Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 68 Bilag 27, L 68 A Bilag 27, L 68 B Bilag 27
Offentligt
2149749_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Vedrørende L68 og udligningsreformen
Randers 13/2 2020
Ingen ændring for anbragte børn ved regerings udspil på refusion og udligningsreformen
Da vi i Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn læste om Socialdemokratiets udspil om
udligningsreformen og refusionssystemet, så genkendte vi dette fra Rigsrevisorernes kritik af
kommunernes overforbrug af refusionssystemet:
https://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2018/92017/statsrevisorernes-bemaerkning-til-
beretningen/
Hvorfor overforbruger kommunerne refusionssystemet? For at tjene penge via
bloktilskud fra de øvrige kommuner naturligvis. Er det et tilfælde, at børn adskilt fra deres forældre
placeres i Udkantsdanmark, hvor der mangler jobs? I Jammerbugt Kommune er der et fodboldhold
med børn, hvor størstedelen af fodboldholdet er plejebørn. Kan vi stadig ikke tale om økonomiske
strukturer bag frihedsberøvelser af børn og børn som handelsvare i sager om adskillelse fra deres
forældre? Refusionen fra frihedsberøvelser af børn bør klart ikke indgå i udligning mellem
kommunerne, da dette gør børn til en handelsvare og kunstigt skaber flere udsatte. EU har også fået
øje på staternes misbrug af børn som en handelsvare og deraf dette beslutningsforslag:
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/B-9-2019-0035_DA.html?
fbclid=IwAR0qZ9gXkSIZtXv7pNZ2QshZ4aQiVipvMEWTV-H1LCu_xxDRtApk2v9ebxQ
Særlig beskyttelse af børn med handicaps
Da Danske Handicaporganisationer har en pointe i, at de familier med behov for refusion på
anbringelse af deres barn med massive behov skal have tryghed herfor, så anbringelsen ikke bliver
for økonomisk byrdefuld for kommunen at bære, så er vi i Foreningen Klip – Forældre til anbragte
børn ikke blinde for at denne model er nødvendig for familier med dette behov. Desværre er
modellen til skade for mange andre familier med børn med handicaps, der så risikerer ulovlige
tvangsfjernelser af deres barn med handicaps, herunder især med kommunernes overforbrug af
refusionsssystemet samt udligningsreformen til at tjene penge på mange tvangsfjernelser. At forstå
refusionssyemet er gjort vanskeligt tilgængeligt, hvorfor vi har udfærdiget et bilag med
gennemgang til at forstå refusionssystemet: ’Gennemgang af refusionssystemet’. Ifølge
Rigsrevisorerne er refusion på 75 procent såmænd ikke nyt, men allerede forekommende, grundet
kommunernes overforbrug af refusionssystemet. Kommunerne kan jo gratis gøre dette, da det ingen
konsekvens har for kommunen. Tværtimod har kommunen tjent penge i den større udligning via
bloktilskud, på ryggen af uskyldige sårbare børn med handicaps.
Siden indførelse af statslig refusion på anbringelser er antallet af tvangsfjernelser fordoblet. Vi
finder at denne eksplosive stigning alene viser hvor effektfuld økonomiske incitamenter virker i
kommunerne. Overforbruget af den statslige refusion vil Socialdemokratiet nu gøre lovlig og
derved understøtte handlen med børn og få de kommuner med, der ikke allerede har gjort brug
heraf. På det punkt holder Socialdemokratiet ord om flere tvangsanbringelser, på bekostning af de
omkostningstunge børn og familier i kommunerne. Derfor foreslår vi yderligere refusion til børn
med handicaps og forebyggende foranstaltning mv.
Særlig beskyttelse af børn med handicaps og familier bør ske i de bestemmelser, der understøtter
forebyggende foranstaltninger og et familieliv sammen, jf. de fremsendte forslag Foreningen Klip –
Forældre til anbragte børn har sendt ind vedrørende Servicelovens § 52a:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L68/bilag/18/2134849.pdf
 L 68 - 2019-20 - Bilag 27: Henvendelse af 13/2-20 fra Foreningen Klip om refusion og udligningsreform vedrørende anbringelsessager
Vi kan ikke komme udenom at børn med handicaps er omkostningstunge for kommunerne, hvorfor
refusion bør forekomme på de bestemmelser børn med handicaps oftes har brug for. Det vil sige
speciatilbud i kommunerne (hvilket også vil sikre tilstrækkeligt med specialiserede tilbud og skæve
boliger i øvrigt) og tabt arbejdsfortjeneste, aflastning mv. som der derimod bør indgå i den
kommunale udligningsreform. Da familier ofte vil flytte efter det relevante tilbud til deres barn, vil
der samles familier med en slags handicaps i en kommune og derfor er det oplagt at sikre
kommunerne udligning ved de specialiserede tilbud og familierne ramt af handicap i øvrigt. Ligeså
med familier med brug for forebyggende foranstaltninger, jf. Servicelovens § 52a.
Sammenfattende
Anbringelser bør ikke medgå i den kommunale udligningsreform, da det skaber et økonomisk
incitament til at ulovligt tvangsfjerne børn fra deres familier og skabe jobs i Udkantsdanmark. Det
er handel med børn og det er ulovligt, så det tænker vi i Foreningen Klip – Forældre til anbragte
børn at partierne i Folketinget alle kan se det uhensigtsmæssige i.
Danmark har forpligtet sig til at overholde Børnekonventionen og Handicapkonventionen og da
disse to konventioner udgør særlig skærpende omstændigheder for beskyttelse af børn, ser vi det
nødvendigt at sætte særlig beskyttende bestemmelser ind i loven vedrørende finansiering af børns
handicaps. Vi ser det også nødvendigt at sætte særlig beskyttelse ind vedrørende familiers ret til et
familieliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8 og Handicapkonventionen, da handicaps
ofte bliver fortolket som manglende forældreevne og ikke som kompenseringsbehov for barnet,
hvilket det er, grundet barnets ret til et familieliv. Derfor er refusion på forebyggende
foranstaltninger, jf. Servicelovens § 52a og på specialtilbud mv. nødvendig for at beskytte børn og
forældre med handicaps i at blive sammen på trods af kompenseringsbehov. Disse bør indgå i den
kommunale udligningsreform, så kommuner kan deles om udgiften til de omkostningstunge
familier ramt af handicap/kompenseringsbehov.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen – bestyrelsesmedlem i Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn