L 68b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om muligheden for genbehandling af sager med fejl, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 9054

Doknr.

174296

Dato

18-02-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. november 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 8 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 8:

”Anerkender ministeren, at der er fejl i rigtig mange anbringelsessager, og at

forslaget

om, at en kommunen kan afvise at behandle forældres anmodning om hjemgivelse af

deres barn, set i lyset af de mange fejl indebærer en alvorlig svækkelse af forældrenes

retssikkerhed, som i værste fald kan betyde, at et barn forbliver anbragt, selvom det

skulle være hjemgivet?”

Svar:

I satspuljeaftalen fra sidste år var der i aftalekredsen, som også omfattede Dansk Fol-

keparti, enighed om at give kommunerne adgang til at afvise at behandle anmodninger

fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn eller en ung, som er

anbragt uden for hjemmet uden samtykke inden for den fastsatte genbehandlingsfrist,

når der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene. Lovforslaget er en udmønt-

ning heraf.

Er der sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren,

barnet eller den unge, vil anmodningen fra forældremyndighedsindehaveren om

hjemgivelse skulle realitetsbehandles. Det er i lovforslagets bemærkninger beskrevet,

hvad der forstås ved væsentlige ændringer, og der er oplistet en række eksempler.

Forslaget skal sikre større ro omkring barnets eller den unges situation og i højere

grad skåne børnene eller de unge mod grundløse og opslidende genbehandlinger af

anbringelsessager. For det kan være en stor og unødig belastning af barnet eller den

unge. Det skal ses i lyset af, at der typisk vil være tale om meget udsatte børn og unge,

som ofte har oplevet stor omskiftelighed, ustabile eller brudte relationer m.v., og som

kan have særligt behov for stabilitet, tryghed og kontinuitet.

Retssikkerheden for forældremyndighedsindehaveren skal selvfølgelig også sikres, og

derfor lægges der i lovforslaget op til, at forældremyndighedsindehaveren vil kunne

indbringe kommunens afvisning af at behandle sagen for Ankestyrelsen efter reglerne

i servicelovens § 166, stk. 1.

Det er samtidig meget vigtigt at understrege, at de sager, der vil være tale om, er an-

bringelsessager, som allerede har været behandlet i børn og unge-udvalget og ofte også

i Ankestyrelsen og ved retten

–

i nogen tilfælde flere gange.

I sager om anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, er der en række skærpe-

de indholdsmæssige og processuelle krav, der bl.a. skal sikre, at sagerne er tilstrække-

L 68b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om muligheden for genbehandling af sager med fejl, til social- og indenrigsministeren

ligt oplyst og at de skærpede krav til grundlaget for sådanne anbringelser er opfyldt af

hensyn til barnets eller den unges bedste og barnets eller den unges og forældremyn-

dighedsindehaverens retssikkerhed.

Det omfatter bl.a. krav til, hvad kommunalbestyrelsens indstilling til børn og unge-

udvalget skal indeholde, ret til gratis advokatbistand under sagens behandling og til at

udtale sig over for børn og unge-udvalget. Børn og unge-udvalgets afgørelse efter ser-

vicelovens § 58 kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren

og af unge, der er fyldt 12 år, og Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen kan kræves fore-

lagt for retten, jf. servicelovens §§ 168 og 169.

Det er også vigtigt at understrege, at anbringelsessagen fortsat vil skulle genbehandles

løbende efter servicelovens frister. Dvs. som udgangspunkt efter et år fra endelig afgø-

relse eller dom og derefter hvert andet år. Dvs. at sagen skal genbehandles efter disse

frister i børn og unge-udvalget, som skal tage stilling til, om der fortsat er grundlag for

anbringelse uden samtykke. Her gælder de samme skærpede krav og retssikkerheds-

mæssige garantier, og der er samme adgang til at indbringe sagen for Ankestyrelsen og

retten.

Derudover vil kommunen med en sådan ordning fortsat løbende skulle følge op på, om

der sker væsentlige ændringer i barnets eller den unges forhold, som kan betyde, at

anbringelsessagen skal tages op, før fristen for genbehandling efter servicelovens § 62

udløber. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis forældrene har gennemført misbrugs-

behandling, eller den unge er kommet ud af kriminalitet og er begyndt på en ung-

domsuddannelse.

Både forældrene og barnet eller den unge vil med sådan ordning fortsat ligesom i dag

kunne rette henvendelse til Ankestyrelsen, hvis de oplever, at en kommune ikke træf-

fer de fornødne afgørelser i en sag på børneområdet. Det samme vil f.eks. en plejefa-

milie, bedsteforældre eller andre personer i barnets eller den unges netværk fortsat

kunne gøre. Ankestyrelsen kan tage sager op af egen drift efter servicelovens § 65, og

kan f.eks. pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller

træffe de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste.

Det gælder også i forhold til f.eks. spørgsmål om hjemgivelse.

Så i lyset heraf mener jeg, at vi samlet har fundet god og balanceret løsning, der under-

støtter ro, tryghed og stabilitet for barnet eller den unge af hensyn til barnets eller den

unges bedste, men samtidig tager højde for retssikkerheden for forældrene. Og jeg er

betrygget i, at vi også med ordningen sikrer, at en anbringelse uden for hjemmet ikke

opretholdes unødigt.

Med venlig hilsen

Astrid Krag