Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 67 Bilag 2
Offentligt
2115227_0001.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, [email protected]
Marianne Jansteen Eskesen, [email protected]
Mette Pedersen, [email protected]
Charlotte Hvid Olavsgaard, [email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov
om social pension og forskellige andre love (Indførelse af
seniorpension)
Akademikerne kvitterer hermed for høringen om indførelse af seniorpen-
sion.
Overordnet er Akademikerne tilfredse med indførelsen af seniorpension,
som vi ser som en klar forbedring af den nuværende seniorførtidspensi-
on. Den nye seniorpension vil være en del af fundamentet for det gode
og lange arbejdsliv, og vil styrke sikkerhedsnettet for de seniorer, der vil
det lange arbejdsliv.
Akademikerne mener dog, at seniorpensionsordningen kan forbedres. Fx
ved at lempe adgangen til fleksjob for seniorer med en væsentlig og
nedsat arbejdsevne i forhold til det seneste job, der dog ikke fuldt ud
opfylder seniorpensionens krav til nedsat arbejdsevne. Dette bør der ses
på ved en revision af reformen af førtidspension og fleksjob, da en så-
dan forbedring vil styrke sikkerhedsnettet for de seniorer, der vil det
lange arbejdsliv, og dermed bidrage til arbejdsudbuddet i de kommende
år.
Akademikerne mener, at man allerede
–
som der er lagt op til i lovgiv-
ningen
–
kan søge om, og få truffet en afgørelse om, man kan tilkendes
seniorpension fra 1. januar 2020.
I Akademikernes øjne bør den midlertidige ordning
–
hvor det er kom-
munerne, som træffer afgørelse om tildeling af seniorpension
–
hurtigst
muligt overgå til en central statslig myndighed. Denne nye myndighed
bør senest være etableret den 1. januar 2021.
På vegne af Akademikerne
Benn Gandløse Vestergaard
Cheføkonom
D: 31425236
E: [email protected]
Akademikerne er talerør for 425.000 offentligt og privat ansatte og udgør den akademiske
fagbevægelse
Den 25. november 2019
Sagsnr. S-2019-806
Dok.nr. D-2019-31511
bv/mab
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK
–
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0002.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
2300 København S
Svar på Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Indførelse af
seniorpension)
Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til indholdet:
Til § 1, nr. 13, § 26 c:
25. november 2019
J.nr. 19-56535
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at omfanget af den
langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller
sandsynliggøres. Når det seneste job er identificeret, skal der laves en
beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som personen har udført, med
henblik på at vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job. Desuden
skal der foreligge dokumentation for personens ressourcer og
udfordringer i seneste job. Der vil typisk være tale om dokumentation i
form af lægeerklæringer, hvor personens helbredsmæssige udfordringer
og funktionsevne beskrives.
Ankestyrelsen bemærker, at kravet om dokumentation af ressourcer og
udfordringer i seneste job vanskeliggøres, hvis den seneste ansættelse
ligger flere år tilbage i tiden. Da der ikke er krav om aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet, vil der forekomme tilfælde, hvor seneste job ligger
meget langt tilbage i tiden.
Til § 23, stk. 2:
Det fremgår af § 1, nr. 24, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal
være klageinstans for kommunens afgørelser efter kapitel 3 a i
pensionsloven.
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0003.png
Overgangsreglen i § 23, stk. 2 vedrører den situation, hvor kommunen
den 1. januar 2020 ikke har færdigbehandlet borgerens ansøgning om
seniorførtidspension.
Vi vil foreslå, at der også tages stilling til borgerens mulighed for at få
sin sag afgjort af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter reglerne om
seniorpension i den situation, hvor borgeren har fået afslag på
seniorførtidspension i kommunen og derfor har påklaget afslaget til
Ankestyrelsen. Det kan være både før og efter den 1. januar 2020, inden
for klagefristen på 4 uger.
Det vil være af betydning at få denne mulighed afklaret i
overgangsreglerne, idet det kan få betydning for tidspunktet for retten til
seniorpension, hvis borgeren opfylder betingelserne for seniorpension.
Det vil især være af betydning, hvis borgeren ikke opfylder betingelserne
for seniorførtidspension, men opfylder betingelserne for seniorpension.
Økonomiske bemærkninger:
Ankestyrelsen vurderer, at der vil komme klagesager om retten til
seniorpension for de borgere, som ikke opfylder kravet om langvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet eller kravet om en varigt nedsat
arbejdsevne på højest 15 timer ugentligt.
Derudover vil der kunne komme klagersager om brøkpension, fordi
kredsen for brøkpension udvides med borgere, der modtager
seniorpension.
Til gengæld vil man kunne forvente et fald i antallet af klagesager om
tilkendelse af ressourceforløb og jobafklaringsforløb, idet en del af den
gruppe borgere fremover vil modtage seniorpension.
Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at lovforlaget er udgiftsneutralt for
Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Pernille Fejfer
2
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0004.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Til
Marianne Jansteen Eskesen, [email protected] , Mette Pedersen, [email protected] og
Charlotte Hvid Olavsgaard, [email protected] og [email protected]
25. november 2019
Jeres j.nr.:19/07359
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Indførelse af
seniorpension)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt udkast til forslag om ændring af
lov om social pension og forskellige andre love (indførelse af seniorpension) i høring.
Høringen vedrører flere af ATP’s forretningsområder, herunder Udbetaling Danmark,
hvorfor nærværende høringssvar afgives på vegne af ATP og de af ATP administrerede
ordninger.
ATP
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
Fax: 48 20 48 02
www.atp.dk
Varetagelse af seniorpension i Udbetaling Danmark
Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne fra 1. januar 2020 og indtil en statslig
myndighed kan overtage opgaven, skal varetage administrationen af tildelingsopgaven.
Ligeledes fremgår det, at Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2020 skal varetage
opgaven med tilkendelse af seniorpension til personer bosiddende i udlandet.
Seniorpension skal være en ny ydelse, der skal beregnes
som ’Ny førtidspension’,
hvilket blandt andet omfatter reglerne for eventuel samlever og reglerne for kommunal
medfinansiering. Der lægges ligeledes op til, at Udbetaling Danmark i samme periode
skal varetage de samme opgaver forbundet med seniorpension, som Udbetaling
Danmark i dag varetager for førtidspension (ny ordning).
Udbetaling Danmark skal give besked til seniorpensionisten og kommunen, hvis
Udbetaling Danmark tre måneder i træk registrerer indkomster ved arbejde, der
overstiger, hvad der svarer til 212.300 kr. årligt, og hvis pensionisten i
indtjeningsperioden samtidig arbejder, hvad der i indtjeningsperioden svarer til mere
end 15 timer om ugen. Dernæst er det tilkendelsesmyndigheden, der vurderer, om der
er grundlag for at gøre pensionen hvilende. Pensionen kan ikke gøres hvilende med
tilbagevirkende kraft. Pensionsudbetalingen genoptages, når pensionisten anmoder om
det, og omfanget af arbejde og indkomst ikke længere er til hinder for det. Vi
forudsætter, at Udbetaling Danmark får besked fra kommunen, når kommunen træffer
afgørelse om, at en seniorpension ikke længere skal være hvilende.
Det bemærkes indledningsvist, at Udbetaling Danmark først vil kunne sikre en fuld
implementering af seniorpension med virkning fra den 1. januar 2021. Fra den 1. januar
2020 og året ud vil Udbetaling Danmark dog kunne udbetale seniorpension under
forudsætning af, at ordningen håndteres præcis som en
’Ny førtidspension’. Dette
1
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag
–
onsdag: 8.00-16.00
Torsdag: 8.00-18.00
Fredag: 8.00-15.30
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0005.png
betyder følgende for udbetalingerne i 2020 (hvilket uddybes nedenfor i notatet):
•
Det vil ikke være muligt at kommunikere til borgerne
som “seniorpensionister”.
De vil i stedet i kommunikationen fremstå som førtidspensionister. Borgerne vil
dog ved udbetalingens opstart modtage en orientering om, at fejlen rettes, når
ydelsen er implementeret i den nye pensionsløsning.
Konteringen af og statsrefusionen relateret til seniorpension udbetalt i 2020 vil
være den samme som for førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014. Udbetaling
Danmark kan dog etablere en markering af de cpr-numre, der modtager
seniorpension. På denne baggrund,vil det være muligt at foretage en manuel
opgørelse af de samlede udbetalinger af seniorpension i en given periode.
Det er ikke muligt systemunderstøttet at kontrollere seniorpensionisterne for
indkomst eller arbejdstimer i 2020, og dermed oplyse kommunerne om, hvorvidt
modtageren i en periode på minimum 3 måneder i træk har arbejdet, hvad der
svarer til gennemsnitlig 15 timer om ugen. Udbetaling Danmark foreslår derfor
at kommunerne varetager kontrolopgaven i 2020.
•
•
Bemærkninger til administration af ordningen om seniorpension
Udbetaling Danmark har ved sin vurdering af opgaven med at implementere og
administrere udbetaling af seniorpension, samt tilkendelse af seniorpension til personer
bosat i udlandet, forudsat at seniorpension i videst muligt omfang administreres som ny
førtidspension. Herunder, men ikke begrænset til:
•
At der indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning, ATP og SUPP for
modtagerne af seniorpension på samme måde som for førtidspensionister,
herunder at der for seniorpension, på samme måde som for førtidspension,
gives dispensation til november 2020 i forhold til indberetninger og indbetalinger
til obligatorisk pensionsopsparing.
At Udbetaling Danmark skal ansøge om pension fra EU/EØS på vegne af
borgeren på samme måde som ved ansøgning om førtidspension.
At tilkendelsen af seniorpension til personer bosat i udlandet følger praksis for
tilkendelse af seniorførtidspension (bortset fra de specifikke fravigelser, der
følger af reglerne for seniorpension), herunder at bopælstid, forsikringstid mv.
vurderes på samme måde som vedrørende seniorførtidspension.
•
•
Da det ikke er omtalt i lovforslaget, forudsætter Udbetaling Danmark, at ordningen med
seniorpension er uden betydning for den personkreds - bestående af folkepensionister
og førtidspensionister, for hvem der er påbegyndt en sag før 1. januar 2003 - som i
henhold til lovbekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag er berettigede til at modtage ordinært børnetilskud efter § 2, stk. 1, nr. 4
og 5, særligt børnetilskud til pensionister efter § 4, stk. 3, nr. 4 og 5 samt særligt
børnetilskud til pensionister efter § 5, stk. 2.
2
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0006.png
Da seniorpensionisterne efter lovforslaget får ret til boligstøtte efter de samme
bestemmelser som nye førtidspensionister, må der påregnes en udgift til rettelser i den
selvbetjeningsløsning borgerne benytter, når de søger om boligstøtte. Tilsvarende må
det forventes, at der skal ske en tilretning af blanketter til ikke-digitale borgere.
Seniorpensionister har ikke ret til at modtage delpension eller fleksydelse, men der er
mulighed for at få evt. fleksydelsesbidrag udbetalt, når seniorpension tilkendes. Dette
betyder, at både delpension og fleksydelse skal ændre i et antal breve, samt foretage
en ændring i IT-systemet, således at information om, at borgeren modtager
seniorpension udløser de rette processer, breve mv. Der vil være en udgift forbundet
med disse ændringer, hvilket fremgår af de administrative økonomiske konsekvenser
nedenfor.
I relation til Udbetaling Danmarks opgave med at give kommunerne besked om
ændringer i seniorpensionisternes indtægter, har Udbetaling Danmark forudsat, at der
er tale om hjælp til kommunernes kontrolopgave, og at Udbetaling Danmark dermed
alene skal videregive oplysninger om lønindtægt og arbejdstimer, der allerede
forefindes i indkomstregistreret. Dermed bliver det kommunernes opgave at vurdere,
hvilken betydning oplysningerne i indkomstregistreret skal have for de konkrete
personer, herunder om der skal lægges vægt på indberetninger fra personens
arbejdsgiver. Udbetaling Danmark foreslår, at det klart af regelsættet om seniorpension
kommer til at fremgå, i hvilket omfang oplysninger fra indkomstregistreret kan lægges
uprøvet til grund. Det er desuden uklart, om kriterierne lønindtægt og arbejdstimer altid
begge skal være opfyldte samtidig, for at seniorpension kan gøres hvilende, eller
hvordan de to kriterier skal anvendes i vurderingen. Vi forudsætter derfor, at dette vil
blive præciseret.
Udbetaling Danmark skal henstille til, at der i reglerne beskrives, at Udbetaling Danmark
skal give kommunerne besked, når personens lønindtægt og arbejdstimer overskrider
hhv. et fastsat månedligt beløb samt et fastsat månedligt timeantal, evt. i et vist antal
måneder, i stedet for at kriteriet bindes op på et årligt beløb. Et evt. årlig beløb vil
Udbetaling Danmark gerne have bliver deleligt med 12. I lovforslaget er det ikke
beskrevet, hvilken besked Udbetaling Danmark skal give til kommunen ift. timeantal i
de tilfælde, hvor arbejdsgiver ikke indberetter timeantal, men vi kan se en lønindkomst,
samt selvstændige, der ikke fremgår af e-indkomst. Dette ønskes derfor præciseret.
Derudover henstiller Udbetaling Danmark til, at det overvejes hvorvidt
seniorpensionister skal have en udvidet oplysningspligt, særligt for så vidt angår de
indtægter, der ikke fremgår af indkomstregistreret, som indtægt fra selvstændig
virksomhed og udenlandske indtægter.
Personer, der bor i udlandet
Udbetaling Danmark savner i lovbemærkningerne generelt en præcisering og
uddybning af reglerne ift. personer, som bor i udlandet.
I forhold til personer bosat i udlandet, så går Udbetaling Danmark i relation til
lovforslagets foreslåede § 26 a, stk. 2, nr. 2 ud fra, at Udbetaling Danmark ved
3
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0007.png
vurderingen af om personen opfylder betingelserne for seniorpension, skal anvende
personens oplysninger eller de oplysninger, som vi får fra de udenlandske myndigheder
om seneste job. Yderligere i forhold til den seneste beskæftigelse, så ønskes det
præciseret, om det skal være et fuldtidsarbejde i mindst ca. 12 måneder eller om det
også kan være et arbejde på deltid i 12 måneder.
Det er uklart om 6 måneders reglen for ansøgning om seniorpension i lovforslagets §
26 b skal gælde for personer bosat i udlandet. Det synes forudsat i lovbemærkningerne,
at 6 måneders fristen for ansøgning er fastsat i relation til, at kommunen har 6 måneder
til at behandle sagen i. Denne 6 måneders sagsbehandlingsfrist gælder ikke for
personer bosat i udlandet, jf. den foreslåede ændring til § 62, stk. 2. Vi tænker derfor,
at det ikke er hensigten, at 6 måneders fristen for ansøgning i lovforslagets § 26 b skal
gælde for personer bosat i udlandet. Hvis dette er tilfældet, skal vi bede om, at det
fremgår af loven, at 6 måneders fristen for ansøgning i § 26 b ikke gælder for personer
bosat i udlandet.
