Til lovforslag nr.
L 66
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 11. december 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og
forskellige andre love
(Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 27 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, KF og LA) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af beskæftigelsesministeren
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL, RV, SF, og ALT) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandlingen. Mindretallet
vil stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede æn-
dringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandlingen. Mindretallet vil
stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede æn-
dringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at dette
lovforslag om skærpede sanktioner er overflødigt, og at der
mangler en reel begrundelse for lovforslaget. Der bliver i
forvejen sanktioneret alt for meget og alt for hårdt, så lov-
forslaget vil blot skade de berørte borgere endnu mere, og
det vil være ødelæggende for et konstruktivt tillidsforhold
mellem borger og sagsbehandler.
Det er en forringelse af borgernes retssikkerhed, at listen
over rimelige grunde til at afslå eller ophøre med arbejde,
uddannelse eller tilbud fjernes fra lovteksten. Den nuværen-
de liste over rimelige grunde er en vigtig rettighed for bor-
gerne og et godt redskab for sagsbehandleren, der skal afgi-
ve tilbud. Når listen er væk, har borgerne ingen rettigheder
at støtte sig til. Det bliver fuldstændig overladt til kommu-
nen og sagsbehandleren at vurdere, hvilke rimelige grunde
for afslag eller ophør der gælder for den enkelte borger.
Det er endnu et alvorligt angreb på borgernes retssikker-
hed og den beskyttelse, som forvaltningsloven giver, at
kommunen nu kan sende partshøring og afgørelse i samme
agterskrivelse. Hvis borgeren ikke kommer med bemærk-
ninger, er agterskrivelsens afgørelse den endelige afgørelse.
I praksis kan det betyde, at partshøringen sættes ud af kraft.
Hertil kommer, at sanktionsafgørelser for jobparate og ud-
dannelsesparate borgere bliver truffet, uden at man først har
talt med borgeren.
Den nugældende skærpede rådighedssanktion er en uri-
melig hård sanktion, der burde afskaffes, og der er ingen
grund til at skærpe den yderligere. Når man efter lovforsla-
get kan blive pålagt en skærpet rådighedssanktion, allerede
anden gang man får en sanktion, bliver det helt overladt til
kommunens og sagsbehandlerens forgodtbefindende, om an-
den eller flere ganges sanktioner skal udløse en skærpet rå-
dighedssanktion. Når man udvider den skærpede rådigheds-
sanktion til også at omfatte aktivitetsparate modtagere af
hjælp, modvirker man den særlige håndholdte indsats, som
det er meningen at de aktivitetsparate skal have.
EL er enige i, at socialt bedrageri er uacceptabelt, og at
der skal gribes ind over for det, men EL mener, at de nugæl-
dende sanktioner er fuldt tilstrækkelige, og at der ikke er no-
gen grund til at skærpe dem yderligere.
AX023984