Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 , L 68 A , L 68 B
Offentligt
2122381_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9054
Doknr.
174296
Dato
09-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til (L 68) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 7:
”Hvad er ministerens holdning til, at afgørelser om tvangsmæssig fuldbyrdelse
af
afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke ikke, som der lægges op til, skal
træffes af en kommunen, men i stedet skulle træffes af en uvildig instans, hvor en
model kunne være, at kommunen laver en indstilling til Familieretshuset eller
Familieretten om at behandle en sag om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om ændret
anbringelsessted uden samtykke, hvor Familieretshuset eller Familierettens afgørelse
skulle kunne påklages til henholdsvis Ankestyrelsen og Landsretten, idet der f.eks.
henvises til høringssvar fra Foreningen Hjertestilhed -
stop vold mod børn?”
Svar:
Den foreslåede ordning, der indgik i satspuljeaftalen, og som lovforslaget udmønter,
indebærer bl.a., at kommunerne vil skulle registre og indberette det til Ankestyrelsen i
de formentlige ganske få tilfælde, hvor fuldbyrdelse af en afgørelse om ændret
anbringelsessted uden samtykke med politiets bistand kan blive nødvendigt.
Kommunens begrundelse og barnets oplevelse af episoden skal fremgå. På den
baggrund udarbejder Ankestyrelsen årligt en rapport, der vil blive oversendt til
Folketinget, så vi kan følge kommunernes praksis tæt.
Samtidig tydeliggøres det i serviceloven, at fuldbyrdelse af tvangsmæssige afgørelser
skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre
barnets eller den unges bedste. Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå
forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre
familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse,
medmindre hensynet til barnets eller den unges bedste i afgørende grad taler imod.
Endelig kan en afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke truffet efter
servicelovens § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet indbringes for Ankestyrelsen og byretten af
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år.
Jeg mener ikke, at Familieretshuset eller Familieretten er rette instanser til at
behandle sådanne sager, herunder da deres kompetence er det familieretlige område.
Jeg henviser i øvrigt til mine samtidige svar på L 68
spørgsmål nr. 4 og 5.
L 68a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelse af 4/12-19 fra Ole Bakkestrøm, Skovlunde, til social- og indenrigsministeren
2122381_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2