Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
2123063_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9054
Doknr.
174296
Dato
18-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan og hvem, der vil skulle vurdere, hvornår det vil være
til barnets eller den unges bedste at blive tvangsmæssigt fjernet fra et anbringelsessted
med politiets hjælp set i lyset af, at indgrebet i sig selv vil være meget traumatiserende
for barnet eller den unge?”
Svar:
Den ny hjemmel til tvangsfuldbyrdelse vil gælde afgørelser om ændret anbringelses-
sted uden samtykke, som er truffet af kommunens børn og unge-udvalg efter service-
lovens § 69, stk. 3, eller af Ungdomskriminalitetsnævnet efter reglerne i lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet.
Efter den foreslåede ordning vil kommunalbestyrelsen have ansvaret for, at sådanne
afgørelser fuldbyrdes. Det vil være kommunen, der - så vidt muligt i samarbejde med
barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaveren og anbringelsesstedet - sørger
for at effektuere afgørelsen. I helt særlige tilfælde vil det kunne ske med bistand fra
politiet.
Fuldbyrdelse vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne i §§ 2-8 i lov om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, herunder
bl.a. proportionalitetsprincippet.
Fuldbyrdelsen vil endvidere skulle ske i overensstemmelse med det ny stk. 6, der fore-
slås indsat i servicelovens§ 64, som skal tydeliggøre, at fuldbyrdelse af tvangsmæssige
afgørelser skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at
sikre barnets eller den unges bedste. Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå
forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre fami-
liemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse,
medmindre hensynet til barnets eller den unges bedste i afgørende grad taler imod.
I lovbemærkningerne er dette uddybende beskrevet, herunder de afvejninger og hen-
syn kommunen skal foretage ved iværksættelsen af afgørelsen. Dette vil blive indar-
bejdet i vejledningen til kommunerne med henblik på at understøtte deres praksis.
Som det fremgår af lovbemærkningerne, er hensigten, at det så vidt muligt helt skal
undgås, at det bliver nødvendigt at rekvirere politiets bistand ved fuldbyrdelsen af
sådanne afgørelser.
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om ministeren kan garantere, at ingen børn bliver tvangsflyttet mod deres vilje, til social- og indenrigsministeren
2123063_0002.png
Er der tale om et barn eller en ung, som skal flyttes mod sin vilje fra f.eks. en plejefa-
milie til en døgninstitution for at modtage en meget specialiseret pædagogisk behand-
ling, som barnet eller den unge ikke vil kunne få under sit fortsatte ophold i plejefami-
lien, bør støtten som hovedregel og altovervejende udgangspunkt alene gennemføres i
dialog med barnet eller den unge, forældrene og anbringelsesstedet og uden politiets
bistand. Kun i helt særlige tilfælde, hvor barnets eller den unges behov for ændret
støtte er meget betydeligt og som udgangspunkt akut, vil der ud fra hensynet til bar-
nets eller den unges bedste kunne være grundlag for fuldbyrdelse af afgørelsen med
politiets bistand.
Det er kommunen (forvaltningen), som på grundlag af afgørelsen, de øvrige forelig-
gende oplysninger og vurderinger i sagen, dialogen med barnet eller den unge, foræl-
drene og anbringelsesstedet og under hensyn til barnets eller den unges alder, moden-
hed og funktionsevne skal vurdere, om der af hensyn til barnets eller den unges bedste
er grundlag for at fuldbyrde afgørelsen tvangsmæssigt.
Kommunen vil skulle registre og indberette eventuelle sager, hvor politiet yder bistand
til kommunen ved afhentning af barnet eller den unge uden retskendelse og mod be-
hørig legitimation på et anbringelsessted med henblik på at fuldbyrde en afgørelse om
ændret anbringelsessted uden samtykke efter servicelovens § 69, stk. 3, eller efter § 24,
stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Registreringen vil skulle indeholde kommunens begrundelse for at anmode om politi-
ets bistand. Barnet eller den unge vil skulle gøres bekendt med registreringen, og bar-
nets eller den unges oplevelse af situationen vil skulle indgå i indberetningen til Anke-
styrelsen. På baggrund af indberetningerne vil der årligt blive udarbejdet en rapport,
som oversendes til Folketinget. På den måde sikres det, at kommunernes praksis kan
følges tæt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2