Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 5, L 68 A Bilag 5, L 68 B Bilag 5
Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget
Mariager 2/12 2019
Ro og stabilitet
Vi i Foreningen Klip
–
Forældre til anbragte børn, er meget interesseret i at vide hvordan vi belaster
vores børn voldsomt, som flere socialordfører udtrykte det i udvalgets første behandling den 26/11
2019, ved fremsættelse om ønske om hjemgivelse til forvaltningen. Vores børn bliver ikke partshørt,
som det er belyst af Ankestyrelsen, og har derved intet kendskab til anmodninger om genoptagelse
af vurdering om hjemgivelse. Vi savner også en indlevelse i hvad der kan få forældre, der netop har
fået en afgørelse på fortsat anbringelse, til at anmode om hjemgivelse. Vi er desværre mange
forældre, der oplever at afgørelser ikke viser at have taget stilling til nye oplysninger i sagen, og blot
henviser til tidligere afgørelsers (ofte forældet eller udbedret) begrundelse for fortsat anbringelse.
Udover det åbenlyse retssikkerhedsmæssige problem i skinafgørelser, der blot henviser til tidligere
vurderinger og ikke inddrager nye oplysninger i begrundelsen, så bliver de fleste anmodninger om
hjemgivelse blot ignoreret af forvaltningen. Ankestyrelsens behandlinger af klager om manglende
retmæssig sagsbehandling er alt for bias og gør, at vi forældre til anbragte børn reelt ingen
forældermyndighed har i praksis. At vores anmodninger om hjemgivelse skulle være grundløse, er
yderst krænkende at lytte til. Især når der ved stikprøvekontroller viser sig fejl i samtlige sager.
’Ro og stabilitet’ bliver i stor udstræk i g isbrugt til
at afvikle relationen mellem de biologiske
forældre og barnet. Institut for menneskerettigheder belyste i starten af året, at vi forældre til
anbragte børn inddrages for lidt i vores børns liv. Det sker i praksis ved, at vi forældre ikke må have
dialog med vores børn eller med dem som varetager omsorgen for vores børn, og ved at vi har svært
ved at få oplysninger om vores børn generelt. Alt bliver taget fra os forældre til anbragte børn med
he vis i g til ’ro og stabilitet’ i a bri gelse .
At børn mister den nære relation til deres biologiske
ophav gør et barn bekymret og ængstelig. Børn der reagerer efter samvær misbruges til at nedsætte
samvær mellem den biologiske forælder og barnet. Socialstyrelsen har vejledt, at vigtigst for et
anbragt barns trivsel og udvikling, er dets mulighed for at opretholde sin nære relation til sit
biologiske ophav under anbringelsen, jf.
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/handbog-for-det-
gode-anbringelsesforlob-i-familiepleje
Menneskerettighedsdomstolen har vurderet nedsættelse af
samvær på baggrund af reaktioner på adskillelse fra de biologiske forældre, som kynisk
sagsbehandling, jf. Case of Lobben vs. Norway af 10/9 2019:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-195909%22]}
Vi I Foreningen Klip kunne godt tænke os at høre socialordførernes bud på følgende:
•
•
•
Hvordan vil Socialudvalget sikre den nære relation mellem det biologiske ophav og barnet,
så barnets tarv varetages og oplever ro og stabilitet i anbringelsen?
Hvordan vil Socialudvalget sikre de biologiske forældres ret til at udøve deres
forældermyndighed?
Hvordan vil Socialudvalget stoppe forvaltningens afvikling af relationen mellem det
biologiske ophav og barnet i praksis?
1