Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 1, L 68 A Bilag 1, L 68 B Bilag 1
Offentligt
2109051_0001.png
Enhed
Udsatte Børn
Sagsbehandler
Rikke Wagner
Koordineret med
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om social
service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse
af forældres retssikkerhed i anbringelsessager)
I. Høringen
Sagsnr.
2019 - 4139
Doknr.
142216
Dato
20-11-2019
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august 2019 til den 26. september
2019 været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder:
3F
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen,
BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børnesagens Fællesråd, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykologforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Den Danske
Dommerforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, De
Anbragtes Vilkår, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DUKH, FADD
Foreningen af
Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, FOA
Fag og Arbejde, Faaborg-Midtfyn
Kommune (Socialtilsyn Syd), Fabu, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge,
ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn
Hovedstaden), HK/kommunal, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk
Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, KFUM’s Sociale
Arbejde, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn
og Forældre, Landsforeningen af Socialpædagoger, Livsværk, LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisescentre, LOS, Lægeforeningen, Mødrehjælpen
Plejefamiliernes Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet Ungdom,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, TABUKA, Ungdommens Røde
Kors, Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungdomsringen.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra følgende organisationer og
myndigheder m.v.:
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd
(på vegne af Børnesagens Fællesråd, Livsværk, Mødrehjælpen og TABUKA), Børns
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0002.png
Vilkår, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Domstolsstyrelsen, DUKH, Fabu, FBU,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen Klip, Hjertestilhed
Stop vold mod børn, Institut for
Menneskerettigheder, KFUM’s Sociale Arbejde,
KL, Københavns Byret (på vegne af
byretterne), LOS, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet,
Red Barnet, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,
Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn
Øst, Vestre Landsret, Østre Landsret.
Social- og Indenrigsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra Jørgen Steen
Hansen, cand.psyk.aut., og Peter Christensen, cand.pæd.psyk.aut. og Ealeorah
Ravleen, debatør og aktivist, Bodil Dichow, cand.psyk. aut og tidligere børnesagkyndig
og Anja Høgh Holm, sygeplejeske og debattør.
Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at de ikke ønsker at afgive bemærkninger, da
sagen falder uden for organisationens virkefelt. Advokatrådet har oplyst, at
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Der er ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets
egen kvalitetssikring af lovforslaget, ministeriehøringen og Justitsministeriets
lovtekniske bemærkninger indarbejdet mere tekniske, herunder lovtekniske,
ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
II. Høringssvarene
Politiforbundet, Socialtilsyn Øst, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Midt
har
ingen bemærkninger til lovforslaget.
Østre Landsret, Vestre Landsret,
samt
byretterne
ønsker ikke at udtale sig om
lovforslaget.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
En række høringsparter, herunder
Børne- og Kulturchefforeningen,
Ankestyrelsen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Red Barnet
og
Børns Vilkår
støtter op om
lovforslaget og finder, at det vil gavne anbragte børn og unge.
De Anbragtes Vilkår
kvitterer for forslaget, der rummer væsentlige tanker og tiltag i
forhold til at understøtte ro og stabilitet for udsatte børn og unge. Foreningen har dog
også nogle væsentlige opmærksomheder i forhold til dele af forslagets initiativer.
Børnesagens Fællesråd, Livsværk, Mødrehjælpen, TABUKA
og
Socialpædagogerne
ser overordnet positivt på lovforslaget, som vil understøtte
barnets tarv, men efterspørger en bedre forståelse af værdien af inddragelse og
socialfaglig indsats i forhold til forældrene.
KL
bemærker bl.a., at lovudkastet bærer præg af generel mistillid til kommunerne.
F.eks. giver retorikken i forslaget vedrørende udvidelse af Ankestyrelsens kompetence
til at træffe afgørelse af egen drift ifølge
KL
indtryk af, at kommunerne bevidst laver
fejl og vil forhindre børnene og de unge i at have samvær med forældre,
bedsteforældre m.v.
2
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0003.png
Rådet for Socialt Udsatte, KFUM’s Sociale Arbejde, Dansk Handicap
Forbund, Hjertestilhed
stop vold mod børn, Foreningen Klip, Ealeorah
Ravleen, Bodil Dichow og Anja Høgh Holm
kan ikke tilslutte sig lovforslage i sin
helhed, som vurderes at svække retssikkerheden for især forældrene, herunder også
set i lyset af de mange fejl i sager på området.
Hjertestilhed
stop vold mod børn
anfører, at lovforslaget er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK), herunder retten til familieliv, og grundloven og ikke tager højde for
evidensbaseret forskning på området.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at en række høringsparter ser positivt på
lovforslaget og finder, at forslaget overordnet vil være til gavn for anbragte børn og
unge. Ministeriet noterer sig ligeledes, at en række høringsparter er kritiske over for
lovforslaget, og herunder særligt i forhold til retssikkerheden for forældrene
Ministeriet bemærker, at formålsparagraffen i servicelovens § 46 indeholder en
række grundlæggende principper om bl.a. barnets bedste, forebyggelse og
inddragelse af barnet og familien, som gælder i alle sager om særligt støtte til børn
og unge og deres familier. En tæt inddragelse af barnet eller den unge og forældrene
er f.eks. væsentligt for at sikre, at barnet eller den unge får den hjælp, der er brug
for, og at forældrene så vidt muligt forstår baggrunden for og formål med indsatsen,
også i de tilfælde, hvor forældrene ikke samtykker.
