Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
2121411_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9054
Doknr.
177075
Dato
18-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at der forud for en anbringelse uden sam-
tykke altid er gjort seriøse forsøg på både at samarbejde med og inddrage forældrene i
sagsbehandlingen og at begrunde anbringelsen, hvor begrundelsen for anbringelsen
ikke alene skal forholde sig til barnets behov, men også til barnets behov i relation til
sine forældre?”
Svar:
Det er et grundprincip, jf. servicelovens § 46, at barnets eller den unges vanskeligheder
så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis
dette ikke er muligt, skal foranstaltningens formål, baggrund og indhold tydeliggøres
for forældremyndighedsindehaveren.
Heri ligger selvfølgelig også, at kommunen så vidt muligt skal sørge for en tæt inddra-
gelse af forældrene både forud for og under en anbringelse uden for hjemmet under
hensyn til barnets eller den unges bedste.
Når en kommune laver en indstilling til børn og unge-udvalget om anbringelse uden
samtykke, skal indstillingen altid indeholde bl.a. den børnefaglige undersøgelse, som
skal beskrive barnets eller den unges støttebehov, herunder barnets eller den unges
familieforhold, og problemer og ressourcer hos barnet og familien. Det indebærer na-
turligvis, at barnets eller den unges støttebehov skal beskrives og begrundes i relation
til bl.a. barnets eller den unges familieforhold og i særdeleshed forældrene.
Med lovforslaget indfører vi desuden krav om, at det skal fremgå eksplicit af kommu-
nens indstilling til børn og unge-udvalget, hvorfor forældrene ikke med relevant hjælp
efter serviceloven eller anden lovgivning vil være i stand til at varetage omsorgen for
barnet og tage hånd om barnets særlig behov.
Med venlig hilsen
Astrid Krag