L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 67 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat til L 67 forslag til lov om æn-

dring af lov om social pension og forskellige

andre love (Indførelse af seniorpension)

27. november 2019

J.nr. 19/07359

SYD

1. Indledning

Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2019 og har været i høring i perioden

19.

–

25. november 2019. Lovforslaget blev lagt på Høringsportalen den 19. no-

vember 2019.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Bedre Psykiatri,

Beskæftigelsesrådet (hvor følgende er medlem: Dansk Arbejdsgiverforening,

Akademikernes Centralorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommu-

nernes Landsforening, Lederne, Danske Regioner og Danske Handicaporganisatio-

ner), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fag-

forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske

Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsu-

lentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fi-

nansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af So-

cial-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvalt-

ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautori-

serede Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut

for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommuner-

nes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LAP - Landsforeningen af

nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psy-

kiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,

SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Dan-

mark og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Akademikerne (AC), Ankestyrelsen (AST), Arbejdsmarkedets Tillægspension og

Udbetaling Danmark (ATP/UDK), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske

Handikaporganisationer (DH), Dansk Magisterforening (DM), Danske Patienter,

Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske Seniorer, Datatilsynet, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), For-

eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut

for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Forsikring og Pen-

sion (F&P), Lederne, Lægeforeningen, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Ældre Sa-

gen.

Herudover er der modtaget høringssvar fra:

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Gigtforeningen, Kvinderådet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS Racisme og Aar-

hus Kommune.

De modtagne høringssvar vedlægges.

KL oplyser, at lovforslaget ikke har været politisk behandlet i KL på grund af den

korte høringsfrist og tager forbehold for de bemærkninger, som en politisk behand-

ling i KL måtte give anledning til.

Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Rigsrevisionen.

Det bemærkes, at Foreningen af Statsforvaltningsdirektører og Foreningen af Stats-

forvaltningsjurister ved en fejl fremgår af høringslisten. Disse er ikke blevet hørt,

da statsforvaltningen er blevet nedlagt og foreningerne er ophørt.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Overordnet om seniorpension

AC, DA, DH, DM, Danske Patienter, Danske Seniorer, DS, AT F&P, FSD, Gigt-

foreningen, Lederne og Ældre Sagen er overordnede tilfredse med indførelsen af

seniorpension.

2.2. Lovproces og tidsfrister

DS, FH, Institut for Menneskerettigheder, KL, Psykiatrifonden, Lægeforeningen,

Rådet for Etniske Minoriteter og SOS Racisme kritiserer den korte høringsfrist fra

19. til 25. november 2019 kl. 12. Rådet for Etniske Minoriteter og SOS Racisme

bemærker desuden, at de ikke har været på høringslisten.

DS, F&P og KL kritiserer, at der er mindre end to uger inkl. jul og nytår til at im-

plementere seniorpension i kommunerne.

Datatilsynet bemærker, at Datatilsynet skulle havde været anmodet om en udtalelse

inden lovforslaget blev fremsat, og at tilsynet skulle have haft rimelig tid til at af-

give udtalelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forligskredsen blev den 11. november 2019 enige om, at fremsætte lovforslag om

indførelse af seniorpension hurtigst muligt med henblik på vedtagelse inden årets

udgang, således at borgerne kan søge om seniorpension fra den 1. januar 2020,

hvor det midlertidigt er kommunerne, der varetager administrationen . Derfor har

det ikke været muligt, at sende et udkast til lovforslag i høring forud for fremsættel-

sen den 19. november 2019. For forligskredsen har det været vigtigt, at ordningen

kan træde i kraft den 1. januar 2020, og det har derfor været nødvendigt at dispen-

sere fra en række af de almindelige procedurer.

Datatilsynet mener, at der i lovforslaget i højere grad skulle være beskrevet forhol-

det til databeskyttelsesreglerne.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget indføres en ordning, hvor der vil blive behandlet fortrolige og føl-

somme oplysninger om borgere, der ansøger om seniorpension. Kommunerne og

Udbetaling Danmark behandler i dag tilsvarende oplysninger om borgere, der an-

søger om førtidspension.

3. Administration af ordningen

3.1. Den midlertidige ordning, hvor kommunerne træffer afgø-

relse

Danske Seniorer bemærker, at det er betænkeligt, at loven skal træde i kraft 1. ja-

nuar 2020, før den centrale myndighed er på plads. De forventer, at den centrale

myndighed kommer til at fungere allerede tidligt i 2020.

AC, DM, Danske Seniorer, og Lederne mener, at den midlertidige ordning, hvor

det er kommunerne, der træffer afgørelse om seniorpension, hurtigst muligt skal

overgå til en central statslig myndighed.

AC, DM og Ældre Sagen mener, at den nye myndighed bør være etableret senest

den 1. januar 2021.

DS og FH foreslår, at det ved ændringsforslag præciseres, at interim-perioden med

kommunerne som myndighed afsluttes efter 9 og højst 12 måneder, at der undersø-

ges andre muligheder for løsningen af myndighedsopgaven end ved en statslig

myndighed, og at der indskrives ny paragraf i loven, der forpligter regeringen til at

fremsætte ændringsforslag i interim-perioden, som indeholder endelig løsning på

myndighedsspørgsmålet.

DA støtter, at kommunerne ikke får opgaven med tilkendelse af seniorpension.

Baggrunden er de alt for store variationer i de kommunale tilkendelser af førtids-

pension.

DS og FH finder det meget utilfredsstillende, at der endnu ikke er blevet udarbejdet

en analyse af, hvordan administrationen af ordningen kan være ensartet og fortages

uafhængigt af økonomiske hensyn. DS opstiller en række punkter, som de mener

bør indgå i analysen.

