Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
2141390_0001.png
Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
SOU samråd L 68
spm. A
14. januar 2020 kl. 14.30-15.30
Folketinget
Ca. 13 minutter
Samrådsspørgsmål A:
”Vil
ministeren redegøre for konsekvenserne af lovforslaget,
herunder de meget indgribende forslag om, at kommunerne
tvangsmæssigt vil kunne fuldbyrde afgørelser om ændret
anbringelsessted uden samtykke og evt. med politiets hjælp, og at
kommunerne vil kunne afvise en anmodning om hjemgivelse af et
barn eller ung, der er anbragt m.v.?”
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for ordet og for anledningen til drøfte lovforslaget.
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0002.png
Der er stillet et samrådsspørgsmål A om konsekvenserne af
forslaget.
[Generelt om lovforslaget]
Lovforslaget er en udmøntning af satspuljeaftalen for 2019.
Under forhandlingerne om satspuljeaftalen var der meget
indgående drøftelser af forslagene, og det er også afspejlet
i den omfangsrige aftaletekst.
Der er altså tale om et lovforslag, der udmønter en bred og
detaljeret politisk aftale, som er indgået under den tidligere
regering af de daværende satspuljepartier.
Formålet er bl.a. at skabe mere ro og stabilitet for udsatte
børn og unge. Vi ser desværre alt for mange eksempler på
anbragte børn og unge, der oplever alt for mange skift i
løbet af deres anbringelse:
Lovforslagets konsekvenser er beskrevet i
lovbemærkningerne, ligesom jeg har besvaret en lang
række spørgsmål fra udvalget.
1
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0003.png
Jeg mener, at vi i udvalgsbehandlingen er kommet godt
rundt om mange relevante problemstillinger.
Flere af de spørgsmål, jeg har besvaret, vedrører dog
forhold der ligger uden for rammerne af, hvad lovforslaget
regulerer.
Her er det vigtigt for mig at slå fast, at lovforslaget
naturligvis ikke løser alle de udfordringer, der er på
området. Statsministeren løftede i sin nytårstale sløret for
nogle af de grundlæggende udfordringer, regeringen ser på
området, og hvor der er brug for, at vi i højere grad sætter
barnet først.
Men det ligger uden for rammerne af den politiske aftale,
der er indgået af et bredt flertal af Folketingets partier, og
som ligger til grund for det lovforslag, vi drøfter i dag.
På baggrund af høringssvarene og dialogen med
socialordførerne er der blevet foretaget en række
justeringer, uddybninger og præciseringer i lovforslagets
bemærkninger. Det er sket med henblik på så vidt muligt at
2
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0004.png
tage højde for relevante bemærkninger fra høringsparterne
inden for rammerne af den politiske aftale.
Jeg mener, at vi med lovforslaget, og den politiske aftale,
det udmønter, har fundet gode og balancerede løsninger til
gavn for børnene og de unge.
[Begrænsning af forældremyndighedsindehaverens adgang
til at få behandlet anmodninger om hjemgivelse i sager om
anbringelse uden samtykke]
Med lovforslaget lægger vi op til at begrænse adgangen for
forældre med del i forældremyndigheden til at få behandlet
anmodninger om hjemgivelse af børn og unge, der er
anbragt uden samtykke, når der ikke er sket væsentlige
ændringer af forholdene.
Det gør vi for børnenes skyld. De skal ikke opleve
anbringelsessager, der hele tiden kører i ring uden grund.
Og de skal ikke gå rundt og have ondt i maven, fordi de ikke
ved, hvor de skal bo i morgen. Det er et svigt af børnene,
hvis vi ikke formår at give dem den grundlæggende tryghed.
For vi skal huske på, at der er tale om børn, som ofte har
oplevet mange brud, skift og stor utryghed. De har brug for
3
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0005.png
trygge, rolige og kærlige rammer. De skal have ro til at leve
det børneliv med skole, venner og fritidsinteresser, som alle
børn har ret til.
Forslaget vil betyde, at hvis kommunen modtager en
anmodning fra forældrene om hjemgivelse, skal kommunen
foretage en indledende screening med henblik på at
vurdere, om der er væsentlige ændringer af forholdene hos
forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.
Det er i lovbemærkningerne beskrevet, hvad der skal
forstås ved væsentlige ændringer, og der er givet en række
eksempler. Det kan f.eks. være, hvis en forælder, som har
haft et misbrug af alkohol, har gennemført en
misbrugsbehandling og er ude af misbruget.
Hvis der er væsentlige ændringer af forholdene, skal
anmodningen om hjemgivelse realitetsbehandles.
Dvs. at kommunalbestyrelsen skal behandle anmodningen
og enten træffe afgørelse om hjemgivelse og
hjemgivelsesperiode, hvis der er grundlag for det, eller
forelægge sagen for børn og unge-udvalget med henblik på,
4
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0006.png
at udvalget kan vurdere, om der fortsat er grundlag for
anbringelse uden samtykke.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke vurderer, at der er
væsentlige ændringer af forholdene, kan
kommunalbestyrelsen afvise at behandle anmodningen.
Det skal bidrage til, at børnene får den fornødne ro,
stabilitet og tryghed, så anbringelsessagen ikke hele tiden
er under behandling, når der ikke er grundlag for det.
Retssikkerheden for forældrene skal også være i orden.
Derfor vil forældremyndighedsindehaveren kunne klage til
Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afvisning af at
behandle sagen. Det ligger udover, hvad der fremgik af
aftaleteksten.
Anbringelsessagen vil fortsat skulle genbehandles efter de
fastsatte genbehandlingsfrister. Det vil som udgangspunkt
sige efter et år fra endelig afgørelse eller dom og derefter
hvert andet år.
5
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0007.png
Endelig vil kommunen løbende skulle følge op på
anbringelsen og vurdere, om der er grundlag for at justere
indsatsen eller hjemgive barnet.
Barnet, forældrene, bedsteforældre eller andre vil fortsat
kunne underrette Ankestyrelsen, hvis de oplever, at
kommunen ikke iværksætter den fornødne indsats.
Ankestyrelsen vil kunne tage sagen op af egen drift.
Når alt det er sagt, så er sager om anbringelse uden
samtykke i sagens natur indgribende og indebærer altid
svære afvejninger. Men det må og skal altid være hensynet
til barnet, der vejer tungest.
Jeg mener, vi har fundet en god ordning, som vil
understøtte barnets bedste, og som også tager hensyn til
retssikkerheden for forældrene.
[Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted
uden samtykke]
Udvalget spørger også særskilt til den del af lovforslaget,
der handler om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændret
anbringelsessted uden samtykke.
6
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0008.png
Der er i dag i serviceloven nogle fuldbyrdelsesregler, der
sikrer, at afgørelser om f.eks. anbringelse uden samtykke
også i praksis kan gennemføres og eventuelt med politiets
bistand, hvis det af hensyn til barnet eller den unge er
nødvendigt.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældrene vil hindre, at
barnet bliver fjernet. Det vil også i nogle situationer kunne
være tilfældet, hvis det på trods af tæt inddragelse af en
ung, ikke er muligt at gennemføre afgørelsen med den
unges frivillige medvirken. F.eks. hvis den unge har behov
for blive anbragt pga. alvorligt hashmisbrug eller svære
adfærdsproblemer.
Men servicelovens nuværende regler om fuldbyrdelse
gælder ikke, hvis barnet eller den unge allerede er anbragt,
og det af hensyn til barnets bedste er nødvendigt at flytte
barnet fra f.eks. en plejefamilie til andet anbringelsessted
uden samtykke.
7
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0009.png
Det vil i sidste ende kunne betyde, at barnet eller den unge
ikke får den hjælp, der er behov for, hvis afgørelsen ikke
kan gennemføres.
Det kunne f.eks. være en ung, som i teenageårene udvikler
et alvorligt misbrug eller svære adfærdsproblemer, som gør,
at den unge har behov for meget specialiseret pædagogisk
behandling f.eks. på en døgninstitution. Hvis det trods tæt
inddragelse og dialog ikke er muligt at opnå den unges
frivillige medvirken, kan det betyde, at flytningen ikke kan
føres ud i livet.