Ministeriet bemærker dog samtidig, at anbringelsessager, herunder særligt
tvangsmæssige anbringelsessager, er indgribende og ofte vil indebære svære
afvejninger, herunder af hensynet til barnets eller den unges bedste over for hensynet
til forældrene. Her må hensynet til barnets eller den unges bedste i sidste ende veje
tungest. Ministeriet finder, at der i lovforslaget samlet set er en rimelig balance
mellem hensynet til barnets eller den unges bedste og hensynet til forældrene.
Ministeriet uddyber nærmere under de enkelte punkter nedenfor.
Ministeriet henviser i øvrigt til den politiske aftale, som forslagene udmønter, dvs.
Udmøntning af satspuljeaftalen for 2019-2022: delaftale for børne- og
socialområdet,
i ”Ro og stabilitet for udsatte børn og unge”
og
”Styrkelse af forældres
retssikkerhed i anbringelsessager”
2.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
I det følgende gengives de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene til
lovforslagets hovedpunkter efterfulgt af Social-og Indenrigsministeriets bemærkninger
hertil. For nærmere uddybning af høringsparternes bemærkninger henvises til de
vedlagte høringssvar.
2.2.1. Begrænsning af forældremyndighedsindehaverens adgang til at få
behandlet anmodninger om hjemgivelse i sager om anbringelse uden samtykke
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Fabu, Børnerådet,
Plejefamiliernes Landsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Psykolog Forening, Jørgen Steen Hansen og Peter Christensen
støtter op om
forslaget. Det bemærkes bl.a., at forslaget kan bidrage til ro og stabilitet i anbringelsen,
3
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0004.png
som er er vigtig for børnenes trivsel og udvikling. Det bemærkes ligeledes, at det er
positivt, at barnets behov er sat i centrum.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark
og
Dansk Socialrådgiverforbund
bemærker bl.a., at nogle forældre og
deres advokater spekulerer i at holde sagen kørerne i klagesystem f.eks. f.eks. ved
grundløse anmodninger om hjemgivelse eller ved at klage særskilt over
genbehandlingsfristen.
Børne- og Kulturchefforeningen
vurderer, at lovforslaget vil være en
regelforenkling, omend kravene til sagsoplysning bør præciseres.
KL
bemærker, at der
fortsat vil skulle ske en betydelig sagsoplysning, og at det kun vil være et mindre antal
sager, hvor anmodningen kan afvises administrativ uden genbehandling i børn og
unge-udvalget.
Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, KL og Jørgen Steen
Hansen og Peter Christensen
efterspørger forskellige yderligere begrænsninger i
adgangen til at få prøvet tvangsmæssige anbringelsessager. Der er bl.a. ønske om, at
forældremyndighedsindehaveren helt afskæres mulighed for at anmode om
hjemgivelse i disse sager, eller at afvisningen af en anmodning ikke kan påklages.
Endvidere efterspørges det, at adgangen til domstolsprøvelse i sager om
tvangsanbringelses begrænses, da domstolene så godt som altid stadfæster, og
domstolsbehandling tilsvarende er belastende og ressourcekrævende.
Dansk
Socialrådgiverforening
anbefaler, at der ikke er adgang til særskilt at påklage
fristen for genbehandling af anbringelsessagen.
Børnesagens Fællesråd, Mødrehjælpen, Livsværk, TABUKA, Rådet for
Etniske Minoriteter, Socialpædagogerne og De Anbragtes Vilkår
er i
udgangspunktet positive over for forslaget om begrænsning af
forældremyndighedsindehaverens adgang til at få behandlet anmodninger om
hjemgivelse i sager om anbringelse uden samtykke ud fra hensynet til barnets bedste,
herunder barnets eller den unge behov for ro og stabilitet. Foreningerne har dog
forskellige bemærkninger/bekymringer/forslag til præciseringer.
Mødrehjælpen
bemærker bl.a., at mange forgæves anmodninger om hjemgivelse kunne undgås med
en styrket dialog mellem forældrene og myndigheden.
Børnesagens Fællesråd,
Mødrehjælpen, Rådet for Etniske Minoriteter, Livsværk
og
TABUKA
bemærker bl.a., at det er vigtigt, at der er transparente kriterier for, hvornår der er tale
om væsentlige ændringer af forholdene, som kan begrunde, at anmodningen
realitetsbehandles.
Flere høringsparter, herunder
De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, FBU,
Dansk Handicap Forbund, Ealeorah Ravleen, Bodil Dichow og Anja Høgh
Holm
bemærker, at der er fejl i mange sager, herunder vedrørende handleplaner,
børnesamtale, tilsyn og samvær, og at det er problematisk, hvis kommunen kan afvise
at behandle en anmodning om hjemgivelse i sager, hvor der begået væsentlige fejl.
Socialpædagogerne, Ealeorah Ravleen, Bodil Dichow og Anja Høgh Holm
bemærker samtidig, at kommunen har en forpligtelse til at sikre støtte til forældre til
anbragte børn og unge, jf. servicelovens § 54, stk. 2. En eventuel afvisning af at
behandle en anmodning om hjemgivelse bør derfor tage udgangspunkt i, om målene
for forældrenes udvikling under anbringelsen er nået, jf. forældrehandleplanen i
servicelovens § 54, stk. 2, og følges op med tilbud støtte.
4
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0005.png
Rådet for Socialt Udsatte, Dansk Handicapforbund, KFUM’s Sociale
Arbejde, Hjertestilhed
stop vold mod børn, FBU, Foreningen Klip,
Ealeorah Ravleen, Bodil Dichow og Anja Høgh Holm,
kan ikke tilslutte sig
forslaget. Foreningerne anfører bl.a., at der tale om en væsentlig svækkelse af
retssikkerheden for forældrene.
Hjertestilhed
–stop
voldmod børn
og
Foreningen Klip
anfører bl.a., at forslaget er i strid med retten til privat- og
familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og henviser
til praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at en række høringsparter ser positivt på
forslaget og herunder finder, at vil det bidrage til sikre ro og stabilitet for anbragte
børn og unge og at nogle høringsparter ønsker yderligere begrænsninger i
forældrenes rettigheder. Ministeriet vurderer, at det af hensyn til barnets bedste og
retssikkerheden for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren er
vigtigt, at kommunen fortsat vil have pligt til at realitetsbehandle en anmodning om
hjemgivelse fra forældremyndighedsindehaveren, når der er sket væsentlige
ændringer af forholdene, samt at kommunens afvisning af at realitetsbehandle en
anmodning om hjemgivelse skal kunne efterprøves af Ankestyrelsen.
Social- og indenrigsministeriet noterer sig, at flere høringsparter efterspørger
forskellige justeringer m.v., herunder klare kriterier for, hvornår sagen skal
realitetsbehandles, samt at flere høringsparter stiller sig kritisk til forslaget og
udtrykker væsentlig bekymring for børnenes og forældrenes retssikkerhed og ret til
familieliv.
Ministeriet bemærker, at lovbemærkningerne på flere punkter er uddybet og/eller
justeret på baggrund af høringssvarene, herunder f.eks. i forhold til, hvornår der er
tale om væsentlige ændringer af forholdene. Der er således på baggrund af
høringssvar fra bl.a. Børnesagens Fællesråd, Mødrehjælpen og TABUKA foretaget
en præcisering af, hvad der forstås ved væsentlige ændringer af forholdene hos
forældremyndighedsindehaveren, og der tilføjet flere eksempler her på.
Det er ligeledes på baggrund af høringssvar fra bl.a. Socialpædagogerne præciseret,
at vurderingen af eventuelle væsentlige ændringer af
forældremyndighedsindehaverens forhold skal ses i tæt sammenhæng med den støtte
til forældremyndighedsindehaveren under anbringelsen, som kommunen efter
servicelovens § 54, stk. 2, skal træffe afgørelse om, herunder den særskilte plan eller
eventuelle helhedsorienteret plan for støtten til forældrene, jf. servicelovens § 54, stk.
2, 3. pkt., og stk. 3. Tilsvarende skal vurderingen af eventuelle væsentlige ændringer
af barnets eller den unges forhold ses i lyset af barnets eller den unge handleplan, jf.
servicelovens § 140.
Betydningen af de gældende regler om inddragelse, handleplaner, støtte til
forældrene m.v. er ligeledes beskrevet. Det er således bl.a. på baggrund af
høringssvar fra FBU og Socialpædagogerne uddybet i bemærkningerne, at
kommunen ligesom i dag vil skulle træffe afgørelse om støtte til forældrene under
anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet, jf. servicelovens § 54, stk. 1
og 2. Støtten vil ligesom i dag så vidt muligt skulle medvirke til at løse de problemer,
som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at
varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i
samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene, eller, hvor betingelserne her for
5
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0006.png
er opfyldt, tilbyde en helhedsorienteret plan, jf. servicelovens § 54, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3
Endvidere er det på baggrund af høringssvar fra bl.a. Mødrehjælpen uddybet i
bemærkningerne, at forslaget ikke ændrer ved, at udgangspunktet i serviceloven er,
at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med
familien og med dennes medvirken. I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, skal
foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for
forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge, jf. servicelovens § 46,
stk. 3, 2. og 3. pkt. Dialog med forældrene om baggrunden for og formålet med
anbringelsen vil ofte kunne bidrage til sikre det bedst mulige forløb for barnet eller
den unge og vil også i nogen tilfælde kunne forebygge grundløse anmodninger fra
forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse.
Ministeriet bemærker videre, at det på baggrund af høringssvar er understreget i
bemærkningerne, at den foreslåede ordning ikke vil ændre på de skærpede
indholdsmæssige og processuelle krav, der gælder, når der træffes afgørelse om at
anbringe et barn eller den ung uden for hjemmet efter servicelovens § 58, herunder
også ved genbehandlinger af anbringelsessagen efter de fastsatte
genbehandlingsfrister, jf. nedenfor. Det omfatter bl.a. krav til, hvad
kommunalbestyrelsens indstilling til børn og unge-udvalget skal indeholde, jf. også
lovforslagets § 1, nr. 2, ret til gratis advokatbistand under sagens behandling og til at
udtale sig over for børn og unge-udvalget, særlige regler om klageadgang og
domstolsprøvelse m.v. Det skal bl.a. sikre, at disse meget indgribende sager er
tilstrækkeligt oplyst, og at de skærpede krav til grundlaget for sådanne anbringelse
er opfyldt.
Det er endvidere tydeliggjort i bemærkningerne, at den foreslåede ordning skal også
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, som skal styrke
oplysningsgrundlaget i bl.a. sager om anbringelse uden samtykke og dermed
understøtte retssikkerheden for forældrene og barnet eller den unge.
Ministeriet gør opmærksom på, at anbringelsessagen fortsat vil skulle genbehandles
efter genbehandlingsfristerne i efter servicelovens, dvs. som udgangspunkt et år efter
endelig afgørelse eller dom og derefter hvert andet år, og kommunen vil herudover
løbende skulle følge op på, om der sker væsentlige ændringer i barnets eller den
unges forhold. Både forældrene, barnet eller den unge og netværket vil fortsat
ligesom i dag kunne rette henvendelse til Ankestyrelsen, hvis de oplever, at en
kommune ikke træffer de fornødne afgørelser i en sag på børneområdet. Ministeriet
bemærker endvidere, at kommunalbestyrelsen afslag på at realitetsbehandle en
anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse vil kunne påklages
til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166.
I lyset af ovenstående vurderer ministeriet, at forslaget er sagligt begrundet i
hensynet til barnets tarv og ikke går videre end nødvendigt, og at der er en rimelig
balance mellem hensynet til barnets eller den unges bedste og hensynet til
forældrene. Ministeriet henviser herudover til den politiske aftale, som forslagene
udmønter, dvs. Udmøntning af satspuljeaftalen for 2019-2022: delaftale for børne-
og socialområdet, delinitiativ nr. 4 i
”Ro og stabilitet for udsatte børn og unge”.
2.2.2. Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke
6
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0007.png
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Fabu, KL
og
Dansk
Socialrådgiverforening
støtter op om, at der indføres hjemmel til
tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke i de helt
særlige tilfælde, hvor det af hensyn til barnets eller den unges bedste er nødvendigt.
Det bemærkes bl.a. af
Fabu
og
Socialpædagogerne,
at det bør være helt
undtagelsesvist, og at dialog og socialfagligt arbejde som udgangspunkt kan og bør
forebygge, at det bliver nødvendigt.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark
vurderer, at det bør overvejes, om der også er behov for hjemmel til
tvangsfuldbyrdelse i de situationer, hvor barnet/den unge befinder sig hos tredjemand
eller eksempelvis på en skole, og hvor enten barnet selv eller andre nødvendiggør
brugen af magt.
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Livsværk, Mødrehjælpen
og
TABUKA
finder, at det med en sådan ny hjemmel er helt afgørende, at sagen i den forbindelse er
tilstrækkeligt oplyst, og at det er dokumenteret, at barnets behov ikke kan
imødekommes med supplerende støtte på det nuværende anbringelsessted.
LOS og
Dansk Psykologforening
bemærker, at det væsentligt med forberedelse og
inddragelse og orientering af barnet og anbringelsesstedet forinden.
Institut for
Menneskerettigheder
bemærker, at det ikke er beskrevet i bemærkningerne til
udkastet, hvordan politiet skal forholde sig i de sager, hvor afhentning sker med
politiets bistand. Instituttet bemærker bl.a., at en afhentning med politiets bistand i
alle tilfælde bør gennemføres så skånsomt som muligt. Det kan f.eks. betyde, at
afhentningen som udgangspunkt bør foregå i civil og ikke ved brug af
udrykningskøretøjer og uniformerede betjente.
Institut for menneskerettigheder
anbefaler, at ministeriet forholder sig her til i de specielle bemærkninger.
KL
undrer sig over, at der i udkastet bruges flere sider på at forklare, hvad det vil sige,
at fuldbyrdelse skal ske så skånsomt som muligt, når kommunerne allerede i dag
foretager sig det samme.
KL
bemærker, at når det fastsætte direkte i loven, hvordan
fuldbyrdelsen skal ske, vil det blive ’skal’-opgave
for kommunerne, der sammen med
registreringskrav vil medføre et betydeligt ressourcetræk. I forhold til krav om
registrering og indberetning bemærker
Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
at politiet ofte er til stede i
forbindelse med socialt arbejde, uden det fører til magtanvendelse. Herudover kan
inddragelse af barnet/den unge ved indberetningen belaste barnet yderligere i en svær
periode.
Børnesagens Fællesråd Mødrehjælpen, Livsværk
og
TABUKA
finder
det det omvendt yderst relevant, at der indsamles dokumentation gennem registrering
af fuldbyrdelse, hvor politiet har medvirket, særligt i forhold til viden om barnets eller
den unges oplevelse af handlingsforløbet.
Plejefamiliernes Landsforening, De Anbragtes Vilkår, Dansk Handicap
Forbund og Dansk Psykolog Forening
kritiserer kommunerne for at flytte
børnene pludseligt på grund af f.eks. konflikter med plejefamilien eller økonomiske
hensyn.
Plejefamiliernes Landsforening
og
De Anbragtes Vilkår
bemærker, at
hvis en ny hjemmel skal indføres, bør der være uvildig instans, som skal godkende
tvangsfuldbyrdelsen for at sikre barnets tarv.
Rådet for Socialt Udsatte, KFUM’s Sociale Arbejde, Hjertestilhed –
stop
vold mod børn
og
Dansk Handicap Forbund
kan ikke tilslutte sig forslaget. Det
7
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0008.png
bemærkes bl.a., at et skift i en anbringelse, som er gennemført med tvang, næppe kan
blive vellykket.
Hjertestilhed
stop vold mod børn
anfører desuden, at forslaget
vil være i strid med grundloven og EMRK.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at flere høringsparter kan tilslutte sig
forslaget om en ny hjemmel til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændret
anbringelsessted uden samtykke i de helt særlige
og forventeligt ganske få -
tilfælde, hvor det er af hensyn til barnets eller den unges bedste er nødvendigt.
Ministeriet bemærker ligeledes, at en lang række høringsparter er bekymrede for en
ny hjemmel til tvangsfuldbyrdelse i disse sager.
Ministeriet bemærker, at der for afgørelser om ændret anbringelsessted uden
samtykke i dag er fastsat en række skærpede indholdsmæssige og processuelle krav
af hensyn til barnets eller den unges bedste og retssikkerheden for barnet eller den
unge og forældremyndighedsindehaveren. Disse vil fortsat gælde. Der vil således
fortsat være krav om bl.a. afholdelse af børnesamtale, indhentning af en udtalelse
fra det nuværende anbringelsessted, gratis advokatbistand, ret til bisidder,
partshøring, klageadgang og domstolsprøvelse m.v. Disse krav er uddybende
beskrevet i bemærkningerne.
Barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaver vil
således ligesom som i dag kunne klage til Ankestyrelsen over børn og unge-udvalgets
afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke, og Ankestyrelsens afgørelse
vil kunne kræves indbragt for retten, jf. servicelovens §§ 168-171.
Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren vil endvidere ligesom i
dag kunne klage til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens valg af konkret
anbringelsessted i forbindelse med en afgørelse om ændret anbringelsessted, jf.
servicelovens §§ 166 og 167, og klagen over afgørelsen om valg af konkret
anbringelsessted vil ligesom i dag som udgangspunkt have opsættende virkning, jf.
retssikkerhedslovens § 72, stk. 2. Afgørelsen kan altså som udgangspunkt ikke
iværksættes, før klagen har været behandlet ved Ankestyrelsen.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at der med forslaget indsættes en ny
bestemmelse, som skal tydeliggøre i serviceloven, at fuldbyrdelse af tvangsmæssige
afgørelser skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader og med henblik på
at sikre barnets eller den unges bedste. Kommunen skal afsøge mulighederne for at
opnå forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre
familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse,
medmindre hensynet til barnets eller den unges bedste i afgørende grad taler imod.
Det fremgår af bemærkningerne, at hensigten er, at det så vidt muligt helt skal
undgås, at det bliver nødvendigt at rekvirere politiets bistand ved fuldbyrdelsen af
sådanne afgørelse. Dette er yderligere understreget på baggrund af høringssvar. Det
er i lovforslagets bemærkninger uddybende beskrevet, hvad dette vil indebære,
herunder bl.a. at afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke som
hovedregel og altovervejende udgangspunkt alene bør gennemføres i dialog med
barnet eller den unge, forældrene og anbringelsesstedet og uden politiets bistand.
Kun i helt særlige tilfælde, hvor barnets eller den unges behov for ændret støtte er
meget betydeligt og som udgangspunkt akut, vil der ud fra hensynet til barnets eller
den unges bedste kunne være grundlag for fuldbyrdelse af afgørelsen med politiets
bistand. I disse sager vil der være pligt til at registrere og indberette til
Ankestyrelsen med henblik på at følge udviklingen.
8
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0009.png
Ministeriet bemærker, at det desuden på baggrund af Institut for
Menneskerettigheders bemærkning er uddybet i lovbemærkningerne til
bestemmelsen, at eventuel gennemførelse af afgørelser med politiets bistand skal ske
så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre barnets
eller den unges bedste. Heraf følger bl.a., at kommunen kan anmode om, at politiet
ikke optræder i uniform eller anvender udrykningskørertøjer. Da gennemførelse af
f.eks. en afgørelse om anbringelse uden samtykke eller om ændret anbringelsessted
uden samtykke ofte vil være en voldsom oplevelse for et barn eller en ung, vil det i de
fleste tilfælde være hensigtsmæssigt, hvis politiet optræder i civil.
2.2.3. Adgang for Ankestyrelsen til at træffe afgørelse om samvær i
anbringelsessager
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Socialpædagogerne, Fabu,
Børnesagens Fællesråd, Mødrehjælpen, Livsværk, TABUKA,
KFUM’s
Sociale Arbejde, Børns Vilkår, Plejefamiliernes Landsforening, FBU,
Rådet for Socialt Udsatte
og
De Anbragtes Vilkår
ser positivt på forslaget om at
give Ankestyrelsen adgang til at træffe afgørelse om samvær af egen drift i
anbringelsessager. Det bemærkes bl.a., at det vil gavne barnet, den unge og de nære
relationer, at der hurtigst muligt kan træffes afgørelse til gavn for barnet og den unges
trivsel.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark
og
Fabu
bemærker dog, at kommunen må have det bedste kendskab til
sagen og de implicerede og derfor som hovedregel er nærmest i forhold til at træffe de
fornødne afgørelser om samvær. Det vil desuden svække parternes retstilling, hvis to-
instansprincippet udhules.
Børnesagens Fællesråd, Mødrehjælpen, Livsværk
og
TABUKA, Red
Barnet, Børns Vilkår, Plejefamiliernes Landsforening, FBU
og
Dansk
Handicap Forbund
bemærker, at der er vigtigt, at der er det fornødne grundlag for
og de nødvendige kompetencer til at træffe afgørelse om samvær, herunder bl.a. at
barnets perspektiv er tilstrækkeligt belyst.
Dansk Socialrådgiverforenings
kan tilslutte sig, at Ankestyrelsen i forbindelse
med en beslutning om anbringelse ligeledes kan træffe beslutning om barnets eller den
unges samvær med familie og netværk under anbringelsen. Foreningen undrer sig
imidlertid over den generelle adgang til at træffe afgørelse om samvær i sager, som
Ankestyrelsen ikke i forvejen har truffet beslutning i. Beslutningen om samvær bør
tages af den myndighed, der iværksætter anbringelsen og derigennem har et
indgående kendskab til sagen. Forslaget kan desuden medføre øget pres på
ressourcerne i Ankestyrelsen og dermed forlænge de i forvejen lange
sagsbehandlingstider.
Endelig er
KL
samt
Ealeorah Ravleen, Bodil Dichow
og
Anja Høgh Holm
imod
forslaget og bemærker, at Ankestyrelsen med sin juridiske tilgang ikke er kvalificeret
til at vurdere, hvad der er til barnets bedste.
KL
ser forslaget som udtryk for mistillid
og unødig kontrol med kommunerne.
Ealeorah Ravleen, Bodil Dichow
og
Anja
Høgh Holm
anfører, at samværsager bør varetages af Familieretshuset.
9
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0010.png
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at hovedparten af høringsparterne ser
positivt på forslaget om at give Ankestyrelsen mulighed for af egen drift at træffe
afgørelse om samvær mellem anbragte børn og unge og deres forældre og netværk.