FH mener, at uklarhederne om den kommende myndighed skal afklares gennem

Folketingets 1.-3. behandling af lovforslaget.

KL er bekymret for, at opgavens placering uden for kommunerne vil begrænse mu-

lighederne for at tænke helhed ind i den støtte og omsorg, som ydes til den enkelte.

Borgeren vil bl.a. kunne opleve dårligere service. En udskillelse af seniorpension

fra det kommunale myndighedsansvar indebærer risiko for, at den statslige myn-

dighed tilkender seniorpension til personer, som ved en kommunal behandling var

blevet visiteret til fleksjob.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danske Patienter udtrykker bekymring for, om borgerne kan opleve det som forvir-

rende, at sager om social pension som udgangspunkt behandles af kommunerne,

mens seniorpension efter overgangsperioden skal behandles i statsligt regi.

KL anfører, at beslutningen om at placere ansvaret uden for kommunerne hviler på

et usagligt grundlag og vil tilmed medføre betydelige meromkostninger for sam-

fundet og en forringet service for de nedslidte borgere, som ordningen er tænkt at

skulle hjælpe.

KL påtager sig kun modvilligt opgaven med seniorpension og er helt uforstående

over for, at kommunerne pålægges at administrere ordningen i en midlertidig peri-

ode.

KL nævner, at det vil være en udfordring for kommunerne at forberede sig fagligt,

administrativt og ressourcemæssigt på den nye ordning, som først vedtages ultimo

december og træder i kraft 1. januar 2020.

KL oplyser, at det er problematisk, at der på flere punkter af betydning for admini-

strationen af ordningen skal udstedes bekendtgørelser, som kommunen vil have

endnu kortere tid til at indrette sig på. KL tager desuden forbehold for, at eventu-

elle IT-mæssige forudsætninger kan være på plads på tidspunktet for lovens ikraft-

træden.

FSD finder det hensigtsmæssigt, at det er kommunerne, der varetager tildelingen af

seniorpension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forligskredsen er enige om, at tilkendelsen af seniorpension skal placeres i en cen-

tral myndighed i statslig regi, og at det derfor ikke er nødvendigt at foretage den

analyse, der er nævnt i Aftale om ret til seniorpension for nedslidte. Det er et cen-

tralt punkt i aftalen, at der bør være en ensartet administration på tværs af landet,

og at retten til seniorpension ikke skal afhænge af geografi og bopæl.

Det fremgår af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at ordningen skal

træde i kraft 1. januar 2020, hvilket har været vigtigt for forligskredsen af hensyn

til borgerne. Forligskredsen er derfor enige om, at ordningen skal træde i kraft,

selvom det ikke har været muligt at etablere en ny myndighed pr. 1. januar 2020.

Forligskredsen er enige om, at kommunerne skal varetage opgaven fra 1. januar

2020 og frem til den nye myndighed er etableret.

3.2 Tilkendegivelser vedrørende den fremtidige administration af

ordningen

DS og FH lægger afgørende vægt på, at målgruppen for seniorpension sikres mu-

lighed for at medvirke ved behandlingen af deres sag, samt at der ydes helhedsori-

enteret vejledning og rådgivning. Dette skal fastholdes ved overdragelsen til en

ikke-kommunal opgaveløser.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FH foreslår, at udvalgte a-kasser tilføres myndighedsopgaven, uanset om borgeren,

der ansøger, er medlem af en a-kasse eller ej.

KL angiver, at en placering af ansvaret for seniorpensionsordningen i regi af ATP

åbner for en diskussion af, om myndighedsopgaver bredere set kan og bør privati-

seres eller statsliggøres. Det vil bryde med tanken om, at velfærdsopgaver løses tæt

på borgeren.

KL undrer sig over den manglende hensyntagen til den samlede offentlige øko-

nomi. Samfundsøkonomisk vil det have stor gevinst at placere opgaveansvaret for

administrationen i kommunerne, som kender størsteparten af de berørte borgere.

Placering i statsligt regi vil, jf. KL, medføre bekostelig dobbelt sagsbehandling.

DS og FH foreslår, at det indgår i regeringens overvejelser at lade de socialmedi-

cinske centre i regionerne overtage og varetage de helbredsmæssige udredninger og

arbejdsevnevurderinger af borgerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at arbejdet med at etablere en ny myndighed til at va-

retage opgaven med tilkendelse af seniorpension fortsætter, og at myndigheden

skal etableres så hurtigt som muligt. Etablering af den nye myndighed er ikke en

del af dette lovforslag. Beskæftigelsesministeriet har dog noteret sig de indkomne

synspunkter, og de vil blive taget med i det videre arbejde.

4. Tilkendelseskriterier

4.1. Alder

DH opfordrer til en generel diskussion om hele tilbagetrækningsområdet for alle og

ikke kun de med under seks år til pensionsalderen.

DS og FH mener, det er en mangel ved lovforslaget, at det alene omfatter personer

med op til 6 år til pensionsalderen, og at de fx 58-60 årige ikke hjælpes.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget udmønter seniorpensionsordningen, som er en del af Aftale om ret til

seniorpension for nedslidte. I aftalen er der eksplicit taget stilling til, at det skal

være en betingelse for ret til seniorpension, at personen har 6 år eller mindre til

den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Dette er således lagt til grund i lov-

forslaget. Personer med mere end 6 år til folkepensionsalderen har, hvis deres ar-

bejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i forhold til hele arbejdsmarkedet, mulig-

hed for at blive visiteret til fleksjobordningen eller få tilkendt førtidspension.

4.2. Langvarig tilknytning

DH er ærgerlig over kravet om 20-25 års erfaring på arbejdsmarkedet, som de me-

ner betyder, at mange med handicap ikke får gavn af ordningen.

DA opfordrer til, at det skal fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at reglerne

om omfang og karakter af dokumentation af krav om tilknytning til arbejdsmarke-

det ikke bliver administrativt belastende for virksomhederne.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DS, FH og F&P foreslår, at langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet defineres

mere præcist og forståeligt.

DS og FH foreslår, at det ved udvalgsbehandlingen tydeligt kommer til at fremgå,

at der ved tilknytning til arbejdsmarkedet forstås alle former for personlig beskæfti-

gelse.

DS og FH peger på, at timelønnede ikke får registreret ATP, når der afholdes ferie,

og at perioder med sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge m.v. også bør medreg-

nes i arbejdsmarkedstilknytningen.

Aarhus Kommune finder behov for, at der laves en beskrivelse af og retningslinjer

for, hvordan kommunen skal forholde sig til de oplysninger, som kommunen ind-

henter fra ATP.

DS ønsker præciseret, om der fortsat skal være en aktuel tilknytning til arbejdsmar-

kedet, eller om det alene er et krav, at tilknytningen har været langvarig.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Ret til seniorpension er ikke betinget af en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

I Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, er det forudsat, at de regler der i dag

gælder om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet for adgangen til førtidspen-

sion efter reglerne om seniorførtidspension, skal gælde uændret for seniorpensi-

onsordningen.

Ansættelse i fleksjob tæller som fuldtidsbeskæftigelse uanset arbejdstiden, og der-

for har ansatte i fleksjob, herunder mennesker med handicap, også mulighed for at

opfylde kravet om langvarig beskæftigelse.

4.3. Seneste job

AST og FSD bemærker, at kravet om dokumentation af ressourcer og udfordringer

i seneste job kan være vanskelig, hvis den seneste ansættelse ligger flere år tilbage i

tid, da der ikke er et krav om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

DA og F&P støtter ikke, at vurderingen af arbejdsevnen alene skal foretages ud fra

borgerens seneste job, da det mindsker incitamentet til sporskifte, og da det danske

arbejdsmarked er i dag præget af en meget stor fleksibilitet både mellem brancher

og mellem jobfunktioner inden for brancher.

DS og FH foreslår, at definitionen af seneste job præciseres.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at arbejdsevnen skal

vurderes i forhold til seneste job uanset branche, hvilket er afspejlet i lovforslaget.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det har været vigtigt for forligskredsen, at en ansøger af seniorpension udeluk-

kende får vurderet sin arbejdsevne i forhold til seneste job og ikke bredt i forhold

til hele arbejdsmarkedet.

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 13, at det seneste

job, er det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som ansøgeren senest har haft.

Ved job forstås lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervs-

drivende og ansættelse i fleksjob m.v. Det betyder, at borgerens arbejdsevne skal

vurderes efter det job, som borgeren senest har været i stand til at varetage i en

længere periode. Definitionen er valgt således, for at den ikke modvirker, at perso-

ner, der er nedslidte i en branche, forsøger at finde et andet job. Definitionen skal

samtidig sikre, at der ikke bliver skabt incitamenter til, at personer, der ikke er

nedslidte i deres aktuelle job, sent i livet skifter kortvarigt til en meget belastende

branche med henblik på at få deres arbejdsevne vurderet efter et mere nedslidende

job.

4.4. Varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer om ugen i for-

hold til seneste job

For Lægeforeningen er det afgørende, at læger ikke skal tage stilling til tildeling af

seniorpension, og de understreger, at det ikke er en lægelig opgave at udtale sig

om, hvorvidt en person kan arbejde under eller over 15 timer om ugen.

Lægeforeningen gør opmærksom på, at der er mangel på praktiserende læger og

opfordrer til, at det ikke bliver den praktiserende læge, som skal forestå helbreds-

vurderingen for seniorpension, men primært andre læger.

DS bemærker, at der kan være stor forskel på lægernes vurderinger, som kan be-

tyde en større uensartethed i vurderingerne. I forhold til seniorpension mener DS,

at det er afgørende, at der foretages en helhedsvurdering af borgeren.

DS og FH opfordrer til, at der, ud over en vurdering af arbejdsevnen på baggrund

af oplysninger om ansøgerens helbred og helbredets betydning for arbejdsevnen,

også indgår en socialfaglig beskrivelse af ressourcer og udfordringer i forhold til

seneste job.

DS og FH opfordrer til, at der gennem ændringsforslag præciseres, at der ved ar-

bejdsevnen forstås ”evnen til at kunne opfylde de samlede krav, der stilles til kon-

krete arbejdsopgaver i seneste job med henblik på at opnå en indtægt til hel eller

delvis forsørgelse.”

DS, KL og Aarhus Kommune mener, det er væsentligt, at det bliver mere klart,

hvordan arbejdsevnen skal vurderes.

KL og Aarhus Kommune finder behov for, at det præciseres, hvordan samarbejdet

mellem kommunen og regionen skal foregå i praksis, herunder rehabiliteringstea-

mets eventuelle rolle i sager om seniorpension. KL henleder opmærksomheden på,

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

at det vil medføre et stort pres på rehabiliteringsteams, hvis de skal behandle sa-

gerne, og at det risikerer at betyde lange sagsbehandlingstider og øgede udgifter for

kommunens afholdelse af rehabiliteringsmøder.

Psykiatrifonden og F&P opfordrer til, at psykisk og mentalt nedslidning i højere

grad nævnes som ligeberettigede til pension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Seniorpension er målrettet nedslidte borgere. Oplysninger om psykisk og mental

nedslidning indgår på lige fod med øvrige helbredsoplysninger ved vurderingen af

en ansøgers arbejdsevne. Det bemærkes, at næsten halvdelen af alle tilkendelser af

førtidspension sker på baggrund af psykiske lidelser.

Der er i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslået indsat en bemyndigelse i § 26 a, stk. 3, i

lov om social pension, til at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler

for vurderingen af opfyldelse af kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste

job. Beskæftigelsesministeren vil i overensstemmelse med de specielle bemærknin-

ger til § 26 a, stk. 2, nr. 2, fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om vurde-

ringen af personens arbejdsevne.

Borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som borgeren senest har været i

stand til at varetage i mindst ca. 12 måneder. Bemyndigelsen skal anvendes til at

fastsætte reglerne i overensstemmelse hermed.

Ved tilkendelse af seniorpension skal der foretages en individuel konkret vurde-

ring, primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger. Andre oplysninger af

betydning for borgerens aktuelle arbejdsevne skal også indgå i en helhedsvurde-

ring af borgerens arbejdsevne i seneste job. Andre oplysninger, der kan have be-

tydning for borgerens aktuelle arbejdsevne, er fx funktionsevnebeskrivelse, beskri-

velse af eventuelle sociale barrierer og skånehensyn i tidligere job, udfordringer i

forbindelse med varetagelse af seneste job, eventuelle resultater af tidligere virk-

somhedspraktik samt andre forhold, der er relevante for borgerens arbejdsevne.

Ved tilkendelse af seniorpension, skal arbejdsevnen alene vurderes i forhold til se-

neste job, det vil sige på baggrund af en beskrivelse af, hvilke arbejdsfunktioner

den pågældende varetog i seneste job, og en beskrivelse af hvilke kompetencer så-

vel fysiske som mentale, der er en forudsætning for at varetage jobbet. Beskrivelsen

af arbejdsfunktioner i seneste job skal sammenholdes med personens nuværende

arbejdsevne, som den er beskrevet i den helhedsvurdering, der foretages af borge-

rens aktuelle arbejdsevne.

Det er kommunerne, der foretager den konkrete helhedsvurdering af arbejdsevnen

i seneste job ved at sammenholde beskrivelsen af arbejdsfunktioner i seneste job

med arbejdsevnen, som den er beskrevet ud fra en helhedsorienteret beskrivelse af

arbejdsevnen.

Hvis kommunen er i tvivl om de helbredsmæssige oplysningers betydning for ar-

bejdsevnen, kan kommunen modtage sundhedsfaglig rådgivning hos sundhedskoor-

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dinator fra regionens klinisk funktion, ligesom kommunen kan anmode om lægeat-

tester fra borgerens praktiserende læge eller regionens kliniske funktion, hvis hel-

bredsforholdene ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Hvis det samlet set er dokumenteret, at borgerens arbejdsevnen er væsentligt og

varigt nedsat til højest 15 timer om ugen i forhold til de arbejdsfunktioner, som an-

søger varetog i seneste job, tilkendes der seniorpension, ellers skal der gives af-

slag.

Sager om tilkendelse af seniorpension skal ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

5. Klageinstans

AST foreslår, at der tages stilling til borgerens mulighed for at få sin sag afgjort af

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter reglerne om seniorpension i den situa-

tion, hvor borgeren har fået afslag på seniorførtidspension i kommunen og på den

baggrund har påklaget afslaget til Ankestyrelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det kan være hensigtsmæssigt, at der tages

stilling til den omtalte situation. Beskæftigelsesministeriet finder, at det ikke kan

blive muligt for Ankestyrelsen i forbindelse med behandling af en klage over afslag

på seniorførtidspension samtidig at tage stilling til, om klageren er berettiget til se-

niorpension, idet der er tale om en anden ydelse, som tilkendes efter andre krite-

rier. Sagen vil derfor ikke være oplyst og behandlet med henblik på at træffe afgø-

relse om seniorpension. En borger, der har fået afslag på seniorførtidspension, har

mulighed for at ansøge om seniorpension, og kommunen skal behandle en sådan

sag, selv om der eventuelt verserer en klagesag om seniorførtidspension hos Anke-

styrelsen.

Det følger af lovforslagets § 23, stk. 1 og 2, at personer, der har ansøgt om senior-

førtidspension inden den 1. januar 2020, og hvor der den 1. januar 2020 ikke er

truffet afgørelse, har mulighed for at få behandlet deres sag færdig efter reglerne

om seniorførtidspension, selv om reglerne ophæves. De kan dog vælge at få deres

sag behandlet færdig efter reglerne om seniorpension.

6. Overgangsordning

KL mener, det er uhensigtsmæssig brug af ressourcer at forpligte kommunerne til

at føre journal over sager, hvori der gives afslag på seniorpension, som følge af at

arbejdsevnen ikke vurderes til at være 15 timer eller mindre, da afslaget indebærer,

at borgeren får en ankevejledning og har mulighed for at klage over afgørelsen.

ATP/UDK anfører, at det bør fremgår klart af lovbemærkningerne, hvis seniorpen-

sion tidligst skal kunne tilkendes fra 1. januar 2020, da det i lovbemærkningerne

fremgår, at det er tidspunktet for ansøgning om seniorførtidspension, der skal læg-

ges til grund for behandling af sagen om seniorpension, hvis personen vælger dette.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det har været vigtigt for forligskredsen, at de borgere, der får afslag på seniorpen-

sion på baggrund af kommunens skønsmæssige vurdering af borgernes arbejds-

evne i seneste job, skal have mulighed for, at få deres sag behandlet igen, når den

nye myndighed er etableret. Kommunerne skal føre journal over målgruppen med

henblik på, at den kommende centrale myndighed i statsligt regi kan kontakte bor-

gerne og tilbyde genoptagelse.

Seniorpension kan tidligst tilkendes fra 1. januar 2020.

7. Seniorpension til personer i udlandet

ATP/UDK ønsker præciseret, hvorledes Udbetaling Danmark skal behandle ansøg-

ninger fra udlandet om invalidepension efter indførslen af reglerne om seniorpen-

sion, herunder ansøgninger indgivet i udlandet henholdsvis før og efter den 1. ja-

nuar 2020.

ATP/UDK spørger, om personer, der har søgt om seniorførtidspension før 1. januar

2020, er afskåret fra at søge om seniorpension, hvis de får afslag på seniorførtids-

pension.

ATP/UDK antager, at personer bosat i udlandet skal have behandlet en ansøgning

om invalidepension efter alle muligheder for helbredsbetinget pension efter lov om

social pension.

ATP/UDK antager, at hvis der er søgt og givet afslag på folkepension til en person

i udlandet grundet alder, skal Udbetaling Danmark ikke automatisk behandle an-

søgningen efterfølgende som en ansøgning om seniorpension.

ATP/UDK har bl.a. bemærket, at, ved vurderingen af opgaven med at implemen-

tere og administrere udbetaling af seniorpension, samt tilkendelse af seniorpension

til personer bosat i udlandet, forudsættes at seniorpension i videst muligt omfang

administreres som ny førtidspension. Det gælder fx indbetaling af bidrag til obliga-

torisk pensionsordning, ATP og SUPP for modtagere af seniorpension, ansøgning

om pension fra EU/EØS-lande på vegne af borgeren og at tilkendelsen af senior-

pension til personer bosat i udlandet følger praksis for tilkendelse af førtidspension,

med de særlige fravigelser, der gælder for seniorpension.

ATP/UDK savner i lovbemærkningerne generelt præcisering og uddybning af reg-

ler i forhold til pensionister, der bor i udlandet, herunder om fristen for, hvornår

man tidligst kan indgive ansøgning om seniorpension, også gælder for personer,

der bor i udlandet.

ATP/UDK har påpeget en uoverensstemmelser mellem forslagets § 1, nr. 25 og

lovforslagets bemærkninger hertil, der omhandler muligheden for at gøre senior-

pensionen hvilende for personer med bopæl i udlandet.

ATP/UDK bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til problemstillingen om

hvilende seniorpension for seniorpensionister med fast bopæl i udlandet, herunder

at timelønnen i udlandet kan være væsentlig lavere end i Danmark.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP/UDK har stillet spørgsmål til, hvordan ansøgning om invalidepension og fol-

kepension fra en borger bosat i udlandet skal behandles, herunder om der kan gives

seniorpension med tilbagevirkende kraft, og om der kan udbetales seniorpension

med virkning fra et tidligere tidspunkt end 1. januar 2020.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Seniorpension følger reglerne for tilkendelse af førtidspension efter lov om social

pension med de særlige fravigelser, der gælder for seniorpension.

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 13, § 26 b, 2. pkt., at ansøgning om seniorpen-

sion indgives til bopælskommunen tidligst 6 måneder før aldersbetingelsen om

højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt. Der er ikke med lovforslaget foreslået

særlige undtagelser til denne bestemmelse. Derfor vil bestemmelsen også skulle

gælde for personer bosat i udlandet.

Det er korrekt, at der ved udfærdigelsen af lovforslagets § 1, nr. 25, er sket en fejl.

Som forslagets bestemmelse er formuleret i høringsudgaven af lovforslaget, vil §

26 e om muligheden for frakendelse og hvilende seniorpension ikke finde anven-

delse for personer med bopæl i udlandet. Denne fejl vil blive udbedret ved et kom-

mende ændringsforslag, således at § 26 e også vil finde anvendelse for personer

med bopæl i udlandet.

Ved vurderingen af, om seniorpensionen til personer med bopæl i udlandet, skal

gøres hvilende, henvises til afsnit 8. Hvilende pension.

En ansøgning om invalidepension fra udlandet vil skulle behandles som efter den

hidtil gældende praksis i forhold til førtidspension og seniorførtidspension. Det vil

betyde, at en ansøgning om invalidepension fra 1. januar 2020 vil skulle behandles

i forhold til førtidspension og seniorpension. Personer med bopæl i udlandet vil ef-

ter forslaget også få mulighed for at vælge at få en ansøgning om seniorførtidspen-

sion indgivet før 1. januar 2020 behandlet efter reglerne om seniorpension. Efter

en vedtagelse af lovforslag L 67, vil der først kunne udbetales seniorpension med

virkning fra 1. januar 2020, da loven først er foreslået at træde i kraft den 1. ja-

nuar 2020.

Det bemærkes, at efter de gældende regler, skal kommunalbestyrelsen træffe afgø-

relse senest 6 måneder efter modtagelse af ansøgning om seniorførtidspension, og

en seniorførtidspensionen, der tilkendes mere end 6 måneder efter ansøgningen er

indgivet, udbetales med tilbagevirkende kraft med virkning fra den 1. i måneden ef-

ter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget.

Disse regler finder ikke anvendelse for personer med fast bopæl i udlandet. Efter

forslaget vil tilsvarende gælde i forhold til ansøgning og udbetaling af seniorpen-

sion.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

8. Hvilende seniorpension

DS og FH anser kriterierne for hvilende pension som for snævre og foreslår at ud-

vide indkomsten i sammenhængende 12 måneder med en minimumsindkomst, der

svarer til højeste dagpengesats.

ATP/UDK beder om, at reglerne om hvilende pension bliver præciseret. ATP/UDK

bemærker, at timelønnen i udlandet kan være væsentlig lavere i udlandet end i

Danmark.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Seniorpension er en tilbagetrækningsordning for seniorer. Forligspartierne er der-

for enige om, at muligheden for at gøre pensionen hvilende skal tage højde for, at

personer tilkendt seniorpension potentielt kan have en væsentlig arbejdsevne inden

for andre job end det seneste. Nogle vil muligvis kunne arbejde mange timer ugent-

ligt, og i disse situationer bør der være mulighed for at standse udbetalingen af se-

niorpension, idet vedkommende ikke længere kan siges at have trukket sig tilbage

fra arbejdsmarkedet.

Der er i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslået indsat en bemyndigelse i § 26 e, stk. 3, i

lov om social pension, til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for vur-

deringen af, hvornår seniorpension skal gøres hvilende. Beskæftigelsesministeren

vil i en bekendtgørelse fastsætte regler om hvilende seniorpension i overensstem-

melse med de specielle bemærkninger til § 26 e, stk. 2.

Det vil således blive fastsat, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse

om, at seniorpension skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller

hvis pensionisten i en længere periode arbejder mere end 15 timer om ugen i gen-

nemsnit og har en arbejdsindkomst af en vis størrelse, som er udtryk for, at pensio-

nisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Såfremt seniorpensionisten ikke reelt trækker sig tilbage

–

men arbejder i betyde-

ligt omfang

–

vil det være i overensstemmelse med reglerne, at pensionen gøres

hvilende. Beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler for, hvornår en se-

niorpensionist anses for reelt ikke at have trukket sig tilbage. Det kan fx være, hvis

personen har en indkomst, der overstiger 212.360 kr. om året i 2019, og hvis pen-

sionisten samtidig arbejder, hvad der svarer til gennemsnitligt mindst 15 timer om

ugen.

For personer, der arbejder i udlandet, kan der være andre indtægtsmæssige for-

hold, der gør sig gældende, da lønnen kan være på et andet niveau.

Når en seniorpension gøres hvilende på grund af arbejde og indkomst, vil der altid

skulle foretages en konkret vurdering af, om den opnåede indtægt og arbejdets om-

fang er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

9. Fleksjob

AC, DM og Ældre Sagen foreslår, at adgangen til fleksjob lempes, således at der

ved tilkendelse af fleksjob til seniorer alene skal ses på en væsentlig og nedsat ar-

bejdsevne i forhold til det seneste job.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget udmønter ret til seniorpension, som er en del af Aftale om ret til seni-

orpension for nedslidte. Dette lovforslag ændrer ikke på reglerne om fleksjob.

Såfremt der skal gives afslag på seniorpension, og kommunen samtidig vurderer, at

fleksjob kunne være en mulighed for den pågældende borger, skal kommunen yde

rådgivning og vejledning herom.

Det bemærkes dog, at Folketinget er i gang med at behandle L 53, hvormed det fo-

reslås at afskaffe dokumentationskravet for fastholdelsesfleksjob for seniorer. Det

betyder, at personer med under seks år til folkepensionsalderen, som opfylder de

almindelige betingelser for fleksjob, får mulighed for at blive ansat i et fleksjob på

deres hidtidige arbejdsplads uden, at de skal opfylde de særlige betingelser for

fastholdelsesfleksjob. Der henvises i øvrigt til lovbehandlingen af L 53 i sin helhed.

10. Økonomiske bemærkninger

DA spørger, hvad baggrunden er for forskellen mellem tallene for, at en fuldt ind-

faset seniorpension skønnes at reducere den strukturelle beskæftigelse med 800

fuldtidspersoner, og at der i 2025 skønnes at være 3.000 fuldtidspersoner på ord-

ningen, som kommer fra beskæftigelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det forventes, at der fuldt indfaset vil være 3.000 fuldtidspersoner på seniorpen-

sion, som kommer fra beskæftigelse. Det forventes, at give en nedgang i den struk-

turelle beskæftigelse på 800 fuldtidspersoner. Det skyldes, at langt de fleste anta-

ges at komme fra deltidsbeskæftigelse. Det er beregningsteknisk forudsat, at de, der

kommer fra beskæftigelse, har en ugentlig arbejdstid på 10 timer.

FH foreslår, at seniorpensionsydelsen og den samlede administration af denne skal

finansieres helt af staten.

KL er modstander af, at kommunerne ved placering af ansvaret for seniorpensions-

ordningen uden for kommunerne, får økonomisk ansvar relateret til ydelsen. KL

mener, at udgifterne til ydelsen bør følge den myndighed, som har bevillingsansva-

ret.

KL tager generelt forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget og

imødeser DUT-forhandling. KL forventer, at kommunerne bliver økonomisk kom-

penseret for den merudgift, som kommunerne pålægges. KL bemærker, at den øko-

nomiske kompensation bør ske krone til krone for de afholde udgifter. KL finder

det ikke tilstrækkeligt, at udgifterne indarbejdes i midtvejsvurderingen af overfør-

selsskønnet for 2020 i forbindelse med økonomiaftalen for 2021.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

KL undres desuden over, at kommunernes administrative udgifter med opgaven, i

lovforslaget forventes at være faldende.

AST mener, at lovforslaget er udgiftsneutralt for Ankestyrelsen.

ATP/UDK oplyser, at implementeringen af udbetaling af seniorpension og tilken-

delse til personer bosat i udlandet forventes at beløbe sig til 3,4-4,7 mio. kr. Dertil

kommer afledte omkostninger til implementering af seniorpension som særskilt

pensionstype i delpension og fleksydelse, hvilket forventes at beløbe sig til 0,5-0,7

mio. kr.

ATP/UDK forventer at de samlede meromkostninger til drift i 2020 forventes at

beløbe sig til 2-3,5 mio. kr., hvoraf tildeling til personer bosat i udlandet forventes

at udgøre 1-1,5 mio. kr. mens udbetaling af seniorpension forventes at udgøre 1-2

mio. kr. De årlige meromkostninger forventes gradvist at stige frem til 2025, hvor

ordningen er fuldt indfaset, hvorefter de årlige driftsomkostninger forventes at

være 2,6-3,8 mio. kr. i 2025 og frem, hvoraf tildeling til personer bosat i udlandet

forventes at udgøre 0,6-0,8 mio. kr., mens udbetaling af seniorpension forventes at

udgøre 2-3 mio. kr.

ATP/UDK påpeger, at konteringen af og statsrefusionen relateret til seniorpension

udbetalt i 2020 vil være den samme som for førtidspension tilkendt efter 1. juli

2014 i en overgangsperiode. Udbetaling Danmark kan dog etablere en markering af

de cpr-numre, der modtager seniorpension, således at regnskabet bliver korrekt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslagets økonomi skal forhandles med de kommunale parter.

Beskæftigelsesministeriet finder ikke anledning til at undtage seniorpension fra den

normale praksis vedrørende kommunernes finansiering af sociale ydelser. Kommu-

nernes udgifter til seniorpension lægges ind under budgetgarantien, således at

kommunerne under et kompenseres fuldt ud. Beskæftigelsesministeriet mener, at

det vil have negative konsekvenser, hvis ydelsen til seniorpensionister finansieres

direkte af staten, da det kan skabe uhensigtsmæssige incitamenter.

Kommunernes udgifter til administration af seniorpension forventes at falde over

tid, da antallet af ansøgninger forventes at være størst de to første år efter ikraft-

trædelse samt at kommunerne forventes at have mindreudgifter på en række områ-

der som følge af indførelse af seniorpension.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig ATP/UDKs skøn for administrative udgif-

ter til seniorpensionister i ind- og udland. Beskæftigelsesministeriet medtager disse

skøn i det videre arbejde.

Beskæftigelsesministeriet finder det yderst nødvendigt, at ATP/UDK sikrer, at der

foretages korrekt kontering af og statsrefusionen relateret til seniorpension i 2020.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

11. Forholdet til anden lovgivning

11.1. Tilgodehavende feriemidler

ATP og UDK gør opmærksom på, at § 15, stk. 2, i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler, indeholder regler om de situationer, hvor der

efter ansøgning fra lønmodtager kan ske udbetaling af de tilgodehavende feriemid-

ler. Det gælder fx, hvor lønmodtager har fået tilkendt førtidspension, fleksydelse

eller er overgået til efterløn. De gør opmærksom på, at seniorpension ikke er nævnt

i opremsningen i § 15, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der vil blive fremsat ændringsforslag, så seniorpension på samme måde som før-

tidspension vil kunne danne grundlag for udbetaling af tilgodehavende feriemidler.

11.2. Obligatorisk pensionsordning

ATP/UDK formoder, at seniorpension bliver indsat i opremsningen i ATP-lovens §

17 s, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

I § 17 s, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som træder i kraft den 1.

januar 2020, jf. lov nr. 339 af 2. april 2019, er en liste over ydelser, fra hvilken Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den obligatoriske pensionsord-

ning for modtagere af de oplistede ydelser. Der vil i forbindelse med L 54, som

blev fremsat den 13. november 2019, blive fremsat ændringsforslag til udvidelse af

medlemskredsen til også at omfatte seniorpension.

11.3. Forlænget ret til sygedagpenge

DS og FH foreslår, at det skal være muligt at forlænge sygedagpengeretten, når der

er indgivet ansøgning om seniorpension, ligesom det er tilfældet ved ansøgning om

førtidspension, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Seniorpension følger reglerne for tilkendelse af førtidspension og seniorførtidspen-

sion efter lov om social pension med de særlige fravigelser, der gælder for senior-

pension. Ansøgning om førtidspension efter reglerne for seniorførtidspension, for-

længer ikke retten til sygedagpenge.

12. Forholdet til særlige persongrupper

12.1. Kønsligestilling

Kvinderådet gør opmærksom på, at forhold som arbejdstid, arbejdsmarkedstilknyt-

ning og pension typisk påvirker mænd og kvinder forskelligt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Mænd og kvinder skal opfylde de samme betingelser for at få tilkendt seniorpen-

sion, ligesom det i øvrigt gør sig gældende for øvrige forsørgelsesydelser i beskæf-

tigelsessystemet. Lovforslaget påvirker ikke de eksisterende forskelle og rettighe-

der. Forslaget påvirker således ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder for-

skelligt.

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

12.2. Om ret til seniorpension for flygtninge

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det fremgår af overgangsreglerne i

lovforslagets § 23, stk. 6, at bopælstid for ret til seniorpension opgøres på samme

måde som ved opgørelse af ret til førtidspension, og at det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 23, stk. 6, at der indføres de samme betingelser for sidestil-

ling af bopælstid for flygtninge, der tilkendes seniorpension, som der gælder for

sidestilling af bopælstid for flygtninge, der tilkendes førtidspension.

Institut for Menneskerettigheder bemærker med henvisning til sit høringssvar af 3.

januar 2018 vedrørende udkast til lovforslag (L 138) om ændring af lov om social

pension og flere andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtids-

pension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.), (Lov nr. 442 af 8.

maj 2018) at der med den nu foreslåede § 23, stk. 6, sker en videreførelse af de

skærpede optjeningskrav for flygtninges adgang til at modtage seniorpension.

Institut for Menneskerettigheder henviser til sine tidligere høringssvar af 7. decem-

ber 2010 og 7. juli 2015, hvori instituttet har vurderet spørgsmålet om forenelighe-

den med FN´s Flygtningekonventions artikel 23 i relation til folkepension (brøk-

pension). Instituttet kritiserede ved begge lejligheder, at lovforslagene ikke inde-

holdt en vurdering af forslagets forhold til menneskeretten.

Institut for Menneskerettigheder har i høringssvar vedrørende lovforslag i 2010,

2015 og 2018 bemærket, at Instituttet fandt, at den i disse lovforslag foreslåede for-

melle ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere samt andre udlændinge

formentlig måtte antages ikke at være i overensstemmelse med Flygtningekonven-

tionens og andre internationale menneskerettighedskonventioner. Instituttet frem-

hævede imidlertid, at spørgsmålet ikke kunne afklares endeligt, fordi der ikke fin-

des autoritative fortolkningsbidrag fra internationale domstole, fordi der ikke forelå

viden om, hvor mange danske statsborgere der efter ophold i udlandet er afskåret

fra at modtage fuld pension, og fordi der ikke forelå viden om, hvordan andre lande

behandler flygtninge i forhold til egne statsborgere.

Instituttet har i sit høringssvar til det nu fremsatte lovforslag L 67 gentaget sine be-

mærkninger fra tidligere høringssvar om formålet med Flygtningekonventionens

bestemmelser, herunder at behandle flygtninge som egne statsborgere og sikre, at

flygtninge reelt får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne statsborgere.

Instituttuttet har oplyst, at det af tilsvarende grunde ikke kan foretage den endelige

vurdering af, om borgernes rettigheder krænkes med det nu fremsatte lovforslag, da

det må afklares ved nationale domstole med efterfølgende adgang til international

prøvelse ved blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Instituttet

bemærker, at der må forventes international kritik af forslaget i forhold til efterle-

velsen af FN´s Flygtningekonvention.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering i forbindelse med Folketingets videre behandling af lovforslagets § 23,

L 67 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

stk. 6, tilvejebringer en række nærmere oplysninger, således at forholdet til Dan-

marks internationale forpligtelser kan vurderes af Folketinget på et fyldestgørende

grundlag.

Rådet for Etniske Minoriteter henviser til de skærpede optjeningsregler for optje-

ning af ret til social pension, der blev indført ved Lov nr. 442 fra 2018 og henviser

til sit høringssvar til behandlingen af det forudgående lovforslag L 138, hvor Rådet

udtrykte bekymring for de alvorlige konsekvenser denne lov ville få for flygtninge,

der ikke har optjent ret til fuld pension. Rådet sætter spørgsmålstegn ved, om de

nye regler om seniorpension skaber en reel ligestilling, eller om de i realiteten dis-

kriminerer flygtninge. Rådet henviser til sit tidligere høringssvar til L 138, samt til

høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder.

SOS Racisme giver udtryk for, at de principielt er imod opholdskrav for flygtninge

som betingelse for ret til fuld pension, herunder folkepension, førtidspension og se-

niorpension, da flygtninge skal behandles på lige fod med indfødte danskere. Hvis

seniorpensionen skal gennemføres, skal det ske på en måde, der ligestiller flygt-

ninge med danske statsborgere, dog således at de ikke behøver at opfylde doku-

mentationskravene til ophold, alternativt bør opholdstiden regnes fra ankomsten til

Danmark.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det følger af den indgåede aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at senior-

pensionsordningen i øvrigt følger de regler, der gælder for førtidspension, fx optje-

ningsregler, satser, indtægtsregulering m.v. Det er således ikke formålet med nær-

værende lovforslag at ændre på de regler, der gælder for fx optjening af ret til før-

tidspension eller at indføre særlige regler herom alene for seniorpension.

13. Opfølgning på seniorpension

DA, Danske Seniorer og F&P opfordrer til, at der følges op på, om seniorpensions-

ordningen fungerer efter hensigten.

Danske Seniorer opfordrer til, at der sker en målrettet oplysning om de nye regler.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at forligspartierne er

enige om at følge seniorpensionsordningen tæt med henblik på at følge op på, om

ordningen udvikler sig i overensstemmelse med aftalens intentioner. Forligsparti-

erne vil årligt følge op på ordningen. Hvis aftalen medfører et væsentligt større

forbrug end det, der er forudsat i aftalen, forpligter forligspartierne sig til at finde

yderligere finansiering. Forligspartierne vil i 2023 vurdere brugen af ordningen,

når den har været i kraft i tre år, og derefter vil forligspartierne tage stilling til, om

en evaluering giver anledning til nye politiske initiativer.

Det vil være kommunernes ansvar at vejlede om de nye regler for seniorpension.