Baggrunden for, at forslaget indgik i satspuljeaftalen, var
bl.a. en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand, hvor
han bad ministeriet oplyse, om der er grundlag for at søge
at tilvejebringe en hjemmel til tvangsfuldbyrdelse i de
situationer.
Lovforslaget vil betyde, at kommunerne får adgang til at
fuldbyrde afgørelser om ændret anbringelsessted uden
samtykke, eventuelt med politiets bistand, i de helt særlige
tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til barnets eller
den unges bedste.
8
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0010.png
Det kan f.eks. være i en situation som den, jeg har jeg lige
har beskrevet, og hvor det af hensyn til den unges
støttebehov er helt afgørende, at flytningen bliver
gennemført.
Formålet er at sikre, at barnet eller den unge kan få den
nødvendige hjælp.
Jeg vil gerne understrege, at hovedreglen og det
altovervejende udgangspunkt vil være, at disse afgørelser
alene bør gennemføres med barnets eller den unges
frivillige medvirken.
I de forventeligt ganske få sager, hvor fuldbyrdelse med
politiets bistand kan blive nødvendigt af hensyn til barnets
eller den unges bedste, vil kommunen skulle registrere og
indberette episoden til Ankestyrelsen.
Kommunens begrundelse og barnets eller den unges
oplevelse af episoden skal indgå i registreringen. På den
baggrund vil Ankestyrelsen årligt skulle udarbejde en
rapport, der oversendes til Folketinget.
9
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0011.png
Der lægges samtidig op til at tydeliggøre, at fuldbyrdelse af
tvangsmæssige afgørelser skal ske så skånsomt som
muligt med henblik på at sikre barnets eller den unges
bedste.
Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå frivillig
medvirken til afgørelsens gennemførelse, med mindre
hensynet til barnets eller den unges bedste i afgørende
grad taler imod. Kommunen skal altså så vidt muligt søge at
undgå, at det bliver nødvendigt at tvangsfuldbyrde disse
afgørelser.
Så samlet set synes jeg, at vi med satspuljeaftalen har
fundet en god ordning, der kan understøtte barnets bedste,
og hvor vi får mulighed for at følge kommunernes praksis
tæt.
[Lovforslagets øvrige hovedelementer]
Endelig indeholder lovforslaget en række andre tiltag i
forhold bl.a. til samvær, skolegang, egenbetaling og
forældrekompetencer, som jeg ikke vil gennemgå i detaljer
her.
10
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0012.png
Det handler bl.a. om, at Ankestyrelsen får mulighed for af
egen drift at træffe afgørelse om samvær i
anbringelsessager. Vi ophæver også den hjemmel, der i
dag er i serviceloven til at fastsætte regler om egenbetaling
fra anbragte børn og unge under 18 år. Og vi tydeliggør
kommunens forpligtelse til at tage hensyn til barnets
skolegang ved valg af anbringelsessted.
Endelig styrker vi oplysningsgrundlag og retssikkerhed. Det
gør vi med krav om brug af autoriseret psykolog ved
psykologiske undersøgelser af forældrene og krav om, at
der skal indgå en vurdering af forældrekompetencer i en
indstilling om anbringelse uden samtykke.
[Afslutning]
Det var en tour de force i lovforslagets konsekvenser med
hovedvægt på de dele, som udvalget har haft særligt fokus
på. Med lovforslaget og den brede politiske aftale, det
udmønter, understøtter vi ro og stabilitet for nogle af de
mest udsatte børn og unge.
11
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 14/1-20 om redegørelse for konsekvenserne af L 68 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), til social- og indenrigsministeren
2141390_0013.png
Der er ingen tvivl om, at anbringelsessager er både
komplekse og meget følsomme for de involverede børn og
familier.
Derfor er det også vigtigt for mig, at der har været grundige
politiske drøftelser både før og under satspuljeforhandlinger
og ved 1. behandlingen af lovforslaget. Lovforslaget har
været i høring hos organisationer og myndigheder på
området, og bemærkningerne er blevet tilrettet på en række
punkter. I udvalgsbehandlingen er vi også kommet rigtigt
godt rundt.
Jeg ser frem til en god drøftelse i dag. Tak for ordet.
12