Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 6, L 68 A Bilag 6, L 68 B Bilag 6
Offentligt
Kære udvalg
Hermed et lille oplæg til L 68 med forbedringer til lovforslaget
Det er på tide, at der kommer et paradigmeskift. Tryghed og stabilitet i anbringelser, gives ikke ved, at man
sikrer, at børn forbliver anbragt. Der er utallige undersøgelser, som viser, at man ikke kan måle nogen
effekt af anbringelser. Det er primært fordi de oplever at bliver efterladt, at de i overgangen til voksenlivet
står alene. Hvem anbringer en familie til dem, i voksenlivet?
I en helt ny VIVE rapport om cost-benefit analyse af tidlige indsatser for børn, har de fundet for stor
usikkerhed til, at man kan konkludere, at tidlige indsatser SKAL indsættes, ellers tager børn skade. Dette
støttes af flere moderne psykologer, som tager afstand fra den Bowlby baserede tilgang, at hvis ikke man
gør det nu, så er skaden permanent. De fleste af os, har erindringer, som vi måske helst havde været
foruden. Det værste en person har oplevet, er stadig det værste i verden, lige meget hvad. De fleste bygger
videre og afstanden til de dårlige minder bliver større og større, mere og mere andet bygger ovenpå, indtil
man skal tænke sig grundigt om, efter de minder, der før var meget voldsomme. Tænk bare på, da I selv og
jeres første kæreste gik fra hinanden, det kan de fleste forholde sig til.
Nu er tiden til, at anbringelser ikke er permanente domme over familier. I årevis har familieretssystemet
handlet
”i
barnets tarv” og lavede voldsomme domme, livstids domme. For når familier i årevis har været
adskilt, og børnene bliver voksne, hvem er der så?
Familie er der altid, selv når de er irriterende. Selv når de er forkerte på den, så er det de færreste der
bliver valgt fra. Det må og kan ikke være samfundets opgave at vælge, at børn ikke skal have kontakt med
deres familie, at iscenesætte anbringelser, uden at sikre samvær.
Barnets tarv, er tabt i eftervirkningerne af Bowlbys simple teori, fordi den er så svær at modbevise. Det er
ikke nødvendigt mere. Nu er det bevist, at man ikke kan måle effekt af tidlige indsatser, altså at man ikke
kan være sikker på det virker. Så må vi prøve noget andet.
”Defi itio e på si dssyge: At gøre det sa
e ige og ige og forve te et a det resultat”
Albert Einstein
Der er i dette lovforslag elementer, som yderligere sammensmelter den udøvende og den dømmende
magt. Det må og skal fjernes inden lovforslaget godkendes.
Børn og familier i pressede situationer, har brug for tryghed, tillid til systemet og mulighed for at blive
mødt, af professionelle mennesker.
Vi må som samfund tage ansvar, det er sikkert. Vi må tage ansvar fra barnet eller den unges perspektiv.
Barnets tarv er ikke at påtvinge det voksne mener er rigtigt. Barnets tarv, er at inddrage det, forstå det og
vise det, at hvis man ændrer sig, arbejder med sig selv, så kan man opnå at forholdene bliver bedre.
Jeg foreslår nogle ændringer, som med meget små snit, ændrer det nuværende lovforslag til, et der sikrer
familierne viden om, hvor de skal forbedre sig, tryghed i at vurderingerne foretages af en autoriseret
psykolog og med et udgangspunkt i at familierne skal sammenbringes så hurtigt, som indsatsen tillader.
Jeg foreslår samtidig, at der behandles samvær mellem forældre og barn eller ung i forbindelse med
anbringelsen. Det er på tide, at vi får garanteret, at relationen mellem barn og forældre ikke bliver afbrudt.
 L 68b - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 4/12-19 fra Ole Bakkestrøm, Skovlunde
Samtidig foreslår jeg en procedure ændring, så kommunen støttes af politi hver gang, de indtræder i boliger
uden retskendelse. Så medarbejderne sikres fysisk, psykisk og juridisk. Så beboere og anbragte
retssikkerhed garanteres efterprøvet, så snart det er muligt.
For læsevenlighedens skyld, så er alt jeg skriver herfra
grønt. Det med sort er selve lovens ord, som jeg har
ændret i forhold til det foreslåede.
§ 50
Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen skal
udføres af autoriseret psykolog. Samtalen kan undlades, i særlige tilfælde, hvor barnet ikke er i stand til at
kommunikere. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden
dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Følgende udtages: Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens
karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse.
Det er afgørende for børns retssikkerhed, at Dansk lov anerkender børn som selvstændige individer og
sikrer dem indflydelse og anerkendelse jfr. Børnekonventionens Artikel 12 stk. 1-2.
Der skal tillægges vægt efter barnets modenhed, men barnet skal altid høres.
Det skal være en autoriseret psykolog, da en sådan burde have mulighed for at gennemskue, om barnet er
blevet manipuleret til at sige noget bestemt m.v. En sagsbehandler er ikke uddannet til, at forholde sig til
barnets indre verden sammen med det talte, for at sikre, at barnet reelt bliver hørt (også nonverbalt) må vi
sikre samtalen udføres af en aut. Psykolog.
Stk. 4. Iværksætter kommunen en psykologisk undersøgelse af forældrene, skal undersøgelsen foretages af
samme autoriseret psykolog som i stk 3. Undersøgelsen skal afdække ressourcer hos familien, samt tydeligt
tilkendegive om, der er forhold, som har betydning for barnet eller den unges udvikling og helbred. For
unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats
for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.
Det må være afgørende for børn og familiers retssikkerhed, at den undersøgende psykolog får den viden,
der skal til, for at udtale sig informeret om familiens forhold, herunder barnets behov, forældrenes behov,
ressourcer i det nære netværk etc. Dermed kan den professionelle vurdering bedre underbygges.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen give den tilknyttede autoriserede psykolog
viden, indhentet fra relevante fagpersoner herunder; sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere
eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge.
Kommunalbestyrelsen skal på foranledning af den autoriserede psykolog indhente udtalelser fra relevante
fagpersoner eller fra barnet eller den unges netværk.
Kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at videregive relevant information, så den professionelle vurdering
bliver så solid så muligt.
Stk 6. Kommunalbestyrelsen bestiller en psykolog udtalelse via henvisning til egen læge jfr. Stk 3 og 4.
Kommunalbestyrelsen forpligter sig, til at acceptere det frie valg, så familier har mulighed for, at blive
afklaret hos psykologer de eller deres børn allerede har forløb hos.
Enhver psykolog vil kunne fortælle, at en tvungen klient ikke hurtigt kan afklares. Frivilligt valg fordrer altid,
mere samarbejdsvilje. Hvis familien som helhed føler sig trygge, så vil der være færre klager og mere
 L 68b - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 4/12-19 fra Ole Bakkestrøm, Skovlunde
effektivitet hos sagsbehandler, der så kan sammenfatte og ikke skal stå med vurderinger, som reelt ikke er
en del af deres kompetencer.
§ 59. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 58 skal omfatte
1) (ingen ændring)
2) En handleplan for, hvordan forældrene under anbringelsen, støttes og tilbydes hjælp, jfr. Denne eller
anden relevant lov
–
til at anbringelsen kan bringes til ophør.
Herunder kan der ved dom eller lignende,
skrives ikke før fængselsstraf er ophørt og behandling jfr. Xxx er gennemført tilfredsstillende.
3) (ingen ændring)
4) En samværsaftale, så kontakten mellem barn og forældre sikres ubrudt og iværksat med det samme.
Det er lige så vigtigt for barnet eller den unge, at forældrene får mulighed for at lære og ændre sig. Specielt
i overgangen til voksenlivet, er det vigtigt for anbragte, at de har en stabil biologisk familiekontakt.
Vi må garantere, at handleplan for forældrene sidestilles med handleplan til barnet eller den unge.
Alter ativt ka de 2 sa
e føres, så hele fa ilie er o ha dlet i e ”fa ilieha dlepla ” så det er tydeligt,
hvad der skal arbejdet med hollistisk set, for
at ku e ”opfylde” de krav der skal til for at sa
e føre
familien igen.
Samværsaftalen er et vigtigt element, for barnet eller den unge, så det ikke føler sig efterladt. Jeg opfordrer
til, at i tvivlstilfælde om barnets tarv og samvær, så brug overvåget samvær. Det kan give et godt billede af,
om der er ændringer i samspillet, når det er etableret fra starten. Dermed sikres barnets ret til ubrudt
kontakt med forældrene, samtidig kan det give motivation og direkte supervision til forældrehandleplanens
opmærksomhedspunkter.
§ 64
I § 64 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunen har mod behørig legitimation, med politiets bistand og uden retskendelse, adgang til et
anbringelsessted efter § 66, stk. 1, for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at
fuldbyrde en afgørelse efter § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf. 14, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation, med
politiets bistand og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig og rum, når
1) adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50 eller den ungefaglige
undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og må anses for nødvendig
for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller
udvikling, og
2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan
gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.
Stk 5. Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2, 3 og 4. Politiet optager
hændelsen på video, optager rapport, og indgiver den sammen med sagens akter til dommervagten, som
retroaktivt afsiger dom om lovligheden. Børne- og socialministeren fastsætter efter aftale med
justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen.
