Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 5, L 68 A Bilag 5, L 68 B Bilag 5
Offentligt
2117836_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Mariager 2/12 2019
Ro og stabilitet
Vi i Foreningen Klip
Forældre til anbragte børn, er meget interesseret i at vide hvordan vi belaster
vores børn voldsomt, som flere socialordfører udtrykte det i udvalgets første behandling den 26/11
2019, ved fremsættelse om ønske om hjemgivelse til forvaltningen. Vores børn bliver ikke partshørt,
som det er belyst af Ankestyrelsen, og har derved intet kendskab til anmodninger om genoptagelse
af vurdering om hjemgivelse. Vi savner også en indlevelse i hvad der kan få forældre, der netop har
fået en afgørelse på fortsat anbringelse, til at anmode om hjemgivelse. Vi er desværre mange
forældre, der oplever at afgørelser ikke viser at have taget stilling til nye oplysninger i sagen, og blot
henviser til tidligere afgørelsers (ofte forældet eller udbedret) begrundelse for fortsat anbringelse.
Udover det åbenlyse retssikkerhedsmæssige problem i skinafgørelser, der blot henviser til tidligere
vurderinger og ikke inddrager nye oplysninger i begrundelsen, så bliver de fleste anmodninger om
hjemgivelse blot ignoreret af forvaltningen. Ankestyrelsens behandlinger af klager om manglende
retmæssig sagsbehandling er alt for bias og gør, at vi forældre til anbragte børn reelt ingen
forældermyndighed har i praksis. At vores anmodninger om hjemgivelse skulle være grundløse, er
yderst krænkende at lytte til. Især når der ved stikprøvekontroller viser sig fejl i samtlige sager.
’Ro og stabilitet’ bliver i stor udstræk i g isbrugt til
at afvikle relationen mellem de biologiske
forældre og barnet. Institut for menneskerettigheder belyste i starten af året, at vi forældre til
anbragte børn inddrages for lidt i vores børns liv. Det sker i praksis ved, at vi forældre ikke må have
dialog med vores børn eller med dem som varetager omsorgen for vores børn, og ved at vi har svært
ved at få oplysninger om vores børn generelt. Alt bliver taget fra os forældre til anbragte børn med
he vis i g til ’ro og stabilitet’ i a bri gelse .
At børn mister den nære relation til deres biologiske
ophav gør et barn bekymret og ængstelig. Børn der reagerer efter samvær misbruges til at nedsætte
samvær mellem den biologiske forælder og barnet. Socialstyrelsen har vejledt, at vigtigst for et
anbragt barns trivsel og udvikling, er dets mulighed for at opretholde sin nære relation til sit
biologiske ophav under anbringelsen, jf.
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/handbog-for-det-
gode-anbringelsesforlob-i-familiepleje
Menneskerettighedsdomstolen har vurderet nedsættelse af
samvær på baggrund af reaktioner på adskillelse fra de biologiske forældre, som kynisk
sagsbehandling, jf. Case of Lobben vs. Norway af 10/9 2019:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-195909%22]}
Vi I Foreningen Klip kunne godt tænke os at høre socialordførernes bud på følgende:
Hvordan vil Socialudvalget sikre den nære relation mellem det biologiske ophav og barnet,
så barnets tarv varetages og oplever ro og stabilitet i anbringelsen?
Hvordan vil Socialudvalget sikre de biologiske forældres ret til at udøve deres
forældermyndighed?
Hvordan vil Socialudvalget stoppe forvaltningens afvikling af relationen mellem det
biologiske ophav og barnet i praksis?
1
L 68 - 2019-20 - Bilag 5: Henvendelse af 2/12-2019 fra Foreningen Klip
Vil Socialudvalget fastsætte minimumsrettigheder til adgang til at udøve
forældermyndighed, styrke dialogen mellem biologiske forældre og barn, og derved
understøtte retten til et familieliv?
Vil Socialudvalget fastsætte minimumsrettigheder til at sikre det nære forhold mellem barn
og biologisk ophav, til at sikre barnet ro go stabilitet på trods af anbringelsen?
Hvordan vil Socialudvalget sikre retssikkerhed i anbringelsessager retsprocessuelt og i
praksis?
Samtykke til skift af anbringelsessted
Årsagen til at de biologiske forældre skal give samtykke til omplacering af barnet, er, at biologiske
forældre har en følelsesmæssig og instinktiv biologisk beskyttelsestrang overfor egne børn.
