Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
2122511_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9054
Doknr.
177075
Dato
18-02-2020
Folketingets Social- og indenrigsudvalg har d. 4. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 18:
”Er ministeren tryg ved at indføre en hjemmel til, at kommunerne kan afvise en an-
modning fra forældrene om hjemgivelse af et barn, når vi ved, at der er fejl i rigtig
mange anbringelsessager?”
Svar:
Lad mig indledningsvis understrege, at de sager, der vil være tale om, er sager om an-
bringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, som allerede har været behandlet i
børn og unge-udvalget og ofte også i Ankestyrelsen og ved retten
i nogen tilfælde
flere gange.
I sager om anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, er der en række skærpe-
de indholdsmæssige og processuelle krav af hensyn til retssikkerheden og grundig
sagsoplysning.
Der er bl.a. krav om, at kommunens indstilling til børn og unge-udvalget skal indehol-
de den børnefaglige undersøgelse, handleplanen og barnets eller den unges holdning
til den påtænkte foranstaltning. Med lovforslaget indføres desuden krav om, at indstil-
lingen skal indeholde en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer
til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den
unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden rele-
vant lovgivning.
I sådanne sager skal forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er
fyldt 12 år, gøres opmærksom på deres ret efter forvaltningsloven til at se sagens akter
og udtale sig, inden der træffes afgørelse. Barnet eller den unge, forældremyndigheds-
indehaveren, advokater og eventuelle bisiddere har ret til at udtale sig over for børn og
unge-udvalget, inden der træffes afgørelse. Barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og
forældremyndighedsindehaveren har ret til gratis advokatbistand.
Børn og unge-udvalget består af en byretsdommer, to børnesagkyndige og to læg-
medlemmer af kommunalbestyrelsen. Dommeren har til opgave at lede møderne og
påser, at kommunalbestyrelsen har foretaget de nødvendige undersøgelser efter ser-
vicelovens § 50 (børnefaglig undersøgelse), og om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at
der kan træffes en retssikkerhedsmæssig forsvarlig afgørelse i sagen. Dommeren kan
herunder beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger. Dommeren yder også vej-
L 68b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm., om ministeren er tryg ved at indføre en hjemmel til, at kommunerne kan afvise en anmodning fra forældrene om hjemgivelse, til social- og indenrigsministeren
2122511_0002.png
ledning om, hvordan reglerne skal forstås og anvendes og giver en retlig vurdering af
de foreliggende oplysninger i sagen.
De pædagogisk-psykologisk sagkyndige yder vejledning til udvalget om, hvorvidt der
er indhentet de nødvendige sagkyndige udtalelser og undersøgelser til at belyse sagen.
Desuden ydes vejledning om, hvilke foranstaltninger der ud fra en børnesagkyndig
vurdering må anses for at være bedst egnet til at fremme barnets udvikling og trivsel.
Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan kla-
ge til Ankestyrelsen over børn og unge-udvalgets afgørelse, jf. servicelovens § 168.
Klagen behandles efter de særlige regler i retssikkerhedslovens § 55, stk. 2, nr. 2, for
behandling af klager over bl.a. børn og unge-udvalgets afgørelser, dvs. med udvidet
votering, hvor der deltager to medlemmer og to Ankechefer, hvoraf den ene er for-
mand.
Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge skal have mulighed for at
udtale sig over for Ankestyrelsen. Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 12 år, skal endvidere have tilbud om gratis advokatbistand og gøres bekendt
med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og udtale sig, før der træffes
afgørelse.
Ankestyrelsens afgørelse kan kræves forelagt for retten, jf. servicelovens § 169. Byret-
ten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børnefor-
sorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- og ungdomspsykiatri eller psykologi.
Der er således en lang række indholdsmæssige og processuelle krav, der bl.a. skal sik-
re, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, og at de skærpede krav til grundlaget for sådanne
anbringelser er opfyldt af hensyn til barnets eller den unges bedste og barnets eller den
unges og forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed. Derfor er jeg også betrygget
i, at disse sager alt andet lige vil være grundigt belyst, og at risikoen for væsentlige fejl
vil være begrænset.
Jeg vil også gerne understrege, at anbringelsessagen fortsat vil skulle genbehandles
løbende efter de fastsatte frister, jf. servicelovens § 62. Dvs. som udgangspunkt efter et
år fra endelig afgørelse eller dom og derefter hvert andet år. Dvs. at sagen skal genbe-
handles efter disse frister i børn og unge-udvalget, som skal tage stilling til, om der
fortsat er grundlag for anbringelse uden samtykke. Her gælder de samme skærpede
krav og retssikkerhedsmæssige garantier, og der er samme adgang til at indbringe
sagen for Ankestyrelsen og retten.
Hvis forældremyndighedsindehaveren anmoder om hjemgivelse inden for fristen for
genbehandling, jf. servicelovens § 62, så vil lovforslaget betyde, at kommunen skal
foretage en indledende screening med henblik på at vurdere, om der er væsentlige
ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. I
lovforslagets bemærkninger er det beskrevet, hvad der skal forstås ved væsentlige æn-
dringer af forholdene, og der er givet en række eksempler herpå.
Hvis forholdene er væsentligt ændrede, skal der ske en realitetsbehandling af anmod-
ningen. I modsat fald vil kommunen kunne afvise at behandle anmodningen om
hjemgivelse.
Forældremyndighedsindehaveren vil kunne indbringe kommunens afvisning af at
behandle anmodningen om hjemgivelse for Ankestyrelsen efter reglerne i servicelo-
vens § 166, stk. 1.
2
L 68b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm., om ministeren er tryg ved at indføre en hjemmel til, at kommunerne kan afvise en anmodning fra forældrene om hjemgivelse, til social- og indenrigsministeren
2122511_0003.png
Jeg er derfor samlet set betrygget i, at vi har fundet en fornuftig og balanceret løsning,
der understøtter barnets eller den unges bedste, herunder barnets eller den unges
behov for ro, stabilitet og kontinuitet i opvæksten, og samtidig tager højde for retssik-
kerheden for barnet eller den unge og forældrene.
Jeg henviser desuden til mine svar på SOU L 68
spørgsmål nr. 8 og 10, der er over-
sendt til udvalget som led i udvalgsbehandlingen af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3