 L 68b - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 4/12-19 fra Ole Bakkestrøm, Skovlunde
Stk. 6. Justitsministeren udarbejder årligt en opgørelse over kommunernes anvendelse af bestemmelsen i
stk. 5.
Dermed kan rapportering i PolSat under egen registreringskode trækkes direkte sammen uden, at
det kræver manuel fremsendelse fra kommunernes side af.
Det er meget vigtigt, at forstå den bemyndigelse der gives her.
Boligen er ukrænkeligt. Når denne form for bemyndigelse gives, så skal den snarest muligt undergives
retslig prøvelse. Hvis der er sket en fejl i sagsbehandlingen, så er konsekvenserne for kommunens
medarbejdere enorme. De tillægges direkte domsmyndighed til eksekvering af ransagning. De kan tilkalde
politiet og bede dem om assistance til udførelsen af denne. Dermed kan de underlægges helt vanvittige
straframmer. Medarbejdere fra kommunen må sikres både mod uretmæssige anklager, fysiske angreb,
forhøjet straf risiko m.v.
Det skal optages, da politiet ikke umiddelbart har retslig hjemmel til ransagningen, der er ikke afgivet
dommerkendelse. Alternativt kan der søges dommerkendelse inden, da vil almindelige regler gælde. Det
skal dog fremgå med navn og id, hvem fra kommunen der gives tilladelse til i dommerkendelsen.
Vi må og skal holde den dømmende og den udøvende magt adskilt. Hvis kommunen gennem børne- og
ungeudvalget eller en formandsbeslutning kan godkende en sådan tvangsflytning. Så må de ikke selv have
lov til at udføre den. Helt simpelt fordi opdelingen af sådanne kompetencer netop er til for, at magten ikke
bliver absolut.
Ombudsmandens udtalelse, som Social- og Indenrigsministeriet ligger til hovedgrund for denne lovændring
var: 2016-41 Manglende hjemmel til at flytte barn med fysisk magt fra et anbringelsessted til et andet.
”O uds a de udtaler, at a ve delse af fysisk agt er så stort et i dgre , at agta ve delse skal have
udtrykkelig hjemmel i lov. Ombudsmanden afviser derfor, at den konkrete magtanvendelse kan hjemles i
al i delige retspri ipper og fortolk i gsregler, heru der pri ippet o forholdets atur.”
Et så stort indgreb må og skal være opdelt og efterprøvet retslig kendelse, ellers har barnet eller den unge
og den familie eller institution det skal flyttes fra, ingen retssikkerhed. Ellers er boligen ikke ukrænkelig.
§ 68
68, stk. 6-10, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har pligt til at videresende en anmodning om hjemgivelse til behandling hos
den myndighed, enten Ankestyrelsen eller ved retten, der har sagen under behandling.
Såfremt der er lavet
fejl, som den behandlende myndighed tidligt erkender, så skal hjemgivelsen selvfølgeligt kunne
iværksættes umiddelbart. Myndigheden der behandler sagen, kan helt reelt bedre træffe afgørelse hurtigt,
om der er grundlag for midlertidig hjemgivelse, mens sagen færdigbehandles.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter
1) § 58, hvis mål i handleplanen jfr. § 59 stk 2 ikke er tilfredsstillende opfyldt, eller
Handleplanen for
forældrene, giver god mulighed for kontinuerligt at støtte forældrene til forbedring, dermed sikres
også en kontinuerlig vurdering af, om forholdene hos forældrene forbedres, så anbringelsen kan
bringes til ophør.
 L 68b - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 4/12-19 fra Ole Bakkestrøm, Skovlunde
2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet
eller den unge.
Stk. 8. Når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren eller den
unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 2, hvis der
er grundlag herfor. Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive barnet eller
den unge, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58 eller § 68 a.
Stk. 9. I alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung,
der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og unge-
udvalget herom.
Stk. 11-14 bliver herefter stk. 10-13.
Loven skal afspejle os som samfund. Vi har på den ene side, brug for, som samfund, at holde ro og orden. Vi
har brug for sikkerhed. Vi har brug for lederskab. Vi har brug for frihed, til at udfolde os som vi har lyst til.
Alle skal sikres, at reglerne gælder for alle.
Selve formålet med retslige sanktioner er, at folk skal mærke, at retfærdigheden sejrer og vide, at hvis de
overholder reglerne, så er friheden stor.
Det skal også gælde for udsatte børn, unge og deres forældre. De skal tro på, at hvis de ændrer det, som
samfundet har fundet forkert eller uacceptabelt, så kan de få sanktionerne fjernet. Det må være slut med
livstidsdomme på anbringelser. Jeg opfordrer udvalget til, at tage ansvar for, at intet i loven er livstid. At
samfundets normer er opnåelige og retfærdige. For alle.
Med venlig hilsen
Ole Bakkestrøm