Det skal bemærkes, at der i relation til behandling af sager om seniorpension for
personer bosat i udlandet, vil være en specifik yderligere sagsbehandling i relation til
lovforslagets § 26 c, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at der skal ske dokumentation for
personens ressourcer og udfordringer i seneste job. Denne yderligere sagsbehandling
består i, at dette oftest ikke er oplysninger, som vi modtager i sager, hvor der ansøges
om invalidepension fra udlandet, hvorfor Udbetaling Danmark vil få brug for yderligere
sagsoplysning, end det der umiddelbart sendes fra de udenlandske
pensionsmyndigheder i en invalidepensionsansøgning.
Der er i lovforslaget en uoverensstemmelse mellem, hvad der står i lovbestemmelsen
og i lovbemærkningerne, ift. hvilke regler, der skal gælde for personer bosat i udlandet.
Følgende fremgår af lovforslagets § 1, nr. 25:
”
I § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres »finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse« til: »finder §§ 18,
21,
26 d og 26 e ikke anvendelse«,
og i 2. pkt., indsættes efter »førtidspension, jf.
§19,«: »eller seniorpension, jf. § 26 c,«.”
(vores fremhævning)
I bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 25 (side 33), står der imidlertid:
”finder §§ 18, 21 og
26 d, stk. 2,
ikke anvendelse”
Udbetaling Danmark forudsætter, at det er en fejl, og at der i bestemmelsen skal stå ”§§
18, 21 og 26 d”. Dvs. at reglerne om hvilende pension også skal gælde for personer,
der bor i udlandet og modsat skal reglerne i § 26 d, stk. 1 og stk. 3 ikke finde anvendelse
for personer, der bor i udlandet.
Udbetaling Danmark har behov for, at reglerne om hvilende pension bliver præciseret,
da det ikke fremstår klart for Udbetaling Danmark, hvornår en seniorpension kan gøres
hvilende.
Af lovforslaget fremgår, at hvis personen får en arbejdsindkomst der vedvarende
overstiger 212.300 kr. årligt og personen samtidig arbejder mere end 15 timer om ugen,
4
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0008.png
gøres seniorpensionen hvilende.
Der ses ikke at være en sondret mellem tilfælde, hvor personen begynder at arbejde
igen i mere end 15 timer indenfor seneste erhverv eller et andet erhverv. Udbetaling
Danmark er derfor i tvivl om, hvorvidt en seniorpension kan gøres hvilende, hvis
personen begynder at arbejde igen i mere end 15 timer indenfor det seneste erhverv og
arbejdsindkomsten er under 212.300 kr.
Det ses heller ikke, at lovforslaget forholder sig til, at timelønnen kan være meget
forskellig. Her skal vi bemærke, at timelønnen i udlandet kan være væsentlig lavere end
i Danmark. Udbetaling Danmark er derfor i tvivl om, hvorvidt pensionen kan gøres
hvilende i fx det tilfælde, hvor personen påtager sig et arbejde 30 timer om ugen med
en arbejdsindkomst på under 212.360 kr. Dette både i relation til et arbejde, der ikke er
indenfor samme branche som seneste job, men også i relation til et arbejde, der er lig
det seneste job, som blev lagt til grund for afgørelsen om seniorpension.
Udbetaling Danmark vil endvidere gerne have præciseret, hvorledes Udbetaling
Danmark skal behandle ansøgninger fra udlandet om invalidepension efter indførelsen
af reglerne om seniorpension, herunder ansøgninger indgivet i udlandet henholdsvis før
1. januar 2020 og efter 1. januar 2020.
Når personer bosat i udlandet søger om invalidepension, er det Udbetaling Danmarks
opfattelse, at personen skal have behandlet en sag efter de regler der gælder for
helbredsbetinget pension efter lov om social pension.
Det vil sige, hvis personen bosat i udlandet har ansøgt om invalidepension 1. januar
2020 eller senere, skal ansøgningen først behandles efter de almindelige regler om
førtidspension. Såfremt der gives afslag på førtidspension, skal ansøgningen herefter
behandles efter reglerne om seniorpension. Dette uagtet om personen opfylder
aldersbetingelsen for seniorpension eller ej. Opfylder personen ikke aldersbetingelsen,
vil personen få afslag på seniorpension. Opfylder personen aldersbetingelsen, går vi ud
fra, at seniorpension tidligst kan tilkendes fra 1. februar 2020, som er den 1. i måneden
efter ansøgning herom.
Såfremt personen har ansøgt før 1. januar 2020, er det uklart, hvordan ansøgningen
skal behandles.
Af lovforslagets § 23, stk. 1, fremgår, at loven ikke finder anvendelse for personer, der
har ansøgt om seniorførtidspension inden 1. januar 2020. Betyder dette at personer,
der har ansøgt om og fået afslag på seniorførtidspension før 1. januar 2020 er afskåret
fra at søge om seniorpension? Udbetaling Danmark vil antage, at dette ikke er
hensigten. Hvis det ikke er hensigten, bedes lovteksten præciseres.
Af § 23, stk. 2 fremgår, at personer, som har ansøgt om seniorførtidspension inden 1.
januar 2020, kan vælge at få ansøgningen færdigbehandlet efter reglerne om
seniorpension.
Hvis personen har ansøgt før 1. januar 2020 og vælger at få ansøgningen
5
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0009.png
færdigbehandlet efter reglerne om seniorførtidspension og ikke reglerne om
seniorpension, og det viser sig, at personen får afslag på seniorførtidspension, så er
det uklart hvordan sagen så skal håndteres i relation til seniorpension.
Endvidere er det uklart om personer bosat i udlandet skal have denne valgmulighed,
fordi personen søger om invalidepension og ikke specifikt seniorførtidspension. Vi
antager, at personer bosat i udlandet skal have behandlet en ansøgning om
invalidepension efter alle muligheder for helbredsbetinget pension efter lov om social
pension.
Dvs. hvis personen har ansøgt om invalidepension før 1. januar 2020, så behandles
sagen først efter reglerne for førtidspension. Har personen ikke ret til førtidspension,
behandles sagen efter reglerne for seniorførtidspension. Har personen ikke ret til
seniorførtidspension behandles sagen efter reglerne for seniorpension. Har personen
ret til seniorpension, så går vi ud fra, at den tidligst kan tilkendes fra 1. januar 2020.
Denne antagelse er Udbetaling Danmark dog i tvivl om, henset til det, der står i
lovbemærkningerne. Af bemærkningerne fremgår det, at det er tidspunktet for
ansøgning om seniorførtidspension, der skal lægges til grund for behandlingen af sagen
om seniorpension, hvis personen vælger at få behandlet sagen færdig efter
seniorpensionsreglerne. Hvis seniorpension tidligst skal kunne tilkendes fra 1. januar
2020 bedes dette klart fremgå af lovbemærkningerne.
Udbetaling Danmark skal bemærke, at de udenlandske myndigheder ofte videresender
en ansøgning om invalidepension til Danmark lang tid efter, at personen har indgivet
ansøgningen i udlandet. Der vil derfor i en rum tid - for personer bosat i udlandet - være
mange sager, som skal behandles efter overgangsreglerne.
Udbetaling Danmark vil også gerne have præciseret, hvorledes Udbetaling Danmark -
for personer bosat i udlandet - skal behandle den foreslåede seniorpension i relation til,
når der gives afslag på ansøgning om folkepension på baggrund af alder. Det er ikke
afklaret i lovforslaget hvorledes disse personer skal håndteres, idet disse personer i
langt størstedelen af tilfældene opfylder alderskriteriet for seniorpension.
Udbetaling Danmark antager, at hvis der gives afslag på dansk folkepension grundet
alder, så skal Udbetaling Danmark ikke automatisk behandle ansøgningen
efterfølgende som en ansøgning om seniorpension. Det forudsættes, at personen skal
indgive selvstændig ansøgning herom. Vi forudsætter også, at Udbetaling Danmark
ikke skal vejlede borger om reglerne om seniorpension ved afslag på folkepension på
baggrund af alder, idet Udbetaling Danmark ikke har kendskab til personens
helbredsmæssige forhold. Hvis denne forudsætning ikke holder, kan det øge
driftsestimaterne vedrørende tilkendelse markant, da der både vil komme flere
ansøgninger samt der vil være yderligere udgifter forbundet med at indhente lægelige
oplysninger, som ikke er oplysninger, der i forvejen foreligger i en sag om
alderspension.
Løsningsmodel for implementeringen
Der skal grundlæggende foretages to ændringer i Udbetaling Danmark. Dels skal der
6
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0010.png
foretages ændringer i Udbetaling Danmarks tilkendelsesprocedurer til tilkendelse af
seniorpension til personer bosat i udlandet. Dels skal ændringerne i forhold til oprettelse
af en ny pensionstype indarbejdes i Udbetaling Danmarks nye pensionsløsning.
Tilkendelse af seniorpension til personer bosat i udlandet
Udbetaling Danmarks sagsbehandling for tilkendelse til personer bosat i udlandet skal
justeres, da de skal følge tildelingskriterierne for seniorpension. Det betyder, at der skal
laves ændringer til ansøgningsskabeloner, breve til borgerne bosat i udlandet og til
myndigheder i udlandet mv. Endvidere skal kunderådgiverne oplæres i de nye
tildelingskriterier, således de kan sikre den korrekte vejledning til de personer som
søger vejledning om seniorpensionen og evt. efterfølgende søger om, at blive tilkendt
seniorpension.
Håndtering af udbetalingen fra januar til marts 2020
I perioden januar 2020 til marts 2020, inden overgangen til den nye pensionsløsning
(UDKPE), vil seniorpension blive udbetalt via den nuværende pensionsløsning (KMD
SOP). Da systemet er under afvikling og fordi KMD har begrænsede ressourcer grundet
udfasning, årsskifteaktiviteter mv., foretages der ikke udvikling i KMD SOP. Sagerne vil
derfor blive håndteret som førtidspension, fordi satserne vil være de samme.
Udbetaling Danmark vil kunne sikre en korrekt udbetaling af seniorpensionen pr. 1.
januar 2020, dog under forudsætning af, at ordningen håndteres som en
’Ny
førtidspension’, hvilket blandt andet vil omfatte, at reglerne for eventuel samlever og
reglerne for kommunal medfinansiering er enslydende for seniorpensionister som for
førtidspensionister.
Det vil dog ikke være muligt at kommunikere til pensionisterne som “seniorpensionister”,
de vil i stedet i kommunikationen fremstå som for førtidspensionister. Borgerne vil dog
ved udbetalingens opstart modtage en orientering om, at fejlen rettes, når ydelsen er
implementeret i det nye system. Det vil først være muligt at kommunikere til
pensionisterne som ”seniorpensionister” når ændringerne er fuldt implementeret
primo
2021.
Kontering og statsrefusionen relateret til seniorpension udbetalt i 2020 vil være den
samme som for førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014. Udbetaling Danmark kan dog
etablere en markering af de cpr-numre, der modtager seniorpension (dette uddybes
nedenfor). På denne baggrund vil det være muligt at foretage en manuel opgørelse af
de samlede udbetalinger af seniorpension i en given periode.
Det vil ligeledes heller ikke være muligt systemunderstøttet at kontrollere for indkomst
eller arbejdstimer i 2020, da denne funktionalitet først er udviklet primo 2021.
Der vil være mindre omkostninger forbundet med udbetalingen fra januar til marts 2020,
fx til udarbejdelse af en orienteringsskrivelse.
7
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0011.png
Håndtering af udbetalingen i den nye pensionsløsning UDKPE
Det bemærkes, at løsningen vil være den samme som i den nuværende
pensionsløsning (KMD SOP), hvad angår de nævnte punkter ovenfor vedrørende
kontering, kontrol m.v. Ændringerne vil først være til fuld implementering i Udbetaling
Danmarks nye pensionssystem primo 2021. Udbetalingen af seniorpensionen kan dog
foretages i den nye pensionsløsning fra marts 2020.
Samlet set forventes omkostningerne forbundet med systemunderstøttelsen at være
større for Udbetaling Danmark end leverandøren, hvilket skyldes,
at mange af
opgaverne ved oprettelse af en ny pensionstype primært ligger hos Udbetaling
Danmark.
Den største ændring er, at kommunikationen med borgerne skal ændres. Der skal laves
en ny udgave af samtlige de breve, Udbetaling Danmark i dag sender til
førtidspensionister, idet der i de nuværende breve ikke er mulighed for at kommunikere
med nogle personer om førtidspension og med andre personer om seniorpension.
Seniorpensionisterne er derfor nødt til at have egne breve mv., så Udbetaling Danmark
kan kommunikere klart om den nye pensionstype, og sikre den rette lovhenvisning i
afgørelser mv. Tillige forudsætter den nye pensionstype også, at der laves ændringer
til selvbetjeningsløsningen og kommunikationen på borger.dk og lifeindenmark.dk.
Opgaven med tilretning af breve ligger primært i Udbetaling Danmark, og der forventes
derfor en væsentlig større opgave hos Udbetaling Danmark end hos leverandøren. Det
skyldes især at en af de primære ændringer i brevene er, at teksten ’Førtidspension’
skal rettes til ’Seniorpension’, hvilket er en brevtilretning, der kan foretages internt i
Udbetaling Danmark. Der er dog også behov for mindre bistand fra leverandøren til at
oprette flettefelter.
Der er tilsvarende behov for, at selvbetjeningsløsningen udvides, så der kommunikeres
om seniorpension i felter, hjælpetekster mv. Også her forventes opgaven at blive
væsentlig større for Udbetaling Danmark end for leverandøren, da mange af
tekstændringerne kan fortages af Udbetaling Danmark. Der er dog behov for bistand fra
leverandøren til håndtering af en helt ny ydelse.
Der vil også være behov for ændringer i fagsystemet, inkl., oprettelse af en ny
pensionstype, men da det forudsættes, at seniorpension skal have samme funktionalitet
som ny førtidspension, vil der delvist være genbrug af allerede udviklede
funktionaliteter. Dertil kommer en mindre omkostning til justering af snitfladen til SDY
(Sags, dokument og ydelsesindeks) samt opsætning af rapporter til kommuner, fordelt
på modtager der arbejder over bestemte grænseværdier.
Øvrige ændringer til snitflader, fx Skattestyrelsen (hvis der fx kommer nye
indkomstfelter) og Danmarks statistik, er ikke analyseret nærmere og indgår derfor ikke
i estimatet nedenfor.
Rapportering og specifikation af udbetalt seniorpension
I perioden fra den 1. januar 2020 til den 31.december 2020 vil al rapportering og
8
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0012.png
specifikation vedrørende udbetaling af seniorpension fremgå som førtidspension. Dette
betyder, at det ikke vil være muligt at se, hvilke udbetalinger, der vedrører hhv.
seniorpension og førtidspension. Udbetaling Danmark kan etablere en markering af de
cpr-numre, der modtager seniorpension. På denne baggrund vil det være muligt at
foretage en manuel opgørelse af de samlede udbetalinger af seniorpension i en given
periode.
Grundet transitionen til ny pensionsløsning i 1. kvartal 2020, er det dog usikkert, hvornår
Udbetaling Danmark kan foretage opgørelsen første gang. Dette vil ske hurtigst muligt
og senest efter 3. kvartal 2020.
Fra og med 1. januar 2021 vil seniorpension være implementeret i ny pensionsløsning,
herunder i rapportering og specifikationer vedrørende udbetalte ydelser.
