Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7671
Doknr.
162436
Dato
11-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4. november 2019 fra Dansk Erhverv og
Selveje Danmark, jf. L 7 - bilag 4.
Svar:
Lovforslaget om styrket behandlingsgaranti ændrer ikke på reglerne om frit valg, her-
under på kommunernes generelle rådgivnings- og vejledningsforpligtelser og forplig-
telse til at informere om muligheden for frit valg. Kommunerne skal overholde gæl-
dende lovgivning, og det forventer jeg naturligvis, at de gør.
Det følger af servicelovens § 101, stk. 4, at personer, der er visiteret til behandling, kan
vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behand-
lingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.
Det fremgår desuden af § 2, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse om kvalitetsstandard for
social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service, at kommunalbe-
styrelsen i en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social behandling for stof-
misbrug efter § 101 skal informere om muligheden for at vælge mellem offentlige og
private behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.
Endeligt fremgår det af gældende vejledning om behandlingstilbud på det sociale
stofmisbrugsområde m.v., at kommunalbestyrelsen
skal
informere om muligheden for
at vælge mellem offentlige og private behandlingstilbud af tilsvarende karakter som
det, kommunen har visiteret til. I tillæg hertil fremgår det af vejledningen, at kommu-
nen
kan
informere om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den
behandling, kommunen tilbyder.
I forhold til begrebet ”tilsvarende karakter” fremgår det af vejledningen,
at der ikke er
frit valg mellem døgn- og dagbehandling. Endvidere, at det frie valg gælder alle tilbud,
herunder godkendte private tilbud, forudsat der er tale om tilbud, der kan opfylde det,
som borgeren er visiteret til.
Jeg finder samlet set, at de nugældende regler om frit valg er tilstrækkelige til at sikre
retten til frit valg.
Jeg vil dertil nævne, at de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehand-
ling indeholder retningslinjer for frit valg. Med satspuljeaftalen på sundhedsområdet
for 2019-2022 blev der afsat midler til at videreføre implementeringen af de nationale
retningslinjer i flere kommuner.