Forvaltninger agerer ofte ikke efter barnets tarv, men efter hvad der er mindst tidskrævende
forvaltningsmæssigt. Kan en forvaltning ikke få anbringelsesstedet til at samarbejde om det mål
forvaltningen har for barnet, så bliver anbringelsesstedet udskiftet. Dette er ofte ikke i barnets tarv,
da opsigelser på anbragte børn kan ske fra dag til dag. En god regel beskytter søskende fra at blive
skilt ad unødigt, men da alt i anbringelsessager bunder på et skøn fra sagsbehandler, så ses det alt
for ofte at børnene bliver til skade for hinanden, da det er den kattelem lovgivningen giver til at skille
søskende ad. Dette ødelægger anbragte børns trivsel og tilknytning søskende imellem og øvrige
relationer, at skille søskende ad, og her er det biologiske ophav ofte eneste beskyttende faktor.
Officielt, for i praksis er der ingen retssikkerhed, hvilket antallet af omplacerede anbragte børn viser
et tydeligt billede af.
Som bekendt er samarbejde noget tovejs og alt for ofte oplever forældre til anbragte børn
usamarbejdsvillige plejere, da enhver konflikt vil komme den biologiske forælder til skade, og derved
plejen til gode jobmæssigt. Bemærk: Plejen har ikke barnets tarv som fokus, men sit job. Den sociale
stigmatisering af forældre til tvangsanbragte børn har vi hørt de socialdemokratiske ministre omtale
som nogle, der ikke kan sørge for mad, for rent tøj og ikke kan få en hverdag til at hænge sammen.
Vi har i Foreningen Klip svært ved at genkende billedet af os, som beskrevet af socialdemokraterne
og i fordommene om vores gøren i vores sager fra få af de øvrige partier. Vi vil derfor høre
Socialudvalget:
Hvem har den følelsesmæssige tilknytning og barnets tarv som fokus, når et barns interesser
ikke længere skal kunne beskyttes af barnets biologiske familie?
Hvordan vil Socialudvalget sikre et incitament for plejerne, til at samarbejde med os
biologiske forældre til barnet? Et godt samarbejde mellem biologiske forældre og plejere vil
bedre trivslen for barnet, der er anbragt, og derved skabe ro og stabilitet for barnet.
Hvordan vil Socialudvalget sikre at søskende kan blive sammen i pleje, uanset hvor besværlig
den uønskede af børnene er for plejerne? Søskendes ret til at blive sammen er børnenes ret
til et familieliv sammen.
Vil Socialudvalget skåne anbragte børn ved at sætte en begrænsning på hvor ofte et anbragt
barn må flyttes på et år?
Vil Socialudvalget gøre afgørelse om skift af anbringelsessted til en retlig prøvelse omgærdet
af retsprocessuelle retsgarantier, der afspejler den frihedsberøvelsen endnu en omplacering
udgør?
Politimagt til omplacering af børn
Dette forslag om udøvelse af overgreb på sårbare børn i pleje må være et udtryk for afmagt i et
2
L 68 - 2019-20 - Bilag 5: Henvendelse af 2/12-2019 fra Foreningen Klip
2117836_0003.png
dysfunktionelt system, der bør laves helt om. Overgreb på børn ved politiets magt er
disproportionalt i forhold til hvad man ønsker at opnå, og udtryk for hvor ringe anbringelsesområdet
fungerer. Her er optagelse af en tvangsforflyttelse af et barn på 11 år:
https://www.youtube.com/watch?v=OgTaZpgVRg4&feature=youtu.be&fbclid=IwAR1mcY1SEa7x1gb
8Lr-R_cy2dIYknrV9OfeFtjRmbTl3tO1Q7MExY_FCJP0
Pigen på optagelsen er nu flygtet til at bo på
gaden i Etiopien, hvilket man godt forstår, når ingen lytter til hendes ønsker:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/amy-blev-tvangsfjernet-som-12-aarig-nu-lever-hun-paa-
gaden-i-
etiopien/6408384?fbclid=IwAR1bRiip1BpDb8v7HXysBHIaJXRA2lkSpGqA0SorLzWCQkKiCe_UvQb1v1Q
Kan Socialordførerne tænke sig en dialogbaseret vej til at undgå magtanvendelser på
uskyldige børn?
