Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 27, L 68 A Bilag 27, L 68 B Bilag 27
Offentligt
Servicelovens § 176 a. I de tilfælde, hvor kommunens udgifter til hjælp og støtte 
efter loven til personer, som er under 18 år, eller som modtager støtte efter § 76, i en
konkret sag overstiger en årlig udgift på 710.000 kr., refunderer staten 25 pct. af den 
del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, 
der overstiger 1.420.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct.
Stk. 2. Refusionsgrænserne og -beløbene i stk. 1 gælder ligeledes for en 
kommunes samlede udgifter til hjælp og støtte, hvis 4 eller flere børn i samme 
husstand er anbragt efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller har ophold i et anbringelsessted 
efter § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om 
statsrefusionen efter stk. 1 og 2.
2.4.2. Social- og Integrationsministeriets overvejelser
Regeringen ønsker at gennemføre en justering af den nuværende statslige 
refusionsordning, så kommunerne får en lidt højere refusion i de særligt dyre 
enkeltsager på området for udsatte børn og unge og ved anbringelser af store 
søskendeflokke.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at beløbsgrænserne for den generelle refusion ændres for 
kommunernes udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven til børn og unge under 18
år samt til unge, der modtager støtte efter lovens § 76, (efterværn). Med den 
foreslåede ændring tilbageføres beløbsgrænserne for statsrefusionen for hjælp og 
støtte til børn og unge efter serviceloven til det niveau, der ved refusionsordningens 
indførelse gjaldt for 2009, opregnet med satsreguleringsprocenten til 2012-priser og 
afrundet til nærmeste 10.000 kr. Ordningen foreslås indført i en ny § 176 a, stk. 1 i 
serviceloven.
Formålet med den foreslåede justering af refusionsordningen i § 176 a, stk. 1, er at 
sikre, at den enkelte kommunes økonomi bliver mindre belastet, når kommunen 
eksempelvis anbringer et barn uden for hjemmet, og at kommunerne i fællesskab 
bærer en større del af udgifterne. Ordningen vurderes ikke at fratage kommunerne 
det samlede ansvar for udgiftsudviklingen på området og indebærer uændrede 
offentlige udgifter, da ordningen finansieres af kommunerne under ét ved regulering 
af bloktilskuddet.
Med ordningen sikres kommunerne refusion på 25 pct. for den del af de samlede 
udgifter til børn og unge, der overstiger 710.000 kr. årligt, og 50 pct. for den del af de
samlede udgifter, der overstiger 1.420.000 kr. Det foreslås samtidig, at de angivne 
refusionsgrænser justeres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Beløbene 
afrundes til nærmeste 10.000 kr.
Forslaget skal ses i forlængelse af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står 
sammen«, hvor det fremgår, at »strukturen og finansieringen på 
anbringelsesområdet overvejes«.
Det foreslås samtidig, at der indføres en refusionsordning, der giver kommunerne 
mulighed for at få refusion for de samlede udgifter til hjælp og støtte efter 
serviceloven til anbragte børn i en enkelt familie, når der er tale om anbringelse af 4 
 L 68b - 2019-20 - Bilag 27: Henvendelse af 13/2-20 fra Foreningen Klip om refusion og udligningsreform vedrørende anbringelsessager
2149750_0002.png
eller flere børn. Ordningen foreslås indført i stk. 2 i den nye foreslåede bestemmelse 
i § 176 a i serviceloven.
Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at den enkelte kommune ikke 
påføres store udgifter vedrørende indsatsen over for en enkelt familie med mange 
børn, hvor det er nødvendigt at anbringe en hel søskendeflok. Med forslaget 
skærmes den enkelte kommunes økonomi mod særligt dyre anbringelsessager i 
familier. Dermed understøttes kommunernes budgetsikkerhed. Ordningen 
finansieres af kommunerne ved en regulering af bloktilskuddet.
Med ordningen sikres kommunerne refusion på 25 pct. for den del af de samlede 
udgifter til de anbragte børn, der overstiger 710.000 kr. årligt, og 50 pct. for den del 
af de samlede udgifter, der overstiger 1.420.000 kr. Ordningen gælder for 
anbringelser i henhold til servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, og for ophold i 
anbringelsessteder efter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3. Refusionsordningen 
træder i funktion, når én kommune anbringer børn fra en husstand, og det samlede 
antal anbragte børn fra husstanden udgør 4 eller flere børn. De udgifter, der kan 
medregnes, er alle udgifter til foranstaltninger efter serviceloven i forhold til de 
anbragt børn, dvs. ikke kun udgifterne til anbringelserne.
Det foreslås samtidig, at også refusionsgrænserne i stk. 2 fastsættes til det niveau, 
der ved refusionsordningens indførelse gjaldt for 2009, opregnet med 
satsreguleringsprocenten til 2012-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr. i lighed 
med den foreslåede § 176 a, stk. 1.
Grænsebeløbene foreslås justeret en gang årligt med satsreguleringsprocenten, og 
beløbene afrundes til nærmeste 10.000 kr.
Forslaget skal ses i forlængelse af regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at 
"strukturen og finansieringen på anbringelsesområdet overvejes".
https://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l140/20111_l140_som_fremsat.htm
Refusionssats og refusionsbeløb samt regulering
§ 2.
Jf. § 176, stk. 1 i lov om social service, refunderer staten i de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og
støtte for en person under 67 år i en konkret sag overstiger 950.000 kr. årligt, 25 pct. af den del af
kommunens udgifter, som ligger over dette beløb, jf. dog § 176 a. For den del af udgifterne, der overstiger
1.770.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct., jf. dog § 176 a.
Stk. 2.
I de tilfælde, hvor kommunens udgifter til hjælp og støtte efter loven til personer, som er under
18 år, eller som modtager støtte efter § 76, i en konkret sag overstiger 710.000 kr. årligt, refunderer
staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne,
der overstiger 1.420.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct., jf. § 176 a i lov om social service.
§ 3.
Refusionsgrænserne og -beløbene i § 2, stk. 2, gælder ligeledes for en kommunes samlede udgifter
til hjælp og støtte efter serviceloven, hvis fire eller flere børn i samme husstand er anbragt efter § 52,
stk. 3, nr. 7, eller har ophold på et anbringelsessted efter § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3, jf. § 176 a, stk. 2, i lov
om social service. Det er alle udgifter til foranstaltninger efter serviceloven i forhold til de anbragte børn,
der kan medregnes, og ikke kun udgifterne til anbringelserne.
Stk. 2.
Ved børn i samme husstand forstås børn og unge, som forud for anbringelsen er tilmeldt
Folkeregisteret på samme adresse som forældremyndighedsindehaveren. Hvis to personer er gift eller
samlevende, omfatter husstanden børn og unge, som mindst den ene af parterne har forældremyndighed
over.
Stk. 3.
Alle børn og unge i husstanden, jf. stk. 2, medregnes, uanset at de enkelte børn eller unge
anbringes på forskellige tidspunkter.
 L 68b - 2019-20 - Bilag 27: Henvendelse af 13/2-20 fra Foreningen Klip om refusion og udligningsreform vedrørende anbringelsessager
2149750_0003.png
Stk. 4.
Hvis forældre med fælles forældremyndighed flytter fra hinanden, medregnes barnet eller den
unge i forhold til refusionsopgørelsen til husstanden i den kommune, der afholder anbringelsesudgiften til
det pågældende barn eller unge. Bor begge forældre fortsat i den kommune, der afholder
anbringelsesudgiften, beslutter denne kommune, i hvilken af de to forældremyndighedsindehaveres
husstande barnet skal medregnes i forhold til refusionsopgørelsen.
§ 4.
Efter § 182, stk. 10, reguleres de beløb, der er nævnt i §§ 176 og 176 a i lov om social service, en
gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2013, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste 10.000 kr.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?
id=143135&fbclid=IwAR2gdcMZXohdrIMknfHCo4poz8xSRBK-MevSuLC8rdFyk1S6Wd1Cm1Tw0YY
”
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes
behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten. Kommunerne har således i flere
tilfælde hjemtaget refusion uden at være berettigede til det.”
http://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2018/92017/statsrevisorernes-bemaerkning-til-
beretningen/