelser, der bygger på

en videreført vurdering, som et

Vurderingsankenævn, Landsskatte-

retten eller domstolene allerede

har truffet afgørelse om." Der

henvises til, at dette begrundes

med, at der er "behov for at ud-

vide klageadgangen for sådanne vi-

dereførte vurderinger, hvorefter

der åbnes op for, at også disse vur-

deringer kan blive klagebehandlet i

aktuelt niveau."

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Side 39 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark vurderer, at

denne del af lovforslaget umiddel-

bart kan læses således, at påklage

af videreførte ansættelser og om-

vurderinger i perioden efter

2011/2012, som alle er ansat i

2011/2012-niveau, ved påklage

skal ansættes i aktuelt niveau.

EjendomDanmark finder, at de

ejendomsejere, som har haft for

høje vurderinger i perioden efter

2011/2012, og som ikke vil mod-

tage tilbagebetaling efter tilbagebe-

talingsordningen som følge af nye

vurderingsprincipper efter ejen-

domsvurderingsloven, derfor vil

opleve en forskelsbehandling sam-

menlignet med de ejendomsejere,

som har haft en korrekt ansættelse

i 2011/2012, og som derfor i hele

perioden er blevet beskattet på

baggrund af vurderinger foretaget i

2011/2012-niveau.

For at sikre lige vilkår for alle ejere

mener EjendomDanmark, at vur-

deringer, som påklages, bør blive

ansat i 2011/2012-niveau på

samme måde, som alle landets an-

dre ejendomsejere er blevet i peri-

oden fra 2011/2012. Hertil kom-

mer, at en del af ejendomsejere

med for høje vurderinger i perio-

den efter 2011/2012-vurderin-

gerne allerede har fået disse gen-

optaget

–

og dermed har fået en

prøvelse af værdierne i 2011/2012-

niveau.

EjendomDanmark gør desuden

opmærksom på, at en tolkning

som anført ovenfor, vil være i

modstrid med tidligere praksis fra

Side 40 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SKAT, hvor det er reglerne i vur-

deringsloven, som finder anven-

delse ved påklage af de videreførte

vurderinger, og af værdiansættel-

serne i 2012-niveau.

Afledt virkning af klage- og retssag

EjendomDanmark vurderer, at der

er tale om en fornuftig ordning,

der skaber ro og sikkerhed for den

ejendomsejer, sagen omhandler.

Det anføres, at datagrundlaget for

vurderinger bl.a. er handelspriser

de foregående seks år, så efter

denne periode vil der alligevel op-

stå en

–

i vurderingsdataøjemed

–

ny situation.

EjendomDanmark anfører, at for-

slaget om at afgrænse den afsmit-

tende effekt af rets- og klagesager

til de tilfælde, hvor en rets- eller

klagesag vil ændre vurderingen af

en anden ejendom med mere end

20 procent, vil ramme meget

skævt, idet selv en principiel dom

eller klage kun vil få betydning for

ejendomme, der i kroner og ører

vurderes på samme niveau eller

under den ejendom, klagesagen

handler om.

Der peges på, at ejendomsejere

derved ikke stilles lige for retten,

idet selv principielle og væsentlige

afgørelser ikke vil få betydning for

ejere af ejendomme eller grunde,

der f.eks. ligger i et mere attraktivt

område end den ejendom, som

klagesagen omhandler. Det anfø-

res, at dette givetvis vil blive opfat-

tet som uretfærdig og illegitim for-

skelsbehandling.

Forslaget om, at den afsmittende

effekt af resultatet af en klage- eller

retssag skal afgrænses til de til-

fælde, hvor en ændring vil medføre

en ændring af grundværdiansættel-

sen med mere end 20 pct., skal ses

i lyset af, at grundværdiansættelser

kun vil kunne ændres ved klage,

hvis der er grundlag for at ændre

værdiansættelsen mere end 20 pct.

Herved vil boligejere, som har kla-

get inden for den fastsatte frist, og

som alene vil kunne opnå en æn-

dring, hvis denne er på mere end

20 pct., ikke blive dårligere stillet

end boligejere, som ikke har kla-

get.

Samtidig sikres boligejerne en hø-

jere grad af forudberegnelighed,

sammenlignelighed og gennemsig-

tighed i grundværdiansættelserne

på tværs af landet.

Forslaget indebærer ingen ændring

for så vidt angår de situationer,

hvor en konkret klage- eller retssag

endeligt underkender hidtidig

praksis, jf. skatteforvaltningslovens

§ 33, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Danske

Advokater.

Side 41 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark foreslår, at

denne afgrænsende regel enten ud-

går af lovforslaget eller i al fald er-

stattes af en lavere procenttærskel

for, hvornår rets- og klagesager

(især af principiel karakter) vil have

afsmittende effekt.

Overgangsregel for beregning af grund-

skyld

EjendomDanmark vurderer, at der

er tale om en teknisk ændring, der

giver god mening inden for det ek-

sisterende regelkompleks. Natur-

ligvis ville det være at foretrække,

at ejendomsbeskatningsreglerne

samlet set blev gjort langt mere

gennemskuelige og langt mindre

tekniske.

Den foreslåede overgangsregel er

nødvendig for at sikre en korrekt

overgang af beskatningen i forbin-

delse med fremrykningen af be-

skatningsgrundlagene for grund-

skylden.

Økonomisk og administrative konse-

kvenser

Der henvises til, at lovforslaget

ikke vurderes at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

EjendomDanmark angiver, at

dette måske er rigtigt, hvad angår

det brede erhvervsliv.

EjendomDanmark deler ikke

denne opfattelse, hvilket baserer

sig især på nogle af de usikkerhe-

der, som lovforslaget skaber

–

f.eks. EjendomDanmarks kom-

mentarer til brugen af plandata

samt fastlæggelse af grundværdien

for etageejendomme ovenfor.

Lovforslaget har bl.a. til hensigt

lovmæssigt at understøtte de vur-

deringsniveauer, der har været lagt

til grund ved indgåelse af vurde-

rings- og boligskatteforligene, og

som har ligget til grund for ejen-

domsvurderingsloven fra maj

2017. Dermed har lovforslaget

ikke provenumæssige konsekven-

ser ift., hvad der allerede har været

lagt til grund.

Hertil kommer, at lovforslaget har

fokus på udmøntningen af de lov-

ændringer, der har til formål at

skabe lovmæssig hjemmel for vur-

deringer af ejerboliger, der rent

faktisk anvendes til beboelse.

Side 42 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-

lering (TER)

har i præhøring vurde-

ret, at lovforslaget ikke medfører

løbende administrative konsekven-

ser for erhvervslivet og har der-

med ikke yderligere kommentarer.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

FSR

–

danske revisorer (herefter

FSR) ser positivt på, at der kom-

mer klare præciseringer på en

række forhold til ejendomsvurde-

ringsloven. FSR finder, at justerin-

gerne er med til at bringe klarhed

på en række definitioner og tolk-

ninger af lovens oprindelige lov-

tekst.

Bagatelgrænsen for tillæg og nedslag

FSR ønsker oplyst, om grundejer i

forbindelse med deklarationsfasen

eller ved modtagelsen af vurde-

ringsmeddelelsen vil blive gjort op-

mærksom på, at der er taget stilling

til ejendommens mulige beretti-

gelse til et nedslag eller tillæg for

bestemte forhold, herunder hvor-

dan de opgøres og vægtes.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark.

