Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 7 (L 67), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gott-
lieb (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre, at sagsbehandlingstiden ikke
overstiger 6 måneder? Kan borgeren i tilfælde af lange sagsbehandlingstider tilken-
des en midlertidig ydelse uden tilbagebetalingspligt, hvis ikke sagsbehandlingsti-
den klares på 6 måneder, eller vil der være tilbagebetalingspligt af forskellen til en
anden lavere ydelse til borgeren fra kommunen, hvis tidsfristen ikke overholdes?
”
Svar:
Når det er vedtaget ved lov, at sagsbehandlingstiden for behandling af sager om se-
niorpension maksimalt må vare 6 måneder, så forventer jeg, at kommunerne over-
holder dette.
Efter gældende regler, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse senest 6 måneder
efter modtagelse af en ansøgning om seniorførtidspension. Der kan være særlige
tilfælde, hvor fristen ikke kan overholdes, og en seniorførtidspension, der tilkendes
mere end 6 måneder efter ansøgningen er indgivet, udbetales med tilbagevirkende
kraft med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det
tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget. Hvis borgeren får efterbetalt førtidspen-
sion for en periode, der ligger før tilkendelsen af førtidspensionen fratrækkes syge-
dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, le-
dighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er
udbetalt for samme periode. Disse regler vil også gælde for ansøgninger om senior-
pension.
10. december 2019
J.nr.
2019 - 7025
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard