Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket
behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
Gadejuristen takker for muligheden for at afgive høringssvar og medgiver fuldt ud, at det bestemt er
hensigtsmæssigt at præcisere servicelovens § 101. En bestemmelse, der siden sin ikrafttræden i 2003 er
blevet fortolket meget forskelligt i først amterne, siden i kommunerne, ligeså i klageinstanserne.
Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at det i bemærkningerne til lovforslaget flere steder fremgår, at
so ial eha dli g af stof is rug er e ”so ialpædagogisk eller
terapeutisk
fu deret i dsats”. Dette
”terapeutisk” erstatter således det hidtidigt a ve dte ”ps kologisk”, til ed ude videre forklari g. Dette
fi der vi ek re de, særligt ift. de faglige svækkelse dette i de ærer. At være ”terapeut” er ikke e
beskyttet titel og med tanke på, at det over årene ikke nødvendigvis har været faglige kompetencer der har
kendetegnet den sociale behandlingsindsats og bestemmelsen siden 2003 således har rummet
” eha dli g” leveret af alt fra S ie tolog til å dedrætsterapeuter sa t eks’ere ude a dre ko pete er,
e d at a selv e ga g har været stofafhæ gig, å so
i i u ”ps kologisk” fastholdes. I det hele
taget bør de faglige krav skærpes. Vi taler her i mange tilfælde om ekstremt udsatte mennesker, der kan
have et hav af psykiske/psykiatriske udfordringer udover den så komplekse tilstand rusmiddelafhængighed
og den tilstrækkelige faglighed i behandlingsindsatsen bør af alle anses som helt afgørende og på den
baggrund tilstræbes.
Gadejuristen, der yder retshjælp og anden støtte til de mest udsatte stofbrugere på gadeplan, oplever
generelt en meget stor forskel på, hvad kommunerne definerer som værende social behandling. Alt for
mange modtager reelt ingenting i kategorien, udover evt. ad hoc, når alt brænder på. Som bidrag til at sikre
et vist fagligt niveau, vil vi henstille til, at den sociale behandling fortsat defineres som en
”so ialpædagogisk eller e ps kologisk fu deret i dsats”, ger e suppleret ed diverse so ialfaglig i dsats,
og samtidig præciserer nødvendigheden af at begge indsatser er til stede og derfor kan leveres.
Gadejuristen er bekendt med kommuner, hvor det anføres, at der ikke forefindes tilbud om
psykologsamtaler som del af behandlingsindsatsen og hvor den enkelte stofbruger ved behov for
psykologsamtaler henvises til egen læge med henblik på at få en henvisning til psykolog, hvilket oftest
indebærer en egenbetaling man blot ikke er i stand til at afholde. Det er muligt, at ministeriet er bekendt
med samme, men det bør ikke føre til en sådan generel faglig forringelse og da slet ikke uden nærmere
redegørelse herfor.
Behandlingsplaner
I Gadejuristen ser vi en tiltrængt forbedring jf. forslaget ift. det skærpede fokus på udarbejdelse af
behandlingsplaner ved behandlingens start, samt løbende vurdering og justering af behandlingsplanen
efter konkret behov til sikring af kontinuerlig sammenhæng mellem problem, behov og den behandling
mv., der iværksættes og løbende ydes.
Gadejuristen har i den konkrete retshjælp gennem årene set, at behandlingsplaner er fraværende i alt for
mange sagsforløb, ligesom vi har set, at hvis der overhovedet foreligger en behandlingsplan, kan den være
mangelfuld, uopdateret og alt for ofte slet ikke brugbar som redskab ift. behandlingsindsatsen. Ofte er