Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 67:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love. (Indførelse af seniorpension).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 19.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg tror, vi alle efterhånden kender den seniorførtidspension, som blev lavet for flere år siden, og som er blevet omtalt meget i pressen de seneste år. Jeg kan huske, at vi dengang sagde, at da man faktisk skulle være lige så syg som en almindelig førtidspensionist, var det bare et spørgsmål om et hurtigere nej. Vi har også kunnet se, at det er begrænset, hvem der har fået tilkendt seniorførtidspension, og langt færre, end man faktisk dengang forventede, samtidig med at det også er meget forskelligt fra kommune til kommune.

Derfor er dette forslag om seniorpension også et godt forslag, som Socialdemokratiet hilser velkommen. Det betyder, at man kan få tilkendt seniorpension på en ydelse, der svarer til førtidspension, hvis man har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og en arbejdsevne på 15 timer eller mindre i det seneste job, så man ikke behøver at blive afprøvet på alle andre fagområder, man slet ikke har kendskab til. Dette betyder, at flere ældre og meget syge mennesker vil få nemmere ved at gå på seniorpension og få fred uden at skulle kastes rundt i alle mulige og umulige arbejdsprøvninger. Derfor er vi glade for, at vi kom med i forligskredsen og kan være med til at få sat den nye ydelse i gang.

Det er også meget vigtigt for os, at borgerne får den her mulighed så hurtigt som muligt, og at den allerede træder i kraft den 1. januar 2020. Det betyder desværre også, at høringsfristen jo har været meget kort, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kommunerne nok skal klare det, og jeg vil selvfølgelig også her fra talerstolen sige til kommunerne og andre i salen, at vi selvfølgelig også er nødt til at finde os i en opstartsfase, hvor vi skal være lidt tålmodig, men jeg er som sagt ikke et sekund i tvivl om, at de nok skal løfte opgaven.

Jeg har hørt rigtig mange af de borgerlige sige, at det så er det, man gør, og så har vi løst det der med de nedslidte og tidligere tilbagetrækning. Her tror jeg godt jeg kan sige at jeg er helt uenig. Jeg mener, der er rigtig langt fra denne ordning og til den model, som vi har været ude med, og som vores minister arbejder på lige nu. Man kan sagtens være nedslidt uden nødvendigvis at være så syg, at man kun kan arbejde 3 timer om dagen, som det her jo kræver, hvilket faktisk ikke er ret meget. Jeg mener heller ikke, at folk, der har knoklet et langt arbejdsliv fra de var helt unge, skal stå med hatten i hånden og vurderes, med hensyn til om de er syge nok eller ej. Her mener jeg, det er i orden, at de får en ret til at vælge, om de vil trække sig tilbage tidligere.

Jeg kender også flere fra mit tidligere job på havnen i Aarhus, som har arbejdet i mange år og har ondt rigtig mange steder, men som ikke vil kunne indgå i den her ordning. Det viser da også ret tydeligt, at der ikke er ret mange, der ville kunne gå direkte fra arbejdspladsen og ind på seniorpension. Derfor mener vi ikke, at de her to ting kan sammenlignes, og vi mener, der er brug for noget helt andet ud over det her.

Samtidig synes jeg så også, at det er godt, at vi rækker hånden frem til de syge seniorer med den her ordning og giver dem muligheden for at få fred. Derfor stemmer vi også for forslaget og ser frem til sammen med forligsparterne i forligskredsen at forme en god og permanent ordning for disse mennesker. Det synes jeg er godt; det har de også fortjent; og det er rigtig, rigtig fint, at vi nu kan få lavet en god ordning for dem, og det ser jeg frem til.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og jeg glæder mig over, at Socialdemokratiet mener, at det her forslag om seniorpension er godt. Så nævner ordføreren, at nu må vi være lidt tålmodige med kommunerne. Jeg skal bare forstå det rigtigt: Ordføreren er vel enig i, at det, vi behandler her i dag om seniorpension, gælder fra den 1. januar? Det er sådan set det ene spørgsmål, jeg har, altså om ordføreren kan bekræfte mig i, at den vedtagne lov vil gælde fra den 1. januar.

Det andet spørgsmål vedrører, at jeg må forstå, at den rigtige model så er den model, Socialdemokratiet kom med i valgkampen, om tidlig pension – den model, som den nu meget omtalte Arne har mistet tålmodigheden med, så han altså har valgt at gå efter efterlønnen. Men hvordan er det så med den model? Hvem er det, der skal være omfattet af den? For jeg kan forstå, at den socialdemokratiske ordfører faktisk omtaler modellen som værende en, der ligger i skuffen ovre i ministeriet, og at det bare er et spørgsmål om, hvornår den skal offentliggøres.

Tak. Værsgo.

Nu har jeg desværre ikke adgang til skuffen ovre i ministeriet, så det kan jeg ikke vide noget om. Men jeg tror også, at ministeren her fra talerstolen flere gange har sagt, at der bliver arbejdet flittigt på det derovre, og jeg glæder mig også til at se, hvad der kommer ud af den tidsplan. Det tror jeg også hr. Hans Andersen kender alt til.

Jeg er fuldstændig enig i, at det skal være den 1. januar. Vi har jo også været med til at presse på for det; det ved hr. Hans Andersen også godt. Det var også derfor, vi foreslog det med en midlertidig ordning i kommunerne – det er jeg også glad for at man er gået med på – altså netop fordi vi gerne vil have de her mennesker til at få den her ret så hurtigt som muligt.

Men grunden til, at jeg sender det signal, er også, at vi må anerkende herinde, at når vi sætter en sag i gang så hurtigt som muligt og med så kort en høringsfrist, så sætter vi også et eller andet i gang i kommunerne. Det er også bare for ligesom at sende nogle signaler derud. Men selvfølgelig er jeg enig i, at det skal være den 1. januar, og at de her mennesker skal have den ordning så hurtigt som muligt.

Med hensyn til om det er den rigtige ordning, vi kommer med, synes vi, at det er en rigtig ordning, men at det er en anden ordning. Det er jo ikke det samme som at sige, at den her ordning ikke er god. Den her ordning er også rigtig god til de mennesker, som er så syge, som de er, og som skal have seniorpension. Det var derfor, jeg i min tale sagde, at der også er andre mennesker; der er mennesker, som måske kan arbejde længere end 3 timer om dagen, men som er nedslidte, og som har arbejdet, siden de var 17-18 år, og som vi gerne vil give den rettighed. Jeg ved godt, at vi er fuldstændig uenige her, men det er også derfor, jeg siger, at det her ikke er nok i forhold til tidligere tilbagetrækning; der har vi andre forslag.

Hr. Hans Andersen, værsgo.

Det blev så ikke i dag, at Socialdemokratiet kom med modellen for tidlig pension. Men er det ikke korrekt, at ved offentliggørelsen i januar i år var niveauet, altså det økonomiske niveau, folkepensionsydelsen, og at det ikke er den ydelse, man får i forbindelse med seniorpensionen? Altså, det er en væsentlig lavere ydelse, man foreslår fra Socialdemokratiets side, i forhold til tidlig pension. Og er det ikke korrekt, at det sådan set også er en rettighedsbaseret ydelse, hvilket betyder, at det faktisk ikke kun er nedslidte mennesker, der vil komme på en tidlig pension, men også mennesker, der blot har arbejdet i et bestemt antal år?

Tak. Værsgo.

Det er korrekt, at den tidligere borgerlige regering havde 4 år til at gøre noget i forhold til seniorførtidspensionen. De gjorde overhovedet ingenting. Og det er også fuldstændig korrekt, at da vi i januar kom ud med et ønske om at gøre noget i forhold til tidligere tilbagetrækning, så kunne regeringen lige pludselig med den tidligere beskæftigelsesminister i spidsen begynde at lave sådan noget som det her. Det vil sige, at det fik den tidligere regering til at vågne op – det glæder mig – og derfor har vi den her ordning i dag.

Tak for det. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal bare lige have en bekræftelse fra hr. Leif Lahn Jensen vedrørende seniorpension. Det er jo sådan, at man kan søge, ½ år før man når alderen, altså at det er 6 måneder, før man når folkepensionsalderen, at man så kan søge en seniorpension – ½ år før. Så vil jeg gerne have, at hr. Leif Lahn Jensen bekræfter, at der ikke er noget stadie før. Der skal gå ½ år, inden man får en afgørelse. Hvis man kan klare en afgørelse i løbet af en måned, er det også o.k. Dem, der skal tilkendes seniorpension, behøver ikke at bruge ½ år til at afklare det, hvis det ikke er nødvendigt. Så hvis afklaringen kan ske på en måned, er det også i orden.

Værsgo.

Jeg kan simpelt hen ikke huske, hvad der står her. Men det er da fuldstændig underligt, hvis man skal bruge 6 måneder på noget, man kunne gøre på 1 måned. Det her drejer sig da om, at de her mennesker, der er så syge og kan klare de her krav, skal have den seniorpension så hurtigt som muligt. Det tror jeg ikke der nogen herinde der er uenige i. Selvfølgelig skal de da det. Og hvis man kan finde ud af det i løbet af et par måneder, skal man jo gøre det, og der skal vi jo bare strikke en god model sammen i forligskredsen for, hvordan vi gør det så godt som overhovedet muligt for de her mennesker. Det er jo det, vi er her for, og det er jo det, vi skal. Så det arbejde ser jeg meget frem til.

Tak for det. Så er det fru Anne Honoré Østergaard, Venstre.

Tak for ordet. Og jeg er rigtig glad for at høre, at ordføreren også i dag synes, at det her er en god og fornuftig løsning, for det synes vi også helt bestemt her i Venstre. Grunden til, at jeg lige rejste mig op, er, at jeg kom i tvivl om det, der blev sagt af ordføreren, med hensyn til tidlig tilbagetrækning. For jeg er stadig væk interesseret i, hvor mange det er, man mener bliver omfattet af tidlig tilbagetrækning. Er det stadig væk 6.000-8.000, eller har man et andet tal?

Værsgo.

Det er ligesom juleaften, ikke? Vi har en masse mennesker, der glæder sig til en god julegave, og det gør jeg også, og det gør mine børn og mit barnebarn, så det er rigtig, rigtig godt. Og det må den her side jo også glæde sig til, når ministeren kommer ud med noget. Derfor kan vi jo ikke helt præcis sige hvordan. Det er jo det, der bliver regnet på: hvor mange og hvorledes? Men det, jeg i hvert fald kan sige, er, at den ordning, man har lavet her, den ordning, som ordførerens parti stod i spidsen for, får cirka 130 mennesker fra beskæftigelse og ind på det her. Det er det, man gør, og den tror jeg godt vi kan levere bedre.

Værsgo.

Okay, så ordføreren kan ikke længere komme med et tal på, hvor mange det her kommer til at omfatte. Er det så ikke korrekt opfattet, at i forhold til tidlig tilbagetrækning kommer ydelsen til at svare til folkepensionsydelsen, som jo er en langt lavere ydelse end den, vi behandler i dag?

Værsgo.

Jo, det er korrekt, og det er, fordi det er to forskellige ting. Den her i dag handler om meget syge mennesker, som jo rent faktisk kun kan arbejde 3 timer om dagen, hvad der ikke er ret meget. Det, vi andre snakker om, er mennesker, som får en rettighed, mennesker, som har arbejdet i rigtig, rigtig mange år, og som også fortjener at få den rettighed til at gå 3 år før, fordi de simpelt hen har arbejdet i mange år, og fordi den borgerlige regering også på et tidspunkt forringede efterlønnen. Og det er for at give dem den her chance, så det er rigtigt: Der er forskel, for det er to forskellige ting. Man kan ikke sammenligne det.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer, og den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Så kom der alligevel noget nyt ud af debatten i dag. Den socialdemokratiske ordfører har lige stået her på Folketingets talerstol og sagt, at det er 3 år før, at man vil kunne få en tidlig pension. Så det er jo så det, man kan regne med. Det er jo dog alligevel nyt. Jeg troede først, man ville gemme offentliggørelsen af den tidlige pensionsmodel til et senere tidspunkt. Men det var så 3 år.

Jeg har glædet mig til debatten i dag, for med det her lovforslag udmønter vi »Aftale om ret til seniorpension for nedslidte«, som den tidligere regering indgik sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale tilbage i maj måned i år, og som Socialdemokratiet, som sidder i regering nu, har tiltrådt efterfølgende. Og jeg glæder mig over, at regeringen har tiltrådt aftalen og også vil være med til at tage hånd om nedslidte seniorer.

Aftalen erstatter den tidligere seniorførtidspension, som vi må erkende ikke har haft den effekt, som det var tiltænkt. Det er desværre langt fra det antal, som vi forventede, der har fået tildelt en seniorførtidspension hen over årene. Og det er jo også baggrunden for, at vi i aftalen har skrevet, at det skal være en økonomisk uafhængig myndighed, der skal stå for tildelingen af en seniorpension. Det sikrer tryghed og retssikkerhed for borgeren.

Jeg er også glad for, at vi sikrer, at alle nedslidte seniorer – uanset branche – får ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For der skal ikke være nogen tvivl om Venstres holdning: Er man nedslidt og ikke kan arbejde, skal man ikke arbejde.

Jeg synes, seniorpensionen på alle måder er en rigtig god og meget fair ordning, også når vi kigger på ydelsen. I og med at det her er mennesker, der forlader arbejdsmarkedet lidt tidligere, får de også en ydelse, som svarer til førtidspensionen, i modsætning til det, jeg må forstå er forslaget omkring den tidlige pension, som Socialdemokratiet kommer med senere.

Ikke desto mindre må man også forstå på regeringen, at seniorpensionen ikke rækker. Det er ikke nok at give nedslidte pension. Sunde og raske mennesker skal også have ret til tidlig pension. Og hvem skal det så gælde, og hvem skal stå tilbage med en lang næse og hatten hånden, for at bruge regeringens egen retorik? Det ved vi stadig væk ikke, og man kan jo ikke fortænke Arne i, at han nu har tabt tålmodigheden og nu vælger efterlønnen.

Så er der så kommet det nye i dag, at det er de 3 år før folkepensionsalderen, at man vil kunne få Socialdemokratiets valgløfte. Det bliver så spændende at se, hvem det så er og præcis til hvilken ydelse.

I Venstre har vi det sådan, at vi er glade for det her lovforslag. Og vi er glade for, at det træder i kraft den 1. januar 2020. For man skal leve op til tre simple krav. Man skal have 6 år eller mindre til folkepensionen, man skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og man skal have en arbejdsevne på 15 timer eller mindre. Jeg glæder mig over, at vi i dag står med et lovforslag, der sikrer, at vi den 1. januar kan tilbyde nedslidte seniorer en seniorpension. Tak.

Tak for det. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak, og så er det jo min tur til at stille spørgsmål. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren i forhold til den her seniorpension, som vi laver nu, ved, hvor mange der så kommer fra fuld beskæftigelse – altså ikke fra ydelser og ikke fra fleksjob, som også er en form for ydelse – og på seniorpension. Altså, hvor mange kommer fra fuld beskæftigelse og på seniorpension?

Værsgo.

Efter hukommelsen er det, når den er fuldt indfaset, ca. 17.000 eller 18.000 i alt. Og det er rigtigt, at det jo ud af dem vil være de færreste, der kommer fra fuld beskæftigelse. Men dem, vi står og taler om her, er mennesker, der er slidt ned; det er mennesker, der i dag er på sygedagpenge, på jobafklaringsydelse, og som har et lille fleksjob. Og det er jo også derfor, vi har sagt, at det her faktisk er målrettet nedslidte personer. Det er jeg sådan set stolt af, altså, at vi sikrer, at man kan få en ydelse, som faktisk er på niveau med førtidspensionsydelsen, når man er nedslidt og ikke kan arbejde mere end 15 timer. Så det er ikke mange, der kommer direkte fra fuld beskæftigelse, for så er de jo faktisk i stand til at varetage et fuldtidsjob. Tak.

Tak. Hr. Leif Lahn Jensen.

Jamen så kan jeg da sige – og det vidste ordføreren også godt – at det er 130 mennesker om året. Det er dét – 130 mennesker om året. Flere er det ikke, der kommer fra fuld beskæftigelse og over på seniorpension.

Så vil jeg også godt spørge ordføreren: Hvad vil Venstre så gøre for de nedslidte, som jo har arbejdet i rigtig mange år, og som faktisk kan arbejde 16-17 timer – ikke 15? Det handler om det menneske, der har knoklet derude i rigtig mange år, som kan arbejde 16-17 timer, ikke 15 timer. Er vedkommende ikke nedslidt? Hvad er svaret til vedkommende? Venstre får det til at lyde, som om man redder det hele her, som om man nu har styr på alt det med tidligere tilbagetrækning og de nedslidte. Der er bare én her, som vil falde udenfor. Hvad er svaret til ham?

Værsgo.

Vi har jo et rigtig godt system, der handler om, at man faktisk kan få tildelt et fleksjob, når det nu er 16-17 timer, man kan arbejde. Og resten får man sådan set suppleret op til et fuldtidsjob med dagpenge. Det er jo sådan set en rigtig god model for stadig væk at sikre, at man har en fast tilknytning.

Problemet med Socialdemokratiets tidlige tilbagetrækningsmodel er, at det jo – og vi kan lige så godt sige det, som det er – er en efterlønsmodel version 2. Det betyder også, at det kommer til at omfatte raske, sunde mennesker, som nu også vil have ret, kan jeg forstå, til en ydelse på niveau med folkepensionen. Og der mener vi, det er en forkert prioritering af vores ressourcer. Vi skal sikre, at nedslidte kan få en ydelse, og derfor mener vi, den her seniorpension er et rigtig godt svar på det. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og jeg skal også lige nævne differentieret pension, for den her lovbehandling handler ikke om differentieret pension. Jeg tror egentlig, at borgerne er trætte af at høre om differentieret pension, når vi skal snakke om seniorpension for nedslidte, og det er den, som vi skal koncentrere os om. Debatten om differentieret pension tager vi, når regeringen fremsætter sit forslag.

Men med det her forslag om seniorpension er vi i Dansk Folkeparti egentlig glade for at vores krav om en seniorpension til nedslidte kommer igennem nu og med en god og bred tilslutning, for vi har jo kunnet se, at der har været behov for den, lige siden vi indgik aftalen om seniorførtidspension tilbage i 2011. Da var forventningen, at en hel del skulle komme på seniorførtidspension. Det lykkedes så ikke, måske fordi den blev lagt ind under den almindelige førtidspension og den så druknede i kommunernes arbejde ude i jobcentrene. Derfor kunne vi jo også se, at det var nødvendigt at lave andre tiltag, og det har betydet, at vi nu får en seniorpension for nedslidte. Det er dem, der har været langvarigt syge, dem, der har været igennem den ene opslidende behandling efter den anden, dem, som har været til flere speciallæger, og som ikke kan klare længere tid på arbejdsmarkedet end under 15 timer om ugen. De får med det her lovforslag så mulighed for, at de, 6 år før de når pensionsalderen, i god ro og orden kan sige, at nu kan de ikke holde til mere, og at de gerne vil have lov at trække sig tilbage. Så kan de søge om at få seniorpension, et halvt år før de når folkepensionsalderen, og som sagt behøver der ikke gå et halvt år. Hvis der er så mange oplysninger, at sagsbehandlingen kan klares på en måned, er det også o.k., og de skal måles i det job, de har haft det sidste år, før blev de syge, mens de var på arbejdsmarkedet. Der kan være mange, der er kommet ud af arbejdsmarkedet, de kan have været igennem et ressourceforløb, de kan være på sygedagpenge i et længere forløb, de kan være i en afklaringssituation i kommunen, og de kan søge om at få en seniorpension, og det er et rigtig godt tiltag.

Når det er fuldt indfaset, forventer vi, at det drejer sig om ca. 17.000, der har brugt den her ordning – for lige at komme hr. Leif Lahn Jensen i forkøbet – og nej, jeg har aldrig sagt, at der kom ret mange direkte fra et arbejde. Det kan godt være, at der kommer nogle, der har hutlet sig igennem på medicin, indtil de ikke kunne klare det længere, 6 år før pensionsalderen. Jeg kan ikke sætte noget tal på, hvor mange der eventuelt vil komme derfra, men langt de fleste vil selvfølgelig komme fra systemet, hvor de har været igennem et afklaringsforløb, hvor de har været igennem en lægebehandling, og hvor de ikke har kunnet klare mere. Der kan også være nogle, der måske har fået tilkendt et fleksjob, men ikke kan få et fleksjob, som så benytter lejligheden til at få en seniorpension, hvis det er det, de vil have i stedet for. Det skal de selv bedømme. Men seniorpensionen gør jo ikke, at folk, der siger, at de godt kan arbejde 12 timer om ugen, og at de egentlig gerne vil have et fleksjob i stedet for, ikke kan det, for den mulighed er der også. Vi siger ikke, at man skal vælge seniorpension. Man kan godt vælge at få et fleksjob, hvis det er det, man gerne vil. Det vil vi ikke tage fra nogen af borgerne.

Det træder så i kraft den 1. januar 2020, hvor man så kan begynde at søge om at få en seniorpension, og i den forbindelse er der jo lagt op til, at kommunerne skal have det i starten, og at vi så skal finde en statslig institution, der kan klare afklaringen med hensyn til, om man kan få seniorpension. De forhandlinger er ikke endeligt afsluttet endnu, og vi skal i gang igen her i eftermiddag for at finde en løsning på det problem. Men der skal ikke være tvivl om, at man fra den 1. januar kan gå i gang med at søge om at få tilkendt en seniorpension, og vi er i Dansk Folkeparti som sagt ret glade for, at det her nu kommer igennem. Det vil gavne rigtig mange og skabe ro for rigtig mange, der måske bliver slæbt igennem det ene system efter det andet, og for at slå det helt fast: Der er ikke nogen af dem, der søger om seniorpension, der skal slæbes igennem en jobafklaring i kommunen. Det er der altså ikke. Det er baseret på de oplysninger, man har, de lægeerklæringer, man har fra speciallæger, og hvad der nu ligger. Det er det, man skal bedømmes på, og ikke efter en jobafklaring, hvor man bliver slæbt igennem den ene arbejdsprøvning efter den anden. Det skal man ikke med det her.

Så med tilfredshed kan jeg sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter det her forslag, som vi jo selv har haft en stor andel i.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer til hr. Bent Bøgsted. Den næste er fra Det Radikale Venstre. Samira Nawa, værsgo.

Tak, formand, tak for ordet. Det glæder mig rigtig meget, at vi nu med det her forslag indfører en ret til seniorpension for nedslidte, en aftale, som skal sikre, at man uanset branche, og uanset om man er psykisk eller fysisk nedslidt, får mulighed for at søge om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 6 år før pensionsalderen. Det vil i fremtiden skabe tryghed, og fremtiden ligger lige om hjørnet, og det vil i den fremtid skabe tryghed, når et langt arbejdsliv nærmer sig sin ende.

Måden, vi tager hånd om nedslidte på, er for mig at se en hjørnesten i velfærden, og det er med til at definere os som samfund. Gennem et langt arbejdsliv har mange borgere været med til at bidrage til velfærdens udvikling, så det er kun rimeligt, at vi skaber rammerne for, at man kan trække sig tilbage på en måde, så det er i overensstemmelse med evnerne til at arbejde. Nedslidning kommer ikke af sig selv. Det er jo i det hele taget et spørgsmål om, hvordan vi indretter arbejdsmarkedet, og også, hvordan vi forebygger, at personer bliver nedslidte. Der skal også være et liv efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, så diskussionen om seniorpension hænger ret tæt sammen med den diskussion, vi havde i sidste uge om arbejdsmiljø. Målet må nu engang være, at færrest mulige mennesker i det hele taget bliver nedslidt, og jeg mener, at vi tager hånd om det hele med dette lovforslag.

Radikale Venstre havde allerhelst set, at en statslig myndighed kunne være på plads, så tilkendelse af seniorpension ikke skulle afhænge af, hvor i landet man bor, men det har også været vigtigt, at seniorpensionen kan træde i kraft fra den 1. januar næste år, og beskæftigelsesministeren har forsikret os om, at det kan lade sig gøre ved at lade kommunerne stå for tilkendelsen i en overgang. Det er ikke ideelt, men vi ser frem til at få landet en model for den centrale myndighed i statsligt regi, og Radikale Venstre er rigtig glade for at kunne stemme for den her ret til seniorpension for nedslidte.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Seniorpension er sådan set et udmærket svar. Det kommer bare an på, hvad man spørger om. For den nedslidte, for de mennesker, der startede på arbejdsmarkedet som ganske unge, svarer seniorpensionen stort set til, at man rækker en tørstende mand en seddel, hvorpå der står »vand«. Altså, hensigten er sådan set god nok, men det hjælper jo ikke ret meget.

Det, der er brug for, er, at elevatoren mod nogle værdige seniorår for os alle sammen stopper på nogle flere etager. Der er brug for, at vi investerer massivt i et sikkert og sundt arbejdsmiljø, så man faktisk har en realistisk mulighed for at kunne holde arbejdslivet ud. Der er brug for massive investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse, så man har mulighed for at skifte branche og job gennem livet. Der er brug for, at vi giver en rabat, afhængigt af hvornår man starter på arbejdsmarkedet, sådan at hvis man starter som ganske ung, får man også mulighed for at gå på pension tidligere. Der er brug for betydelig bedre vilkår, for at de nedslidte får en realistisk mulighed for at trække sig tilbage, inden de er helt slidt ned og de bare skal kravle frem til pensionsalderen. Der er brug for, at vi grundigt reviderer loven om førtidspension og fleksjob, og så er der brug for, at vi stopper op og vurderer: Er det virkelig rigtigt, at vi automatisk skal lade pensionsalderen stige, som det er aftalt tidligere?

Når jeg så siger, at seniorpension trods alt alligevel er et okay svar, skyldes det, at aftalen om seniorpension er en oprydningsøvelse for mennesker, der i forvejen modtager en overførselsindkomst, og det er jo faktisk ganske udmærket. For vi har skabt alt for mange blindgyder, hvor mennesker har svært ved at se en værdig vej ud af situationen. Så det er godt at få ryddet op og få hjulpet nogle mennesker et bedre sted hen end at være fastlåst i en frustrerende blindgyde. Men i forhold til hvor mange man hjælper fra det hårde arbejdsliv, er vi nede i, at vi stort set kan kende navnene på dem, for det er i omegnen af 130 mennesker om året, og den her seniorpension løser ikke de to store udfordringer, der er: den ene, som går på at åbne op for en anden retfærdig tilgang til pensionsalderen, som tager udgangspunkt i, hvor mange år man har været der, og den anden og store udfordring omkring nedslidning.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Seniorpensionen er jo en forbedring i forhold til seniorførtidspensionen. Det kan vi sige med det samme. Der er en klar forskel på, om man skal opfylde betingelser om, at man ikke må have nogen arbejdsevne tilbage, og så forslagets betingelser om, at man højst må have en arbejdsevne på 15 timer om ugen. Men selv om seniorpensionen er en forbedring, løser den jo langtfra de store problemer, der er opstået med den stigende folkepensionsalder med en de facto-afskaffelse af efterlønnen. Vi mangler simpelt hen en ret til tidligere tilbagetrækning for de mange, der ikke kan holde til at arbejde, til de når til den stadig stigende folkepensionsalder. Men nu vil jeg forholde mig til det forslag, vi snakker om, og ikke til alle de andre pensionsdiskussioner, som jeg ser frem til vi får i løbet af ret kort tid.

Inden for forslagets rammer har vi også nogle forbedringer, vi kunne ønske os. Vi ville gerne have en fast aldersgrænse for muligheden for overgang til seniorpension, f.eks. 55 år, i stedet for en flydende og stigende aldersgrænse, der er bundet op på folkepensionsalderen. Vi synes også, at kravet om 20-25 års beskæftigelse er for vagt. Hvis 20 år er tilstrækkeligt, skulle man skrive det. Vi mangler svar på, om arbejdsløshedsperioder og sygeperioder inden for den samlede beskæftigelsesperiode tæller med som beskæftigelse.

Derudover vil jeg her under behandlingen gøre en bemærkning om begrebet seneste job. Hvis jeg tager et eksempel fra min egen baggrund, kunne jeg jo beskrive et helt typisk forløb: en tømrer, der har arbejdet med typiske arbejdsopgaver på tag og i kælder, indendørs og udendørs. Efter 25 år værker ryggen, og så er knæene begyndt at svigte af og til. Den fyr – det kunne være en m/k – der nu er 45 år, begynder så at se sig om efter andre jobmuligheder. Det er jo helt klart. Den pågældende er heldig og får et viceværtjob i en større ejendom, men nedslidningen fortsætter jo, og trapperne er stadig belastende. 10 år senere går den ikke længere, og vores ven må så søge seniorpension, men nu bliver ansøgningen bedømt efter de 10 år som vicevært og ikke efter de forudgående 25 år som tømrer. Er det nu en god måde at belyse det samlede forløb på? Det tror jeg sådan set ikke det er.

Så er der selve behandlingen af ansøgningen. Der må man sige, at der faktisk er en del uklarheder. Det er uklart, hvordan vurderingen af de højst 15 timers ugentlige arbejdsevne skal foregå. Vi er helt enige i, at der skal lægges stor vægt på lægelige oplysninger, og herunder bør speciallægeerklæringer også tillægges stor vægt, men vi mener, at der derudover må lægges stor vægt på borgerens egne oplysninger om sin helbredssituation og på borgerens egen bedømmelse af sin nedsatte funktionsevne. Vi kan ikke læse ud af forslaget, om det bliver tilfældet.

Vi er enige med den række organisationer, der har kritiseret den alt for korte høringsfrist og det, at kommunerne ikke får tid til at forberede og implementere den nye seniorpension – men samtidig er vi jo også enige i, at det haster med at få erstattet seniorførtidspensionen, så vi kan godt se dilemmaet – og det er især, fordi den administration bliver en ægte zigzagkurs, hvor kommunerne bliver påtvunget opgaven, som de ikke har sagt ja tak til, i en kortere periode, hvorefter den overgår til en central enhed, en statslig enhed. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på – jeg ved ikke, om folk har lagt mærke til det – at a-kasserne faktisk har tilbudt og erklæret sig villige til at påtage sig opgaven. Det var da også noget, man efter min mening skulle overveje.

Endelig burde vi lige kigge på den situation, som flygtningene bliver ramt af i det her tilfælde, for det bliver jo i forslaget sådan, at bopælstiden i oprindelseslandet tæller som bopælstiden i Danmark og flygtningene derved kan få ret til fuld pension. Men som reglerne er nu, vil deres seniorpension blive udmålt som en brøkpension med en eventuel supplerende kontanthjælp, og hvis de ikke opfylder opholdskravet for kontanthjælp, vil de, selv om de bliver tilkendt seniorpension, risikere at ende med en samlet ydelse på integrationsydelsesniveau, som man ikke kan leve af.

Da forslaget om seniorpension er en forbedring i forhold til den nuværende seniorførtidspension, stemmer vi for forslaget, men vi vil fortsat arbejde for, at der sikres en langt bedre ret til tidligere tilbagetrækning for de mange, der har brug for det. Og så ser vi frem til et vældig grundigt udvalgsarbejde i forbindelse med det her forslag konkret.

Tak for det. Er der nogen bemærkninger? Hr. Torsten Gejl? Nej, det er mig, der tager fejl. Der var skiftet ud på ordførerposterne, så jeg blev lidt forvirret. Fru Birgitte Bergman, værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget udmønter en del af aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, som vi i Det Konservative Folkeparti indgik med de andre regeringspartier, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen har til formål at sikre, at borgere, der er nedslidte, har bedre mulighed for kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Det foreslås, at man har ret til seniorpension, hvis man har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvis man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre. Det betyder, at der fremover vil være nye grupper mennesker, som nu får mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

På tidspunktet for aftalens indgåelse blev det skønnet, at der i alt ville være ca. 17.150 personer i ordningen, når den er fuldt indfaset. Blandt dem er cirka 11.300 personer, der trækker sig ud af arbejdsmarkedet via seniorpensionsordningen, som i dag ikke ville have haft den mulighed inden for de nuværende regler.

I Det Konservative Folkeparti ser vi frem til, at mennesker, som har haft et langt arbejdsliv, men som er nedslidte, kan få mulighed for at gå på seniorpension. Vi ser derudover frem til, at denne aftale træder i kraft, og finder det derfor fornuftigt, at kommunerne midlertidigt har ansvaret for tildeling af seniorpension, indtil en central myndighed i statsligt regi etableres. Det Konservative Folkeparti støtter derfor lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Det her forslag om seniorpension er et godt forslag, som Alternativet stemmer for, selv om vi selvfølgelig også synes, at der er nogle detaljer, der skal arbejdes med. Men hver gang vi diskuterer seniorpension og seniorførtidspension og differentieret pension og nedslidningspension, er vi i Alternativet utrolig bange for, at vi dermed accepterer en præmis, som er en systemfejl på vores arbejdsmarked, der betyder, at alt, alt for mange danskere efterlader alt for meget af deres sundhed på det danske arbejdsmarked. Og hver gang vi diskuterer måder at reparere på det for nogle få procent, ved vi jo godt, at der er rigtig, rigtig mange flere, som på en eller anden måde efterlader noget af deres sundhed på det danske arbejdsmarked.

Derfor mener vi, at vi er nødt til at tage fat om problemets rod og diskutere, hvordan vi sikrer, at hundredetusinder af mennesker ikke efterlader så meget af deres livskvalitet og deres trivsel og deres sundhed på arbejdsmarkedet. Vi er simpelt hen nødt til at sikre, at langt flere mennesker kan møde en rigtig god og positiv pensionstilværelse med det, som vi i Alternativet kalder restleveevne. Og restleveevnen er evnen og kræfterne til at nyde vores børnebørn, til at dyrke vores interesser og til at leve et godt og aktivt liv som pensionist. For at nå dertil er vi simpelt hen nødt til at udvise noget mere mod.

Vi må udvise modet til f.eks. at sætte arbejdstiden ned og på sigt diskutere borgerløn. Socialdemokraterne er før gået forrest og har sammen med arbejdsmarkedets parter forkortet arbejdstiden. Det kan selvfølgelig gøres igen. Og hvis vi indfører en lille ubetinget basisindkomst, vil mange mennesker få en fleksibilitet i deres liv, der gør, at man lettere kan tage en pause fra arbejdsmarkedet, hvis sundheden risikerer at tage skade, eller hvis helbredet kræver det, kan man uddanne sig i en ny retning.

I Alternativet stemmer vi selvfølgelig for det her lovforslag, men vi glæder os til den dag, hvor det her parlament har modet til at lave de forandringer, der i langt højere grad forebygger nedslidning og stress for mange flere mennesker. Tak.

Tak. Der er heller ikke nogen kommentarer her. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Det her er jo en udmøntning af noget, der skete, inden Nye Borgerlige kom i Folketinget. Men derfor kan der jo godt være gode forslag alligevel, og det er det her. Derfor kan Nye Borgerlige også støtte det.

Men jeg vil også godt knytte et par kommentarer til, at når der er behov for, at politikerne gang på gang må lave de her lappeløsninger, er det jo grundlæggende, fordi der netop er en systemfejl, og systemfejlen ligger i, at borgerne er tvunget til at aflevere så stor en andel af de penge, de tjener, her ind til politikerne i Folketinget. Det skaber en afhængighed for borgerne af politikerne, som ikke er sund. På sigt bliver vi nødt til at kigge på et andet system, som skaber langt større frihed for den enkelte, for den enkelte borger og den enkelte familie til at indrette sig, sådan som de synes. Det betyder også, at de selv får større mulighed for at bestemme, hvornår de har et ønske om at trække sig tilbage fra arbejdslivet, og selvfølgelig finansiere det selv. Men de muligheder har rigtig mange mennesker ikke i dag, fordi vi har verdens andenhøjeste beskatning.

