Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7671
Doknr.
162436
Dato
11-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 6:
”Er
ministeren enig i, at det er afgørende, at der er sammenhæng i indsatsen, og at en
stofmisbruger ikke skal forholde sig til flere
’hjælpepersoner’
end nødvendigt, og vil
ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med gældende regler, når medarbej-
dere i en kommune ikke vil følge en udsat stofmisbruger til tandlægen, hvor argumen-
tet er, at
”dette
skal foretages af en medarbejder fra kommunens tandpleje”,
idet
der
henvises til henvendelse fra Gadejuristen, jf. L 7 - bilag 3?”
Svar:
Jeg er helt enig i, at det er afgørende, at der er sammenhæng i indsatsen til udsatte
mennesker med misbrug. Med lovforslaget tydeliggør vi, at kommunerne skal foretage
helhedsorienteret afdækning af den enkeltes problemer og behov, herunder evt. behov
for anden hjælp og støtte efter serviceloven eller anden lovgivning.
Som det fremgår af formålsbestemmelsen på voksenområdet, jf. servicelovens § 81, er
formålet med den hjælp, der ydes efter serviceloven, at den enkelte får en sammen-
hængende og helhedsorienteret indsats. Det er således kommunens ansvar at sikre, at
den enkeltes behov for støtte er dækket.
Dette fremgår endvidere af vejledning om servicelovens formål og generelle bestem-
melser i loven, at for at opnå en samlet og koordineret indsats vil det ofte være hen-
sigtsmæssigt, at kommunen inddrager og koordinerer den sociale indsats med tilbud,
der ydes efter anden lovgivning og af andre myndigheder. I tillæg hertil fremgår det af
vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v., at behand-
lingsarbejdet har det overordnede formål at hjælpe borgeren til blandt andet et bedre
funktionsniveau, og herunder kan det være relevant at arbejde med mål i relation til
bolig og somatiske og psykiske lidelser.
Jeg vil i forlængelse heraf fremhæve, at der med aftalen om rammerne for en helheds-
orienteret indsats for borgere med komplekse problemer står et bredt flertal af Folke-
tingets partier bag arbejdet med en ny hovedlov, der skal skabe rammerne for en hel-
hedsorienteret indsats for borgere med komplekse behov på tværs af social-, beskæfti-
gelses-, sundheds- og uddannelsesområdet.
Gadejuristens henvendelse rummer eksempler på, hvorfor dette arbejde også er vigtigt
for de mest udsatte. I aftalen indgår det således, at der er enighed om, at koordination