Implementeringstid
Det er Udbetaling Danmarks vurdering, at der vil være en implementeringstid på ca. 1
måned i forhold til udbetaling i den nuværende pensionsløsning (KMD SOP), hvor
Udbetaling Danmark vil kunne sikre en korrekt udbetaling af seniorpensionen pr. 1.
januar 2020, som tidligere nævnt dog under forudsætning af, at ordningen håndteres
som en
’Ny førtidspension’.
I forhold til implementering i Udbetaling Danmarks nye pensionsløsning, vil der først
kunne sikres en fuld implementering af seniorpension med virkning fra den 1. januar
2021. Implementeringstiden for ændringerne forventes at være ca. 6 måneder, men
grundet i forvejen planlagte systemudviklinger til den nye pensionsløsning, f.eks.
Obligatorisk Pensionsordning, forventes udviklingen af seniorpensionen i Udbetaling
Danmarks nye pensionsløsning tidligst at kunne påbegyndes medio 2020. Dertil
kommer, at Implementering af en ny ydelsestype indebærer, at der skal laves ændringer
i Udbetaling Danmarks fagsystem. Det nye fagsystem - UDKPE - forventes at blive
implementeret i marts 2020. I perioden op til og efter idriftsættelsen vil der, for at sikre
en korrekt udbetaling af folke- og førtidspension, være dedikeret ressourcer til
idriftsættelse og hypercare af fagsystemet. Det betyder, at hverken Udbetaling Danmark
eller leverandøren kan forventes at have de fornødne ressourcer og kapacitet til at
udvikle en ny ydelsestype i denne periode.
Økonomiske administrative konsekvenser
Udviklingsomkostningerne forbundet med implementeringen af udbetaling af
seniorpension og tilkendelse til personer bosat i udlandet forventes at beløbe sig til
3,4-
4,7 mio. kr.
Dertil kommer afledte omkostninger til implementering af seniorpension
som særskilt pensionstype i delpension og fleksydelse, hvilket forventes at beløbe sig
til
0,5-0,7 mio. kr.
De samlede meromkostninger til drift i 2020 forventes at beløbe sig til
2-3,5 mio. kr.,
hvoraf tildeling til personer bosat i udlandet forventes at udgøre
1-1,5 mio.
kr. mens
udbetaling af seniorpension forventes at udgøre
1-2 mio. kr.
De årlige meromkostninger forventes gradvist at stige frem til 2025 hvor ordningen er
9
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0013.png
fuldt indfaset hvorefter de årlige driftsomkostninger forventes at være
2,6-3,8 mio. kr.
i
2025 og frem, hvoraf tildeling til personer bosat i udlandet forventes at udgøre
0,6-0,8
mio.
kr. mens udbetaling af seniorpension forventes at udgøre
2-3 mio. kr.
Tilgodehavende feriemidler
ATP gør opmærksom på, at § 15, stk. 2, i loven om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler indeholder regler om de situationer, hvor der efter ansøgning
fra lønmodtager kan ske udbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Det gælder fx hvor
lønmodtager efter kapitel 3 i lov om social pension har fået tilkendt førtidspension, samt
når lønmodtager får tilkendt fleksydelse eller overgår til efterløn efter hhv. kapitel 2 i lov
om fleksydelse og kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Regler om ret til seniorpension indsættes i lov om social pension som et nyt kapitel 3a,
samt ved mindre ændringer i flere andre lovgivninger. Ret til seniorpension kommer dog
ikke til at fremgå de steder, der efter loven om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler § 15, stk. 2, kan begrunde udbetaling af de tilgodehavende
feriemidler. En lønmodtager, der får tilkendt seniorpension, vil derfor ikke have ret til
udbetaling af sine tilgodehavende feriemidler, medmindre lønmodtageren i forbindelse
med overgang til seniorpension vælger af få udbetalt sin alderspension jf. § 15, stk. 2,
nr. 5.
Efter § 32 a, stk. 1, nr. 8 i lov om social pension, skal der ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget for førtidspension ses bort fra udbetalte tilgodehavende feriemidler.
§ 32 a vil efter lovforslaget komme til at gælde også for seniorpension, hvorfor en
seniorpensionist i relation til de udbetalte feriemidlers påvirkning af seniorpensionen vil
blive stillet som en førtidspensionist.
Bidrag til obligatorisk pensionsordning
Det fremgår af lovforslagets § 22, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 21.
Lovforslagets § 1, nr. 21 omhandler bidrag til obligatorisk pensionsordning af
førtidspension og seniorpension. Den senere ikrafttræden er ifølge bemærkningerne til
lovforslaget indsat fordi, Udbetaling Danmark er ved at få implementeret nyt it-system.
ATP skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at ATP i forbindelse med
implementeringen af obligatorisk pensionsordning i høring over ”bekendtgørelse om
indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af
førtidspension” har gjort
opmærksom på, at ATP skal modtage indberetning om bidrag
til Obligatorisk Pensionsordning senest den 15. november 2020, vedrørende perioden
1. januar 2020 til og med 31. oktober 2020, da ATP ellers ikke kan beregne pensionen
for de indbetalte bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Andre bemærkninger
ATP formoder, at seniorpension bliver indsat i opremsningen i ATP-lovens § 17s, stk.
1.
10
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0014.png
ATP står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning af
ovenstående. For spørgsmål og uddybning kontakt venligst specialkonsulent Birgitte
Jørgensen på [email protected] vedr. Udbetaling Danmark eller undertegnede på mail
[email protected] for øvrige henvendelser.
På vegne af ATP og Udbetaling Danmark
Venlig hilsen
Mona Frandsen
Chefjurist
11
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0015.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar om forslag til lov om social pension og an-
dre love (Indførelse af seniorpension)
Dansk Arbejdsgiverforening har den 19. november 2019 modtaget høring
om forslag til lov om indførelse af seniorpension.
Ældres stigende deltagelse på det danske arbejdsmarked er en stor suc-
ceshistorie og afspejler de effektive reformer af efterløn og folkepension,
som blev gennemført for 10-15 år siden. Ældre medarbejdere har således
været et væsentligt bidrag den øgede beskæftigelse i Danmark på i alt ca.
250.000 personer siden 2013. En højere levealder sammen med målinger,
som viser, at ældre er meget tilfredse med deres arbejdsliv, skaber gode
rammer for en fortsat positiv udvikling i ældres beskæftigelse.
DA noterer, at der etableres en ny ordning
–
seniorpension
–
for personer,
som af helbredsmæssige årsager ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet.
DA finder det afgørende, at seniorpension tilkendes til personer med ned-
sat arbejdsevne på baggrund af en individuel visitation, således at ordnin-
gen målrettes personer med helbredsmæssige problemer og ikke er en ge-
nerel ret til tidlig pension.
DA støtter, at kommunerne ikke får opgaven med at tilkende seniorpen-
sion. Baggrunden er de alt for store variationer i de kommunale tilkendel-
ser af førtidspension, som betyder, at tilkendelse ofte fremstår som betin-
get af geografi frem for en individuel helbredsvurdering.
DA støtter ikke, at vurderingen af arbejdsevnen alene skal foretages ud
fra borgerens seneste job. Det danske arbejdsmarked er præget af en me-
get stor fleksibilitet både mellem brancher og mellem jobfunktioner inden
for brancher, at en persons jobmuligheder vil blive undervurderet, hvis
der kun fokuseres på en persons seneste job.
Det bør fremgå af bemærkningerne til forslaget, at de regler som beskæf-
tigelsesministeren skal fastsætte for omfang og karakter af dokumentation
25. november 2019
JET
Dok ID: 152125
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0016.png
af krav om tilknytning til arbejdsmarkedet (jf. side 10) ikke bliver admini-
strativt belastende for virksomheder.
Det fremgår på side 19 om konsekvenserne af ordningen, at en fuld ind-
faset seniorpension skønnes at reducere den strukturelle beskæftigelse
med 800 fuldtidspersoner. Samtidig skønnes der i 2025 at være 3.000 fuld-
tidspersoner på ordningen, som kommer fra beskæftigelse m.v. (jf. tabel
2). Hvad er baggrunden for forskellen på de to tal?
DA noterer sig, at 6.200 fuldtidspersoner skønnes at ville modtage senior-
pension i 2020 stigende til 17.200 fuldt indfaset i 2025. DA opfordrer til, at
forligskredsen følger op på, om ordningen fungerer efter intentionerne,
herunder omfanget af aktivitet på ordningen.
Med venlig hilsen
Side 2/2
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Erik Simonsen
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0017.png
Charlotte Hvid Olavsgaard
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Camilla Gregersen <[email protected]>
25. november 2019 11:50
Marianne Jansteen Eskesen; Mette Pedersen; Charlotte Hvid Olavsgaard; Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Indførelse af seniorpension)
Dansk Magisterforening fremsender hermed bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Indførelse af seniorpension), som aktuelt er i høring med frist for bemærkninger mandag den
25. november 2019.
Dansk Magisterforening finder det vigtigt, at borgere får mulighed for at søge om seniorpension allerede fra 1. januar
2020, hvorfor Dansk Magisterforening bakker op om lovforslaget.
Det er dog afgørende, at det fremgår direkte af lovforslaget, at opgaven med at træffe afgørelse om seniorpension
hurtigst muligt skal overgå fra kommunerne til en central myndighed i statsligt regi, så der alene er tale om en
midlertidig løsning i kommunerne. Dette skyldes, at vi er enige med forligspartiernes tilgang til, at tildeling af
seniorpension skal være uafhængigt af den kommunale økonomi. Dansk Magisterforening finder, at dette bør ske
hurtigst muligt og senest pr. 1. januar 2021.
Supplerende forslag til lovforslaget
Dansk Magisterforening har i en årrække arbejdet for forbedringer af lovgivningen på førtidspensions- og
fleksjobområdet, herunder forbedringer af mulighederne for fastholdelsesfleksjob. Siden den 1. januar 2013 har det
været en betingelse for oprettelse af et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, at medarbejderen – udover at have ret
til et fleksjob – skal have været ansat i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige
vilkår. Det er altså en betingelse for at kunne ansættes i fleksjob på sin ”gamle” arbejdsplads, at der igennem 12
måneder er gjort forsøg på at fastholde medarbejderen. Den eneste undtagelse fra dette krav er, hvis personen har
været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, herunder fx en arbejdsskade og, at det er åbenlyst formålsløst at
gennemføre tiltag med henblik på ansættelse på særlige vilkår. Det er i praksis vanskeligt at leve op til kravet om en
ansættelse på særlige vilkår i 12 måneder for en medarbejder, der ellers ville have været sygemeldt - for såvel den
ansatte som for virksomheden. For den ansatte, fordi et aftalebaseret skånejob som oftest vil indebære, at man ikke
kan arbejde på fuld tid og derfor vil gå ned i løn svarende til det antal timer, man ikke kan arbejde. Det betyder med
andre ord, at en person, der ikke længere kan varetage sit fuldtidsjob af helbredsmæssige årsager, selv skal
finansiere sit handicap, da man i et aftalebaseret skånejob ikke kompenseres for de timer, man ikke kan arbejde.
Dansk Magisterforening foreslår på den baggrund, at borgere, der får afslag på seniorpension, fordi de ikke opfylder
seniorpensionens krav til nedsættelsen af arbejdsevnen, får ret til at få bevilget fleksjob, hvis de i øvrigt lever op til
kriterierne for fleksjob. Arbejdsevnen skal dog i lighed med seniorpension udelukkende vurderes i forhold til borgerens
hidtidige job, og uden at der skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser som fx ressourceforløb med henblik på
at udvikle arbejdsevnen. Derudover foreslås, at det mulighederne for fastholdelsesfleksjob på nuværende eller
hidtidige arbejdsplads forbedres ved, at kravet om 12 måneders forudgående ansættelse på særlige vilkår eller efter
de sociale kapitler ophæves.
Forslaget giver borgere, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, bedre mulighed for at anvende deres
nedsatte arbejdsevne i et fleksjob – herunder i et fleksjob på deres nuværende eller hidtidige arbejdsplads uden, at de
skal igennem et ressourceforløb først.
Med venlig hilsen
Camilla Gregersen
Formand
Mobil +45 27 12 92 33
Twitter @DMCamilla
Dansk Magisterforening ·
Peter Bangs Vej 30 · 2000 Frederiksberg
· Telefon +45 38 15 66 00 ·
www.dm.dk
1
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0019.png
Dato 23. november 2019
MLJ
Side 1 af 4
Til
Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Høringssvar til lovforslag om indførelse af seniorpension
Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar
til lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af seniorpension).
Indledningsvis er det glædeligt, at aftalekredsen er enig om, at det er vigtigt, at
mennesker, som ikke længere kan arbejde, får mulighed for at trække sig tilbage.
Dog ændrer aftalen ikke på, at nedslidte skal blive flere år på arbejdsmarkedet.
I. Overordnede bemærkninger
DS var ved aftales indgåelse glad for, at der blev lagt op en analyse af, hvordan
administrationen af ordningen kan være mere ensartet og foretages uafhængigt af
økonomiske hensyn. Det er afgørende både for borgerne og tilliden til
myndigheden. Det skulle også være grundlag for at beslutte, hvor ordningen er
bedst placeret, samt hvordan økonomien omkring ordningen skal være.
Resultaterne af analyse har vi desværre ikke set. Vi mener ikke, at den er blevet
udarbejdet, og det finder vi meget utilfredsstillende. Vi kan kun beklage, at
ordningen nu udmøntes, og at det besluttes, hvor ordningen skal administreres og
hvordan økonomien skal skrues sammen, uden at det sker på et grundlag af viden.
De fleste steder oplever socialrådgiverne heldigvis ikke, at økonomien spiller en
rolle ved bevillingen af ydelser. Men vi hører desværre om steder, hvor
socialrådgivernes faglige vurdering bliver presset af kommunens økonomi.
Som faggruppe arbejder socialrådgiverne i dag med arbejdsevnevurderingen i
disse sager, og derfor har vi konkrete erfaringer med kompleksiteten og de
udfordringer, der er i vurderingen. Erfaringer, som vi mener, det er afgørende at
bringe i spil, når der skal foretages en analyse af, hvilke kompetencer, der skal til
for at kunne varetage myndighedsafgørelsen om seniorpension og sikre, at
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0020.png
Side 2 af 4
vurderingen bliver mere ensartet. Vi stiller naturligvis gerne vores viden til
rådighed ved udarbejdelsen af den analyse, der bør gennemføres.
Først og fremmest mener vi, at en analyse bør have fokus på, hvordan den
lægefaglige og den socialfaglige vurdering bliver bragt i spil på den bedste måde,
når arbejdsevnen skal vurderes.
Med hensyn til den lægefaglige vurdering oplever socialrådgiverne – ved vurdering
af arbejdsevne og afgørelser om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension – at
det er meget forskelligt, hvordan den enkelte læge agerer. Nogle læger er
meget fokuserede på ikke at opgive håbet for borgeren og peger på nye
behandlingsmuligheder, selvom en række muligheder allerede er afprøvet. Andre
læger har en mere beskyttende tilgang til borgeren og konkluderer måske, at det
vil være bedst for den enkelte at få fred, og at nye tiltag vil forværre borgerens
helbredstilstand og funktionsevne.
Socialrådgiverne oplever også, at det har stor betydning, hvordan den enkelte
læge konkret formulerer sig, og at det kan være afgørende, når den endelige
vurdering af arbejdsevnen skal foretages. De store forskelle i lægernes vurderinger
kan betyde en større uensartethed i vurderingerne.
Udfordringen ved at give lægelige akter og vurderinger en entydig vægt er også, at
et menneske godt kan have væsentlige nedsættelser af arbejdsevnen, uden at det
lægeligt kan dokumenteres. Det kan være psykisk og/eller fysisk slid, som er
opstået efter langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har ført til en varig
og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.
I forhold til seniorpension, mener vi, at det er afgørende, at der foretages en
helhedsvurdering af borgeren. Den må bero på de lægelige akter (inkl. vurdering af
funktionsevne som en afgørende del), en vurdering af kompensationsmuligheder
(hjælpemidler på arbejdspladsen) samt en socialfaglig vurdering. Denne vurdering
rummer både den helbredsmæssige del, muligheder for kompensation ifølge loven,
inddragelse af borgerens eget perspektiv og borgerens sociale situation.
På den baggrund mener Dansk Socialrådgiverforening, at analysen af forskellige
myndigheders egnethed til at foretage arbejdsevnevurderingen i fremtiden bør
inddrage flere spørgsmål:
Hvordan inddrages borgerens samlede situation i vurderingen? Herunder
hvordan sociale forhold spiller ind på borgerens arbejdsevne.
Hvad kan lægerne vurdere? I dag vurderer lægerne funktionsevne - kan de
vurdere arbejdsintensitet og fastsætte timeantal i forhold til borgerens
hidtidige beskæftigelse?
Hvem skal opsamle og beskrive den tidligere beskæftigelse samt borgerens
udfordringer i forhold til den? Og vurdere arbejdsintensitet og –omfang
fremadrettet?
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0021.png
Side 3 af 4
Hvordan kan der opnås større gennemsigtighed og ensartethed i
indstillinger og afgørelser?
Hvordan bruger kommunerne lægernes vurderinger?
Hvordan sikrer vi et fælles sprog mellem de forskellige aktører, så konkrete
formuleringer i erklæringer og attester ikke får afgørende betydning for
udfaldet?
Hvordan fungerede det, da amterne var myndighed på området? Og kan
man trække på erfaringer fra dengang?
Dansk Socialrådgiverforening mener, at det fremtidige system bør bygges op, så
kommunen giver råd og vejledning og vurderer, om borgeren er i målgruppen.
Herefter overgår sagen til en helhedsvurdering, hvor socialrådgivere, læger og
eventuelt psykologer ud fra deres respektive undersøgelser af borgeren sammen
udarbejder en vurdering af arbejdsevnen og på den baggrund træffer en afgørelse.
Det vil betyde, at både lægelige vurderinger af funktionsevnen, muligheder for at
kompensere for funktionsevnetab, sociale forhold samt borgerens eget perspektiv
kan blive inddraget. Herudover er det vigtigt at opgave løses i borgerens nærhed
og i en organisatorisk ramme, som også kan tage højde for, at der kan være behov
for samarbejde med andre forvaltningen i kommunen.
DS bakker i øvrigt op om og henviser til FHs høringssvar.
II. Bemærkninger til konkrete paragraffer
-
Tilknytning til arbejdsmarkedet: ny 26 a, stk. 2 nr. 1
Der står i bemærkningerne under punkt 2.2.2.1 at
”det foreslås, at reglerne for
vurdering af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet skal
svare til det krav om langvarig tilknytning, der i dag gælder for at kunne ansøge
om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. § 17, stk. 3, i lov om
social pension, som udmøntet i §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1555 af 18.
december 2013 om seniorførtidspension, jf. beskrivelsen i afsnit 2.1.1”.
DS mener,
at det er vigtigt at få præciseret, om der fortsat skal være en aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet, eller om det alene er et krav, at tilknytningen har været
langvarig. I loven om seniorførtidspension stod der, at der skulle være en aktuel
tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ses ikke umiddelbart at være et kriterium i den
nye lovgivning. Det er vigtigt, at det står klart, om der er nogen grænse for, hvor
langt tilbage de seneste arbejdsforhold kan være.
-
Grundlag for tilkendelse: ny § 26 c, stk. 1, nr.
I bemærkninger på side 28 står der, at ”Vurderingen
af arbejdsevnen vil primært
skulle ske på baggrund af oplysninger om ansøgerens helbred og helbredets
betydning for arbejdsevnen.”
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0022.png
Side 4 af 4
I forhold til ny § 26 c, stk. 1, nr. 3 vedr. dokumentationen, mener DS, at det også
er vigtigt, at der indgår en socialfaglig beskrivelse af ressourcer og udfordringer.
I bemærkningerne på side 28 står der, at
”for at sikre, at seniorpensionsordningen
kommer nedslidte personer til gavn, skal der ved afgørelsen foretages en individuel
konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger”.
Det kan
man tolke sådan, at de lægelige vurderinger af funktionsevnen har størst vægt i
den endelig vurdering af arbejdsevnen.
DS mener jvnf. ovenstående, at det er væsentligt, at bliver helt klart (evt. i en
vejledning), hvordan arbejdsevnen skal vurderes, hvis beskrivelsen,
dokumentationen (inkl. den forslåede sociale del) og den faglige udredning af
arbejdsevnen viser, at den er under 15 timer, men at det ikke kan dokumenteres
lægeligt. Det er vigtigt, at det står klart hvilken vægtning, der skal være i
oplysningerne i forhold til vurderingen.
III. Kritik af høringsproces og tid til implementering
DS mener, at en høringsperiode på 3 hverdage er under al kritik. Det gør det
særdeles svært at foretage kvalificerede vurderinger af lovforslaget og dets
konsekvenser.
Men endnu alvorligere er det, at der, når loven er vedtaget, vil være mindre end 2
uger inkl. jul og nytår til at implementerer den i kommunerne. Det er fuldstændig
urimeligt for de medarbejdere, som skal udmønte loven i praksis. Det vækker
desværre minder om processen ved implementeringen af førtidspensions- og
fleksjobreformen, som blev endeligt vedtaget d. 19. december 2012 og trådte i
kraft 1. januar 2013. Der har gennem tiden været stærk kritik fra politisk side af,
at man i den kommunale praksis ikke har implementeret denne reform efter dens
intentioner. DS mener, at man fra politisk side nu risikerer at gentage en forhastet
og derfor også fejlbehæftet implementering. Det bør politikerne huske, når der
måske kommer berettiget kritik af konkrete forløb og beslutninger vedr.
seniorpensionen. De fejl kan i høj grad opstå i en urimeligt forhastet behandling af
lovforslaget og den efterfølgende implementering af det.
Med Venlig Hilsen
Mads Bilstrup
Formand for Dansk Socialrådgiverforening
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0023.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Marianne Jansteen Eskesen
Mette Pedersen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicapdk
www.handicap.dk
22. november
2019164593464851
Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov
om social pension og forskellige andre love (Indførelse af
seniorpension)
Til rette vedkommende
Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at give høringssvar.
Det er samlet set Danske Handicaporganisationers (DH) vurdering, at indførslen af
en seniorpension vil hjælpe flere borgere med handicap til en værdig udgang fra ar-
bejdsmarkedet, end det er tilfældet i dag.
Vi er dog ærgerlige over aldersbegrænsningen på ordningen, ligesom kravet om at
man skal have haft 20-25 års erfaring på arbejdsmarkedet vil betyde, at for mange
mennesker med handicap ikke får gavn af ordningen.
Derfor så vi hellere, at vi fik taget en diskussion om hele tilbagetrækningsområdet i
sammenhæng – herunder også den almindelige førtidspension – med henblik på at
sikre en værdig tilbagetrækning for alle og ikke kun de med under seks år til pensi-
onsalderen.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0024.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
E-mail:
[email protected]; [email protected]; [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension
og forskellige andre love (Indførelse af seniorpension)
Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på det
fremsendte lovforslag, hvormed man ønsker at erstatte den eksisterende
seniorførtidspension med en ny seniorpension.
Efter en sammenligning af den eksisterende ordning og den foreslåede
ordning ser Danske Patienter positivt på, at adgangen til seniorpension er
lempet i forhold til, hvornår man kan søge pensionen. Med den nye ordning
kan man søge om pensionen på et tidligere tidspunkt, og graden af
arbejdsevnenedsættelsen er præciseret.
I forhold til hvilken myndighed som har afgørelseskompetencen, bemærkes
det, at det for den enkelte borger kan opleves som forvirrende, at sager om
social pension som udgangspunkt behandles af kommunerne, men at
seniorpensionen derimod
–
efter en overgangsperiode
–
skal behandles i
statsligt regi. Det er et bekymringspunkt, om borgerne i målgruppen for
seniorpension kan gennemskue, hvornår der skal rettes henvendelse til hhv.
kommunen og den statslige styrelse. Dette bør der tages højde for i den
videre behandling af forslaget
–
selvfølgelig under forudsætning af, at man
ikke går på kompromis med sagsbehandlingskvaliteten.
Dato:
25. november 2019
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/1
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
Danske Patienter er paraply for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 21 medlemsforeninger, der repræsenterer 84 patientforeninger og 880.000
medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen,
Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS),
Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser og
UlykkesPatientForeningen.
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0025.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
CVR: 10 78 87 14
Arbejdernes Landsbank
Konto-nr.: 5301 0273256
[email protected]
www.danske-seniorer.dk
Kontoret i Sdr. Omme:
Stadion Allé 11
7260 Sdr. Omme
Tlf.: 75 34 12 17
medlemsservice@danske-
seniorer.dk
København 22. november 2019
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af seniorpension)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i skrivelse af 19. november 2019 anmodet om
eventuelle kommentarer til ovennævnte lov forslag.
Lovforslaget udmønter Aftale om ret til seniorpension for nedslidte fra maj 2019. Der er derfor tale om
en formalisering af allerede trufne beslutninger.
Det er betænkeligt, at loven skal træde i kraft 1. januar 2020 før den centrale myndighed, der skal
behandle ansøgningerne, er på plads. Danske Seniorer forventer, at den centrale myndighed kommer til
at fungere allerede tidligt i 2020. Ansøgere om seniorpension vil reelt først finde ud af, hvad loven
indebærer, når den centrale myndighed har fungeret i en periode og lagt en praksis.
Det er i øjeblikket svært at vide, hvad loven vil indebære. I aftalen fra maj er der nogle skøn over, hvor
mange der vil benytte sig af ordningen; men disse skøn kan være lige så fejlbehæftede som de skøn, der
blev udarbejdet i forbindelse med indførelse af seniorførtidspension. Det er derfor vigtigt, at der sker en
målrettet oplysning om de nye regler, så potentielle ansøgere kender dem, og at der sker en løbende og
tæt monitorering af antallet af ansøgere og hvor mange af ansøgerne, der faktisk får seniorpension.
Danske Seniorer finder, at seniorpension kan blive et godt supplement til de eksisterende sociale
pensioner; men det er på nuværende tidspunkt umuligt at sige, om ordningen vil få den forventede og
ønskede effekt. Derfor er det så nødvendigt, at følge udviklingen tæt og foretage eventuelle justeringer,
hvis udviklingen forløber anderledes end forventet.
Danske seniorer skal anbefale, at visitationskriterierne ud form es så præcist, at d er - også
ind en d er etableres en central m ynd ighed - sikres en ensartet ad m inistration i hele land et.
Med venlig hilsen
Katrine Lester
Direktør
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0026.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
Sendt til:
[email protected], [email protected], [email protected],
[email protected]
Cc:
[email protected]
25. november 2019
J.nr. 2019-11-0312
Dok.nr. 153775
Sagsbehandler
Betty Husted
Høring over lovforslag om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Indførelse af seniorpension)
Ved brev af 19. november 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag, som den 19. november
2019 blev fremsat af beskæftigelsesministeren.
Det fremgår af lovforslaget, at der i vidt omfang ske vil behandling af personoplysninger foran-
lediget af dette. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ses kun i et vist omfang at have
beskrevet forholdet til databeskyttelsesreglerne. Styrelsen burde efter Datatilsynets opfattelse
således i højere grad have beskrevet forholdet til databeskyttelsesreglerne.
Datatilsynet kan herefter oplyse, at det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der ved udar-
bejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der
har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Bestemmelsen indebærer efter Datatilsynets opfattelse, at der skal anmodes om en udtalelse
fra tilsynet inden et lovforslag fremsættes, ligesom tilsynet skal gives en rimelig frist for afgi-
velse af sin udtalelse.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Med venlig hilsen
Betty Husted
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0027.png
Sagsnr. 19-4229
Vores ref. TDJ/kiak
25. november 2019
Høringssvar på fremsat lovforslag om ændring af social pension
og forskellige andre love (indførelse af seniorpension)
Fagbevægelsens Hovedorganisation afgiver høringssvar på fremsat lovforslag om ændring af
social pension og forskellige andre love. Lovforslaget er en udmøntning af politisk aftale
mellem den tidligere VLAK-regering, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Med velfærdsaftalen fra 2006 stiger pensionsalderen i takt med den stigende levealder, og i
2030 er folkepensionsalderen 68 år. Den stigende pensionsalder giver en række konkrete
udfordringer for lønmodtagerne og ikke mindst for seniorerne.
For det første er der brug for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på
arbejdspladserne og forbedre mulighederne for jobmæssigt sporskifte, opkvalificering og
efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
For det andet er der brug for at supplere den stigende pensionsalder med en
samfundsøkonomisk ansvarlig rettighedsbaseret tilbagetrækningsordning for lønmodtagere,
der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt arbejdsliv.
For det tredje er der brug for, at den nuværende seniorførtidspensionsordning ændres med en
ny ordning for seniorer med en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne.
Alle tre søjler er uundværlige. Derfor er en bedre ordning med seniorpension et sted at starte,
men langtfra hele løsningen.
FH gør også opmærksom på, at den kommende betingelse om, at seniorpension kan tilkendes
op til 6 år før pensionsalderen, medfører at nedslidte på fx. 58 år, 60 år og på sigt med højere
alder ikke hjælpes af lovforslaget. Det er en mangel ved lovforslaget, at denne persongruppe
ikke hjælpes.
Lovproces
FH finder det kritisabelt og beklager, at lovforslaget skal hastes igennem uden en forudgående
høringsproces, før lovforslaget blev fremsat. Lovforslag blev fremsat den 20. november og
blev samtidig sendt i høring med høringsfrist den 25. november kl. 12.00. Dermed er god
kutyme i lovgivningsarbejdet blevet alvorligt tilsidesat. Loven skal træde i kraft den 1. januar
2020, og det medfører en hastebehandling i folketinget inden juleferien om et komplekst
lovforslag.
Interimperiode og senere løsning vedr. myndighed og opgavedeling
Det fremgår af lovforslaget, at ordningen skal administreres af kommunerne i en
overgangsperiode fra 1. januar 2020 indtil opgaven kan varetages af en central, statslig
myndighed, som skal træffe afgørelser om seniorpension.
Kommunerne skal således indtil anden løsning findes varetage opgaven efter den ny
lovgivning.
Det fremgår ikke af lovforslaget hvad der menes med statslig myndighed, herunder hvordan
den skal behandle sager, om den indgår i arbejdsevnevurderinger, i hvilket regi den skal
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
etableres, om den skal have lokal forankring og om hvilke kompetencer og ressourcer, den
skal tilføres.
Lovforslaget efterlader en lang række uklarheder om den kommende myndighed,
kommunernes rammer i en overgangsperioden og om sikring af den ønskede ensartethed i
opgaveløsningen, tilkendelsesmønster og kvalitet i dagsbehandling, og ikke mindst
retsstillingen for borgeren. FH mener, at disse uklarheder skal afklares gennem Folketingets 1.
–
3. behandling, besvarelse af udvalgsspørgsmål og udvalgsbetænkning, mv. jf. nedenfor.
FH gør desuden opmærksom på, at Regeringen ikke har gennemført den analyse af
løsningsmuligheder, som var ønsket i aftale om seniorpension til nedslidte. Derfor foreslår FH,
at dette forarbejde gennemføres i interimperioden, inden der træffes endelig beslutning om,
hvordan myndighedsløsningen skal udformes.
Uanset hvilken beslutning, der træffes om myndighedsplacering lægger FH afgørende vægt
på, at målgruppen for seniorpension sikres mulighed
for at medvirke ved behandlingen af sin
sag samt helhedsorienteret vejledning og rådgivning jf. lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område § 4 og 5. Dette skal fastholdes ved overdragelsen til en ikke-kommunal
opgaveløser.
FH foreslår, at det gennem ændringsforslag til selve lovforslaget i løbet af Folketingets 1.
–
3.
behandling præciseres følgende
interim-perioden med kommunerne som myndighed afsluttes efter 9 og højest 12
måneder
der undersøges andre muligheder for løsningen myndighedsopgaven end en statslig
myndighed
at der via ændringsforslag til lovforslaget indskrives en ny paragraf i loven, der
forpligter regeringen til at fremsætte ændringsforslag i interimperioden til loven, og
som indeholder en endelig løsning på myndighedsspørgsmålet, og som præciserer
opgavefordeling, aktørsamspil, myndighedsopgaver og grænseflader.
For at skabe tillid og tryghed mellem borger og myndighed skal myndighedsopgaven efter
interimperioden løses i nærhed med borgerne.
FH foreslår, at det indgår i regeringens videre overvejelser, at udvalgte a-kasser tilføres
myndighedsopgaven på vegne af staten. Det gælder uanset om borgere, der ansøger om
seniorpension er medlem af en a-kasse. Pensionsydelse finansieres fuldt ud af staten, og
staten kompenserer de udvalgte a-kasser for udgifter ved at overtage administrationen af
seniorpension fra kommunerne.
FH peger videre på, at de administrative myndighedsopgaver efter interimperioden bør skilles
fra håndteringen af helbredsudredning og arbejdsevnevurdering. Når der er rejst kritik af
kommunernes håndtering af den nugældende seniorførtidspension skyldes det i høj grad, at
både den myndighedsmæssige sagsbehandling og arbejdsevnevurderingen foretages af
kommunen
–
med de kliniske funktioner i regionerne på sidelinjen.
FH foreslår derfor, at det indgår i regeringens videre overvejelser at lade
de socialmedicinske
centre
i regionerne overtage og varetage de helbredsmæssige udredninger og
arbejdsevnevurderinger af borgerne. Centrene har høj faglighed og den nødvendige
tværfaglige sammensætning til opgaven, og de er i forvejen direkte involveret i arbejdet i
kommunernes rehabiliteringsteams.
Side 2 af 6
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
FH foreslår, at regeringen i interimperioden åbner op for drøftelse af følgende forslag fra FH:
Seniorpensionsydelsen og den samlede administration af denne skal finansieres helt af
staten
Den myndighedsmæssige sagsbehandling af ansøgninger til seniorpension og endelige
afgørelser af seniorpension varetages af godkendte a-kasser, som udbetaler
pensionen
Helbredsudredning og arbejdsevnevurdering foretages af de socialmedicinske centre i
de 5 regioner.
Langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
I lovforslaget er betingelsen for at opnå seniorpension, at ansøgeren har haft en langvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 20
–
25 års sammenlagt beskæftigelse med en
ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer. Deltidsbeskæftigelse omregnes til
fuldtidsbeskæftigelse.
FH foreslår, at dette præciseres direkte i udformningen af § 26 a, stk. 2, punkt 1.
Betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet bør i loven defineres på en måde,
som borgerne kan forstå og støtte ret på, og som myndigheden umiddelbart kan indarbejde i
sin myndighedspraksis. Det har været svært for borgerne at gennemskue, hvad der forstås
ved fuldtidsarbejde, og om og hvordan deltidsarbejde kan omregnes forholdsmæssigt, ligesom
der bl.a. har været konstateret utilstrækkelig viden herom i den kommunale rådgivning af
borgerne og i behandlingen af sager.
Hvis det fremadrettet skal undgås, at disse forhold risikerer at medføre misvisende forståelse
af ansøgningsmulighederne hos borgerne og afvisning af ansøgninger på et utilstrækkeligt
oplyst sagsgrundlag, vil det være hensigtsmæssigt, at langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
defineres mere præcist og forståeligt. Det vil kunne ske gennem ændringsforslag til selve
lovforslaget, af Folketingets 1.
–
3. behandling, i besvarelse af udvalgsspørgsmål og
udvalgsbetænkning samt i efterfølgende bekendtgørelse, vejledning, oplysningsmateriale, mv.
herunder præcisering af, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler herom skal ske på en måde, så det sikres, at langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
defineres på en måde, som borgerne kan forstå og støtte ret på.
FH foreslår endvidere, at det af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbetænkning tydeligt
kommer til at fremgå, at der ved tilknytning til arbejdsmarkedet forstås alle former for
personlig beskæftigelse, herunder lønmodtagerbeskæftigelse, arbejdstagerbeskæftigelse
udover lønmodtagerbeskæftigelse såsom honorarbeskæftigelse, freelance beskæftigelse,
platformsbeskæftigelse og beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende,
kombinationsbeskæftigelse af fx. lønmodtagerbeskæftigelse og beskæftigelse som selvstændig
erhvervsdrivende samt ansættelse i fleksjob.
FH gør yderligere opmærksom på, at timelønnede ikke får registreret ATP, når der afholdes
ferie. Dette bør der tages højde for ved opgørelsen af beskæftigelse.
Endelig vil FH pege på, at perioder med sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,
barselsdagpenge, plejevederlag til pasning af syge, døende og handicappede pårørende i eget
hjem og dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn
under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, også bør
Side 3 af 6
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
medregnes i arbejdsmarkedstilknytningen. Ellers stilles borgere med arbejdsløshedsperioder,
barselsperioder eller som er ramt sygdom i familien mv. ringere end de øvrige borgere på
arbejdsmarkedet.
Definition af varigt nedsat arbejdsevne til højest 15 timer om ugen i forhold til
seneste job
Det bør fremgå klart af loven og lovens bemærkninger, hvad der skal forstås ved en varig
nedsættelse af arbejdsevnen til højest 15 timer om ugen i forhold til seneste job.
Arbejdsevnebegrebet
For det første bør der (i ændringsforslag til lovforslaget og under alle omstændigheder
gennem udvalgssvar, udvalgsbetænkning, mv.) angives en definition af arbejdsevnebegrebet,
som borgerne kan forstå og støtte ret på. Dette fremgår ikke klart af lovforslag inkl.
bemærkninger, ligesom der ikke henvises til en præcis definition af arbejdsevnebegrebet i
anden lovgivning. Det foreslås derfor, at det gennem ændringsforslag til selve lovforslaget, af
Folketingets 1.
–
3. behandling, i besvarelse af udvalgsspørgsmål og udvalgsbetænkning samt
i efterfølgende bekendtgørelse, vejledning, oplysningsmateriale, mv. tydeligt kommer til at
fremgå, at der ved arbejdsevne forstås
”
evnen til at kunne opfylde de samlede krav, der stilles
til konkrete arbejdsopgaver i seneste job med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis
selvforsørgelse”.
Der bør ske en præcisering af, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler herom skal defineres på en måde, som borgerne kan forstå og støtte ret på.
For det andet bør det gennem Folketingets behandling, herunder udvalgssvar og
udvalgsbetænkning, fremgå, at personens varigt nedsatte arbejdsevne til højest 15 timer om
ugen skal vurderes ved den arbejdstid, personen har kunnet arbejde fuldt effektivt i det
seneste job eller ved den effektive arbejdstid, hvor borgeren ikke har kunnet arbejde fuldt
effektivt i seneste job.
Definition af varigt nedsat arbejdsevne
I lovforslag forudsættes det at begrebet varig nedsat arbejdsevne defineres på samme måde
som i den øvrige lovgivning, herunder førtidspensions- og fleksjoblovgivningen.
I lovforslagets bemærkninger står der
”Der
skal alene foretages en vurdering af borgerens
nuværende arbejdsevne. Det betyder, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede
indsatser. En person, der er nedslidt som murer, kan dermed ikke henvises til i stedet at
arbejde fx i butik”.
FH ønsker præciseret, at der alene skal foretages en vurdering af borgerens varigt nedsatte
arbejdsevne på grundlag af den
aktuelt
nedsatte arbejdsevne i forhold til tidligere job
–
som
kan ligge flere år tilbage bl.a. på grund af sygeforløb
.
En person, der er nedslidt som murer eller pædagog, skal således tilkendes seniorpension,
såfremt hans eller hendes aktuelle varige arbejdsevne på det foreliggende grundlag jf. § 26 c
anses for højest at være 15 timer som murer eller pædagog. Borgeren vil i dette tilfælde ikke
kunne afvises med henvisning til, at vedkommende gennem iværksættelse af
beskæftigelsesrettede indsatser måske vil kunne arbejde mere end 15 timer i et andet job fx i
Side 4 af 6
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
butik. Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af seniorpension forudsætter ikke
forudgående iværksættelse af beskæftigelsesrettede indsatser.
Definition af seneste job
I forslaget
defineres det seneste job som ”det
job af mindst 12 måneders varighed, som
ansøgeren senest har haft”,
og hvor der ved job forstås ’lønmodtagerbeskæftigelse,
beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende
og ansættelse i fleksjob, mv.”
Denne
definition begrundes med,
”at
borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som
borgeren senest har været i stand til at varetage i en længere periode”.
FH foreslår, at definitionen præciseres:
For det første
bør begrebet job defineres som alle former for personlig beskæftigelse,
herunder lønmodtagerbeskæftigelse, honorarbeskæftigelse, freelance beskæftigelse,
platformsbeskæftigelse, selvbeskæftigelse, mv., beskæftigelse som selvstændig
erhvervsdrivende, kombinationsbeskæftigelse af fx. lønmodtagerbeskæftigelse og
beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende samt ansættelse i fleksjob. Præciseringen
kan ske i svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbetænkning.
For det andet
bør ”seneste job”
defineres mere præcist. FH foreslår, at det af svar på
udvalgsspørgsmål og udvalgsbetænkning tydeligt kommer til at fremgå, at det ved seneste job
forstås
det job, som borgeren senest har været i stand til at varetage over en længere
periode af mindst 12 måneders samlet varighed inden for en samlet periode på XX
måneder, som ansøgeren senest har haft.
En sådan definition vil gøre det klart, at seneste job for atypisk beskæftigede personer med en
række ikke direkte sammenhængende beskæftigelsesforhold inden for samme job (jf.
definitionen ovenfor) i lighed med personer i almindelig lønmodtagerbeskæftigelse, fx. som
sæsonarbejdende eller som vikar, vil kunne bestå af beskæftigelse af en
samlet
varighed på
mindst 12 måneder. Dermed ligestilles forskellige typer mere eller mindre trygge
beskæftigelsesforhold. Serverings- og køkkenfreelancere, der arbejder via en platform, mv.
ligestilles fx. med fastansatte tjenere og køkkenpersonale. Når der opereres med mindst 12
måneder inden for en nærmere angivet samlet periode, er det for at fastholde borgerens
mulighed for at forsøge sig med andre job i kortere perioder uden at miste retten til at få
vurderet arbejdsevnen i forhold til det seneste job, som borgeren har varetaget i en længere
periode.
Grundlaget for afgørelse
Der lægges op til en seniorpension, der i højere grad tildeles af helbredsbetingede årsager.
Det betyder, at den nye seniorpension jf. lovforslaget vil komme til at adskille sig mere fra
”almindelig”
førtidspension, hvor der også i grundlaget for afgørelse indgår en ikke uvæsentlig
social faktor. Det er for FH uklart, i hvilket omfang det foreliggende lovforslag medtager en
sådan social faktor i det nødvendige og tilstrækkelige grundlag for en afgørelse. FH foreslår, at
det i specielle bemærkninger til § 1 nr. 13 præciseres af § 26 c stk. 1 nr. 3) bl.a. indgår
dokumentation for de sociale forhold, der har haft betydning for personens ressourcer og
udfordringer i seneste job.
Side 5 af 6
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0032.png
FH gør også opmærksom på, at de socialmedicinske centre kan sikre det nødvendige
tværfaglige blik på borgeren med aktiv inddragelse af borgeren. I vurderingen af helbredet er
det afgørende at anerkende, at nedslidning kommer i mange former og således både beror på
fysiske, psykiske og sociale faktorer.
Borgerinddragelse og partshøring
FH støtter, at borgeren har ret til at medvirke aktivt ved behandlingen af sin sag, herunder at
møde de, der skal træffe afgørelsen jf. § 26 c stk. 3. FH foreslår endvidere, at der skal
henvises til forvaltningslovens almindelige partshøringsbestemmelse, jf. denne lovs § 19, og at
§ 4 og 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tages i anvendelse
under såvel interimperioden som efterfølgende. Hermed undgås enhver tvivl om, hvorvidt
borgeren også skal have mulighed for at udtale sig på anden vis end gennem møde med dem,
der skal træffe afgørelsen, fx. skriftligt.
Hvilende seniorpension
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 30 (til nr. 13), at hvis Udbetaling Danmark i 3
måneder registrerer indkomster, der overstiger hvad der svarer til kr. 212. 360 om året
(2019), skal kommunen vurdere om pensionen skal gøres hvilende.
FH anser kriteriet for at være for snævert og foreslår, at det udvides til indkomst i
sammenhængende 12 måneder med en minimumsindkomst, der svarer til højeste
dagpengesats.
Forlænget ret til sygedagpenge
FH anerkender ønsket om at sidestille seniorpension med førtidspension, og at der som
konsekvens heraf foretages ændringer i relevant lovgivning.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at varigheden af sygedagpenge er 26 uger til personer,
der opfylder de helbredsmæssige betinger for at modtage førtidspension jf. § 25 i lov om
sygedagpenge.
Lovforslag bør indeholde ændring af sygedagpengelovens bestemmelser om
forlængelsesmuligheder, således at det bliver muligt at få forlænget sine sygedagpenge, når
der er indgivet en ansøgning om seniorpension, ligesom det er tilfældet, når der søges om
”almindelig”
førtidspension, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 7.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
næstformand FH
Side 6 af 6
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0033.png
Charlotte Hvid Olavsgaard
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Morten Holm Bundgaard <[email protected]>
27. november 2019 13:08
Marianne Jansteen Eskesen; Mette Pedersen; Charlotte Hvid Olavsgaard; Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering
SV: Høring vedr. lovforslag - frist 25. november 2019 kl. 12.
FA takker for høring, som FA ikke har bemærkninger til.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Juridisk konsulent
[email protected]
+45 33 38 16 22
Amaliegade 7
1256 København K
Fra:
Charlotte Hvid Olavsgaard <[email protected]>
Sendt:
19. november 2019 13:27
Til:
[email protected]; Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; Udbetaling Danmark,
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Kristian Bak <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Finanssektorens Arbejdsgiverforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Info - Frivilligrådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; KL, <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for Socialt Udsatte
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Mette Pedersen <[email protected]>; Marianne Jansteen Eskesen <[email protected]>
Emne:
Høring vedr. lovforslag - frist 25. november 2019 kl. 12.
Til høringsparterne
Modtag venligst den vedhæftede høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af seniorpension).
Bemærk den korte høringsfrist til mandag den 25. november 2019 kl. 12.
Venlig hilsen
1
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0034.png
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Kontoret for Sociale Ydelser
T 72 21 76 73 | [email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A | 2300 København S
T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72A | 2300 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
2
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0035.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt til: [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]
Vordingborg
25. november 2019
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ind-
førelse af seniorpension)
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for mulighe-
den for at afgive høringssvar i forbindelse med udkast til lovforslaget.
FSD mener, at der med seniorpensionsordningen er fundet en god løsning for de nedslidte seniorer, der
ikke opfylder betingelserne for førtidspension eller efterløn, og som af helbreds- og aldersmæssige årsager
kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Mange i denne gruppe kan have vanskeligt ved at se perspektivet i at deltage i de afklarings-, omskolings-
og aktiveringsforløb, de tilbydes som forudsætning for at modtage økonomisk hjælp og som forudsætning
for evt. at overgå til fleksjob.
Med indførelsen af seniorpensionen får målgruppen en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmar-
kedet. Samtidig er ordningen fleksibel, da seniorerne fortsat kan arbejde. Pensionen kan gøres hvilende, og
der er mulighed for at overgå fra seniorpension til fleksjob og omvendt.
FSD er enige i, at mange i målgruppen i forvejen modtager en ydelse fra kommunen, og kommunen vil der-
for have oplysninger om ansøgeren. Det bemærkes, at kommunerne er vant til beskrive borgernes arbejds-
funktioner, ressourcer og udfordringer, men foreningen bemærker samtidig, at beskrivelsen og kravet om
dokumentation for ansøgers ressourcer og udfordringer i det seneste job kan være vanskelig, da arbejdsfor-
holdet kan ligge langt tilbage i tid.
FSD har noteret sig, at der administrativt vil blive fastsat nærmere regler for vurderingen af kravet om lang-
varig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job, og forenin-
gen ser frem til dette.
Med hensyn til de generelle betingelser, beregning, udbetaling mv. mener FSD, at der er fundet en god løs-
ning ved, at pensionslovens regler også finder anvendelse på den nye seniorpension.
I forlængelse af dette, vil det derfor også være hensigtsmæssigt, at det er kommunerne, der varetager til-
deling af seniorpension.
FSD har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
1
[email protected]
Tlf.: 55 36 27 30
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0036.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.:
[email protected], [email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar på forslag til lov om seniorpension
Forsikring & Pension (F&P) har modtaget udkast til ”Lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Indførelse af
seniorpension)” i høring.
F&P takker for muligheden for at afgive høringssvar. Bemærkninger til lovforslaget
fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
F&P er generelt positive overfor indførelse af en seniorpensionsordning, idet vi
deler opfattelsen af, at seniorførtidspension ikke har virket efter hensigten. Der
kan være borgere, der er nedslidte på arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen,
og seniorpension giver denne gruppe borgere en mulighed for at trække sig helt
eller delvist fra arbejdsmarkedet til en ydelse som førtidspension.
F&P er dog bekymrede for den korte tidsfrist mellem lovforslagets fremsættelse
og lovens ikrafttræden i forhold til, hvorvidt kommunerne og andre interessenter
(herunder forsikrings- og pensionsselskaberne) kan nå at indrette sig på en helt
ny pensionstype underlagt ny regulering. For pensionsselskabernes side er tilken-
delseskriterierne for seniorpension anderledes i forhold til særligt førtidspension.
De forsikringsydelser, der bygger oven på de offentlige ydelser
–
blandt andet tab
af erhvervsevneforsikring
–
er ikke tilpasset seniorpensionen, og det betyder, at
kunder, der er blandt de første til at få tildelt seniorpension kan risikere at stå
uden forsikring fra deres pensionsselskab, som de måske senere ville være beret-
tiget til.
Formuleringen
”Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om …”,
som konse-
kvent er anvendt i lovforslaget, bør erstattes
med ”Tilkendelsesmyndigheden skal
træffe afgørelse om
...”,
således at det ikke bliver nødvendigt at ændre loven igen,
når en statslig myndighed er på plads.
Muligheden for seniorpension skal vurderes ud fra arbejdsevnen i det seneste
længerevarende job. I beskrivelsen af sådanne job indeholder lovforslaget alene
eksempler på jobfunktioner, hvor der typisk er tale om fysisk nedslidning (f.eks.
en murer og en kassemedarbejder). F&P anbefaler, at vejledningen i forbindelse
med lovforslaget i lige så høj grad har fokus på job, hvor nedslidningen skyldes
andre årsager, herunder mentalt nedslidte personer.
25.11.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Lotte Katrine Ravn
Chefkonsulent, cand.polit.
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2017-00360
392860
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelseskravet
Kravet om 20-25 års beskæftigelse er en del af aftalen om seniorpension, der er
videreført fra de gældende regler om seniorførtidspension. Det virker meningsfor-
styrrende. Hvis 20 års forudgående beskæftigelse er nok, er ”-25” irrelevant. Hvis
der kan være forskellige situationer, hvor 20 år, henholdsvis 25 år, er relevant,
bør det fremgå af lovforslaget, hvori forskellene består.
F&P foreslår, at der bliver formuleret et mere præcist beskæftigelseskrav, og at
man af hensyn til retssikkerheden fastsætter klare og entydige regler om, hvordan
det skal dokumenteres.
Incitamenterne i ordningen
Bestemmelsen i §1,
nr. 13 2) ff. om ”… højst 15 timer om ugen i forhold til seneste
job” risikerer, efter F&P’s opfattelse, at medføre et stærkt disincitament for bor-
geren til sporskifte og beskæftigelse i en
anden
branche end den (oprindelige)
branche, i forhold til hvilken, arbejdsevnen er nedsat. Det er uhensigtsmæssigt
for både borgeren og samfundsøkonomien.
F&P opfordrer til, at ordningen løbende evalueres for at se på eventuelle uheldige
incitamenter i forhold til andre offentlige ydelser og i forhold til uhensigtsmæssige
incitamenter til sporskifte.
Data og deling af information
Data vedrørende tilkendelsen af seniorpension, som registreres af tilkendelses-
myndigheden, bør muliggøre en skelnen imellem tilkendelse af førtidspension og
tilkendelse af seniorpension. Dels af hensyn til overvågning og statistikproduktion,
dels af hensyn til pensions- og forsikringsselskabers mulighed for at skelne imel-
lem de to tilbagetrækningsformer.
Tilsyneladende er samtykkeordningen, hvor borgeren, som tilkendes offentlig før-
tidspension, kan give samtykke til, at hans eller hendes arbejdsmarkedspensions-
selskab orienteres om tilkendelsen, ikke omfattet af lovforslaget. F&P mener, at
samtykkeordningen bør udstrækkes til at omfatte tilkendelser af seniorpension,
og det bør være muligt for selskaberne at modtage information, som skelner imel-
lem de to tilbagetrækningsformer.
Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2017-00360
392860
Med venlig hilsen
Lotte Katrine Ravn
Side 2
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0038.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Att.: Charlotte Hvid Olavsgaard ([email protected])
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
[email protected]
Tlf. 39 77 80 00
25. november 2019
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af seniorpension)
Generelle bemærkninger
Gigtforeningen
hilser udvidelse af perso kredse ”til perso er, so har år eller i dre til
folkepensionsalderen, som har haft langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har en arbejdsevne på
ti er eller i dre” Be . . . . velko
e .
Gigtforeningen vil gerne rose regeringen og aftalepartierne for at lette ældre, nedslidtes muligheder for en
tidligere tilbagetrækning med indførelsen af Seniorpension.
Det er et skridt i den rigtige retning. Særligt lægger vi vægt på:
at vurderingen af arbejdsevnen skal foretages i forhold til seneste job uanset branche
at ”dette bet der, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede i dsatser. E perso , der er
edslidt so
urer, ka der ed ikke he vises til i stedet at arbejde f i butik.” Be . . . .
at fristen for kommunalbestyrelsens afgørelse om seniorpension på senest 6 mdr. efter tidspunktet
for ansøgning fastholdes.
Disse elementer bidrager til at begrænse mange borgeres oplevelse af at blive låst fast i årelange
afklaringsforløb, hvilket er en af Gigtforeningens mærkesager.
Særlige bemærkninger
I forlængelse af ovenstående appellerer vi til, at beskæftigelses-, sundheds- og ældreministrene i forbindelse
med de foreslåede bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler holder fokus på forenkling,
ubureaukratiske, let administrerbare regler, som er til at forstå, og som lever op til den ideale intention.
Dette gælder ikke mindst i forbindelse med forvaltningen af kravene til dokumentation. Både i forhold til
arbejdsevne og funktion, men også i forhold til dokumentationen af mangeårig tilknytning til
arbejdsmarkedet
–
herunder ikke mindst for selvstændige erhvervsdrivende.
Brevet er ligeledes sendt med kopi til Danske Patienter
Med venlig hilsen
Mette Bryde Lind
Direktør
Tlf. 39 77 80 36
[email protected]
1
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0039.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
E-mail:
[email protected], [email protected], [email protected]
og
[email protected]
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL +4 5 91 32 57 01
EMTH@HU MA NRIGHT S.DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 19/03026 -2
25. NOV EMBER 2019
HØRING OVER LOVFORSL AG L67 OM INDFØRELSE AF
SENIORPENSION
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 19.
november 2019 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger senest den 25. november 2019, kl. 12:00, til
høring over et lovforslag om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (indførelse af seniorpension). Lovforslaget blev
fremsat for Folketinget den 19. november 2019 som L 67.
Instituttet finder det kritisabelt, at forslaget er sendt i høring samtidig
med fremsættelsen for Folketinget.
Med lovforslaget indføres en adgang til at nedslidte kan gå på pension
op til seks år før folkepensionsalderen. Det vil sige en adgang for
personer, som sammenlagt har mindst 20-25 års beskæftigelse og en
varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer om ugen.
Instituttet har bemærkninger til de overgangsbestemmelser i forslaget,
som vedrører flygtninges adgang til seniorpension:
Efter lovforslagets § 23, stk. 6, opgøres bopælstid m.v. for ret til
seniorpension på samme måde som opgørelse af ret til førtidspension.
Det fremgår af bemærkningerne til § 23, stk. 6, (side 46), at der indføres
de samme betingelser for sidestilling af bopælstid for flygtninge, der
tilkendes seniorpension, som der gælder for sidestilling af bopælstid for
flygtninge, der tilkendes førtidspension.
Instituttet bemærker med henvisning til sit høringssvar vedr. udkast til
lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love
(skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension,
hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.),
1
at der med den
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social
pension og flere andre love (skærpede krav til optjening af folkepension
og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
af 3. januar 2018, tilgængelig her:
1
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0040.png
foreslåede § 23, stk. 6, sker en videreførelse af de skærpede
optjeningskrav for flygtninges adgang til at modtage seniorpension.
Instituttet har tidligere i høringssvar af 7. december 2010 og 7. juli 2015
vurderet
spørgs ålet o fore elighede
ed FN’s
Flygtningekonventions artikel 23 i relation til folkepension
(brøkpension). Instituttet kritiserede ved begge lejligheder, at
lovforslagene ikke indeholdt en vurdering af forslagets forhold til
menneskeretten.
2
I bemærkningerne til de tidligere lovforslag i 2010, 2015 og 2018 fandt
regeringen, at ændringerne var i overensstemmelse med
Flygtningekonventionen.
De daværende regeringer fandt, at det af
flygtningekonventionens bestemmelser ikke kunne udledes, at en flygtning
skal ligestilles med en dansk statsborger, der har opholdt sig her i landet
hele sit liv, og at afskaffelsen af adgangen for flygtninge til
at medregne bopælstid i hjemlandet indebar en ligestilling mellem
flygtninge og danske statsborgere.
Instituttet fandt derimod, at den foreslåede formelle ligestilling mellem
flygtninge og danske statsborgere samt andre udlændinge formentlig
måtte antages ikke at være i overensstemmelse med
Flygtningekonventionen og andre internationale
menneskerettighedskonventioner. Instituttet fremhævede imidlertid, at
spørgsmålet ikke kunne afklares endeligt, fordi der ikke findes
autoritative fortolkningsbidrag fra internationale domstole, fordi der
ikke forelå viden om, hvor mange danske statsborgere der efter ophold
i udlandet er afskåret fra at modtage fuld pension, og fordi der ikke
forelå viden om, hvordan andre lande behandler flygtninge i forhold til
egne statsborgere.
Instituttet gentager sin bemærkning fra tidligere høringssvar om, at
formålet med Flygtningekonventionens bestemmelser er at sikre, at
flygtninge reelt får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne
statsborgere. Bestemmelsen er udtryk for en pligt til
–
i lyset af
flygtninges særlige baggrund
–
at behandle flygtninge som egne
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/skaerpede-krav-optjening-
folkepension-foertidspension-hurtigere-udbetaling-tillaeg
2
Høringssvar vedr. lovforslag om indførelse af en integrationsydelse,
ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.,
harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension
samt genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og
børne- og ungeydelse for flygtninge m.v., tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/07_juli_15/84_b_i
ntegrationsydelse_og_genindfoerelse_af_optjeningsprincipper_for_boe
rneydelser_og_folkepension.pdf
2/3
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
borgere. Grundtanken i Flygtningekonventionen er, at flygtninge, der i
øvrigt opfylder betingelserne for at opnå asyl, skal have samme ret til
ydelser som landets statsborgere. Flygtninge adskiller sig fra
indvandrere og danske statsborgere, der frivilligt tager ophold i
udlandet, fordi flygtninge har været nødsaget til at flygte fra deres
hjemland.
Hvad angår det nu fremsatte lovforslag kan instituttet af tilsvarende
grunde ikke foretage den endelige vurdering af, om borgernes
rettigheder krænkes, da det må afklares ved nationale domstole med
efterfølgende adgang til international prøvelse ved blandt andet Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I den forbindelse bemærker instituttet, at i modsætning til de skærpede
regler for flygtninges ret til førtidspension i 2018, hvor udkastet blev
vurderet i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, indeholder
det fremsatte lovforslag ikke en sådan vurdering.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med Folketingets
videre behandling af lovforslagets § 23, stk. 6, tilvejebringer en
række nærmere oplysninger, således at forholdet til Danmarks
internationale forpligtelser kan vurderes af Folketinget på et
fyldestgørende grundlag.
Afslutningsvis skal instituttet bemærke, at der må forventes
i ter atio al kritik af forslaget i forhold til efterlevelse af FN’s
Flygt i geko ve tio . I
kritiserede FN’s
Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) således, at de foreslåede regler om
optjening af folkepension ikke tog tilstrækkeligt hensyn til den særlige
situation, som flygtninge står i. UNHCR fandt derfor, at de foreslåede
ændringer medførte forskelsbehandling i strid med forbuddet mod
diskrimination.
Der henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
journalnummer 19/07359.
Med venlig hilsen
Emilie Thage
JURIDISK R ÅDGIV ER
3/3
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0042.png
NOTAT
Høringssvar vedrørende lovforslag om seniorpension
Generelle bemærkninger
KL har den 19. november 2019 – parallelt med fremsættelsen for Folketinget
– modtaget lovforslag om seniorpension i høring med frist den 25. november
2019. Den sene høring, den uacceptabelt korte høringsfrist og det forhold, at
loven vil blive vedtaget få dage før dens ikrafttræden illustrerer en politisk
beslutningsproces, der hele vejen igennem har været uskøn og stærkt
kritisabel.
Med lovforslaget indføres seniorpension som en ordning, der midlertidigt –
indtil en central myndighed i statsligt regi er etableret – skal administreres af
kommunerne. Beslutningen om at placere ansvaret uden for kommunerne
hviler på et usagligt grundlag, og vil tilmed medføre betydelige
meromkostninger for samfundet og en forringet service for de nedslidte
borgere, ordningen er tænkt at skulle hjælpe.
Når det så alligevel er besluttet, at ansvaret skal placeres i statsligt regi, er
KL helt uforstående over for, at kommunerne pålægges at administrere
ordningen i en midlertidig periode. Det forudsætter, at kommunerne fagligt,
administrativt og ressourcemæssigt – og i øvrigt uden tid til at forberede sig
– skal indrette sig i forhold til en ny ordning. I den givne situation burde den
nye ordning udsættes, indtil den myndighed, der varigt skal administrere
den, er klar hertil. Det er således kun modvilligt, at kommunerne påtager sig
opgaven.
Da lovforslaget, hvormed seniorpensionen indføres, først vedtages ultimo
december og træder i kraft 1. januar 2020, vil det som nævnt oven for være
en udfordring for kommunerne at forberede sig fagligt, administrativt og
ressourcemæssigt på den nye opgave. Herudover er det problematisk, at
der på flere punkter af betydning for administrationen af ordningen skal
udstedets bekendtgørelser, som kommunen vil have endnu kortere tid til at
indrette sig på. Ligesom der må tages forbehold for, at eventuelle IT-
mæssige forudsætninger kan være på plads på tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
På baggrund af den korte høringsfrist har lovforslaget endnu ikke været
politisk behandlet i KL. Der tages derfor forbehold for de bemærkninger, som
den politiske behandling måtte give anledning til.
Dato: 19. november 2019
Sags ID: SAG-2019-02633
Dok. ID: 2840369
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3829
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
Bemærkninger til konkrete elementer i lovforslaget
Bindinger til klinisk funktion
Der fremgår af lovforslaget, jf. den foreslåede § 26 c, stk.2, at kommunerne
kun må anvende praktiserende læger samt sundhedskoordinatorer fra
Klinisk Funktion i forbindelse med rådgivning og indhentning af
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0043.png
NOTAT
lægeerklæringer. Kommunernes erfaring er, at der ofte er lange ventetider
på lægeerklæringer fra Klinisk Funktion, og at dette i sidste ende ender med
at forlænge sagerne unødigt til ugunst for de berørte borgere. Derfor foreslår
KL, at lægelige dokumenter kan indhentes fra andre relevante instanser, fx
behandlende speciallæge, psykiater, onkolog, reumatolog mv.
Konsekvensen af lange ventetider på lægeerklæringer risikerer at være, at
kommunerne kan få vanskeligt ved at leve op til forpligtelsen om at træffe
afgørelse senest 6 mdr. efter modtagelse af ansøgningen, jf. den foreslåede
§ 26 d, stk. 2.
Behandling i rehabiliteringsteam
Det fremstår uklart, om sagerne skal behandles på rehabiliteringsteam.
Dette bør præciseres. For så vidt at hensigten er, at rehabiliteringsteamet
skal behandle sagerne, henledes opmærksomheden på at det vil medføre et
stort pres på rehabiliteringsteams. Dette risikerer at betyde lange
sagsbehandlingstider, også for andre borgere, hvis sager behandles dér,
samt en øget udgift for kommunerne til afholdelse af rehabiliteringsmøder.
Faglig vurdering af arbejdsevne
KL noterer sig, at kommunerne på baggrund af helbredsmæssige
oplysninger set i forhold til seneste job af minimum 12 måneders varighed,
skal vurdere, om der er tale om en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen,
jf. den foreslåede § 26 c. Bestemmelsen efterlader et forholdsvist stort
fortolkningsrum, hvorfor det bliver afgørende for kommunernes
sagsbehandling med en tydelig vejledning med eksempler på dette punkt.
Ret til at få genoptaget sin sag
Kommunerne skal, jf. den foreslåede § 26 d, stk. 3, føre journal over sager,
hvori der gives afslag på seniorpension som følge af, at arbejdsevnen ikke
vurderes til at være 15 timer eller mindre. Begrundelsen herfor er
tilsyneladende, at det skal muliggøre genoptagelse af sagerne, når opgaven
overgår til en central myndighed i statsligt regi. Afslag på ansøgninger vil
allerede indebære, at borger får en ankevejledning og har mulighed for at
klage over afgørelsen. Det forekommer at være et uhensigtsmæssigt brug af
ressourcer at forpligte kommunerne på en sådan journalføring.
Dato: 19. november 2019
Sags ID: SAG-2019-02633
Dok. ID: 2840369
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3829
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
Bemærkninger til lovforslagets økonomiske konsekvenser
KL tager generelt forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget,
og imødeser en DUT-forhandling. KL har dog visse bemærkninger
vedrørende lovforslagets økonomiske konsekvenser.
For det første forventer KL, at kommunerne bliver økonomisk kompenseret
for den merudgift, som kommunerne pålægges. Dette både i forhold til
administrative udgifter, men også i forhold til en den kommunale andel af
udgiften til selve ydelsen.
KL bemærker, at den økonomiske kompensation bør ske krone til krone for
de afholdte udgifter. KL finder det ikke tilstrækkeligt, at udgifterne
indarbejdes i midtvejsvurderingen af overførselsskønnet for 2020 i
forbindelse med økonomiaftalen for 2021, da kompensationen i så fald vil
afhænge af en eventuel midtvejsregulering. Kommunerne skal kompenseres
for merudgiften, og forventer derfor at denne kompensation gives særskilt.
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0044.png
NOTAT
Dato: 19. november 2019
For det andet undrer det KL, at kommunernes administrative udgifter med
opgaven forventes at være faldende. Kompensationens størrelse kan ikke
vurderes, da der fortsat er stor usikkerhed om opgavens omfang, som det er
nævnt i øvrige afsnit i dette høringssvar.
Sags ID: SAG-2019-02633
Dok. ID: 2840369
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3829
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
Bemærkninger til forslaget om på et senere tidspunkt at placere
ansvaret for seniorpension i statsligt regi
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne kun har
opgaven i en begrænset periode, hvorefter opgaven overgår til en central
myndighed i statslig regi. Efter det oplyste påtænkes opgaven placeret i regi
af ATP.
En placering af ansvaret for seniorpensionsordningen i regi af ATP åbner for
det første en diskussion af, om myndighedsopgaver bredere set kan og bør
privatiseres, herunder også i tilfælde, hvor opgaverne forudsætter faglige og
individuelle skøn.
Det rører ved kernen af det system, vi har i Danmark, hvor afgørelser med
betydning for borgeren træffes af offentlige myndigheder, der er underlagt
dels et forvaltningsretligt kontrolsystem, der skaber gennemskuelighed og
retssikkerhed for borgeren, dels et politisk ansvar.
For det andet rejses der hermed et helt grundlæggende spørgsmål om,
hvordan opgaverne på de centrale velfærdsområder løses. Med en
privatisering – eller blot statsliggørelse – af disse opgaver, brydes med
tanken om, at velfærdsopgaverne løses tæt på borgeren med den
mulighed for tværfaglige løsninger, dialog, nærhed og ansvarliggørelse,
der ligger heri.
Målgruppen for seniorpension har ofte komplekse problemer, som håndteres
i andre kommunale forvaltninger. Her er helhedstænkning og samspil med
de øvrige kommunale forvaltningsområder en væsentlig forudsætning for at
kunne sikre den enkelte borger en værdig og perspektivrig sagsbehandling.
KL er bekymret for, at opgavens placering uden for kommunerne vil
begrænse mulighederne for at tænke helhed ind i den støtte og omsorg,
som ydes til den enkelte. Dermed er der ikke alene risiko for, at borgeren
oplever dårligere service i forhold til behandlingen af ansøgning om
seniorpension, men også afledt i eventuelle sager på andre områder, som
borgeren måtte have i kommunen.
I forlængelse heraf kan nævnes, at udskillelsen af seniorpension fra det
kommunale myndighedsansvar indebærer risiko for, at den statslige
myndighed tilkender seniorpension til personer, der ved en kommunal
sagsbehandling i stedet fx var blevet visiteret til fleksjobordningen.
KL undrer sig over den manglende hensyntagen til den samlede offentlige
økonomi i denne henseende. Samfundsøkonomisk vil det have stor gevinst
at placere opgaveansvaret for administrationen i kommunerne, som kender
størsteparten af de berørte borgere. Som konsekvens af en placering i
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0045.png
NOTAT
statsligt regi vil der derfor være tale om en bekostelig dobbelt
sagsbehandling.
KL vil grundlæggende være modstander af, at kommunerne, ved en
placering af ansvaret for seniorpensionsordningen uden for kommunerne, får
et økonomisk ansvar relateret til ydelsen. Udgifterne til ydelsen bør følge
den myndighed, som har bevillingsansvaret.
Dato: 19. november 2019
Sags ID: SAG-2019-02633
Dok. ID: 2840369
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3829
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Laila Kildesgaard
Henrik Thomassen
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0046.png
København, d. 25. november 2019
Høringssvar fra Kvinderådet
Kvinderådet har et par generelle bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af seniorpension).
Vi vil gøre opmærksom på, at forhold, der handler om arbejdstid, arbejdsmarkedstilknytning og pension typisk
påvirker mænd og kvinder forskelligt. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt i udformningen af
seniorpensionen såvel som øvrige modeller for tidlig tilbagetrækning for nedslidte.
Det fremgår af bemærkningerne, at fuldt indfaset vil der være ca. 17. 200 personer i seniorpensions-ordningen i
2025.
Det fremgår ikke, hvordan dette fordeler sig på køn?
Ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning forstås 20-25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig
arbejdstid på mindst 27 timer opgøres som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse kan omregnes
forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse. Her gør vi opmærksom på, at det er vigtigt at tage hensyn til mænds
og kvinders forskellige brug af barselsorlov og overvægten af kvinder med deltidsarbejde, samt de andre
forskelle i mænds og kvinders liv, der kan spille ind på arbejdsmarkedsdeltagelsen.
Endelig er det vigtigt at tage hensyn til, at mænds og kvinders pensionsforhold generelt er forskellige (mænd har
eksempelvis i langt højere grad end kvinder private pensioner), således at de nye regler i deres samspil med
eksisterende pensioner kommer til at virke ens for mænd og kvinder. Jf. Ligestillingsloven skal offentlige
myndigheder indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Med venlig hilsen
Lise Johansen
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: [email protected]
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0047.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpension)
Lederne har den 19. november 2019 modtaget lovforslag om indførelse
af seniorpension i høring.
Lovforslaget udmønter en del af Aftale om ret til seniorpension for ned-
slidte. Med forslaget indføres seniorpension, som er en ny og mere lem-
pelig, helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for seniorer med langva-
rig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Lederne kan støtte, at der indføres seniorpension, som erstatter den nu-
værende seniorførtidspension, der ikke har fungeret efter hensigten.
Med indførelsen af seniorpension sikres der bedre og rimelige mulighe-
der for, at nedslidte
–
uanset branche eller anden baggrund - kan forlade
arbejdsmarkedet i værdighed og i økonomisk tryghed.
Lederne har notereret sig, at der i lovforslaget er lagt op til, at det er
kommunerne, der skal træffe afgørelse om seniorpension. Lederne skal
hertil bemærke, at man har en klar forventning om, at det kun er i en kor-
tere overgangsperiode, at det er kommunerne, der træffer afgørelse om
seniorpension. Lederne forventer, at afgørelser om seniorpension efter
en overgangsperiode, overgår til en statslig myndighed.
Både i overgangperioden, hvor kommunerne træffer afgørelse, og når
afgørelser om seniorpension overgår til en statslig myndighed, er det af-
gørende, at ordningen indrettes således, at sagsbehandlingen ikke bliver
tung og bureaukratisk. Det er vigtigt, at ordningen indrettes således, at
der hurtigt kan træffes afgørelse om ret til seniorpension.
Med venlig hilsen
København
den 25. november 2019
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
Kim Møller Laursen
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0048.png
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0049.png
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0050.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
25.11.19
Høring over udkast til lovforslag om indførelse af social pension
Psykiatrifonden skal, trods den korte frist, takke for muligheden for at kommentere
udkastet.
Der ikke er gjort noget forsøg på at definere ”nedslidte” bortset fra, hvad den enkelte
selv måtte lægge i begrebet. Det fremgår dog tydeligt, at der først og fremmest er
tænkt på mennesker, som er blevet fysisk skadede af en langvarig fysisk belastende
indsats på arbejdsmarkedet.
Det anerkendes, at psykisk nedslidning ikke er eksplicit undtaget, og at psykisk skade
forbigående er nævnt. Alligevel savner Psykiatrifonden, at psykisk nedslidte i højere
grad eksplicit nævnes som ligeberettigede til pension som modvægt til den
underforståede massive optagethed af fysisk nedslidning.
Det er velkendt, at det på området for tilkendelse af førtidig pension har været
tiltagende vanskeligt at opnå denne rettighed på baggrund psykisk begrundet nedsat
arbejdsevne. Psykiatrifonden frygter, at denne forskelsbehandling også vil vise sig på,
det her omhandlede område.
Psykiatrifonden stiller sig gerne til rådighed for et evt. arbejde mhp. nærmere at
formulere lige rettigheder for mennesker, som er psykisk nedslidte.
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV
3929 3909
[email protected]
CVR 1917 4883
Bank 3001 7950741613
De venligste hilsner
Per Vendsborg
Overlæge
Psykiatrifonden
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0051.png
Charlotte Hvid Olavsgaard
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
22. november 2019 13:10
Marianne Jansteen Eskesen; Mette Pedersen; Charlotte Hvid Olavsgaard; Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering
SV: Høring vedr. lovforslag - frist 25. november 2019 kl. 12.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 19. november sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension og forskellige andre lov i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Ledelsessekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Fra:
Charlotte Hvid Olavsgaard <[email protected]>
Sendt:
19. november 2019 13:27
Til:
[email protected];
Ankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
Udbetaling Danmark,
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Kristian Bak <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Datatilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Info - Frivilligrådet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
KL, <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen <[email protected]>; Rådet for Socialt
Udsatte <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
1
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0052.png
Cc:
Mette Pedersen <[email protected]>; Marianne Jansteen Eskesen <[email protected]>
Emne:
Høring vedr. lovforslag - frist 25. november 2019 kl. 12.
Til høringsparterne
Modtag venligst den vedhæftede høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af seniorpension).
Bemærk den korte høringsfrist til mandag den 25. november 2019 kl. 12.
Venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Kontoret for Sociale Ydelser
T 72 21 76 73 | [email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A | 2300 København S
T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72A | 2300 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
2
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0053.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
HØRINGSSVAR
Dato: 27. november 2019
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og for-
skellige andre love (Indførelse af seniorpension)
Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter sit høringssvar. Rådet skal indledningsvist bekla-
ge, at høringen ikke er blevet fremsendt til Rådet som høringspart. Dette er også grunden til, at
Rådet desværre ikke har været i stand til at overholde høringsfristen, hvilket er særlig problematisk,
idet forslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen for Folketinget. Rådet finder dette sær-
deles kritisabelt, særligt henset til at lovforslaget vedrører pensionsområdet, hvor der gælder helt
særlige og endvidere temmelig komplicerede regler for flygtninge og indvandrere i Danmark. Med
forslaget indføres den nye seniorpension som erstatning for den tidligere seniorførtidspension. Rådet
har ingen indvendinger imod selve forslaget om at erstatte seniorførtidspensionen med seniorpensi-
on.
D
,
”. D
”A
”P
,
ø
,
,
”
2019,
ø
s-
pension frem til folkepensionsalderen. Ydelsen på førtidspensionsniveau sikrer et fornuftigt forsørgel-
ses
omfattet af de skærpede optjeningsregler for førtidspension, der blev ved L442 af 8. maj 2018.
Loven indebar blandt andet en skærpelse af optjeningskravet for ret til førtidspension. Rådet har i
tidligere høringssvar udtrykt bekymring for, at reglerne får alvorlige konsekvenser for gruppen af
flygtninge, idet man ved at tildele flygtningene brøkdelspension vil skabe en gruppe af meget dårligt
stillede borgere, der tilmed ikke har mulighed for at indrette sig eller afhjælpe situationen. Rådet
sætter i lighed med hvad vi gjorde i 2017, spørgsmålstegn ved, hvorvidt de nye regler skaber en
reel ligestilling, eller om de i realiteten diskriminerer flygtninge. Rådet henviser i den forbindelse til
vores høringssvar af 22. december 2017, ligesom vi henset til den korte høringsfrist for nærværen-
de udkast til lovforslag skal henvise til høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0054.png
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N
[email protected]
www.sosracisme.dk
Høringssvar fra SOS Racisme vedr. seniorpension
D. 25. november 2019
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
att.
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
SOS Racisme har ikke fået sendt det aktuelle lovforslaget i høring: Lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpension), svarfrist 25. november 2019 kl. 12.
Vi er blevet gjort opmærksom på lovforslaget fra Institut for Menneskerettigheder, da vi ikke stod på
høringslisten, men har således kun haft få dage til at undersøge det i.
Vi vil fremover bede om at få lovforslag der omtaler udlændinge tilsendt til høring.
Under alle omstændigheder er høringsfristen urimelig kort og langt under de 4 uger, den normalt bør
være.
SOS Racisme har følgende bemærkninger:
1. Definition af hvornår seniorpension kan komme på tale:
Selve lovteksten, der definerer muligheden for seniorpension i §26 a, er svær at forstå, ulogisk og vist
nok sprogligt ikke helt korrekt.
Hvad menes der egentlig med, at arbejdsevnen er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen ”i forhold til
seneste job”? Vil det ikke være mere korrekt og lettere forståeligt at skrive:
Enten: ”personens arbejdsevne er varigt nedsat til højt 15 timer om ugen”.
Eller: ”personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen, medens personen før har
kunnet arbejde mere end 15 timer om ugen.”
Begrundelse: Ved nedslidning kan nedsættelsen af arbejdsevnen manifestere sig gradvist. Derfor er det
mærkeligt at referere til seneste job i denne vurdering, da arbejdsevnen reelt kan have været nedsat dér
som følge af fx: slidgigt og smerter, træthed, udbrændthed, koncentrationsbesvær, søvnløshed, eller
begyndende nedsatte kognitive evner og nedsat fleksibilitet. Arbejdstageren har måske forsøgt at bruge
al sin energi på at slå til i jobbet for at bevare det, eller kan være gået gradvist ned i arbejde.
2. Ligestilling i forhold til udlændinge:
Teksten i lovforslaget er meget tung og med rigtig mange henvisninger til diverse paragraffer, som ikke
er til at gennemskue i ”Bemærkninger til lovforslaget”.
Vedr. opholdskrav for at få fuld pension til seniorpension, førtidspension såvel som folkepension er
SOS Racisme principielt imod det, når det gælder flygtninge, der jo skal behandles på lige fod med
indfødte danskere.
For personer med udenlandsk baggrund, kan det være vanskeligt eller umuligt at dokumentere, hvor
man har boet, de seneste 40 år, selv de seneste ti år kan være umulige at dokumentere, hvilket er en af
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
grundene til at Beskæftigelsesministeren har ønsket at opholdskravet forsvinder hvad angår
dagpengeydelser. Det afstedkommer både uretfærdighed og et stort arbejdspres, manglende
dagpengeudbetalinger for lønmodtagerne og en stor arbejdsbyrde for A-kasserne.
Når det gælder dokumentation af beskæftigelse er det særlig vanskeligt for borgere af udenlandsk
herkomst at dokumentere dette igennem de seneste 30 - 40 år.
Ofte har man ikke fortsat ansættelsespapirer fra alle ansættelser, og i mange tilfælde kan virksomheder
være nedlagt, og vil ikke kunne udlevere en sådan dokumentation. Har man været selvstændig, er det
heller ikke altid man vil kunne dokumentere dette.
I mange fattige lande, kan arbejdet have været udokumenteret, fx som gadesælger, landmand, som
ansat hos en landmand, kvæghyrde, eller i en mindre butik eller andet mindre foretagende.
Endnu større vil vanskelighederne være med dokumentation af beskæftigelse og
arbejdsmarkedstilknytning i udlandet.
Derfor kan forslaget komme til at stille udlændinge ringere i flere henseender:
1. De fleste udlændinge kan kun få en brøkpension. Kun udlændinge fra velfungerende lande, og som
har arbejdet i det offentlige eller hos virksomheder, der fortsat findes, vil kunne supplere den nedsatte
pension med pension fra oprindelseslandet, med mindre de har sørget for at medbringe andne
dokumentation.
2. De fleste har ikke mulighed for at dokumentere arbejdet i andre lande. Flygtninge vil muligvis kunne
bringe familie i hjemlandet i fare, hvis de spørger om dokumentation.
3. Flygtninge vil kun have haft mulighed for lønarbejde efter de har fået opholdstilladelse i Danmark,
hvilket kan tage flere år, ligesom de vil have svært ved at komme i arbejde indtil de taler godt på
dansk.
4. Når seniorførtidspensionen bortfalder, vil denne gruppe efter alt at dømme stå ringere end før.
Konklusion:
Flygtninge:
SOS Racisme mener, at hvis seniorpensionen gennemføres, skal det gøres på en måde, så flygtninge
ligestilles med danske statsborgere, dog således at de ikke behøver at opfylde
dokumentationskravene
til ophold.
Hvis de alligevel skal dokumentere opholdstiden, bør den regnes fra ankomsten til
Danmark.
Desuden mener vi, at
dokumentationskravene for den del af den langvarige
arbejdsmarkedstilknytning,
der har fundet sted i udlandet eller oprindelseslandet skal slækkes, så det
vil være nok at underskrive en tro- og-love-erklæring herom. Desuden at opholdskravet udgår. Hvis
det ikke udgår, bør opholdstiden regnes fra den dag, de ankommer til Danmark.
Andre af udenlandsk herkomst:
Det vil være umuligt for mange at dokumentere ophold og arbejde i deres oprindelsesland, og i tænker,
at man også her bør nøjes med en tro- og love-erklæring. Brøkpensionen i sig selv er uretfærdig for
dem, der ikke kan supplere den med pension fra hjemlandet.
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme
Anne Nielsen
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0056.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected], [email protected], [email protected]
og
[email protected]
25. november 2019 • ASD
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Indførelse af seniorpension)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med lovforslaget om
indførelse af seniorpension.
Ældre Sagen bakker op om aftalen om seniorpension og vil derfor gerne udtrykke sin tilfredshed
med, at regeringen er tiltrådt forliget og viderefører aftalen om seniorpension.
Ældre Sagen finder det vigtigt, at borgere har muligheden for at søge om seniorpension allerede fra
1. januar 2020. Derfor er Ældre Sagen tilfreds med, at dette nu bliver muligt med lovsforslaget.
Det er dog afgørende for Ældre Sagen, at det fremgår direkte af lovforslaget, hvornår opgaven med at
træffe afgørelse om seniorpension senest skal overgå fra kommunerne til en central myndighed i
statsligt regi, da der alene er tale om en midlertidig løsning. Ældre Sagen finder, at dette senest bør
ske senest pr. 1. januar 2021.
Ældre Sagen foreslår ydermere, at borgere, som får afslag på seniorpension, fordi de ikke opfylder
seniorpensionens krav til nedsættelse af arbejdsevnen, får ret til at få bevilget et fleksjob, hvis de i
øvrigt lever op til kriterierne for fleksjob. Arbejdsevnen skal dog udelukkende vurderes i forhold til
borgerens tidligere erhverv og uden, at der skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser med
henblik på at udvikle arbejdsevnen.
Forslaget vil give seniorer, som har haft langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, mulighed for at
bruge deres resterende arbejdsevne i et fleksjob uden, at de skal igennem arbejdsprøvning som fx
ressourceforløb først.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0057.png
Notat
25. november 2019
Side 1 af 3
Til
Til
Kopi til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Orientering
Mette Pedersen, Marianne Jansteen Eskesen,
Charlotte Hvid Olavsgaard
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Fagligt sekretariat
Aarhus Kommune
Høringsbidrag til lov om indførelse af seniorpension
Nedenstående bemærkninger vedrører lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpension)
Rehabiliteringsteamets rolle
§ 26 c.
Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om seniorpensi-
on kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den klini-
ske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
ministeren for sundhed og ældre nærmere regler om samarbejdet
mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering i sager om seniorpension.
Faglig service
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 41 86 43 40
Direkte e-mail:
[email protected]
Sag: 19/083369-5
Sagsbehandler:
Kirstine Thalund Eriksen
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
”der er tale om en regel,
der i dag gælder for behandling af sager om førtidspension, og som skal
videreføres i den nye ordning”.
Bemærkninger:
Aarhus Kommune har noteret, at der i lovforslaget § 26 c, stk. 2. henvises til
§§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen, og ikke som i § 19, stk. 3 i lov om social pension til §§ 13-15 i lov om
organisering og understøttelse.
Aarhus Kommune finder, at der er behov for en præcisering af, hvordan
samarbejdet mellem kommunen og regionen skal foregå i praksis, herunder
en angivelse af rehabiliteringsteamets eventuelle rolle i sager vedr. senior-
pension. Aarhus Kommune er usikker på, om undladelsen af henvisningen til
§ 14 i lov om organisering og understøttelse skal forstås således, at sager
vedr. seniorpension skal gå udenom rehabiliteringsteamet? I givet fald under
hvilke rammer skal samarbejdet med regionen da foregår?
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0058.png
Hvis det er korrekt forstået, at sager vedr. seniorpension skal gå udenom
rehabiliteringsteamet, hvorledes skal henvisningen til § 15 i lov om organise-
ring og understøttelse da forstås? Og er det i givet fald en forglemmelse, at
der ikke er indsat en henvisning til seniorpension i denne paragraf på lige
fod med sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob osv.
Dokumentation for arbejdsevne
§ 26 c. Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af seniorpension
skal bestå af:
1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejds-
markedet.
2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner personen har udført i seneste
job.
3) Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i sene-
ste job.
4) Den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne an-
ses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste
job.
25. november 2019
Side 2 af 3
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der skal foreligge doku-
mentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job, som ty-
pisk vil være i form af lægeerklæringer, hvor personens helbredsmæssige
udfordringer og funktionsevne beskrives. Det fremgår endvidere, at der ved
vurderingen af borgerens arbejdsevne skal tages udgangspunkt i de oplys-
ninger, der allerede foreligger, fx lægeerklæringer og -attester samt anden
dokumentation for helbredsmæssige begrænsninger.
Hvis der ikke foreligger nogen helbredsmæssig dokumentation, eller den
foreliggende dokumentation ikke er tilstrækkelig til, at der kan foretages en
konkret og fyldestgørende vurdering af arbejdsevnen i forhold til seneste job,
skal kommunen indhente de nødvendige og helbredsmæssige oplysninger
via ansøgeres egen læge eller klinisk funktion.
Bemærkninger:
Aarhus Kommune har noteret, at det med lovforslaget ønskes, at kommu-
nens vurdering af arbejdsevnen primært skal ske på baggrund af helbreds-
mæssige oplysninger. Kommunen ønsker i den forbindelse, at det præcise-
res med hvilken vægt den lægelige dokumentation indgår? Herunder om
kommunen reelt har et selvstændigt skøn i forhold til arbejdsevnen, hvis det
fx i en lægeerklæring er fastslået, at borgerens arbejdsevne er under 15
timer om ugen, eller om oplysningerne i lægeattesten alene skal lægges til
grund for kommunens afgørelse?
Rent praktisk ser Aarhus Kommune endvidere det gerne præciseret, om der
til brug for behandlingen af seniorpension skal indhentes en særlig lægeat-
 L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2115227_0059.png
test, eller om LÆ 265 skal benyttes? Samt om det forventes at kommunen
afholder eventuelle udgifter hertil?
Dokumentation for langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
§ 26 c. Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af seniorpension
skal bestå af:
1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejds-
markedet.
25. november 2019
Side 3 af 3
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at reglerne for vurdering af
opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet skal svar til
det krav om langvarig tilknytning, der i dag gælder for at kunne søge om
førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. § 17, stk. 3, i lov om
social pension
Bemærkninger:
Kommunen oplever ofte i sager om seniorførtidspension efter gældende
regler udfordringer i forhold til dokumentationen for selvstændig erhvervs-
drivendes langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen finder der-
for, at der er behov for en beskrivelse af og retningslinjer for, hvordan kom-
munen skal forhold sig til de oplysninger, som kommunen indhenter fra ATP.
Som eksempel kan nævnes selvstændig erhvervsdrivende, som har haft
egen virksomhed i 20-25 år, men hvor indtægten opgjort på årsbasis svarer
til 100.000 kr. eller derunder. Hvis omsætningen i virksomheden har været
lav, skal denne så omregnes til svarende antal arbejdstimer på baggrund af
mindstelønnen, eller lægges det til grund at borgeren, som det er oplyst i tro-
og love erklæringen, har arbejdet fuldtid men for en timeløn, ligger langt
under mindstelønnen.