Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
2122402_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9054
Doknr.
174296
Dato
09-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan og hvem, der vil skulle vurdere, hvornår det vil være
til barnets eller den unges bedste at blive tvangsmæssigt fjernet fra et anbringelsessted
med politiets hjælp set i lyset af, at indgrebet i sig selv vil være meget traumatiserende
for barnet eller den unge?”
Svar:
Den ny hjemmel til tvangsfuldbyrdelse vil gælde afgørelser om ændret
anbringelsessted uden samtykke, som er truffet af kommunens børn og unge-udvalg
efter servicelovens § 69, stk. 3, eller af Ungdomskriminalitetsnævnet efter reglerne i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Efter den foreslåede ordning vil kommunalbestyrelsen have ansvaret for, at sådanne
afgørelser fuldbyrdes. Det vil være kommunen, der - så vidt muligt i samarbejde med
barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaveren og anbringelsesstedet - sørger
for at effektuere afgørelsen. I helt særlige tilfælde vil det kunne ske med bistand fra
politiet.
Fuldbyrdelse vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne i §§ 2-8 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,
herunder bl.a. proportionalitetsprincippet.
Fuldbyrdelsen vil endvidere skulle ske i overensstemmelse med det ny stk. 6, der
foreslås indsat i servicelovens§ 64, som skal tydeliggøre, at fuldbyrdelse af
tvangsmæssige afgørelser skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og
med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Kommunen skal afsøge
mulighederne for at opnå forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges
og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til
afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller den unges bedste i
afgørende grad taler imod.
I lovbemærkningerne er dette uddybende beskrevet, herunder de afvejninger og
hensyn kommunen skal foretage ved iværksættelsen af afgørelsen. Dette vil blive
indarbejdet i vejledningen til kommunerne med henblik på at understøtte deres
praksis.
 L 68b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om konkrete eksempler på ’helt særlige tilfælde’, hvor kommuner med hjemmel i forslaget vil kunne tvangsfuldbyrde en afgørelse om flytning, til social- og indenrigsministeren
2122402_0002.png
Som det fremgår af lovbemærkningerne, er hensigten, at det så vidt muligt helt skal
undgås, at det bliver nødvendigt at rekvirere politiets bistand ved fuldbyrdelsen af
sådanne afgørelser.
Er der tale om et barn eller en ung, som skal flyttes mod sin vilje fra f.eks. en
plejefamilie til en døgninstitution for at modtage en meget specialiseret pædagogisk
behandling, som barnet eller den unge ikke vil kunne få under sit fortsatte ophold i
plejefamilien, bør støtten som hovedregel og altovervejende udgangspunkt alene
gennemføres i dialog med barnet eller den unge, forældrene og anbringelsesstedet og
uden politiets bistand. Kun i helt særlige tilfælde, hvor barnets eller den unges behov
for ændret støtte er meget betydeligt og som udgangspunkt akut, vil der ud fra
hensynet til barnets eller den unges bedste kunne være grundlag for fuldbyrdelse af
afgørelsen med politiets bistand.
Det er kommunen (forvaltningen), som på grundlag af afgørelsen, de øvrige
foreliggende oplysninger og vurderinger i sagen, dialogen med barnet eller den unge,
forældrene og anbringelsesstedet og under hensyn til barnets eller den unges alder,
modenhed og funktionsevne skal vurdere, om der af hensyn til barnets eller den unges
bedste er grundlag for at fuldbyrde afgørelsen tvangsmæssigt.
Kommunen vil skulle registre og indberette eventuelle sager, hvor politiet yder bistand
til kommunen ved afhentning af barnet eller den unge uden retskendelse og mod
behørig legitimation på et anbringelsessted med henblik på at fuldbyrde en afgørelse
om ændret anbringelsessted uden samtykke efter servicelovens § 69, stk. 3, eller efter
§ 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Registreringen vil skulle indeholde kommunens begrundelse for at anmode om
politiets bistand. Barnet eller den unge vil skulle gøres bekendt med registreringen, og
barnets eller den unges oplevelse af situationen vil skulle indgå i indberetningen til
Ankestyrelsen. På baggrund af indberetningerne vil der årligt blive udarbejdet en
rapport, som oversendes til Folketinget. På den måde sikres det, at kommunernes
praksis kan følges tæt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2