Moms ved ansættelse af ejendoms- og

grundværdi

FSR anmoder om, at det vil

fremgå af vurderingsmeddelelsen,

hvorledes ejendomsværdi hen-

holdsvis grundværdi er klassificeret

i relation til, om hele eller dele af

værdier vil ansættes inklusive eller

eksklusive moms.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark.

Side 43 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR påpeger, at skatteforvaltnings-

loven bør tage højde for den om-

stændighed, at det ikke vil være

muligt at påklage en vurdering af

den bedste økonomiske anven-

delse, hvorved det ikke er muligt at

påklage pålæg af moms på grund-

værdien.

Det foreslås, at en ændring skal fo-

retages ved specifikt at undtage en

ansættelse efter ejendomsvurde-

ringslovens § 17, stk. 2, 2. pkt., i

forhold til skatteforvaltningslovens

§ 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3, og § 45,

stk. 2, eller ved en ændring af ord-

lyden af skatteforvaltningsloven §

35 h, stk. 2, § 38, stk. 3, og § 45,

stk. 2, således at det ikke er en for-

udsætning, at ændringen er større

end 20 pct., men at ændringen skal

være mindst 20 pct.

En klage af ejendomsvurderingen

vil implicit give mulighed for at an-

fægte den vurdering af bedste øko-

nomiske anvendelse, der er lagt til

grund for ejendomsvurderingen og

dermed også eventuel pålæg af

moms på grundværdien.

Grundresidualmetoden

FSR finder for det første, at det

næppe er korrekt, som det frem-

hæves i lovbemærkningerne, at en

slutbruger foretager nogen særskilt

værdiansættelse af grunden.

I forlængelse heraf er det efter

FSRs opfattelse ikke nødvendigvis

korrekt, at investors fortjeneste på

projektet (salgspris minus købspris

for grunden minus opførelsesom-

kostninger) er udtryk for merværdi

på grunden. Fortjenesten kan vel i

lige så høj grad være merværdi på

bygningerne.

FSR mener, at to i øvrigt sammen-

lignelige grunde må have samme

værdi, uanset at bygherren på den

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Side 44 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anden grund, og realiseret en

større fortjeneste på projektet

samlet set.

Det anføres, at en lovfæstelse af

grundresidualmetoden som vurde-

ringsnorm for grundværdien med-

fører en risiko for, at visse grund-

værdier ansættes for højt.

FSR mener, at det forekommer

uklart, hvordan grundresidualme-

toden skal anvendes på f.eks. eksi-

sterende grunde, der anvendes til

etageboligbebyggelse, hvis den ek-

sisterende bebyggelse på grunden

er af ældre dato.

FSR anmoder om, at det præcise-

res, hvordan grundværdiresidual-

metoden skal anvendes i sådanne

situationer.

Fortolkning af anvendelsesmuligheder

ved grundværdiansættelser

Efter FSR’s opfattelse er det pro-

blematisk, at grundejer alene kan

klage over sin vurdering, hvis

denne kan godtgøre, at selve vur-

deringen er mere end 20 pct. for-

kert.

Grundejer er således afskåret fra at

klage over elementer i en ejen-

domsvurdering, som måtte med-

føre en nedsættelse af selve ejen-

domsskatterne (grundskyld, dæk-

ningsafgift eller ejendomsværdi-

skat) med mere end 20 pct., hvis

selve vurderingen af ejendoms- og

grundværdi ikke kan ændres med

mere end 20 pct.

20-pct.-reglen vedrørende klage-

myndighedernes adgang til at æn-

dre en vurdering følger af de gæl-

dende regler i skatteforvaltningslo-

ven og ændres ikke med dette lov-

forslag,

men FSR’s bemærkninger

vil indgå i det videre arbejde med

de nye ejendomsvurderinger og

analysen af behovet for yderligere

justeringer af ejendomsvurderings-

loven.

Side 45 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR nævner, at på nuværende tids-

punkt er mange dambrug kategori-

seret som erhvervsejendomme af

speciel karakter, og det vil derfor

have signifikant betydning for

disse ejendomme, såfremt de kan

klassificeres som landbrugsejen-

domme.

Med de nuværende lovforslag, her-

under +/- 20 pct. skønsmarginen,

vil det efter FSR’s opfattelse ikke

være muligt at klage over ejen-

domsvurderingen for disse ejen-

domme, hvis de kategoriseres som

erhvervsejendomme fremfor land-

brugsejendomme.

Efter FSR’s opfattelse bør klagead-

gangen derfor udvides til at om-

fatte ejendomme, hvor en ændring

vil medføre en ændring i ejen-

domsvurderingen eller beskatnin-

gen med mere end 20 pct.

FSR beder om at få bekræftet, at

dambrug ved første vurdering vil

blive kategoriseret som landbrugs-

ejendomme, eller at det vil blive

muligt at påklage en forkert anven-

delseskode uagtet, at hverken ejen-

doms- eller grundværdi ændres

med mere end 20 pct.

Landbrugskategorien er i ejen-

domsvurderingsloven udvidet i

forhold til tidligere, så ejendomme,

der i væsentligt omfang har er-

hvervsmæssig husdyrproduktion,

fremover skal anses for landbrugs-

ejendomme, hvis landbrugsmo-

mentet på ejendommen i det en-

kelte tilfælde vejer tungest. I be-

mærkningerne til ejendomsvurde-

ringslovens § 3, jf. Folketingsti-

dende 2016-17, A, L 211 som

fremsat, s. 76, er det forudsat, at

ejendomme med dambrug også vil

kunne kategoriseres som land-

brugsejendomme i ejendomsvur-

deringslovens forstand.

Side 46 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det vil være muligt i forbindelse

med en klage over vurderingen at

anfægte kategoriseringen. Der hen-

vises endvidere til kommentaren

ovenfor.

Tilbagebetalingsordningen

FSR opfordrer til, at en klager, der

trækker sin klage tilbage for i ste-

det at tiltræde et kompensationstil-

bud, kan oppebære sin retsstilling i

forhold til omkostningsdækning,

da det forekommer uhensigtsmæs-

sigt at vedkommende ejendoms-

ejer skal fastholde sin klage, alene

for at opnå fortsat ret til omkost-

ningsdækning.

Endeligt ønsker FSR en præcise-

ring vedrørende lovforslagets § 1,

nr. 56-58.

Det følger af Den Juridiske Vejled-

ning, afsnit A.A.13.4 (Godtgørel-

sesberettigede udgifter), at det ikke

er en betingelse for at opnå om-

kostningsgodtgørelse, at der er

truffet en formel afgørelse i en kla-

gesag, som i øvrigt er godtgørel-

sesberettiget. Ejendomsejeren i en

godtgørelsesberettiget sag er såle-

des ikke tvunget til at fastholde

klagen og gennemføre den til afgø-

relse for at opnå omkostnings-

godtgørelse til de udgifter til sag-

kyndig bistand m.v., som følger af

klagesagen. Fastholdes klagen ikke,

vil der efter de almindelige regler

om omkostningsgodtgørelse

kunne opnås 50 pct. i godtgørelse.

Afskaffelsen af grundværdiområder

FSR angiver, at det ikke fremgår af

lovforslaget eller bemærkningerne

hertil, hvordan man konkret vil

sikre sig, at ejendomme, der vil

være berørt af en afgørelse fra en

klageinstans eller en domstol, un-

derlægges revisionsbestemmel-

serne.

FSR anmoder om, at der bliver re-

degjort for, hvordan dette sikres,

herunder redegøre for grundejers

mulighed for at opnå indsigt i de

referenceejendomme, der har væ-

Ved meddelelse om deklaration og

ejendomsvurdering vil ejendoms-

ejere få indsigt i de referenceejen-

domme, der anvendes ved vurde-

ringen af deres konkrete ejendom.

Det vil fortsat være op til Vurde-

ringsstyrelsen at sikre, at der tages

tilstrækkelig højde for afledte virk-

ninger som følge af afgørelser fra

en klageinstans eller domstol. Her-

under også, at berørte ejendomme

revideres med henblik på, at også

deres ejendomme er korrekt ansat

Side 47 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ret anvendt ved grund- eller ejen-

domsværdiansættelsen for grund-

ejers ejendom.

på baggrund af kendelsen eller

dommen.

Ejendomsværdier for formuebeskattede

selskaber

Det er FSR’s opfattelse, at bestem-

melserne i ejendomsvurderingslo-

ven bør tilpasses, så formuebeskat-

tede selskaber

–

efter anmodning

–

kan få udarbejdet en ejendoms-

værdi til brug for indkomstopgø-

relsen.

Flere formuebeskattede selskaber

risikerer at stå i en situation, hvor

nogle af selskabets ejendomme

modtager en ejendomsværdi, mens

andre ikke længere modtager en

sådan.

Dette vil efter FSR’s opfattelse

medføre en uhensigtsmæssig situa-

tion for selskaber, der er underlagt

selskabsskattelovens bestemmelser

om formuebeskatning, idet der vil

skulle foretages en handelsværdi-

opgørelse for visse ejendomme,

mens andre ejendomme skal vær-

diansættes svarende til den mod-

tagne ejendomsværdi. En sådan si-

tuation vil, efter FSR’s opfattelse,

være uforholdsmæssigt ressource-

krævende for formuebeskattede

selskaber.

Forslaget vil indgå i videre overve-

jelser om fastsættelse af ejendoms-

værdier i de nævnte tilfælde.

KL kvitterer for, at der med lov-

forslaget tages et vigtigt skridt i

forhold til at sikre større klarhed

Side 48 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om vurderingsmetoden i forbin-

delse med det nye ejendomsvurde-

ringssystem.

Anvendelse af BBR-oplysninger

KL er enig i, at BBR-oplysninger

er relevante data i sammenhæng

med vurderingen. Isoleret set fin-

der KL, at lovforslaget angiver

nogle præciseringer, der kan være

relevante i forbindelse med et for-

venteligt antal klagesager.

KL vil dog også gøre opmærksom

på, at der i øjeblikket foregår en di-

alog mellem KL og styrelser under

Skatteministeriet, som kan berøre

BBR og den samlede kommunale

opgaveportefølje. I lyset af bl.a.

denne dialog har KL efterlyst pla-

nen for den officielle høringspro-

ces af den nye BBR-instruks.

KL konstaterer, at indholdet i

BBR-instruksen af Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen er blevet an-

vist implementeret i BBR-syste-

met, selv om den ikke har været

sendt i officiel høring hos KL og

kommunerne. KL forventer, at der

via instruksen vil komme en række

nye kommunale opgaver, hvorfor

KL imødeser en drøftelse af hen-

holdsvis høringsprocessen og de

økonomiske konsekvenser af in-

struksen.

KL skal for god ordens skyld gøre

opmærksom på, at diverse databe-

hov til brug for vurderingen kan

medføre behov for ændringer i

ejendomsvurderingsloven.

De kommunale opgaver forbundet

med den nævnte BBR-instruks, der

udstedes i medfør af BBR-loven,

vil blive drøftet med KL. Udvik-

lings- og Forenklingsstyrelsen vil

snarest muligt orientere KL om

den videre proces.

Side 49 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Deklarationsprocessen

Der henvises til, at der med de

kommende ejendomsvurderinger

planlægges at anvende en ny vur-

deringsmetode, hvor der aktivt

skal deklareres en række data, her-

under data fra kommunerne, over

for boligejerne.

KL er bekymret for, at vurderings-

styrelsens nye og langt mere om-

fattende brug af kommunale data

vil afføde en række utilsigtede bor-

gerhenvendelser direkte til kom-

munerne, hvilket bekræftes af den

test af den kommende deklarati-

onsproces, der allerede har udløst

ekstraordinært mange borgerhen-

vendelser i kommunerne.

Det anføres, at det klart af lov-

forslaget fremgår, at det i forhold

til planoplysninger er Skattefor-

valtningen, der sagsbehandler

eventuelle borgerhenvendelser. KL

finder, at der bør ske en lignende

præcisering af den kommunale

rolle i deklarationsprocessen, hvad

angår de øvrige kommunale data,

herunder især på BBR-området.

KL er endvidere blevet oplyst om,

at vurderingsmyndigheden påtæn-

ker at deklarere oplysninger over-

for borgerne én kommune ad gan-

gen. Dette vil lægge unødigt pres

på ressourceallokering i den en-

kelte kommune.

KL finder, at fastlæggelse af opga-

ver i forbindelse med deklarations-

processen m.v. bør

–

med bag-

grund i KL’s høringssvar

–

ske på

bekendtgørelsesniveau, og KL ser

De data, der lægges til grund ved

de nye vurderinger, ejes af en lang

række myndigheder, der har ansvar

for at sikre, at data er ajourført og

korrekt. Dette gælder bl.a. for

BBR-oplysninger, som kommu-

nerne er ansvarlige for at opdatere

og vedligeholde.

I forbindelse med deklarationspro-

cessen får ejendomsejerne indsigt i

de data, der ligger til grund for de-

res vurdering. Såfremt ejendoms-

ejerne ikke er enige i de data, der

ligger til grund for vurderingen,

kan ejendomsejerne gøre indsi-

gelse. Herefter vil det som ud-

gangspunkt være den myndig-

hed, der ejer de pågældende data,

der skal sikre, at data opdateres.

Dette skal sikre, at data rettes i det

myndighed, som har den faglige

kompetence hertil.

Den præcise udsendelsesplan for

de nye deklarationer og vurderin-

ger er endnu ikke fastlagt. Der er

opmærksomhed på, at deklarati-

onsprocessen ikke skal belaste

kommunerne unødigt, ligesom ud-

sendelsen af deklarationer skal

fastlægges på en hensigtsmæssig

måde af hensyn til de involve-

rede myndigheder.

Side 50 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

frem til videre dialog herom samt

drøftelse af økonomiske konse-

kvenser heraf.

Anvendelse af plangrundlag til fastsæt-

telse af grundværdier

KL finder det meget positivt, at

der med lovforslaget lægges op til

en mere nuanceret anvendelse af

plangrundlaget i det kommende

vurderingssystem. Lokalplaner re-

gulerer ofte på områdeniveau

(fremfor på matrikelniveau), fordi

dette bedst understøtter en byud-

viklingsproces. Bl.a. derfor er plan-

data ikke altid egnede til at vurdere

muligheder på en specifik matrikel

1:1.

KL skal i den forbindelse præci-

sere, at plandata på områdeniveau

ikke er ”uklare” data. Planloven in-

deholder heller ikke krav om

–

el-

ler mulighed for

–

at lokalplaner

indeholder information om f.eks.

en grunds faktiske udnyttelse. Det

vil være hensigtsmæssigt, hvis lov-

forslaget i højere grad afspejler, at

plandata er lavet til et andet formål

(udvikling af byer) og derfor ikke i

sig selv er mangelfulde.

Lovforslagets bemærkninger er ud-

bygget på dette punkt.

Byggeretsservitutter

KL tager til efterretning, at vurde-

ringsstyrelsen fremover også øn-

sker at inddrage byggeretsservitut-

ter påtegnet af kommunerne i

medfør af planloven. KL lægger

samtidig til grund, at disse bygge-

retsservitutter fremgår af tinglys-

ning.dk, og at ændringen derfor

Det undersøges pt., hvordan byg-

geretsservitutter kan indgå i de

kommende ejendomsvurderinger

under inddragelse af relevante par-

ter.

Side 51 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke medfører meropgaver for

kommunerne.

Tilbagebetalingsordningen

KL er enige i hensigten med, at til-

pasning af lovgivningen skal være

med til at sikre mere retvisende,

gennemskuelige og ensartede ejen-

domsvurderinger, samtidig med at

det nye ejendomsvurderingssystem

gøres enklere at administrere.

KL vurderer imidlertid, at lov-

forslaget indeholder elementer,

som kan skabe usikkerhed for bo-

ligejerne og kommunerne, og som

dermed kan svække gennemskue-

ligheden. Det mener KL særligt

kommer til udtryk, når der i lov-

forslaget lægges op til, at kompen-

sationer til boligejerne ikke skal

ske ud fra de oprindeligt bereg-

nede skatter, som de er beregnet

på grundlag af, men i stedet som

én samlet kompensation.

KL nævner, at med udbetalingen

af kompensationsbeløbet vil kom-

munerne uanset afregning til bolig-

ejer have brug for at kunne kon-

tere udbetalingerne på de respek-

tive skatteår for derigennem at

sikre, at beløb til udbetaling til en-

hver tid sker til den oprindelige

ejer for det enkelte skatteår. Da

kompensationsperioden kan gå

helt tilbage til 2011, er der stor

sandsynlighed for, at kompensati-

onsbeløbet skal deles mellem flere

tidligere og nuværende ejere.

Kompensationsbeløbet i tilbagebe-

talingsordningen beregnes for

ejendomsværdiskatten og grund-

skylden fra 2011 og frem pr. ejer-

forhold og pr. skatteår, mens selve

udbetalingen af kompensationsbe-

løbet sker samlet. Det er Skattesty-

relsen, som er den ansvarlige myn-

dighed for tilbagebetalingsordnin-

gen, og kommunerne har således

ikke en opgave i den forbindelse.

Det anerkendes, at beregnings-

grundlaget for tilbagebetalingsord-

ningen er komplekst, og at kom-

pensationen for samme ejen-

domme kan vedrøre forskellige

ejere. KL’s kommentarer

tages til

efterretning i det videre arbejde

med tilbagebetalingsordningen,

herunder hensynet til, at borgerne i

videst muligt omfang kan forstå

størrelsen på beløbet.

Side 52 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL henviser til, at der i forbindelse

med afgivelse af kompensationstil-

bud lægges op til, at i de tilfælde,

hvor ejendommen handles efter, at

der er afgivet kompensationstil-

bud, vil det være op til den nye

ejer at sikre sig sin andel af kom-

pensationstilbuddet f.eks. via refu-

sionsopgørelsen.

KL er betænkelig ved lovforslaget,

som giver adgang til at foretage

udbetalinger af kompensationsbe-

løb til boligejere, der ikke har krav

på udbetalingen med henvisning til

en afklaring inter partes.

KL ønsker at vide, hvilken retsstil-

ling det efterlader den ny ejer i,

hvis sælger ikke medvirker. Det er

KL’s opfattelse, at udbetalinger

fortsat skal ske til den/de bolig-

ejere, der har retmæssigt krav på

kompensationsbeløbene.

Baggrunden for forslaget er, at det

ikke på forhånd vil være muligt for

Skatteforvaltningen at vide, hvem

der hæfter for den fulde grund-

skyld for året. Det foreslås derfor,

at det vil det være op til den nye

ejer, der betaler den del af grund-

skylden for hvilken, der er ydet

kompensation til den tidligere ejer,

at få forholdsmæssig del i kom-

pensationen ved refusionsopgørel-

sen i forbindelse med ejendoms-

handlen eller på lignende måde

mellem parterne.

Københavns Kommune

–

Teknik- og Miljøforvalt-

ningen

Københavns Kommune nævner,

at det bl.a. følger af forslag til den

nye § 20 a, at for ejendomme be-

liggende i byzone og sommerhus-

område, hvor oplysninger om

ejendommens anvendelse og ud-

nyttelse ikke er registreret i Planda-

taregistret, eller registret ikke inde-

holder tilstrækkelige oplysninger til

at vurdere ejendommen, ansættes

grundværdien efter den faktiske

anvendelse og den udnyttelse, som

er mulig efter det bygningsregle-

ment, der er gældende på vurde-

ringstidspunktet, jf. § 5, jf. stk. 2.

Side 53 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Københavns Kommune forstår

bemærkningerne således, at så-

fremt der ikke i planregistreret er

givet tilstrækkelige oplysninger til

at fastsætte ejendomsværdien, vil

der kunne ses bort fra oplysnin-

gerne i registret.

Københavns Kommune bemærker

i den forbindelse, at det fremover

nøje bør følges, i hvilket omfang

der gøres brug af Plandataoplys-

ningerne til ejendomsvurderin-

gerne. Det er Københavns Kom-

munes oplevelse, at lokalplaner

passer dårligt ind i systemet, og at

indberetning i systemet samtidig

medfører en betydelige administra-

tiv byrde. Hvis det viser sig, at da-

taene på sigt ikke anvendes, så bør

den administrative byrde begræn-

ses.

Oprettelsen af et nyt Plandataregi-

ster, som var en del af forliget om

et nyt ejendomsvurderingssystem,

skal forbedre de oplysninger om

plangrundlaget, som indgår i ejen-

domsvurderingen, herunder særligt

grundens anvendelses- og udnyt-

telsesmuligheder.

Kvaliteten af de nye ejendomsvur-

deringer vil generelt blive analyse-

ret og evalueret, med henblik på at

vurderingerne og administrationen

kan forbedres og optimeres base-

ret på erfaringerne med de første

nye vurderinger.

Københavns Kommune nævner

endvidere, at det følger af forsla-

gets ændringer til § 17, stk. 2, at

forskrifter udstedt i medfør af

planlovgivningen eller anden of-

fentlig regulering som nævnt i

ejendomsvurderingslovens §§ 18

og 19 også skal omfatte servitutter

om byggeretter, der er påtegnet af

kommunalbestyrelsen efter § 42 i

lov om planlægning.

Københavns Kommune ønsker i

den forbindelse at få præciseret,

hvor skattemyndighederne vil ind-

hente oplysningen om § 42-påteg-

ningen, og om forslaget vil med-

Det undersøges, hvordan bygge-

retsservitutter kan indgå i de kom-

mende ejendomsvurderinger og re-

levante parter vil blive inddraget i

arbejdet.

Side 54 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

føre en ekstra byrde i form af regi-

strering af påtegningen i Plandata-

registreret.

Landbrug og Fødevarer

Vurdering af ejendomme i andelsforenin-

ger

Landbrug og Fødevarer (herefter

L&F) foreslår, at § 10, stk. 1, nr. 3

udformes således:

”Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3,

stk. 1, nr. 5, hvor der på vurde-

ringstidspunktet ikke skal betales

dækningsafgift efter § 23 A i lov

om kommunal ejendomsskat, og

hvor der ikke skal foretages forde-

ling efter § 35, stk. 1, bortset fra

ejendomme ejet af andelsboligfor-

eninger og andelsforeninger, jf.

selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr.