Psykologundersøgelser som bevisførelse
Der er det problem med psykologer, at psykologi ikke er en konkret og skråsikker videnskab, og at
psykologer kun er mennesker med en subjektiv tilgang til omverden. At bruge kommunalt betalte
forælderkompetenceundersøgelser, som oftest eneste grundlag for en tvangsfjernelse, er søgt. Det
svarer til, at jeg skal have min faste købmand til at sige noget objektivt om mig som kunde.
Hvordan vil Socialordførerne udligne det ulige magtforhold i den anklagende (for det er
kommunen, når den vil have en forælder til at lave en forælderkompetenceundersøgelse)
kommune, og den lille borger uden midler til at overbyde kommunens løn til psykologen?
Kan Socialordførerne se problemet i at det er kommunen der betaler for det bevis, som
oftest er eneste grundlag for tvangsanbringelserne?
Kan Socialordførerne se et økonomisk incitament for de politiske ledet Børn- og Ungeudvalg
i kommunerne, til at tvangsanbringe børn efter en dyr forælderkompetenceundersøgelse,
som ved anbringelse af barnet kan få refunderet udgifterne til alle forudgående
forebyggende foranstaltninger til familien op til en anbringelse, inklusiv udgiften til
forælderkompetenceundersøgelsen? Jf. servicelovens § 176.
Kan Socialordførerne se en idé i at fastsætte et loft på hvor meget kommunerne må betale
for en forælderkompetenceundersøgelse, som tager 6 uger? Beløb på flere hundrede
tusinde kroner bør ikke afspejle 6 ugers undersøgelse, som en
forælderkompetenceundersøgelse tager. Et loft på beløbet bør afspejle hvad en psykolog
ellers kan tjene.
Psykolognævnet drukner i klager over forælderkompetenceundersøgelser. Kunne
Socialordførerne overveje gennemsigtighed for borgerne i hvilke psykologer, der bliver
klaget over, ved et offentligt register? Dette ville give borgerne retssikkerhed, nu da
forælderkompetencerapporterne bruges som eneste tvangsanbringelsesgrundlag.
Kunne Socialordførerne sikre en mere sikker bevisførelse i tvangsanbringelsessager end en
psykologs subjektive vurdering ud fra økonomiske incitamenter?
Vi ser i Foreningen Klip frem til svar og forslag til bedring af anbringelsesområdet fra
Socialordførerne. At inddrage os biologiske forældre i vores børns liv vil sikre børnene kontinuitet,
ro, stabilitet, tryghed, trivsel og det både på kort, men også på lang sigt. Mange af Socialordførerne
har fået galt i halsen, at der skal støttes op om at skabe ro i anbringelsen. Men det er slet ikke
formålet med en anbringelse. En anbringelse er en midlertidig foranstaltning mens forhold hos
forælderen udbedres så barnet kan komme hjem hurtigst muligt. Dette har
3
L 68 - 2019-20 - Bilag 5: Henvendelse af 2/12-2019 fra Foreningen Klip
2117836_0004.png
menneskerettighedsdomstolen udtalt i adskillige sager om anbringelser af børn. Det ville klæde
Socialudvalget at sætte nogle rammer op for denne forpligtelse overfor landets familier, og
italesætte anbringelser som en kort midlertidig foranstaltning. Adskillelse af børn og forældre giver
de anbragte børn PTSD, angst, lavt selvværd, lav selvtillid, tilknytningsforstyrrelse og depression.
Anbringelser bringer også kun negative konsekvenser med sig i statistikkerne for børnene, har
undersøgelser af VIVE påvist. Anbringelser tilfører barnet massivt negative konsekvenser i
anbringelsen og i det senere voksenliv, hvilket Social- og Indenrigsinister, Astrid Krag, mener må
kunne tilregnes de biologiske forældre og skal løses ved at påføre de ødelæggende anbringelser
tidligere i barnets liv. VIVEs undersøgelser af de børn, som er opvokset i vilkår de burde være
anbragt fra, viser at de på trods heraf, klarer sig bedre end de anbragte børn:
https://pure.vive.dk/ws/files/236772/1135_Tidligere_anbragte_som_unge.pdf
Med de massivt dokumenterede negative konsekvenser af anbringelser på børn undrer det
Foreningen Klip, at Socialudvalget ikke italesætter tiltag til at støtte op om den biologiske familie,
hvilket er barnets tarv.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen
bestyrelsesmedlem af Foreningen Klip
Forældre til anbragte børn
Vejrmøllegården 20
9550 Mariager
Tlf: 60677647
4