Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
2122505_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9054
Doknr.
177075
Dato
18-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 17 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren oplyse, hvordan man kan sikre, at en kommunens tvangsfuldbyrdelse
af en afgørelse og evt. med politiets hjælp, rent faktisk er til barnets bedste, og vil mi-
nisteren endvidere oplyse, hvad der menes med, at barnets eller den unges behov for
ændret støtte skal være akut, idet der henvises til lovbemærkningerne, hvor det frem-
går, at der kan være grundlag for fuldbyrdelse af afgørelsen med politiets bistand, hvis
barnets eller den unges behov for støtte er meget betydeligt og akut.”
Svar:
Lad mig understrege, at en afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke som
hovedregel og altovervejende udgangspunkt alene bør gennemføres i dialog med bar-
net eller den unge, forældrene og anbringelsesstedet og med deres frivillige medvirken
til afgørelsens gennemførelse.
Hvis det trods grundigt forarbejde og tæt inddragelse af barnet eller den unge og for-
ældrene og eventuelle andre personer ikke er muligt at opnå deres frivillige medvirken
til, at afgørelsen fuldbyrdes, skal kommunen foretage en afvejning af på den ene side
hensynet til barnets eller den unges behov for støtte og på den anden side hensynet til
at beskytte barnet eller den unge mod en fuldbyrdelse, som barnet eller den unge vil
kunne opleve som indgribende.
Kommunen vil som led i afvejningen skulle vurdere, om det af hensyn til barnets eller
den unges bedste er afgørende, at afgørelsen fuldbyrdes uden (yderligere) forsinkelse,
eller om det af hensyn til barnets eller den unges bedste vil være bedre at arbejde yder-
ligere med barnet eller den unge. Der skal ved afvejningen tages højde for barnets eller
den unges alder, modenhed og funktionsevne.
Kun i helt særlige tilfælde, hvor barnets eller unges behov for ændret støtte er meget
betydeligt og som udgangspunkt akut, vil der ud fra hensynet til barnets eller den un-
ges bedste kunne være grundlag for at tvangsfuldbyrde afgørelsen.
Det fremgår af min besvarelse af SOU L 68
spørgsmål nr. 15, der er oversendt til
udvalget som led i udvalgsbehandlingen af lovforslaget, at et muligt eksempel vil kun-
ne være en ung, som i teenageårene udvikler meget svære adfærds- og tilpasningspro-
blemer, der kræver en højt specialiseret behandling, som den unge ikke kan få på sit
nuværende anbringelsessted, herunder i form af et ambulant tilbud.
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan man kan sikre, at en kommunens tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse er til barnets bedste, til social- og indenrigsministeren
2122505_0002.png
I en sådan situation vil der efter omstændighederne kunne være grundlag for at
tvangsfuldbyrde afgørelsen, hvis det ud fra de foreliggende oplysninger i sagen med
rimelighed må antages, at iværksættelsen af indsatsen af hensyn til den unges bedste
ikke bør forsinkes (yderligere), f.eks. fordi det vil kunne medføre en alvorlig forværring
af den unges problemer.
Kommunen vil altid skulle foretage en konkret og individuel vurdering i det enkelte
tilfælde af, hvorvidt der af hensyn til den unges bedste er grundlag for at gennemføre
afgørelsen tvangsmæssigt, herunder om indgrebet er nødvendigt og står i rimeligt
forhold til formålet.
Jeg henviser desuden til mine svar på SOU L 68
spørgsmål nr. 4 og 5, der er over-
sendt til udvalget som led i udvalgsbehandlingen af L 68.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2