Men Nye Borgerlige kan godt støtte det her forslag, og jeg skulle hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også kan støtte.

Tak for det. Så er der ikke flere, der ønsker ordet, heller ikke til korte bemærkninger. Så det er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke for både debatten og bemærkningerne til lovforslaget. Det her er jo et af flere lovforslag, som udmønter aftalen om seniorpension, og vel i virkeligheden et af de centrale lovforslag.

Som flere har været inde på, indfører vi med lovforslaget en helt ny ydelse, seniorpension, for dem, der efter mange år på arbejdsmarkedet har en så varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, at de højst kan arbejde 15 timer om ugen vurderet i forhold til deres seneste job. Seniorpension vil desuden være betinget af, at borgerne har haft en lang tilknytning til arbejdsmarkedet og er højst 6 år fra at nå folkepensionsalderen. Ordningen erstatter den nuværende seniorførtidspension, som desværre aldrig kom til at virke efter hensigten. Det må ikke ske igen. Derfor kommer vi i forligskredsen også til at følge den nye ordning helt tæt. Jeg er også tilfreds med, at vi har fået fremsat et lovforslag så hurtigt, at seniorpension kan træde i kraft allerede fra årsskiftet, som det også fremgik af aftalen fra maj.

Når det er sagt, erkender jeg samtidig, at det selvfølgelig ville have været ønskeligt med mere tid til både høring, lovbehandling og til forberedelse af implementeringen af ordningen. Men jeg mener, at kommunerne har gode forudsætninger for at varetage opgaven, da de har kapaciteten og kompetencen, også selv om det sker med kort varsel.

Aktuelt drøfter forligskredsen og jeg den fremtidige administration af ordningen. Det kan jeg ikke komme nærmere ind på her, men vi har en fælles målsætning om, at vi kan få en aftale på plads om myndighedsmodellen inden jul. Men lige nu er det vigtigste, at vi sikrer en mulighed for at få seniorpension til dem, der har brug for det.

Jeg er langt hen ad vejen enig med hr. Bent Bøgsted, der sagde, at der ikke var nogen grund til i den her debat at blande diskussionen om seniorpension sammen med diskussionen om en egentlig ret til tidligere tilbagetrækning. Men for dem, som skulle være i tvivl, er det fortsat en hovedprioritet for regeringen at sikre en mere værdig og retfærdig tilbagetrækning for dem med flest år på arbejdsmarkedet, og som er i risiko for nedslidning. Vi mener helt grundlæggende, at vi skylder de personer, der har arbejdet og betalt skat gennem et langt arbejdsliv, et klap på skulderen og en mulighed for at trække sig værdigt tilbage. Her er seniorpension et rigtig fint supplement, en sidevogn, om man vil. Men regeringen og jeg mener også, at der er behov for en reel ret til tidlig tilbagetrækning, hvor man har en objektiv ret.

Her til sidst vil jeg bare sige, at jeg ser frem til den videre drøftelse af lovforslaget, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling.

Tak. Der kommer et par bemærkninger her. Hr. Hans Andersen, Venstre, værsgo.

Tak. Det var de afsluttende bemærkninger fra ministeren, der fik mig til at markere. Ministeren kalder, som jeg forstår det, det her lovforslag en sidevogn i forhold til, må jeg forstå, Socialdemokratiets forslag om tidlig tilbagetrækning, tidlig folkepension. Så skal jeg bare forstå: Er det, fordi det forslag, der kommer på et tidspunkt fra regeringen, vil omfatte flere mennesker, flere nedslidte mennesker – og nedslidte i min optik må jo være dem, der ikke kan arbejde på fuld tid?

Tak. Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at jeg kom bevidst med den bemærkning i håb om, at hr. Hans Andersen ville bide på krogen. Jeg vil sige – og jeg synes, det er vigtigt at få sagt det her – at både jeg og regeringen synes, at den her ordning er en rigtig fin ordning. Vi synes, det er rigtigt at erstatte den seniorførtidspension, som aldrig rigtig kom til at virke. Men jeg skal også bare lige bemærke, at seniorførtidspensionen blev indført for at lappe på et meget stort blødende sår, der blev skabt, dengang man forringede efterlønnen markant.

Jeg mener ikke, at seniorpension og vores ønske om at skabe en egentlig ret til tidlig tilbagetrækning er hinandens modsætninger overhovedet. Det er i virkeligheden to forskellige ting. Seniorpensionen tager højde for folk, der ikke bare er nedslidte, men er egentlig nedbrudte – folk, der er for syge til at arbejde. Retten til tidlig tilbagetrækning, som vi arbejder på lige nu, skal i virkeligheden sikre, at folk efter et langt arbejdsliv har en mulighed for at trække sig tilbage, inden de er så syge, at de ikke længere kan begå sig overhovedet, hverken arbejdsmæssigt eller privat.

Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Så må jeg bare forstå det på den måde, at Socialdemokratiets forslag, når det nu engang kommer – som jeg kan forstå i dag – vil være en rettighed til at trække sig tilbage 3 år før folkepensionsalderen. Det var det, den socialdemokratiske ordfører tidligere i dag nævnte. Så må jeg bare forstå det på den måde, at det så ikke er nedslidte; det er bare et spørgsmål om antallet af år, man har arbejdet, så kan man trække sig tidligere. Det er sådan set Socialdemokratiets tilgang til det, og det er jo der, hvor Venstre og Socialdemokratiet ikke er enige. Vi synes sådan set, at hvis man er rask, skal man arbejde og bidrage til samfundet. Men hvis man er nedslidt, skal seniorpensionen være en mulighed, og det bliver den jo med det her lovforslag.

Værsgo.

Det er i virkeligheden også meget interessant, for det er lidt, som om vi befinder os i den samme sal, men kommer hver især fra henholdsvis Mars og Venus – for at bruge et forslidt udtryk. Jeg tror ikke, at hr. Hans Andersen mener det dårligt med de ting, han siger. Men det er jo allerede i definitionen af, hvornår man er nedslidt, vi er uenige, for der mener hr. Hans Andersen, at man først er nedslidt, når man er så syg, at man ikke kan arbejde mere. Derved tillægger han det jo ikke nogen værdi.

For mange mennesker, der har været rigtig, rigtig mange år på arbejdsmarkedet, ender jo med at blive slidt på en sådan måde, at det gør ondt i bevægeapparatet hver evig eneste dag, når de står op og går på arbejde. Og når nu vi har truffet beslutning om, at pensionsalderen skal stige, så skal man ikke være så syg, at man skal bæres over i en sygeseng, når man stopper på arbejdsmarkedet; så skal man stadig væk kunne bevæge sig og have et godt liv bagefter.

Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er enig i, at vi blander tre diskussioner sammen her, og det synes jeg er meget uhensigtsmæssigt. Der er en diskussion, der handler om folkepensionsalderen; der er en diskussion, som handler om seniorpension for nedslidte; og så er der en diskussion, der handler om en værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet. Jeg vil vælge kun at stille spørgsmål til det forslag, vi faktisk behandler.

Jeg vil spørge til de 20-25 års beskæftigelse. Formuleringen om, at man skal have 20-25 års beskæftigelse, lyder som en talepind i en forligsforhandling. Det lyder ikke som en lovtekst. Derfor vil jeg gerne spørge om, hvorfor der ikke bare står 20 år.

Værsgo.

Hvis jeg skal være helt ærlig over for fru Jette Gottlieb, sad hverken jeg eller Socialdemokratiet med i de afgørende forhandlinger, da man diskuterede sig frem til, at det skulle være 25 år og ikke 20 år. Og hvorfor ikke 15 år eller 30 år for den sags skyld?

Vi fik ikke mulighed for at deltage i forliget dengang. Det tror jeg sådan set gerne vi ville, hvis vi havde haft muligheden for det. Vi har så efterfølgende sagt, at vi sådan set synes, at det her er en fin aftale og en fin erstatning for den seniorførtidspension, som fru Jette Gottlieb i sin ordførertale selv sagde aldrig har virket efter hensigten. Derfor har vi tilsluttet os – og forsøger efter bedste evne som de gode viceværter at føre aftalen ud i livet.

Men jeg kan ikke give en nærmere forklaring på, hvorfor det er 25 år, og hvorfor det ikke er 30 eller 20 år.

Fru Jette Gottlieb.

Jamen så vil jeg spørge om hensigtsmæssigheden. Altså, det giver jo en administrativ enorm uklarhed og er genstand for en meget vanskelig sagsbehandling for kommunerne i første omgang og senere for den statslige enhed. 20-25 år stykker et eller andet. Ville det være mere hensigtsmæssigt at sætte et åremål? Var det ikke et godt ændringsforslag at lave, at det skulle hedde 20 år?

Værsgo.

Det synes jeg i hvert fald kan være god genstand for drøftelser i udvalget. Det, jeg grundlæggende vil sige, er – og jeg tror også, at det var noget af det, fru Jette Gottlieb var inde på i bemærkningerne – hvordan man vurderer det her. Der er lagt op til i første omgang i kommunerne og senere hen i en central statslig myndighed, at det jo skal være en helhedsvurdering af borgeren, altså både en lægelig vurdering, men jo også en vurdering af borgerens situation i øvrigt. Det er jo det, der er lagt op til skal være genstand for vurderingen, når man tildeler seniorpension.

Tak for det. Og det er rigtigt, at det er en meget god idé at forholde sig til det lovforslag, som vi behandler. Selv om vi er langt henne i forhandlingen, vil jeg godt lige sige det, da det nu blev taget op.

Så er det fru Anne Honoré Østergaard, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er rigtig glad for, at ministeren siger, at det her er en god ordning. Nu er jeg nordjyde, og jeg forstår det sådan, at når man siger, at noget er godt, så er det faktisk fantastisk; så er det imponerende godt; så er det ikke bare noget, der er en lille sidelov. Så jeg håber, at vi har den samme forståelse af det, vi står og behandler i dag.

Så får jeg bare lyst til at spørge: Er vi i forhold til det papir, vi har fået om lovforslaget, altså bemærkninger osv., enige om, at der står, at overgangen fra beskæftigelse, når det er fuldt indfaset, gælder 3.000 personer? Mener ministeren, at det er korrekt?

Værsgo.

Først og fremmest kan jeg bekræfte, at vi i regeringen synes, at det er en fin og god aftale og også en rigtig god erstatning for den seniorførtidspension, der aldrig nogen sinde kom til at virke, og som jo i sin tid var tiltænkt at skulle lappe hullet efter den efter vores mening alt for voldsomme forringelse af efterlønnen.

Det, der står i bemærkningerne til lovforslaget, er fuldstændig korrekt – det kan jeg bekræfte.

Næste spørgsmål, værsgo.

Jeg er glad for, at ministeren lige har bekræftet, at det er 3.000 mennesker, der overgår fra beskæftigelse. Så er jeg meget spændt på – for nu har du jo kaldt det her en sidelov – hvor mange der så reelt får ret til tidlig pension. Kan ministeren løfte sløret for, om det er 6.000-8.000?

Værsgo.

Altså, de ting, som vi i sin tid skrev i vores udspil, står stadig ved magt, og det er det, vi skaber den model efter, som vi kommer til at præsentere, når arbejdsmarkedets parter er færdige med at forhandle overenskomst. Så det står stadig ved magt. Det fremgik i øvrigt også af hr. Leif Lahn Jensens bemærkninger tidligere, altså at det hele tiden har været meningen med vores forslag, at man skal kunne trække sig tilbage i op til 3 år tidligere, men at det jo følger levetidsindekseringen. Altså, vi ser jo en ret til tidligere tilbagetrækning som et forsøg på at justere levetidsindekseringen, som ender med, at vi i Danmark har den højeste pensionsalder i stort set hele verden. Jeg både tror og håber på, at man også i de borgerlige rækker kan se en nødvendig justering af det.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.