3, jf. dog stk. 2.”

Der henvises til, at andelsforenin-

ger som defineret i selskabsskatte-

loven § 1, stk. 1, nr. 3, skal an-

vende ejendomsværdien ved opgø-

relsen af andelselselskabets for-

mueskattegrundlag hvert år ved

indkomståret udgang, jf. selskabs-

skatteloven § 14, stk. 5. Af sel-

skabsskatteloven § 14, stk. 5, frem-

går desuden, at handelsværdien

skal anvendes, såfremt der ikke fo-

refindes en ejendomsværdi.

L&F finder det retssikkerheds-

mæssigt uforsvarligt, at andelsbe-

skattede selskaber fremadrettet

hvert år dels skal anvende ressour-

cer på at finde en handelsværdi,

dels skal leve med usikkerheden

omkring fastsættelsen af handels-

Forslaget vil indgå i de videre

overvejelser om fastsættelse af

ejendomsværdier i de nævnte til-

fælde.

Side 55 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

værdien

–

og dermed beskatnings-

grundlaget. L&F mener, at dette

ikke kan have været den politiske

intention.

Skematiske og periodiske vurderinger af

landbrugsejendomme

L&F er bekymret for, at der ikke i

fremtiden udarbejdes skematiske

og periodiske ejendomsvurderin-

ger af landbrugsejendomme og re-

degør nærmere i høringssvaret for

årsagerne hertil, hvor der også fo-

reslås konkrete lovgivningstiltag.

Forslaget om, at der også fremover

skal foretages periodiske vurderin-

ger af bl.a. landbrugsejendomme,

vil senere blive forelagt forligs-

kredsen bag forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem. En

indførelse af periodiske vurderin-

ger vil kræve, at der findes finan-

siering hertil.

Udvidet definition af produktionsjord

L&F foreslår, at ejendomsvurde-

ringsloven ændres, så definitionen

af produktionsjord i ejendomsvur-

deringslovens § 28, stk. 2, udvides

til også at omfatte solceller og an-

dre vedvarende energianlæg.

Det har ikke været muligt inden

for de tidsmæssige rammer af dette

lovforslag at tage stilling til forsla-

get, men forslaget vil blive analy-

sere nærmere.

Ændring af overgangsordningen § 83

L&F anmoder om, at ejendoms-

vurderingslovens § 83, stk. 4, 5.

pkt., ændres, så ejere af mindre

landejendomme, der har valgt

overgangsordningen, kan fortsætte

i ordningen, selv om de indgår i af-

taler om jordfordeling, hvad enten

det er efter jordfordelingsloven el-

ler som led i privat arrangerede

jordbytter/jordfordelinger. Over-

gangsordningen bør ifølge L&F

desuden gælde for ejerskifter mel-

lem en eller flere parter, hvor

ejerne deltager i ejerskifte/ombyt-

ning af jord.

En ændring af overgangsordnin-

gen som foreslået af L&F vil få be-

tydning, når der foretages vurde-

ringer efter det nye ejendomsvur-

deringssystem, hvilket efter lov-

forslaget vil være pr. 1. januar 2021

for landbrugsejendomme m.v.

Den foreslåede ændring af over-

gangsreglerne i ejendomsvurde-

ringslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., vil

indgå i forbindelse med det videre

arbejde med de nye ejendomsvur-

deringer for erhvervsejendomme

m.v. og analysen af behovet for

Side 56 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F mener, at problemet med de

gældende regler er, at man ikke

kan afstå arealer - f.eks. i en jord-

fordeling

–

hvis der er tale om

mere end 24 m

og ejeren gerne vil

fastholde overgangsordningen.

Det er

L&F’s

opfattelse, at der er

en betydelig risiko for, at jordfor-

delinger, bytning af jord, ejerskifter

m.v. vil gå helt i stå, hvis bare én af

ejerne har valgt overgangsordnin-

gen. Selvom der f.eks. er 20 andre

ejere af ejendomme, der gerne vil

deltage i jordfordelinger, bytning

af jord, mageskifter m.v., kan en

enkelt ejer således spærre for en el-

lers fornuftig jordfordeling.

Det er

L&F’s

opfattelse, at Folke-

tinget ud fra et samfunds-, natur-,

arronderingsmæssigt og økono-

misk synspunkt bør udarbejde en

ændring af overgangsreglen i ejen-

domsvurderingslovens § 83, stk. 4,

5. pkt.

Som en del af regeringens Hjælpe-

pakke til Landbruget fra den 28.

september 2018 er det afsat samlet

160 mio. kr. til jordfordelingspro-

jekter. L&F vurderer, at uden den

foreslåede ændring vil regeringens

og aftalepartiernes ambitioner på

området nok ikke være gennem-

førbare.

yderligere justeringer af ejendoms-

vurderingsloven.

Lokale og Anlægsfonden

Ingen bemærkninger

Miljøstyrelsen

Ingen bemærkninger

Side 57 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Parcelhusejernes Lands-

forening (PL)

Parcelhusejernes Landsforening

(PL) har primært fokuseret på ele-

menter i lovforslaget med speciel

betydning for parcelhusejere.

Kompensation til afsluttede døds- og

konkursboer m.v.

PL anfører, at der ikke ses anført

nogen løsning af situationer, hvor

der ikke kan ske udbetaling af

kompensation, f.eks. hvor der er

tale om lukkede dødsboer, kon-

kursboer, skilsmisseboer eller hvor

tidligere ejer(e) ganske enkelt ikke

kan findes.

PL foreslår, at dette løses ved, at

der i sådanne situationer indføres

det princip, at delbeløbet efter en

indsigelsesperiode tilfalder ”ejen-

dommen” repræsenteret ved eje-

ren på opgørelsestidspunktet.

Dette ud fra en betragtning om, at

sådanne beløb ud over den på tids-

punktet værende ejer også knytter

sig til selve ejendommen.

Der ændres ikke med lovforslaget

på bestemmelserne i ejendomsvur-

deringslovens § 75, stk. 3, om

dødsboer, hvorefter det er en for-

udsætning for at kompensation

kan udbetales, at der eksisterer en

NemKontoordning, hvilket ikke

vil være tilfældet for afsluttede

dødsboer eller konkursboer m.v.

Adgang til klage og tilbagebetalingsord-

ning

Efter PL’s opfattelse foreslås en

negativ motivering til at tilbage-

kalde eller undlade at klage, som

der ikke ses belæg for i ”Forlig

et nyt ejendomsvurderingssystem”.

Dette vil påvirke specielt ejere, der

står foran hussalg, de ressource-

svageste ejere samt ældre.

PL mener, at en oplysningskam-

pagne positivt vil kunne bibringe

ejere en forståelse af, hvorvidt det

De gældende regler i ejendomsvur-

deringsloven om en tilbagebeta-

lingsordning, hvorefter der skal til-

bydes kompensation til ejendoms-

ejere, der har betalt skat af en for

høj ejendomsvurdering efter det

gamle vurderingssystem fra 2011

og frem, udmønter forliget om et

nyt ejendomsvurderingssystem.

Side 58 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er rimeligt at fastholde tidligere

klage og eller klage over den nye

vurdering.

Der vil i forbindelse med udsen-

delse af de nye ejendomsvurderin-

ger og tilbud om kompensation

blive tilrettelagt en omfattende

kommunikation og vejledning af

ejendomsejerne, så de sikres det

bedst mulige grundlag for at træffe

valget mellem at modtage kom-

pensation eller klage.

PL mener, at man politisk må ac-

ceptere, at det vurderings- og skat-

tekompleks, som man selv har væ-

ret med til at lade udvikle sig over

en lang årrække, også indebærer, at

parcelhusejer skal kunne klage,

hvis der kommer nye informatio-

ner. I forvejen må 20 pct.-reglen

og det urimelige gebyr anses for ri-

melig prohibitiv for lysten til at

klage.

PL forstår udmærket den frygt, der

er for de store omkostninger, som

”for mange klager” vil udløse. Men

PL foreslår, at man udover infor-

mationskampagner utraditionelt

overvejer ”en præmie” til alle

oveni kompensationsbeløbet for at

trække klager tilbage subsidiært

ikke at klage. Det kunne være en

form for undskyldning for de ge-

ner, som man har påført så mange

parcelhusejere, og selv om det af

mange sikkert vil blive udlagt som

værende en ”dummebøde”, så vil

det økonomisk og pædagogisk

være et fornuftigt tiltag. Dette også

set i betragtning af, husejerne i

flere år helt har været afskåret fra

at påklage vurderingerne.

Tilbagebetalingsordningen skal

sikre, at ejendomsejere kan vælge

en smidigere og hurtigere proces

end klage til fordel for både ejen-

domsejer og Skatteforvaltningen,

men samtidig opretholdes adgan-

gen for ejendomsejeren til at fra-

vælge kompensationen, hvis ved-

kommende ønsker en egentlig kla-

gebehandling af ejendomsvurde-

ringen.

Kompensationen beregnes på

grundlag af den nye ejendomsvur-

dering incl. forrentning, og der fin-

des ikke grundlag for i tillæg hertil

at udbetale en ”præmie” til dem,

der accepterer et tilbud om kom-

pensation.

Side 59 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

PL ser en mulig tvist mellem nu-

værende og tidligere ejere, idet der

er tillagt klageadgang til flere par-

ter, således at udbetaling af kom-

pensation i visse situationer tilsy-

neladende vil kunne risikere at

skulle udskydes for flere end den,

der klager. PL ser endvidere ikke

nogen myndighedspligt til at orien-

tere anden part om, at der er klaget

af en anden berettiget part.

Alle ejendomsejere kan vælge en-

ten at klage eller acceptere tilbud

om kompensation.

I det omfang en nuværende eller

tidligere ejer benytter adgangen til

at klage over en vurdering, vil der

ved klageinstansen ske en tilbunds-

gående prøvelse af den pågæl-

dende vurdering, hvilket som an-

ført kan påvirke kompensationen,

der skal udbetales til en eller flere

nuværende eller tidligere ejere.

Efter klagesagens afslutning vil der

således ske en genberegning af

kompensationstilbuddet til alle

ejere omfattet af tilbagebetalings-

ordningen.

PL ser ikke i ”Forlig om et nyt

ejendomsvurderingssystem” nogen

baggrund for at indføre et mini-

mum på 200 kr. for kompensati-

onsbeløb. (2.12.1.)

Det fremgår af forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem og den

gældende ejendomsvurderingslov,

at beløb under 200 kr. pr. ejendom

ikke tilbagebetales.

Det anføres i bemærkningerne, at

modtagere af kompensationsbeløb,

der har haft ejendomsskatter med i

beregningen af udlejede værel-

ser/boliger med henvisning til leje-

lovgivningen, skal genåbne husle-

jeberegningerne.

PL vurderer, at det vil være meget

omstændeligt og bekosteligt for de

ejere, der har haft udlejning, hvor

der er valgt en ordning, hvor der

er i beregningen er medtaget ejen-

domsskatter. Det, at skulle beregne

Det følger allerede af de gældende

regler, at kompensationen i rela-

tion lejelovgivningen, jf. reglerne i

lejelovens 52 og erhvervslejelovens

§ 12, vil skulle betragtes som tilba-

gebetaling af skatter.

Forslaget vil herved ikke have be-

tydning for lejeres krav på kom-

pensation.

Side 60 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for meget opkrævet leje, finde tid-

ligere lejere, samt tilbagebetale for

meget betalt husleje, vil i visse situ-

ationer være et uløseligt problem

for mange parcelhusejere. Det på-

peges, at parcelhusejerne f.eks. in-

gen adgang har til at kunne lokali-

sere en tidligere lejer, og PL kan

forudse, at et sådant krav vil kunne

generere mange tvister.

PL forudser, at der ved en slutop-

gørelse over kompensationsord-

ningen, alt efter om PL’s forslag

om henholdsvis beløb skal kunne

tilfalde ejendommen fremfor eje-

ren og ophævelse af minimums-

grænsen på 200 kr. tilgodeses, vil

være et resterende uanbringeligt

millionbeløb. Denne pulje er op-

bygget på baggrund af en uretmæs-

sigt opkrævet skat, som der ikke er

lovgivningsmæssigt belæg for, at

staten beholder. Der skal sikkert

dykkes langt ned i de kreative løs-

ninger for at komme ud af dette

problem. En kreativ løsning kunne

være, at dette beløb tilbageføres til

boligejerne, f.eks. ved en engangs-

justering af skatteopkrævningen

for alle boligejere i 2025.

PL’s

bemærkning tages til efterret-

ning.

Forslaget lægger op til, at når en

grundværdiansættelse underkendes

af en anke- eller retssagsafgørelse,

skal videreførelsesperioden kun

være på 6 år.

PL foreslår, at i stedet for et auto-

matisk udløb, skal vurderingsmyn-

digheden se på rimeligheden i en

tilbagevenden til den statistiske

Forslaget om at fastholde resulta-

tet af en klage- eller retssag i 6 år,

når grundværdiansættelsen i en

vurdering underkendes, har til for-

mål at sikre, at ejeren vil kunne

forudse grundværdiansættelsen for

de førstkommende vurderinger, og

at det på forhånd vil være gennem-

sigtigt og forståeligt for ejeren,

hvordan resultatet af en sådan

Side 61 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingsmetode. Findes en æn-

dring nødvendig, skal borgeren

kontaktes for, at denne kan frem-

føre sin holdning således, at der

kan undgås en ny klagesag, hvis

denne stadig mener at have belæg

for den tidligere besluttede æn-

dring.

klage- eller retssag vil indgå i de

kommende vurderinger.

Den foreslåede periode på 6 år

skal ses i lyset af, at metoden til

estimering af grundværdien vil ske

med udgangspunkt i handelspriser

fra de sidste 6 år, hvilket vil inde-

bære, at datagrundlaget til fastlæg-

gelse af grundværdikurven så at

sige ”nulstilles” efter

6 år.

Perioden på 6 år er således fastsat

ud fra en samlet vurdering af hen-

synet til, at resultatet af en klage vil

skulle indgå ved vurderingen for

efterfølgende år, hensynet til bor-

gernes retssikkerhed og hensynet

til, at tilbagevenden til den statisti-

ske vurderingsmetode efter nogle

år forventeligt vil sikre mere ensar-

tede og retvisende vurderinger,

idet prisniveauet på boligmarkedet

vil kunne have ændret sig betyde-

ligt efter 6 år.

Den foreslåede begrænsning i revi-

sionsadgangen til manuelt at ændre

grundværdiansættelser for andre

ejerboliger i et område, hvor en

klager har fået medhold i en kon-

kret klage- eller retssag, finder PL

yderst beklagelig.

Det må være således, hvilket også

er begrænsende for antallet af kla-

ger, at et medhold udløser tilret-

ning af tilnærmelsesvis sammenlig-

nelige grunde. Det, som her i for-

slaget at ville stille som betingelse,

at den resulterende omvurdering

for andre skal være på mere end 20

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark.

Side 62 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pct. afvigelse er at indføre en for-

skelsbehandling af borgerne.

SEGES

SEGES påpeger, at høringsfristen

burde være længere, særligt fordi

efterårsferien faldt i høringsperio-

den.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men det har desværre ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i

høring på et tidligere tidspunkt.

Generelle bemærkninger

Moms på ejendoms- og grundværdier

SEGES er enige i, at det i et vist

omfang kan synes korrekt i ejen-

domsvurderingerne at tage højde

for en eventuel moms på fast ejen-

dom. Der er dog efter

SEGES’

opfattelse flere problemstillinger

ved den forslåede lovændring.

Efter SEGES’ opfattelse giver det

dog principielt slet ikke mening at

tage stilling til, om fast ejendom

skal værdiansættes inklusive eller

eksklusive moms, for så vidt fast

ejendom, der enten ikke har været

handlet

–

eller formentlig ikke se-

nere skal handles med tillæg af

moms.

For så vidt angår ejendomme, der

enten helt eller delvist anvendes til

private formål, og som derfor efter

forslaget skal vurderes inklusive

moms (i det omfang de anvendes

privat), kan dette medføre alt for

høje vurderinger, i det omfang

vurderingen tillægges moms. Såle-

des vil hovedparten af disse ejen-

domme aldrig være handlet med

moms, ligesom de ikke vil kunne

blive genstand herfor i deres eksi-

sterende form og ejerskab.

Der henvises til kommentaren

ovenfor til høringssvar fra Bolig-

selskabernes Landsforening (BL)

–

Danmarks Almene Boliger og

Danske Advokater.

Side 63 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES savner, at der tages højde

for, at momspligten kun omfatter

momspligtige personers salg af nye

bygninger, eventuelt med tilhø-

rende grund, samt byggegrunde.

Således må det udelukkende være i

situationer, hvor en ejendom tidli-

gere har været handlet med moms,

eller hvor den på et senere tids-

punkt kan rimeligvis kan antages at

blive genstand for en momspligtig

handel, at det vil give mening at

adressere momsspørgsmålet i vur-

deringerne.

Grundlag for momsberegning

SEGES mener, at det under alle

omstændigheder, bør fremgå klart

i lovforslaget samt bemærknin-

gerne, hvilken værdi en eventuel

moms i ejendomsvurderingerne

skal beregnes af, ligesom det bør

sikres at den samlede ejendoms-

værdi inklusive moms, hvor den

skal vurderes som sådan, afspejler

den forventelige kontantværdi.

Der henvises til kommentaren

ovenfor til høringssvar fra Bolig-

selskabernes Landsforening (BL)

–

Danmarks Almene Boliger og

Danske Advokater.

Vurdering af landbrugsjord i andet end

landzone

SEGES er principielt uenige i, at

landbrugsjord, der er beliggende i

andet end landzone, skal vurderes

med tillæg af moms. Således bør

der i denne sammenhæng vurderes

ud fra jordens nuværende er-

hvervsmæssige anvendelse, og ikke

ud fra en eventuel fremtidig mulig-

hed for anvendelse af jorden.

Afgørende for, om ejendomsvur-

deringen skal ansættes eksklusiv

moms, vil være, om grunden eller

dele heraf udelukkende kan anven-

des til andre formål end beboelse.

I givet fald ansættes værdien af

grunden eller af disse dele eksklu-

sive moms. Kan grunden eller dele

heraf anvendes til både boligfor-

mål og andre formål, foretages op-

Side 64 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gørelsen inklusive moms, hvis be-

boelse anses for bedste økonomi-

ske anvendelse, og eksklusive

moms, hvis andre formål anses for

bedste økonomiske anvendelse.

Der findes ikke grundlag for at fra-

vige dette for så vidt angår land-

brugsjord, der er beliggende i an-

det end landzone.

Fælleslodder

SEGES ønsker oplyst, om en fæl-

leslod også udgør en selvstændig

fast ejendom i relation til ejen-

domsavancebeskatningsloven, selv

om fælleslodden har tilknytning til

andre faste ejendomme, f.eks.

landbrugsejendomme.

Der ændres ikke med lovforslaget

på afgrænsningen eller definitionen

af fælleslodder i relation til ejen-

domsavancebeskatningsloven.

Tilbagebetalingsordningen

Efter SEGES’ opfattelse er det

ikke rimeligt at udsætte tilbagebe-

talingstidspunktet til det tidspunkt,

hvor en eventuel klagesag over den

nye vurdering er afgjort.

Da kompensationen beregnes på

grundlag af den nye ejendomsvur-

dering, vil kompensationen først

kunne beregnes korrekt, når en

eventuel klagesag mv. er afsluttet.

Der foretages derfor på dette tids-

punkt en ny beregning af kompen-

sationen, der tillægges forrentning.

Specifikke bemærkninger

SEGES ønsker at få afklaret visse

vigtige spørgsmål om fortolknin-

gen af ejendomsvurderingsloven

m.v. Desuden har SEGES et for-

slag til en ændring af vurderingen

af mindre ejendomme i landzone

og af reglerne for beregning af

grundskyld for disse ejendomme.

Der ændres ikke med lovforslaget

på de bestemmelser, der henvises

til, men SEGES’ bemærkninger vil

indgå i det videre arbejde med de

nye ejendomsvurderinger, herun-

der udarbejdelse af administrati-

onsgrundlaget herfor.

Side 65 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fortolkning af § 10, nr. 4, i lov nr.

1729 af 27. december

SEGES ønsker det præciseret, om

de skattemæssige konsekvenser af

en ændret kategorisering af en

ejendom først har virkning for

f.eks. opgørelse af ejendomsavance

på det tidspunkt, hvor ejeren får

kendskab til den ændrede kategori-

sering af den solgte ejendom og

ikke allerede ved indkomst-

årets/skatteårets begyndelse.

Der ændres ikke med lovforslaget

på den bestemmelse, der henvises

til, men SEGES’ bemærkninger vil

indgå i det videre arbejde med de

nye ejendomsvurderinger og be-

skatningsreglerne, herunder udar-

bejdelse af administrationsgrundla-

get herfor.

Vurdering og beskatning af driftsbyg-

ningsjord beliggende i byzone m.v.

Efter SEGES’ opfattelse er det

ikke rimeligt, hvis arealer tilhø-

rende driftsbygninger i en række

tilfælde vil blive belastet med en

stor beskatning i forhold til gæl-

dende regler, hvis forliget gennem-

føres uden ændringer.

Udviklingen af de nye erhvervs-

modeller er fortsat ikke afsluttet.

Som det fremgår af lovforslaget,

forventes der at blive behov for

yderligere lovgivning forud for ud-

sendelsen af de første nye er-

hvervsvurderinger.

Bemærkningerne fra SEGES vil

indgå i det videre arbejde vedrø-

rende erhvervsmodellerne og over-

vejelserne i relation til kommende

lovgivning på området.

Overgangsreglen i § 83

Ud fra de oplysninger, SEGES er i

besiddelse af, er tidspunktet for re-

gistreringen i systemet ESR af-

hængig af bl.a. sagsbehandlingsti-

den hos tinglysningsmyndigheden

og kommunen. Med andre ord er

det vilkårligt, hvornår en køber af

en ejendom bliver registreret og

dermed får mulighed for at benytte

sig af overgangsordningen.

