Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 67
Offentligt
2122223_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L 67), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gott-
lieb (EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der menes, når der skrives i bemærkningerne at
seniorpension
gøres hvilende: ”Fastsættelsen af reglerne skal tage hensyn til det
forhold, at målgruppen for seniorpension har en potentielt større restarbejdsevne i
seneste job end målgruppen for førtidspension, og at de potentielt kan have en væ-
sentlig arbejdsevne i
andre job end deres seneste.”? Betyder dette, at der stilles
større eller lavere krav til borgeren for at få seniorpension, i så fald hvilke krav skal
lempes/skærpes?”
Svar:
Seniorpension er en tilbagetrækningsordning for seniorer. Adgangen til den fore-
slåede ordning er mere lempelig end efter de gældende regler om seniorførtidspen-
sion.
Muligheden for at gøre pensionen hvilende skal tage højde for, at personer tilkendt
seniorpension potentielt kan have en væsentlig arbejdsevne inden for andre job end
det seneste. Det kan således ikke udelukkes, at der er personer, som tilkendes seni-
orpension, der vil kunne arbejde relativt mange timer ugentligt i et andet job. I så-
danne situationer bør der være mulighed for at gøre pensionen hvilende, dvs.
standse udbetalingen af seniorpension, idet vedkommende ikke længere kan siges
at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Muligheden for at gøre pensionen hvilende, har ikke nogen betydning for mulighe-
den for at få tilkendt seniorpension, men skal sikre, at ordningen målrettes borgere,
der reelt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
At pensionen gøres hvilende betyder, at udbetalingen af pensionen stopper i den
periode, hvor pensionisten har betydelige indtægter ved arbejde og, at udbetalingen
umiddelbart kan genoptages, når indtægten ved arbejdet ophører eller reduceres
uden, at der skal tilkendes pension på ny.
Det vil således blive fastsat i en bekendtgørelse, at kommunalbestyrelsen skal
kunne træffe afgørelse om, at seniorpension skal gøres hvilende, hvis pensionisten
10. december 2019
J.nr.
2019 - 7025
L 67 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvad der menes, når der skrives i bemærkningerne, at seniorpension gøres hvilende, til beskæftigelsesministeren
anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode arbejder mere end 15
timer om ugen i gennemsnit og har en arbejdsindkomst, der overstiger, hvad der
svarer til 212.360 kr. om året i 2019.
For personer, der arbejder i udlandet, skal pensionen ligeledes kunne gøres hvi-
lende, men der kan være andre indtægtsmæssige forhold, der gør sig gældende, da
lønnen kan være på et andet niveau.
Når en seniorpension gøres hvilende på grund af arbejde og indkomst, vil der altid
skulle foretages en konkret vurdering af, om den opnåede indtægt og arbejdets om-
fang er udtryk for, at pensionisten ikke reelt har trukket sig tilbage fra arbejdsmar-
kedet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2