Social- og Indenrigsministeriet bemærker, at det på baggrund af høringssvar er
præciseret i de almindelige bemærkninger, at det altovervejende udgangspunkt må
være, at det er de kommunale sociale myndigheder, som alt andet lige har det bedste
kendskab til barnet eller den unge og familien, der træffer afgørelse om samvær. Der
kan imidlertid være situationer, hvor det af hensyn til barnets eller den unges bedste
bør være muligt for Ankestyrelsen af egen drift at træffe afgørelse om samvær.
Eksempler på sådanne situationer er beskrevet i lovbemærkningerne.
Ministeriet bemærker herudover, at der ved afgørelse om samvær truffet af
Ankestyrelsen af egen drift efter den foreslåede bestemmelse vil gælde de almindelige
regler om afholdelse af børnesamtale, partshøring og oplysning af sagen i øvrigt,
ligesom de indholdsmæssige betingelserne efter servicelovens § 71, stk. 2-5, skal være
opfyldt.
2.2.4. Ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges
egenbetaling
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Socialpædagogerne, Fabu, De Anbragtes Vilkår, Børnesagens
Fællesråd, Mødrehjælpen, Livsværk og TABUKA, Plejefamiliernes
Landsforbund,
KFUM’s Sociale Arbejde, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, KL, Dansk Handicapforbund, Jørgen Steen
Hansen og Peter Christensen
tilslutter sig ændringen. Det bemærkes bl.a., at det
er vigtigt, at anbragte børn og unge har et incitament til at tage et fritidsjob eller
erhvervsarbejde og lære at forvalte egne penge og ikke føler sig anderledes end deres
jævnaldrende.
Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår,
Børnesagens Fællesråd, Livsværk, Mødrehjælpen og TABUKA
anbefaler, at
forslaget også kommer til at omfatte unge over 18 år i efterværn på et
anbringelsessted.
Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening
og
De
Anbragtes Vilkår
bemærkes, at det er en sårbar målgruppe, hvor der er i høj grad er
brug for at styrke deres tilknytning til uddannelsessystem og arbejdsmarked.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig den store tilslutning til den foreslåede
ophævelse af hjemlen i servicelovens § 159 til at fastsætte regler om anbragte børn og
unge under 18 år egenbetaling for døgnopholdet.
Ministeriet henviser til den politiske aftale
”Udmøntning
af satspuljen for2019-2022
(Delaftale på børne- og socialområdet)”. Af aftaleteksten fremgår det bl.a., at
partierne bag aftalen er enige om, at anbragte børn og unge under 18 år ikke skal
kunne pålægges selv at bidrage til at betale for anbringelsen. Unge over 18 år i
efterværn er ikke omfattet af den politiske aftale.
2.2.5. Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Fabu, LOS, KL, De anbragtes Vilkår, Børnesagens Fællesråd,
10
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0011.png
Livsværk, Mødrehjælpen, TABUKA, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for
Etniske Minoriteter,
KFUM’s Sociale Arbejde
og
Jørgen Steen Hansen og
Peter Christensen
kan støtte forslaget. Det bemærkes bl.a., at det er vigtigt at
understøtte anbragte børns og unges skolegang, da det er væsentligt for børnenes og
de unges videre trivsel og uddannelse.
Børnesagens Fællesråd, Livsværk, KL, Mødrehjælpen, TABUKA,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark
og
Dansk Socialrådgiverforening
bemærker, at forslaget kræver tæt
samarbejde på tværs af forvaltninger og kommuner. Flere bemærker, at der kan være
udfordringer med dette i praksis, særligt når samarbejdet går på tværs af
kommunegrænser. Det kan f.eks. være vanskeligt at få PPR i den stedlige kommune til
at prioritere et barn, som er anbragt af anden kommune, ligesom der kan være
udfordringer med at få lov at blive i et velfungerende skoletilbud, der ligger i den
anbringende kommune eller en anden kommune. Det bemærkes, at der kan være
behov for yderligere tiltag for at understøtte samarbejdet.
Børns Vilkår
anbefaler, at
barnet eller den unge i overgangen til et eventuelt nyt undervisningstilbud får
understøttet sin skolegang af en støtteperson for at sikre stabilitet i overgangen og
undgå fravær, og at der er behov for bedre børneinddragelse.
KL
og
De Anbragtes Vilkår
bemærker, at undervisningstilbuddet i videst muligt
omfang bør ske i folkeskolen der, hvor barnet er anbragt, med henblik på at sikre
barnet indgang til et fællesskab.
De Anbragtes Vilkår
bemærker, at det som
udgangspunkt er at foretrække, at barnet kan fortsætte i sit skoletilbud fra før
anbringelsen, da det giver en forankring i nærmiljøet og en kontakt til venner mv.
Socialpædagogerne
er som udgangspunkt positive over for intentionen om at sikre
anbragte børn og unge en bedre og mere stabil skolegang.
Socialpædagogerne
mener dog, at anbringelsesstedets egnethed som hjem og som ramme for udvikling og
trivsel for barnet fortsat er det primære hensyn, når der skal vælges konkret
anbringelsessted.
Plejefamiliernes Landsforening
er bekymret for det
økonomiske incitament, der kan være i at vælge anbringelse, der eksempelvis ligger i
anbringende kommune. Valg af undervisningstilbud bør være uvildigt og have fokus
på barnets behov.
Dansk Psykolog Forening
bemærker, at ønsket om at sikre sammenhængende
uddannelsesforløb og gennemført uddannelse, samt sikring af barnets generelle
udvikling og trivsel i høj grad kan understøttes yderligere ved, at særligt belastede
børn så vidt muligt kan forblive i plejefamilien til de er fyldt 18 år.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig den store tilslutning til forslaget blandt
høringsparterne. Ministeriet bemærker herudover, at forslaget skal ses i
sammenhæng andre tiltag i satspuljeaftalen for 2019-2022, der skal understøtte
anbragte børns og unges skolegang, herunder et inspirationsmateriale om anbragte
børns og unges faglige progression og trivsel i skolen samt en indsats under
Udviklings-og Investeringsprogrammet på Børne- og Ungeområdet, der skal styrke
anbragte børns og unges skolegang.
2.2.6. Bedre belysning af forældrekompetencer i sager om anbringelse uden
samtykke
11
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0012.png
KFUM’s Sociale Arbejde,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Red Barnet, Fabu, Socialpædagogerne
og
Dansk Socialrådgiverforening
ser positivt på forslaget.
Rådet for Socialt Udsatte, FBU Børnesagens Fællesråd, Mødrehjælpen,
Livsværk
og
TABUKA
finder det positivt, at det eksplicit skal fremgå, om
problemerne faktisk kan løses i hjemmet, og hvilke overvejelser kommunen har gjort
sig om iværksættelse af støtteforanstaltninger, som kunne give forældrene hjælp til
varetagelse af forældrerollen.
Dansk Psykolog Forening
anbefaler, at vurderingen af, hvorvidt der er behov for
en forældrekompetenceundersøgelse i forbindelse med tvangsanbringelse, anbringelse
eller anden indgribende foranstaltning, altid foretages af en psykolog. Foreningen
anbefaler, at opdraget til en sådan undersøgelse laves i dialog mellem sagsbehandler
og en psykolog. Foreningen anbefaler herudover, at der altid indgår en psykologisk
undersøgelse af barnet som led i børnefaglig undersøgelse, når der er tale om
anbringelse eller anden indgribende foranstaltning.
KL
bemærker, at det af forslaget fremgår, at forældrenes kompetence kan beskrives
under den lovpligtige børnefaglige undersøgelse, og at det fremgår, at det er op til
kommunen
ud fra en konkret og individuel vurdering
at tage stilling til, hvordan
forholdene skal belyses.
Dansk Socialrådgiverforening
bemærker bl.a., at det er
vigtigt, at den foreslåede præcisering ikke i praksis omsættes til et krav om en
psykologisk forældreevneundersøgelse i alle anbringelsessager uden samtykke, da der i
nogen sager vil foreligge tilstrækkeligt grundlag uden en sådan undersøgelse. Det bør
fremgå ved revidering af vejledningen
sådan som det også fremgår af
lovbemærkningerne. Det er
Dansk Socialrådgiverforenings
opfattelse, at der
generelt er et stort behov for, at der laves en central vejledning, der beskriver de krav
og forventninger, der er til den sagsbehandling og den dokumentation, som skal
foreligge i de forskellige typer af sager, der lægges for Børn og unge-udvalget.
Red Barnet
bemærker, at forslaget ikke må medføre, at der skal være afprøvet andre
og mindre indgribende foranstaltninger, der ikke er tilstrækkelige i forhold til barnets
behov, fx ved indstilling til anbringelse uden samtykke.
FBU
og
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark
ser forslaget i sammenhæng med pligten til at
tilbyde støtte til forældrene og lave en særskilt handleplan for
forældremyndighedsindehaveren jf. servicelovens 54, stk. 2.
FBU
anbefaler, at der
også indføres krav om, at en indstilling om anbringelse uden samtykke ligeledes skal
omfatte en særskilt handleplan for forældrene.
Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
bemærker, at
reglerne om støtte til forældrene i praksis ofte giver udfordringer, idet forældrene kan
bo i andre kommuner end barnet, så støtte til forældrene efter serviceloven og anden
lovgivning ikke administreres af den rådgiver, som arbejder med anbringelsessagen.
Rådet for Etniske Minoriteter
og
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at dialog og inddragelse af familien er vigtigt ved anbringelse uden for
hjemmet. Instituttet bemærker, at det fremgår af § 4 retssikkerhedsloven, at borgeren
skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og kommunen skal
tilrettelægge behandlingen på en sådan måde, at denne mulighed kan udnyttes.
Institut for Mennerettigheder
bemærker endvidere, at vurderingen af
12
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0013.png
forældremyndighedsindehaverens kompetencer så vidt muligt bør udformes og
gennemføres i samarbejde med de forældre, som undersøges, og at kommunen
tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at
forældremyndighedsindehaveren kan udnytte denne mulighed. Dette bør præciseres i
de specielle bemærkninger.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at en række høringsparter ser positivt på
forslaget.
Ministeriet bemærker, at det forudsættes, at vurderingen af
forældremyndighedsindehaverens kompetencer vil skulle foretages på grundlag af
den børnefaglige undersøgelse og sagens oplysning i øvrigt. Den foreslåede
bestemmelse ikke vil medføre ændringer af kravene til en børnefaglig undersøgelse,
herunder til kommunens undersøgelse af barnets eller den unges og familiens
ressourcer. Det vil således fortsat være op til kommunen ud fra en konkret og
individuel vurdering at tage stilling til, hvordan disse forhold i en given sag skal
belyses, herunder om der eventuelt er behov for at foretage f.eks. en psykologisk
undersøgelse af forældremyndighedsindehaverens forældrekompetencer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det på baggrund af Institut for
Menneskerettigheders bemærkninger er præciseret i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1, og nr. 2, at det følger af retssikkerhedslovens § 4, at borgeren
skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.
Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at
borgeren kan udnytte denne mulighed. Det vil også fremover
ligesom i dag - gælde
ved iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse.
Endelig bemærker ministeriet, at forslaget ikke vil indebære, at mindre indgribende
foranstaltninger skal være afprøvet, før en tvangsmæssig anbringelse kan
iværksættes, men kommunen skal ligesom i dag kunne begrunde, hvorfor barnets
eller den unges problemer formodes ikke at kunne løses under barnet eller den unges
fortsatte ophold i hjemmet, jf. servicelovens § 58, stk. 1, 2. pkt., jf. også
formålsbestemmelsens i servicelovens § 46, og dette skal fremgå eksplicit af
indstillingen.
2.2.7. Krav om brug af autoriseret psykolog ved psykologisk undersøgelse af
forældremyndighedsindehaveren som led i en børnefaglig undersøgelse
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, KL, Socialpædagogerne, De Anbragtes Vilkår,
KFUM’s Sociale
Arbejde, Rådet for Etniske Minoriteter, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Psykolog Foreningen, De Anbragtes Vilkår, Børnerådet, Børns
Vilkår, FBU, Mødrehjælpen, Jørgen Steen Hansen og Peter Christensen
ser
som udgangspunkt positivt på forslaget om, at eventuelle psykologiske undersøgelser
af forældremyndighedsindehaveren, der iværksættes som led i en børnefaglig
undersøgelse, skal udføres af en autoriseret psykolog, om end de fleste ikke mener, at
det er tilstrækkeligt, jf. nedenfor.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark
finder det oplagt at stille krav om autoriseret psykolog ved sådanne
undersøgelser og oplever, at det også har været praktiseret sådan hidtil, mens
KL
13
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0014.png
omvendt bl.a. bemærker, at forslaget vil pålægge kommunerne et betydeligt
ressourcetræk til forældrekompetenceundersøgelser.
Socialpædagogerne, De Anbragtes Vilkår, Dansk Psykolog Foreningen, De
Anbragtes Vilkår, Børnerådet, Børns Vilkår, FBU, Mødrehjælpen, Jørgen
Steen Hansen og Peter Christensen, FBU, Dansk Handicap Forbund,
Ealeorah Ravleen, Bodil Dichow og Anja Høgh Holm, Hjertestilhed
stop
vold mod børn og Foreningen Klip
finder, at ikke, at forslaget går langt nok, og
efterspørger yderligere tiltag ud over krav om autorisation.
Det varierer, hvilke ønsker de forskellige høringsparter har. Det drejer sig bl.a. om
krav om uvildighed, dvs. at psykologen ikke er ansat af kommunen eller tidligere har
været involveret i sagen m.v. Der efterspørges også krav om
kompetencer/dokumenteret erfaringer med sådanne undersøgelse, krav om
gennemsigthed i valg af metoder m.v., og klarhed om, hvilke faggrupper, der kan stille
diagnoser, ligesom der efterspørges retningslinjer/fælles standarder for
forældrekompetenceundersøgelser. Der efterspørges også faglig kvalitetssikring i form
af supervision, uvildig bedømmelse m.v.
Flere høringsparter bemærker, at forældrene har ret til at blive inddraget, og ønsker,
at forældrene får indflydelse på valg af psykolog.
Plejefamiliernes Landsforening
er dog omvendt ikke tilhænger af, at forældrene selv kan vælge psykolog.
FBU
og
Dansk Handicap Forbund
kritiserer, at forældrene ikke har partsstatus i forhold til
en klage til psykolognævnet og ikke orienteres om eventuel kritik af psykologen.
Dansk Psykolog Forening
anbefaler bl.a., at psykologer altid medvirker ved
beslutning om iværksættelse af en forældrekompetenceundersøgelse. Endelig
efterspørger bl.a.
Børnerådet,
at ministeriet følger på på forslaget med f.eks. en
evaluering.
Social- og Indenrigsministeriet bemærker, som det også fremgår af
lovbemærkningerne, at autoriserede psykolog er underlagt Psykolognævnets tilsyn
og tilsynsforanstaltninger og de særlige pligter for autoriserede psykologer,
herunder til at udvise omhu og uhildethed.
Ministeriet bemærker videre, at foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med
udviklingen af opdaterede retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af
forældrekompetenceundersøgelser samt udarbejdelsen af retningslinjer for at
vurdere børns tilknytning til f.eks. plejefamilie, biologisk familie eller øvrigt netværk,
som også foretages som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2019-2022. Det
bemærkes, at de nuværende retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser
ikke er retligt bindende, og det vil de opdaterede og nye retningslinjer heller ikke
være. Det vil fortsat være kommunen, som vurderer, om der er behov for at
iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren som led
i en børnefaglig undersøgelse.
Det er i lovbemærkningerne præciseret, at en børnefaglig undersøgelse, herunder
også en eventuel psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, der
iværksættes som led i en børnefaglig undersøgelse
ligesom i dag - så vidt muligt
skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år, jf. servicelovens § 50, stk. 1, 2. pkt. Det følger desuden af
retssikkerhedslovens § 4, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved
behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af
14
L 68a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2109051_0015.png
sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Det vil også
fremover
ligesom i dag - gælde ved iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse
og herunder ved eventuelle psykologiske undersøgelser af
forældremyndighedsindehaveren, som kommunen iværksætter som led heri.
Ministeriet henviser i øvrigt til satspuljeaftalen for 2019-2022,
”Styrkelse af
forældres retssikkerhed i anbringelsessager”.
2.3. Øvrige forslag
Enkelte høringsvar indeholdt herudover forslag til øvrige ændringer, der ligger uden
for rammerne af, hvad dette lovforslag regulerer, og som derfor ikke adresseres her.
15