Valg efter ejendomsvurderingslo-

vens § 83 skal træffes senest ved

udløbet af den frist, inden for hvil-

ken den første vurdering af ejen-

dommen pr. 1. januar 2021 kan

påklages, jf. skatteforvaltningslo-

vens § 35 a, stk. 3, af alle, der er

klageberettigede efter skattefor-

valtningslovens § 35 a, stk. 2. Den

nye vurdering skal endvidere efter

Side 66 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter SEGES’ opfattelse

bør defi-

nitionen af ”ejer/ejere” derfor

æn-

dres, f.eks. så definitionen følger

de almindelige skatteretlige regler

for, hvornår en fast ejendom anses

for overdraget, dvs. tidspunktet

for indgåelse af en endelig og bin-

dende aftale.

ejendomsvurderingslovens § 51 of-

fentliggøres senest 2 måneder ef-

ter, at afgørelse om vurderingen er

meddelt til den eller dem, der er

registreret som ejer i ESR. Andre,

der anser sig som parter i vurde-

ringssagen kan rette henvendelse

til Skatteforvaltningen og bede om

at blive partsinddraget, jf. skatte-

forvaltningslovens § 20 d. Disse

regler er nødvendiggjort af beho-

vet for at foretage og udsende

ejendomsvurderingerne på bag-

grund af de oplysninger, der er re-

gistreret i offentlige registre samt

de oplysninger, der modtages fra

parter i vurderingssagerne. Der er

på denne baggrund ikke grundlag

for at foretage justering af gæl-

dende regler.

Forslag til ændring af lov om kommunal

ejendomsskat og ejendomsvurderingsloven

for mindre ejendomme i landzone

SEGES foreslår at ændre bestem-

melserne i ejendomsvurderingslo-

vens kapitel 4-6, således at det

kommer til at fremgå, at den del af

jordtilliggendet på en ejendom på

over 2 ha i landzone, hvortil der

modtages eller kan modtages

støtte fra EU's landbrugsstøtteord-

ninger, anses for at være produkti-

onsjord, jf. definitionen i ejen-

domsdomsvurderingslovens § 28,

stk. 2, om at være anvendt til land-

brugsmæssige formål. Dermed bli-

ver den landbrugsmæssigt an-

vendte del af den mindre ejen-

doms jordtilliggende ansat til

grundværdi efter samme princip-

per, som gælder for landbrugsejen-

domme.

Forslaget vil indgå i de videre drøf-

telser om kategorisering, som L&F

og SEGES også tidligere har været

inddraget i.

Side 67 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES foreslår endvidere, at der

sker en tilføjelse til lov om kom-

munal ejendomsskat § 2, stk. 2,

hvorefter det kommer til at

fremgå, at grundskyldsloftet på 7,2

promille også skal gælde for den

del af grundværdien for ejerboliger

i landzone, der efter de foreslåede

regler anses for at være produkti-

onsjord.

Skatteankestyrelsen

Det er overordnet Skatteankesty-

relsens (SANST) vurdering, at ud-

kastet samlet set vil tilvejebringe et

mere sikkert og klart administrati-

onsgrundlag for ejendomsvurde-

ringerne. Det er efter

SANST’s

opfattelse positivt.

Udkastets § 1, nr. 17, indeholder

en bagatelgrænse for, hvornår

SANST skal give et manuelt tillæg

eller et nedslag. I den forbindelse

kunne det muligvis være hensigts-

mæssigt og bidrage til en nemmere

operationalisering af administratio-

nen af bestemmelsen, hvis udka-

stet til bemærkninger lidt nærmere

kom ind på bestemmelsen i for-

hold til klagesituationen, herunder

eventuelt med eksempler. Det

kunne f.eks. være bestemmelsens

samspil med skatteforvaltningslo-

vens regler om klagemyndigheder-

nes begrænsede adgang til alene at

ændre en ansættelse i en vurdering,

såfremt ændringen er større end 20

pct. af den påklagede ansættelse.

Lovforslagets bemærkninger er ud-

bygget på dette punkt.

Side 68 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SANST forstår udkastets § 1, nr.

22, således, at grundresidualmeto-

den foreslås lovfæstet for så vidt

angår etageejendomme. SANST

bemærker, at det også her vil

kunne bidrage positivt til admini-

strationen, hvis bemærkningerne

til udkastet suppleres med uddy-

bende eksempler på, hvorledes

grundresidualmetoden skal anven-

des.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokaters høringssvar.

SANST bemærker angående udka-

stets § 1, nr. 28, at bestemmelsen

forstås således, at det fastsættes, at

grundværdier for visse ejerboliger,

der er ændret af en klagemyndig-

hed eller domstol, under visse be-

tingelser skal fremskrives ved de to

efterfølgende almindelige vurde-

ringer, men at dette ikke gør sig

gældende, hvis det forhold, der lig-

ger til grund for ændringen ved

klagemyndighederne eller domsto-

lene, kan begrunde en genopta-

gelse efter skatteforvaltningslovens

regler herom. SANST er positiv

over for, at der her medtaget en

række eksempler i udkastet til be-

mærkninger, som netop vil gøre

det nemmere at operationalisere

bestemmelsen i retsanvendelsen.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt, og der er indarbejdet ek-

sempler i lovforslagets bemærknin-

ger.

I forhold til den afledte virkning

for den konkrete klage -eller rets-

sag foreslås der ikke længere en af-

grænsning i forhold til, hvilket for-

hold der ligger til grund for æn-

dringen.

De tilfælde, hvor en klageinstans

eller domstol begrunder en æn-

dring af en grundværdiansættelse

med flere forskellige forhold

–

herunder et forhold, der kan be-

grunde genoptagelse, og et der

ikke kan begrunde genoptagelse

–

vil være omfattet af forslaget om at

der skal ske fremskrivning ved de

to efterfølgende almindelige vur-

deringer

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvarene fra Danske

Advokater og EjendomDanmark.

Side 69 af 70

L 71 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ingen bemærkninger.

SRF Skattefaglig For-

ening

Ældre Sagen

Efter Ældre Sagens opfattelse er så

store forskelle i beskatningen

–

uden reel klagemulighed

–

proble-

matiske og vil udfordre tilliden til

skattesystemet.

Hvad angår tilbagebetalingsordnin-

gen i ejendomsvurderingsloven

kan alle ejendomsejere vælge enten

at klage eller acceptere tilbud om

kompensation.

I det omfang en nuværende eller

tidligere ejer benytter adgangen til

at klage over en vurdering, vil der

ved klageinstansen ske en tilbunds-

gående prøvelse af den pågæl-

dende vurdering.

Ældre Sagen har imidlertid ikke

bemærkninger til de foreslåede æn-

dringer. Det virker som om, der

med forslagene tages hensyn til en

række forhold, som ikke er omfat-

tet af den oprindelige lov, ligesom

vi finder, at ”kompensation” er

mere dækkende for resultatet af

genberegningen end ”tilbagebeta-

ling”.

Ældre Sagen er fortsat uenig i, at

der ikke skal udbetales kompensa-

tion til afsluttede dødsboer, henset

til den lange periode, kompensati-

onen kan vedrøre.

Der ændres ikke med lovforslaget

på bestemmelserne i ejendomsvur-

deringslovens § 75, stk. 3, om

dødsboer, hvorefter det er en for-

udsætning for at kompensation

kan udbetales, at der eksisterer en

NemKontoordning, hvilket ikke

vil være tilfældet for afsluttede

dødsboer eller konkursboer m.v.

Side 70 af 70