Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7671
Doknr.
160822
Dato
05-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL), Anni Matthiesen (V) og
Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren bekræfte, at
kommunerne med lovforslaget får pligt til at iværksætte
social behandling til en person med et stofmisbrug senest 14 dage efter henvendelsen
til kommunen og dermed også, at det ikke er tilstrækkeligt, at kommunen har truffet
en afgørelse og/eller visiteret/tilbudt borgeren en plads, men at selve behandlingen
skal være iværksat på den pågældende døgninstitution, ambulante tilbud eller lignen-
de?”
Svar:
Lovforslaget viderefører uden indholdsmæssige ændringer med det foreslåede § 101,
stk. 4, den gældende behandlingsgaranti i servicelovens § 101, stk. 2, hvorefter kom-
munerne skal iværksætte tilbud om behandling senest 14 dage efter henvendelsen til
kommunen.
Jeg vil fra lovforslagets bemærkninger s. 4 fremhæve følgende, som jeg mener, vil for-
klare behandlingsgarantien uddybende:
”Ordningen medfører, at når en borger hen-
vender sig med ønske om at få behandling for et stofmisbrug, vil behandlingsgarantien
træde i kraft, hvormed afdækningen skal foretages inden for 14 dage med henblik på,
at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse og visitere borgeren til et effektivt be-
handlingstilbud og påbegynde sin behandling inden for behandlingsgarantiens frist.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag