Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 66 Bilag 1
Offentligt
2107903_0001.png
Lovforslag nr.
L 00
Folketinget 2019-20
Fremsat den 19. november 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige
andre love
(Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981
af 23. september 2019, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 174
af 27. februar 2019, § 8 i lov nr. 339 af 2. april 2019, og
senest ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og 2, § 10 e, 1. pkt., § 11,
stk. 1,
og
stk. 11, 1. pkt., § 13 a, stk. 1, 3. pkt., § 13 b, stk. 1,
1. pkt., § 13 f, stk. 10, nr. 1, § 25 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 25
b, stk. 6, nr. 1,
og
stk. 8, § 25 c, stk. 4, § 31, stk. 1, 1. pkt., §
34, stk. 7, § 44 a, 1. pkt.,
to steder i
§ 82 a, stk. 1, 3. pkt., i §
89, stk. 3, 1. pkt., og § 96 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »integrati‐
onsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse«.
2.
I
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 2, nr. 6« til: »§ 6, nr. 11«.
3.
I
§ 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, §
11, stk. 4, 1.
og
2. pkt., stk. 6, 2. pkt.,
og
stk. 11, 3. pkt., § 12,
stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 13, § 13 f, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5
og
stk. 7, 3. pkt., § 22, stk. 1, § 25 b, stk. 11, 1.
og
2. pkt.,
to
steder i
§ 26, stk. 2,
og i
stk. 8, 1. pkt.,
i
§ 82 a, stk. 3,
og
§
91, stk. 3,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
4.
I
§ 10 f, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydelse,«:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,«.
5.
§ 13, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at mod‐
tage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp
som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en
rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- el‐
ler arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse
eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfrem‐
mende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelses‐
fremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter
§ 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.«
6.
I
§ 13, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »i stk. 7 nævnte« til: »rimeli‐
ge grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7, og reg‐
ler fastsat i medfør af stk. 15« og efter »uddannelses- eller
arbejdsmuligheder« indsættes: », herunder vurdere om en
sanktion vil fremme personens rådighed«.
7.
I
§ 13, stk. 15,
ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«, og som
2.
pkt.
indsættes: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med integrationsministeren nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, for personer, der
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrati‐
onsloven.«
8.
I
§ 13 a, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktum‐
mer:
»Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med
kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommu‐
nen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktivite‐
terne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af
en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om
jobsøgningsaktiviteter med personen.«
9.
I
§ 13 a, stk. 3, 4. pkt.,
som bliver 6. pkt., ændres »1.-3.
pkt.« til: »1.-5. pkt.«
10.
I
§ 13 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgå‐
elsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.«
BE008151
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/11625
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0002.png
2
11.
§ 13 d
affattes således:
Ȥ 13 d.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fø‐
rer tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådig‐
hed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
kontanthjælp som jobparat.
Stk. 2.
Tilsynet omfatter
1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c
og
2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktio‐
ner efter §§ 36-40 a.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører
sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges regi‐
strering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og
kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter
§§ 36-40 a. Styrelsen indhenter en udtalelse fra kommuner
med mindre gode nøgletal eller med en andel af sanktioner,
der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen kan
herunder anmode kommunen om at redegøre for, hvilke for‐
anstaltninger kommunen har iværksat eller vil iværksætte
for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i
særlige tilfælde indhente sager til gennemsyn fra kommu‐
nerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved til‐
synsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gen‐
nemsyn.
Stk. 5.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med‐
deler kommunen, om de gennemgåede afgørelser, jf. stk. 4,
vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådig‐
heds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbe‐
talt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse
eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan
anmeldes til statsrefusion.«
12.
I
§ 13 f, stk. 10, nr. 3,
og
§ 44,
ændres »§§ 35-43« til:
»§§ 35-40 a, 42 og 43«.
13.
I
§ 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
§ 44 a, 1. pkt.,
ændres »§§
36-43« til: »§§ 36-40 a, 42 og 43«.
14.
I
§ 34, stk. 5,
og
§ 96 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§§
36-42« til: »§§ 36-40 a, 42 og 43«.
15.
§ 35
affattes således:
Ȥ 35.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
efter §§ 36-40 a er betinget af, at kommunen vejleder ansø‐
geren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og plig‐
ter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjæl‐
pen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vej‐
ledningen med personen på en måde, der tager hensyn
til den pågældendes situation, herunder at vejledningen
er givet under hensyn til personens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen ud‐
leveres skriftligt til personen, og at vejledningen umid‐
delbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig
for personen hvert halve år, og
sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov
for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Stk. 2.
En sanktion efter § 40 a er endvidere betinget af, at
kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægte‐
fælle om den skærpede rådighedssanktion, hvis kommunen i
forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion
påtænker at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssankti‐
on næste gang, personen ikke overholder sin rådighedsfor‐
pligtelse, fordi personen i så fald med sin adfærd udviser en
manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannel‐
se, tilbud m.v. Kommunen skal vejlede om
1) konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden
rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver
fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,
2) at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor
personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at del‐
tage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcente‐
ret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2,
3) at personens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis per‐
sonen i en hel kalendermåned ikke møder frem til akti‐
viteter, jf. § 40 a, stk. 2, og
4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til æg‐
tefællen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.
Stk. 3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modta‐
geren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde si‐
ne pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og
2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 he‐
le kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse
af fradrag i eller nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 kan
ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring fore‐
tages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
For udeblivelser m.v. efter §§ 37-40 er den samlede måned‐
lige opgørelse efter 3. pkt., betinget af, at kommunen i
umiddelbar tilknytning til forseelsen oplyser personen om
forseelsen og den forestående sanktion.
Stk. 4.
Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en
sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud
m.v. Fradraget i hjælpen sker med satsen efter nr. 1-4, uan‐
set om personen får foretaget fradrag i hjælpen som følge af
indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke over‐
stige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned.
Sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:
1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.
2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.
3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. må‐
ned.
4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.
Stk. 5.
Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med
tre gange sanktionssatsen, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Når kommunen træffer afgørelse om sanktioner ef‐
ter §§ 36-40, kan kommunen i forhold til en uddannelsespa‐
4)
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0003.png
3
rat eller jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp foretage partshøring og træffe afgørelse samlet i en
agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er fradrag i eller
nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 betinget af,
at det klart fremgår af agterskrivelsen,
1) at skrivelsen udgør en partshøring,
2) hvornår der er frist for bemærkninger,
3) at skrivelsen klart angiver, hvilken afgørelse kommu‐
nen på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis
personen ikke inden for den angivne frist, jf. nr. 2,
kommer med bemærkninger til skrivelsen, og
4) at skrivelsen skal anses som den endelige afgørelse ef‐
ter udløb af fristen, hvis personen ikke kommer med
bemærkninger hertil, jf. nr. 2, og vil træde i kraft uden
yderligere meddelelser til personen.
Stk. 7.
Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have ud‐
tømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kon‐
takt med personen med henblik på en vurdering af, om der
forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen
vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan
kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en mentor
eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbin‐
delse med, således at kommunen kan tilvejebringe oplysnin‐
ger med henblik på en vurdering af, om personen havde en
rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes
etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en
værge eller anden kontaktperson forudsat, at personen og fa‐
miliemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke hertil.
Stk. 8.
En person, som er syg, skal meddele sygdom på
den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende
skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcente‐
ret m.v.
Stk. 9.
Den enkelte kommune tilrettelægger opgaveforde‐
lingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen,
og jobcenteret i sager efter §§ 35-40 a, 42 og 43.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen
af beløbene efter stk. 4 og 5.«
16.
I
§ 37, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »åbenlyst uddannelsesparat
integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager« til:
Ȍbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse,
som ikke er omfattet af integrationsloven, eller uddannelses‐
hjælp«, og »jobparat integrationsydelses- eller kontant‐
hjælpsmodtager« ændres til: »jobparat modtager af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kon‐
tanthjælp«.
17.
I
§ 39, nr. 1,
indsættes efter »sit arbejde«: »eller ansæt‐
telse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats«.
18.
I
§ 39
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller
flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, el‐
ler har gentagne udeblivelser herfra, og udeblivelserne
har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med
en afvisning af tilbuddet, en eller flere dele af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions‐
programmet m.v.«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
19.
I
§ 39, nr. 3,
som bliver nr. 4, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 5,
eller stk. 3, nr. 5« til: »§ 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6«.
20.
I
§ 39, nr. 5,
som bliver nr. 6, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 6,
eller stk. 3, nr. 6« til: »§ 13, stk. 2, nr. 7, eller stk. 3, nr. 7«.
21.
§ 39, nr. 6
og
7,
der bliver nr. 7 og 8, affattes således:
»7) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er
påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrati‐
onslovens § 16 a eller uddannelse, der er påbegyndt
som led i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats eller integrationslovens § 16 a, eller
8) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om
jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller
uden rimelig grund har undladt at registrere sine job‐
søgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kom‐
munen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.«
22.
§ 39, nr. 8,
ophæves.
23.
§ 40
affattes således:
Ȥ 40.
Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet
af § 39, nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35,
stk. 4, jf. § 35, stk. 5.
Stk. 2.
Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt ned‐
sættelse efter stk. 1.«
24.
Før § 40 a indsættes:
»Skærpet rådighedssanktion«
25.
§ 40 a
affattes således:
Ȥ 40 a.
Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person
mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3
måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion
efter §§ 36-40, og personen på ny uden rimelig grund tilsi‐
desætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13
og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurde‐
rer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje
til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk.
1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0004.png
4
grammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelses‐
fremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at
møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal
kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1
har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for
de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til
samtaler eller møder i jobcenteret m.v.
Stk. 3.
Inden kommunen træffer afgørelse om, at en per‐
son, som er aktivitetsparat, ikke kan modtage hjælp for en
eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i den akti‐
vitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, skal kom‐
munen foretage partshøring af personen med henblik på en
vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herun‐
der om personen har en rimelig grund til ikke at deltage, el‐
ler der er andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke
skal pålægges en sanktion, jf. § 13, stk. 7 eller 8, samt regler
fastsat i medfør af § 13, stk. 15.
Stk. 4.
Hvis en person er syg eller har børnepasningspro‐
blemer, skal personen meddele dette på den måde, som job‐
centeret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågæl‐
dende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde
på jobcenteret m.v., jf. stk. 2.
Stk. 5.
Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk.
2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp
for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gæl‐
der også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fravæ‐
ret forud for mødetidspunktet, jf. stk. 4. Personen skal, så
snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om
årsagen til udeblivelsen.
Stk. 6.
Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for,
jf. stk. 2, 4 og 5, sker som en samlet opgørelse for en måned.
Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af måne‐
dens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor perso‐
nen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i for‐
hold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter §
89, stk. 1.
Stk. 7.
Kommunen træffer samtidig med afgørelsen efter
stk. 1 afgørelse om, at hvis en person i en hel kalendermå‐
ned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har givet
personen efter stk. 2, ophører hjælpen helt, og personens sag
lukkes. Hvis personen er gift, skal kommunen samtidig med
afgørelsen efter 1. pkt. træffe afgørelse om, at hjælpen til
ægtefællen ophører, og pågældendes sag lukkes. Personen
og dennes ægtefælle kan ansøge om og modtage hjælp på
ny, såfremt de opfylder betingelserne for hjælpen.«
26.
Overskriften
før § 41 og
§ 41
ophæves.
27.
§ 42, stk. 1-4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog
undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindst 11.423 kr. pr.
måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20
uger, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp,
hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrati‐
onsloven eller
2)
uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlan‐
det.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 2-5.
28.
I
§ 42, stk. 5, 4. pkt.,
der bliver stk. 2, 4. pkt., udgår: »el‐
ler dennes ægtefælle«, to steder ændres »§§ 36-41« til: »§§
36-40 a«, og »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1«.
29.
I
§ 42, stk. 5, 5. pkt.,
der bliver stk. 2, 5. pkt., ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1«, og »§§ 36-41« ændres til: »§§ 36-40
a«.
30.
I
§ 42, stk. 6,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1«.
31.
I
§ 42, stk. 7,
der bliver stk. 4, ændres »eller« til: »og«,
og »stk. 1-5« ændres til: »stk. 1 og 2«.
32.
I
§ 42, stk. 8,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3 og 4« til:
»stk. 1«.
33.
§ 43, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog
undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423
kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med
3 sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder,
og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger,
hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrati‐
onsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlan‐
det.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.
34.
I
§ 43, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver stk. 2, 3. pkt., udgår: »el‐
ler dennes ægtefælle«, to steder ændres »§§ 36-41« til: »§§
36-40 a«, og »stk. 1-3« ændres til: »stk. 1«.
35.
I
§ 43, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver stk. 2, 4. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1«, og »§§ 36-41« ændres til: »§§ 36-40
a«.
36.
I
§ 43, stk. 5,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1 og 2«.
37.
I
§ 43, stk. 6,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1«.
38.
I
§ 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 3.
pkt.,
og
§ 77 a, stk. 1-4,
indsættes efter »§ 13, stk. 7 og 8«:
», samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15«.
39.
§ 69 a, stk. 1,
affattes således:
»Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourcefor‐
løbsydelse efter §§ 69 b-69 e er betinget af, at kommunen,
efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbs‐
ydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0005.png
5
og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med
ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vej‐
ledningen med personen på en måde, der tager hensyn
til den pågældendes situation, herunder at vejledningen
er givet under hensyn til personens forudsætninger.
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen ud‐
leveres skriftligt til personen, og at vejledningen umid‐
delbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig
for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov
for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.«
40.
§ 69 a, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressour‐
ceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde
sine pligter efter §§ 69 b-69 e. Fradrag og nedsættelser i res‐
sourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermå‐
neder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af
udeblivelse fra tilbud efter § 69 b kan ske som en samlet op‐
gørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse
med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 4.
Fradrag efter §§ 69 b-69 c sker med en gennem‐
snitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er
nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gen‐
nemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp ef‐
ter § 68 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-
dages-uge.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af
fradraget efter stk. 4.«
41.
§ 69 b, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1
foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeble‐
vet helt eller delvis.
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fra‐
drag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver
fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning.«
42.
§ 69 f
affattes således:
Ȥ 69 f.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, skal have res‐
sourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den på‐
gældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under
ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person omfattet af stk. 1, som to gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt
til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssik‐
kerhed og administration på det sociale område, eller uberet‐
tiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbs‐
ydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsy‐
delsen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere
gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsi‐
desat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget res‐
sourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have res‐
sourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver
gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende
har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den
nedsatte ressourceforløbsydelse.
Stk. 4.
Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk.
1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det
tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 5.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse ef‐
ter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale 1/3 af ressour‐
ceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bed‐
re vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under
ophold i udlandet.
Stk. 6.
En person omfattet af stk. 5, som to gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt
til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssik‐
kerhed og administration på det sociale område, eller uberet‐
tiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbs‐
ydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af res‐
sourceforløbsydelsen for 20 uger.
Stk. 7.
En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere
gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsi‐
desat sin oplysningspligt efter § 11, stk. 2, i lov om retssik‐
kerhed og administration på det sociale område eller uberet‐
tiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for
20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller
den pågældende har været i udlandet.
Stk. 8.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af
ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter
afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsy‐
delsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en per‐
son tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 a-69 e eller i
øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes
sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressource‐
forløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter
§§ 69 a-69 e er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes
ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7
allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sank‐
tionen, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet, eller
der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter
stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalen‐
dermåned efter afgørelsen.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0006.png
6
Stk. 9.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.
Stk. 10.
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter
stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring modtager oplysninger om, at en person kan være omfat‐
tet af stk. 1-3 og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse
fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til
muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.«
43.
§ 69 l, stk. 1,
affattes således:
»Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourcefor‐
løbsydelse efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at kommunen,
efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbs‐
ydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder
og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med
ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vej‐
ledningen med personen på en måde, der tager hensyn
til den pågældendes situation, herunder at vejledningen
er givet under hensyn til personens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen ud‐
leveres skriftligt til personen, og at vejledningen umid‐
delbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig
for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov
for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.«
44.
§ 69 l, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressour‐
ceforløbsydelsen sker med virkning fra den dag, hvor mod‐
tageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har
undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 m-69 p. Fradrag
og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for
3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgø‐
relse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 k kan
ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring fore‐
tages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 4.
Fradrag efter §§ 69 m-69 p sker med en gennem‐
snitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er
nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gen‐
nemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp ef‐
ter § 69 j og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-
dages-uge.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af
fradraget efter stk. 4.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
45.
§ 69 m, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1
foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeble‐
vet helt eller delvis.
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fra‐
drag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver
fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning.«
46.
§ 69 q
affattes således:
Ȥ 69 q.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal have ressourceforløbsy‐
delsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod
bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under
ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person omfattet af stk. 1, som to gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt
til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssik‐
kerhed og administration på det sociale område eller uberet‐
tiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbs‐
ydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsy‐
delsen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere
gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsi‐
desat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget res‐
sourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have res‐
sourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver
gang oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende
har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den
nedsatte ressourceforløbsydelse.
Stk. 4.
Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk.
1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det
tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 5.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse ef‐
ter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale 1/3 af ressour‐
ceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bed‐
re vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under
ophold i udlandet.
Stk. 6.
En person omfattet af stk. 5, som to gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt
til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssik‐
kerhed og administration på det sociale område eller uberet‐
tiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbs‐
ydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af res‐
sourceforløbsydelsen for 20 uger.
Stk. 7.
En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere
gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsi‐
desat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget res‐
sourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebe‐
tale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger, for hver gang
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0007.png
7
oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågældende har væ‐
ret i udlandet.
Stk. 8.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af
ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter
afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsy‐
delsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en per‐
son tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 l-69 p eller i
øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes
sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressource‐
forløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter
§§ 69 l-69 p er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes
ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7
allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sank‐
tionen, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet, eller
der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter
stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalen‐
dermåned efter afgørelsen.
Stk. 9.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.
Stk. 10.
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter
stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring modtager oplysninger om, at en person kan være omfat‐
tet af stk. 1-3, og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse
fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til
muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.«
47.
I
§ 74 a, stk. 5,
ændres »§ 70 a« til: »§ 118«.
48.
I
§ 74 a, stk. 8,
ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1-3«.
49.
I
§ 74 g, stk. 2,
indsættes efter »§ 13, stk. 7«: »og i regler
udstedt i medfør af § 13, stk. 15«.
50.
I
§ 75, stk. 1, nr. 6,
ændres »lægge sit cv i Jobnet efter §
73 d« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel
6«, og », og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats« udgår.
51.
I
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »personen er omfattet af §
13, stk. 7, nr. 2, eller 4-6« til: »personen ikke kan deltage i
uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er ri‐
siko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannel‐
se eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, personen er
nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed, eller personen modtager støtte efter lov
om social service til pasning af handicappet barn, handicap‐
pet voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven
til pasning af alvorligt sygt barn«.
52.
Efter § 75 indsættes:
Ȥ 75 a.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledig‐
hedsydelse efter §§ 76-77 b er betinget af, at kommunen, ef‐
ter at personen er blevet berettiget til ledighedsydelse, vejle‐
der modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i
forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen.
Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vej‐
ledningen med personen på en måde, der tager hensyn
til den pågældendes situation, herunder at vejledningen
er givet under hensyn til personens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen ud‐
leveres skriftligt til personen, og at vejledningen umid‐
delbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig
for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov
for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.«
53.
I
§ 77, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 13, stk. 7 eller
8«: », samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15«.
54.
§ 77, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
55.
I
§ 77
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7
eller 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, udebli‐
ver fra en samtale som nævnt i stk. 1, som personen selv har
booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledig‐
hedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er gen‐
oprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om per‐
sonen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 4.
Hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr.
3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, samt regler
fastsat i medfør af § 13, stk. 15, har undladt selv at booke en
jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage,
der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digi‐
talt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, el‐
ler til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor
jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
56.
I
§ 77, stk. 4, 1. pkt.,
som bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
57.
I
§ 77, stk. 4, 1. pkt.,
som bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
58.
I
§ 77 a, stk. 1, 4
og
5, 1. pkt.,
ændres »§ 75, stk. 1, nr.
3« til: »§ 75, stk. 1, nr. 4«.
59.
I
§ 77 a, stk. 3, 4
og
5, 1. pkt.,
ændres »§ 75, stk. 1, nr.
4« til: »§ 75, stk. 1, nr. 5«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0008.png
8
60.
I
§ 80, stk. 1,
ændres »§§ 30-33, 36-43,« til: »§§ 30-33,
36-40 a, 42, 43,«.
61.
I
§ 81
indsættes som
4. pkt.:
»Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan
alene ydes efter § 85.«
62.
I
§ 82 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
§ 110, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »integrationsydelses-« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelses-, overgangsydelses-«.
63.
I
§ 85
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt
begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en
person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis
den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende
grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens mulig‐
heder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun
ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke
har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret
vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har
kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgø‐
rende betydning for den pågældendes eller familiens livsfø‐
relse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
64.
I
§ 85
indsættes efter stk. 2, som bliver stk. 3, som
stk. 4:
»Stk. 4.
Hjælpen efter stk. 1 og 2 ydes af den kommune,
hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf. § 9, stk. 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis
boligen, der flyttes til, ligger i udlandet, ydes hjælpen af op‐
holdskommunen, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.«
65.
I
§ 91
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis
kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1,
nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har
modtaget
1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b, og tilba‐
gebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på
mere end 14 sammenhængende kalenderdage, eller
2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, og til‐
bagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for af‐
gørelser truffet før den 1. januar 2023, og mere end
21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.«
66.
§ 106, 2.-4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes som
2.
pkt.:
»Staten afholder udgifterne til efterlevelseshjælp efter ka‐
pitel 10 a.«
67.
§ 109, stk. 1, nr. 9,
affattes således:
»9) § 35, stk. 4, om sanktionssatser, og §§ 42 og 43 om
sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.«
68.
I
§ 109, stk. 1, nr. 12,
indsættes efter »§ 69 d, stk. 2«:
»og stk. 3«, og efter »§ 69 o, stk. 2« indsættes: »og stk. 3«.
69.
I
§ 109, stk. 3,
ændres »10-13« til: »9-13«, og som
2.
pkt.
indsættes:
»Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i §
35, stk. 4, jf. § 109, stk. 1, nr. 9, afrundes de regulerede be‐
løb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.«
§2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
48 af 16. januar 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8, stk. 5,
ændres »§§ 13 g eller 42« til: »§ 13 g, §§
36-40 a og §§ 42 og 43«.
§3
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
49 af 16. januar 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12 a
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at brugen af dataenhedens leverancer og resulta‐
terne af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolind‐
sats, jf. stk. 1-5, løbende offentliggøres af Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering på en offentlig tilgængelig
hjemmeside på en sådan måde, at resultaterne skal kunne
sammenlignes på tværs af kommunerne og Udbetaling Dan‐
mark og vise udviklingen over tid. Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekruttering kan fastsætte regler om, at kommu‐
nerne og Udbetaling Danmark løbende har pligt til at ind‐
sende resultaterne af kontrolindsatsen til styrelsen til brug
for offentliggørelsen, jf. 1. pkt.«
2.
I
§ 12 i, stk. 3,
ændres »integrationsydelse« til: »selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
3.
I
§ 12 j, stk. 2, nr. 3,
ændres »og integrationsydelse« til: »,
integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el‐
ler overgangsydelse«.
4.
I
§ 19
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan anmode Ankesty‐
relsen om at foretage generelle undersøgelser af praksis på
de sagsområder, som Udbetaling Danmark varetager, og
hvor der efter lovgivningen er klageadgang til Ankestyrel‐
sen. De faglige og ressourcemæssige rammer for den enkel‐
te undersøgelse fastlægges ved aftale mellem Beskæftigel‐
sesministeriet og Ankestyrelsen.
Stk. 6.
Ankestyrelsen skal samtidigt med fremsendelse af
den årlige redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling
Danmark, jf. stk. 4, indsende 1-3 forslag til områder, der kan
foretages en undersøgelse af, jf. stk. 5.
Stk. 7.
Ankestyrelsen kan fra Udbetaling Danmark ind‐
hente sager og øvrige oplysninger, der er nødvendige for, at
Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigel‐
sesministeren rekvirerer i medfør af stk. 5. Oplysninger om
afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk
form.«
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0009.png
9
§4
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,
som ændret ved § 8 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 2 i
lov nr. 498 af 1. maj 2019, § 3 i lov nr. 550 af 7. maj 2019
og § 14 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 1,
ændres »og 9 og § 9 a, stk. 4 og 7« til: », 9, §
9 a, stk. 4 og 7 og § 12«.
2.
I
§ 9
indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk. 12.
Søger en person om hjælp til flytning til en an‐
den kommune efter § 85, stk. 1 og 2, i lov om aktiv social‐
politik, er det den nye kommune, hvori boligen, der flyttes
til, ligger, der har pligt til at træffe afgørelse om denne hjælp
uanset stk. 1.«
Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 13 og 14.
3.
I
§ 9, stk. 13,
der bliver stk. 14, ændres »12« til: »13«.
4.
I
§ 9 a, stk. 7
og
8,
ændres »13« til: »14«.
§5
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11.
oktober 2017, som ændret blandt andet ved § 2 i lov nr. 174
af 27. februar 2019 og senest ved § 26 i lov nr. 551 af 7. maj
2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 35
indsættes som
4. pkt.:
»Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan
alene ydes efter § 39.«
2.
I
§ 39
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan derudover yde hjælp
til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flyt‐
ning til en udlænding, såfremt den pågældendes egen afhol‐
delse af udgifterne vil vanskeliggøre den pågældendes og fa‐
miliens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen
kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af
behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen
kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp
til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af ud‐
giften er af helt afgørende betydning for den pågældendes
eller familiens livsførelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3.
I
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
4.
I
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, ændres »fraflytter« til:
»flytter til, jf. dog stk. 5«.
5.
I
§ 39, stk. 4,
som bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
6.
I
§ 39, stk. 4,
som bliver stk. 5, indsættes som
2. pkt.:
»Hjælpen ydes af den kommune, udlændingen fraflyt‐
ter.«
7.
Efter § 51 c indsættes som
kapitel 10 a:
»Kapitel 10 a
Sanktioner m.v.
§ 52.
Underskriver en modtager af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 2, stk. 2-4, der
har pligt til at underskrive en opholds- og selvforsørgelses‐
erklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., ikke erklæringen, foretager
kommunen fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
eller overgangsydelsen. Der kan alene foretages fradrag i
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydel‐
sen én gang.
Stk. 2.
Kommunen skal forud for underskrivelsen i fornø‐
dent omfang vejlede modtageren af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse om pligten til at un‐
derskrive erklæringen og om konsekvenserne for selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen, hvis
modtageren af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller
overgangsydelsen afslår at underskrive erklæringen.
Stk. 3.
Fradraget i medfør af stk. 1 sker med:
1) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3, nr. 4, i samme lov.
2) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 2, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3, nr. 3, i samme lov.
3) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 3, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3, nr. 2, i samme lov.
4) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 4, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3, nr. 1, i samme lov.«
§6
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages
følgende ændring:
1.
Efter kapitel 3 a indsættes i ”Afsnit II”:
»Kapitel 3 b
Fokusrevision
§ 22 g.
Beskæftigelsesministeriet kan iværksætte særlige
fokusrevisioner af kommunernes regnskaber for ordninger
på ministeriets områder og fastsætte retningslinjer herfor.
Retningslinjerne kan angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0010.png
10
Revisionsmetoden, som skal anvendes, for eksempel
systemrevision, substansrevision, forvaltningsrevision
m.v.
3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver
på områderne samt stikprøvernes størrelse.
4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder
afrapporteringens indhold, afrapporteringens form, de‐
taljeringsniveau og skematik.
Stk. 2.
Fokusrevision efter stk. 1 udføres efter Beskæfti‐
gelsesministeriets bestemmelse af en statsautoriseret eller
registreret revisor, som skal være sagkyndig og uafhængig.«
§7
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af
23. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 339 af 2.
april 2019 og § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3, nr. 4, § 32 d, stk. 1
og
§ 46 d,
stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »integrationsydelse,«: »selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,«.
2.
I
§ 31, stk. 4, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1
og
3,
og
§ 46 f,
stk. 1
og
3,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
§8
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982
af 23. september 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 339 af
2. april 2019 og ved § 28 i lov nr. 551 af 7. maj 2019,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26, stk. 3,
indsættes efter »integrationsydelse«: », selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
2.
I
§ 29, stk. 5, § 45 d, stk. 1
og
3,
og
§ 45 f, stk. 1
og
3,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjem‐
rejseydelse eller overgangsydelse«.
3.
I
§ 45 d, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydel‐
se,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydel‐
se,«.
§9
I
lov
om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 87 a, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydel‐
se,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydel‐
se,«.
2)
§ 10
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar
2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 551 af 7. maj
2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 49 b, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydel‐
se,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydel‐
se,«.
§ 11
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af
25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 495 af 1.
maj 2019 og § 3 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 71 b, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydel‐
se,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydel‐
se,«.
§ 12
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 1.
november 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 22 a, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrationsydel‐
se,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydel‐
se,«.
§ 13
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
19. september 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 288 af 29.
marts 2017, § 11 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 10 i lov
nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 14,
indsættes efter »Integrationsydelse«:
», selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
§ 14
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret senest
ved § 6 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændring:
1.
Kapitel 5
ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 5
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med
handicap
§ 15.
Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løn‐
tilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til personer,
der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløs‐
hedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0011.png
11
ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens af‐
slutning og mangler erhvervserfaring inden for det område,
som uddannelsen kvalificerer til.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med
henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
§ 15 a.
§§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæf‐
tigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats og regler herom udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i
samme lov finder tilsvarende anvendelse ved tilbud efter
§15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b.
Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejdsvilkår
være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende vilkår.
Stk. 2.
Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
Stk. 3.
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op
til 1 år.
Stk. 4.
Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrence‐
forvridende.
Stk. 6.
Satserne efter stk. 4 reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre‐
guleringsprocent.
§ 15 c.
Personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal regi‐
strere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres
tilgængelige for søgning.
Stk. 2.
Har personen en plan efter kapitel 8 om planer
m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal tilbud ef‐
ter § 15 indgå heri.
Stk. 3.
Tilbuddet kan gøre det ud for et ret og pligt-tilbud
efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge,
kontanthjælp eller overgangsydelse.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d.
Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvali‐
ficering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til
samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud
efter § 15.
§ 15 e.
Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvali‐
ficeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejds‐
giveren forudsættes at give.
Stk. 2.
Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på
baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret
og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter
denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
§ 15 f.
Til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud
efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med hen‐
blik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpe‐
midlet er af afgørende betydning for, at personen kan delta‐
ge i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsnin‐
ger i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmate‐
rialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
§ 15 g.
Til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet
af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, og som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i samme
lov, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nød‐
vendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i
samme lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktions‐
evne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 6,
nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som, jf. ka‐
pitel 21 i samme lov, deltager i tilbud som led i afklaringen
af personens arbejdsevne.
§ 15 h.
Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 15
f og 15 g, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren,
den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitu‐
tionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er
sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannel‐
sesinstitutionen.
Stk. 2.
Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af do‐
kumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud
til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitu‐
tion.
Stk. 3.
Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte
i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse
m.v.
§ 15 i.
Jobcenteret kan for at fremme, at personer omfattet
af § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansæt‐
telse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selv‐
stændig virksomhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjæl‐
pemidlet
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæf‐
tigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i arbejdsev‐
nen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpe‐
middel, at udgiften til hjælpemidlet ligger ud over, hvad ar‐
bejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forud‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0012.png
12
sættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt fo‐
rekommende på arbejdspladsen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af do‐
kumenterede udgifter.
Stk. 5.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som ud‐
lån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 6.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
§ 15 j.
Jobcenteret kan give en person, der er omfattet af §
2, og som er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud
til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning
for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob, og kompenserer for personens begrænsninger i ar‐
bejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgiv‐
ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingel‐
serne for tilskud til hjælpemidler både efter stk. 1 og efter §
179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen
efter stk. 1.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16.
Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler
senest 4 uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af
ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel.«
§ 15
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af 7.
maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 9,
ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelses‐
modtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrati‐
onsydelsesmodtagere« til: »§ 6, nr. 2, bortset fra overgangs‐
ydelsesmodtagere, § 6, nr. 4, bortset fra overgangsydelses‐
modtagere, og § 6, nr. 12«.
§ 16
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober
2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,
ændres »integrationsydelse«
til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydel‐
se«.
2.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra b,
ændres »integrationsydelses-«
til: » overgangsydelses-«.
§ 17
I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af
udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og
forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af
opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af
familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af
indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings
og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.),
foretages følgende ændring:
1.
§ 6, nr. 2 og 22, ophæves.
§ 18
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser
af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.),
foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 8, 15, 80, 85,
og
90-93, § 6, nr. 9,
og
§ 16, nr. 1,
ophæves.
2.
I
§ 30, stk. 4,
ændres »§ 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49,
51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98,« til: »§ 2, nr. 1-10,
12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-60, 63-66, 68-83, 85, 88, 89 og
94-98,«.
3.
I
§ 30, stk. 5,
ændres »§ 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67, 84, og
90,« til: »§ 2, nr. 20, 23, 50, 61, 62, 67, 84, 86, 87 og 90«.
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
4.
Stk. 2.
De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpoli‐
tik i § 8 a, §§ 13-13 d, § 25 a, §§ 35-43, § 80, stk. 1, § 91 og
§ 109 finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
For personer, der på tidspunktet for lovens ikraft‐
træden modtager hjælp efter §§ 22-25, 68, 69 j og 74 a, i lov
om aktiv socialpolitik, finder de hidtil gældende regler i lov
om aktiv socialpolitik i § 8 a, §§ 13-13 d, § 25 a, §§ 35-43,
§§ 69 -69 e, §§ 69 k-69 p, §§ 75-77 b, § 80, stk. 1, § 91 og §
109 anvendelse, indtil kommunen har givet vejledning i
overensstemmelse med §§ 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l,
stk. 1 eller § 75 a, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 1,
nr. 15, 39, 43 og 52.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 19, 20, 55, og 57-59.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0013.png
13
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Baggrund
1.1.1.
Forslag om en mere konsekvent og ensartet sanktionering
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Klare og konsekvente sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Krav om jobsøgning og frist for at joblogge
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Rimelige grunde skal tænkes ind ved anvisning af tilbud
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Færre sanktionssatser
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.
Udvidet og forenklet brug af skærpede rådighedssanktioner
2.5.1.
Gældende ret
2.5.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1.
Forslag om skærpet rådighedssanktion
2.5.2.2.
Forslag om ophævelse af ophørssanktionen i § 41
2.6.
Udvidelse af mulighed for månedsvis opgørelse af sanktioner
2.6.1.
Gældende ret
2.6.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.
Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
2.7.1.
Gældende ret
2.7.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.
Hurtigere sanktionsafgørelser – mulighed for agterskrivelser
2.8.1.
Gældende ret
2.8.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9.
Forenklet vejledning for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel‐
seshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt ledigheds‐
ydelse
2.9.1.
Gældende ret
2.9.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10.
Præcisering af regler om udvidet partshøring af aktivitetsparate
2.10.1.
Gældende ret
2.10.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.
Sanktion for manglende underskrift af opholds- og selvforsørgelseserklæringen (Integrationsloven)
2.11.1.
Gældende ret
2.11.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12.
Pligt til at politianmelde personer, som begår socialt bedrageri
2.12.1.
Gældende ret
2.12.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13.
Modtagere af hjælp skal melde sig syge på den måde, som jobcenteret har anvist
2.13.1.
Gældende ret
2.13.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.14.
Ændring af rådighedstilsynet
2.14.1.
Gældende ret
2.14.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.15.
Generelle undersøgelser af praksis på Udbetaling Danmarks sagsområder
2.15.1.
Gældende ret
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0014.png
14
2.15.2.
2.16.
2.16.1.
2.16.2.
2.17.
2.17.1.
2.17.2.
2.18.
2.18.1.
2.18.2.
2.19.
2.19.1.
2.19.2.
2.20.
2.20.1.
2.20.2.
2.21.
2.21.1.
2.21.2.
2.22.
2.22.1.
2.22.2.
2.23.
2.23.1.
2.23.2.
2.24.
2.24.1.
2.24.2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
3.1.5.
3.2.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafkla‐
ringsforløb
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Rådighedsregler for modtagere af ledighedsydelse
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fokusrevisioner
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Benchmarking og monitorering af kommunernes og Udbetaling Danmarks registerbaserede kontrolresul‐
tater i Den Fælles Dataenhed
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Statslig refusion af efterlevelseshjælp
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konsekvensændringer i love, der henviser til integrationsydelse
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til Databeskyttelsesforordningen
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til grundlovens § 75, stk. 2
Gældende ret
Ministeriets overvejelser
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige af forslaget om enklere og
mere konsekvente sanktioner og styrket kontrol
Klare og konsekvente sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde
Færre sanktionssatser
Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
Statslige it-udgifter
Statslige driftsudgifter
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige af forslaget om at afskaffe
den kommunale medfinansiering af efterlevelseshjælp
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
misk sikkerhedsnet til borgere, som har brug for hjælp. Det
svækker opbakningen og tilliden til vores velfærdssystem,
hvis vi oplever, at skattefinansierede velfærdsydelser udbe‐
tales til personer, der ikke har ret til dem. Det er helt cen‐
tralt, at borgere i det danske samfund får udbetalt den ydel‐
se, som de har ret til – hverken mere eller mindre.
Det danske velfærdssystem bygger på et princip om ret og
pligt. Det betyder, at når man er ledig og modtager en over‐
førselsindkomst fra det offentlige, hvor der stilles krav om,
at man skal opfylde en rådighedsforpligtelse, så skal man stå
1. Indledning
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, og Socialdemo‐
kratiet indgik den 16. november 2018 »Aftale om mere enk‐
le og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og fær‐
re fejludbetalinger«. Regeringen (Socialdemokratiet) vil
med indeværende lovforslag udmønte aftalen.
Formålet med aftalen er at bevare tilliden og opbakningen
til det danske velfærdssystem, hvor man tilbyder et økono‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0015.png
15
til rådighed for arbejdsmarkedet og gøre, hvad man kan for
at finde et job.
Aftalen indeholder derfor en række initiativer, som skal
medvirke til at forenkle og skærpe reglerne om sanktioner i
kontanthjælpssystemet, så kommunerne får lettere ved at ad‐
ministrere reglerne og begår færre fejl. Reglerne skal endvi‐
dere understøtte, at borgerne reelt står til rådighed for ar‐
bejdsmarkedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere
herpå. Initiativerne i aftalen sigter endvidere på at skabe me‐
re og bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgel‐
sesydelser med det formål at forhindre misbrug og fejludbe‐
talinger.
Nedenfor beskrives de elementer, som indgår i aftalen.
Det er dels elementer, som udmøntes i lovforslaget dels ele‐
menter, som udmøntes administrativt.
Klare og konsekvente sanktioner for udlandsophold og
uoplyst arbejde
Sanktionerne for personer, der uberettiget og mod bedre
vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet, eller
som ikke har oplyst om arbejde, skal skærpes således, at
ydelsen nedsættes med 1/3 i 20 uger, og den nedsatte hjælp
gøres tilbagebetalingspligtig i 20 uger for personer på høje
ydelser. For personer på lave ydelser nedsættes hjælpen med
tre sanktionssatser pr. måned i tre måneder, og den nedsatte
hjælp gøres tilbagebetalingspligtig i 20 uger. Sanktionen vil
ikke være ægtefælleafhængig.
Sanktion ved manglende underskrivelse af medborgers‐
kabserklæring
Hvis en person ikke vil underskrive sin medborgerskab‐
serklæring, nedsættes den pågældendes ydelse med 600,
1.200, 1.800 eller 2.100 kr. afhængigt af ydelsesniveau.
Færre sanktionssatser
De nuværende 80 satser ændres til fire faste sanktionssat‐
ser på 200, 400, 600 og 700 kr.
Rimelige grunde for udeblivelse skal tænkes ind ved til‐
bud
Udvidet og forenklet brug af skærpede rådighedssankti‐
oner
Kommunerne får mulighed for at træffe afgørelse om en
skærpet rådighedssanktion, når personen har fået én afgørel‐
se om en sanktion på grund af manglende opfyldelse af per‐
sonens rådighedsforpligtelse. Det er en betingelse, at kom‐
munen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udvi‐
ser en manglende vilje til at stå til rådighed. Den skærpede
rådighedssanktion udvides samtidig til også at omfatte akti‐
vitetsparate modtagere af hjælp.
Personens ydelsessag lukkes helt, hvis personen ikke mø‐
der op i den aktivitet, som kommunen har anvist, f.eks.
fremmøde i jobcenteret i en hel kalendermåned. Personens
ægtefælles sag lukkes ligeledes. Hjælpen kan genoptages,
hvis personen eller ægteparret søger hjælp på ny, og begge
opfylder deres rådighedsforpligtelse.
Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
Personer, som får nedsat hjælpen som følge af en sank‐
tion, må ikke kompenseres ved at modtage mere i boligstøt‐
te.
Hurtigere sanktionsafgørelser
Kommunerne skal have mulighed for at sende agterskrivelse
(partshøring og afgørelse i samme brev) til jobparate og ud‐
dannelsesparate modtagere af hjælp. Agterskrivelsen udgør
den endelige afgørelse, som vil træde i kraft uden yderligere
meddelelse til personen, med mindre personen kommer med
bemærkninger inden for fristen.
Forenklet vejledning
Den udtømmende liste af rimelige grunde afskaffes, så
kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud skal tage høj‐
de for og angive, hvilke rimelige grunde en person har til ik‐
ke at tage imod et tilbud. Dermed vil personen fra start få en
indsats, som den pågældende har forudsætninger for og pligt
til at deltage i.
Fremadrettet vil der endvidere kunne være andre rimelige
grunde til ikke at deltage i et tilbud m.v. end i dag.
Krav om jobsøgning og frist for at joblogge
Kommunerne skal ved første samtale med jobparate og
åbenlyst uddannelsesparate indgå en aftale om jobsøgnings‐
aktiviteter. Kommunerne tilrettelægger selv og i samarbejde
med personen det konkrete indhold af aftalen ud fra en indi‐
viduel og konkret vurdering af, hvad der er meningsfyldt i
den enkelte situation.
Kommunernes vejledningsindsats forenkles både i form og
indhold. Kommunen skal senest ved første jobsamtale efter
ansøgningen om hjælp drøfte og gennemgå vejledningen
med personen på en måde, så personen forstår sine rettighe‐
der og pligter. Kommunen skal sikre, at den skriftlige vej‐
ledning udleveres til personen ved første henvendelse, og at
vejledningen tillige sendes til personen. Kommunen skal en‐
delig sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig
for personen hvert halve år. Kommunen skal give vejlednin‐
gen hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at en per‐
son har behov for dette.
Klare rammer for udvidet partshøring af aktivitetsparate
Reglerne om udvidet partshøring af aktivitetsparate skal i
praksis gennemføres af hensyn til personens retssikkerhed.
Regelsættet præciseres, således at det fremgår klart, hvad
der er en tilstrækkelig indsats fra kommunernes side for at
komme i kontakt med en aktivitetsparat person.
Udvidelse af muligheden for månedsvis opgørelse af
sanktioner
Muligheden for at opgøre udeblivelser månedsvis i forbin‐
delse med afgørelser om sanktioner udvides til alle sanktio‐
ner. Det er en forudsætning for, at kommunen kan opgøre
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0016.png
16
sanktionerne månedsvis, at kommunen i umiddelbar tilknyt‐
ning til hver forseelse tager kontakt til personen.
Pligt til at politianmelde borgere
Kommunerne forpligtes til at politianmelde personer, der
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrations‐
ydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourcefor‐
løbsydelse under ophold i udlandet i mere end 14 dage. Det
skal gælde uanset, hvor personen har opholdt sig og uanset
grunden til, at personen har opholdt sig i udlandet. Kommu‐
nerne forpligtes endvidere til at politianmelde personer, hvis
kommunen inden den 1. januar 2023 træffer afgørelse om
tilbagebetaling af beløb på mere end 30.000 kr., og fra den
1. januar 2023 træffer afgørelse om tilbagebetaling af beløb
på mere end 21.500 kr., hvor tilbagebetalingskravet beror
på, at personen uberettiget og mod bedre vidende har modta‐
get integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, re‐
valideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledigheds‐
ydelse.
Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp
Der skal være en tæt opfølgning på brugen af sanktioner,
herunder for udsatte personer, og aftalepartierne modtager to
gange årligt en opgørelse af kommunernes sanktionering.
Ankestyrelsen skal udarbejde tre praksisundersøgelser om
kommunernes brug af sanktionsreglerne i 2020-2022, hvor
der skal være et særligt fokus på sanktioner over for aktivi‐
tetsparate.
Der indføres en skærpet opfølgning for kommuner med
utilfredsstillende resultater, således at kommuner, der har en
markant højere eller lavere andel af personer, som sanktio‐
neres, end landsgennemsnittet, skal indsende en redegørelse,
som drøftes med aftalepartierne. I alvorligere sager vil kom‐
munen endvidere blive indkaldt til en samtale med beskæfti‐
gelsesministeren.
Der oprettes en hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, som bl.a. skal rådgive og vejlede kommunerne
og a-kasserne om, hvordan de bedst muligt oplyser sager,
hvor styrelsen har videreformidlet oplysninger fra PET om
kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som er udrejst i rela‐
tion til konflikten i Syrien og Irak. Hotlinen skal også give
kommunerne bedre viden om socialt bedrageri og vejled‐
ning i forbindelse med politianmeldelse af sager om socialt
bedrageri.
Love som lovforslaget skal ses i sammenhæng med m.v.
Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med lov nr.
174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, in‐
tegrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre lo‐
ve. Med lov nr. 174 ændres bl.a. betegnelsen integrations‐
ydelse til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse. Disse ændringer skal træde i kraft
den 1. januar 2020.
Ved beskrivelsen af gældende regler er der taget udgangs‐
punkt i de vedtagne regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov nr. 551 af 7 maj 2019 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf‐
tigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy‐
gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Disse regler skal først træde i kraft den 1. januar 2020, hvil‐
ket er samtidigt med bestemmelserne i nærværende lovfor‐
slag.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats er en ny hovedlov. Lov nr. 551 af 7. maj 2019 om æn‐
dring af lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy‐
gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love in‐
deholder konsekvensrettelser til bl.a. lov om aktiv socialpo‐
litik som følge af den nye lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Da nærværende lovforslag er tæt forbundet med de oven‐
nævnte love, har det været hensigtsmæssigt at beskrive gæl‐
dende ret i nærværende lovforslag på baggrund af de ved‐
tagne regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 og lov nr. 551 af 7.
maj 2019, således at man i nærværende lovforslag har an‐
Fremadrettet skal det være tilflytterkommunen, der admini‐
strerer reglerne om flyttehjælp, så den aktuelle opholdskom‐
mune ikke har mulighed for at tilskynde personer på over‐
førselsindkomst til at flytte til en anden kommune. Samtidig
sikres det, at tilflytterkommunen allerede ved tilflytningen
er opmærksom på personens behov.
Ankestyrelsen skal kunne undersøge Udbetaling Dan‐
marks sagsområder
Med henblik på at forbedre beskæftigelsesministerens mu‐
ligheder for at føre tilsyn med Udbetaling Danmarks besty‐
relse skal beskæftigelsesministeren som en del af sit tilsyn
kunne bede Ankestyrelsen foretage generelle undersøgelser
på de områder, som Udbetaling Danmark varetager. Dette
betyder, at Ankestyrelsens kompetence til at foretage under‐
søgelser af Udbetaling Danmarks sagsbehandling harmoni‐
seres med den kompetence, som Ankestyrelsen har til at fo‐
retage undersøgelser af sagsbehandlingen i Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring.
Hjemmel til fokusrevision på ikke refusionsberettigede
områder
Der skal etableres en udvidet og systematisk adgang til at
gennemføre fokusrevisioner på udvalgte indsatsområder,
som Beskæftigelsesministeriet udvælger på baggrund af en
nærmere vurdering af ordningernes risiko, væsentlighed og
kompleksitet. Med henblik på at kunne foretage fokusrevisi‐
oner på ikke refusionsberettigede tilbud fastsættes der regler
om, at Beskæftigelsesministeriet kan udføre fokusrevisioner
på disse områder i lighed med, hvad der gælder i forhold til
refusionsberettigede områder.
Yderligere aftaleelementer, som udmøntes administrativt
De nedenstående elementer indgår ikke i lovforslaget, da
disse elementer kan fastsættes administrativt.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0017.png
17
vendt de kommende regler f.eks. i forhold til, at alle samta‐
ler i kontaktforløbet fremover benævnes jobsamtaler m.v.
Det betyder, at henvisninger i § 1, nr. 2, 17, 18, 21 og 58,
og i § 14, nr. 1, tager udgangspunkt i lov nr. 548 af 7. maj
2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, mens forslagene i §
1, nr. 1, 3, 4, 8, 10, 18, 19, 20, 21, 47, 54, 55, 56, 57, 58, 59
og 61, tager udgangspunkt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf‐
tigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy‐
gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Hvor der ikke er sket ændringer som følge af disse love, er
der taget udgangspunkt i gældende ret i lov om aktiv social‐
politik.
1.1. Baggrund
1.1.1. Forslag om en mere konsekvent og ensartet
sanktionering
Tre praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen om anvendel‐
sen af sanktioner i kommunerne og en evaluering af sankti‐
onsområdet (§§ 13, 13 a og 35-41 i lov om aktiv socialpoli‐
tik), som Beskæftigelsesministeriet har fået gennemført, teg‐
ner et billede af, at kommunerne har en række udfordringer i
forhold til at anvende reglerne korrekt og efter intentionen
med lovgivningen.
Der er derudover en række forhold, der kan medvirke til at
begrænse sanktioners tiltænkte virkning. For det første kan
der gå lang tid, fra en modtager af hjælp begår en forseelse,
der udløser en sanktion, til den pågældende bliver pålagt en
sanktion. For det andet er området præget af kompleksitet.
Der er f.eks. 80 sanktionssatser på kontanthjælpsområdet
(integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp). Selv‐
om der beløbsmæssigt er flere gengangere, kan den konkrete
sanktion for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen
derfor være uigennemskuelig for en person, der først ved
den månedlige udbetaling kan se sanktionen udmålt i et kro‐
nebeløb. Tilsvarende kan jobcenteret have vanskelligt ved at
vejlede personen præcist om en sanktions størrelse og der‐
med om konsekvensen ved manglende rådighed.
Forenklingen af reglerne forventes at betyde, at kommu‐
nerne får lettere ved at administrere reglerne og som følge
heraf vil begå færre fejl. Det vil styrke personens retssikker‐
hed og gøre det lettere for personen at forstå reglerne og
konsekvenserne af ikke at stå til rådighed. Samtidig skærpes
reglerne, hvilket – sammen med regelforenklingen – forven‐
tes at bidrage til at øge reglernes adfærdsregulerende virk‐
ning og derved sikre, at en modtager af hjælp reelt står til rå‐
dighed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Klare og konsekvente sanktioner ved udlandsophold og
uoplyst arbejde
2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 42 og 43 i lov om aktiv so‐
cialpolitik sanktioneres en modtager af integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis den pågældende
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i inte‐
grationsloven, eller mod bedre vidende uberettiget har mod‐
taget hjælp under ophold i udlandet.
Sanktionens størrelse afhænger af hvilken ydelse, den på‐
gældende modtog på forseelsestidspunktet. Personer på de
højere ydelser sanktioneres efter § 42. Personer på de lavere
ydelser, dvs. hjælp under 11.423 kr. (2019-niveau), sanktio‐
neres efter § 43. Sanktionens størrelse efter §§ 42 og 43
øges, hvis den pågældende sanktioneres to, tre eller flere
gange inden for de seneste 5 år.
I tilfælde hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 91 i
lov om aktiv socialpolitik om tilbagebetaling af ydelser, som
er modtaget uberettiget og mod bedre vidende på grund af
ophold i udlandet eller uoplyst arbejde, skal personen endvi‐
dere sanktioneres efter §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpo‐
litik.
Efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som
modtager hjælp i form af integrationsydelse, uddannelses‐
hjælp og kontanthjælp på mindst 11.423 kr. (2019-niveau)
pr. måned efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, have
hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod
bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationslo‐
ven, eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp
under ophold i udlandet.
En person skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger,
hvis personen to gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter
§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, el‐
ler uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under op‐
hold i udlandet.
En person skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger og
skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis perso‐
nen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter
§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, el‐
ler uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under op‐
hold i udlandet.
Nedsættelsen sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen
grundet den gensidige forsørgelsespligt. Den nedsatte hjælp
til ægtefællen er ligeledes tilbagebetalingspligtig.
Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned
efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet efter § 42 i lov om
aktiv socialpolitik beregnes på grundlag af hjælpen for førs‐
te hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende
måneder, og hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0018.png
18
Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af
en sanktion efter §§ 36-41 i lov om aktiv socialpolitik eller i
øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om
nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen som følge af
uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller
ophold i udlandet, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afvik‐
let eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktio‐
nen for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbej‐
de eller ophold i udlandet allerede er påbegyndt, udskydes
den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§
36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Nedsættelsen af hjælpen bortfalder, hvis den ikke er afvik‐
let inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har kon‐
stateret forseelsen. Kommunen træffer afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling af hjælpen ved uberettiget modta‐
gelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
Efter § 43 i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som
modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller
4, integrationsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2,
3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr.
2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §
23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9,
og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr.
2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, til‐
bagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i inte‐
grationsloven, eller mod bedre vidende uberettiget har mod‐
taget hjælp under ophold i udlandet.
En person skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger,
hvis personen to gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter
§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, el‐
ler uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under op‐
hold i udlandet.
En person skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, hvis
personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod
bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationslo‐
ven, eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget in‐
tegrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under
ophold i udlandet.
Tilbagebetaling sker tilsvarende for så vidt angår hjælpen
til ægtefællen grundet den gensidige forsørgelsespligt.
Beregningen af tilbagebetalingskravet efter § 43 i lov om
aktiv socialpolitik sker på grundlag af hjælpen for første he‐
le kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende må‐
neder, og hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af
en sanktion efter §§ 36-41 i lov om aktiv socialpolitik eller i
øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om
tilbagebetaling af hjælpen som følge af uberettiget modta‐
gelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,
indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet,
eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen som følge af
uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller
ophold i udlandet allerede er påbegyndt, udskydes den re‐
sterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41
er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Tilbagebetaling af hjælpen efter §§ 42 og 43 sker efter §
95 i lov om aktiv socialpolitik. Tilbagebetalingskravet op‐
kræves således af kommunen eller af Udbetaling Danmark
efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1644 af 18. december
2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav
efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70
f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., som er
fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skattemini‐
steren.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at aftalepartierne er enige om at skærpe de gældende sankti‐
oner for personer, der uberettiget og mod bedre vidende har
modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Det foreslås, at de nuværende sanktioner afskaffes for 1.
og 2. forseelse inden for 5 år. Det foreslås videre, at den nu‐
værende sanktion for tredje gentagelse allerede skal indtræ‐
de første gang, hvor personerne uberettiget og mod bedre vi‐
dende har modtaget hjælp under ophold i udlandet, eller
hvor personerne mod bedre vidende har tilsidesat pligten til
at oplyse om arbejde.
Det foreslås endvidere, at sanktionen skal være en nedsæt‐
telse af hjælpen med 1/3 i 20 uger for personer med høje
ydelser, og at den nedsatte hjælp i 20 uger skal tilbagebeta‐
les. For personer med lave ydelser foreslås det at indføre en
sanktion på tre sanktionssatser pr. måned i tre måneder, og
at hjælpen i 20 uger skal tilbagebetales.
Det foreslås endvidere, at sanktionen ikke skal være ægte‐
fælleafhængig. Det vil således alene være den ægtefælle, der
har opholdt sig i udlandet og samtidigt uberettiget og mod
bedre vidende har modtaget ydelser, som vil blive ramt af
sanktionen. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til et
ægtepar, hvor en af ægtefællerne ikke har oplyst, at pågæl‐
dende har haft arbejde.
Dette ligger i tråd med, at ægtefælleafhængigheden i for‐
hold til de andre rådighedssanktioner er afskaffet. Dette gæl‐
der dog ikke for forslaget til den skærpede rådighedssankti‐
on, hvor begge ægtefællers sag vil kunne blive lukket, hvis
betingelserne i forslaget til § 40 a er opfyldt.
Det vurderes, at forslaget vil være administrativt enkelt
for kommunerne at håndtere, dels i forbindelse med vejled‐
ningsforpligtelsen, dels fordi der ikke samtidigt vil skulle
træffes afgørelse om en sanktion til ægtefællen. Forslaget vil
endvidere være en forenkling af udmålingen af sanktioner,
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0019.png
19
idet ægtefællen tillige kan være ramt af en anden sanktion,
der bevirker, at en eventuel ægtefælleafhængighed i sanktio‐
nen vil komplicere udmålingen af den tidsmæssige udstræk‐
ning af sanktionerne.
Hvis begge ægtefæller modtager ydelser på de høje satser,
og de begge mod bedre vidende uberettiget har modtaget
ydelser under udlandsophold, vil begge ægtefællers hjælp
blive nedsat med 1/3 i 20 uger, og begges nedsatte hjælp i
de 20 uger vil skulle tilbagebetales.
Hvis en af ægtefællerne f.eks. uberettiget og mod bedre
vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet, og den
anden f.eks. 6 uger senere skal have en sanktion for uoplyst
arbejde, vil de begge få en sanktion, idet de begge har begå‐
et en forseelse, som skal sanktioneres.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 1, nr.
27-37.
Reglerne om tilbagebetaling fortsættes uændret, jf. oven‐
for under afsnit 2.1.1.
2.2. Krav om jobsøgning og frist for at joblogge
2.2.1. Gældende ret
Det er efter den gældende regel i § 13 i lov om aktiv so‐
cialpolitik en betingelse for at få kontanthjælp efter lovens §
11, at ansøgeren eller modtageren af hjælp ikke har et rime‐
ligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte
sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddan‐
nelseshjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp står til
rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod
ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnyt‐
te sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Det er en betingelse for at få integrationsydelse, at ansøge‐
ren eller modtageren af hjælp deltager i tilbud m.v. som led i
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti‐
onsprogrammet efter integrationsloven. For en person, der
modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti‐
onsprogrammet, er det en betingelse, at personen aktivt sø‐
ger at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
For en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller job‐
parat, er det endvidere en betingelse, at den pågældende ud‐
nytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den
måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.
Personen skal efter krav fra jobcenteret søge konkrete job.
En person, der modtager integrationsydelse eller uddannel‐
seshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine
arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde
ordinær uddannelse.
En person, der modtager hjælp som åbenlyst uddannelses‐
parat eller jobparat, skal endvidere være aktivt jobsøgende.
Personen skal overholde de aftaler om jobsøgning, der frem‐
går af Jobnet, og som er indgået med kommunen om hvor‐
dan og inden for hvilke områder, den pågældende skal søge
job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøg‐
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 3.
Efter gældende regler er der ikke noget krav om, at kom‐
munerne – i modsætning til arbejdsløshedskasserne – ved
første samtale skal indgå aftale om, hvilke og hvor mange
job en person skal søge og inden for hvilken frist, jobsøg‐
ningsaktiviteterne skal lægges i en joblog på Jobnet. Deri‐
mod indgås der først konkrete aftaler, hvis kommunerne bli‐
ver i tvivl om personens jobsøgningsaktiviteter.
En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat,
og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats eller integrationsloven, skal som hovedregel
under deltagelsen i tilbud kunne overtage og søge arbejde,
medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kravet efter
de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller integrationsloven.
En person, der modtager hjælp som åbenlyst uddannelses‐
parat eller jobparat, skal løbende registrere alle jobsøgnings‐
aktiviteter i en joblog på Jobnet. Tilsvarende gælder for job‐
parate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti‐
onsprogrammet i integrationsloven, medmindre jobcenteret
har besluttet, at personen undtages fra kravet om at registre‐
re sin jobsøgning i jobloggen på Jobnet, fordi personens
sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkeli‐
ge til, at personen kan opfylde kravet, jf. § 26 a, stk. 4, i in‐
tegrationsloven.
I jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stil‐
linger, herunder bl.a. om virksomheden og ansøgningsform.
Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod
et specifikt job eller jobsøgning generelt, herunder deltagel‐
se i jobmesser m.v. Jobcenteret skal løbende følge op på, om
den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og reali‐
stisk gennem jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den
pågældende person om jobsøgning og konkrete henvisninger
til job fremgår af »Min side« på Jobnet, så der ikke er tvivl
om aftalerne.
Vurderer kommunen, at en persons jobsøgning ikke er til‐
strækkelig, kan kommunen indgå en aftale med personen
om jobsøgning, som den pågældende er forpligtet til at over‐
holde, samt fastsætte en frist for, hvornår den pågældende
skal have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på
Jobnet, jf. § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Afslår en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om
aktiv socialpolitik, uden rimelig grund et tilbud om arbejde,
eller afviser eller udebliver en person uden rimelig grund fra
et beskæftigelsesfremmende tilbud, en samtale eller lignen‐
de, sker der fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
efter reglerne om sanktioner i §§ 35-41 i lov om aktiv so‐
cialpolitik.
Hvis en person uden rimelig grund undlader efter krav fra
jobcenteret at søge konkrete job, uden rimelig grund har
undladt at overholde aftaler om jobsøgning, eller uden rime‐
lig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktivite‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0020.png
20
ter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen
har fastsat eller uden rimelig grund har undladt at dokumen‐
tere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret,
nedsættes hjælpen efter gældende regler i §§ 39-40 i lov om
aktiv socialpolitik.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at kommunerne ved den første samtale med jobparate mod‐
tagere af kontanthjælp og integrationsydelse samt åbenlyst
uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp eller inte‐
grationsydelse får pligt til at indgå en aftale om jobsøg‐
ningsaktiviteterne.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at kommunerne får
pligt til at indgå en aftale om jobsøgningsaktiviteter ved den
første jobsamtale med jobparate modtagere af selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelse, overgangydelse eller kontanthjælp,
samt åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangs‐
ydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven, eller ud‐
dannelseshjælp.
Aftalen kan f.eks. indeholde oplysninger om:
– Hvor mange job personen skal søge.
– Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere
søgte job i jobloggen.
– Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.
– Konkrete job fra Jobnet som personen kan søge.
– Geografisk område der skal søges i.
– Andet, f.eks. konkrete job der skal søges, eller andre
jobsøgningsaktiviteter.
– Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal læg‐
ge i jobloggen.
Kommunen skal i samarbejde med personen tilrettelægge
det konkrete indhold af aftalerne ud fra en individuel og
konkret vurdering af, hvad der er meningsfuldt i den enkel‐
tes situation. Der bliver dermed ikke fastsat regler, der stiller
krav om, at alle ledige skal søge et bestemt antal job inden
for en vis periode.
Kommunen skal give personen individuel støtte, således
at det sikres, at kravene til personens jobsøgning og perso‐
nens kompetencer matcher, herunder også i forbindelse med
kommunens formidling af kontakt til arbejdsgivere m.v.
Kommunen skal endvidere hjælpe personen med jobsøg‐
ning, herunder i forhold til at anvende jobloggen og udarbej‐
de cv. Kommunen skal registrere de individuelle krav til
jobsøgning. De registrerede krav vil skulle indgå i ”Min
Plan” på Jobnet. ”Min Plan” er en individuel plan, der for
hver person samler et overblik over de tilbud, indsatser og
aktiviteter m.v., der er aftalt, og som beskriver personens
muligheder for at få varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet
eller mulighederne herfor forbedret. Kommunen skal
samtidig sende aftalen digitalt til personen, således at det er
klart for personen, hvilke krav der stilles til personens job‐
søgning.
Det foreslås videre, at hvis personen ikke har opfyldt be‐
tingelserne i aftalen om jobsøgningsaktiviteter, vil kommu‐
nen kunne indkalde personen til en jobsamtale som led i
kontaktforløbet. Ved samtalen skal den manglende overhol‐
delse af jobsøgningsaftalen drøftes, herunder om personen
har haft en rimelig grund til ikke at opfylde aftalen om job‐
søgningsaktiviteter, f.eks. på grund af længerevarende syg‐
dom.
Kommunen skal foretage en partshøring, inden den træffer
afgørelse. Dette kan ske ved, at kommunen sender en parts‐
høring eller en agterskrivelse, jf. forslaget om agterskrivel‐
ser i afsnit 2.8.2. om hurtigere sanktionsafgørelser, hvis en
person ikke har overholdt sin jobsøgningsaftale.
Kommunen skal træffe afgørelse om sanktionering, hvis
personen ikke har haft en rimelig grund til den manglende
opfyldelse af jobsøgningsaftalen.
Hvis kommunen fremover vurderer, at personen ikke har
haft en rimelig grund til ikke at overholde jobsøgningsafta‐
len m.v., foreslås det, at hjælpen til personen vil skulle ned‐
sættes med tre gange sanktionssatsen.
Forslaget betyder, at kommunerne fremover skal indgå en
aftale med åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modta‐
gere af hjælp om jobsøgningsaktiviteter, og at personerne vil
have pligt til at overholde den indgåede aftale og registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog. Hvis kommunen
konstaterer, at en person ikke har overholdt kravene i aftalen
om jobsøgningsaktiviteter, skal kommunen rådighedsvurde‐
re pågældende.
Forslaget betyder videre, at kommunerne f.eks. i forbin‐
delse med en jobsamtale i kontaktforløbet vil kunne vælge
at foretage en mundtlig partshøring i relation til sanktionen
for manglende opfyldelse af aftalen. Under samtalen skal
den manglende overholdelse af jobsøgningsaftalen drøftes,
herunder om personen har haft en rimelig grund til ikke at
opfylde aftalen om jobsøgning, f.eks. som følge af længere‐
varende sygdom. Kommunen vil også kunne foretage parts‐
høring via en agterskrivelse, jf. forslaget om agterskrivelse.
Kommunen vil herefter kunne træffe afgørelse om en sank‐
tion, hvis personen ikke har haft en rimelig grund til den
manglende opfyldelse af aftalen.
Sanktionen vil bestå i, at personens hjælp nedsættes med
tre gange sanktionssatsen, jf. forslaget til § 1, nr. 15, om
færre sanktionssatser.
2.3. Rimelige grunde skal tænkes ind ved anvisning af tilbud
m.v.
2.3.1. Gældende ret
Det er en grundlæggende betingelse efter § 13, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at personen for at få integrationsydel‐
se, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 11 i lov om
aktiv socialpolitik skal stå til rådighed for uddannelse eller
arbejde og aktivt udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmu‐
ligheder, herunder tage imod rimelige tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, rimelige tilbud efter integrati‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0021.png
21
onsloven og andre beskæftigelsesfremmende tilbud eller
medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i
form af aktiviteter pålagt i et uddannelsespålæg. Ansøgers
ægtefælle skal også udnytte sine uddannelses- eller arbejds‐
muligheder.
Der er dog situationer, hvor en modtager af hjælp ikke
skal stå til rådighed. Modtager personen eller dennes ægte‐
fælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de ikke
pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmulighe‐
der ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde
eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i
visse tilfælde, jf. § 13, stk. 7, i loven. Det gælder, hvis:
1)
Tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på
grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.
2)
Personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde
på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hid‐
tidige arbejde fortsættes.
3)
Afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller ar‐
bejdssted medfører en urimelig belastning af personen
på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der
går til transport.
4)
Personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption.
5)
Personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan
anvises anden pasningsmulighed.
6)
Personen modtager støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet barn, handicappet voksen
eller døende nærtstående eller efter barselsloven til
pasning af alvorligt sygt barn.
7)
Personen har ret til ferie.
8)
Personen aftjener værnepligt.
9)
Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig kon‐
flikt.
10) Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigs‐
materiel.
At en person har en rimelig grund betyder, at personen
uden at få en sanktion kan handle på en måde, der i andre
sammenhænge ville have medført en sanktion, f.eks. hvis
personen afslår et henvist arbejde eller et aktivt tilbud.
I forbindelse med udeblivelse fra tilbud, henvist arbejde,
jobsamtaler m.v. skal kommunen partshøre personen om,
hvorvidt den pågældende havde en rimelig grund til at ude‐
blive fra tilbuddet m.v.
Det er kommunen, der vurderer, om personen fortsat op‐
fylder betingelserne for hjælpen, hvis personen f.eks. afslår
et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en job‐
samtale, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar‐
bejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fra for‐
anstaltningerne som led i sygeopfølgning, afviser eller ude‐
bliver fra eller ophører i tilbud eller beskæftigelsesfremmen‐
de foranstaltninger m.v. Kommunen skal samtidigt vurdere,
om personen har en rimelig grund til ikke at udnytte sine ar‐
bejdsmuligheder. Hvis personen ikke har en rimelig grund
til f.eks. at afslå arbejde, skal personen sanktioneres. Det be‐
tyder, at det kun er de oplistede grunde, der kan anses for ri‐
melige grunde til fravær m.v.
Listen i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, med de
10 rimelige grunde til, at en person ikke skal stå til rådighed,
er udtømmende.
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren at modtage eller
modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommu‐
nen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre
forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den på‐
gældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder. Bestemmelsen finder tilsvarende anven‐
delse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
Kommunen skal således altid foretage en konkret vurde‐
ring af, om der for en aktivitetsparat person foreligger andre
forhold end de 10 rimelige grunde, der kan begrunde, at den
pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- el‐
ler arbejdsmuligheder. Alvorlige psykiske lidelser kan f.eks.
i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sank‐
tion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke
fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat integrationsydel‐
ses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, skal
der ikke gives en sanktion.
For at kunne give en aktivitetsparat person en sanktion, er
det endvidere en betingelse, at kommunen har været i per‐
sonlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen.
Kommunen kan således først træffe afgørelse om at give en
person, der er aktivitetsparat, en sanktion, når kommunen
har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i person‐
lig kontakt med personen med henblik på en vurdering af,
om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I det nuværende regelsæt er der en udtømmende liste på
10 rimelige grunde – dvs. forklaringer – der gør det accepta‐
belt at afslå et tilbud om arbejde eller undlade at deltage i en
aktiv indsats.
Det følger af ”Aftalen om mere enkle og skærpede sankti‐
oner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”, at
den udtømmende liste med rimelige grunde for modtagere af
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal
afskaffes.
Baggrunden for forslaget er, at personen fra start skal have
en indsats, som pågældende har forudsætninger for og pligt
til at deltage i.
Det foreslås derfor, at reglen med den udtømmende op‐
remsning af rimelige grunde bliver afskaffet, og at kommu‐
nerne allerede ved afgivelsen af tilbud m.v. skal tage højde
for, om personen har en rimelig grund til ikke at tage imod
tilbuddet m.v.
Selvom den udtømmende liste bliver afskaffet, vil kom‐
munen fortsat ved afgivelsen af tilbud og ved vurdering af
udeblivelser m.v. skulle iagttage de 10 rimelige grunde, men
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0022.png
22
andre forhold vil også kunne udgøre en rimelig grund f.eks.
dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke længere være
en udtømmende liste af rimelige grunde.
Det foreslås, at de forhold, som hidtil har været betragtet
som rimelige grunde, fremover fortsat skal gælde, men at
beskæftigelsesministeren med hjemmel i lov om aktiv so‐
cialpolitik vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om de rimelige grunde i bekendtgørelsesform.
Det foreslås endvidere præciseret i § 13, stk. 8, at kommu‐
nen ud over at vurdere, om der er andre forhold, der kan be‐
grunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine
uddannelses- og arbejdsmuligheder, i lighed med praksis og‐
så skal vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådig‐
hed, inden kommunen pålægger personen en sanktion.
Det foreslås således, at der med hjemmel i forslaget til §
13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik vil blive fastsat nær‐
mere regler i bekendtgørelsesform om, at kommunen allere‐
de ved henvisning til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. skal
tage hensyn til de forhold, som i dag er rimelige grunde for
afslag eller ophør ved henvist arbejde, tilbud m.v. Der vil
således bl.a. blive fastsat nærmere regler om, at henvisning
til arbejde og afgivelsen af tilbud m.v. skal ske i overens‐
stemmelse med den transporttid, personen med rimelighed
må acceptere, samt at kommunerne skal tage hensyn til op‐
lysninger om børnepasningsproblemer, og helbredsmæssige
problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i § 13, stk. 15,
bruges til at fastsætte regler om, at hvis en person i perioden
efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, ind‐
kaldelsen til jobsamtale m.v. udebliver fra tilbuddet, samta‐
len m.v., skal kommunen vurdere, om der har været en rime‐
lig grund til ikke at møde frem. Det vil endvidere blive fast‐
sat, at kommunen også i denne situation skal vurdere, om
personen er omfattet af en af de grunde, som hidtil har været
betragtet som rimelige grunde, samt om der er andre grunde
til, at personen ikke skal have en sanktion. Det vil f.eks.
kunne være egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer,
begravelse m.v. I disse situationer skal kommunen ikke
sanktionere personen, hvis den pågældende havde en rimelig
grund til ikke at møde frem.
Bemyndigelsen i § 13, stk. 15, vil endvidere blive brugt til
at fastsætte regler om, at hvis der under deltagelsen i tilbud‐
det m.v. opstår forhold, som medfører, at en modtager af
hjælp har en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. sygdom
eller andre særlige forhold, som kommunen ikke kan tage
højde for ved afgivelsen af tilbuddet, skal kommunen vurde‐
re, om personen har en rimelig grund til f.eks. udeblivelse. I
kommunens vurdering vil endvidere kunne indgå forhold,
som ikke er indeholdt i den nuværende udtømmende liste
over rimelige grunde, f.eks. begravelse af nærtstående, eller
at personen skal til jobsamtale.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
5-7.
2.4. Færre sanktionssatser
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler sanktioneres manglende opfyldelse
af rådighed med periodesanktioner eller punktsanktioner ef‐
ter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik. Periodesanktioner
efter §§ 36-38 gives som et fradrag i hjælpen (dagssats), når
en forseelse løber over tid, f.eks. hvis personen udebliver fra
tilbud, hvor der sanktioneres med én dagssats pr. dag, hvor
den pågældende udebliver helt eller delvist, mens udeblivel‐
se fra samtaler, sanktioneres med én dagssats pr. dag fra
udeblivelsen, og indtil vedkommende igen kontakter jobcen‐
teret. Punktsanktioner efter §§ 39-40 gives som nedsættelse
af hjælpen med et fast beløb (tre dagssatser) i de tilfælde,
hvor en forseelse ikke løber over tid, f.eks. hvis personen
uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 3, at fradrag
efter §§ 36-38 (periodesanktioner) sker med en gennem‐
snitssats pr. dag, hvor personen udebliver fra tilbud m.v.
Gennemsnitssatsen (dagssatsen) fastsættes på grundlag af
den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag på
grundlag af en 5-dages uge. Hvis den månedlige hjælp til en
person er nedsat, f.eks. på grund af egen eller ægtefælles
supplerende indtægt, nedsættes fradraget pr. dag med
samme andel.
Det fremgår ligeledes af § 35, stk. 4, i lov om aktiv social‐
politik, at nedsættelsen af hjælpen efter §§ 39-40 (punkt‐
sanktioner) sker med tre gange dagssatsen.
Efter gældende regler om sanktioner eksisterer der i dag
80 sanktionssatser på kontanthjælpsområdet (integrations‐
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp). Systemet med
dagssatser kompliceres ydermere af, at hvis den månedlige
hjælp til en modtager af integrationsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp er nedsat, eksempelvis grundet eg‐
ne eller ægtefællens supplerende indtægter, nedsættes dags‐
satsen med samme andel.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at det store antal sanktionssatser gør det vanskeligt for bor‐
gerne at gennemskue konsekvensen af manglende overhol‐
delse af pligter i beskæftigelsesindsatsen og vanskeligt for
kommunerne at administrere.
Det foreslås derfor at reducere de nuværende 80 satser til
fire faste sanktionssatser på henholdsvis 200, 400, 600 og
700 kr. Samtidig foreslås det, at de fire sanktionssatser ikke
vil skulle nedsættes, selv om personens hjælp bliver sat ned
f.eks. som følge af egen eller ægtefællens supplerende ind‐
tægt. De fire sanktionssatser skal reguleres én gang årligt
med samme procentsats som øvrige ydelser efter lov om ak‐
tiv socialpolitik dog således, at de regulerede satser vil blive
afrundet til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 50 kr.
Størrelsen af sanktionssatsen vil afhænge af den pågæl‐
dendes indplacering på fire ydelsesintervaller. De fire forslå‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0023.png
23
ede sanktionssatser vil, grundet indplacering i ydelsesinter‐
valler, for nogle være en skærpelse i forhold til gældende
regler, fordi sanktionssatsen vil blive forhøjet.
Den største procentuelle skærpelse vil være for hjemme‐
boende unge under 30 år, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse. De vil få satsen for‐
højet fra 120 kr. pr. dag til 200 kr. pr. dag svarende til en
forhøjelse på 67 pct. Forhøjelsen vil for denne målgruppe
medføre, at sanktionen for uden rimelig grund at afvise et
tilbud om arbejde forhøjes fra tre gange dagssatsen på 120
kr., dvs. 360 kr., til tre gange sanktionssatsen på 200 kr.,
dvs. 600 kr. Der vil som hidtil kun kunne gives en sanktion
af tre gange dagssatsen pr. måned. Derudover vil der kunne
sanktioneres for det antal dage, den pågældende eksempel‐
vis er udeblevet fra et tilbud.
For andre vil der alene ske en mindre ændring. Det vil ek‐
sempelvis gælde hjemmeboende unge under 30 år, der mod‐
tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐
ydelse og danskbonus. De vil få satsen forhøjet fra 193 kr.
pr. dag til 200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på 4 pct.
Fradraget i en kalendermåned vil imidlertid ikke kunne
overstige den beregnede hjælp for den samme måned.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en job‐
samtale en mandag og først den følgende mandag henvender
sig til kommunen, vil personen blive sanktioneret med syv
sanktionssatser, da personen ikke har været i kontakt med
kommunen i syv dage. Hvis personen modtager f.eks.
11.423 kr. (2019-niveau) i kontanthjælp, vil personen få
foretaget et fradrag i hjælpen på syv gange 600 kr. dvs.
4.200 kr. Hjælpen vil herefter udgøre 7.223 kr. Efter gæl‐
dende regler udgør dagssatsen 527 kr., fradraget vil være
3.689 kr., og hjælpen vil herefter udgøre 7.734 kr.
Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter
udeblivelsen fra jobsamtalen, ville personen blive sanktione‐
ret med én sanktionssats, svarende til 600 kr., og hjælpen
ville herefter udgøre 10.823 kr.
Hvis personen i samme situation modtog 3.553 kr. i hjælp,
ville der blive foretaget fradrag i hjælpen med syv sankti‐
onssatser af 200 kr., svarende til 1.400 kr. Hjælpen vil heref‐
ter udgøre 2.153 kr.
Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter
udeblivelsen fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret
med én sanktionssats, svarende til 200 kr., og hjælpen ville
herefter udgøre 3.353 kr.
I forhold til tilbud vil fradraget i hjælpen blive beregnet på
baggrund af dage med hel eller delvis udeblivelse fra tilbud
ganget med den relevante sanktionssats.
Anvendelsen af de foreslåede satser vil kunne medføre, at
en person, der alene er udeblevet i f.eks. 14 dage, ikke vil
være berettiget til hjælp for den pågældende måned, da
sanktionssatserne for nogle ydelsesniveauer vil være højere
end den beregnede dagssats.
Niveauet for de foreslåede sanktionssatser vil blive fastsat
således, at alle ydelsesmodtagere vil kunne sikre sig til‐
strækkelige midler til at forsørge sig selv.
Der henvises til bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr.
15.
2.5. Udvidet og forenklet brug af skærpede
rådighedssanktioner
2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 40 a i lov om aktiv socialpo‐
litik om skærpet rådighedssanktion mister en person, der er
uddannelses- eller jobparat, retten til integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp i en periode på op til 3 må‐
neder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har
undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter regler‐
ne i lovens §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer,
at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at
stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Den skærpede rådighedssanktion består i, at personen i op
til tre måneder alene får udbetalt hjælp for de dage, hvor den
pågældende opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage
i tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret, såle‐
des som jobcenteret har anvist. Ved vurderingen af om en
person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre må‐
neder, kan indgå flere forskellige forhold, herunder hvor
lang en periode forseelserne strækker sig over, f.eks. om
personen har begået flere forseelser over en kortere periode
på to måneder eller over en længere periode på fire eller
seks måneder.
Kommunen kan således give en skærpet rådighedssankti‐
on efter § 40 a, hvis jobparate eller uddannelsesparate ydel‐
sesmodtagere gentagne gange – hvilket efter Ankestyrelsens
praksis skal være mere end to gange – har undladt at opfylde
deres rådighedsforpligtelse ved f.eks. at udeblive fra en sam‐
tale eller et tilbud, og kommunen vurderer, at personen med
sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed
for arbejde m.v.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen om sanktion gi‐
ve personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejse‐
programmet eller introduktionsprogrammet efter integrati‐
onsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstalt‐
ning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcen‐
teret, der skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørel‐
sen om sanktionen har virkning fra efter § 40 a, stk. 2, i lo‐
ven.
Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til
samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret sik‐
re, at personen kan møde i aktiviteten, og at den pågældende
ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter er omfattet
af en af de rimelige grunde, jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik f.eks. transporttid eller barsel.
Hvis personen er forhindret i at deltage i tilbuddet, møde
til samtalen eller møde frem i jobcenteret, fordi den pågæl‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0024.png
24
dende er syg eller har børnepasningsproblemer, skal perso‐
nen ifølge § 40 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik meddele
dette på den måde, som jobcenteret har angivet. Personen
skal give meddelelsen herom forud for det tidspunkt, hvor
den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen el‐
ler møde på jobcenteret.
Hvis en person udebliver fra et tilbud, en samtale m.v.,
som er anvist af jobcenteret, kan kommunen ifølge § 40 a,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik i helt særlige situationer
udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeble‐
vet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet medde‐
lelse om fraværet forud for mødetidspunktet, f.eks. hvis den
pågældende har været forhindret, og det har været umuligt
for den pågældende at give besked om fraværet til kommu‐
nen. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til
jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, sker
som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes
som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende
til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betin‐
gelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens ka‐
lenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik, og udbetales således normalt som et må‐
nedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for en måned.
Personens eventuelle ægtefælle berøres ikke af den skær‐
pede sanktion i § 40 a.
Den gældende regel i § 40 a finder ikke anvendelse for
personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate.
Efter den gældende regel i § 41 i lov om aktiv socialpoli‐
tik får en person, der modtager integrationsydelse, uddan‐
nelseshjælp eller kontanthjælp, en ophørssanktion, hvis den
pågældende uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐
grammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelses‐
fremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som
led i sygeopfølgning.
Det samme gælder, hvis en person uden rimelig grund har
gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, en eller flere dele af selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet ef‐
ter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeop‐
følgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at
det skal sidestilles med en afvisning af tilbuddet.
Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser
eller udebliver fra tilbuddet m.v. Hvis personen er gift, op‐
hører hjælpen tilsvarende hos ægtefællen, jf. § 41, stk. 2, i
loven.
Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kom‐
munen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som perso‐
nen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte
sine arbejdsmuligheder, jf. § 41, stk. 3, i loven således, at
personen kan modtage hjælp igen, hvis vedkommende mø‐
der frem i tilbuddet.
Kommunens vurdering af, om en person uden rimelig
grund har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, skal foretages efter en konkret stillingtagen til sa‐
gens omstændigheder, herunder personens adfærd. Ved
kommunens vurdering indgår bl.a., om den pågældende har
afvist at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats m.v. Heri indgår også situationer, hvor perso‐
nens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses
for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse
med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller
krav til tilbuddet, at det reelt må sidestilles med en afvisning
af dette.
Ved kommunens vurdering af, om gentagne udeblivelser
skal sidestilles med afvisning af tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.v., indgår udeblivelsernes omfang i
forhold til månedens tilbud som en vigtig del i denne vurde‐
ring. Derudover indgår, om personen møder i tilbuddet, men
ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en sådan
måde, at det virker forstyrrende for f.eks. andre kursister, el‐
ler hvis personen møder ruspåvirket op i tilbuddet.
Der skal således foretages en konkret vurdering af dels
udeblivelsernes omfang, dels af om personen vurderes at
deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en ri‐
melig grund til udeblivelserne, jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, f.eks. på grund af sygdom eller fordi personen
er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed.
I forhold til en person, der ansøger om eller modtager in‐
tegrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som
aktivitetsparat, skal kommunen altid foretage en konkret
vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre
forhold end de rimelige grunde, der er nævnt i § 13, stk. 7, i
loven, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at ud‐
nytte sine arbejdsmuligheder, jf. den gældende regel i § 13,
stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik. Aktivitetsparate kontant‐
hjælpsmodtagere er karakteriseret ved ikke umiddelbart at
kunne påtage sig et ordinært arbejde, f.eks. fordi de har sam‐
mensatte og/eller komplekse problemer af faglig, social eller
helbredsmæssig karakter. For aktivitetsparate kontant‐
hjælpsmodtagere er der således ofte flere fælles snitflader
mellem beskæftigelsesindsatsen og den sociale indsats. Det
kan f.eks. være problemer med stofmisbrug, psykisk syg‐
dom og/eller hjemløshed, der enkeltvis eller i sammenhæng
indebærer, at personen ikke er i stand til at reagere på en
økonomisk sanktion. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rå‐
digheden hos en aktivitetsparat integrationsydelses-, uddan‐
nelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gi‐
ves en sanktion.
En person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg
efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en
person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter §
16 a i integrationsloven, og som afviser uddannelsespålæg‐
get, er omfattet af § 41.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0025.png
25
Hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på eller
påbegynder en uddannelse efter § 30 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats og § 16 a i integrationsloven, og der ikke
er en rimelig grund hertil, ophører hjælpen. Hjælpen skal
standses, så længe muligheden for at søge ind på eller be‐
gynde på uddannelsen består. Kommunen kan beslutte, at
den unge skal søge ind på en konkret uddannelse, så længe
muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen
består. Den unge kan således ikke få ret til hjælp igen ved
blot at henvende sig i en af kommunens andre åbne tilbud.
Er muligheden for at søge ind på en given uddannelse for‐
passet, eller er den unge ophørt i en uddannelse, er der som
udgangspunkt ingen begrænsning på, hvor ofte jobcenteret
kan give den unge et uddannelsespålæg.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af en evaluering af sanktionsområdet, som
Deloitte har foretaget for Beskæftigelsesministeriet i maj
2016, at kommunerne har svært ved at skelne mellem de
forskellige sanktioner og finder det bureaukratisk, at der
skal stilles et åbent tilbud til rådighed, når kommunen træf‐
fer afgørelse om ophør af hjælpen. Det giver kommunerne
meget arbejde samtidig med, at det er dyrt at have tilbud stå‐
ende alene i forhold til denne sanktion.
Af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket
kontrol med snyd og færre fejludbetalinger” fremgår det, at
kommunernes muligheder for at give skærpede sanktioner
ved manglende rådighed skal forbedres. Kommunerne får
derfor mulighed for at træffe afgørelse om en skærpet rådig‐
hedssanktion allerede, når en person har fået én afgørelse
om en sanktion på grund af manglende opfyldelse af perso‐
nens rådighedsforpligtelse. Det betyder, at anden gang en
person får en sanktion for diverse forseelser, kan der gives
en skærpet rådighedssanktion.
Videre fremgår det af ”Aftale om mere enkle og skærpede
sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalin‐
ger”, at anvendelsen af den skærpede rådighedssanktion ud‐
vides til også at omfatte aktivitetsparate modtagere af hjælp.
Herudover foreslås det, at en persons ydelsessag kan luk‐
kes helt, hvis personen, efter at have fået en afgørelse om en
skærpet rådighedssanktion, i en hel kalendermåned ikke mø‐
der op til en aktivitet, som jobcenteret har anvist. En ægte‐
fælles sag om hjælp vil i den situation ligeledes blive lukket,
således at ægtefællens hjælp også ophører.
2.5.2.1. Forslag om skærpet rådighedssanktion
Det foreslås, at den gældende regel i § 40 a i lov om aktiv
socialpolitik ændres således, at kommunen vil kunne træffe
afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§
22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har få‐
et en eller flere afgørelser om sanktion efter §§ 36-40 i lo‐
ven, og personen derefter på ny uden rimelig grund tilsides‐
ætter pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a. Kom‐
munen skal dog konkret have vurderet, at personen med sin
adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for
arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en afgørelse
om sanktion efter §§ 36-40.
Forslaget vil omfatte både uddannelsesparate, herunder
åbenlyst uddannelsesparate, samt jobparate og aktivitetspa‐
rate modtagere af hjælp. Den skærpede rådighedssanktion
bliver dermed udvidet til også at omfatte aktivitetsparate
modtagere af hjælp efter §§ 22-25.
Forslaget betyder, at kommunen både i forhold til uddan‐
nelsesparate, jobparate og aktivitetsparate modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp vil kunne træffe afgørelse
om en skærpet rådighedssanktion efter de gældende princip‐
per. Dette vil allerede kunne ske, når personen har fået én
afgørelse om en sanktion efter §§ 36-40 for ikke at overhol‐
de sine rådighedsforpligtelser, og personen derefter igen
uden rimelig grund tilsidesætter rådighedspligten. Det vil
være en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at perso‐
nen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til
rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Kommunen vil således efter forslaget kunne træffe afgø‐
relse om skærpet rådighedssanktion overfor en person, som
har fået en afgørelse om sanktion efter bestemmelserne i §§
36-40 i loven, f.eks. for udeblivelse uden rimelig grund fra
et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis
personen derefter på ny uden rimelig grund ikke har over‐
holdt sine rådighedsforpligtelser, dvs. anden gang personen
får en sanktion efter §§ 36-40, og hvor kommunen samtidig
konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en
manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannel‐
se, tilbud m.v.
Sanktionen vil uændret bestå i, at personen i op til tre må‐
neder alene vil kunne få udbetalt hjælp for de dage, hvor
vedkommende opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at mø‐
de op i den aktivitet (tilbud, samtale eller fremmøde på job‐
centret), som jobcenteret har anvist.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om en person
skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder, vil
kunne indgå flere forskellige momenter, herunder over hvor
lang en periode, forseelserne strækker sig, f.eks. om perso‐
nen har begået flere forseelser over en kortere periode på to
måneder eller over en længere periode på fire eller seks må‐
neder. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering
af, om en person skal have en, to eller tre måneders skærpet
sanktion, og kommunen skal altid vurdere, om sanktionen
står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er pro‐
portionalitet mellem sanktion og forseelse. Kommunen skal
desuden iagttage de særlige regler, der gælder i forhold til
sanktionering af aktivitetsparate (jf. nedenfor).
Derudover foreslås det, at den skærpede rådighedssankti‐
on ved den eller de afgørelser efter §§ 36-40 om sanktion
for manglende overholdelse af rådighedsforpligtelserne vil
være betinget af, at kommunen i forbindelse med afgørelsen
om den forudgående sanktion efter §§ 36-40 skriftligt har
vejledt personen og dennes eventuelle ægtefælle om den
skærpede rådighedssanktion. Kommunen skal således vejle‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0026.png
26
de om konsekvensen for hjælpen, hvis personen to eller flere
gange uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller ude‐
bliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., og om, at per‐
sonen kun vil kunne få udbetalt hjælp for de dage, hvor per‐
sonen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i til‐
bud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret m.v.,
som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2, samt om, at per‐
sonen og en eventuel ægtefælles ydelsessager vil blive luk‐
ket, hvis personen i en hel kalendermåned ikke er mødt til
den aktivitet, som jobcenteret har anvist.
Reglerne om udvidet vejledningspligt i forbindelse med
den skærpede rådighedssanktion findes i forslaget til § 35,
stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 15.
Forslaget om udvidet vejledningspligt i forbindelse med
den skærpede rådighedssanktion vil være en skærpelse af
den foreslåede generelle vejledningspligt i § 35, stk. 1, hvor‐
efter kommunen ved første henvendelse om hjælp skriftligt
skal vejlede ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle
rettigheder og pligter forbundet med hjælpen. Der henvises
til bemærkningerne til afsnit 2.9. og bemærkningerne til lov‐
forslagets § 1, nr. 15.
Baggrunden for den udvidede vejledningsforpligtelse er,
at afgørelser om ophør m.v. af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp i op til 3 måneder vil være af meget indgribende be‐
tydning for personen og dennes eventuelle families forsør‐
gelsesgrundlag og økonomiske situation. Navnlig vil en af‐
gørelse om ophør af hjælp, der strækker sig over tid, kunne
være velfærdstruende for personen og evt. familie, og det vil
i særlig grad gælde i forhold til aktivitetsparate. Det vil der‐
for være vigtigt af retssikkerhedsmæssige grunde, at perso‐
nen skriftligt er blevet vejledt om konsekvenserne for hjæl‐
pen af gentagne udeblivelser m.v., der vil kunne føre til en
skærpet rådighedssanktion, og om hvad personen vil skulle
gøre for at få hjælp igen.
Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skrift‐
lig vejledning er givet, herunder hvordan den er givet, hvor‐
når den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har
haft.
Særligt i forhold til personer, der er aktivitetsparate, skal
kommunen i forbindelse med den skriftlige vejledning der‐
for også være opmærksom på, om personen har forstået vej‐
ledningen ved at give vejledningen på en måde, der tager
hensyn til personens situation, herunder at vejledningen gi‐
ves under hensyn til personens forudsætninger, således at
det bedst muligt sikres, at personen kender til og forstår sine
rettigheder og pligter.
De særlige hensyn til aktivitetsparate, som er indeholdt i
gældende regler om sanktioner, vil blive opretholdt. Kom‐
munerne skal derfor fortsat foretage en række ekstra skridt,
før de vil kunne sanktionere aktivitetsparate modtagere af
hjælp, både i forhold til at vurdere, om personerne skal være
omfattet af den skærpede rådighedssanktion, og i forhold til
eventuelle udeblivelser fra den aktivitet, som personerne
skal møde op i, når personerne er omfattet af en skærpet
sanktion.
Det foreslås med præciseringen af § 13, stk. 8, at det vil
være en betingelse for at pålægge en aktivitetsparat modta‐
ger af hjælp en skærpet rådighedssanktion, at kommunen
har vurderet, at sanktionen vil fremme personens rådighed.
Forslaget betyder, at kommunerne i forhold til aktivitets‐
parate altid skal vurdere, om den skærpede sanktion frem‐
mer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser vil
f.eks. i det konkrete tilfælde kunne betyde, at der ikke skal
gives en skærpet rådighedssanktion. Det kan f.eks. være,
hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil
være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag,
og en økonomisk sanktion derfor ikke vil fremme personens
rådighed. Der, hvor den skærpede rådighedssanktion ikke
vil medvirke til at fremme rådigheden hos en aktivitetsparat
modtager af hjælp, skal der således ikke gives en skærpet rå‐
dighedssanktion. Dette følger af forslaget til § 13, stk. 8, i
lov om aktiv socialpolitik, jf. bemærkningerne til lovforsla‐
gets § 1, nr. 6.
Forud for den skærpede rådighedssanktion skal kommu‐
nerne i lighed med den gældende regel i § 35, stk. 5, i lov
om aktiv socialpolitik desuden have udtømt alle rimelige
muligheder for at komme i personlig kontakt med en aktivi‐
tetsparat person for dermed at sikre, at personen ikke havde
en rimelig grund til udeblivelsen. Hvis kommunen har van‐
skeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, vil kra‐
vet om personlig kontakt ifølge forslaget også kunne opfyl‐
des ved, at kommunen etablerer kontakt via f.eks. en men‐
tor, eller et tilbudssted, som vil kunne skabe kontakt mellem
kommunen og den aktivitetsparate person, således at kom‐
munen kan få oplysninger om en eventuel udeblivelse, der
vil kunne danne grundlag for vurderingen af, om personen
skal have en sanktion i det konkrete tilfælde.
Baggrunden for de særlige værnsregler for aktivitetsparate
er, at aktivitetsparate modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp kan være meget udsatte og skrøbelige perso‐
ner, der kan have svært ved at overskue de betingelser, som
kommunen stiller til personen for, at denne vil kunne modta‐
ge en ydelse. Der vil også ofte være tale om personer, som
ikke vil kunne reagere på en økonomisk sanktion i form af
fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil
også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller
andre faste rammer omkring deres tilværelse have svært ved
at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen,
f.eks. indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbin‐
delse med evt. sanktioner for manglende fremmøde og lig‐
nende.
Der er i gældende ret ikke regler om, at en persons ret til
hjælp automatisk ophører, hvis personen ikke har været i
kontakt med kommunen i en hel kalendermåned samtidig
med, at kommunen har stillet en aktivitet til rådighed på alle
hverdage.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0027.png
27
Det foreslås, at såfremt en person – efter at have fået en
afgørelse om skærpet rådighedssanktion - i en hel kalender‐
måned ikke møder op i pålagte tilbud, aktiviteter, samtaler,
møder m.v., vil kommunen kunne lukke personens sag,
hvorefter hjælpen til personen vil ophøre. Dette vil være en
yderligere skærpelse for manglende opfyldelse af sin rådig‐
hedsforpligtelse.
Det betyder, at kommunen med forslaget samtidig med af‐
gørelsen om skærpet sanktion skal træffe afgørelse om, at
personens sag vil skulle lukkes, og at hjælpen vil skulle op‐
høre, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem
i den aktivitet, som kommunen har anvist.
Det vurderes, at det vil være både proportionalt og sagligt
begrundet, at hjælpen vil ophøre, og personens sag lukkes,
når en person, der er omfattet af en skærpet sanktion, i en
hel kalendermåned uden rimelig grund ikke er mødt frem i
den aktivitet, som kommunen har givet den pågældende.
Baggrunden for denne vurdering er, at personen i hele pe‐
rioden har haft mulighed for at kunne modtage hjælp f.eks.
ved at møde op i jobcenteret, men har valgt ikke at deltage i
aktiviteten. Kommunen kan derfor gå ud fra, at personen er
selvforsørgende og derfor ikke længere opfylder betingelser‐
ne for kontanthjælp m.v.
Det foreslås endvidere, at den skærpede rådighedssanktion
gøres ægtefælleafhængig i forhold til, at ægtefællens ydel‐
sessag ligeledes bliver lukket, og hjælpen dermed også vil
ophøre for personens ægtefælle, hvis personen i en hel ka‐
lendermåned ikke er mødt frem i den aktivitet, som jobcen‐
teret har anvist. Kommunen skal træffe afgørelse om, at æg‐
tefællens sag lukkes, og hjælpen dermed ophører samtidigt
med afgørelsen om skærpet sanktion for den ægtefælle, som
ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse. Det samme
gælder efter de nugældende regler i forbindelse med en op‐
hørssanktion efter § 41.
Baggrunden for forslaget er, at det - i lighed med, hvad
der tidligere var gældende for ophør af ydelsen efter § 41,
hvorefter ægtefællens ydelse ligeledes ophørte – vurderes at
ville være proportionalt og sagligt, at ydelsen også skal op‐
høre for ægtefællen, da denne også vil have fået besked om,
at den pågældendes ydelse vil ophøre, hvis dennes ægtefælle
ikke møder i den aktivitet, som personen er blevet tilbudt af
kommunen, i en hel kalendermåned.
Baggrunden for forslaget er videre, at det er en forudsæt‐
ning for at få hjælp i kontanthjælpssystemet, at begge ægte‐
fæller udnytter deres arbejds- og uddannelsesmuligheder ak‐
tivt.
Personen og dennes ægtefælle kan ansøge om selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp og modtage hjælp på ny, hvis kom‐
munen vurderer, at de opfylder betingelserne for ydelsen,
herunder at de opfylder deres rådighedsforpligtelse.
Den sanktioneredes ægtefælle vil endvidere kunne få
hjælp igen, hvis pågældendes ægtefælle efter afgørelsen om,
at sagen skal lukkes, er kommet i arbejde eller er påbegyndt
en uddannelse og dermed på ny udnytter sine uddannelses-
eller arbejdsmuligheder aktivt.
Forslaget vil imødekomme kommunernes ønske om mere
enkle og lettere administrerbare regler for den skærpede rå‐
dighedssanktion, herunder for hvornår en personsag om
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp vil kunne lukkes, når en
person igennem en længere periode ikke overholder sine
pligter om at stå til rådighed og ikke møder op i aktiviteter
eller til samtaler, møder m.v., som er pålagt af kommunen.
De øvrige regler i § 40 a videreføres uændret, jf. afsnit
2.5.1. om gældende ret. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 25.
2.5.2.2. Forslag om ophævelse af ophørssanktionen i § 41
Når man indfører den skærpede rådighedssanktion, kan
man ophæve § 41 i lov om aktiv socialpolitik om ophør af
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp,
hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om, at hjælpen
ophører, hvis en person afviser et tilbud uden rimelig grund
eller har gentagne udeblivelser fra et tilbud, der kan sidestil‐
les med en afvisning af tilbuddet.
Forslaget vil imødekomme kommunernes ønske om, at
der ikke længere vil skulle stilles et åbent tilbud til rådighed
ud over en kalendermåned.
Det foreslås på den baggrund at ophæve ophørssanktionen
i § 41.
Det betyder, at kommunen ikke længere vil kunne bringe
hjælpen til ophør efter § 41, stk. 1, første gang en modtager
af hjælp uden rimelig grund afviser et tilbud, eller hvis per‐
sonen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra til‐
bud, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det
kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller en eller
flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet m.v.
Hvis personen f.eks. afviser et rimeligt tilbud om arbejde,
som jobcenteret har henvist personen til, sanktioneres den
pågældende efter gældende regler med en sanktion efter §§
39 og 40 i lov om aktiv socialpolitik, der gives som en ned‐
sættelse af hjælpen med tre dagssatser i de tilfælde, hvor en
forseelse ikke løber over tid.
Det foreslås derfor, at sanktionsbestemmelsen i § 41, stk.
1, nr. 1 og 2, om sanktion ved afvisning af og gentagne ude‐
blivelser fra tilbud flyttes til § 39 i loven, således at afvis‐
ning af tilbud og gentagne udeblivelser fra tilbud fremover
vil blive sanktioneret med tre gange sanktionssatsen efter §§
39-40, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, til § 35, stk. 5.
Som følge heraf forslås det, at der i § 39 indsættes et nyt
nr. 3 om, at hjælpen vil blive nedsat efter § 40, hvis perso‐
nen uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele
af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0028.png
28
tionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæf‐
tigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger
som led i sygeopfølgning, eller har gentagne udeblivelser
herfra, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det
kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller selvforsør‐
gelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐
grammet m.v.
Forslaget betyder, at hjælpen efter §§ 22-25 til personer,
der er omfattet af § 39, vil blive nedsat med tre gange sank‐
tionssatsen, jf. § 40. Der vil i en kalendermåned kun kunne
ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.
Der er tale om en konsekvensændring, således at personer,
der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, efter op‐
hævelsen af § 41 forstsat vil kunne sanktioneres for afvis‐
ning af tilbud og gentagne udeblivelser fra tilbud uden rime‐
lig grund, hvis udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at
det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller en eller
flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet m.v. Fremover vil en ydelsesmod‐
tager således blive sanktioneret med tre gange sanktionssat‐
sen i stedet for en ophørssanktion, jf. forslaget til § 39, nr. 3,
og § 40. Forslaget indebærer i øvrigt ikke indholdsmæssige
ændringer.
I forbindelse med sanktion for afvisning af tilbud skal
kommunen samtidig vejlede om, at en eventuel efterfølgen‐
de afvisning af eller udeblivelse fra tilbud efter forslaget vil
kunne medføre en skærpet rådighedssanktion, hvis kommu‐
nen er i tvivl om, hvorvidt personen med sin adfærd udviser
manglende vilje til at stå til rådighed, og kommunen ved en
senere udeblivelse eller afvisning af tilbud m.v., ønsker at
træffe afgørelse efter forslaget til § 40 a.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
15, 25 og 26.
2.6. Udvidelse af mulighed for månedsvis opgørelse af
sanktioner
2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 36 i lov om aktiv socialpoli‐
tik får en person, der modtager integrationsydelse, uddan‐
nelseshjælp eller kontanthjælp, en sanktion, hvis den pågæl‐
dende uden en rimelig grund udebliver helt eller delvist fra
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud ef‐
ter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter inte‐
grationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foran‐
staltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sy‐
geopfølgning eller en læse-, skrive- eller regnetest.
Kommunen kan også give en person, der uden rimelig
grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller fra en eller flere dele af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti‐
onsprogrammet efter integrationsloven, en sanktion i form
af et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrati‐
onslovens § 23 f.
Det fremgår af gældende § 35, stk. 2, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at kommunen i forbindelse med afgørelser om
udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan foretage opgørelsen
som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foreta‐
ges i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Kommunerne kan således efter gældende regler i forbin‐
delse med afgørelser om udeblivelser fra tilbud efter § 36
foretage en samlet opgørelse af dage med udeblivelse, parts‐
høring og afgørelse om sanktioner én gang om måneden.
Kommunen har samtidig mulighed for at fastlægge tids‐
punktet for den månedlige opgørelse fleksibelt og kan derfor
foretage den månedlige opgørelse i slutningen af måneden,
så kommunen så vidt muligt kan nå at effektuere sanktionen
i samme måned, som udeblivelsen har fundet sted i.
Ifølge gældende regler om skærpet rådighedssanktion i §
40 a i lov om aktiv socialpolitik mister en person, der er ud‐
dannelses- eller jobparat, retten til integrationsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp i en periode på op til 3
måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund
har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter
reglerne i lovens §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vur‐
derer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vil‐
je til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Det fremgår af § 40 a, stk. 5, at opgørelsen af de dage, der
kan udbetales hjælp for, sker som en samlet opgørelse for en
måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af
månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor
personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp sat i
forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter
§ 89, stk. 1, lov om aktiv socialpolitik.
I forbindelse med den skærpede rådighedssanktion foreta‐
ger kommunen således efter gældende regler opgørelsen af
de dage, hvor personen er mødt frem i den aktivitet, som
kommunen skal anvise vedkommende, én gang om måne‐
den, f.eks. fra den 15. i én måned til den 14. i den efterføl‐
gende måned.
For øvrige udeblivelser eller undladelser m.v., der kan
medføre sanktioner, må kommunerne efter gældende regler
ikke foretage en samlet opgørelse, men skal foretage parts‐
høring og træffe afgørelse i tilknytning til, at den enkelte
forseelse har fundet sted.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at udvide muligheden for må‐
nedsvis opgørelse af sanktioner.
Månedsvis opgørelse af sanktioner vil give kommunerne
en større frihed til at tilrettelægge administrationen af sank‐
tionsområdet på en hensigtsmæssig måde, herunder på en
måde, der kan spare antallet af breve m.v. til personer, der
begår flere forseelser inden for en periode på en måned.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0029.png
29
Det foreslås derfor, at de gældende regler om opgørelse af
sanktioner i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, nyaffat‐
tes, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at
kommunen ud over at kunne opgøre udeblivelser fra tilbud
månedsvis efter § 36 tillige kan vælge at opgøre omfanget af
undladelser, afvisninger, udeblivelser m.v. efter §§ 37-40
som en samlet opgørelse en gang om måneden.
Da forslaget vil svække den tidsmæssige sammenhæng
mellem forseelse og kontakt til personen om forseelsen og
den ydelsesmæssige effektuering af sanktionen, foreslås det
desuden, at det gøres til en betingelse for at kunne sanktio‐
nere en person, at kommunen i umiddelbar tilknytning til en
forseelse, som kan sanktioneres efter §§ 37-40, oplyser per‐
sonen om forseelsen og den forestående sanktionering.
Baggrunden for dette er, at personen skal have mulighed
for hurtigt at reagere på en udeblivelse, således at den på‐
gældende har mulighed for hurtigt at opfylde sin rådigheds‐
forpligtelse igen og derved minimere størrelsen af sanktio‐
nen.
Forslaget betyder, at den mulighed for at foretage en sam‐
let månedlig opgørelse af hjælpen, der gælder for opgørelse
af sanktioner ved udeblivelse fra tilbud og i forbindelse med
den skærpede rådighedssanktion, bliver udvidet til så vidt
muligt også at gælde for de øvrige typer af sanktioner. For‐
slaget vil således give kommunerne en større frihed til at til‐
rettelægge administrationen af sanktionsområdet på en hen‐
sigtsmæssig måde, herunder på en måde, der kan spare an‐
tallet af breve m.v. til personer, der begår flere forseelser in‐
den for en periode på en måned.
Tidspunktet for, hvornår der sker fradrag i, nedsættelse el‐
ler ophør m.v. af ydelsen påvirkes ikke af forslaget.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
15.
2.7. Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
2.7.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte skal
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgå med det beløb,
som ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ik‐
ke havde været omfattet af en sanktion for uberettiget mod‐
tagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlan‐
det, jf. § 42 i lov om aktiv socialpolitik, eller hjælpen ikke
var nedsat til ugifte personer som følge af 225-timersreglen,
jf. § 13 g i lov om aktiv socialpolitik.
Der gælder ikke tilsvarende regler i boligstøtteloven, når
der sker nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 a og § 43 i
lov om aktiv socialpolitik. Når en borger får en sanktion ef‐
ter §§ 36-40 a og § 43 i lov om aktiv socialpolitik, kan ned‐
sættelsen af hjælpen således blive delvist kompenseret ved
en højere boligstøtte.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at personer, som får nedsat hjælpen som følge af en sank‐
tion, ikke må kompenseres ved at modtage mere i boligstøt‐
te.
Det foreslås, at hjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal
indgå med det beløb i beregningen af boligstøtte, der ville
være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været
omfattet af § 13 g, §§ 36-40 a, og §§ 42 og 43 i lov om aktiv
socialpolitik.
Forslaget betyder, at boligstøttereglerne bliver ændret så‐
ledes, at også personer, der får nedsat hjælpen efter sankti‐
onsreglerne i §§ 36-38 og de foreslåede §§ 39-40 a og § 43 i
lov om aktiv socialpolitik, i alle tilfælde vil få boligstøtte
med det beløb, der ville være udbetalt, hvis pågældende ikke
havde været omfattet af en sanktion.
Forslaget betyder således en udvidelse af de bestemmel‐
ser, hvorefter den beregnede boligstøtte vil skulle holdes
uændret således, at boligstøtten ikke vil stige som følge af
de pågældende nedsættelser af hjælpen efter lov om aktiv
social politik. Dermed vil sanktioner efter §§ 36-40 a og §
43 i lov om aktiv socialpolitik med forslaget ikke kunne bli‐
ve delvist kompenseret ved en højere boligstøtte.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
2.8. Hurtigere sanktionsafgørelser – mulighed for
agterskrivelser
2.8.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal kommunerne foretage partshø‐
ring af en person, der modtager integrationsydelse, uddan‐
nelseshjælp eller kontanthjælp forud for, at kommunen træf‐
fer afgørelse om sanktion.
De gældende regler om partshøring findes i forvaltnings‐
lovens § 19, der gælder for behandlingen af sager, hvori der
er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndig‐
hed (afgørelsessager).
Reglerne om partshøring har sammenhæng med undersø‐
gelsesprincippet og skal medvirke til at sikre, at sagen er til‐
strækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørelse.
Reglerne betyder, at inden kommunen træffer afgørelse i
en sag, skal kommunen sikre, at personer, der ansøger om
eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, har haft lejlighed til at udtale sig om de fakti‐
ske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til
grund ved afgørelsen, og som den pågældende ikke i forve‐
jen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun,
hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller personen ik‐
ke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de på‐
gældende oplysninger. F.eks. vil oplysninger om udeblivelse
m.v., der kan føre til nedsættelse eller bortfald af integrati‐
onsydelsen, uddannelses- eller kontanthjælpen, være til
ugunst for personen.
Det er en forudsætning for, at partshøring er foretaget i
overensstemmelse med § 19 i forvaltningsloven, at det klart
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0030.png
30
fremgår af partshøringen, at der er tale om en partshøring,
hvor parten har mulighed for at fremkomme med eventuelle
bemærkninger, inden der træffes en afgørelse.
Efter gældende praksis kan kommunen i forbindelse med
partshøringen oplyse personen om, hvilken afgørelse kom‐
munen forventer at træffe på baggrund af de oplysninger,
som kommunen er i besiddelse af, dvs. en foreløbig afgørel‐
se – en såkaldt agterskrivelse, som dog ikke kan anses for
den endelige afgørelse overfor personen. Det kan f.eks. væ‐
re, at personen er udeblevet fra en jobsamtale. I den situa‐
tion kan kommunen oplyse, at kommunen vil træffe afgørel‐
se om, at der vil blive foretaget fradrag i hjælpen til perso‐
nen fra den dag, hvor den pågældende skulle være mødt til
samtalen og frem til den dag, hvor personen igen kontakter
kommunen, med mindre den pågældende har en rimelig
grund til udeblivelsen. Kommunen skal samtidig gøre perso‐
nen bekendt med, at kommunen ikke har oplysninger om, at
den pågældende havde en rimelig grund til udeblivelsen.
Partshøring skal ske, før kommunen træffer afgørelse.
Partshøring skal i øvrigt ske på en måde, i en form og med
en frist, der stemmer overens med formålet med partshørin‐
gen.
Partshøring er en garantiforskrift. Manglende iagttagelse
af pligten til partshøring medfører, at kommunen ikke kan
træffe afgørelse om fradrag, nedsættelse eller ophør af inte‐
grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter
sanktionsbestemmelserne i §§ 36-41, i lov om aktiv social‐
politik. Det gælder også, hvis kommunen ikke kan doku‐
mentere, at partshøringspligten er opfyldt.
For aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp gælder der særlige regler
om partshøring i lov om aktiv socialpolitik - såkaldt udvidet
partshøring. Der henvises til afsnit 2.10.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det vurderes at være afgørende, at der er en tæt tidsmæs‐
sig sammenhæng mellem pligter og sanktioner for, at sankti‐
oner over for en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp skal have den ønskede adfærdsregulerende effekt. Ef‐
ter de gældende regler kan der gå lang tid, fra en modtager
af hjælp begår en forseelse, til den pågældende bliver pålagt
en sanktion. Det fremgår af en evaluering af sanktionsområ‐
det, som Deloitte har foretaget for Beskæftigelsesministeriet
i maj 2016, at der i gennemsnit går 34 dage, fra forseelsen
sker, til sanktionen udmøntes ved et fradrag i eller nedsæt‐
telse eller ophør af den pågældendes hjælp.
Kravet om partshøring forud for en afgørelse om sanktio‐
ner indebærer en forlængelse af den samlede sagsbehand‐
lingstid. Med den tid, der medgår til partshøring, kan sankti‐
oner for forseelser i én kalendermåned derfor typisk først ef‐
fektueres i forbindelse med udbetalingen af hjælp i den ef‐
terfølgende kalendermåned.
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at aftalepartierne finder, at jo hurtigere kommunerne efter en
forseelse træffer afgørelse om en sanktion, des lettere er det
for borgerne at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at
stå til rådighed.
Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå af § 35 i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunerne skal have mulig‐
hed for at partshøre og meddele en afgørelse i samme ekspe‐
dition ved brug af agterskrivelser i sager om sanktionering
efter §§ 36-40 i loven til jobparate og uddannelsesparate
modtagere af hjælp. Agterskrivelsen vil udgøre den endelige
afgørelse, som vil blive sat i kraft uden yderligere meddelel‐
ser til personen, hvis personen ikke fremkommer med be‐
mærkninger inden for fristen.
Forslaget vil i forhold til jobparate og uddannelsesparate
modtagere af hjælp betyde, at kommunen vil kunne foretage
partshøring, og træffe og meddele afgørelse i samme brev,
idet kommunen med en agterskrivelse vil kunne meddele
personen, hvordan sagen vil blive afgjort (f.eks. nedsættelse
eller bortfald af hjælpen), hvis personen ikke inden for en
nærmere angiven frist fremkommer med yderligere oplys‐
ninger i sagen, samt at agterskrivelsen vil skulle anses som
den endelige afgørelse, hvis ikke den pågældende inden fri‐
sten kommer med bemærkninger.
Af agterskrivelsen vil det klart og tydeligt skulle fremgå,
at der er tale om en partshøring, hvornår der er frist for be‐
mærkninger, og hvilken afgørelse kommunen på det forelig‐
gende grundlag agter at træffe (f.eks. nedsættelse eller bort‐
fald af hjælpen), hvis ikke vedkommende inden for en angi‐
ven frist kommer med yderligere oplysninger til sagen. Det
vil endvidere skulle fremgå, at agterskrivelsen skal anses
som den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil træde i kraft
uden yderligere meddelelser til personen, hvis den pågæl‐
dende ikke fremkommer med bemærkninger inden for fri‐
sten.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
15.
2.9. Forenklet vejledning for modtagere af selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb samt ledighedsydelse
2.9.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 35, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjæl‐
pen efter lovens §§ 36-41 betinget af, at kommunen
samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud,
indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansø‐
geren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjæl‐
pen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afvi‐
ser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v.
Kommunen skal ligeledes informere om, hvilke skridt per‐
sonen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp, f.eks. at
personen skal henvende sig til kommunen.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0031.png
31
Den skriftlige vejledning skal rette sig specifikt mod den
konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder
personen til.
Vejledningen skal efter gældende regler gives, hver gang
personen får et tilbud, en henvisning til arbejde, en indkal‐
delse til samtale m.v. Vejledningen kan f.eks. fremgå af
»Min Plan« eller af kommunens indkaldelse til samtale.
Vejledningspligten kan ikke opfyldes ved at gøre det muligt
for en borger selv at finde oplysninger, herunder at perso‐
nerne på en hjemmeside kan klikke sig frem til et under‐
punkt på hjemmesiden, hvori yderligere oplysninger om per‐
sonernes situation eventuelt kan findes, jf. Ankestyrelsens
principafgørelse 143-11. Vejledningspligten kan heller ikke
opfyldes ved, at kommunen har udfærdiget og trykt en pjece
eller lignende, som personerne selv kan hente på kommu‐
nen.
Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skrift‐
lig vejledning er givet, herunder hvornår den er givet, og
hvilken ordlyd den givne vejledning har, jf. Ankestyrelsens
principafgørelse 86-14.
Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at
personen vil få en sanktion, hvis personen f.eks. uden rime‐
lig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra et til‐
bud, ikke møder til en samtale m.v. Det skal ligeledes frem‐
gå, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive beretti‐
get til hjælp, f.eks. at personen skal henvende sig til kom‐
munen for igen at kunne få hjælp.
Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at
kommunen ikke kan træffe afgørelse om fradrag i, nedsæt‐
telse eller ophør af integrationsydelse, uddannelseshjælp el‐
ler kontanthjælp efter sanktionsbestemmelserne i §§ 36-41 i
lov om aktiv socialpolitik. Det gælder også, hvis kommunen
ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.
Tilsvarende regler om vejledningspligt gælder for modta‐
gere af ressourceforløbsydelse i henholdsvis ressourceforløb
og jobafklaringsforløb. Ifølge gældende regler i § 69 a, stk.
1, og § 69 l, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i
eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen til
personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb således be‐
tinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbej‐
de, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale
m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for
ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet,
afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til sam‐
talen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt in‐
formere om, hvilke skridt en person, der uden rimelig grund
afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke
møder til samtalen m.v., skal tage for igen at blive berettiget
til ydelsen.
Der er ikke fastsat særlige regler om vejledningspligt i lov
om aktiv socialpolitik for personer, der modtager ledigheds‐
ydelse, men vejledningen følger de almindelige regler om
vejledning i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og i forvaltningsloven.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når kommunerne træffer afgørelse om sanktioner, bliver
afgørelsen ofte hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen, fordi
kommunerne ikke har levet op til deres vejledningsforplig‐
telse. Ankestyrelsens praksisundersøgelser har ligeledes pe‐
get på, at kommunerne har svært ved at efterleve vejled‐
ningsforpligtelsen.
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at aftalepartierne er enige om at forenkle tilrettelæggelsen af
kommunernes vejledningsindsats i forhold til rådighed og
sanktioner både i forhold til indhold og omfang. Aftaleparti‐
erne er enige om, at den forenklede vejledningsindsats skal
omfatte modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressour‐
ceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb
samt modtagere af ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at kommunen altid senest ved første
jobsamtale vil skulle vejlede personen om alle rettigheder og
pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med
hjælpen, og i den forbindelse vil skulle drøfte og gennemgå
vejledningen med en person på en måde, der tager hensyn til
den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet
under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen vil
desuden skulle sikre, at den skriftlige vejledning udleveres
til personen senest ved første jobsamtale, og at vejledningen
tillige bliver sendt til personen. Ligeledes vil kommunen
skulle sikre, at vejledningen bliver gennemgået og gjort til‐
gængelig for personen hvert halve år. Vejledningen vil skul‐
le gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer,
at personen har behov for det eller personen anmoder om
vejledning.
Forslaget betyder, at kommunen altid vil skulle vejlede
personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og
sanktioner senest ved første jobsamtale efter, at den pågæl‐
dende henvender sig til kommunen om hjælp eller er blevet
berettiget til ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse.
Kommunen vil således altid senest ved første jobsamtale
skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en
måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herun‐
der at vejledningen er givet under hensyn til personens for‐
udsætninger. Det vil være medvirkende til, at personen vil
kunne forstå sine rettigheder og pligter.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder
og pligter vedrørende rådighed og sanktioner. Vejledningen
vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod
den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkal‐
der personen til, og vil således ikke længere kun skulle mål‐
rettes i forhold til, om personen indkaldes til en samtale, et
tilbud m.v., hvor vejledningen efter gældende regler har for‐
skelligt indhold.
Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vej‐
ledning udleveres til personen senest ved første jobsamtale,
og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0032.png
32
Kommunen vil herefter skulle sikre, at vejledningen gen‐
nemgås og gøres tilgængelig for personen mindst hvert hal‐
ve år afhængigt af personens situation. På denne måde ned‐
sættes vejledningskadencen.
Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vej‐
ledning kommunen har givet til personen, og at vejlednin‐
gen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herun‐
der hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vej‐
ledning har.
Den forenklede vejledning vil skulle være lettere for per‐
sonen at forstå, så personens retssikkerhed sikres. Det fore‐
slås derfor, at der skal udarbejdes en brugervenlig pjece, der
– blandt andet ved brug af illustrationer – skal bidrage til at
sikre, at personen får den nødvendige vejledning. Kommu‐
nen kan anvende pjecen som vejledning, men skal være op‐
mærksom på, at der er en udvidet forpligtelse til at vejlede
personer forud for, at kommunen vurderer, at en person skal
omfattes af den skærpede sanktion efter den foreslåede § 40
a.
Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejled‐
ningsindsatsen i forhold til rådighed og sanktioner over for
personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, res‐
sourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb
eller ledighedsydelse, blive forenklet både i forhold til ind‐
hold og omfang. Med forslaget fastsættes samtidig regler
om, at personer, der har behov for hyppigere vejledning end
hvert halve år, vil skulle have vejledning efter behov. Her‐
ved sikres retssikkerheden for personer, der måtte have sær‐
lige behov for vejledning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
15.
2.10. Præcisering af regler om udvidet partshøring af
aktivitetsparate
2.10.1. Gældende ret
For aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse, ud‐
dannelses- eller kontanthjælp gælder der særlige regler om
personlig kontakt (”udvidet partshøring”) forud for sanktio‐
nering. Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 5, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen forud for fradrag i
eller nedsættelse eller ophør af hjælpen til en aktivitetsparat
modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kon‐
tanthjælp skal have udtømt alle rimelige muligheder for at
komme i personlig kontakt med personen med henblik på en
vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen
m.v.
Kommunen kan derfor først træffe afgørelse om at give en
aktivitetsparat person en sanktion, når kommunen har ud‐
tømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kon‐
takt (dialog) med personen med henblik på en vurdering af,
om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
At kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder
for at komme i personlig kontakt med en aktivitetsparat per‐
son betyder, at kommunen aktivt skal forsøge at indhente
personens forklaring, hvis personen f.eks. ikke har reageret
på en partshøring, eller hvis oplysningerne om grunden til
udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere,
om personen havde en rimelig grund til at udeblive. Hvis
personen ikke selv, f.eks. i forbindelse med en skriftlig
partshøring, har oplyst noget om grunden til udeblivelsen,
skal kommunen forsøge at få personlig kontakt med perso‐
nen om grunden til udeblivelsen. Det samme gælder, hvis
oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok
til, at kommunen kan vurdere, om personen havde en rime‐
lig grund til udeblivelsen.
Bestemmelsen blev indført den 1. januar 2014 ved lov nr.
894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontant‐
hjælpssystemet, uddannelseshjælp til unge, aktivitetstillæg,
gensidig forsørgelsesplift mellem samlevende, ændrede rå‐
dighedskrav og sanktioner m.v.). Baggrunden for bestem‐
melsen er, at aktivitetsparate modtagere af integrationsydel‐
se, uddannelses- eller kontanthjælp kan være meget udsatte
og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue
de betingelser, som kommunen stiller for, at personerne kan
modtage en ydelse. Der vil også ofte være tale om personer,
som ikke kan reagere på en økonomisk sanktion i form af
fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Det kan
f.eks. være på grund af svær psykisk sygdom, misbrugspro‐
blemer, hjemløshed eller lignende. Nogle vil også på grund
af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste
rammer omkring deres tilværelse have svært ved at forholde
sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. indkal‐
delser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med
eventuelle sanktioner for manglende fremmøde m.v.
Den personlige kontakt kan f.eks. være telefonisk eller
personlig kontakt på bopæl eller opholdssteder, herunder be‐
handlingssteder.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kon‐
takt med personen, og vedkommende har en mentor m.v.,
vil kontakten eventuelt kunne etableres via mentoren m.v.
F.eks. kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at
mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med
kommunen.
Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er
omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal
sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige
muligheder i forsøget på at skabe kontakt til personen, vil
der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer,
at der er grundlag for at give en sanktion.
Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den
enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg på person‐
lig kontakt kommunen skal gøre, før kommunen har udtømt
alle rimelige muligheder for personlig kontakt med perso‐
nen. Kommunen skal dokumentere på sagen hvordan, hvor‐
når og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0033.png
33
personlig kontakt med personen forud for en afgørelse om
sanktion.
Kommunerne skal endvidere altid foretage en konkret
vurdering af, om der er andre forhold end de udtrykkeligt
nævnte rimelige grunde i den gældende regel i § 13, stk. 7, i
loven, der kan føre til, at en person, der er aktivitetsparat, ik‐
ke skal have en sanktion, jf. den gældende regel i § 13, stk.
8, i lov om aktiv socialpolitik. Det kan f.eks. være på grund
af svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproble‐
mer. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en
aktivitetsparat integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller
kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion.
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om udvidet partshøring af aktivitetsparate udgør
en barriere for, at kommunerne kan føre en hurtig og konse‐
kvent sanktionspraksis.
Ankestyrelsens praksisundersøgelser viser, at kommuner‐
ne i langt størstedelen af sagerne opnår kontakt til personen,
inden kommunen træffer afgørelse, men at kommunerne i
den forbindelse ikke altid sørger for at få fyldestgørende op‐
lysninger om personens begrundelse for udeblivelsen eller at
dokumentere personens oplysninger i tilstrækkelig grad.
Kommunerne laver således mange fejl i sager om den udvi‐
dede partshøring af aktivitetsparate, hvilket formentlig skyl‐
des de yderligere processkridt og dokumentationskrav, som
er en forudsætning for kunne sanktionere denne gruppe af
personer.
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at regelsættet for, hvad der er en tilstrækkelig indsats fra
kommunens side for at komme i personlig kontakt med en
aktivitetsparat borger, skal præciseres.
Det er ikke intentionen, at der skal ske en stramning i for‐
hold til kommunernes sanktionering af aktivitetsparate per‐
soner, herunder syge og udsatte personer. Det er derimod in‐
tentionen, at retssikkerheden for udsatte personer skal styr‐
kes.
Kommunerne vil fortsat have pligt til at vurdere, om en
sanktion fremmer rådigheden hos personerne og bringer per‐
sonerne tættere på arbejdsmarkedet. Forud for sanktionering
vil kommunerne også som hidtil have pligt til at have ud‐
tømt alle muligheder for at komme i personlig kontakt med
personerne.
Det vil fortsat være vigtigt, at kommunerne har fokus på,
hvordan kommunerne bedst vil kunne understøtte aktivitets‐
parate personers muligheder for at komme tættere på ar‐
bejdsmarkedet eller uddannelse og stille de fornødne foran‐
staltninger og hjælpemidler til rådighed for aktivitetsparate
personer.
Det foreslås, at det i regelsættet præciseres, hvad der vil
være en tilstrækkelig indsats fra kommunens side for at
komme i personlig kontakt med aktivitetsparate personer.
Forslaget betyder, at hvis kommunen har vanskeligt ved at
opnå personlig kontakt med personen, vil kravet om person‐
lig kontakt også kunne opfyldes ved, at kommunen etablerer
kontakt via f.eks. en mentor eller et tilbudssted m.v., som
personen allerede er i forbindelse med for på den måde at
komme i kontakt med personen, således at kommunen kan
tilvejebringe oplysninger om fraværet m.v., der kan danne
grundlag for vurderingen af, om personen skal have en sank‐
tion i det konkrete tilfælde. Kontakt vil ligeledes kunne
etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en
værge eller anden kontaktperson forudsat, at personen, der
skal skabes kontakt til, og familiemedlemmet m.v. på for‐
hånd har givet samtykke til kontakten. Et familiemedlem
m.v. vil dog ikke kunne forpligtes til at skabe kontakt til
personen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
15.
2.11. Sanktion for manglende underskrift af opholds- og
selvforsørgelseserklæringen (Integrationsloven)
2.11.1. Gældende ret
Det fremgår af integrationslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget
ansvaret for en udlænding omfattet af § 2, stk. 2, 3 og 4, i
samarbejde med udlændingen skal udarbejde en kontrakt.
Udlændingen og kommunalbestyrelsen skal underskrive
kontrakten, jf. § 19, stk. 1, 2. pkt., i integrationsloven. Ud‐
lændingen skal samtidig underskrive en opholds- og selvfor‐
sørgelseserklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.
Opholds- og selvforsørgelseserklæringen udformes af ud‐
lændinge- og integrationsministeren, jf. § 19, stk. 1, 4. pkt.,
og indeholder blandt andet oplysninger om, at udlændingen
erklærer at ville arbejde aktivt for at sikre sin egen og sine
herboende børns og ægtefælles/samlevers selvforsørgelse og
aktive deltagelse i og bidrag til det danske samfund. Herun‐
der indgår eksempelvis at udlændingen på alle måder vil
overholde dansk lovgivning og respektere danske demokra‐
tiske principper samt at anerkende, at det danske sprog og
kendskab til det danske samfund er nøglen til en god og ak‐
tiv tilværelse i Danmark.
Erklæringen afspejler alle de persongrupper, som under‐
skriver erklæringen og er opdelt i to dele. Første del vedrø‐
rer alle de udlændinge, som i forskellige situationer skal un‐
derskrive erklæringen. Dvs. både nyankomne udlændinge og
udlændinge, der skal underskrive erklæringen som betingel‐
se for at opnå permanent opholdstilladelse og ægtefællesam‐
menføring. Anden del vedrører de særlige forhold, som der‐
udover gør sig gældende for nyankomne udlændinge. Anden
del er markeret med en overskrift for nyankomne for at un‐
derstrege, at dele af erklæringen er særligt rettet til nyan‐
komne. Det følger af § 19, stk. 1, 5. pkt., at en udlænding
ikke skal underskrive kontrakten eller opholds- og selvfor‐
sørgelseserklæringen, hvis der foreligger ganske særlige
omstændigheder. Er udlændingen således af fysiske grunde
ikke i stand til at underskrive opholds- og selvforsørgelses‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0034.png
34
erklæringen, men forstår indholdet heraf, skal udlændingens
accept på anden vis markeres. Hvis udlændingen er handi‐
cappet på en sådan måde eller lider af en psykisk sygdom,
der bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af
erklæringen, skal kommunalbestyrelsen anføre dette i kon‐
trakten som begrundelse for den manglende underskrift af
erklæringen.
Det fremgår i den forbindelse endvidere af § 6, stk. 2 i be‐
kendtgørelse nr. 911 af 30. august 2019 om udarbejdelse af
kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, at
hvis det som følge af den pågældende udlændings personli‐
ge forhold ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en må‐
ned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af ind‐
holdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐
gram eller introduktionsprogram, kan kontrakten bestå af en
konstatering af dette samt en dato for, hvornår selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogram‐
mets indhold forventes at kunne aftales eller fastsættes nær‐
mere. Personlige forhold kan være ganske særlige grunde,
som f.eks. fysisk eller psykisk handicap, torturoplevelser,
stærke traumer eller lignende, som gør, at den pågældende
ikke er i stand til at deltage i et program med udbytte.
Opholds- og selvforsørgelseserklæringen underskrives bå‐
de af nyankomne udlændinge, som tilbydes et program efter
integrationsloven, og af forskellige persongrupper under ud‐
lændingeloven som betingelse for henholdsvis at opnå
permanent opholdstilladelse og for at få ægtefællesammen‐
føring. Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, er det så‐
ledes en betingelse for at få permanent (tidsubegrænset) op‐
holdstilladelse, at udlændingen har underskrevet en opholds-
og selvforsørgelseserklæring, jf. integrationslovens § 19,
stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere
indholdet heraf. Udlændinge kan således – bortset fra tilfæl‐
de, hvor Danmarks internationale forpligtelser, herunder
FNs Handicapkonvention, måtte tilsige det – ikke få
permanent opholdstilladelse, uden at afgive en sådan tilken‐
degivelse. Kan udlændingen ikke underskrive erklæringen,
f.eks. af fysiske grunde, skal udlændingen på anden vis til‐
kendegive at acceptere indholdet heraf.
Det har i dag ikke ydelsesmæssige konsekvenser, hvis en
udlænding undlader at opfylde sin pligt til at underskrive en
opholds- og selvforsørgelseserklæring.
Efter gældende regler sanktioneres manglende opfyldelse
af kontrakten (rådighed) med periodesanktioner eller punkt‐
sanktioner efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik.
Om gældende ret og de i dette lovforslag foreslåede æn‐
dringer af sanktionsbestemmelser henvises til bemærknin‐
gerne ovenfor om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Opholds- og selvforsørgelseserklæringen er et vigtigt red‐
skab til at sikre, at udlændinge bakker op om det danske
samfunds værdier og udviser vilje til at yde til fællesskabet.
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktio‐
ner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”, at
aftalepartierne er enige om at indføre en sanktion for nyan‐
komne udlændinge ved manglende underskrivelse af erklæ‐
ringen inden for den fastsatte tidsfrist i integrationsloven på
en måned.
Det foreslås på den baggrund at der indføres et nyt kapitel
i integrationsloven om sanktioner. Der vil herefter være mu‐
lighed for med direkte hjemmel i integrationsloven at foreta‐
ge én engangssanktion ved manglende underskrivelse af op‐
holds- og selvforsørgelseserklæringen, jf. § 19, stk. 1, 3.
pkt., i integrationsloven. Udgangspunktet vil være, at erklæ‐
ringen skal underskrives inden for den første måned efter, at
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændin‐
gen, men at sanktionen vil kunne falde på et senere tids‐
punkt, hvis underskrivelsen ikke er sket inden for en måned.
Den persongruppe, der foreslås omfattet af en engangs‐
sanktion ved manglende underskrivelse af erklæringen vil
alene være modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se eller overgangsydelse, som i medfør af integrationslovens
§ 19, stk. 1, vil have pligt til at underskrive erklæringen.
Det foreslås dertil, at kommunen fremover – samtidig med
vejledningen om pligten til at underskrive erklæringen – li‐
geledes skal vejlede om konsekvensen ved manglende un‐
derskrivelse af opholds- og selvforsørgelseserklæringen.
Kommunen skal således udtrykkelig vejlede udlændingen
om, at såfremt han eller hun ikke overholder sin pligt, vil
konsekvenserne af at afslå og ikke underskrive erklæringen
være, at der vil skulle ske fradrag i selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen.
Det foreslås endvidere, at størrelsen af engangssanktionen
tager udgangspunkt i de sanktionssatser, der fremgår af lov
om aktiv socialpolitik. Der henvises herved til den ved dette
lovforslag foreslåede affattelse af § 35, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, samt bemærknin‐
gerne hertil, jf. afsnit 2.4.
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at sanktionsniveauet for manglende underskrivelse af op‐
holds- og selvforsørgelseserklæringen vil blive fastsat til
henholdsvis 600 kr., 1.200 kr., 1.800 kr. eller 2.100 kr. af‐
hængigt af ydelsesniveauet, hvilket kommer til at svare til
niveauet for den sanktion, der efter nærværende forslag til
ændring af lov om aktiv socialpolitik f.eks. vil blive givet
ved afvisning af et jobtilbud. Til forskel fra nævnte sank‐
tion, der vil skulle gives ved hver afvisning af et jobtilbud,
vil kommunen efter forslaget om sanktion ved manglende
underskrift af en opholds- og selvforsørgelseserklæring i
medfør af integrationsloven alene kunne foretage fradrag i
ydelsen én gang.
De fire sanktionssatser vil være knyttet til integrationsy‐
delsens fire satser, der pr. 1. januar 2020 bliver erstattet af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Disse udgør, jf. § 22, i lov om aktiv socialpolitik et måned‐
ligt beløb på:
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0035.png
35
1)
2)
3)
4)
2.616 kr. (2019-niveau) for personer under 30 år, der
bor hos en eller begge forældre, og
6.072 kr. (2019-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,
og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge
forældre, og
8.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget
barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør‐
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud‐
betaling af børnebidrag, og
12.143 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger
eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra bør‐
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud‐
betaling af børnebidrag.
oplysninger, eller ved at undlade at give oplysninger om for‐
hold, der har betydning for hjælpen.
Det fremgår af bestemmelsen, at medmindre højere straf
kan idømmes efter anden lovgivning, eksempelvis straffelo‐
vens § 289 a, straffes med bøde den, der ved grov uagtsom‐
hed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos
myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplys‐
ninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold,
der har betydning for hjælpen, og derved påfører myndighe‐
den et formuetab.
Det betyder, at der kun kan idømmes straf efter bestem‐
melsen i retssikkerhedsloven, hvis personerne ikke kan
idømmes en hårdere straf efter anden lovgivning for den
samme forbrydelse.
Kommunerne har ikke pligt til at anmelde socialt bedrage‐
ri, men hvis der er mistanke herom, bør der ske politianmel‐
delse. Det er politiet, der vurderer, om der er grundlag for at
rejse sigtelse efter retssikkerhedsloven eller straffeloven.
2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I dag sker der kun politianmeldelse for et begrænset antal
af de personer, der uberettiget har modtaget ydelser under
ophold i udlandet. Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og
skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejl‐
udbetalinger”, at aftalepartierne derfor er enige om, at kom‐
munerne skal forpligtes til at politianmelde borgere, der
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget forsørgel‐
sesydelse under ophold i udlandet i mere end 14 dage. Det
skal gælde uanset, hvor personen har opholdt sig, og uanset
omstændighederne for opholdet.
Det fremgår endvidere af aftalen, at der skal fastlægges en
fast beløbsgrænse for, hvornår kommunerne har pligt til at
politianmelde borgere i sager, hvor kommunerne har truffet
afgørelse om, at ydelserne er modtaget uberettiget og mod
bedre vidende. Aftalepartierne har i september 2019 aftalt,
at beløbsgrænsen skal være 30.000 kr. i perioden 2020-2022
og 21.500 kr. fra 2023. Kommunerne skal således forpligtes
til at politianmelde borgere i de tilfælde, hvor kommunerne
inden den 1. januar 2023 træffer afgørelse om tilbagebeta‐
ling af beløb på mere end 30.000 kr., og fra den 1. januar
2023 træffer afgørelse om tilbagebetaling på mere end
21.500 kr., hvor tilbagebetalingskravet beror på, at personen
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses‐
hjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbs‐
ydelse eller ledighedsydelse.
Det foreslås, at kommunen skal indgive politianmeldelse,
hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling, fordi
personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget føl‐
gende ydelser:
1) Ydelser efter kapitel 4, 6 a og 6 b i lov om aktiv social‐
politik, dvs. integrationsydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, hvis tilbage‐
Det foreslås derfor, at det i § 52, stk. 3, i integrationsloven
fastsættes, at engangssanktionen for ikke at overholde plig‐
ten til at underskrive opholds- og selvforsørgelseserklærin‐
gen udgør:
1) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3, nr. 4, i samme lov. (600 kr. i 2019 ni‐
veau).
2) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 2, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3, nr. 3, i samme lov. (1.200 kr. i 2019
niveau).
3) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 3, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3, nr. 2, i samme lov. (1.800 kr. i 2019
niveau).
4) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 4, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, stk. 3, nr. 1, i samme lov. (2.100 kr. i 2019-
niveau).
Hvis en person – under 30 år, der bor hos en eller begge
forældre og modtager 2.616 kr. om måneden i ydelse – uden
rimelig grund ikke underskriver erklæringen, vil personen få
foretaget et fradrag i hjælpen på tre gange 200 kr., dvs. i alt
600 kr.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
7.
2.12. Pligt til at politianmelde personer, som begår socialt
bedrageri
2.12.1. Gældende ret
Groft uagtsomt bedrageri er strafbart efter § 12 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (rets‐
sikkerhedsloven). Overtrædelsen består i, at borgeren groft
uagtsomt fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse
hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0036.png
36
2)
betalingskravet er begrundet i et udlandsophold på me‐
re end 14 sammenhængende kalenderdage.
Ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, dvs.
integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledig‐
hedsydelse, og tilbagebetalingskravet udgør mere end
30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023
og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1.
januar 2023.
2.13. Modtagere af hjælp skal melde sig syge på den måde,
som jobcenteret har anvist
2.13.1. Gældende ret
Det offentlige kan som udgangspunkt ikke bestemme, om
man skal henvende sig pr. brev, mail, digitale løsninger, el‐
ler om man skal henvende sig personligt.
Der er et meget klart udgangspunkt om, at en person selv
bestemmer, hvordan vedkommende vil komme i kontakt
med det offentlige.
Men det er kun udgangspunktet. Der kan være særlige
krav i lovgivningen. Det er altså ikke myndighederne, der
selv kan bestemme, at der skal gælde særlige måder på hen‐
vendelse fra person til myndighed. Folketinget skal bestem‐
me det ved lov, ellers er det personen, der bestemmer.
Der er dog blevet flere eksempler på, at det i lovgivningen
bliver bestemt, at henvendelser skal ske på bestemte måder.
Men det er stadig undtagelsen, når man ser samlet på det of‐
fentlige.
Af den gældende regel i § 40 a, stk. 3, om skærpet rådig‐
hedssanktion fremgår det, at hvis en person er syg eller har
børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på
den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tids‐
punkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til
samtalen eller møde på jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2.
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik frem‐
går det ikke i forhold til de øvrige sanktioner, at jobcenteret
kan anvise den måde, hvorpå en person, der modtager hjælp
til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal meddele
sygdom, hvis personen som følge heraf er forhindret i at
møde i tilbud, til jobsamtaler m.v. Efter gældende regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer, der
modtager hjælp, og som ikke kan stå til rådighed i en perio‐
de, melde sygdom til jobcenteret.
2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da der hersker usikkerhed om, hvordan en person, der
modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpoli‐
tik, skal meddele sygdom foreslås det, at der indsættes en ny
bestemmelse i § 35, stk. 8, hvorefter en person, der er syg,
når den pågældende skal møde i tilbud, møde til jobsamtale
eller møde på jobcenteret m.v., skal meddele dette på den
måde, som jobcenteret har angivet.
Hvis personen således ikke meddeler sygdom på den må‐
de, som jobcenteret har angivet, vil personen kunne få en
sanktion efter §§ 36-40 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.13. og bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 15.
2.14. Ændring af rådighedstilsynet
2.14.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 13 d i lov om aktiv socialpo‐
litik fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til‐
Pligten til at politianmelde borgeren ved udlandsophold
skal gælde, uanset omstændighederne for opholdet i udlan‐
det. Det afgørende vil være, om personen uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget ydelser efter kapitel 4, 6 a
og 6 b i lov om aktiv socialpolitik under ophold i udlandet i
mere end 14 sammenhængende kalenderdage.
Pligten til at politianmelde borgeren ved tilbagebetalings‐
krav på mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1.
januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra
den 1. januar 2023 skal gælde, uanset om tilbagebetalings‐
kravet vedrører ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i lov
om aktiv socialpolitik modtaget under udlandsophold eller
skyldes uoplyst arbejde. Tilbagebetalingskravet vil kunne
vedrøre flere perioder og vil kunne vedrøre både uoplyst ar‐
bejde og ophold i udlandet. Det afgørende for, om kommu‐
nen vil være forpligtet til at indgive politianmeldelse, vil
være, om den konkrete afgørelse om tilbagebetaling inde‐
holder et samlet tilbagebetalingskrav på mere end 30.000 kr.
for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end
21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023 ved‐
rørende ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i lov om aktiv
socialpolitik, som er modtaget uberettiget og mod bedre vi‐
dende.
Hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling ved‐
rørende ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i lov om aktiv
socialpolitik inden den 1. januar 2023, vil kommunen skulle
indgive politianmeldelse, hvis det samlede tilbagebetalings‐
krav udgør mere 30.000 kr. Fra 1. januar 2023 vil kommune
skulle indgive politianmeldelse allerede, hvis det samlede
tilbagebetalingskrav udgør mere end 21.500 kr. Det er såle‐
des tidspunktet for kommunens afgørelse om tilbagebeta‐
ling, der er afgørende for, om pligten til politianmeldelse
indtræder ved et samlet tilbagebetalingskrav på 30.000 kr.
eller 21.500 kr.
Kommunerne bør fortsat indgive politianmeldelse i andre
situationer, hvis der er mistanke om socialt bedrageri. Hvis
en kontanthjælpsmodtager eksempelvis gennem 4 måneder
har undladt at oplyse om lønnet deltidsarbejde, og kommu‐
nen efterfølgende træffer afgørelse om tilbagebetaling af
20.000 kr., vil der efter en konkret vurdering, henset til den
lange periode hvor kontanthjælpsmodtageren har undladt at
oplyse om arbejde, kunne være grundlag for en politianmel‐
delse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
65.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0037.png
37
syn med kommunernes rådighedsadministration i sager om
jobparate personer på integrationsydelse og kontanthjælp.
Rådighedstilsynet omfatter sager med negative hændelser,
dvs. tilfælde, hvor ydelsesmodtageren ikke har bekræftet sin
tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra et tilbud eller
en jobsamtale, eller på anden måde har handlet i strid med
rådighedsreglerne, så kommunen skal tage stilling til, om
hjælpen skal reduceres og/eller ophøre efter reglerne i lo‐
vens §§ 36-41.
Tilsynet består i en stikprøvebaseret gennemgang af sager
med negative hændelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering enten får tilsendt eller får udleveret ved til‐
synsbesøg i kommunen. Tilsynssagerne udtrækkes på bag‐
grund af kommunens indberetninger til det fælles data‐
grundlag af rådighedssanktioner til jobparate ydelsesmodta‐
gere.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemgår
kommunens sagsmateriale for at vurdere, om kommunens
afgørelser har været i overensstemmelse med gældende rå‐
digheds- og sanktionsregler i lov om aktiv socialpolitik. Til‐
synet omfatter ikke en vurdering af, om kommunerne har
overholdt de forvaltningsprocessuelle regler i forvaltnings‐
loven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område m.v.
For hver rådighedssag, der er gennemgået i tilsynet, får
kommunen en skriftlig tilbagemelding med Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering af, om kommu‐
nens afgørelse er korrekt eller behæftet med fejl, herunder
om der fejlagtigt har været udbetalt integrationsydelse eller
kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmel‐
des til statsrefusion. Styrelsen sender endvidere en afrappor‐
tering med det samlede resultat af tilsynet til kommunen, og
afrapporteringen skal efter den gældende regel i § 13 d, stk.
5, behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.
2.14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det eksisterende kommunale rådighedstilsyn blev indført i
2004, hvor der i forhold til nutidens standarder var meget
begrænsede muligheder for at benytte registeroplysninger i
de kommunale og statslige it-systemer tilsynsmæssigt.
Med de senere års tekniske udvikling er tilsynet med ma‐
nuel enkeltsagsgennemgang baseret på stikprøver dog efter‐
hånden blevet utidssvarende, hvilket bl.a. blev påpeget i
”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft
i hele Danmark og praktikpladser” fra august 2016. I aftalen
var der enighed mellem den daværende regering og arbejds‐
markedets parter om, at der er behov for et tilsyn, der omfat‐
ter alle jobparate ledige, og hvor der er bedre mulighed for
at følge op på uhensigtsmæssig søgeadfærd eller sanktions‐
praksis på a-kasse- eller kommuneniveau.
Det fremgik af trepartsaftalen, at Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekrutterings tilsyn med a-kassernes og kommu‐
nernes administration af rådighedsreglerne skal modernise‐
res, således at tilsynet skal ske ved hjælp af nøgletal på
tværs af a-kasser og kommuner, som gør brug af registerdata
baseret på de lediges registrering i jobloggen på Jobnet. Det
blev endvidere aftalt, at det nuværende stikprøvebaserede
rådighedstilsyn skal ophøre, men at Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekruttering dog skal bevare muligheden for i
særlige tilfælde at kunne gennemføre stikprøvebaseret til‐
syn.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har efterføl‐
gende omlagt sit rådighedstilsyn på a-kasseområdet, så tilsy‐
net i dag er baseret på en benchmarking af jobsøgningen
blandt samtlige ledige a-kassemedlemmer. Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering har endvidere i samarbejde
med KL udviklet en tilsvarende benchmarking af søgead‐
færden for alle jobparate kontanthjælpsmodtagere på tværs
af kommuner ved brug af 3 smiley-kategorier. Den offent‐
ligt tilgængelige måling giver mulighed for løbende at følge
op på uhensigtsmæssig søgeadfærd samt at sammenligne
jobsøgningen på tværs af kommuner.
Det er efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. Beskæftigelsesministeriets op‐
gave at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarke‐
det samt overvåge og følge op på beskæftigelsesindsatsen i
jobcentrene. Det fremgår endvidere af lovens § 42, nr. 4, at
oplysningerne, som indberettes til det fælles it-baserede da‐
tagrundlag og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
statistiske datavarehus, kan anvendes til statistisk opfølg‐
ning på beskæftigelsesindsatsen.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1 b, og databeskyttelseslovens § 5, stk. 1, at personoplysnin‐
ger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for‐
mål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforene‐
lig med disse formål.
På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske op‐
følgning med benchmarking af søgeadfærden blandt ydel‐
sesmodtagere i de enkelte kommuner vil kunne foretages in‐
den for rammerne af den gældende lovgivning, hvorimod
der ikke vil være hjemmel til, at styrelsen vil kunne anvende
de indberettede oplysninger om enkeltpersoners søgeadfærd
til at føre tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger.
Derfor foreslås det at gennemføre trepartsaftalens element
om omlægning af det kommunale rådighedstilsyn. Dette vil
blive gennemført ved en ændring af § 13 d i lov om aktiv
socialpolitik, hvorefter tilsynet vil skulle føres på grundlag
af nøgletal om samtlige jobparate modtagere af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og kontant‐
hjælps registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktio‐
ner. Benchmarkingens resultater vil blive anvendt i dialogen
med de enkelte kommuner.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring som opfølgning på benchmarkingens resultater vil skul‐
le indhente en udtalelse fra kommuner med mindre gode
nøgletal eller med en andel af sanktioner, der afviger væ‐
sentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen vil herunder kunne
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0038.png
38
anmode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltnin‐
ger kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at for‐
bedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
I overensstemmelse med intentionen om, at det eksisteren‐
de manuelle stikprøvetilsyn skal ophøre, foreslås det, at reg‐
lerne herom i § 13 d ændres, således at Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering kun i særlige tilfælde vil skulle
indhente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for
tilsynet eller få udleveret sager til gennemsyn ved besøg i
den enkelte kommune. Muligheden for kontrol af enkeltsa‐
ger vil f.eks. kunne være relevant, hvis resultaterne af ben‐
chmarkingen og den opfølgende dialog med kommunen gi‐
ver formodning om, at kommunens administration ikke er i
overensstemmelse med rådigheds- og sanktionsreglerne.
Ved den særlige stikprøvekontrol af enkeltsager skal Sty‐
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurdere, om de
gennemgåede afgørelser er i overensstemmelse med gælden‐
de rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt
er udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke
vil kunne anmeldes til statsrefusion. Kontrollen vil ikke væ‐
re rettet mod de enkelte ydelsesmodtagere, men alene mod
kommunernes administration af rådigheds- og sanktionsreg‐
lerne, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilde‐
les ikke kompetence til at kunne ændre kommunernes afgø‐
relser i kontrolsagerne. Dette er helt tilsvarende den hidtidi‐
ge tilsynsordning.
Kontrollen af enkeltsager vil endvidere i lighed med den
hidtidige ordning alene omfatte kommunernes rådighedsvur‐
deringer og vil således ikke omfatte en vurdering af, om
kommunerne har overholdt de forvaltningsprocessuelle reg‐
ler i forvaltningsloven, lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område m.v. I det omfang en konkret sag,
der vil blive udtaget til stikprøvekontrol, har været, er eller
kommer under behandling i Ankestyrelsen, vil sagen ikke
blive behandlet i kontrollen.
Lige som det er tilfældet efter den gældende tilsynsord‐
ning vil styrelsen efter den foreslåede ordning ikke kunne
anmode Ankestyrelsen om at tage bestemte afgørelser op til
behandling. Sigtet med den særlige kontrol vil efter forsla‐
get først og fremmest være fremadrettet, og resultaterne skal
anvendes til at sikre, at der fremover rettes op på eventuelle
fejl i administrationen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
11.
2.15. Generelle undersøgelser af praksis på Udbetaling
Danmarks sagsområder
2.15.1. Gældende ret
Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til, at Anke‐
styrelsen kan foretage generelle undersøgelser af praksis på
Udbetaling Danmarks sagsområder. Ankestyrelsen har såle‐
des efter de gældende regler ikke mulighed for at vurdere de
sager, som Udbetaling Danmark behandler, som ikke bliver
påklaget, eller hvor Udbetaling Danmark giver borgeren
medhold i klagen, og afgørelsen derfor ikke bliver videre‐
sendt til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen er klageinstans for Udbetaling Danmarks
afgørelser. Som led i tilsynet med Udbetaling Danmark ud‐
arbejder Ankestyrelsen én gang årligt en redegørelse til be‐
skæftigelsesministeren om sagsbehandlingen i Udbetaling
Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for Anke‐
styrelsen i løbet af året, jf. § 19, stk. 4, i lov om Udbetaling
Danmark. Ankestyrelsens årlige redegørelse om sagsbe‐
handlingen i Udbetaling Danmark giver et billede af Udbe‐
taling Danmarks sager, som bliver påklaget, og som efter
Udbetaling Danmarks genvurdering bliver sendt videre til
Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har på baggrund af de sager, som sendes til
Ankestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af redegørel‐
sen, set en række tendenser i Udbetaling Danmarks sagsbe‐
handling, som kunne være relevante at få belyst nærmere
ved en generel undersøgelse af Udbetaling Danmarks prak‐
sis. Det gælder også problemstillinger, som ikke har karak‐
ter af egentlige afgørelser, og som derfor ikke påklages af
borgeren. Det kan f.eks. være manglende overholdelse af
frister for genvurderingen af klagesager m.v.
Det er imidlertid efter gældende regler ikke muligt at un‐
dersøge udvalgte områder af praksis yderligere, og tilsynet
kan derfor have svært ved at vurdere og få af- eller bekræf‐
tet, om der på et sagsområde er tale om systematiske fejl,
som Udbetaling Danmarks bestyrelse bør gøres opmærksom
på som led i beskæftigelsesministerens tilsyn.
2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af hensyn til borgernes retssikkerhed er det vigtigt, at der
træffes korrekte afgørelser i første instans i Udbetaling Dan‐
mark. En vej til at opnå dette vil kunne være ved at skabe
mulighed for, at beskæftigelsesministeren som led i sit tilsyn
med Udbetaling Danmarks bestyrelse vil kunne anmode An‐
kestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser af prak‐
sis på Udbetaling Danmarks sagsområder.
Det foreslås, at Ankestyrelsen skal kunne gennemføre ge‐
nerelle undersøgelser af praksis og sagsbehandling på Udbe‐
taling Danmarks sagsområder. Forslaget vil i det væsentlig‐
ste svare til hjemlen i lov om den selvejende institution Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring, der giver Ankestyrelsen
adgang til at foretage undersøgelser af institutionen Arbejds‐
markedets Erhvervssikring.
Forslaget betyder, at der vil ske en øget harmonisering af
beskæftigelsesministerens tilsyn med Udbetaling Danmark
og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
De faglige og ressourcemæssige rammer for den enkelte
undersøgelse foreslås at blive fastlagt ved aftale mellem Be‐
skæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen, ligesom det er til‐
fældet for undersøgelser vedrørende Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring. Derudover foreslås det, at der bliver tilveje‐
bragt hjemmel til, at Ankestyrelsen får mulighed for at ind‐
hente de sager og andre oplysninger fra Udbetaling Dan‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0039.png
39
mark, som er nødvendige for, at Ankestyrelsen vil kunne fo‐
retage undersøgelserne.
Forslaget vil udgøre et væsentligt led i tilsynet med Udbe‐
taling Danmarks bestyrelse og vil medvirke til at sikre til‐
strækkelig kvalitet og høj retssikkerhed for borgerne, idet
beskæftigelsesministerens muligheder for at føre tilsyn med
Udbetaling Danmarks bestyrelse vil blive forbedret.
2.16. Rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb
2.16.1. Gældende ret
Det fremgår af de gældende regler i § 69, stk. 4, og § 69 k,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at lovens § 13, stk. 7, om
rimelige grunde til, at personer ikke skal opfylde rådigheds‐
forpligtelsen, og lovens § 13, stk. 8, om at kommunen skal
foretage en vurdering af, om der foreligger andre forhold,
der kan begrunde, at personen ikke skal opfylde sin rådig‐
hedsforpligtelse, også finder anvendelse for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklarings‐
forløb.
For modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
og jobafklaringsforløb fremgår det af den gældende regel i §
69 a, stk. 3, og § 69 l, stk. 3, at reglerne om fradrag i, ned‐
sættelse eller ophør af kontanthjælp m.v. i lovens § 35, stk.
2, 3 og 7, finder tilsvarende anvendelse for personens undla‐
delse af at opfylde sine pligter efter lovens § 69 og § 69 k.
Det fremgår af de gældende regler i lovens § 69 b, stk. 2, og
§ 69 m, stk. 2, at reglerne om fradrag i kontanthjælp m.v. i
lovens § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Ifølge den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om aktiv so‐
cialpolitik sker fradrag, nedsættelse eller ophør med virk‐
ning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren
af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine
pligter. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen
skal ske inden for 3 kalendermåneder efter hændelsestids‐
punktet.
Opgørelsen af omfanget af udeblivelser fra tilbud kan ef‐
ter den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpo‐
litik ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshørin‐
gen foretages i forbindelse med den samlede månedlige op‐
gørelse.
Fradrag i ydelsen for udeblivelser fra samtaler, tilbud, rå‐
dighedsvurdering m.v. sker med en gennemsnitssats pr. dag,
hvor personen er udeblevet, jf. den gældende regel i § 35,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Gennemsnitssatsen fast‐
sættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og
beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Ydelsen pr. måned
x 12/260, dvs. ydelsen pr. år divideret med det gennemsnitli‐
ge antal arbejdsdage pr. år.
Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af
udeblivelsen. Hvis den månedlige ydelse er nedsat, nedsæt‐
tes fradraget pr. dag med samme andel.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradra‐
get efter § 35, stk. 3, jf. den gældende regel i § 35, stk. 7, i
lov om aktiv socialpolitik.
De gældende regler i § 36, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik finder tilsvarende anvendelse for fradrag i res‐
sourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det medfører, at
der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor
personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund.
Hvis personen f.eks. er udeblevet uden rimelig grund fra et
tilbud i sammenlagt 6 dage, foretager kommunen et fradrag
på 6 gange dagsatsen i ydelsen.
Eksempel 1
En person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage
af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen
får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dagssats).
Eksempel 2
En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage
af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på
en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.
Det fremgår af de gældende regler i lovens § 69 f, stk. 1-3,
og § 69 q, stk. 1-3, at reglerne om nedsættelse af kontant‐
hjælp m.v. som følge af uberettiget modtagelse af hjælp i lo‐
vens § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder tilsvarende anvendelse for
modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
og jobafklaringsforløb efter lovens § 68, stk. 2, nr. 1 og 2,
og stk. 4 og 5 og § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2. Reglerne om tilba‐
gebetaling af kontanthjælp m.v. som følge af uberettiget
modtagelse af hjælp i lovens § 43, stk. 1 og 2 og 4-6, finder
tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbs‐
ydelse efter lovens § 68, stk. 2, nr. 3 og 4 og § 69 j, stk. 2,
nr. 3 og 4. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring modtager oplysninger om, at en person kan være omfat‐
tet af lovens § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller lovens § 43, kan sty‐
relsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt
kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion
efter disse bestemmelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.1.1.
2.16.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår ikke af ”Aftale om mere enkle og skærpede
sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalin‐
ger”, at modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourcefor‐
løb og i jobafklaringsforløb skal omfattes af de aftalte æn‐
dringer i rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
dannelses- eller kontanthjælp. Dette er ikke hensigtsmæs‐
sigt, idet der henvises til de gældende regler i § 13, stk. 7 og
8, om rimelige grunde, § 35, stk. 2, 3 og 7, om opgørelse af
udeblivelse fra tilbud og beregning af dagsatsen på periode‐
sanktioner, § 36, stk. 2 og 3, vedrørende størrelsen på sank‐
tioner samt §§ 42 og 43 vedrørende sanktioner for uberetti‐
get og mod bedre vidende at have modtaget hjælp under op‐
hold i udlandet eller uoplyst arbejde.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0040.png
40
Det foreslås, at reglen med en udtømmende opremsning af
rimelige grunde også afskaffes for modtagere af ressource‐
forløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, og at
kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud m.v. skal tage
højde for, om personen har en rimelig grund til ikke at tage
imod tilbuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Selv om den ud‐
tømmende liste afskaffes, vil kommunen fortsat ved afgivel‐
sen af tilbud og udeblivelser m.v. skulle tage højde for de 10
rimelige grunde, men andre forhold vil også kunne udgøre
en rimelig grund f.eks. dødsfald hos nærtstående. Der vil
dermed ikke længere være tale om en udtømmende liste af
rimelige grunde ved udeblivelse fra tilbud m.v., men kom‐
munen skal ud over de eksisterende opregnede rimelige
grunde kunne lægge andre forhold til grund, f.eks. begravel‐
se af nærtstående m.v.
Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbs‐
ydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, fortsat skal
være omfattet af de nugældende sanktionsbestemmelser for
disse målgrupper. Det foreslås derfor, at bestemmelserne om
sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse i res‐
sourceforløb og jobafklaringsforløb bliver nyaffattet i loven,
da der ikke længere blot vil kunne henvises til de bestem‐
melser, der omfatter modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
ændringer i sanktionsreglerne for modtagere af ressourcefor‐
løbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, og den
gældende retsstilling for personerne vil blive bibeholdt.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.3. og be‐
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39-46.
2.17. Rådighedsregler for modtagere af ledighedsydelse
2.17.1. Gældende ret
Det fremgår af de gældende regler i § 75, stk. 3 og 4, § 77,
stk. 1, og § 77 a, stk. 1-4, at reglerne i lovens § 13, stk. 7,
om rimelige grunde til, at personen ikke skal opfylde rådig‐
hedsforpligtelsen, og lovens § 13, stk. 8, om, at kommunen
har pligt til at vurdere, om der er andre forhold, der kan be‐
grunde, at personen ikke skal opfylde sin rådighedsforplig‐
telse, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledig‐
hedsydelse.
2.17.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår ikke af ”Aftale om mere enkle og skærpede
sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalin‐
ger”, at modtagere af ledighedsydelse skal omfattes af de af‐
talte ændringer i rådighedsreglerne for modtagere af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel‐
seshjælp eller kontanthjælp. Dette er ikke hensigtsmæssigt,
da der i reglerne om sanktioner for ledighedsydelsesmodta‐
gere henvises til reglerne i lovens § 13, stk. 7 og 8. Det fore‐
slås derfor, at ledighedsydelsesmodtagere bliver omfattet af
forslagene til de ændrede regler om rimelige grunde i § 13,
stk. 7, 8 og 15.
Det foreslås, at reglen med en udtømmende opremsning af
rimelige grunde afskaffes for modtagere af ledighedsydelse,
og at kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud m.v.
skal tage højde for, om personen har en rimelig grund til ik‐
ke at tage imod tilbuddet. Selv om den udtømmende liste af‐
skaffes, vil kommunen fortsat ved afgivelsen af tilbud og
ved udeblivelser m.v. skulle iagttage de 10 rimelige grunde,
men andre forhold vil også kunne udgøre en rimelig grund
f.eks. dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke længe‐
re være tale om en udtømmende liste af rimelige grunde i
forhold til udeblivelse fra tilbud m.v., idet kommunen vil
kunne lægge andre forhold til grund, f.eks. begravelse af
nærtstående m.v.
Forslaget betyder, at der skabes parallelitet til de tilsvaren‐
de regler om rimelige grunde, der forslås for modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det foreslås således, at reglen med en udtømmende op‐
remsning af rimelige grunde for modtagere af ledigheds‐
ydelse afskaffes, og at kommunerne allerede ved afgivelsen
af tilbud m.v. skal tage højde for, om personen har en rime‐
lig grund til ikke at tage imod tilbuddet. Selv om den udtøm‐
mende liste afskaffes, vil kommunen fortsat ved afgivelsen
af tilbud og udeblivelser m.v. skulle iagttage de 10 rimelige
grunde, men andre forhold vil også kunne udgøre en rimelig
grund f.eks. dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke
længere være tale om en udtømmende liste af rimelige grun‐
de.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit
2.3. og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 6, 7,
38, 49 og 55.
2.18. Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp
2.18.1. Gældende ret
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (retssikkerhedsloven) fastlægger, hvilken kommune
der har pligt til at yde hjælp til en person. Retssikkerhedslo‐
vens hovedregel er, at det er opholdskommunen, der har
pligt til at yde hjælp, jf. den gældende regel i retssikkerheds‐
lovens § 9, stk. 1. Det er således opholdskommunen, der er
handlekommune. Opholdskommunen er den kommune,
hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig,
jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.
Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 227 af 11.
marts 2019 om retssikkerhed og administration på det socia‐
le område, at reglerne i retssikkerhedsloven gælder, når
kommunerne behandler og afgør sager efter lov om aktiv so‐
cialpolitik, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 5. Det er såle‐
des den kommune, hvor personen bor eller sædvanligvis op‐
holder sig, der har pligten til at sørge for, at den enkelte eller
familien får hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpoli‐
tik.
Der kan ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter
efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik. For den persongrup‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0041.png
41
pe, der er omfattet af integrationsloven, ydes der hjælp til ri‐
meligt begrundede enkeltudgifter efter § 35 i integrationslo‐
ven i de første 5 år efter, at kommunalbestyrelsen har over‐
taget ansvaret for udlændingen, jf. § 34 i integrationsloven.
Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter kan ydes ef‐
ter § 81 i lov om aktiv socialpolitik, såfremt personen har
været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågælden‐
des egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vans‐
keliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at
klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes,
hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har
kunnet forudses.
Hvad der normalt forstås ved rimeligt begrundede enkelt‐
udgifter vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte til‐
fælde. Kommunen skal endvidere vurdere, hvorvidt ansøge‐
ren har været ude for ændringer i sine forhold (social begi‐
venhed), ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgøren‐
de grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens mu‐
ligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sig‐
te), og hvorvidt udgiften er opstået som følge af behov, der
ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).
Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at
modtage kontanthjælp m.v. efter § 11 i lov om aktiv social‐
politik. Da hjælpen skal have et forebyggende sigte, er det
en forudsætning, at ansøgeren ikke vil have brug for hjælp
måned efter måned. Det bemærkes i den forbindelse, at der
undtagelsesvis kan ydes hjælp til løbende udgifter, hvis der
kun er behov for hjælpen i en kort afgrænset periode.
Bestemmelsen i § 35 i integrationsloven om hjælp til ri‐
meligt begrundede enkeltudgifter svarer til § 81 i lov om ak‐
tiv socialpolitik, idet det dog ikke er en betingelse for at få
hjælp efter § 35 i integrationsloven, at udlændingen har væ‐
ret ude for ændringer i sine forhold. Der kan ydes hjælp til
alle udlændinge, der er omfattet af loven, og det er således
uden betydning, om udlændingen er berettiget til integrati‐
onsydelse.
Efter begge bestemmelser skal der foretages en konkret og
individuel vurdering af, om den ansøgte enkeltudgift er for‐
udsigelig. Vurderingen skal ske på baggrund af det konkrete
informationsniveau, ansøgeren havde adgang til samt an‐
søgerens konkrete forudsætninger for at forudse udgiften.
Det behøver ikke nødvendigvis at være udgiftsbehovet,
som ikke har kunnet forudses. Der kan også være tale om li‐
kviditetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov
for hjælp til enkeltudgifter, som under normale forhold kan
afholdes inden for den løbende indtægt.
Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis
yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har
kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betyd‐
ning for ansøgerens eller familiens livsførelse.
Efter de gældende regler i § 85 i lov om aktiv socialpoli‐
tik, kan opholdskommunen yde hjælp til en flytning, som
forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsfor‐
hold. Det gælder også en flytning, hvor der flyttes fra en bo‐
lig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller
familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere bo‐
ligudgift.
Efter § 39 i integrationsloven kan kommunalbestyrelsen
yde hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller erhvervs‐
forhold for en udlænding eller dennes familie. Bestemmel‐
sens stk. 1 og 4 svarer til § 85 i lov om aktiv socialpolitik.
For begge bestemmelser gælder det, at det er en betingelse
for at modtage flyttehjælp, at hverken ansøgeren eller ægte‐
fællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, her‐
under at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter
eller formue, som kan dække behovet. Det er derimod ikke
en betingelse, at ansøgeren har været ude for en social begi‐
venhed, og ansøger skal således ikke opfylde betingelserne
for ret til kontanthjælp m.v. i § 11 i lov om aktiv socialpoli‐
tik for at være berettiget til hjælp efter samme lovs § 85, stk.
1.
Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en bolig- eller
erhvervsmæssig forbedring. I de tilfælde, hvor flytningen
skyldes andre forhold end bolig- og erhvervsmæssige for‐
hold, kan der ydes hjælp efter § 81 i lov om aktiv socialpoli‐
tik, hvis personen er omfattet af personkredsen for § 81.
Kommunen kan f.eks. yde hjælp til udgifter til depositum/
indskud, transport af indbo og rejseudgifter for ansøgeren og
familien.
Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, som er
en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Det må tillige
kræves, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøge‐
rens samlede situation, herunder den pågældendes mulighed
for selv at afholde den fremtidige husleje. For at dispositio‐
nen er rimelig, må det kræves, at den ansøgte bolig er pas‐
sende i forhold til ansøgers behov. Det er en konkret vurde‐
ring i det enkelte tilfælde, om der er tale om en passende bo‐
lig.
Såfremt en person flytter mellem to kommuner, er det så‐
ledes fraflytningskommunen, der afgør, om personen opfyl‐
der betingelserne for økonomisk hjælp i forbindelse med
flytning, herunder om flytningen vil forbedre ansøgerens bo‐
lig- eller erhvervsforhold. At det er fraflytningskommunen,
der træffer afgørelse efter flyttebestemmelsen og yder flytte‐
hjælp, er i modsætning til § 85 i lov om aktiv socialpolitik
præciseret i gældende § 39, stk. 2, i integrationsloven.
Endvidere fremgår det af den gældende regel i § 39 i inte‐
grationsloven, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til
flytning for at forbedre bolig- eller erhvervsforhold, herun‐
der en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligud‐
gift, der ikke svarer til udlændingens eller dennes families
økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligafgift
for en udlænding og dennes familie. Det er en betingelse for
hjælpen, at hverken den pågældende eller dennes ægtefælle
har økonomiske muligheder for at betale udgiften.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den gældende re‐
gel i § 85 i lov om aktiv socialpolitik. Dog er det i integrati‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0042.png
42
onslovens § 39, stk. 2, præciseret, at hjælpen ydes af den
kommune, ansøgeren fraflytter.
Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens §
39, stk. 3, at flytter udlændingen til en anden kommune, kan
flyttehjælp kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne
kommune har godkendt at overtage ansvaret for selvforsør‐
gelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐
grammet.
Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens §
39, stk. 4, at hvis flytningen sker til udlandet, kan flyttehjæl‐
pen kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er stats‐
borger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land
eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Bestemmel‐
sen svarer til § 85, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
I forhold til den beskæftigelsesrettede indsats efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats gælder, at når en person flyt‐
ter til en anden kommune, videregiver Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering oplysninger til tilflytnings‐
kommunen om personens aktuelle »Min Plan«. Det kan væ‐
re jobplan, uddannelsespålæg, rehabiliteringsplanens ind‐
satsdel, igangværende og aftalte fremtidige beskæftigelses‐
foranstaltninger m.v.
Tilflytningskommune skal herefter sammen med personen
vurdere, om »Min Plan« skal revideres. Hvis personen har
en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, skal tilflytningskommunen sammen
med personen vurdere, om planens beskæftigelsesrettede
indsats skal revideres.
Hvis personen har en aftale med et jobcenter om et kon‐
kret tilbud, bevarer personen så vidt muligt retten til tilbud‐
det, selv om personen flytter til en anden kommune.
Hvis personen gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt
med jobcenteret i fraflytningskommunen, skal udgifterne
hertil afholdes af jobcenteret i den nye kommune.
2.18.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at det fremadrettet skal være den kommune, som ansøgeren
eller familien flytter til, der skal træffe afgørelse om hjælp
til dækning af udgifter ved flytning efter lov om aktiv so‐
cialpolitik og integrationsloven, så fraflytningskommunen
ikke har mulighed for at tilskynde personer på overførsels‐
indkomst til at flytte til en anden kommune. Således skal det
fremadrettet være den kommune, der vil blive ansøgerens
opholdskommune efter flytningen, der skal træffe sådanne
afgørelser.
Det foreslås, at § 9 i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område ændres således, at det bliver den
kommune, hvori boligen ligger, der vil have pligt til at træf‐
fe afgørelse om flyttehjælp, hvis en person ansøger om
hjælp til flytning efter lov om aktiv socialpolitik. Den fore‐
slåede bestemmelse vil udgøre en undtagelse til hovedreglen
i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, idet det med forslaget vil
være den kommune, hvor boligen ligger, der får pligt til at
træffe afgørelse om hjælp til flytning efter lov om aktiv so‐
cialpolitik.
Det foreslås endvidere, at hjælp til enkeltudgifter i forbin‐
delse med flytning ikke længere skal ydes efter § 81 i lov
om aktiv socialpolitik eller § 35 i integrationsloven for så
vidt angår personer, der er omfattet af integrationsloven. I
stedet foreslås det, at enkeltudgifter i forbindelse med flyt‐
ning i stedet fremover vil skulle ydes efter § 85 i lov om ak‐
tiv socialpolitik eller § 39, stk. 2, i integrationsloven for så
vidt angår personer, der er omfattet af integrationsloven.
Forslaget indebærer, at hjælp i forbindelse med flytningen,
uanset om der søges på baggrund af en bolig- eller erhvervs‐
mæssig forbedring eller (for så vidt angår hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik) en social begivenhed, udbetales af den
kommune, hvori boligen, ansøgeren flytter til, ligger. Dette
skal sikre, at det er tilflytningskommunen, der vurderer,
hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne i loven for at få
hjælp til udgifter i forbindelse med flytning, herunder om
flytningen forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller
erhvervsforhold.
Med det formål at sikre fortsat overensstemmelse mellem
integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik for så vidt
angår bestemmelserne om hjælp til flytning foreslås et nyt
stk. 2 i § 39 i integrationsloven således, at bestemmelsen i
det væsentlige spejler den foreslåede § 85, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik. Endvidere foreslås det at ændre integrati‐
onslovens nuværende § 39, stk. 2, således at flyttehjælpen til
udlændinge også skal ydes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, som ansøgeren flytter til.
Tilflytningskommunen skal i medfør af integrationslovens
§ 39, stk. 3, fortsat godkende at overtage ansvaret for selv‐
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions‐
programmet, men skal efter forslaget yderligere afholde ud‐
gifterne til flytningen.
For så vidt angår flytning til udlandet, jf. nuværende § 39,
stk. 4, i integrationsloven vil adgangen for fraflytterkommu‐
nen til at yde hjælp til flytning blive bibeholdt. Det vil fort‐
sat være en betingelse, at den pågældende udlænding er
statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende
land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
Forslagene ændrer ikke ved ansvarsfordelingen i forhold til
den beskæftigelsesrettede indsats som beskrevet i afsnit
2.18.1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 61, 63 og 64, og § 5, nr. 1-6.
2.19. Fokusrevisioner
2.19.1. Gældende ret
Efter § 85 i lov om administration og retssikkerhed på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august
2019, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med social- og indenrigsministeren nærmere regler om an‐
visning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse
og revision. Tilsvarende bemyndigelse for beskæftigelses‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0043.png
43
ministeren til at fastsætte nærmere regler om anvisning af
refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision efter
forhandling med ressortministeren findes i § 47 i lov om in‐
tegration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), §
13, stk. 3, i repatrieringsloven, § 64, stk. 1, og § 75 i lov om
almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre og per‐
soner med handicap, § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, og
§ 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).
De nævnte bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler
vedrørende ordninger med refusion eller tilskud fra staten til
kommuner er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1591 af 15. de‐
cember 2017 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaf‐
læggelse og revision på visse områder inden for Børne- og
Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-
og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Bo‐
ligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Regnskabsbekendtgørelsen anvendes for udbetaling af re‐
fusion og tilskud til kommuner og regioner, regnskabsaflæg‐
gelse i kommuner og regioner samt revision af kommuners
og regioners regnskaber for udgifter omfattet af ordninger
om refusion eller tilskud fra staten, herunder Beskæftigel‐
sesministeriets ordninger efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov
om seniorjob, lov om kontantydelse, lov om social pension
og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin‐
delig førtidspension m.v.
Revisionen af kommunernes regnskaber vedrørende de
områder, der er omfattet af regnskabsbekendtgørelsen, udfø‐
res af den revision, som kommunalbestyrelsen har antaget til
at revidere kommunens regnskaber i henhold til lov om
kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. ja‐
nuar 2019. Revisionen udføres i overensstemmelse med god
offentlig revisionsskik, som er fastlagt i § 3 i lov om revisio‐
nen af statens regnskaber m.m., og regnskabsbekendtgørel‐
sen indeholder desuden nærmere regler om revisionens ud‐
førelse.
Det er som hovedregel overladt til den enkelte kommunes
revisor at planlægge og gennemføre revisionen ud fra revi‐
sors faglige vurdering af kommunens systemer, forretnings‐
gange, kontrolmiljø m.v., og ud fra revisors faglige vurde‐
ring af væsentlighed og risiko for ydelser og tilskud omfattet
af bekendtgørelsen. Dog kan ressortministeriet på baggrund
af ministeriets analyser og vurderinger forlange, at revisor
foretager revision på et eller flere sagsområder udmeldt af
ministeriet (temarevision), jf. bekendtgørelsens § 66, stk. 7.
De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning af
den samlede årlige revision af sagsområder omfattet af be‐
kendtgørelsen.
Desuden kan Beskæftigelsesministeriet efter regnskabsbe‐
kendtgørelsens § 78 iværksætte særlige fokusrevisioner af
sagsområder på ministeriets områder og fastsætte retnings‐
linjer herfor. Retningslinjerne kan angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
2)
3)
4)
Revisionsmetoden, som skal anvendes, for eksempel
systemrevision, substansrevision, forvaltningsrevision
m.v.
Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver
på områderne samt stikprøvernes størrelse.
Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder
afrapporteringens indhold, afrapporteringens form, de‐
taljeringsniveau og skematik.
I modsætning til temarevision gennemføres fokusrevision
uafhængigt af den sædvanlige, årlige revision af de kommu‐
nale regnskaber. Beskæftigelsesministeriet afholder udgif‐
terne til fokusrevision.
Fokusrevision giver Beskæftigelsesministeriet mulighed
for at målrette revisionen og fastlægge revisionsopgaven ud
fra, hvad der i det enkelte tilfælde vurderes mest hensigts‐
mæssigt for at opnå den ønskede afklaring og få belyst de
relevante problemstillinger på det pågældende sagsområde.
Ministeriet er også frit stillet med hensyn til, hvor mange og
hvilke kommuner, der skal omfattes af en fokusrevision.
Som led i forenklingen af den økonomiske styring af be‐
skæftigelsesindsatsen er der ved lov nr. 1527 af 18. decem‐
ber 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, lov om aktiv socialpolitik, lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. gennem‐
ført regler om afskaffelse af statslig refusion af driftsudgifter
ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte til modtagere
af kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse, som ik‐
ke er omfattet af integrationsprogrammet, og ledighedsydel‐
se samt revalidender pr. 1. januar 2019. For dagpenge- og
sygedagpengemodtagere er refusion afskaffet pr. 1. juli
2019.
Samtidig med afskaffelsen af refusion er driftsudgifter ved
aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte, bortset fra ud‐
gifter til mentorstøtte til dagpengemodtagere, blevet omfat‐
tet af reglerne om den kommunale budgetgaranti i § 14 i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Regelændringerne om budgetgaranti i stedet for statsrefu‐
sion indebærer, at Beskæftigelsesministeriet ikke længere
har mulighed for at iværksætte fokusrevision af alle ordnin‐
ger på ministeriets ressort, idet der ikke foreligger lovhjem‐
mel til at gennemføre fokusrevision af ordninger, der er om‐
fattet af budgetgaranti.
2.19.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at der skal etableres en udvidet og systematisk adgang til at
gennemføre fokusrevisioner på udvalgte indsatsområder,
som Beskæftigelsesministeriet udvælger på baggrund af en
nærmere vurdering af ordningernes risiko, væsentlighed og
kompleksitet. I aftalen fremhæves det, at fokusrevisioner vil
styrke kommunernes mulighed for hurtigere at kunne følge
op på fejladministration, så det sikres, at beskæftigelseslov‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0044.png
44
givningen, herunder velfærdsydelser, administreres i over‐
ensstemmelse med de politiske intentioner, og kun udbetales
til de personer, der har ret til dem.
Efter Beskæftigelsesministeriets vurdering er det ikke i
tråd med intentionen om udvidet adgang til at gennemføre
fokusrevisioner, at der kun kan gennemføres fokusrevisioner
på områder med statsrefusion eller -tilskud og ikke på områ‐
der med budgetgaranti. Fokusrevision bør kunne anvendes
som redskab til at få nødvendig viden om kommunernes ad‐
ministration af beskæftigelsesrettede ordninger, uanset om
ordningerne er omfattet af statsrefusion eller budgetgaranti.
De gældende regler om fokusrevision i regnskabsbekendt‐
gørelsen er udstedt i medfør af § 85 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, som alene tager
sigte på ordninger med statsrefusion og statstilskud. Lovens
§ 85 kan dermed ikke antages at indeholde tilstrækkelig
hjemmel til at udvide anvendelsesområdet for regnskabsbe‐
kendtgørelsens regler om fokusrevision med ordninger
under den kommunale budgetgaranti. Det vil være nødven‐
digt at ændre lovgivningen for at skabe hjemmel til at gen‐
nemføre fokusrevision på alle Beskæftigelsesministeriets
områder.
Da fokusrevision alene anvendes på Beskæftigelsesministe‐
riets områder og gennemføres uafhængigt af den løbende,
årlige revision af kommunernes regnskaber, findes det mest
hensigtsmæssigt, at reglerne om fokusrevision kommer til at
fremgå direkte af lovgivningen på Beskæftigelsesministeri‐
ets område, frem for som særregler i ministeriernes fælles
regnskabsbekendtgørelse. Det foreslås derfor at indsætte en
ny bestemmelse om fokusrevision som § 22 g i lov om orga‐
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
der indholdsmæssigt svarer til regnskabsbekendtgørelsens §
78. Regnskabsbekendtgørelsens § 78 kan derfor ophæves.
2.20. Benchmarking og monitorering af kommunernes og
Udbetaling Danmarks registerbaserede kontrolresultater i
Den Fælles Dataenhed
2.20.1 Gældende ret
Der findes ikke regler eller bemyndigelsesbestemmelser i
lov om Udbetaling Danmark om sammenligning og monito‐
rering af kommunernes kontrolresultater som følge af bru‐
gen af registersamkøringer fra Den Fælles Dataenhed i Ud‐
betaling Danmark.
2.20.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af "Aftale om mere enkle og skærpede sankti‐
oner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger", at
aftalepartierne er enige om at etablere en model til bench‐
marking og monitorering af kommunernes brug af dataenhe‐
dens leverancer og kontrolresultater, der løbende vil blive
udstillet for kommunerne.
Initiativet skal optimere kommunernes kontrolindsats med
sociale ydelser ved at understøtte øget kommunal vidende‐
ling, læring og ledelsesfokus på baggrund af Udbetaling
Danmarks registerbaserede udsøgning af risikosager, hvor
der er en formodning om snyd med overførselsindkomster.
Initiativet bygger videre på økonomiaftalen for 2019 mellem
regeringen og KL.
Der foreslås på den baggrund fastsat en bemyndigelsesbe‐
stemmelse, der vil give mulighed for at fastsætte nærmere
regler om dette, herunder om offentliggørelse af kommuner‐
nes kontrolresultater og brug af Den Fælles Dataenheds le‐
verancer. Det foreslås, at Udbetaling Danmarks kontrolre‐
sultater også vil kunne offentliggøres. Derudover foreslås
det, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om, at Styrel‐
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal drive og udvik‐
le benchmarking- og monitoreringsværktøjet.
2.21. Statslig refusion af efterlevelseshjælp
2.21.1. Gældende ret
Efter den gældende regel § 85 a i kapitel 10 a i lov om ak‐
tiv socialpolitik kan Udbetaling Danmark efter ansøgning
yde efterlevelseshjælp i henhold til betingelserne i § 85 a,
stk. 2-8, til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået
ved døden.
Efter § 106, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik afholder
staten og kommunen hver 50 pct. af udgifterne til efterlevel‐
seshjælp efter kapitel 10 a.
§ 106, 3. pkt., og § 106, 4. pkt., i loven indeholder regler
om refusion af udgifter til særlig støtte til deltagerbetaling
efter § 34 a og § 34 b. § 34 a og § 34 b blev ophævet 1. ja‐
nuar 2017.
2.21.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er relativt få sager med udbetaling af efterlevelses‐
hjælp, hvilket betyder et uforholdsmæssigt stort kontoappa‐
rat med tilhørende afstemning og rutiner. Der ydes efterle‐
velseshjælp til ca. 500 personer årligt.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt at afskaffe den
kommunale medfinansiering, idet der er tale om en lille
ydelsesgruppe, hvor Udbetaling Danmark modtager relativt
få ansøgninger årligt, hvilket ikke står mål med de udgifter,
der er til at understøtte administrationen af den delte finan‐
siering. En afskaffelse af den kommunale medfinansiering
vil lette Udbetaling Danmarks administration af finansierin‐
gen og desuden medføre en økonomisk besparelse for Udbe‐
taling Danmark på ca. 2 mio. kr. i engangsudgifter til it-til‐
pasning.
Det foreslås derfor, at udgifterne til efterlevelseshjælp ef‐
ter kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik fremover finan‐
sieres 100 pct. af staten. Det foreslås videre, at § 106, 3. og
4. pkt., om refusion af udgifter til § 34 a og § 34 b ophæves,
da § 34 a og § 34 b er blevet ophævet.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 66.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0045.png
45
2.22. Konsekvensændringer i love, der henviser til
integrationsydelse
2.22.1. Gældende ret
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev det vedtaget, at
integrationsydelse pr. 1. januar 2020 ændrer navn til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. For
udlændinge, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seprogram, benævnes ydelsen fremover selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse. For øvrige personer ændres ydelsens navn
til overgangsydelse.
Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 blev navneændringen som
vedtaget ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 konsekvens‐
ændret i lov om aktiv socialpolitik. Konsekvensændringerne
træder i kraft den 1. januar 2020. Benævnelsen integrations‐
ydelse anvendes imidlertid fortsat enkelte steder i en række
love:
2.22.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Navneændringen blev ikke samtidig konsekvensrettet i
øvrig lovgivning. Der foreslås derfor en række konsekvens‐
ændringer i forskellige love som følge af den ved lov nr. 174
af 27. februar 2019 gennemførte navneændringen fra inte‐
grationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
Konsekvensændringerne foreslås i følgende love:
– Lov om aktiv socialpolitik
– Lov om Udbetaling Danmark
– Lov om social pension
– Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al‐
mindelig førtidspension m.v.
– Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Barselsloven
– Lov om sygedagpenge
– Lov om fleksydelse
– Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark
og arbejdsløshedskasserne
– Lov om kompensation til handicappede i erhverv
– Lov om frikommunenetværk
– Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner
De foreslåede ændringer af integrationsydelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse er en
konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019, og der er så‐
ledes med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen.
Ved § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev der bl.a.
indsat et nyt kapitel 5, 5a og 6, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. Kapitlerne omhandler ansættel‐
se med løntilskud.
Af lovtekniske årsager foreslås det, at kapitel 5, 5 a og 6, i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som
indsat ved § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, ophæves,
og at kapitlerne genindsættes med den ene ændring, at "inte‐
grationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats" i §
15 c, stk. 3, i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v., ændres til "overgangsydelse". Den foreslåede
ændring er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019,
og der er således med ændringen ikke tilsigtet en ændring af
retstilstanden.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
4, § 3, nr. 2 og 3 og §§ 7-16.
2.23. Forholdet til Databeskyttelsesforordningen
2.23.1. Gældende ret
Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono‐
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord‐
ningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordnin‐
gen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be‐
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐
danne oplysninger (databeskyttelsesloven) i kraft.
I forbindelse med indførelsen af databeskyttelsesforord‐
ningen samt databeskyttelsesloven blev det vurderet, at reg‐
lerne i lov om aktiv socialpolitik om indhentning, registre‐
ring og videregivelse af oplysninger lå inden for rammerne
af forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, c og e samt artikel
9, stk. 2, litra a, f og g. Lov om aktiv social politik forudsæt‐
ter endvidere, at der behandles personoplysninger for at in‐
tentionerne bag loven i praksis kan gennemføres, uden at lo‐
ven i sig selv regulerer behandling af personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens
artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplys‐
ninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automa‐
tisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behand‐
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et
register. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række
af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behand‐
ling – som personoplysninger eller en samling af persono‐
plysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registre‐
ring, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning
eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved
transmission, formidling eller enhver anden form for overla‐
delse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, slet‐
ning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
De grundlæggende principper for behandling af persono‐
plysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gæl‐
der for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af
forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplys‐
ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig‐
tig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelig‐
hed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal ind‐
samles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke
må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger
behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0046.png
46
de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse
mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt
tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af
passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger
(»integritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger
fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske
behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi‐
ler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra
c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø‐
relse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli‐
ge har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandling af
personoplysninger finde sted, hvis mindst en af betingelser‐
ne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. En
behandling vil eksempelvis være lovlig efter forordningens
artikel 6, stk. 1, litra a, hvis den registrerede har givet sam‐
tykke til behandling af sine personoplysninger til et eller fle‐
re specifikke formål. En behandling vil endvidere eksempel‐
vis være lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn
til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. forord‐
ningens artikel 6, stk. 1, litra e.
For så vidt angår personnumre er det fastsat i forordnin‐
gens artikel 87, at medlemsstaterne nærmere kan fastsætte
de specifikke betingelser for behandling af et nationalt iden‐
tifikationsnummer. Efter databeskyttelseslovens § 11 kan
offentlige myndigheder behandle oplysninger om person‐
nummer med henblik på en entydig identifikation eller som
journalnummer.
Forordningens artikel 13 og 14 indeholder regler om op‐
lysningspligt for den dataansvarlige.
Det fremgår af forordningens artikel 13, stk. 1, at den da‐
taansvarlige, ved indsamling af personoplysninger hos den
registrerede, på tidspunktet for denne indsamling skal give
den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens
litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem
der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om
eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Oplistningen i
bestemmelsen er udtømmende. Derudover følger det af arti‐
kel 13, stk. 2, at den dataansvarlige skal give den registrere‐
de en række yderligere oplysninger for at sikre en rimelig og
gennemsigtig behandling, herunder oplysning om indsigtsret
og klageret m.v.
Artikel 14 indeholder en tilsvarende oplysningspligt, hvis
personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede.
Artikel 14, stk. 1 og 2, er i hovedparten identisk med, hvad
der følger af artikel 13, stk. 1 og 2, men indeholder derudo‐
ver krav om, at der skal gives oplysning om de berørte kate‐
gorier af personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, og hvilken
kilde personoplysningerne hidrører fra, jf. artikel 14, stk. 2.
Opdelingen i forordningen med en stk. 1, med oplysnin‐
ger, der altid skal meddeles den registrerede, og en stk. 2,
med oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig
og gennemsigtig behandling, betyder, at den dataansvarlige i
medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, skal foreta‐
ge en konkret vurdering af, om der skal gives den registrere‐
de yderligere oplysninger, end hvad der allerede kræves af
henholdsvis artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1.
Det følger af forordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14,
stk. 4, om oplysningspligt, at hvis den dataansvarlige agter
at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål
end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige,
forud for denne viderebehandling, den registrerede oplys‐
ninger om dette andet formål og andre relevante yderligere
oplysninger, jf. henholdsvis artikel 13, stk. 2, og artikel 14,
stk. 2.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4,
ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er
udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale
ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter
passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
legitime interesser.
Den generelle sletteret følger af artikel 5, stk. 1, litra e,
hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan må‐
de, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et
længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles (data‐
minimering). Det fremgår af præambelbetragtning nr. 39, at
for at sikre, at personoplysninger ikke opbevares i længere
tid end nødvendigt, bør den dataansvarlige indføre tidsfrister
for sletning eller periodisk gennemgang.
2.23.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med indførelsen af databeskyttelsesforord‐
ningen samt databeskyttelsesloven blev det vurderet, at reg‐
lerne i lov om aktiv socialpolitik om indhentning, registre‐
ring og videregivelse af oplysninger lå inden for rammerne
af forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, c og e samt artikel
9, stk. 2, litra a, f og g. Lov om aktiv social politik forudsæt‐
ter endvidere, at der behandles personoplysninger for, at in‐
tentionerne bag loven i praksis kan gennemføres, uden at lo‐
ven i sig selv regulerer behandling af personoplysninger.
Efter de gældende regler skal jobparate og åbenlyst ud‐
dannelsesparate modtagere af hjælp registrere deres jobsøg‐
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet og kommunerne an‐
vender disse data i forbindelse med vurdering af, om ydel‐
sesmodtager har været aktivt jobsøgende. Disse regler vil
blive videreført med forslaget til § 1, nr. 8-10 og 21.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kon‐
takt med personen, vil kravet om personlig kontakt også
kunne opfyldes ved, at kommunen via kontakt til f.eks. en
mentor, eller et tilbudssted etablerer kontakt til personen
med henblik på at fremskaffe oplysninger, der vil kunne
danne grundlag for vurderingen af, om personen skal have
en sanktion i det konkrete tilfælde.
Oplysningerne fra personen skal indgå i kommunernes
vurdering af, om personen har en rimelig grund til ikke at
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0047.png
47
have opfyldt sin rådighedsforpligtelse. Det kan f.eks. være
på grund af sygdom eller misbrug.
Adgangen til oplysningerne vil kunne ske til brug i en ak‐
tuel sag, hvor jobcentre og ydelseskontorer har behov for at
indhente oplysninger om en persons jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen, og til brug for sagsbehandling i forbindelse med
partshøring og afgørelser, når en person ikke har overholdt
sin pligt til at stå til rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik
§§ 36-40 a.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede be‐
stemmelser opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 5, stk. 1, og at der med forslaget består et be‐
handlingsgrundlag, jf. artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Endelig fremgår det af forordningens artikel 9, stk. 2, litra
f, at behandling af oplysninger om helbred kan behandles,
hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlæg‐
ges, gøres gældende eller forsvares.
Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at de foreslåe‐
de bestemmelser i § 1, nr. 8-10, 15, og 21 opfylder kravene i
databeskyttelsesforordningen til behandling af personoplys‐
ninger.
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i
forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløje‐
med bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde
på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal
have forudgående information om kontrolordningen.
Det foreslås i § 1, nr. 11, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering fremadrettet skal føre sit tilsyn med kom‐
munernes rådighedsvurderinger på grundlag af nøgletal ba‐
seret på de lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rå‐
dighedssanktioner efter §§ 36-40 a. Det er således intentio‐
nen, at styrelsen skal sammenstille oplysninger fra joblog‐
gen om de enkelte lediges jobsøgningsaktiviteter med de
gældende krav til jobsøgning og kommunernes oplysninger
om sanktionering.
Beskæftigelsesministeren har i medfør af § 32 i lov om or‐
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
etableret et fælles it-baseret datagrundlag i Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering til brug for administrationen af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv so‐
cialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til
brug for kontrol og til statistisk opfølgning på beskæftigel‐
sesindsatsen.
Det er desuden fastsat i § 36 i lov om organisering og un‐
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at oplysninger,
som er registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsnin‐
ger, herunder tilmelding, cv-oplysninger for personer, der
efter § 23, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en
forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) har pligt til at indlæg‐
ge et cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af
jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til brug for sags‐
behandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrø‐
rende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-basere‐
de datagrundlag.
Det følger endvidere af § 45, nr. 1, i lov om organisering
af beskæftigelsesindsatsen m.v., at der kan udveksles oplys‐
ninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannel‐
sesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling
Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelses‐
mæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsat‐
ser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, und‐
dragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsin‐
stitution, der er nødvendige til brug for varetagelse af be‐
skæftigelsesindsatsen efter lovgivningen.
På den baggrund er det Beskæftigelsesministeriets vurde‐
ring, at den foreslåede bestemmelse til § 1, nr. 11, sammen‐
holdt med § 32, § 36 og § 45, nr. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., opfylder kra‐
vene til et klart og utvetydigt retsgrundlag, og at behandlin‐
gen af oplysninger i forbindelse med det kommunale rådig‐
hedstilsyn ligger inden for rammerne af forordningens arti‐
kel 6, stk. 1, c og e, idet behandlingen er nødvendig for at
fastlægge en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan‐
svarlige, og at behandlingen er nødvendig af hensyn til Sty‐
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udførelse af en
opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som styrelsen er pålagt.
Samkøringen skal overholde databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 5, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske
til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere be‐
handling må ikke være uforenelig med disse formål (for‐
målsbegrænsning). Der må herudover kun indhentes og vi‐
deregives oplysninger, der er tilstrækkelige, relevante og be‐
grænset til, hvad der er nødvendige i forhold til de formål,
hvortil de behandles (dataminimering).
Udmøntningen af forslagets § 1, nr. 11, og kommunens
administration af § 1, nr. 8-10, 15 og 21, vil skulle ske inden
for disse rammer.
Kommunerne skal endvidere leve op til kravene i forord‐
ningens artikel 13 og 14 om oplysningspligt.
I de særlige tilfælde hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne
til brug for tilsynet efter den foreslåede § 13 d i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, herunder sager,
som styrelsen modtager under tilsynsbesøg, vil de pågæl‐
dende personer skulle oplyses herom i overensstemmelse
med retningslinjerne i forordningens artikel 14, stk. 1-4.
Beskæftigelsesministeriet vil høre Datatilsynet i det om‐
fang, der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelses‐
form, jf. databeskyttelseslovens § 28.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0048.png
48
2.24. Forholdet til grundlovens § 75, stk. 2
2.24.1. Gældende ret
Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan
ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen
anden, berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at un‐
derkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Højesteret har ved dom af 15. februar 2012 (optrykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 1761) i den såkaldte
”starthjælpssag” fastslået, at grundlovens § 75, stk. 2, må
forstås således, at det påhviler det offentlige at sikre et eksi‐
stensminimum for personer, der omfattes af bestemmelsen,
og at de ved domstolene kan få prøvet, om kravet er opfyldt.
Højesteret fastslog i sagen, at en flygtning, som fik intro‐
duktionsydelse (svarende til SU-satsen) og en række enkelt‐
stående ydelser m.v., fik den hjælp fra det offentlige, som
han havde krav på efter grundlovens § 75, stk. 2.
Ved dom af 5. december 2005 (optrykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 2006, side 770) stadfæstede Højesteret Østre
Landsrets dom af 19. december 2002, der frifandt en kom‐
mune for en sagsøgers påstand om udbetaling af et beløb
svarende til to måneders kontanthjælp. Påstanden blev bl.a.
støttet på, at kommunen i strid med grundlovens § 75, stk. 2,
havde standset udbetaling af kontanthjælp efter lov om aktiv
socialpolitik i en periode på to måneder under henvisning til,
at sagsøgeren ikke havde taget imod et tilbud om aktivering.
Højesteret tiltrådte af de grunde, som landsretten havde an‐
ført, at der ikke var grundlag for at fastslå, at sagsøgeren i de
omtvistede to måneder ikke fik tilbud om hjælp i overens‐
stemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.
Ved sin dom lagde Østre Landsret vægt på, at sagsøgeren,
i det omfang han deltog i aktiveringstilbud, ville få udbetalt
en ydelse, som oversteg et eksistensminimum, og at hans
vægring ved at deltage i aktivering alene ville have som
konsekvens, at han, mens aktiveringstilbuddet stod åbent,
mistede ydelsen, i det omfang han ikke deltog i aktiverin‐
gen. Landsretten lagde endvidere vægt på, at aktiveringstil‐
buddet var rimeligt, bl.a. i den forstand, at sagsøgeren
magtede at udføre arbejdet, og at kravet om aktivering var
sagligt begrundet, idet det havde til formål at forbedre sags‐
øgerens mulighed for selvforsørgelse.
2.24.2. Ministeriets overvejelser
Lovforslaget, herunder forslagene om klare og konsekven‐
te sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde, færre
sanktionssatser, skærpede rådighedssanktioner og sanktion
ved manglende underskrivelse af opholds- og selvforsørgel‐
seserklæring, vurderes at være foreneligt med grundlovens §
75, stk. 2.
Som det fremgår ovenfor under afsnit 2.3.1, er det en
grundlæggende betingelse efter § 13, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person for at få integrationsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv
socialpolitik skal stå til rådighed for uddannelse eller arbej‐
de og aktivt udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulighe‐
der, herunder tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, rimelige tilbud efter integrationsloven
og andre beskæftigelsesfremmende tilbud eller medvirke
ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af ak‐
tiviteter pålagt i et uddannelsespålæg.
Efter gældende regler sanktioneres manglende opfyldelse
af rådighedskrav med periodesanktioner eller punktsanktio‐
ner efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik, jf. ovenfor
under afsnit 2.4.1. Det fremgår af den gældende regel i § 35,
stk. 3, at fradrag efter §§ 36-38 (periodesanktioner) sker
med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen udebliver fra
tilbud m.v. Periodesanktioner efter §§ 36-38 gives som et
fradrag i hjælpen (dagssats), når en forseelse løber over tid,
f.eks. hvis personen udebliver fra tilbud, hvor der sanktione‐
res med én dagssats pr. dag, den pågældende udebliver helt
eller delvist, mens udeblivelse fra samtaler, sanktioneres
med én dagssats pr. dag fra udeblivelsen, og indtil
vedkommende igen kontakter jobcenteret, jf. ovenfor under
afsnit 2.4.1. Der lægges med forslaget om færre sanktions‐
satser ikke op til at ændre ved denne ordning.
De fire foreslåede sanktionssatser vil, grundet indplace‐
ring i ydelsesintervaller, for nogle være en skærpelse i for‐
hold til gældende regler, fordi sanktionssatsen vil blive for‐
højet. Anvendelse af de foreslåede sanktionssatser vil bl.a.
kunne medføre, at en person, der alene er udeblevet i f.eks.
14 dage, ikke vil være berettiget til hjælp for den pågælden‐
de måned, da sanktionssatserne for nogle ydelsesniveauer
vil være højere end den beregnede dagssats, jf. ovenfor
under afsnit 2.4.2. I en sådan situation vil den pågældende
imidlertid fortsat have mulighed for at bringe sig ud af sank‐
tionen ved f.eks. at møde frem i tilbuddet eller tage kontakt
til kommunen ved udeblivelse fra en jobsamtale, således at
vedkommende vil være berettiget til hjælp for den følgende
måned.
Sanktionerne for manglende opfyldelse af rådighed vurde‐
res endvidere at være rimelige og saglige, idet de bl.a. har til
formål at forbedre personens mulighed for selvforsørgelse
ved at understøtte, at borgerne reelt står til rådighed for ar‐
bejdsmarkedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere
herpå, jf. ovenfor under afsnit 1. Tilbud efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven skal være ri‐
melige, ligesom en person fra start skal have en indsats, som
pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.
Hvis en person har en rimelig grund til at ikke at møde frem,
skal kommunen ikke sanktionere personen, jf. ovenfor under
afsnit 2.3.2.
Det bemærkes endvidere, at niveauet for de foreslåede
sanktionssatser er fastsat således, at alle ydelsesmodtagere
vil kunne sikre sig tilstrækkelige midler til at forsørge sig
selv, jf. ovenfor under afsnit 2.4.2.
De foreslåede sanktionssatser vurderes på den baggrund at
være forenelige med grundlovens § 75, stk. 2.
Ligeledes vurderes forslaget om, at en persons og denne
ægtefælles ydelsessag kan lukkes helt, hvis personen, efter
at have fået en afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, i
en hel kalendermåned ikke møder op til en aktivitet m.v., at
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0049.png
49
være foreneligt med grundlovens § 75, stk. 2. Der er i den
forbindelse lagt vægt på, at personen og dennes ægtefælle
kan ansøge om og modtage hjælp på ny, hvis de opfylder
betingelserne for hjælpen.
Endvidere vurderes det, at et tilbud om selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse mod underskrivel‐
se af opholds- og selvforsørgelseserklæringen til en person,
som ikke kan klare sig selv, vil være et tilbud om hjælp, som
lever op til grundlovens § 75, stk. 2. Der lægges i den for‐
bindelse vægt på, at kravet vurderes at være rimeligt og sag‐
ligt, idet kravet bl.a. har til formål at forbedre underskrive‐
rens muligheder for selvforsørgelse. Ved underskrivelse af
opholds- og selvforsørgelseserklæringen erklæres det såle‐
des, at underskriveren bl.a. vil arbejde aktivt for at sikre sin
egen og sine herboende børns og ægtefælles eller samlevers
selvforsørgelse og aktive deltagelse i og bidrag til det dan‐
ske samfund. Der er endvidere lagt vægt på, at der alene vil
Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser
Udgifter, Mio. kr. 2020-pl
Stat
Drifts- og it-udgifter
Forsørgelsesudgifter
Kommune
Heraf budgetgaranti
Heraf øvrige indkomstoverførsler
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb)
kunne blive tale om en engangssanktion for manglende un‐
derskrivelse af opholds- og selvforsørgelseserklæringen.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige min‐
dreudgifter på 17,3 mio. kr. i 2020, 16,3 mio. kr. årligt i
2021-2022 og 16,9 mio. kr. i 2023, jf. nedenstående tabel 2,
før skat og tilbageløb af afgifter. Heraf vil staten samlet set
have merudgifter på 3,3 mio. kr. i 2020, 4,4 mio. kr. årligt i
2021-2022 og 3,8 mio. kr. i 2023, og kommunerne vil sam‐
let set have mindreudgifter på 20,7 mio. kr. årligt i
2020-2023.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
2020
3,4
8,6
-5,2
-20,7
-18,7
-2,00
-17,3
-4,3
2021
4,4
9,6
-5,2
-20,7
-18,7
-2,00
-16,3
-3,3
2022
4,4
9,6
-5,2
-20,7
-18,7
-2,00
-16,3
-3,3
2023
3,8
9
-5,2
-20,7
-18,7
-2,00
-16,9
-3,9
I afsnit 3.1. beskrives konsekvenserne for henholdsvis for‐
slaget om enklere og mere konsekvente sanktioner og styr‐
ket kontrol. I afsnit 3.2. beskrives konsekvenserne af forsla‐
get om at afskaffe den kommunale medfinansiering af efter‐
levelseshjælp.
3.1 Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige af forslaget
om enklere og mere konsekvente sanktioner og styrket
kontrol
Forslaget om enklere og mere konsekvenser sanktioner og
styrket kontrol skønnes samlet set at medføre offentlige
Tabel 2: Samlede økonomiske konsekvenser
Udgifter, Mio. kr. 2020-pl
Stat
Drifts- og it-udgifter
Forsørgelsesudgifter
Kommune
mindreudgifter på 17,3 mio. kr. i 2020, 16,3 mio. kr. årligt i
2021-2022 og 16,9 mio. kr. i 2023, jf. nedenstående tabel 2,
før skat og tilbageløb af afgifter. Heraf vil staten samlet set
have merudgifter på 2,2 mio. kr. i 2020, 3,2 mio. kr. årligt i
2021-2022 og 2,6 mio. kr. i 2023, og kommunerne vil sam‐
let set have mindreudgifter på 19,5 mio. kr. årligt i
2020-2023.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser af forslaget om enklere og mere konsekvente
sanktioner og styrket kontrol fordelt på stat og kommuner.
2020
2,2
8,6
-6,4
-19,5
2021
3,2
9,6
-6,4
-19,5
2022
3,2
9,6
-6,4
-19,5
2023
2,6
9
-6,4
-19,5
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0050.png
50
Heraf budgetgaranti
Heraf øvrige indkomstoverførsler
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb)
Fuldt indfaset i 2024 forventes lovforslaget at medføre
mindreudgifter på 15,6 mio. kr. før skat og tilbageløb, sva‐
rende til mindreudgifter på 2,6 mio. kr. efter skat og tilbage‐
løb.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative kon‐
sekvenser i kommuner og regioner. I staten forventes øgede
udgifter til administration som følge af, at der skal oprettes
en hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
samt at styrelsen skal opsøge og vejlede kommuner, der har
vedvarende problemer på sanktionsområdet m.v. Hertil
kommer, at der vil være statslige udgifter til politi, anklage‐
myndighed samt domstole som følge af forslag om pligt til
at politianmelde personer, som begår socialt bedrageri.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor‐
slaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget
medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
I det følgende gennemgås de økonomiske konsekvenser af
de enkelte delforslag. For forslag, der har statslige it-økono‐
-18,7
-0,8
-17,3
-4,3
-18,7
-0,8
-16,3
-3,3
-18,7
-0,8
-16,3
-3,3
-18,7
-0,8
-16,9
-3,9
miske konsekvenser, beskrives de samlet, jf. afsnit 3.1.3.
Det gør sig ligeledes gældende for forslag, der har statslige
driftsøkonomiske konsekvenser, jf. afsnit 3.1.4.
3.1.1. Klare og konsekvente sanktioner ved udlandsophold
og uoplyst arbejde
Forslaget om klare og konsekvente sanktioner ved uoplyst
arbejde medfører, at den nuværende sanktion for tredje gen‐
tagelse allerede skal indtræde første gang, hvor personerne
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under
ophold i udlandet, eller hvor personerne mod bedre vidende
har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde. Ændringen
forventes at medføre mindreudgifter til kontant- og uddan‐
nelseshjælp samt til integrationsydelse, da størrelsen på den
første sanktion stiger.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af ændringen i sanktioner ved udlandsophold og uoplyst arbejde
Mio. kr. 2020-pl
Stat
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Integrationsydelse for øvrige
Kommune
Heraf budgetgaranti
I alt (før skat og tilbageløb)
3.1.2. Færre sanktionssatser
Forslaget om færre sanktionssatser medfører, at de nuvæ‐
rende 80 beregnede dagssatser erstattes med fire faste sank‐
tionssatser på henholdsvis 200, 400, 600 og 700 kr. Ændrin‐
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af færre sanktionssatser
Mio. kr. 2020-pl
Stat
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Integrationsydelse for øvrige
Kommune
Heraf budgetgaranti
I alt (før skat og tilbageløb)
3.1.3. Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
Det foreslås at ændre boligstøttereglerne, så personer, der
får nedsat deres ydelse som følge af en sanktion, ikke kan
2020
-2,6
-0,6
-1,4
-0,6
-8,4
-8,4
-11,0
2021
-2,6
-0,6
-1,4
-0,6
-8,4
-8,4
-11,0
2022
-2,6
-0,6
-1,4
-0,6
-8,4
-8,4
-11,0
2023
-2,6
-0,6
-1,4
-0,6
-8,4
-8,4
-11,0
2020
-3,0
-2,5
-0,4
-0,1
-10,3
-10,3
-13,3
2021
-3,0
-2,5
-0,4
-0,1
-10,3
-10,3
-13,3
2022
-3,0
-2,5
-0,4
-0,1
-10,3
-10,3
-13,3
2023
-3,0
-2,5
-0,4
-0,1
-10,3
-10,3
-13,3
gen i sanktionssatserne betyder, at der i gennemsnit vil ske
en forhøjelse af dagssanktionen for alle målgrupper, hvilket
medfører mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp
samt integrationsydelse, jf. tabel 4.
blive kompenseret herfor ved at modtage en højere bolig‐
støtte. Ændringen forventes at medføre mindreudgifter til
boligsikring, jf. tabel 5.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0051.png
51
Tabel 5. Økonomiske konsekvenser af en ændring i boligstøttereglerne
Mio. kr. 2020-pl
Stat
Boligsikring
Kommune
Heraf øvrige indkomstoverførsler
I alt (før skat og tilbageløb)
3.1.4. Statslige it-udgifter
Forslag om krav om jobsøgning og frist for at joblogge
samt forslag om, at rimelige grunde skal tænkes ind ved an‐
visning af tilbud forudsætter afholdelse af statslige IT-udgif‐
Tabel 6: Statslige IT-udgifter
Mio. kr. 2020-pl
Stat
Kommune
I alt (før skat og tilbageløb)
Der er foretaget afrundinger
3.1.5. Statslige driftsudgifter
Det indgår i aftalen, at der skal foretages en opfølgning på
sanktionsaftalens virkninger ved at gennemføre fokusrevisi‐
oner på udvalgte indsatsområder, som Beskæftigelsesmini‐
steriet udvælger på baggrund af en nærmere vurdering af
ordningernes risiko, væsentlighed og kompleksitet. Der er
afsat 4 mio. kr. årligt i 2020-2022 til at gennemføre to årlige
fokusrevisioner, jf. tabel 5.
Det er endvidere aftalt, at der skal være en tæt opfølgning
på kommunernes brug af sanktioner. Der er derfor afsat 1
mio. kr. årligt i 2020-2022 til, at Ankestyrelsen skal udarbej‐
de tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sank‐
tionsreglerne.
Tabel 7. Statslige driftsudgifter
Mio. kr. 2020 pl
Stat
Opfølgning på sanktionsaftalens virkninger (øvrig drift)
Tæt opfølgning på brugen af sanktioner (øvrig drift)
Oprettelse af hotline samt opsøgning og vejledning til kommuner (løn)
Pligt til at politianmelde
Kommune
I alt (før skat og tilbageløb)
2020
0,2
0,0
0,2
2021
0,2
0,0
0,2
2022
0,2
0,0
0,2
2023
0,1
0,0
0,1
2020
-0,8
-0,8
-0,8
-0,8
-1,6
2021
-0,8
-0,8
-0,8
-0,8
-1,6
2022
-0,8
-0,8
-0,8
-0,8
-1,6
2023
-0,8
-0,8
-0,8
-0,8
-1,6
ter, jf. tabel 6. Udgifterne vedrører tilpasning af IT-systemer
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er yder‐
ligere IT-udgifter på 0,1 mio. kr. i 2024.
I aftalen indgår der et forslag om at oprette en hotline i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt at styrel‐
sen skal opsøge og vejlede kommuner, der har vedvarende
problemer på sanktionsområdet m.v.
Forslaget om pligt til at politianmelde vil medføre merud‐
gifter til politi, anklagemyndighed samt domstole på 2,4
mio. kr. i 2020, 3,4 mio. kr. i 2021-2022 og 7,9 mio. kr. i
2023. Fuldt indfaset i 2024 forventes forslaget at medføre
merudgifter på 9,3 mio. kr.
2020
8,4
4,0
1,0
1,0
2,4
0,0
8,4
2021
9,4
4,0
1,0
1,0
3,4
0,0
9,4
2022
9,4
4,0
1,0
1,0
3,4
0,0
9,4
2023
8,9
0,0
0,0
1,0
7,9
0,0
8,9
3.2. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige af forslaget
om at afskaffe den kommunale medfinansiering af
efterlevelseshjælp
Forslaget om at afskaffe den kommunale medfinansiering
af efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a i lov om aktiv social‐
politik vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for
det offentlige samlet set, i det ændringen til 100 pct. statsfi‐
nansiering modregnes i bloktilskuddet til kommunerne, som
vil reduceres tilsvarende. Det er skønnet at forslaget vil
medføre mindreudgifter på 1,2 mio. kr. årligt i kommunerne
og tilsvarende medføre statslige merudgifter på 1,2 mio. kr.
årligt.
Forslaget vil lette administrationen i forbindelse med fi‐
nansieringen for kommunerne og Udbetaling Danmark.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0052.png
52
Tabel 8: Samlede økonomiske konsekvenser af forslaget
Mio. kr. 2020-pl
Stat
Kommune
I alt (før skat og tilbageløb)
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise‐
ringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgiv‐
ning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lov‐
forslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for
digital administration under hensyntagen til borgernes data-
og retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitio‐
nen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven
kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt om‐
fang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er
digitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anven‐
delse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan
rumme fremtidig teknologisk udvikling og med lovforslaget
bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at
anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, herun‐
der f.eks. Jobnet, og at behandlingen af borgernes oplysnin‐
ger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelses‐
reglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet
bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virk‐
somheder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som
skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og
forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af
nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel
og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bruger‐
venlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i for‐
hold til indeværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har administrative konsekvenser for jobpara‐
te og åbenlyst uddannelsesparate borgere, da der fremover
stilles krav om, at disse personer skal indgå en aftale om
jobsøgning med kommunen ved første jobsamtale og deref‐
ter skal der løbende indgås aftaler om jobsøgning.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Sammenfattende skema
2020
1,2
-1,2
0,0
2021
1,2
-1,2
0,0
2022
1,2
-1,2
0,0
2023
1,2
-1,2
0,0
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 28. januar
til og med den 25. februar 2019 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstæn‐
dige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydel‐
sesudvalg, Business Danmark, DAK, Danmarks Frie Fag‐
forening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Ar‐
bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund‐
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie
Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi‐
vernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværen‐
de og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgi‐
verforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Rådet
for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbeta‐
ling Danmark og Ældresagen.
Et tilrettet udkast til lovforslaget har i perioden fra den 3.
til og med den 18. oktober 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstæn‐
dige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydel‐
sesudvalg, Business Danmark, DAK, Danmarks Frie Fag‐
forening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Ar‐
bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund‐
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie
Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi‐
vernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværen‐
de og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgi‐
verforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Rådet
for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbeta‐
ling Danmark og Ældresagen.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0053.png
53
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Stat:
2020: -6,4 mio. kr.
2021: -6,4 mio. kr.
2022: -6,4 mio. kr.
2023: -6,4 mio. kr.
»Ingen«)
Stat:
2020: 9,8 mio. kr.
2021: 10,8 mio. kr.
2022: 10,8 mio. kr.
2023: 10,2 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Kommuner:
Kommuner: Ingen
2020: -20,7 mio. kr.
2021: -20,7 mio. kr.
2022: -20,7 mio. kr.
2023: -20,7 mio. kr.
Regioner: Ingen
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for im‐
JA
plementering af erhvervsrettet EU-regu‐
lering /Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 22 i lov om aktiv socialpolitik
modtager personer, der ikke opfylder opholdskravet og be‐
skæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8-11, i samme lov, inte‐
grationsydelse.
Med § 6, nr. 3, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev be‐
tegnelsen for integrationsydelse ændret til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse fra den 1. januar
2020. Der blev derfor foretaget konsekvensændringer over‐
alt i lov om aktiv socialpolitik, således at det kommer til at
fremgå, at personer, der ikke opfylder bestemmelserne i §
11, stk. 3 og 8-11, fra den 1. januar 2020 vil skulle modtage
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Ændringen er ikke trådt i kraft endnu.
Med § 2, nr. 8, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐
satsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpen‐
ge, integrationsloven og forskellige andre love blev § 6, nr.
3, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 nyaffattet. Baggrunden
var, at § 13 a, stk. 2, ikke længere skulle medtages i oplist‐
ningen af bestemmelser i § 6, nr. 3, i lov nr. 174 af 27. fe‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0054.png
54
bruar 2019, da § 13 a, stk. 2, blev nyaffattet ved § 2, nr. 32, i
lov nr. 551 af 7. maj 2019, hvor betegnelsen integrations‐
ydelse samtidig blev ændret til selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse eller overgangsydelse. Disse ændringer skal ligele‐
des træde i kraft den 1. januar 2020.
Som følge af de nedenfor foreslåede ændringer i nærvæ‐
rende lovforslag er der behov for at ophæve § 2, nr. 8, i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 og samtidig foreslå, at betegnelsen in‐
tegrationsydelse ændres til selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse eller overgangsydelse alle relevante steder i lov om
aktiv socialpolitik.
§ 13 d, stk. 1 og 4, foreslås ændret, og betegnelsen for in‐
tegrationsydelse er indarbejdet i forslaget, jf. lovforslagets §
1, nr. 11.
§ 35, stk. 5, foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 1, nr. 15,
og betegnelsen for integrationsydelse er indarbejdet i forsla‐
get.
§ 42, stk. 1-4, og § 43, stk. 1-3, foreslås nyaffattet ved det‐
te lovforslags § 1, nr. 27 og 33, og betegnelsen for integrati‐
onsydelse er indarbejdet i forslaget.
Det foreslås derfor, at i
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og
2, § 10 e, 1. pkt., § 11, stk. 1,
og
stk. 11, 1. pkt., § 13 a, stk.
1, 3. pkt., § 13 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 f, stk. 10, nr. 1, § 25 a,
stk.1, 1. og 2. pkt., § 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
stk. 8, § 25 c, stk.
4, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 7, § 44 a, 1. pkt.,
to steder i
§ 82 a, stk. 1, 3. pkt.,
i
§ 89, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 96 a, stk. 1,
1. pkt.,
ændres betegnelsen integrationsydelse til selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer for perso‐
ner, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,
idet der alene er tale om en ændring af betegnelsen integrati‐
onsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
For denne del af forslaget er der tale om en lovteknisk æn‐
dring.
Til nr. 2 (§ 10, stk. 3)
Efter den gældende regel i § 10, stk. 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik fremgår det, at i sager efter kapitel 7 skal kom‐
munen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at der er
udbetalt ledighedsydelse første gang. Tilsvarende gælder i
sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølg‐
ningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været
vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en
revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne revur‐
dering i stedet for opfølgning efter 3. pkt.
Ved en fejl blev der i § 10, stk. 3, ikke foretaget en æn‐
dring af henvisningen til § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats til § 6, nr. 11, i forbindelse med lov nr. 551 af
7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv so‐
cialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og for‐
skellige andre love, hvori der blev foretaget konsekvensæn‐
dringer som følge af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
fra § 2, nr. 6, til § 6, nr. 11.
Med ændringen vil henvisningen herefter henvise til den
korrekte bestemmelse vedrørende målgrupper i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 22 i lov om aktiv socialpolitik
modtager personer, der ikke opfylder opholdskravet og be‐
skæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8-11, i samme lov, inte‐
grationsydelse.
Med § 6, nr. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev be‐
tegnelsen for integrationsydelse ændret til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse fra den 1. januar
2020. Der blev derfor foretaget konsekvensændringer over‐
alt i lov om aktiv socialpolitik, således at det kommer til at
fremgå, at personer, der ikke opfylder bestemmelserne i §
11, stk. 3 og 8-11, fra den 1. januar 2020 vil skulle modtage
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Ændringen er ikke trådt i kraft endnu.
Med § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring
af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedag‐
penge, integrationsloven og forskellige andre love blev § 6,
nr. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 nyaffattet. Baggrun‐
den var, at § 11, stk. 3, 3. pkt., skulle ændres til § 11, stk.
11, 1. og 3. pkt. Samtidigt blev benævnelsen integrations‐
ydelse ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangydelse i §§ 13, stk. 13 og 14, således at de ikke
længere skulle medtages i oplistningen af bestemmelser i §
6, nr. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019. Disse ændringer
skal ligeledes træde i kraft den 1. januar 2020.
Som følge af de nedenfor foreslåede ændringer i nærvæ‐
rende lovforslag er der behov for at ophæve § 2, nr. 15, i lov
nr. 551 af 7. maj 2019 og samtidig foreslå, at betegnelsen in‐
tegrationsydelse ændres til selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse eller overgangsydelse alle relevante steder i lov om
aktiv socialpolitik.
§ 43, stk. 1, foreslås nyaffattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 33, hvorfor denne bestemmelse ikke skal fremgå af op‐
remsningen i § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Bestemmelsen foreslås derfor affattet således, at i
§ 10 f,
stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10 i, stk. 1, § 11, stk. 4,
1.
og
2. pkt., stk. 6, 2. pkt.,
og
stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1.
pkt., § 13, stk. 13, § 13 f, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5
og
stk. 7,
3. pkt., § 22, stk. 1, § 25 b, stk. 11, 1. og 2. pkt.,
to steder i
§
26, stk. 2
og i
stk. 8, 1. pkt.,
i
§ 82 a, stk. 3,
og
§ 91, stk. 3,
ændres betegnelsen integrationsydelse til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0055.png
55
Ændringen medfører ikke materielle ændringer for perso‐
ner, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,
idet der alene er tale om en ændring af betegnelsen integrati‐
onsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
For denne del af lovforslaget er der tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 4 (§ 10 f)
Efter den gældende regel § 10 f i lov om aktiv socialpoli‐
tik kan en ydelsesmodtager alene modtage ydelser efter ka‐
pitel 4, 6 a, 6 b, 6 c og 7 med et beløb, der svare til satsen
for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik i en periode på 3 år, når personen ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at
have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborge‐
re m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har
fået udbetalt en eller flere af en række udtømmende nævnte
ydelser, herunder integrationsydelse og andre ydelser efter
lov om aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 10 f, stk. 1, nr.
7.
Det foreslås i § 10 f, stk. 1, nr. 7, at modtagelse af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – lige‐
som modtagelse af integrationsydelse efter de gældende reg‐
ler – i en periode, hvor ydelsesmodtageren ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i ud‐
landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats‐
borgere m.v., alene vil kunne modtage ydelser efter kapitel
4, 6 a, 6 b, 6 c og 7 i loven med et beløb, der svare til satsen
for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐
ydelse i en periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Henvisningen til kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c og 7 tager ud‐
gangspunkt i de vedtagne regler i lov nr. 551 af 7. maj 2019
om ændring af lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lo‐
ve.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 13, stk. 7)
Det følger af den gældende regel i § 13, stk. 2, og 3, i lov
om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere,
om en modtager af hjælp fortsat opfylder betingelserne for
at få hjælpen ved at udnytte sine arbejds- eller uddannelses‐
muligheder, hvis personen afslår henvist arbejde, udebliver
fra jobsamtaler, undlader at give meddelelse om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i en samtale
som led i sygeopfølgning m.v.
Videre fremgår det af den gældende regel i § 13, stk. 5, i
loven, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og
dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigel‐
sesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte de‐
le af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro‐
duktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre an‐
søgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddan‐
nelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere
en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen delta‐
ger i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kon‐
tanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, skal jobcenteret til‐
byde personen at deltage i en læse-, skrive- og regnetest,
hvis personen efterspørger testen, medmindre kommunen
vurderer, at personen åbenlyst ikke har behov for testen, el‐
ler hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogram eller introduktionsprogram efter integrations‐
loven.
Herudover fremgår det af den gældende regel i § 13, stk.
7, i loven, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at
modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle
hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt
til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved
at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk.
1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltnin‐
ger efter stk. 5, hvis:
1)
Tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på
grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.
2)
Personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde
på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hid‐
tidige arbejde fortsættes.
3)
Afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller ar‐
bejdssted medfører en urimelig belastning af personen
på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der
går til transport.
4)
Personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption.
5)
Personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan
anvises anden pasningsmulighed.
6)
Personen modtager støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet barn, handicappet voksen
eller døende nærtstående eller efter barselsloven til
pasning af alvorligt sygt barn.
7)
Personen har ret til ferie.
8)
Personen aftjener værnepligt.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0056.png
56
9)
10)
Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig kon‐
flikt.
Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigs‐
materiel.
I de gældende regler er der således en udtømmende liste
på 10 rimelige grunde (forklaringer), der medfører, at perso‐
nen ikke har pligt til at opfylde sin rådighedsforpligtelse og
derfor ikke skal have en sanktion, hvis den pågældende af‐
slår et tilbud om arbejde, ophører i et arbejde, undlader at
deltage i en aktiv indsats eller ikke møder til indkaldte job‐
samtaler, sygeopfølgningssamtaler, rådighedsvurderinger
m.v. Det gælder både, hvis personen afviser et henvist arbej‐
de eller aktivt tilbud m.v., hvis personen f.eks. ophører i et
aktivt tilbud, eller hvis personen ikke medvirker i tilbud el‐
ler aktiviteter, som det forudsættes i lovgivningen. Det er
kommunen, der vurderer, om personen har en rimelig grund.
Det foreslås, at
§ 13, stk. 7,
affattes således at det kommer
til at fremgå af bestemmelsen, at ønsker ansøgeren eller den‐
nes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller
dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har
den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnyt‐
te sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i
tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5
eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af ak‐
tiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats efter stk. 6.
Det foreslås som konsekvens heraf, at oplistningen af de
10 rimelige grunde i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik
udgår i forbindelse med afgivelsen af tilbud, henvisningen
til arbejde, indkaldelsen til jobsamtaler m.v.
De rimelige grunde vil fortsat være gældende både i for‐
bindelse med, at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder til
jobsamtaler, henviser til arbejde m.v., og hvis personen
under deltagelsen i tilbuddet eller forud for en selvbooket
jobsamtale eller påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en
rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. sygdom. Forslagets
formål er således at præcisere, at der vil kunne være andre
rimelige grunde til, at en person ikke skal opfylde sin rådig‐
hedsforpligtelse, f.eks. at den pågældende skal til begravelse
af nærtstående. Personen vil endvidere kunne udnytte sin
klageadgang, hvis den pågældende har fået en sanktion og er
uenig i kommunens afgørelse.
Der vil med hjemmel i forslaget til § 13, stk. 15, blive
fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats om, at ved henvisning til arbejde, afgivelsen
af tilbud m.v., skal dette ske under hensyn til de forhold,
som i dag er rimelige grunde for afslag eller ophør ved hen‐
vist arbejde, tilbud m.v. I bekendtgørelse om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats vil der således blive fastsat nærmere reg‐
ler om, at henvisning til arbejde og afgivelsen af tilbud m.v.
skal ske i overensstemmelse med den transporttid, personen
må acceptere, samt tage hensyn til oplysninger om børne‐
pasningsproblemer og helbredsmæssige problemer i forhold
til arbejdet eller tilbuddet m.v.
Det foreslås endvidere, at hvis en person i perioden efter
afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldel‐
sen til jobsamtale m.v. udebliver fra tilbuddet, samtalen
m.v., vil kommunen skulle vurdere, om der foreligger en ri‐
melig grund til ikke at møde frem, f.eks. egen opstået syg‐
dom, børnepasningsproblemer m.v. I disse situationer vil
kommunen ikke skulle sanktionere personen, hvis den på‐
gældende havde en rimelig grund til ikke at møde frem. Der
vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelses‐
form, jf. forslagets § 1, nr. 7 (§ 13, stk. 15). Det vil i be‐
kendtgørelsen blive fastsat, at det er kommunen, der vurde‐
rer, om en person har haft en rimligt grund til at afslå eller
ikke at møde frem til tilbuddet m.v. Der vil blive angivet ek‐
sempler på de rimelige grunde, som kommunen ved vurde‐
ringen bl.a. skal lægge vægt på. Der vil således blive angivet
eksempler på andre rimelige grunde end de hidtil gældende.
Personen vil i perioden fra indkaldelsen til jobsamtale, in‐
den påbegyndelsen af tilbud m.v. kunne få en rimelig grund
til ikke at møde frem f.eks. som følge af egen opstået syg‐
dom, børnepasningsproblemer m.v. I disse tilfælde vil kom‐
munen skulle vurdere, om personen har fået en rimelig
grund til ikke at møde frem.
Med forslaget vil kommunen ikke skulle gennemgå en
tjekliste af udtømmende rimelige grunde, men skal tage ud‐
gangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte persons si‐
tuation.
Bemyndigelsen i forslagets § 1, nr. 7, i loven vil bl.a. bli‐
ve anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere
regler om de rimelige grunde til, at en modtager af hjælp
uden sanktionsmæssige konsekvenser kan ophøre med at
deltage i et aktivt tilbud m.v. Det vil blive nærmere præcise‐
ret, at kommunen skal tage udgangspunkt i den enkelte per‐
sons situation, og at listen på de 10 hidtil gældende rimelige
grunde sammen med andre grunde vil kunne indgå i kom‐
munens vurdering.
For en person, som er fraværende eller helt ophører i et til‐
bud, som vedkommende har pligt til at deltage i, skal kom‐
munen vurdere, om manglende overholdelse af pligten skyl‐
des en rimelig grund, som f.eks. egen sygdom, opståede bør‐
nepasningsproblemer eller transportproblemer f.eks. i for‐
bindelse med omlægning af køreplaner for busser, tog m.v.
Personens retsstilling bevares dermed uændret med forsla‐
get, mens det samtidig tydeliggøres, at kommunerne har an‐
svaret for, at de tilbud m.v., der afgives, er rimelige og indi‐
viduelt tilpassede den enkeltes situation.
Forslaget er i forhold til henvisningen til §§ 30 og 106 ud‐
formet på baggrund af de vedtagne regler i lov nr. 548 af 7.
maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.3.2.
Til nr. 6 (§ 13, stk. 8)
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren at modtage eller
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0057.png
57
modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommu‐
nen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre
forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den på‐
gældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder. Bestemmelsen finder tilsvarende anven‐
delse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
Efter bestemmelsen skal kommunen således vurdere, om
der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte i § 13, stk. 7
("rimelige grunde"), der kan begrunde, at personen ikke har
pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulighe‐
der. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed
eller misbrugsproblemer.
For aktivitetsparate personer gælder, at kommunen ikke
skal sanktionere, hvis kommunen vurderer, at en sanktion
ikke fremmer personernes rådighed. I de tilfælde, hvor en
aktivitetsparat modtager af hjælp ikke er i stand til at reagere
på en økonomisk sanktion, skal der derfor ikke sanktioneres.
Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen
i den konkrete situation vil fremme personens rådighed i
forhold til arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfæl‐
det, skal personen ikke have en sanktion.
Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen
har om personens forhold, i den konkrete vurdering af, om
der er forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal have
en sanktion. Kommunen skal også inddrage de oplysninger,
kommunen har om personens grund til at udeblive m.v.
Forud for sanktionering af en aktivitetsparat person skal
kommunen derudover have udtømt alle rimelige muligheder
for at komme i personlig kontakt (dialog) med personen, for
at kommunen kan vurdere, om personen har haft en rimelig
grund, f.eks. alvorlig psykisk sygdom eller misbrugsproble‐
mer, til at udeblive fra et tilbud m.v.
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »i stk. 7
nævnte« til: »rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen
efter stk. 7, og regler fastsat i medfør af stk. 15« og efter
»uddannelses- eller arbejdsmuligheder indsættes: », herun‐
der vurdere om en sanktion vil fremme personens rådig‐
hed.«
Forslaget til ændringen i § 13, stk. 8, 1. pkt., i loven er en
konsekvens af, at den udtømmende liste med rimelige grun‐
de til, at en person ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtel‐
se i § 13, stk. 7, foreslås at udgå, idet kommunen ved vurde‐
ringen af, om der foreligger en rimelig grund, ikke vil skulle
gennemgå en tjekliste af udtømmende rimelige grunde, men
vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den
enkelte persons situation. Endvidere præciseres det i forsla‐
get, at i lighed med gældende praksis har kommunerne pligt
til at vurdere, om en sanktion vil fremme en aktivitetsparat
persons rådighed. Der er ikke tale om indholdsmæssige æn‐
dringer i bestemmelsen.
For aktivitetsparate personer vil det fortsat efter forslaget
gælde, at kommunen ikke vil skulle sanktionere, hvis kom‐
munen vurderer, at en sanktion ikke vil fremme personernes
rådighed. I de tilfælde, hvor en aktivitetsparat modtager af
hjælp ikke vil være i stand til at reagere på en økonomisk
sanktion, vil der derfor ikke skulle sanktioneres.
Kommunen vil i den forbindelse skulle vurdere, om sank‐
tionen i den konkrete situation vil fremme personens rådig‐
hed i forhold til arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke vil
være tilfældet, vil personen ikke skulle have en sanktion.
Kommunen vil efter forslaget skulle inddrage de oplysnin‐
ger, som kommunen har om personens forhold, i den kon‐
krete vurdering af, om der er forhold, der vil kunne begrun‐
de, at personen ikke skal have en sanktion. Kommunen vil
også skulle inddrage de oplysninger, kommunen har om per‐
sonens grund til at udeblive m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 7 og til
de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.
Til nr. 7 (§ 13, stk. 15)
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 15, i lov om
aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter for‐
handling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler
om anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 1-7, herunder
regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest,
hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
Det foreslås i
§ 13, stk. 15,
at ændre »stk. 1-7« til: »stk.
1-8«.
Det foreslås derudover, at der som
2. pkt.,
indsættes be‐
myndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere reg‐
ler om anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 1-8, for
personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses-
og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter inte‐
grationsloven.
Bemyndigelsen i forslaget til § 13, stk. 15, i loven, hvoref‐
ter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæf‐
tigelsesrådet vil kunne fastsætte nærmere regler om anven‐
delsen af bestemmelserne i § 13, stk. 1-8, vil blive anvendt
til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om,
dels at der ved afgivelsen af tilbud og beskæftigelsesfrem‐
mende foranstaltninger og ved henvisning til arbejde m.v.
skal tages højde for, om der er en rimelig grund til, at tilbud‐
det ikke skal afgives, f.eks. at personen ikke kan deltage i
tilbuddet m.v. på grund af sygdom, børnepasningsproblemer
eller transportvanskeligheder, dels at personer, der har en ri‐
melig grund til ikke at deltage i et tilbud, beskæftigelses‐
fremmende foranstaltninger m.v., henvist arbejde m.v., vil
kunne ophøre uden sanktionsmæssige konsekvenser.
For personer, der er omfattet af et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrati‐
onsloven, foreslås det, at bemyndigelsen vil blive anvendt til
i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler efter for‐
handling mellem integrationsministeren og beskæftigelses‐
ministeren om anvendelsen af bestemmelserne i § 13, stk.
1-8. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til i bekendtgø‐
relsesform at fastsætte nærmere regler om de rimelige grun‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0058.png
58
de til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssige kon‐
sekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt tilbud
m.v.
Det vil blive nærmere præciseret, at kommunen vil skulle
tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte
persons situation, og at listen med de 10 hidtil gældende ri‐
melige grunde vil kunne indgå i kommunens vurdering.
Kommunen vil dog også skulle vurdere, om der vil kunne
være andre rimelige grunde til, at en person ikke skal stå til
rådighed, f.eks. at personen skal til begravelse af nærtståen‐
de eller til jobsamtale.
Det vil endvidere blive fastsat, at for en person, som er
fraværende eller helt ophører i et tilbud, som vedkommende
har pligt til at deltage i, skal kommunen vurdere, om den
manglende overholdelse af pligten skyldes en rimelig grund
som f.eks. egen sygdom, opståede børnepasningsproblemer
eller transportproblemer f.eks. i forbindelse med omlægning
af køreplaner for busser, tog m.v. I forbindelse med at en
person udebliver fra et tilbud m.v., skal kommunen partshø‐
re personen, som derved vil have mulighed for at oplyse, om
pågældende havde en rimelig grund til at udeblive m.v.
Personens retsstilling vil ikke blive berørt med forslaget.
De rimelige grunde vil således fortsat være gældende, både i
forbindelse med at kommunerne afgiver et tilbud, indkalder
til jobsamtaler, henviser til arbejde m.v., og hvis personen
under deltagelsen i tilbuddet eller forud for en selvbooket
jobsamtale eller påbegyndelse af henvist arbejde m.v. får en
rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. egen sygdom. Perso‐
nen vil endvidere kunne udnytte sin klageadgang, hvis den
pågældende har fået en sanktion og er uenig i kommunens
afgørelse.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 15, i lov om ak‐
tiv socialpolitik til at fastsætte regler om anvendelsen af §
13, stk. 8, i loven vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform
at fastsætte nærmere regler om, at kommunen for aktivitets‐
parate modtagere af hjælp skal vurdere, om der er forhold,
der vil kunne begrunde, at den pågældende ikke skal opfylde
sin rådighedsforpligtelse, f.eks. at personen er svært psykisk
syg, misbruger, hjemløs m.v. Kommunen vil således ikke
skulle sanktionere en aktivitetsparat person, hvis kommunen
vurderer, at personen ikke vil kunne opfylde sin rådigheds‐
forpligtelse ved f.eks. at møde til en samtale i jobcenteret på
grund af sin psykiske sygdom. Det samme vil gælde, hvis
kommunen vurderer, at en økonomisk sanktion ikke vil
medvirke til, at personen opfylder sin rådighedsforpligtelse,
men i stedet vil medføre en forværring i personens samlede
livssituation f.eks. i form af hjemløshed m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit.
2.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 8 (§ 13 a, stk. 3)
Efter den gældende regel i § 13 a, stk. 4, fremgår, at en
person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat,
og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsø‐
gende. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af
Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og
inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Per‐
sonen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsak‐
tiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende
for en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er omfat‐
tet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro‐
duktionsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslo‐
vens § 26 a, stk. 1. En jobparat integrationsydelsesmodtager,
som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integra‐
tionslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin aktive job‐
søgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens §
26, stk. 3.
Med lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om or‐
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati‐
onsloven og forskellige andre love ophæves § 13 a, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 13, nr. 1, og §
13 a, stk. 4, bliver herefter § 13 a, stk. 3. Efter den gældende
regel i § 13 a, stk. 3, i loven fremgår det, at en person, som
er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som mod‐
tager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Perso‐
nen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som
er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke
områder den pågældende skal søge job. Personen skal end‐
videre løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en
joblog på Jobnet. 1.-3. pkt. i bestemmelsen gælder tilsvaren‐
de for en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er om‐
fattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in‐
troduktionsprogrammet i integrationsloven, jf. integrations‐
lovens § 26 a, stk. 1. En jobparat integrationsydelsesmodta‐
ger, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at regi‐
strere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf.
integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin akti‐
ve jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslo‐
vens § 26, stk. 3. Denne bestemmelse er endnu ikke trådt i
kraft, men i forhold til ændringen i § 13 a, stk. 3, anvendes
de vedtagne regler i lov nr. 551 af 7. maj 2019 som gælden‐
de ret.
Det foreslås, at der i
§ 13 a, stk. 3,
i loven indsættes to nye
punktummer (2. og 3. pkt.) om, at personen ved første job‐
samtale skal indgå en aftale med kommunen om krav til job‐
søgningsaktiviteter samt en frist for at lægge jobsøgningsak‐
tiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb
af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om
jobsøgningsaktiviteter med personen.
Det er alene jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
sesmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, kontanthjælps‐
modtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelses‐
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som vil
blive omfattet af bestemmelserne.
Aftalen vil kunne indgås digitalt eller i forbindelse med
samtaler i kontaktforløbet. En ændring af aftalen kan ske
ved samtaler i kontaktforløbet eller digitalt, men en ændret
aftale om jobsøgningsaktiviteter skal altid sendes digitalt til
personen.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0059.png
59
Når aftale om krav til jobsøgning er indgået mellem per‐
sonen og jobcenteret, vil aftalen skulle registreres i ”Min
Plan” og samtidigt sendes digitalt til personen. Hvis en afta‐
le om krav til jobsøgning bliver ændret, f.eks. at der bliver
stillet øgede krav til, hvor mange job en person skal søge,
eller der bliver fastsat en ny frist for, hvornår personen skal
lægge sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, skal
kommunen ændre aftale om krav til jobsøgning i ”Min
Plan” og skal sende aftalen digitalt til personen.
Indgåelsen af en aftale om jobsøgningsaktiviteter vil ikke i
sig selv kunne anses for at være en afgørelse, men hvis per‐
sonen ikke overholder aftalen, vil kommunen skulle træffe
afgørelse om en sanktion, jf. forslaget til § 39, nr. 8, med‐
mindre personen har en rimelig grund til ikke at overholde
aftalen.
Den indgåede aftale om krav til jobsøgning vil således
kunne fortsætte uændret i det omfang, personen efterlever
aftalen om krav til jobsøgning og vil først skulle ændres,
hvis der sker ændringer i aftalen.
Det foreslås, at kommunen i samarbejde med personen
skal tilrettelægge det konkrete indhold af aftalen ud fra en
individuel og konkret vurdering af, hvad der vil være me‐
ningsfuldt i den enkelte situation.
Aftalen vil f.eks. kunne indeholde oplysninger om:
– Hvor mange job personen skal søge.
– Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere
søgte job i jobloggen.
– Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.
– Konkrete job fra Jobnet som personen skal søge.
– Geografisk område der skal søges i.
– Andet, f.eks. konkrete job, der skal søges eller andre
jobsøgningsaktiviteter.
– Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal læg‐
ge i jobloggen.
Kommunen vil i samarbejde med personen skulle tilrette‐
lægge det konkrete indhold af aftalerne ud fra en individuel
og konkret vurdering af, hvad der vil være meningsfuldt i
den enkeltes situation. Der vil således ikke blive fastsat reg‐
ler, der stiller krav om, at alle ledige skal søge et bestemt an‐
tal job inden for en vis periode.
Kommunen vil skulle give personen individuel støtte, så‐
ledes at det sikres, at kravene til personens jobsøgning og
personens kompetencer matcher, herunder også i forbindelse
med kommunens formidling af kontakt til arbejdsgivere
m.v. Kommunen skal endvidere hjælpe personen i forhold
til jobsøgning, herunder i forhold til at anvende joblog og
registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås endvidere, at hvis personen ikke har opfyldt
aftalen om jobsøgningsaktiviteter, vil kommunen kunne ind‐
kalde personen til en jobsamtale som led i kontaktforløbet,
hvor den manglende overholdelse af jobsøgningsaftalen vil
blive drøftet, herunder om personen har haft en rimelig
grund til ikke at opfylde aftalen om jobsøgningsaktiviteter,
f.eks. på grund af længerevarende sygdom. Kommunen kan
i den forbindelse foretage en mundtlig partshøring i relation
til sanktionen for manglende opfyldelse af aftalen.
Kommunen vil også kunne vælge at foretage skriftlig
partshøring, herunder partshøring i form af en agterskrivel‐
se, jf. forslaget til § 35, stk. 6, hvis kommunen konstaterer,
at personen ikke har levet op til en aftale om krav til jobsøg‐
ning.
Kommunen vil kunne træffe afgørelse om en sanktion,
hvis personen ikke har haft en rimelig grund til den man‐
glende opfyldelse af aftalen, jf. forslaget i § 1, nr. 21, til §
39, nr. 8.
Betingelserne i aftalen samt personens forklaring på man‐
glende overholdelse af aftalen skal indgå i grundlaget for
kommunens afgørelse om, at personen ikke har overholdt
bestemte elementer i aftalen, og at dette vil medføre en
sanktion. Personen forudsættes at være blevet vejledt herom
i forbindelse med ansøgningen om hjælp. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 15.
Eksempel: Hvis en person f.eks. er uddannet murer, og det
fremgår af aftalen om jobsøgningsaktiviteter, at personen
skal søge 2 job om ugen i løbet af 4 uger, og personen ikke
opfylder aftalen, som følge af at han skulle passe en syg tan‐
te, vil kommunen kunne træffe afgørelse om sanktionering,
som følge af at personen ikke havde en rimelig grund til ik‐
ke at opfylde aftalen.
Forslaget er udformet på baggrund af de vedtagne regler i
lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love, hvor § 13 a, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik ophæves og § 13 a, stk. 4, bliver til § 13
a, stk. 3, jf. § 13 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til de specielle bemærkninger til forslagets §
1, nr. 10. 15 og 21, og de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.2.
Til nr. 9 (§ 13 a, stk. 3)
Det foreslås i
§ 13 a, stk. 3, 4. pkt.,
som bliver 6. pkt., at
ændre »1.-3. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsæt‐
telsen af nye punktummer i § 13 a, stk. 3, jf. forslaget til § 1,
nr. 8, hvorved 1.-3. pkt. derefter bliver 1. -5 pkt. Der er ikke
tale om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 10 (§ 13 a, stk. 4)
Det fremgår ikke af den gældende regel i § 13 a i lov om
aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om indgåelsen af aftaler om jobsøgningsak‐
tiviteter m.v.
Det foreslås, at der efter § 13 a, stk. 3, i loven, indsættes et
nyt
stk. 4,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0060.png
60
nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, herunder om ind‐
gåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 13 a, stk. 4, i loven vil
kunne anvendes til i bekendtgørelsesform at fastsætte nær‐
mere regler om det konkrete indhold af jobsøgningsaktivite‐
terne, herunder om indgåelsen og indholdet af jobsøgnings‐
aftalen, det antal job personen skal søge og dokumentere på
jobloggen, frister for jobsøgning og dokumentation af job‐
søgning m.v. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om,
at aftale om krav til jobsøgning skal fremgå af ”Min Plan”
og vil skulle sendes til personen digitalt, således at personen
bliver gjort bekendt med de krav, der stilles til pågældendes
jobsøgning.
Forslaget er udformet på baggrund af de vedtagne regler i
lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love, hvor § 13 a, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik ophæves og § 13 a, stk. 4, bliver til § 13
a, stk. 3, jf. § 13 i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Der henvises
til forslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 11 (§ 13 d)
Det fremgår af den gældende regel i § 13 d, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering fører tilsyn med kommunernes rådighedsvur‐
deringer af jobparate ansøgere eller modtagere af integrati‐
onsydelse eller kontanthjælp.
Det foreslås, at § 13 d affattes på ny, og at det i
§ 13 d, stk.
1,
fastsættes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons
rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
kontanthjælp som jobparat.
Stk. 1 viderefører dermed den gældende § 13 d, stk. 1,
bortset fra, at integrationsydelse som følge af ændringerne
ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 ændres til selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Rådighedstil‐
synet vil fortsat være rettet mod kommunernes rådigheds‐
vurderinger af jobparate ydelsesmodtagere.
Det fremgår af den gældende § 13 d, stk. 2, at tilsynet om‐
fatter kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c
og afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-41.
Det foreslås fastsat i
§ 13 d, stk. 2,
at tilsynet omfatter
kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og
kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner ef‐
ter §§ 36-40 a.
§ 13 d, stk. 2, videreføres dermed uændret, dog sådan at i
§ 13 d, stk. 2, nr. 2, ændres fra §§ 36-41 til §§ 36-40 a. For‐
slaget er en konsekvens af, at § 41 i den gældende lov fore‐
slås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.3.2. Det vil derfor ikke længere
være relevant med en henvisning til § 41 i § 13 d, stk. 2, nr.
2.
Efter den gældende regel i § 13 d, stk. 3, indhenter Styrel‐
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering sager til gennemsyn
fra kommunerne eller får sagerne udleveret til gennemsyn
ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune.
Det foreslås fastsat som ny
§ 13 d, stk. 3,
at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering skal føre sit tilsyn på grund‐
lag af nøgletal baseret på de lediges registrering af jobsøg‐
ningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes ind‐
beretninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a. Efter
bestemmelsen indhenter styrelsen en udtalelse fra kommu‐
ner med mindre gode nøgletal eller med en andel af sanktio‐
ner, der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen
kan herunder anmode kommunen om at redegøre for, hvilke
foranstaltninger kommunen har iværksat eller vil iværksætte
for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
Med forslaget til ny § 13 d, stk. 3, erstattes det stikprøve‐
baserede tilsyn med enkeltsager dermed af en ordning, hvor
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn på
grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommuner‐
nes indberetninger af rådighedssanktioner. Rådighedstilsy‐
net vil dermed tage udgangspunkt i en registerbaseret bench‐
marking af kommunerne, og der vil i almindelighed ikke
indgå en vurdering af kommunernes afgørelser i enkeltsager
i tilsynet.
Det foreslås dog fastsat som
§ 13 d, stk. 4,
at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i særlige tilfælde kan ind‐
hente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsy‐
net. Styrelsen vil efter bestemmelsen endvidere ved tilsyns‐
besøg i den enkelte kommune kunne få udleveret sager til
gennemsyn.
Den foreslåede § 13 d, stk. 4, betyder, at styrelsen får
hjemmel til at vurdere en kommunes afgørelser i enkeltsa‐
ger, hvis der ud fra en konkret vurdering af resultaterne af
benchmarkingen og den opfølgende dialog med kommunen
er formodning for, at kommunen ikke administrerer i over‐
ensstemmelse med rådigheds- og sanktionsreglerne. I lighed
med den gældende ordning vil Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering kunne vælge at gennemgå sagerne under et
tilsynsbesøg i kommunen, i stedet for at få sagerne tilsendt
til gennemgang i styrelsen.
Efter den gældende § 13 d, stk. 4, meddeler Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering kommunen, om de gennem‐
gåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med
gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der
fejlagtigt er udbetalt integrationsydelse eller kontanthjælp
med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsre‐
fusion.
Det foreslås fastsat som
§ 13 d, stk. 5,
at Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de
gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmel‐
se med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder
om der fejlagtigt er udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp med den virk‐
ning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. Den
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0061.png
61
foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gælden‐
de lovs § 13 d, stk. 4.
Der er således ikke tilsigtet ændringer med hensyn til,
hvordan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal
indkalde og gennemgå tilsynssagerne fra kommunerne, og
der ændres heller ikke ved, at styrelsen meddeler kommu‐
nen, om de enkelte gennemgåede sager vurderes at være i
overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktions‐
regler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt hjælp med den
virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Kontrollen i enkeltsagerne vil ikke være rettet mod de en‐
kelte ydelsesmodtagere, men som hidtil alene mod kommu‐
nernes administration af rådigheds- og sanktionsreglerne, og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tildeles ikke
kompetence til at kunne ændre kommunernes afgørelser i
kontrolsagerne. Dette er også helt tilsvarende den hidtidige
tilsynsordning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.14.2.
Til nr. 12 (§ 13 f, stk. 10, nr. 3 og § 44)
Det fremgår af den gældende regel i § 13 f, stk. 10, nr. 3,
at i opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år in‐
den for 3 år til et ægtepar efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1,
eller til en ugift person efter stk. 6, nr. 1, indgår
1) perioder med integrationsydelse eller uddannelses- el‐
ler kontanthjælp, som ægteparret eller den ugifte per‐
son har modtaget,
2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller den ugifte
person har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrations‐
programmet efter integrationsloven eller har modtaget
engangshjælp efter § 25 a, og
3) perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af hjælpen efter §§ 35-43.
Det fremgår af den gældende regel i § 44 i lov om aktiv
socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om an‐
vendelsen af bestemmelserne i §§ 35-43.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 13 f, stk. 10, nr. 3,
og
§
44
ændres fra §§ 35-43 til §§ 35-40 a, 42 og 43.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 26, hvorefter § 41 foreslås ophævet. Der vil med for‐
slaget ikke ske materielle ændringer i § 13 f, stk. 10, nr. 3,
og § 44.
Til nr. 13 (§ 25 b, stk. 6 og § 44 a)
Det fremgår af den gældende regel i § 25 b, stk. 6, nr. 1, i
lov om aktiv socialpolitik, at i beregningen af den samlede
hjælp indgår integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra danskbonus efter
§ 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller
samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været
udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g
eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjæl‐
pen.
Det fremgår af den gældende regel i § 44 a, at opholds‐
kommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger
om eller får integrationsydelse eller uddannelses- eller kon‐
tanthjælp, kan forlange, at en tidligere opholdskommune gi‐
ver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-43,
hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskom‐
munens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uan‐
set muligheden for at indhente oplysningerne uden samtyk‐
ke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
§ 44
a, 1. pkt.,
ændres fra §§ 36-43 til §§ 36-40 a, 42 og 43.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 26, hvorefter § 41 foreslås ophævet. Der vil med for‐
slaget ikke ske materielle ændringer i § 25 b, stk. 6, nr. 1, og
i § 44 a.
Til nr. 14 (til § 34, stk. 5 og § 96 a, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 34, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik, at personer, der får nedsat hjælpen efter
§§ 36-42, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb,
der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke hav‐
de været omfattet af nedsættelsen.
Det fremgår af den gældende regel i § 96 a, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at hvis Udbetaling Danmark udbeta‐
ler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og bidragsbetale‐
ren modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg,
så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr.
eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbe‐
taler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbeta‐
ling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det
børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. I de tilfælde, hvor
beløbet nedsættes som følge af indtægter, formue eller sank‐
tioner efter §§ 36-42, foretager kommunen fradrag efter 1.
pkt. Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift person ned‐
sættes efter reglerne i § 13 g. Kommunalbestyrelsen overfø‐
rer beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at henvisningerne i
§ 34, stk. 5,
og
§ 96 a,
stk. 1, 2. pkt.,
i loven ændres fra §§ 36-42 til §§ 36-40 a, 42
og 43.
Der er tale om en konsekvensrettelse af § 34, stk. 5, dels
som følge af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter lovens § 41
ophæves, dels af lovforslagets § 1, nr. 33 til § 43, stk. 1, i
loven, hvorefter der ud over tilbagebetaling af hjælpen i en
vis periode også skal ske nedsættelse af hjælpen med 3
sanktionssatser i 3 måneder. Som konsekvens heraf foreslås
det, at § 43 i loven indsættes i bestemmelsen i § 34, stk. 5, i
loven, således at personen vil få særlig støtte med det beløb,
der ville være udbetalt, hvis pågældende ikke havde været
omfattet af nedsættelsen i § 43. Herved vil der blive bragt
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0062.png
62
overensstemmelse i opremsningen af de sanktionsbestem‐
melser, som vil skulle indgå i beregningen af § 34, stk. 5.
Den foreslåede ændring af § 96 a, stk. 1, er en konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter § 41 foreslås ophævet,
og en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter der
indføres en ny sanktion på 3 sanktionssatser pr. måned i 3
måneder ved udlandsophold og uoplyst arbejde.
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 34,
stk. 5, og § 96 a, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.5.
Til nr. 15 (til § 35)
Efter den gældende regel i § 35, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjæl‐
pen efter lovens §§ 36-41 betinget af, at kommunen
samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud,
indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansø‐
geren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjæl‐
pen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afvi‐
ser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v.
Kommunen skal ligeledes informere om, hvilke skridt per‐
sonen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp, f.eks. at
personen skal henvende sig til kommunen for igen at kunne
få hjælp.
Vejledningen skal efter gældende regler gives, hver gang
personen får et tilbud, en henvisning til arbejde, en indkal‐
delse til samtale m.v.
Ifølge den gældende regel i § 35, stk. 2, i loven, sker fra‐
drag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen med virkning
fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden
rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a,
13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2, i loven. Fradrag og
nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermå‐
neder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af
udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet op‐
gørelse for en måned. Opgørelsen kan således begynde den
20. i en måned og slutte den 19. måneden efter, således at
kommunen kan nå at træffe afgørelse inden månedens ud‐
gang. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede
månedlige opgørelse.
Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, i loven sker fra‐
drag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 med en gennemsnits‐
sats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis
den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fra‐
draget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fast‐
sættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og
fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Af den gældende regel i § 35, stk. 4, i loven sker nedsæt‐
telse af hjælpen efter §§ 39 og 40 med tre gange dagssatsen,
jf. stk. 3.
Ifølge den gældende regel i § 35, stk. 5, i loven skal kom‐
munen forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen efter §§ 36-41 til en aktivitetsparat modtager af in‐
tegrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp have
udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om
der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Den enkelte kommune tilrettelægger efter den gældende
regel i § 35, stk. 6, i loven opgavefordelingen mellem den
del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i
sager efter §§ 35-43.
Beskæftigelsesministeren offentliggør efter den gældende
regel i § 35, stk. 7, i loven størrelsen af fradraget efter stk. 3
og 4.
Det foreslås, at
§ 35
i lov om aktiv socialpolitik nyaffattes.
Det foreslås således, at § 35,
stk. 1,
nyaffattes således, at
fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§
36-40 a er betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller
modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold
til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommu‐
nen skal:
1) Senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vej‐
ledningen med personen på en måde, der tager hensyn
til den pågældendes situation, herunder at vejledningen
er givet under hensyn til personens forudsætninger.
2) Senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen ud‐
leveres skriftligt til personen, og at vejledningen umid‐
delbart herefter sendes til personen.
3) Sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig
for personen hvert halve år.
4) Sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kom‐
munen konkret vurderer, at personen har behov for det,
eller personen anmoder kommunen om vejledning.
Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejled‐
ningsindsatsen blive forenklet både i forhold til indhold og
omfang.
Kommunen vil med forslaget altid skulle vejlede ansøgere
og modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter forbun‐
det med hjælpen i forhold til rådighed og sanktioner senest
ved første jobsamtale efter, at personen har henvendt sig til
kommunen om hjælp, og vejledningen skal gives skriftligt.
Vejledningen vil således skulle gives senest ved første job‐
samtale, og kommunen vil dermed ikke længere have pligt
til at give en ansøger eller modtager af hjælp skriftlig vejled‐
ning, hver gang personen får et tilbud, henvises til arbejde,
indkaldes til samtale m.v.
I forbindelse med indkaldelsen til første jobsamtale vil det
af indkaldelsen skulle fremgå, at hvis personen udebliver fra
samtalen, vil kommunen træffe afgørelse om fradrag i hjæl‐
pen med en sanktionssats efter § 35, stk. 4, for hver dag,
som personen udebliver fra samtalen. Kommunen vil såle‐
des ved første jobsamtale kunne træffe afgørelse om sank‐
tion uanset, at vejledningen ikke er blevet gennemgået med
personen. For aktivitetsparate personer, vil kommunen forud
for en afgørelse om sanktion skulle vurdere, om personen
har haft en rimelig grund til at udeblive m.v. efter forslagene
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0063.png
63
til § 13, stk. 7 eller 8, samt regler udstedt i medfør af § 13,
stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder
og pligter vedrørende rådighed og sanktioner. Vejledningen
vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod
den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkal‐
der personen til. Det betyder, at kommunen ikke længere
skal målrette vejledningen i forhold til, om personen bliver
indkaldt til en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen ef‐
ter gældende regler har forskelligt indhold, men vil skulle
vejlede om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen
i forhold til rådighed og sanktioner.
Kommunen skal drøfte og gennemgå vejledningen med
personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes
situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til
personens forudsætninger. Dette vil være medvirkende til, at
personen vil kunne forstå sine rettigheder og pligter.
I vejledningen skal følgende klart fremgå:
– Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.
– Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis man ude‐
bliver fra samtaler eller tilbud m.v. f.eks. fradrag i eller
nedsættelse af hjælpen.
– Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive be‐
rettiget til hjælpen.
– Muligheden for at give en skærpet sanktion efter § 40 a,
jf. lovforslagets § 1, nr. 25, hvis kommunen vurderer, at
personen udviser en manglende vilje til at stå til rådig‐
hed, og konsekvenserne af den skærpede sanktion.
Vejledningen skal være enkel og overskuelig, så der bliver
sikret en hensigtsmæssig balance mellem oplysninger om,
hvad personen skal, og hvad der vil ske, hvis personen ikke
overholder sine forpligtelser, samt hensynet til, at personen
skal opleve, at personen selv har mulighed for at påvirke sin
egen situation.
Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vej‐
ledning bliver udleveret til personen senest ved den første
jobsamtale om hjælp, og at vejledningen umiddelbart heref‐
ter bliver sendt til personen.
Kommunen vil herefter skulle sikre, at vejledningen bliver
gennemgået og gjort tilgængelig for personen hvert halve år.
Kommunen vil endvidere skulle sikre, at vejledningen bliver
gennemgået hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at
personen har behov for hyppigere vejledning, eller personen
selv anmoder kommunen om vejledning.
Hyppigere gennemgang af vejledningen vil f.eks. kunne
være relevant i forhold til aktivitetsparate modtagere af
hjælp, som kan være meget udsatte og skrøbelige personer,
der kan have svært ved at overskue og overholde de forplig‐
telser, der gælder for at kunne modtage ydelsen, f.eks. på
grund af svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjem‐
løshed eller lignende. Nogle vil også på grund af psykiske
problemer, manglende bolig eller andre faste rammer om‐
kring deres tilværelse kunne have svært ved at tilgå og/eller
forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks.
indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse
med evt. sanktioner for manglende fremmøde m.v., og vil
derfor have behov for hyppigere gennemgang af vejlednin‐
gen hos kommunen eller i jobcenteret med henblik på at sik‐
re, at personen forstår sine rettigheder og pligter. For disse
personer vil det kunne være nødvendigt at drøfte vejlednin‐
gen hver gang, kommunen indkalder personen til samtale,
afgiver tilbud m.v.
Hyppigere vejledning vil desuden kunne være relevant
f.eks. i forhold til personer, som flere gange ikke overholder
deres rådighedsforpligtelse.
Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vej‐
ledning kommunen har givet til personen, og at vejlednin‐
gen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herun‐
der hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vej‐
ledning har.
Vejledningen vil desuden skulle gøres tilgængelig for bor‐
geren f.eks. på kommunens hjemmeside, således at den kan
tilgås fra pc, telefon m.v., så det vil være muligt for perso‐
nen selv at finde oplysningerne.
Kommunen vil i forbindelse med den generelle vejledning
efter § 35, stk. 1, også skulle vejlede personen og evt. den‐
nes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion efter § 40
a, hvorefter kommunen vil kunne træffe afgørelse om, at en
person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på
op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om
sanktion efter §§ 35-40, og personen på ny tilsidesætter plig‐
ten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Sank‐
tion efter § 40 a vil efter forslaget til § 35, stk. 2, være betin‐
get af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og den‐
nes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i forbin‐
delse med afgørelsen om den forudgående sanktion. Den ud‐
videde vejledning skal således også indgå som en del af den
generelle vejledning efter § 35, stk. 1.
Der vil blive udarbejdet en brugervenlig pjece, der skal bi‐
drage til at sikre, at personerne får den nødvendige vejled‐
ning. Kommunerne kan anvende pjecen, når kommunen skal
vejlede personen om dennes rettigheder og pligter, jf. oven‐
stående.
Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at
kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om fradrag i,
nedsættelse eller ophør af selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp efter sanktionsbestemmelserne i §§ 36-40 a i lov om
aktiv socialpolitik. Det vil også være gældende, hvis kom‐
munen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er op‐
fyldt.
Videre foreslås det, at indsætte et nyt
stk. 2,
i § 35, således
at det fremgår, at en sanktion efter § 40 a er betinget af, at
kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægte‐
fælle om den skærpede rådighedssanktion, hvis kommunen i
forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion
påtænker at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssankti‐
on næste gang, personen ikke overholder sin rådighedsfor‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0064.png
64
pligtelse, fordi personen med sin adfærd udviser en man‐
glende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, til‐
bud m.v. Kommunen skal vejlede om:
1) Konsekvensen for hjælpen, hvis personen igen uden ri‐
melig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra
tilbud, ikke møder til samtale m.v.
2) At personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor
personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at del‐
tage i tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcen‐
teret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2.
3) At personens sag lukkes og hjælpen ophører, hvis per‐
sonen i en hel kalendermåned ikke møder frem til akti‐
viteter, jf. § 40 a, stk. 2.
4) At ægtefællens sags ligeledes lukkes og hjælpen ophø‐
rer, hvis personen er omfattet af nr. 3.
Som konsekvens af forslaget om forenkling af kommuner‐
nes vejledningspligt i § 35, stk. 1, og den samtidige skærpel‐
se af den skærpede rådighedssanktion i § 40 a vil brug af
den skærpede rådighedssanktion være betinget af, at kom‐
munen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle
om den skærpede rådighedssanktion i forbindelse med afgø‐
relsen om den forudgående sanktion, herunder om konse‐
kvensen for hjælpen, hvis personen to eller flere gange uden
rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra til‐
bud, ikke er mødt til samtale m.v., og om hvilke skridt per‐
sonen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Kom‐
munen skal endvidere vejlede personen om, at personens
sag vil blive lukket og at hjælpen vil ophøre, hvis personen i
en hel kalendermåned ikke er mødt frem til aktiviteter, jf. §
40 a, stk. 2, og at ægtefællens sag ligeledes vil blive lukket
og at hjælpen til ægtefællen vil ophøre, hvis personen er
omfattet af nr. 3, dvs. hvis personens sag lukkes og hjælpen
ophører.
Det vil således udtrykkeligt og klart skulle fremgå af afgø‐
relsen vedrørende den forudgående sanktion efter §§ 35-40,
at personen vil kunne få en skærpet rådighedssanktion, hvis
den pågældende uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser
eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., at en
skærpet rådighedssanktion vil betyde, at hjælpen vil kunne
bortfalde i 1, 2 eller 3 måneder, og at personen alene vil
kunne få hjælp for de dage, hvor personen møder i den akti‐
vitet, som kommunen har givet personen, jf. § 40 a, stk. 1 og
2. Det skal desuden fremgå af afgørelsen vedrørende den
forudgående sanktion, at kommunen vil kunne lukke perso‐
nens sag, jf. lovforslagets § 1, nr. 25 til § 40 a, stk. 8, så‐
fremt den pågældende i en hel kalendermåned ikke møder i
det tilbud, som kommunen har anvist den pågældende, jf.
den foreslåede § 40 a, stk. 2, og at ægtefællens hjælp ligele‐
des vil ophøre.
Baggrunden for den udvidede vejledningspligt forud for
anvendelsen af § 40 a er, at afgørelser om bortfald m.v. af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp vil være af indgribende
betydning for personens og dennes eventuelle families for‐
sørgelsesgrundlag. Det vil i særlig grad gælde i forhold til
aktivitetsparate, for hvem en afgørelse om en sanktion, der
strækker sig over tid, vil kunne være velfærdstruende for
personen og evt. familie. Derfor vil det være vigtigt i for‐
hold til personens retssikkerhed, at den pågældende klart og
tydeligt er blevet vejledt om konsekvensen for hjælpen af to
eller flere udeblivelser m.v., der vil kunne føre til en skærpet
rådighedssanktion med bortfald af hjælpen i op til 3 måne‐
der, og om hvad personen vil skulle gøre for igen at få ret til
hjælp.
Kommunen vil også skulle vejlede personens ægtefælle
om, at pågældendes hjælp vil ophøre, hvis ægtefællen i en
hel kalendermåned ikke møder i den aktivitet, som kommu‐
nen efter § 40 a, stk. 2, har givet.
Kommunen vil skulle dokumentere på personens sag, at
skriftlig vejledning er givet til både personen selv og evt.
ægtefælle, herunder hvordan vejledningen er givet, hvornår
den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.
Manglende iagttagelse af vejledningspligten vil medføre,
at kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om ophør af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 40 a. Det vil også
gælde, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejled‐
ningspligten er opfyldt.
Manglende vejledning af ægtefællen vil medføre, at kom‐
munen ikke vil kunne træffe afgørelse om ophør af ægtefæl‐
lens selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 40 a.
Endvidere foreslås det, at
§ 35, stk. 3,
affattes således, at
fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med
virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af
hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter
efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag
og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalender‐
måneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget
af udeblivelse fra tilbud efter §§ 36-40 kan ske som en sam‐
let opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbin‐
delse med den samlede månedlige opgørelse. Den samlede
månedlig opgørelse efter 3. pkt., er betinget af, at kommu‐
nen kontakter personen i umiddelbar tilknytning til forseel‐
sen og samtidig gør personen opmærksom på forseelsen
samt den forestående sanktionering.
Forslaget til § 35, stk. 3, 1., 2. og 4. pkt., er en uændret
videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, som bliver § 35, stk. 3, som konsekvens
af indsættelse af et nyt stk. 2 i bestemmelsen. Det betyder:
– At fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen fort‐
sat vil skulle ske med virkning fra den dag, hvor ansøge‐
ren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har
undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a,
jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2, i loven,
– At fradrag i og nedsættelser i hjælpen fortsat vil skulle
ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelses‐
tidspunktet, og
– At partshøring fortsat vil skulle foretages i forbindelse
med den samlede månedlige opgørelse.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0065.png
65
Med forslaget til § 35, stk. 3, 3. pkt., vil kommunernes nu‐
værende adgang til at lave en samlet månedlig opgørelse
over omfanget af udeblivelser efter § 36 blive udvidet til og‐
så at omfatte undladelser og afvisninger efter §§ 37-40.
Reglerne vil indebære, at ophør af hjælpen - som hidtil
gældende - vil have virkning fra det tidspunkt, hvor forseel‐
sen foregår eller konstateres, dvs. at sanktionen vil blive be‐
regnet fra den dag, hvor personen har afvist tilbuddet, eller
kommunen har konstateret, at personen er udeblevet i bety‐
deligt omfang. Det vil betyde, at kommunen også vil kunne
sanktionere en person, der f.eks. i perioden mellem afvis‐
ning af tilbud og afgørelsen om sanktion er kommet i arbej‐
de eller på anden måde har efterkommet rådighedspligten.
Sanktionen vil her løbe fra forseelsen, og indtil personen
igen opfylder sin rådighedspligt.
Afgørelsen om fradrag i, nedsættelse af eller ophør af
hjælpen vil imidlertid tidligst kunne træffes, når kommunen
har foretaget partshøring, og personen ikke er kommet med
bemærkninger til partshøringen, og det dermed er blevet un‐
dersøgt, om der har foreligget en rimelig grund til udeblivel‐
sen m.v.
Ved den skærpede rådighedssanktion i henhold til § 40 a i
lov om aktiv socialpolitik vil sanktionen som hidtil først
kunne få virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kan an‐
ses for at være kommet frem, dvs. fra det tidspunkt, hvor
personen har modtaget afgørelsen, og kommunen har anvist
en aktivitet, som personen skal deltage i, jf. forslaget til § 40
a, stk. 2.
Fradrag og nedsættelser i hjælpen vil som hidtil skulle ske
inden for tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunk‐
tet. Hvis et fradrag eller en nedsættelse ikke er blevet afvik‐
let inden for tre hele kalendermåneder efter forseelsestids‐
punktet, vil sanktionen ligesom efter gældende regler bort‐
falde.
Opgørelse af omfanget af udeblivelser fra tilbud efter § 36
vil – ligesom det gælder i dag – kunne ske som en samlet
opgørelse for en måned. Partshøring vil skulle foretages i
forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Kommunen vil med forslaget således i forbindelse med af‐
gørelser om sanktioner efter bestemmelserne i lov om aktiv
socialpolitik § 37 (udeblivelse fra samtaler), § 37 a (undla‐
delse af digital bookning af jobsamtaler), § 38 (undladelse af
tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret og indlæggelse
af cv i Jobnet) og §§ 39 og 40 (ophør i arbejde eller uddan‐
nelse som et led i et uddannelsespålæg, afvisning af tilbud
om arbejde, undladelse af efter krav fra jobcenteret at søge
konkrete job, undladelse af at give meddelelse om sygdom
til kommunen, jobcenteret eller arbejdsgiveren, undladelse
af at overholde aftaler om jobsøgning, registrere jobsøg‐
ningsaktiviteter eller dokumentere sine jobsøgningsaktivite‐
ter som aftalt med jobcenteret) kunne vælge at opgøre om‐
fanget af undladelser, afvisninger, udeblivelser m.v. som en
samlet opgørelse en gang om måneden, når kommunen fin‐
der det hensigtsmæssigt f.eks. i tilfælde, hvor en person be‐
går flere forseelser inden for en periode på en måned.
Kommunen vil med forslaget samtidig have mulighed for
at fastlægge tidspunktet for den månedlige opgørelse fleksi‐
belt og kan f.eks. foretage den månedlige opgørelse i slut‐
ningen af måneden, så kommunen så vidt muligt vil kunne
nå at effektuere sanktionen i samme måned, som udeblivel‐
sen har fundet sted i.
Det er valgfrit for kommunen – og vil bero på kommunens
arbejdstilrettelæggelse samt den konkrete sag - om de vil
træffe enkeltstående afgørelser i løbet af perioden eller nøjes
med én samlet månedlige opgørelse og afgørelse om sank‐
tion. Forslaget vil give kommunerne en større frihed til at
tilrettelægge administrationen af sanktionsområdet på en
hensigtsmæssig måde, herunder på en måde der kan spare
antallet af henvendelser m.v. til personer, der begår flere
forseelser inden for en periode på en måned.
Hvis kommunen vælger at opgøre en persons udeblivelser
m.v. efter §§ 36-40 som en samlet opgørelse en gang om
måneden, vil partshøring – som ifølge hidtil gældende regler
i § 35, stk. 2, 4. pkt. – skulle foretages i forbindelse med den
samlede månedlige opgørelse, jf. forslag til § 35, stk. 3, 4.
pkt. Det skal klart fremgå af opgørelsen, at der med denne
også er tale om en partshøring, og at oplysningerne på opgø‐
relsen vil blive brugt i forbindelse med kommunens vurde‐
ring af, om der skal træffes en afgørelse om sanktion. Kom‐
munen skal sikre sig, at personen får mulighed for at udtale
sig om oplysningerne på opgørelsen, og at personen får en
rimelig frist hertil.
Da forslaget vil svække den tidsmæssige sammenhæng
mellem forseelse og henholdsvis kontakt til personen om
forseelsen og den ydelsesmæssige effektuering af sanktio‐
nen, er der med forslaget desuden indsat i
§ 35, stk. 3,
som
nyt
5. pkt.,
at det gøres til en betingelse for, at kommunen
kan udnytte muligheden for at lave en udvidet, samlet må‐
nedlig opgørelse af sanktioner efter §§ 37-40, at kommunen
kontakter personen i umiddelbar tilknytning til forseelsen og
gør personen opmærksom på forseelsen samt den foreståen‐
de sanktionering.
Kommunen vil således umiddelbart efter forseelsen – det
vil normalt være inden for få dage efter forseelsen – skulle
oplyse personen om, at denne har begået en eller flere forse‐
elser samt på den/de forestående sanktioner. Hvis forseelsen
sker op til en weekend, bør kommunen senest en af de først‐
kommende hverdage gøre personen opmærksom på den be‐
gåede forseelse og den forestående sanktionering.
Der stilles ikke nogle formkrav til, hvordan kontakten til
personen skal foregå. Kommunen kan f.eks. foretage kon‐
takten telefonisk.
Kommunen vil skulle dokumentere på personens sag,
hvordan og hvornår kommunen har været i kontakt med per‐
sonen, samt hvilken ordlyd den givne information om forse‐
elsen og den forestående sanktionering har haft.
Tidspunktet for, hvornår fradrag i, nedsættelse eller ophør
m.v. af ydelsen vil ikke blive påvirket ikke af forslaget.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0066.png
66
Det foreslås endvidere, at
§ 35, stk. 4,
nyaffattes således,
at det af bestemmelsen vil fremgå, at fradrag efter § 36, stk.
2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor per‐
sonen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen sker
med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget
fradrag i hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i en
kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp efter
§§ 22-25 for samme måned. Sanktionssatsen udgør i 2019-
niveau:
1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.
2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.
3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. må‐
ned.
4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.
Med forslaget til § 35, stk. 4, vil fradrag efter § 36, stk. 2,
og §§ 37-38 i lov om aktiv socialpolitik skulle ske med en
sanktionssats på enten 200 kr., 400 kr., 600 kr. eller 700 kr.
pr. dag, hvor personen udebliver fra tilbud m.v. Sanktions‐
satsen vil ikke blive påvirket af egen eller ægtefælles sup‐
plerende indtægt. Fradraget i en kalendermåned vil med for‐
slaget ikke kunne overstige den beregnede hjælp for den
samme måned. Hvis summen af sanktionssatser i en kalen‐
dermåned overstiger den beregnede hjælp, sker der alene
fradrag for sanktioner svarende til den beregnede hjælp. Den
del af summen af sanktionssatser, der eventuelt overstiger
den beregnede hjælp for den samme kalendermåned, bortfal‐
der, og kan således ikke overføres til fradrag i efterfølgende
måneder. Hvis fradraget for sanktioner ikke er fuldt fratruk‐
ket i den beregnede hjælp for samme kalendermåned, ek‐
sempelvis fordi hændelsen er sket i slutningen af måneden
og dermed efter beregning og udbetaling af hjælp for denne
måned, skal et overskydende fradrag ske i hjælpen inden for
3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. den
foreslåede § 35, stk. 3. Herefter bortfalder sanktionen.
Niveauet for de foreslåede sanktionssatser er blevet fastsat
således, at alle ydelsesmodtagere vil kunne sikre sig til‐
strækkelige midler til at forsørge sig selv.
Størrelsen af sanktionssatsen vil afhænge af den pågæl‐
dendes indplacering på fire ydelsesintervaller. Det er den
pågældendes hjælp efter §§ 22-25 på forseelsestidspunktet
uden eventuelle fradrag, der er bestemmende for indplace‐
ringen på et af de fire ydelsesintervaller. De fire foreslåede
sanktionssatser vil, grundet indplacering i ydelsesintervaller,
for nogle være en skærpelse i forhold til gældende regler,
fordi sanktionssatsen vil blive forhøjet. Den største procen‐
tuelle skærpelse vil være for hjemmeboende unge under 30
år, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse. De vil få satsen forhøjet fra 120 kr. pr. dag
til 200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på 67 pct. For
andre vil der alene ske en mindre ændring. Det vil eksem‐
pelvis gælde hjemmeboende unge under 30 år, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
og danskbonus. De vil få satsen forhøjet fra 193 kr. pr. dag
til 200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på 4 pct. Der vil
ligeledes være tale om en skærpelse for personer, der har
supplerende indtægt, idet sanktionssatsen ikke længere skal
nedsættes forholdsmæssigt ved supplerende indtægter.
Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 200 kr. for per‐
soner, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end
5.500 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det vil være personer,
som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 4, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter
§ 22, stk. 2, nr. 4, og stk. 5, uddannelseshjælp efter § 23 stk.
2, nr. 7 eller 9, uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23
stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, uddannelseshjælp og aktivitets‐
tillæg efter § 23 stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kon‐
tanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7 eller 9. Disse personer vil
efter de gældende regler få et fradrag på mellem 120 kr. og
193 kr. pr. dag i 2019-niveau, som eventuelt nedsættes grun‐
det egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Sanktionssat‐
sen på 200 kr. vil endvidere omfatte personer under 30 år,
der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere
børn, og som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen
efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25,
stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er mindre end
5.500 kr.
Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 400 kr. for per‐
soner, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500
kr. og højst 9.700 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det vil være
personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2 eller 3, selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og
danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 3, og stk. 5, uddannelses‐
hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6 eller 8, uddannelseshjælp og
barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 2, uddan‐
nelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og §
24, stk. 3, nr. 5, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 6
eller 8. Disse personer vil efter de gældende regler få et fra‐
drag på mellem 280 kr. og 404 kr. pr. dag i 2019-niveau,
som eventuelt nedsættes grundet egen eller ægtefælles sup‐
plerende indtægt. Sanktionssatsen på 400 kr. vil endvidere
omfatte personer under 30 år, der har en dokumenteret bi‐
dragspligt over for et eller flere børn, og som derfor modta‐
ger tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller til‐
læg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis den samlede
hjælp inklusiv tillæg er på mindst 5.500 kr. og højst 9.700
kr. pr. måned.
Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 600 kr. for per‐
soner, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end
9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det
vil være personer, som modtager selvforsørgelses- og hjem‐
rejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, og stk. 5, uddannel‐
seshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 3 og 5, uddannelseshjælp
og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 6, og § 24, stk. 2, eller
§ 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 2, uddannelseshjælp og akti‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0067.png
67
vitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 6 og § 24, stk. 3, nr. 3, eller
§ 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 3, nr. 4, kontanthjælp efter §
25, stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, nr. 2, 3 eller 5, kontanthjælp og
barselstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 6, og stk. 8, eller § 25, stk.
3, nr. 7, og stk. 8, eller kontanthjælp og aktivitetstillæg efter
§ 25, stk. 3, nr. 6, og stk. 9, nr. 3, eller § 25, stk. 3, nr. 7, og
stk. 9, nr. 4. Disse personer vil efter de gældende regler få et
fradrag på mellem 465 kr. og 578 kr. pr. dag i 2019-niveau,
som eventuelt nedsættes grundet egen eller ægtefælles sup‐
plerende indtægt. Sanktionssatsen på 600 kr. vil endvidere
omfatte personer under 30 år, der har en dokumenteret bi‐
dragspligt over for et eller flere børn, og som derfor modta‐
ger tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller til‐
læg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis den samlede
hjælp inklusiv tillæg er på mere end 9.700 kr. og højst
13.200 kr. pr. måned.
Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 700 kr. for per‐
soner, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end
13.200 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det vil være personer,
som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 1, og
stk. 5, uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 4, eller § 23, stk.
3, uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1,
og § 24, stk. 2, eller § 23, stk. 2, nr. 2, og § 24, stk. 2, ud‐
dannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, og
§ 24, stk. 3, nr. 1, eller § 23, stk. 2, nr. 2, og § 24, stk. 3, nr.
2, kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1 el‐
ler 4, kontanthjælp og barselstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1,
og stk. 8, eller § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 8, eller kontant‐
hjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, og stk. 9, nr.
1, eller § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2. Disse personer vil
efter de gældende regler få et fradrag på mellem 634 kr. og
701 kr. pr. dag, som eventuelt nedsættes grundet egen eller
ægtefælles supplerende indtægt. Sanktionssatsen på 700 kr.
vil endvidere omfatte personer under 30 år, der har en doku‐
menteret bidragspligt over for et eller flere børn, og som
derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23,
stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis
den samlede hjælp inklusiv tillæg er på mere end 13.200 kr.
pr. måned.
Hvis en person modtager 14.510 kr. pr. måned i kontant‐
hjælp, fordi vedkommende er enlig forsørger under 30 år, er
fradraget efter gældende regler 670 kr. pr. dag, den pågæl‐
dende eksempelvis udebliver fra et tilbud. Med forslaget vil
fradraget være 700 kr. pr. dag, dog således, at fradraget i en
kalendermåned ikke kan overstige den beregnede hjælp for
den samme måned.
Hvis den pågældende har supplerende indtægt, skal der
ved beregning af kontanthjælpen ses bort fra 27,32 kr. pr.
udført arbejdstime (2019-niveau), jf. § 31, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik. Ved eksempelvis 30 timers lønarbejde til
150 kr. i timen i en given måned, vil kontanthjælpen blive
nedsat med 3.680,40 kr. (30 timer * (150-27,32) kr./time) og
herefter udgøre 10.829,60 kr. Efter gældende regler skal fra‐
draget på 670 kr. pr. dag nedsættes med samme andel som
nedsættelse af kontanthjælpen, dvs. med 3.680,40 kr./14.510
kr. I eksemplet med 30 timers lønarbejde til 150 kr. i timen,
vil fradraget på 670 kr. pr. dag derfor blive nedsat til 500,01
kr. pr. dag (670 kr.- (670 kr.*3.680,40 kr./14.510 kr.)). Med
forslaget om fire nye sanktionssatser vil fradraget være 700
kr. pr. dag uanset supplerende indtægt. Fradraget i en kalen‐
dermåned vil dog ikke kunne overstige den beregnede hjælp
for den samme måned. Fradraget for denne kalendermåned
vil således ikke kunne overstige 10.829,60 kr. Hvis den på‐
gældende får 16 sanktionssatser af 700 kr. svarende til
11.200 kr. i denne måned, vil fradraget for sanktioner blive
nedsat til 10.829,60 kr. Har det ikke været muligt at foretage
det fulde fradrag på 10.829,60 kr. i den kalendermåned,
hvor hændelsen eller hændelserne er sket, skal et oversky‐
dende fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåne‐
der efter hændelsestidspunktet. Herefter bortfalder sanktio‐
nerne.
Hvis en person modtager 2.697 kr. pr. måned i uddannel‐
seshjælp, fordi den pågældende er hjemmeboende, er fradra‐
get efter gældende regler 124 kr. pr. dag fra og med den dag,
den pågældende eksempelvis udebliver fra jobsamtale, og
indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Med forslaget
vil fradraget være 200 kr. pr. dag dog således, at fradraget
ikke kan overstige den beregnede hjælp for den samme må‐
ned. Hvis perioden fra udeblivelsen til fornyet kontakt ek‐
sempelvis er 14 dage, vil fradraget være 14 gange 200 kr.
(2.800 kr.), men da fradraget i en kalendermåned ikke vil
kunne overstige den beregnede hjælp for samme måned, vil
fradraget være 2.697 kr.
Hvis den pågældende har supplerende indtægt, eksempel‐
vis 20 timers lønarbejde til 100 kr. i timen i en given måned,
vil kontanthjælpen efter gældende regler blive nedsat med
1.453,60 kr. (20 timer * (100-27,32) kr./time) og herefter
udgøre 1.443,40 kr. Fradraget på 124 kr. pr. dag vil grundet
den supplerende indtægt blive nedsat til 57,17 kr. pr. dag
(124 kr.- (124 kr.*1.453,60 kr./2.697 kr.)). Med forslaget
om fire nye sanktionssatser vil fradraget være 200 kr. pr.
dag uanset supplerende indtægt. Fradraget for denne kalen‐
dermåned vil således ikke kunne overstige 1.443,40 kr. Hvis
den pågældende får 9 sanktionssatser af 200 kr. svarende til
1.800 kr. i denne måned, vil fradraget for sanktioner blive
nedsat til 1443,40 kr. Har det ikke været muligt at foretage
det fulde fradrag på 1443,40 kr. i den kalendermåned, hvor
hændelsen eller hændelserne er sket, skal et overskydende
fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet. Herefter bortfalder sanktionen.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en job‐
samtale en mandag og først den følgende mandag henvender
sig til kommunen, vil personen blive sanktioneret med syv
sanktionssatser, da personen ikke har været i kontakt med
kommunen i syv dage. Det vil sige, at personen også sankti‐
oneres for manglende henvendelse for lørdage, søndage og
eventuelle helligdage. Hvis personen modtager f.eks. 11.423
kr. i kontanthjælp, vil personen få foretaget et fradrag i hjæl‐
pen på syv gange 600 kr., dvs. 4.200 kr. Hjælpen vil herefter
udgøre 7.223 kr. Efter gældende regler udgør dagssatsen
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0068.png
68
527 kr., fradraget vil være 3.689 kr., og hjælpen vil herefter
udgøre 7.734 kr.
Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter
udeblivelsen fra jobsamtalen, ville personen blive sanktione‐
ret med én sanktionssats, svarende til 600 kr. og hjælpen vil‐
le herefter udgøre 10.823 kr.
Hvis personen i samme situation modtog 3.553 kr. i hjælp,
ville der blive foretaget fradrag i hjælpen med syv sankti‐
onssatser af 200 kr., svarende til 1.400 kr. Hjælpen udgør
herefter 2.153 kr.
Hvis personen derimod havde taget kontakt dagen efter
udeblivelsen fra jobsamtalen vil personen blive sanktioneret
med én sanktionssats, svarende til 200 kr. og hjælpen ville
herefter udgøre 3.353 kr.
I forhold til tilbud beregnes fradraget i hjælpen på bag‐
grund af dage med hel eller delvis udeblivelse fra tilbud
ganget med den relevante sanktionssats.
Anvendelsen af de foreslåede satser vil kunne medføre, at
en person, der alene er udeblevet i f.eks. 14 dage, ikke vil
være berettiget til hjælp for den pågældende måned, da sat‐
serne for nogle ydelsesniveauer vil være højere end den be‐
regnede dagssats.
Videre foreslås det, at
§ 35, stk. 5,
affattes således, at det
kommer til at fremgår af bestemmelsen, at nedsættelsen af
hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange sanktionssat‐
sen, jf. stk. 4.
Med forslaget videreføres den gældende regel i § 35, stk.
4, hvorefter hjælpen efter §§ 39 og 40 vil blive nedsat med
tre gange den gennemsnitlige dagssats efter den gældende
regel i § 35, stk. 4.
Med forslaget til ny § 35, stk. 4, erstattes den gennemsnit‐
lige dagssats med en sanktionssats på enten 200 kr., 400 kr.,
600 kr. eller 700 kr. pr. dag afhængig af den pågældendes
indplacering på fire ydelsesintervaller.
Som konsekvens heraf foreslås det derfor med nyaffattel‐
sen af § 35, stk. 5, at ”dagssatsen” ændres til ”sanktionssat‐
sen”. Hjælpen efter §§ 39 og 40 vil således blive nedsat med
tre gange sanktionssatsen efter den foreslåede § 35, stk. 4.
Det betyder, at hjælpen vil blive nedsat med enten 600 kr.,
1.200 kr., 1.800 kr. eller 2.100 kr., jf. §§ 39 og 40.
Nedsættelsen af hjælpen som følge af en sanktion efter §§
39 og 40 vil med forslaget til § 35, stk. 5, ske med et højere
beløb end hidtil. For nogle målgrupper vil forhøjelsen være
minimal, eksempelvis for enlige forsørgere under 30 år, der
modtager kontanthjælp. De får efter gældende regler hjæl‐
pen nedsat med 2.010 kr. Med forslaget vil hjælpen blive
nedsat med 2.100 kr. En hjemmeboende modtager af selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
under 30 år vil efter gældende regler få hjælpen nedsat med
360 kr. Med forslaget vil hjælpen blive nedsat med 600 kr.
Der vil efter forslaget som hidtil kun kunne ske én nedsæt‐
telse i hjælpen pr. kalendermåned efter §§ 39 og 40. Hvis
der er flere forseelser i en måned, der skal sanktioneres efter
§§ 39 og 40, må disse nedsættelser – som efter gældende
regler – ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættel‐
sen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder ef‐
ter hændelsestidspunktet. Der vil dog i en kalendermåned
godt kunne gives både en sanktion efter §§ 39 og 40 på tre
gange sanktionssatsen samt sanktioner efter § 36, stk. 2, og
§§ 37, 37 a og 38 for de dage, hvor personen er udeblevet
fra tilbud m.v.
Hvis sanktionen ikke er afviklet inden for 3 hele kalender‐
måneder, vil den bortfalde, jf. gældende § 35, stk. 2, der
med forslaget bliver § 35, stk. 3. Når en sanktion er bortfal‐
det, vil kommunen ikke kunne træffe afgørelse om tilbage‐
betaling heraf efter gældende regler om tilbagebetalingspligt
i § 91 i lov om aktiv socialpolitik.
Niveauerne for nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 er
fastsat således, at alle ydelsesmodtagere vil kunne få en
sanktion på tre sanktionssatser og samtidig have tilstrække‐
lige midler til at forsørge sig selv.
Hvis personen f.eks. afviser et rimeligt arbejde, som job‐
centeret har henvist til, vil kommunen skulle træffe afgørel‐
se om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssat‐
ser, med mindre personen har haft en rimelig grund til at af‐
vise tilbuddet om arbejde. Det foreslås – i lighed med gæl‐
dende ret – at der alene vil kunne gives en sanktion på tre
sanktionssatser om måneden. Personen vil således også i
denne situation være sikret et rimeligt forsørgelsesniveau.
Samtidig vil det med forslaget blive enklere for en person
at gennemskue konsekvenserne ved at udeblive fra tilbud
m.v., da fradraget eller nedsættelse i hjælpen altid vil skulle
ske med en fast sanktionssats.
Det foreslås, at
§ 35, stk. 6,
nyaffattes således, at det af be‐
stemmelsen vil fremgå, at kommunen, når den træffer afgø‐
relse om sanktioner efter §§ 36-40 i forhold til en uddannel‐
sesparat eller jobparat modtager af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, kan foretage partshøring og træffe afgørelse
samlet i en agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er fra‐
drag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40
betinget af, at følgende klart fremgår af agterskrivelsen:
1) At skrivelsen udgør en partshøring.
2) Hvornår der er frist for bemærkninger.
3) Skrivelsen klart angiver, hvilken afgørelse kommunen
på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis perso‐
nen ikke inden for den angivne frist, jf. nr. 2, kommer
med bemærkninger til skrivelsen.
4) At skrivelsen skal anses som den endelige afgørelse
ved udløb af fristen, hvis personen ikke kommer med
bemærkninger hertil jf. nr. 2, og vil træde i kraft uden
yderligere meddelelser til personen.
Det følger af § 19 i forvaltningsloven, at inden kommunen
vil kunne træffe afgørelse i en sag om sanktioner m.v., skal
kommunen sikre, at personer, der ansøger om eller modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0069.png
69
dannelseshjælp eller kontanthjælp, har haft lejlighed til at
udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen
agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som den pågæl‐
dende ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det
vil dog kun gælde, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørel‐
se, eller personen ikke er bekendt med, at kommunen er i
besiddelse af de pågældende oplysninger. Oplysninger om
udeblivelse m.v., der vil kunne føre til nedsættelse eller
bortfald af hjælpen, vil derfor blive betragtet som ugunstige
oplysninger.
Det vil være en forudsætning for, at partshøring vil være
foretaget i overensstemmelse med § 19 i forvaltningsloven,
at det klart fremgår af partshøringen, at der er tale om en
partshøring, hvor parten har mulighed for at fremkomme
med eventuelle bemærkninger, inden der vil blive truffet en
afgørelse.
Med forslag til nyt § 35, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik
vil kommunen i forhold til en uddannelsesparat eller jobpa‐
rat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp kunne fo‐
retage partshøring og afgørelse samlet i en agterskrivelse.
For aktivitetsparate modtagere af hjælp vil kommunen fort‐
sat skulle være i personlig kontakt med borgeren forud for
sanktionering. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til
ny § 35, stk. 7, om udvidet partshøring af aktivitetsparate.
Med forslaget vil kommunen – når der skal træffes afgø‐
relse om sanktioner efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpoli‐
tik - i forhold til uddannelsesparate og jobparate modtagere
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp – kunne foretage parts‐
høring og træffe afgørelse i samme brev. Med agterskrivel‐
sen vil kommunen således kunne meddele personen, hvor‐
dan sagen på det foreliggende grundlag vil blive afgjort,
hvis personen ikke inden for en nærmere angiven frist frem‐
kommer med yderligere oplysninger til sagen, samt at agter‐
skrivelsen vil skulle anses som den endelige afgørelse, og at
afgørelsen vil blive effektueret og få virkning som en afgø‐
relse uden yderligere meddelelser til personen ved fristens
udløb, hvis ikke den pågældende inden fristen kommer med
bemærkninger.
Agterskrivelsen vil ved udløbet af partshøringsfristen der‐
med blive den endelige afgørelse, som vil træde i kraft uden
yderligere meddelelser til personen, hvis personen ikke er
fremkommet med bemærkninger inden for høringsfristens
udløb.
Agterskrivelsesmodellen vil indebære, at personen som
hidtil vil have mulighed for at afgive et høringssvar, inden
afgørelse træffes, ligesom afgørelsen med agterskrivelsen
meddeles borgeren personligt. Det vil med forslaget alene
være tidspunktet for afgørelsens meddelelse, der fremryk‐
kes. Derved vil parten opnå en hurtigere behandling af sin
sag. Personen vil således som hidtil blive hørt, inden afgø‐
relse træffes. Dermed bliver hensynet til personens retssik‐
kerhed opretholdt.
Forslaget om brug af agterskrivelser vil ikke ændre ved, at
det fortsat vil bero på en fortolkning af forvaltningslovens §
19, stk. 1, om der i en given sag opstår pligt til at høre par‐
ten.
Forslaget om kommunernes mulighed for at sende agter‐
skrivelser (partshøring og afgørelse i samme brev) til uddan‐
nelsesparate og jobparate modtagere af hjælp vil alene om‐
fatte afgørelser efter §§ 36-40 i lov om aktiv socialpolitik,
dvs. sanktioner på tre sanktionssatser og periodesanktioner.
Kommunerne vil med forslaget ikke kunne anvende agter‐
skrivelse i form af partshøring og afgørelse i samme brev i
forbindelse med afgørelser om den skærpede rådighedssank‐
tion efter § 40 a.
Det skal således klart og tydeligt fremgå af agterskrivel‐
sen:
1) At skrivelsen udgør en partshøring.
2) Hvornår der er frist for bemærkninger.
3) At skrivelsen klart angiver, hvilken afgørelse kommu‐
nen på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis
personen ikke inden for en angiven frist kommer med
bemærkninger til skrivelsen.
4) At agterskrivelsen skal anses som den endelige afgørel‐
se efter udløb af fristen, hvis personen ikke kommer
med bemærkninger hertil, jf. nr. 2, og vil træde i kraft
uden yderligere meddelelser til personen ved hørings‐
fristens udløb, hvis den pågældende ikke fremkommer
med bemærkninger inden for fristen.
Hvis personen kommer med bemærkninger eller indsigel‐
ser til partshøringen, skal kommunen træffe en ny afgørelse,
så bemærkningerne kan indgå i kommunens behandling af
sagen.
En agterskrivelse vil kun kunne få retsvirkning som afgø‐
relse efter høringsfristens udløb, hvis:
– Det tydeligt fremgår, hvilken retsvirkning afgørelsen vil
have for personen.
– Agterskrivelsen indeholder en begrundelse, der lever op
til forvaltningslovens krav om begrundelse af afgørelser.
– Det er tydeligt, fra hvilket tidspunkt agterskrivelsen får
retsvirkning som afgørelse.
– Det er tydeligt, at personen ikke vil få en separat afgø‐
relse efter høringsfristens udløb, hvis ikke personen har
bemærkninger inden for fristen.
Hvis kravene ikke er opfyldt, vil agterskrivelsen være
ugyldig som afgørelse. For praksis vedrørende de forvalt‐
ningsretlige krav til agterskrivelser henvises til Ankestyrel‐
sens principafgørelse 50-18, som ovennævnte betingelser er
udarbejdet med udgangspunkt i.
Agterskrivelsen skal således være formuleret på en sådan
måde, at den ikke giver anledning til tvivl om det retlige
indhold, herunder om hvordan kommunen vil afgøre sagen,
høringsfrist, virkningstidspunkt og fra hvilket tidspunkt, kla‐
gefristen vil løbe.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0070.png
70
Det vil endvidere være en betingelse, at kommunen i ag‐
terskrivelsen gengiver de relevante faktuelle oplysninger,
som kommunen er i besiddelse af og vil lægge til grund for
afgørelsen f.eks. oplysninger om at personen ved brev af 15.
februar 2019 er indkaldt til en jobsamtale i jobcenteret den
4. marts 2019 kl. 15:30 m.v., men at personen ikke mødte op
og derfor anses som udeblevet i henhold til § 37 i lov om
aktiv socialpolitik.
Kommunen vil skulle fastsætte en frist for at give be‐
mærkninger med en længde, der respekterer formålet med
partshøringspligten, dvs. at fristen for indsigelser skal være
så lang, at personen rent faktisk har mulighed for at kom‐
mentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag,
før agterskrivelsen får retsvirkning som en afgørelse. Det
forudsættes derfor, at kommunen normalt skal give modta‐
geren af hjælp minimum 14 dages (10 hverdages) frist til at
fremkomme med bemærkninger. Fristen regnes fra det tids‐
punkt, hvor agterskrivelsen er meddelt parten.
Kommunen vil efter en konkret og individuel vurdering
dog kunne fastsætte en kortere høringsfrist end minimums‐
fristen på 14 dage (10 hverdage), såfremt den kortere frist
lever op til kravene til fastsættelse af frister i forbindelse
med partshøring i form af agterskrivelser, herunder at den
pågældende part gives rimelig tid til at sætte sig ind i oplys‐
ningerne og overveje udtalelsens form og indhold.
I forhold til personer, der er fritaget fra digital post, vil
kommunen efter en konkret og individuel vurdering kunne
fastsætte en længere frist. Kommunen vil ligeledes efter en
konkret og individuel vurdering kunne fastsætte en længere
frist, hvis der i øvrigt er et særligt behov for en længere frist.
Partshøring skal foretages, inden kommunen reelt kan
træffe afgørelse om sanktion. Det indebærer, at kommunens
interne beslutningsproces ikke må være afsluttet, før parts‐
høringen er gennemført, og personens eventuelle svar er ble‐
vet modtaget og vurderet. Kommunen vil derfor ikke kunne
effektuere sanktionen, før partshøringen er afsluttet, dvs.
ved partshøringsfristens udløb eller ved at personen besvarer
partshøringen.
Kravet om, at partshøringen skal gennemføres, inden
kommunen vil kunne træffe afgørelse, indebærer også, at det
tydeligt skal fremgå af agterskrivelsen, at kommunen ikke
har dannet sig den endelige mening om sagens udfald, såle‐
des at personen ikke kan få indtryk af, at sagen allerede er
afgjort. Agterskrivelsen skal desuden være formuleret, så
der ikke vil kunne opstå tvivl om, at afgørelsen kun vil blive
endelig, hvis personen ikke inden den angivne frist frem‐
kommer med bemærkninger. Endvidere skal det tydeligt
fremgå, at nye oplysninger kan føre til et andet udfald.
Hvis personen kommer med bemærkninger til partshørin‐
gen, vil kommunen skulle træffe en ny afgørelse, hvori be‐
mærkningerne vil kunne indgå som et led i kommunens be‐
handling af sagen.
Når kommunen vælger at benytte agterskrivelse til at fore‐
tage partshøring og afgørelse i samme brev, vil kommunen
skulle være særligt opmærksom på at overholde de forvalt‐
ningsretlige krav bl.a. til begrundelse og klagevejledning.
Kommunens afgørelse vil kunne indbringes for Ankesty‐
relsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98 i lov om aktiv social‐
politik. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ved anven‐
delsen af agterskrivelser skal være særligt opmærksom på,
at klagefristen på 4 uger bliver beskrevet på en sådan måde,
at der ikke kan opstå tvivl om, fra hvilket tidspunkt klagefri‐
sten løber. Klagefristen på 4 uger skal regnes fra det tids‐
punkt, hvor agterskrivelsen efter sit indhold vil få retsvirk‐
ning som afgørelse, og det skal derfor være tydeligt for per‐
sonen, hvornår fristen regnes fra, og hvor lang klagefristen
er.
Det foreslås, at § 35,
stk. 7,
affattes således, at kommunen
forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp vil skulle have udtømt alle rimelige
muligheder for at komme i personlig kontakt med personen
med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig
grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at
opnå personlig kontakt med personen, vil kravet om person‐
lig kontakt også kunne opfyldes ved, at kommunen etablerer
kontakt via f.eks. en mentor eller et tilbudssted, som perso‐
nen allerede er i forbindelse med for på den måde at komme
i kontakt med personen, således at kommunen vil kunne til‐
vejebringe oplysninger om fraværet m.v., der kan danne
grundlag for vurderingen af, om personen skal have en sank‐
tion i det konkrete tilfælde. Kontakt vil ligeledes kunne
etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en
værge eller anden kontaktperson forudsat, at personen og fa‐
miliemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke til, at
kontakten etableres via et familiemedlem m.v.
Forslaget til § 35, stk. 7, 1. pkt., er en uændret videreførel‐
se af den gældende regel i § 35, stk. 5, om udvidet partshø‐
ring af aktivitetsparate, der som konsekvens af indsættelse
af to nye stykker i § 35 (stk. 2 og stk. 6) er blevet stk. 7.
Kommunen vil forud for fradrag i eller nedsættelse eller op‐
hør af hjælpen til en aktivitetsparat modtager af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp således skulle have udtømt alle ri‐
melige muligheder for at komme i personlig kontakt med
personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en
rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Kommunen vil derfor – ligesom det gælder i dag - først
kunne træffe afgørelse om at give en aktivitetsparat modta‐
ger af hjælp en sanktion, når kommunen har udtømt alle ri‐
melige muligheder for at komme i personlig kontakt (dialog)
med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå
en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Kommunen vil således aktivt skulle forsøge at indhente
personens forklaring, hvis personen f.eks. ikke har reageret
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0071.png
71
på en partshøring. Hvis personen ikke selv, f.eks. i forbin‐
delse med en skriftlig partshøring, har oplyst noget om grun‐
den til udeblivelsen, vil kommunen skulle forsøge at få per‐
sonlig kontakt med personen for at afklare årsagen til ude‐
blivelsen. Det samme vil gælde, hvis oplysningerne om
grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen
vil kunne vurdere, om personen havde en rimelig grund til
udeblivelsen.
Hvis kommunen ikke har opfyldt pligten til personlig kon‐
takt, vil kommunen ikke kunne give personen en sanktion.
Baggrunden for bestemmelsen er, at aktivitetsparate mod‐
tagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse, uddannelses- eller kontanthjælp kan være meget ud‐
satte og skrøbelige personer, der vil kunne have svært ved at
overskue de betingelser, som kommunen stiller for at kunne
modtage ydelsen, og som ikke vil kunne reagere på en øko‐
nomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør af deres for‐
sørgelsesgrundlag. Det vil f.eks. kunne være på grund af
svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller
lignende. Nogle vil også på grund af psykiske problemer,
manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres til‐
værelse have svært ved at forholde sig til skriftlige henven‐
delser fra kommunen, f.eks. indkaldelser til samtaler eller
partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglen‐
de fremmøde m.v.
Den personlige kontakt vil f.eks. kunne være telefonisk el‐
ler personlig kontakt på bopæl eller opholdssteder, herunder
tilbuds- eller behandlingssteder.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med
personen, og vedkommende har en mentor m.v., vil kontak‐
ten eventuelt kunne etableres via mentoren m.v. F.eks. vil
kommunen kunne kontakte mentoren med henblik på, at
mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med
kommunen, så kommunen fra personen vil kunne få oplys‐
ninger til belysning af baggrunden for fraværet eller lignen‐
de, der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der
skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.
Det vil bero på en konkret vurdering af oplysningerne i
den enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg på
personlig kontakt kommunen vil skulle gøre, før kommunen
har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt
med personen. Kommunen vil skulle dokumentere forsøge‐
ne på personlig kontakt på personens sag, herunder notere
hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har for‐
søgt at komme i personlig kontakt med personen inden afgø‐
relsen om sanktion.
Med forslaget til § 35, stk. 7, indsættes et
nyt 2. pkt.,
hvori
det præciseres, at hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå
personlig kontakt med en aktivitetsparat person, vil kravet
om personlig kontakt også kunne opfyldes ved, at kommu‐
nen etablerer kontakt via f.eks. en mentor eller et tilbuds‐
sted, som personen allerede er i forbindelse med, for på den
måde at komme i kontakt med personen, således at kommu‐
nen kan tilvejebringe oplysninger om fraværet m.v., der kan
danne grundlag for vurderingen af, om personen skal have
en sanktion i det konkrete tilfælde. Kontakt vil ligeledes
kunne etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant,
en værge eller anden kontaktperson forudsat, at personen og
familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke til, at
kontakten etableres via et familiemedlem m.v. Et familie‐
medlem m.v. kan dog ikke forpligtes til at skabe kontakt til
personen.
Med forslaget vil det således komme til at fremgå af regel‐
sættet, hvad der vil være en tilstrækkelig indsats fra kommu‐
nens side for at komme i personlig kontakt med personer,
der modager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som
aktivitetsparate.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med
personen, og vedkommende har en mentor m.v., vil kontak‐
ten derfor kunne etableres via mentoren m.v. eller et tilbuds‐
sted med henblik på, at mentoren eller tilbudsstedet hjælper
personen med at komme i kontakt med kommunen.
Det fremgår af § 11 i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område, at kommunen kan anmode perso‐
ner, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få
de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvil‐
ken hjælp de er berettiget til og 2) at lade sig undersøge hos
en læge eller blive indlagt til observation og behandling som
led i sagsbehandlingen. Personer, der får hjælp, har pligt til
at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjæl‐
pen.
Med forslaget til ny § 35, stk. 7, 2. pkt., bliver det nu præ‐
ciseret udtrykkeligt i lov om aktiv socialpolitik, at hvis kom‐
munen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med
personen, vil kommunen kunne forsøge at skabe kontakt til
personen via en mentor, et tilbudssted, et familiemedlem, en
kontaktperson m.v., således at kommunen vil opnå at få
etableret en personlig kontakt med personen, og derved vil
få mulighed for at afdække, hvorfor persoen f.eks. ikke er
mødt i et tilbud, er udeblevet fra en samtale m.v.
Kommunen vil i den forbindelse skulle være opmærksom
på, om personen modtager støtteforanstaltninger efter ser‐
vicelovens bestemmelser. I de tilfælde vil kommunen også
kunne forsøge at skabe kontakt til personen gennem perso‐
nens støtteperson.
I nogle tilfælde vil det kunne indebære en uforholdsmæs‐
sig stor indsats og en vis risiko for kommunens medarbejde‐
re at finde frem til aktivitetsparate personer. I de tilfælde,
hvor personen har tilknyttet en værge, en mentor eller en
støtteperson, vil kommunens kontakt således kunne etable‐
res via denne.
Kommunen vil derfor også kunne kontakte f.eks. et til‐
buds-, opholds- eller behandlingssted m.v. med henblik på,
at disse hjælper personen med at komme i kontakt med
kommunen, så kommunen fra personen kan indhente de
nødvendige oplysninger, der kan danne grundlag for vurde‐
ringen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det kon‐
krete tilfælde.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0072.png
72
Forslaget indebærer, at kommunerne vil få lettere ved at
komme i kontakt med personen, således at kommunen fra
personen vil kunne få oplysninger til belysning af fravær
m.v., der vil kunne danne baggrund for vurderingen af, om
der i det konkrete tilfælde skal sanktioneres, og hvornår
kommunen vil have opfyldt betingelsen om personlig kon‐
takt med personen forud for sanktionering. Kontakten til
personen gennem værgen, mentoren, støttepersonen eller til‐
buds-, opholds- eller behandlingsstedet m.v. vil således
medvirke til at sikre, at kommunen kan skabe klarhed over,
om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller
ikke skal sanktioneres.
Det centrale vil således være, at der vil være en reel per‐
sonlig kontakt med personen, således at kommunen vil kun‐
ne få oplysninger om, hvad der er årsagen til, at personen ik‐
ke har overholdt sine pligter, og om der er omstændigheder,
der gør, at personen ikke skal have en sanktion.
Hvis kommunen ikke kan komme i personlig kontakt med
personen eventuelt via f.eks. en mentor eller et tilbudssted
m.v., vil kommunen i særlige tilfælde kunne forsøge at opnå
kontakt med personen via f.eks. familiemedlemmer. Kom‐
munen vil således – hvis ikke det gennem en mentor, et til‐
budssted m.v. er lykkedes kommunen at komme i kontakt
med personen – i stedet kunne forsøge at skabe kontakt til
personen via f.eks. familiemedlemmer.
Samtykke til at kommunen kan skabe kontakt til personen
via et familiemedlem m.v., skal indhentes forud for, at kom‐
munen forsøger at skabe kontakt til personen via f.eks. fami‐
liemedlemmer. Kommunen skal ved indhentning af samtyk‐
ke iagttage de gældende regler i databeskyttelsesforordnin‐
gen og databeskyttelsesloven. Et samtykke efter databeskyt‐
telsesforordningen forstås som enhver frivillig specifik, in‐
formeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registre‐
rede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar be‐
kræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører
den pågældende, gøres til genstand for behandling, jf. artikel
4, nr. 11.
Samtykket skal være tilstrækkeligt præcist til, at personen
ved hvilket familiemedlem m.v., som kommunen vil forsøge
at skabe kontakt til personen igennem og hvilken sag oplys‐
ningerne skal bruges til at behandle. Kommunen vil ikke
kunne nøjes med at indhente et generelt samtykke, hvor per‐
sonen skriver under på, at kommunen må kontakte et be‐
stemt familiemedlem for at skabe kontakt til personen.
Kommunens indhentning af samtykke fra personen til, at
kontakten til personen f.eks. sker via en værge, en mentor,
en støtteperson eller et tilbuds-, opholds- eller behandlings‐
sted m.v., vil endvidere skulle overholde betingelserne i da‐
tabeskyttelsesforordningens artikel 7, som bl.a. betyder, at
kommunen skal kunne påvise, at personen har givet samtyk‐
ke til behandling af sine personoplysninger, og at personen
til enhver tid har ret til at trække sit samtykke tilbage.
Samtykke vil endvidere skulle indhentes fra familiemed‐
lemmet, kontaktpersonen m.v., hvis denne er en anden end
mentor, støttepersonen efter serviceloven eller tilbudssted.
Et familiemedlem m.v. kan ikke forpligtes til at skabe kon‐
takt til personen.
For at kunne dokumentere på sagen, at samtykke er ind‐
hentet forud for, at kommunen kontakter et familiemedlem
m.v., bør kommunen indhente skriftligt samtykke fra den
aktivitetsparate person og den person, som kontakten til per‐
sonen skal skabes via. Der vil ikke være krav om, at samtyk‐
ket skal være skriftligt. Kommunen vil i overensstemmelse
med § 13 om notatpligt i lov om offentlighed i forvaltningen
skulle gøre notat om indholdet af det givne samtykke, hvis
personen ikke har givet skriftligt samtykke.
Det indhentede samtykke skal være specifikt. Det må der‐
for ikke være generelt udformet eller uden en præcis angi‐
velse af formålene med behandlingen af personoplysninger,
og hvilke personoplysninger der vil blive behandlet. Et sam‐
tykke skal med andre ord være konkretiseret på en sådan
måde, at det klart og tydeligt fremgår, hvad der meddeles
samtykke til.
Kommunen vil kun kunne indhente de oplysninger, der er
nødvendige for at behandle personens sag. Kommunen vil i
hver sag skulle foretage en konkret vurdering af, hvilke op‐
lysninger den har brug for.
Der vil således skulle være en saglig grund til, at kommu‐
nen indhenter konkrete oplysninger om personen. Kommu‐
nen må ligeledes kun anmode om at få oplysninger om per‐
sonen om forhold, som direkte vil have betydning for den
foreliggende sanktionssag f.eks. oplysning om, hvorvidt per‐
sonen er mødt op i den aktivitet, som kommunen har henvist
personen til. Kommunen må således ikke forlange at få op‐
lysninger om f.eks. en persons overståede misbrug, hvis det
ikke har direkte betydning for personens sanktionssag.
Kommunen vil ved enhver indhentning af oplysninger
skulle iagttage nødvendigheds- og proportionalitetsprincip‐
pet i databeskyttelsesforordningen. De oplysninger, der ind‐
hentes, vil således skulle være relevante og tilstrækkelige og
må ikke omfatte mere, end der kræves for at kunne behandle
den konkrete sag om sanktioner eller foretage den fornødne
kontrol med kommunens udbetaling af hjælp til personen.
Der henvises i øvrigt til de grundlæggende principper i da‐
tabeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder særligt arti‐
kel 5, stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger skal være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød‐
vendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne be‐
handles (dataminimering). Endvidere henvises til artikel 5,
stk. 1, litra d, hvorefter personoplysninger skal være korrek‐
te og om nødvendigt ajourført; der skal tages ethvert rime‐
ligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i
forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes el‐
ler berigtiges (rigtighed). Der henvises til afsnit 2.23.2. om
databeskyttelsesforordningen.
Offentlige myndigheder kan som udgangspunkt ikke be‐
stemme, hvordan en person skal henvende sig til myndighe‐
den, herunder om det skal ved brev, mail m.v.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0073.png
73
Dette gælder dog ikke, hvis det fremgår af lov eller be‐
kendtgørelse, at en person skal henvende sig til f.eks. en
kommune på den måde, som kommunen anviser.
Med forslaget til ny § 35, stk.
8,
i loven, vil personen
fremover, hvis personen er syg, skulle meddele dette på den
måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal
møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcente‐
ret m.v. Kommunen kan f.eks. angive, at meddelelsen skal
ske telefonisk til den administrative medarbejder i kommu‐
nen, der tager imod sygemeldinger.
Med den foreslåede § 35, stk. 8, i loven, vil en person, der
er syg, alligevel kunne få ret til hjælp på dage, hvor den på‐
gældende ikke er mødt, hvis personen har meddelt sygdom
på den måde, som jobcenteret har stillet krav om i forbindel‐
se med, at den pågældende har pligt til at møde i tilbuddet,
møde til samtalen eller møde op på jobcenteret m.v.
Det foreslås, at § 35,
stk. 9,
affattes således, at den enkelte
kommune vil skulle tilrettelægge opgavefordelingen mellem
den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret
i sager efter §§ 35-40 a, 42 og 43.
Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gælden‐
de regel i § 35, stk. 6, der som konsekvens af indsættelse af
tre nye stykker i § 35 (stk. 2, 6 og 8) er blevet stk. 9.
Det vil således fortsat være den enkelte kommune selv,
der tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af
kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager ef‐
ter §§ 35-40 a, 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik. Det be‐
tyder, at kommunen vil kunne tilrettelægge sin opgaveforde‐
ling således, at jobcenteret også vil kunne træffe afgørelse
om, at en modtager af hjælp skal have en sanktion.
Videre foreslås det, at § 35,
stk. 10,
affattes således, at det
vil fremgå, at beskæftigelsesministeren offentliggør størrel‐
sen af beløbene efter stk. 4 og 5.
Bestemmelserne er en næsten uændret videreførelse af
den gældende regel i § 35, stk. 7, der som konsekvens af
indsættelse af tre nye stykker i § 35 (stk. 2, 6 og 8) er blevet
stk. 10.
Med forslaget til ny § 35, stk. 4, bliver den gennemsnitlige
dagssats erstattet med en sanktionssats på enten 200 kr., 400
kr., 600 kr. eller 700 kr. pr. dag afhængig af den pågælden‐
des indplacering på fire ydelsesintervaller. Som konsekvens
heraf foreslås det med nyaffattelsen af § 35, stk. 10, at ”fra‐
draget” ændres til ”beløbene”, idet både de nye sanktions‐
satser og ydelsesintervallerne vil blive offentliggjort.
Beskæftigelsesministeren vil offentliggøre størrelsen af
beløbene efter gældende § 35, stk. 3 og 4, der med forslaget
bliver stk. 4 og 5. Sanktionssatserne og ydelsesintervallerne
for fradrag i uddannelses- eller kontanthjælp vil blive offent‐
liggjort i ”Vejledninger om satser” fra Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering. Satserne og intervallerne for
fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse vil blive offentliggjort i ”Vejledning om regule‐
ring af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven,
danskuddannelsesloven, lov om integrationsgrunduddannel‐
se (igu) og af satser for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik” fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet. Begge vejledninger
offentliggøres på www.retsinformation.dk.
Til nr. 16
Det følger af den gældende regel i § 37, stk. 3, at har en
åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddan‐
nelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses-
eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulighed for
digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens
booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsam‐
tale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsvarende an‐
vendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder til‐
svarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven
for jobparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet
af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introdukti‐
onsprogram efter integrationsloven.
I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændin‐
geloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige
andre love, blev der ved § 6, nr. 22, bl.a. ændret i § 37, stk.
3, som følge af at integrationsydelsen skifter betegnelse til
selvforsørgelsesydelse- og hjemrejseydelse eller overgangs‐
ydelse. Bestemmelsen er vedtaget, men træder først i kraft
den 1. januar 2020.
§ 6, nr. 22, vedrørende ændringen af forslaget til § 37, stk.
3, foreslås ændret ved dette lovforslag, idet en selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelsesmodtager ikke kan visiteres som
åbenlyst uddannelsesparat, hvilket fremgår af den tidligere
foreslåede ændring.
Det foreslås derfor, at § 6, nr. 22, i lov nr. 174 af 27. fe‐
bruar 2007 ophæves, jf. dette lovforslags § 17.
Det foreslås, at i
§ 37, stk. 3, 1. pkt.,
ændres åbenlyst ud‐
dannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælps‐
modtager til åbenlyst uddannelsesparat modtager af over‐
gangsydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven eller
uddannelseshjælp, og jobparat integrationsydelses- eller
kontanthjælpsmodtager ændres til jobparat modtager af selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
kontanthjælp.
Ændringen har ikke indholdsmæssige konsekvenser for
ydelsesmodtagerne og svarer til gældende ret.
Til nr. 17 (§ 39, nr. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 1, i lov om
aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en
person uden rimelig grund ophører med sit arbejde.
Der er ikke i lovgivningen taget stilling til, om en person,
der uden rimelig grund ophører med ansættelse med løntil‐
skud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan sanktioneres efter § 39, nr. 1, i lov om aktiv socialpoli‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0074.png
74
tik, og der foreligger ikke offentliggjort praksis fra Ankesty‐
relsen herom.
Det foreslås derfor, at det i
§ 39, nr. 1,
i loven, fastsættes,
at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig
grund ophører med ansættelse med løntilskud efter kapitel
12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En rimelig grund
til at ophøre med ansættelse med løntilskud kan f.eks. være
egen sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvan‐
skeligheder. Der henvises til forslagets § 1, nr. 5-7.
Forslaget medfører, at ophør uden rimelig grund i ansæt‐
telse med løntilskud på samme måde som ophør af arbejde
vil blive sanktioneret efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik,
hvorefter hjælpen nedsættes med tre gange sanktionssatsen.
Forslaget er udformet på baggrund af de vedtagne regler i
lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats
i forhold til henvisningen til kapitel 12.
Til nr. 18 (§ 39, nyt nr. 3)
Det fremgår af den gældende regel i § 39 i lov om aktiv
socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en per‐
son:
1) Uden rimelig grund ophører med sit arbejde.
2) Uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde.
3) Undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3,
nr. 4.
4) Uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret
at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt..
5) Uden rimelig grund undlader at give meddelelse om
sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er
indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning el‐
ler foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13,
stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5.
6) Uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er
påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrati‐
onslovens § 16 a.
7) Uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om
jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt.
8) Uden rimelig grund har undladt at registrere sine job‐
søgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den
frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3.
pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumen‐
tere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcen‐
teret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
Det fremgår af den gældende regel i § 41, stk. 1, nr. 1, i
lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen ophører, hvis en per‐
son eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller
flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foran‐
staltninger som led i sygeopfølgning.
Det foreslås, at der i
§ 39
efter nr. 2, indsættes et nyt
nr. 3
om, at hjælpen nedsættes, hvis en person uden rimelig grund
afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende for‐
anstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølg‐
ning, eller har gentagne udeblivelser herfra, og udeblivelser‐
ne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en
afvisning af tilbuddet, en eller flere dele af selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
m.v.
Med forslaget til § 39, nr. 3, vil forseelser, der hidtil har
været omfattet af den gældende ophørssanktion i § 41, stk.
1, fremover blive sanktioneret med tre sanktionssatser efter
§ 40 i lov om aktiv socialpolitik. Samtidig foreslås det, at
sanktionen ikke længere skal være ægtefælleafhængig.
Sanktionen vil således alene skulle gives til den person, der
uden rimelig grund afviser eller har gentagne udeblivelser
fra tilbud m.v. Med forslaget bliver det derfor muligt at op‐
hæve den gældende § 41 i loven, jf. forslaget til § 1, nr. 26.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 25, om nyaffattelse af § 40 a, hvorefter kommunen vil
kunne træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion,
hvis en person har fået en afgørelse om sanktion efter §§
35-40, og personen på ny tilsidesætter pligten til at stå til rå‐
dighed, og kommunen konkret vurderer, at personen med
sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed
for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., samt at personen og
dennes evt. ægtefælle i forbindelse med den forudgående
sanktion (førstegangssanktionen) skriftligt er blevet vejledt
om konsekvensen for hjælpen ved en sådan adfærd.
Vurderingen af, om en person uden rimelig grund har af‐
vist et åbent tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, vil - som i dag – skulle foretages efter en konkret stil‐
lingtagen til sagens omstændigheder, herunder personens
adfærd. Det vil ikke være en betingelse for at standse hjæl‐
pen, at personen positivt har afslået det konkrete tilbud.
Tilsvarende vil gælde, hvis personen i forbindelse med af‐
givelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller krav til
tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af det‐
te.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en persons
udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfrem‐
mende foranstaltning vil have et sådant omfang, at der reelt
må siges at være tale om en afvisning af tilbuddet eller an‐
den beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Et sporadisk
ustabilt fremmøde vil normalt ikke kunne begrunde, at hjæl‐
pen ophører. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger vil
f.eks. kunne bestå af misbrugsbehandling, motionskurser,
kostvejledning, alkoholbehandling, psykologbehandling
m.v. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger vil også
kunne være samtaler med jobkonsulenter om tilbud eller
henvisning til virksomhedspraktik, løntilskud m.v. Beskæfti‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0075.png
75
gelsesfremmende foranstaltninger vil således kunne omfatte
alle aktiviteter ud over tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. eller integrationsloven, der vil kunne bringe per‐
sonen tættere på job eller uddannelse.
Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser vil skulle
sidestilles med afvisning, bør flere forhold indgå i vurderin‐
gen. Udeblivelsernes omfang vil skulle indgå som en vigtig
del af denne vurdering. Men herudover vil kunne indgå, om
personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktivite‐
terne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende
på andre kursister, hvilket vil kunne sidestilles med en ude‐
blivelse. Det samme vil gøre sig gældende, hvis personen
møder påvirket op i tilbuddet. Der vil således skulle foreta‐
ges en konkret vurdering af, dels udeblivelsernes omfang,
dels af om personen vurderes at deltage i tilbuddet. Det vil
også skulle vurderes, om der er en rimelig grund til udebli‐
velserne. Dette svarer til de gældende regler.
Det vil være muligt at sanktionere efter både § 36 og § 39,
nr. 3, hvis en person f.eks. er udeblevet 14 dage fra et tilbud,
og kommunen vurderer, at der dermed er tale om gentagne
udeblivelser. Det vil afhænge af en konkret vurdering af,
hvornår en persons udeblivelser vil have et sådant betydeligt
omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af
tilbuddet m.v. I vurderingen heraf vil bl.a. kunne indgå an‐
tallet af udeblivelser set i forhold til tilbuddets længde m.v.
En person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg
efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en
person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter §
16 a i integrationsloven, og som afviser uddannelsespålæg‐
get, vil være omfattet af forslaget til § 39, nr. 3.
Hvis den unge ikke samarbejder om at vælge, søge ind på
eller påbegynder en uddannelse efter § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og § 16 a i integrationsloven, og der
ikke er en rimelig grund hertil, vil der skulle ske en nedsæt‐
telse af hjælpen efter § 40 med tre sanktionssatser. Personer,
som ikke overholder fristerne i uddannelsespålæggets trin 1
og 2, vil være omfattet af forslaget til § 39, nr. 3. Der er så‐
ledes ikke tilsigtet ændringer i gældende retstilstand, hvoref‐
ter en person vil kunne sanktioneres, hvis den pågældende
ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynder en ud‐
dannelse, der er givet som led i et uddannelsespålæg.
Hvis den unge opgiver eller ophører i uddannelsen uden
rimelig grund, eller uddannelsesstedet træffer beslutning
om, at den unge f.eks. på grund af stort fravær er ophørt
med uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at
genoptage uddannelsen, vil kommunen i forbindelse med
den unges henvendelse til kommunen om anmodning om
hjælp skulle nedsætte hjælpen efter forslaget til § 39, nr. 7, i
lov om aktiv socialpolitik.
Er muligheden for at søge ind på en given uddannelse for‐
passet, eller er den unge ophørt i en uddannelse, vil der som
udgangspunkt ingen begrænsning være på, hvor ofte jobcen‐
teret vil kunne give den unge et uddannelsespålæg.
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 23, til § 40, at hjæl‐
pen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, skal
nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4,
jf. § 35, stk. 5. Hjælpen vil således alt efter personens ydelse
blive nedsat med 2.100 kr., 1.800 kr., 1.200 kr. eller 600 kr.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15
og 23, til § 35, stk. 4 og 5, og § 40.
Forslaget er udformet på baggrund af de vedtagne regler i
lov nr. 548 af 7 maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats
i forhold til henvisningen til § 30 om uddannelsespålæg.
Forslaget er også udformet på baggrund af de vedtagne
regler i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om or‐
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati‐
onsloven og forskellige andre love, hvor der i § 2, nr. 1, ind‐
sættes efter en aktiv beskæftigelsesindsats ” tilbud efter ka‐
pitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., ” og hvor § 13 a, stk. 3, ophæves og § 13 a, stk. 4, bli‐
ver til § 13 a, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.5.2.2.
Til nr. 19 (§ 39, nr. 3)
Efter den gældende regel i § 39, nr. 3, fremgår det, at
hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person undlader at gi‐
ve meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgive‐
ren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 4.
I lov nr. 551 af 7.maj 2019 om ændring af lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love indsættes et nyt nr. i § 13, stk.
2 og stk. 3, således at § 13, stk. 2, nr. 4 bliver nr. 5 og stk. 3,
nr. 4 bliver nr. 5, jf. lovforslaget § 2, nr. 19 og 21. Baggrun‐
den er, at alle jobparate og åbenlyst uddannelsesparate mod‐
tagere af hjælp fra den 1. januar 2020 selv skal booke deres
jobsamtaler på Jobnet.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 nyaffattes § 13, stk. 2, og 3,
endvidere som følge af, at også uddannelsesparate og aktivi‐
tetsparate modtagere af hjælp selv skal booke jobsamtaler på
Jobnet. Bestemmelserne i § 2, nr. 20 og 23, træder imidlertid
først i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette,
da uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af hjælp
først selv skal booke jobsamtaler på et senere tidspunkt end
den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at ændre henvisningen i
§ 39, nr. 3,
fra § 13, stk. 2, nr. 5 eller stk. 3, nr. 5, til § 13, stk. 2, nr. 6
eller stk. 3, nr. 6.
Bestemmelsen vil træde i kraft på samme tidspunkt som §
2, nr. 20 og 23 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐
satsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpen‐
ge, integrationsloven og forskellige andre love.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0076.png
76
Der alene tale om en konsekvensændring som følge af æn‐
dringerne i § 2, nr. 20 og 23 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf‐
tigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy‐
gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Til nr. 20 (§ 39, nr. 5)
Efter den gældende regel i § 39, nr. 5, fremgår det, at
hjælpen nedsættes efter § 40, uden rimelig grund undlader at
give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeop‐
følgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf.
§ 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5.
I lov nr. 551 af 7.maj 2019 om ændring af lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love indsættes et nyt nr. i § 13, stk.
2 og stk. 3, således at § 13, stk. 2, nr. 5 bliver nr. 6 og stk. 3,
nr. 5 bliver nr. 6, jf. lovforslaget § 2, nr. 19 og 21. Baggrun‐
den er, at alle jobparate og åbenlyst uddannelsesparate mod‐
tagere af hjælp fra den 1. januar 2020 selv skal booke deres
jobsamtaler på Jobnet.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 nyaffattes § 13, stk. 2, og 3,
endvidere som følge af, at også uddannelsesparate og aktivi‐
tetsparate modtagere af hjælp selv skal booke jobsamtaler på
Jobnet. Bestemmelserne i § 2, nr. 20 og 23, træder imidlertid
først i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette,
da uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af hjælp
først selv skal booke jobsamtaler på et senere tidspunkt end
den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at ændre henvisningen i
§ 39, nr. 5,
fra § 13, stk. 2, nr. 6 eller stk. 3, nr. 6, til § 13, stk. 2, nr. 7
eller stk. 3, nr. 7.
Bestemmelsen vil træde i kraft på samme tidspunkt som §
2, nr. 20 og 23 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐
satsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpen‐
ge, integrationsloven og forskellige andre love.
Der alene tale om en konsekvensændring som følge af æn‐
dringerne i § 2, nr. 20 og 23 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf‐
tigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy‐
gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Til nr. 21 (§ 39, nr. 6-8, som bliver nr. 7-9, nyaffattes)
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en
person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der
er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslo‐
vens § 16 a.
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 7, i lov om
aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en
person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler
om jobsøgning, som er indgået med kommunen, jf. § 13 a,
stk. 3, 2. pkt.
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en
person uden rimelig grund har undladt at registrere sine job‐
søgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist,
som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., eller
uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøg‐
ningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrations‐
lovens § 26, stk. 3.
Det foreslås, at § 39,
nr. 6,
som bliver nr. 7, i loven nyaf‐
fattes således, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen,
at hjælpen nedsættes efter forslaget til § 40, hvis en person
uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbe‐
gyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16
a, eller uddannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslo‐
vens § 16 a.
Efter gældende regler er der ikke hjemmel til at sanktione‐
re personer, der ophører i dele af et uddannelsesforløb, der
er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg med en
punktsanktion efter § 40, stk. 1. De sanktioneres i stedet
med en ophørssanktion efter den gældende § 41, som nu
foreslås ophævet. Baggrunden herfor er, at bestemmelsen i §
39, nr. 7, i loven henviser til uddannelsespålæg efter § 30 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som omfatter studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelser (trin 3 af ud‐
dannelsespålægget), jf. § 30, stk. 3, 1. pkt. i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring i § 39, nr. 7, i loven, vil der
blive tilvejebragt hjemmel til at sanktionere en person, der
uden rimelig grund ophører fra dele af en uddannelse, såle‐
des at bestemmelsen ud over studie- og erhvervskompeten‐
cegivende uddannelser også vil komme til at omfatte aktivi‐
teter, tilbud m.v., der er led i et uddannelsespålæg, jf. § 30,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En rimelig
grund til at ophøre fra dele af en uddannelse kan f.eks. være
egen sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvan‐
skeligheder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-7.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 39,
nr. 7,
som bliver nr.
8, affattes således, at det kommer til at fremgå af bestem‐
melsen, at hvis en person uden rimelig grund har undladt at
overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, som er indgået
med kommunen, jf. § 13 a, stk. 3. 4. pkt., eller uden rimelig
grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i
en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13
a, stk. 3, 5. pkt., nedsættes hjælpen efter § 40.
Af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af
sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtage‐
re fra maj 2016 fremgår det, at der efter Ankestyrelsens op‐
fattelse er en nær sammenhæng mellem de faktiske forhold,
som § 39, nr. 7 og nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik regule‐
rer.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0077.png
77
På baggrund af, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse vi‐
ser, at kommunerne har svært ved at skelne mellem sankti‐
onsbestemmelserne i den gældende § 39, nr. 7 og 8, i loven
og derved med at anvende den korrekte sanktionsbestem‐
melse, foreslås det, at bestemmelserne i § 39, nr. 7, og 8, i
loven slås sammen i et nyaffattet nr. 8.
Med forslaget til § 39,
nr. 8,
i loven, vil åbenlyst uddan‐
nelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp, fremover
med forslaget blive sanktioneret efter § 40, hvis de uden ri‐
melig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøg‐
ningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig
grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i
en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13
a, stk. 3, 5. pkt.
Forslaget er udformet i forhold til de vedtagne regler i lov
nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats i
forhold til henvisningen til gældende ret i § 30 i samme lov.
Forslaget er endvidere udformet i forhold til de vedtagne
regler i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om or‐
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati‐
onsloven og forskellige andre love, hvor der foretages æn‐
dringer i § 13 a, således at stk. 3 ophæves og stk. 4, der bli‐
ver stk. 3, er omformuleret.
Til nr. 22 (§ 39, nr. 8, ophæves)
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 7, i lov om
aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en
person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler
om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt.
Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en
person uden rimelig grund har undladt at registrere sine job‐
søgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist,
som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., i loven
eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. inte‐
grationslovens § 26, stk. 3.
Som følge af forslaget om at slå bestemmelserne i § 39,
nr. 7 og 8, i loven sammen til et nyt nr. 8 i § 39, foreslås det,
at
§ 39, nr. 8,
ophæves. Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 21.
Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 551 af 7. maj
2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige an‐
dre love, hvor der foretages ændringer i § 13 a, således at
stk. 3 ophæves og stk. 4, der bliver stk. 3, er omformuleret,
jf. forslaget til § 13.
Til nr. 23 (§ 40 nyaffattes)
Efter den gældende regel i § 40 nedsættes hjælpen efter §§
22-25 til personer, der er omfattet af § 39, med tre gange
dagssatsen efter § 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på bag‐
grund af den samlede hjælp efter §§ 22-25, som personen på
hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, jf. §
35, stk. 3, i loven. Der kan i en kalendermåned kun ske en
enkelt nedsættelse, og hvis den månedlige hjælp er nedsat,
nedsættes dagssatsen med samme andel.
Med forslaget til nyaffattelse af
§ 40
vil hjælpen efter §§
22-25 til personer, der er omfattet af § 39, blive nedsat med
tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5.
Nedsættelsen af hjælpen vil ikke som hidtil afhænge af, om
den månedlige hjælp er nedsat, men der vil fortsat kun kun‐
ne ske en enkelt nedsættelse af hjælpen i en kalendermåned.
Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter
de gældende dagssatser erstattes af fire sanktionssatser på
henholdsvis 200 kr., 400 kr., 600 kr. og 700 kr.
Hvis personen f.eks. afviser et rimeligt arbejde, som job‐
centeret har henvist til, vil kommunen skulle træffe afgørel‐
se om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssat‐
ser, med mindre personen har haft en rimelig grund til at af‐
vise tilbuddet om arbejde. Det foreslås – i lighed med gæl‐
dende ret – at der alene vil kunne gives en sanktion på tre
sanktionssatser om måneden. Personen vil således også i
denne situation være sikret et rimeligt forsørgelsesniveau.
Samtidig vil det med forslaget blive enklere for en person
at gennemskue konsekvenserne ved at udeblive fra tilbud
m.v., da fradraget eller nedsættelse i hjælpen altid vil skulle
ske med en fast sanktionssats.
Niveauet for de foreslåede sanktionssatser er fastsat såle‐
des, at alle ydelsesmodtagere vil kunne sikre sig tilstrække‐
lige midler til at forsørge sig selv. Der henvises til bemærk‐
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, vedrørende ændring af
§ 35, stk. 4.
Til nr. 24 (overskrift til § 40 a)
Reglerne om den skærpede rådighedssanktion foreslås
ændret, både i forhold til indhold og målgruppe. Med forsla‐
get bliver også aktivitetsparate omfattet af den skærpede rå‐
dighedssanktion.
Af hensyn til overblik og systematik i loven foreslås det,
at det - som konsekvens af forslaget til den ændrede § 40 a -
efter § 40 men før § 40 a, indsættes en ny
overskrift:
»Skær‐
pet rådighedssanktion«.
Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 25 (§ 40 a nyaffattes)
Det fremgår af den gældende regel i § 40 a, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at en person, der er uddannelsesparat
eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 22, 23 eller 25,
dvs. integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp, i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gen‐
tagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin
pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a, og
kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0078.png
78
udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde,
uddannelse, tilbud m.v.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 om,
at personen mister retten til hjælp i en periode på op til 3
måneder, give personen et tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti‐
onsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæfti‐
gelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt
til at møde dagligt i jobcenteret, der skal kunne påbegyndes
samme dag, som afgørelsen har virkning fra, jf. § 40 a, stk.
2. Personen modtager hjælp for de dage, hvor den pågæl‐
dende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i job‐
centeret.
Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til
samtale eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret sikre sig,
at personen ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter
er omfattet af en rimelig grund i § 13, stk. 7.
Hvis personen er syg eller har børnepasningsproblemer og
derfor ikke kan møde op i den aktivitet (tilbud, samtale eller
fremmøde på jobcentret), som jobcenteret har anvist, skal
personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har
angivet, jf. § 40 a, stk. 3. Meddelelsen skal gives forud for
det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet,
møde til samtalen eller møde på jobcenteret. Hvis personen
ikke har meldt sygdom eller barn syg, kan personen ikke
modtage hjælp for de dage pågældende ikke møder i tilbud
m.v. Da det forud for afgivelsen af tilbuddet, indkaldelserne
til daglige samtaler m.v., allerede er afklaret, at den pågæl‐
dende ikke har en rimelig grund til ikke at deltage i aktivite‐
terne, vil det alene være de nævnte to situationer, der kan
medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende
fremmøde.
Hvis personen udebliver fra et tilbud m.v., kan kommunen
efter § 40 a, stk. 4, i helt særlige situationer udbetale hjælp
for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gæl‐
der også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fravæ‐
ret forud for mødetidspunktet. Personen skal, så snart det er
muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til
udeblivelsen. En helt særlig situation kan f.eks. være, hvis
personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den
pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere med
omverdenen. Personen skal dog så hurtigt som muligt give
meddelelse om årsagen til fraværet til jobcenteret.
Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var
blevet alvorligt syg og indlagt på hospitalet. I denne situa‐
tion kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det
manglende fremmøde.
Kommunen kan i sådanne situationer efterbetale hjælp for
den periode, hvor den pågældende ikke har været i stand til
at stå til rådighed f.eks. på grund af sit helbred.
Det følger af den gældende regel i § 40 a, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik, at opgørelsen af de dage, der kan udbeta‐
les hjælp for, sker som en samlet opgørelse for en måned.
Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af måne‐
dens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor perso‐
nen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i for‐
hold til månedens kalenderdage.
Hjælpen udbetales som et månedligt beløb. Udbetalingen
sker bagud for 1 måned.
Hvis en person er mødt i tilbud m.v., jf. § 40 a, stk. 2, på 5
arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i tilbud i resten
af måneden, beregnes hjælpen som 7 kalenderdage (mandag
til søndag), sat i forhold til det samlede antal kalenderdage i
den konkrete måned.
Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med
torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet fredag til
og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af
måneden i tilbud m.v. skal den pågældende have udbetalt
hjælp for antallet af kalenderdage i måneden fratrukket 7 ka‐
lenderdage i forhold til den samlede måneds hjælp. Hvis en
person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag,
tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person
er fremmødt.
Det har således betydning for beregningen af kalenderda‐
ge, om en person ikke møder frem i tilbud m.v. over en
weekend f.eks. fra fredag til og med mandag. I et sådan til‐
fælde vil den pågældende få hjælp for månedens kalender‐
dage fratrukket 4 kalenderdage sat i forhold til månedens
samlede hjælp. Hvis en person ikke møder i tilbud på 2 ar‐
bejdsdage i en uge, f.eks. tirsdag og torsdag, får den pågæl‐
dende udbetalt hjælp for månedens kalenderdage fratrukket
2 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp.
Personen kan, hvis den pågældende ikke er enig i opgørel‐
sen af dage, som der udbetales hjælp for, klage over afgørel‐
se om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige klagereg‐
ler i § 98.
Den gældende regel i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik
om skærpet rådighedssanktion omfatter alene uddannelses‐
parate og jobparate ansøgere eller modtagere af integrations‐
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, mens aktivi‐
tetsparate borgere ikke kan pålægges en sanktion efter be‐
stemmelserne.
Det foreslås, at
§ 40 a
i lov om aktiv socialpolitik, nyaffat‐
tes.
Det foreslås således i § 40 a,
stk. 1,
at kommunen vil kun‐
ne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp
efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis perso‐
nen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og per‐
sonen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå
til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betin‐
gelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin
adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for
arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Med forslaget vil kommunen kunne træffe afgørelse om,
at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en perio‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0079.png
79
de på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse
om sanktion efter §§ 36-40, og personen derefter på ny uden
rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter
§§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at personen
med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rå‐
dighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører
en afgørelse efter §§ 36-40.
Sanktionen vil være betinget af, at kommunen har vejledt
personen og dennes ægtefælle efter forslaget til § 35, stk. 2.
Den skærpede rådighedssanktion vil med forslaget komme
til at omfatte både uddannelsesparate, herunder åbenlyst ud‐
dannelsesparate, samt jobparate og aktivitetsparate ydelses‐
modtagere. Den skærpede rådighedssanktion bliver dermed
udvidet til også at omfatte aktivitetsparate modtagere af
hjælp efter §§ 22-25.
Med forslaget til § 1, nr. 6, om ændring af § 13, stk. 8, vil
det blive en betingelse for at pålægge en aktivitetsparat per‐
son en sanktion, at kommunen vurderer, at sanktionen vil
fremme personens rådighed. Efter forslaget til § 13, stk. 8, i
lov om aktiv socialpolitik, vil det være et krav, at kommu‐
nen altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i det
enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er
nævnt i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, der vil kun‐
ne begrunde, at en person, der ansøger om eller modtager
hjælp som aktivitetsparat, ikke vil have pligt til at udnytte
sine arbejdsmuligheder, herunder foretage en konkret vurde‐
ring af, om sanktionen vil fremme personens rådighed. Al‐
vorlige psykiske lidelser vil f.eks. i det konkrete tilfælde
kunne betyde, at der ikke skal gives en skærpet rådigheds‐
sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en skærpet rå‐
dighedssanktion ikke fremmer rådigheden hos en aktivitets‐
parat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal
der ikke gives en sanktion.
Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen
har om den aktivitetsparate persons forhold. Det skal ske i
den konkrete vurdering af, om der er grunde, der vil kunne
føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion. Kommunen
vil også skulle inddrage de oplysninger, som borgeren selv
har givet om grunden til udeblivelsen.
Det bemærkes, at det ligeledes vil være en betingelse for
at kunne give en aktivitetsparat person en sanktion, at kom‐
munen har været i personlig kontakt (dialog) med personen
forud for sanktionen. Kommunen vil således ifølge forslaget
til § 1, nr. 15, til nyaffattelse af § 35, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør
af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp skulle have udtømt alle
rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med
personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en
rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Kommunen vil således aktivt skulle forsøge at indhente
personens forklaring, hvis personen f.eks. ikke har reageret
på en partshøring, eller hvis oplysningerne om grunden til
f.eks. en udeblivelse ikke er sikre nok til, at kommunen vil
kunne vurdere, om der forelå forhold, der kunne begrunde,
at personen ikke havde pligt til at møde op i tilbuddet, akti‐
viteten m.v. Hvis personen ikke selv f.eks. i forbindelse med
en skriftlig partshøring, har oplyst noget om grunden til ude‐
blivelsen, vil kommunen skulle forsøge at få personlig kon‐
takt med personen om grunden til udeblivelsen. Det samme
vil skulle gælde, hvis oplysningerne om grunden til udebli‐
velsen ikke er sikre nok til, at kommunen vil kunne vurdere,
om der forelå forhold, der vil kunne begrunde, at den pågæl‐
dende ikke havde pligt til at møde op i tilbuddet, aktiviteten
m.v.
Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kon‐
takt med personen, vil kravet om personlig kontakt ifølge
forslaget i § 1, nr. 15, til nyaffattelse af § 35, stk. 7, kunne
opfyldes ved, at kommunen etablerer kontakt via f.eks. en
mentor, tilbudsstedet m.v. til personen. Kontakt til personen
vil ligeledes kunne etableres via et familiemedlem, en parts‐
repræsentant, en værge eller anden kontaktperson forudsat,
at personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet
samtykke til kontakten.
Med forslaget vil den skærpede rådighedssanktion uænd‐
ret bestå i, at personen, ligesom efter de gældende regler, i
op til tre måneder alene vil kunne få udbetalt hjælp for de
dage, hvor den pågældende opfylder sin rådighedsforpligtel‐
se ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller alternativt
møder op i jobcenteret, på rådhuset eller en anden kommu‐
nal adresse, således som jobcenteret har anvist, jf. den fore‐
slåede § 40 a, stk. 2.
Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet
sanktion på en, to eller tre måneder, vil kunne indgå flere
forskellige momenter, herunder hvor lang en periode forse‐
elserne strækker sig over, f.eks. om personen har begået fle‐
re forseelser over en kortere periode på to måneder eller
over en længere periode på fire eller seks måneder. Kommu‐
nen vil endvidere kunne lægge vægt på, om det er første
gang, kommunen påtænker at træffe afgørelse om skærpet
sanktion, eller om personen flere gange tidligere har være
omfattet af en skærpet sanktion.
Der vil i det nedenstående alene være tale om vejledende
eksempler på, hvornår der vil kunne gives en skærpet sank‐
tion på en, to eller tre måneder. Kommunen vil altid skulle
foretage en konkret vurdering af, om en person skal have en,
to eller tre måneders skærpet rådighedssanktion, og kommu‐
nen vil altid skulle vurdere, om sanktionen står i et rimeligt
forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mel‐
lem sanktion og forseelse.
Således vil en person, der f.eks. er udeblevet to gange til
en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor kommunen har
truffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for
en eller to dage ved hver udeblivelse, ikke kunne blive om‐
fattet af den skærpede rådighedssanktion, idet der ikke i det‐
te eksempel vil kunne anses at være proportionalitet mellem
forseelsen og den skærpede sanktion.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0080.png
80
Eksempel: Hvis en person afviser et rimeligt tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen træf‐
fe afgørelse om, at personen skal have en sanktion på tre
sanktionssatser. Kommunen skal vejlede personen om, at
kommunen vil træffe afgørelse om skærpet sanktion, hvis
pågældende igen undlader at opfylde sin rådighedsforplig‐
telse. Personen får 14 dage efter et nyt tilbud, hvor personen
udebliver uden rimelig grund i 15 dage ud af 18 mulige
dage. I denne situation vil kommunen kunne træffe afgørel‐
se om en skærpet rådighedssanktion om, at hjælpen vil op‐
høre i en måned. Kommunen vil samtidig skulle give perso‐
nen et tilbud eller en aktivitet, som pågældende kan møde
frem i på alle hverdage. Personen vil alene få hjælp for de
dage, hvor personen møder frem. Samtidig vil kommunen
skulle træffe afgørelse om, at personen ikke har ret til hjælp
for de dage (15 dage), hvor personen uden rimelig grund er
udeblevet fra det tilbud, som udløser den skærpede rådig‐
hedssanktion.
Eksempel: En person skal deltage i et tilbud om virksom‐
hedspraktik. Personen udebliver helt eller delvist 15 dage ud
af de 20 dage, som tilbuddet varer. Det er første gang, at
personen har fået en sanktion. Personen tilkendegiver vide‐
re, at personen ikke ønsker at stå til rådighed og deltage i
aktivering. Kommunen vurderer derfor i forbindelse med af‐
gørelsen om sanktionen for udeblivelse fra tilbud, at perso‐
nen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til
rådighed. I forbindelse med afgørelsen vejleder kommunen
personen om konsekvenserne, hvis personen igen ikke op‐
fylder sin rådighedsforpligtelse, jf. forslaget til § 35, stk. 2.
Personen får igen et tilbud og bliver væk i 3 ud af 5 dage i
de uger, som tilbuddet skulle løbe. Kommunen træffer afgø‐
relse om, at personen skal have foretaget fradrag i hjælpen
for de dage, som personen er udeblevet fra tilbud, jf. § 36
samt træffer afgørelse om en skærpet rådighedssanktion på
en måned, da det er første gang, at personen sanktioneres
med en skærpet rådighedssanktion. Hvis personen efterføl‐
gende udebliver fra tilbud, afviser job m.v., vil kommunen
kunne vælge at træffe afgørelse om en skærpet rådigheds‐
sanktion på to eller tre måneder.
Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter §
40 a, stk. 1, skal det fremgå udtrykkeligt og meget klart af
afgørelsen, at den pågældende ikke vil have ret til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddan‐
nelseshjælp eller kontanthjælp i 1, 2 eller 3 måneder. Kom‐
munen skal samtidigt angive i afgørelsen, fra hvilket tids‐
punkt personen har mistet retten til hjælp efter § 40 a, stk. 1.
Kommunen skal samtidigt med afgørelse om skærpet sank‐
tion også træffe afgørelse om sanktion i forhold til den hæn‐
delse, som udløser afgørelsen om den skærpede sanktion.
Kommunen vil således f.eks. skulle træffe afgørelse om fra‐
drag i hjælpen for de dage, hvor en person uden rimelig
grund er udeblevet fra et tilbud.
Kommunen vil desuden skulle foretage partshøring forud
for afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion, jf. § 19 i
forvaltningsloven samt ledsage afgørelsen med en begrun‐
delse og klagevejledning, jf. §§ 22-25 i forvaltningsloven.
Det vil være en betingelse, at kommunen konkret vurde‐
rer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje
til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Kommunen skal således konkret vurdere, hvorvidt adfærden
er udtryk for manglende vilje til at stå til rådighed, eller om
adfærden skyldes grunde, der ikke kan tilregnes personen
som manglende rådighed.
Tvivl om rådighed kan f.eks. opstå på baggrund af oplys‐
ninger fra anden aktør eller personen selv. Manglende vilje
til at stå til rådighed kan vise sig ved, at personen f.eks. gen‐
tagne gange sygemelder sig i forbindelse med f.eks. tilbud
om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejsey‐
delses- eller introduktionsprogrammet efter integrationslo‐
ven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
Den manglende vilje til at stå til rådighed kan også vise sig
f.eks. ved, at personen gentagne gange optræder negativt i
forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud eller altid
har mange forbehold i forbindelse med tilbud, således at
personens handlemåde kan sidestilles med en afvisning af
tilbuddet m.v. Hvis personens udeblivelser i stedet f.eks.
skyldes forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis
der tydeligvis er tale om langvarig, kronisk eller alvorlig
sygdom, vil kommunen ikke kunne anse personen som udvi‐
sende en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde,
uddannelse, tilbud m.v. I vurderingen vil personens adfærd i
øvrigt også kunne indgå. Der henvises til forslagene til æn‐
dring af § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lov‐
forslagets § 1, nr. 5 og 6.
Den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a vil endvidere
være betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt perso‐
nen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssankti‐
on i forbindelse med afgørelsen om den forudgående sank‐
tion, herunder om konsekvensen for hjælpen, hvis personen
to eller flere gange uden rimelig grund afslår et arbejde, af‐
viser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,
og at personen kun vil kunne få udbetalt hjælp for de dage,
hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at del‐
tage i tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret
m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2.
Den udvidede vejledningspligt i forbindelse med den
skærpede rådighedssanktion fremgår af forslaget til § 35,
stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.
Det foreslås som § 40 a,
stk. 2,
at kommunen samtidig
med afgørelsen efter stk. 1 skal give personen et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud
i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler
eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter
efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgø‐
relsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen vil kunne mod‐
tage hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende
deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcente‐
ret.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0081.png
81
Forslaget til § 40 a, stk. 2, er en uændret videreførelse af
den gældende regel i § 40 a, stk. 2. Som en konsekvens af,
at den foreslåede skærpede rådighedssanktion i § 40 a, stk.
1, vil blive udvidet til at omfatte aktivitetsparate, vil aktivi‐
tetsparate ligeledes skulle gives tilbud efter den foreslåede §
40 a, stk. 2.
Personen vil kunne modtage hjælp efter §§ 22-25 for de
dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til sam‐
taler eller møder i jobcenteret. Personen vil således kunne få
udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage,
hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at mø‐
de op i den aktivitet (tilbud, samtale eller fremmøde på job‐
centret), som jobcenteret har anvist.
Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en
samtale eller ikke overholder pligten til at møde på jobcen‐
teret dagligt, vil den pågældende således ikke kunne få selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan‐
nelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågæl‐
dende ikke har opfyldt kravet om fremmøde.
Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om
personen skal have et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐
grammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelses‐
fremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at
møde dagligt i jobcenteret m.v.
Kommunen skal i forbindelse med afgivelse af tilbud, be‐
skæftigelsesfremmende foranstaltninger, daglige samtaler
eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. være op‐
mærksom på, at det vil være en betingelse for at pålægge en
aktivitetsparat person en sanktion efter § 40 a, stk. 1, at
kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme personens
rådighed, jf. forslaget til § 40 a, stk. 1, og § 13, stk. 8.
Når kommunen skal give personen et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, skal til‐
buddet gives i overensstemmelse med reglerne heri. I for‐
hold til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil
dette betyde, at tilbuddet så vidt muligt skal være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for ar‐
bejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsæt‐
ninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår va‐
rig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, med
mindre tilbuddet fastsættes under hensyn til konkrete behov
på arbejdsmarkedet.
Som følge af forslagets § 1, nr. 5, om, at den udtømmende
liste med 10 rimelige grunde til, at personen ikke skal stå til
rådighed ved tilbud m.v. bliver afskaffet, vil kommunerne
ved afgivelsen af tilbuddet m.v. efter § 40 a, stk. 2, skulle
tage højde for, om personen vil have en rimelig grund til ik‐
ke at tage imod tilbuddet.
Kommunen skal således ved afgivelse af tilbud, indkaldel‐
se til samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret
m.v. sikre, at personen vil kunne møde i aktiviteten, og at
personen ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter
vil have en rimelig grund til ikke at deltage, jf. § 13, stk. 7, i
lov om aktiv socialpolitik. Det vil f. eks. kunne være, at per‐
sonen ikke kan deltage i tilbuddet på grund af egen sygdom,
har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, har bør‐
nepasningsproblemer eller at afstanden mellem bopæl og til‐
bud medfører en urimelig belastning på grund af transporttid
eller transportvanskeligheder.
Kommunen skal desuden være opmærksom på, at det iføl‐
ge § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik i forhold til akti‐
vitetsparate vil være et krav, at kommunen altid skal foreta‐
ge en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde
foreligger andre forhold, der vil kunne begrunde, at en per‐
son, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp som aktivitetsparat, ikke vil have pligt til at
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Der skal således være mulighed for, at personen, der er
omfattet af sanktionen i § 40 a, stk. 1, vil kunne møde frem i
tilbud, til samtaler eller møde op på jobcenteret dagligt.
Kommunen vil kunne give den pågældende tilbud om en el‐
ler flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfat‐
ter alle månedens arbejdsdage.
Hvis kommunen ikke giver personen et tilbud, indkalder
personen til daglige samtaler eller giver personen en pligt til
at møde dagligt på jobcenteret, vil hjælpen ikke kunne ophø‐
re. Hjælpen vil tidligst kunne ophøre fra det tidspunkt, hvor
kommunen har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt per‐
sonen til en samtale eller har givet personen en pligt til dag‐
ligt fremmøde på jobcenteret, som den pågældende kan mø‐
de frem i.
Det foreslås endvidere, at § 40 a,
stk. 3,
nyaffattes således,
at kommunen, inden den træffer afgørelse om, at en aktivi‐
tetsparat person ikke kan modtage hjælp for en eller flere
dage, hvor personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som
kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, vil skulle foretage
partshøring af personen med henblik på en vurdering af år‐
sagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen
har en rimelig grund til ikke at deltage, eller der er andre
forhold, der kan begrunde, at personen ikke vil skulle på‐
lægges en sanktion for udeblivelse m.v. fra tilbuddet m.v.,
jf. forslagene til § 13, stk. 7 eller 8, samt forslaget om, at be‐
skæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler i medfør
af § 13, stk. 15.
For en aktivitetsparat person, som har pligt til at deltage i
tilbud m.v. efter § 40 a, stk. 2, men som enten er fraværende
fra eller ophører i tilbuddet m.v., vil kommunen således, i
forbindelse med at personen udebliver fra eller ophører i til‐
buddet m.v., skulle partshøre personen om, hvorvidt den på‐
gældende havde en rimelig grund til at udeblive fra eller op‐
høre i tilbuddet m.v. Kommunen vil i den forbindelse skulle
tage stilling til, om den manglende overholdelse af pligten
skyldes, at personen har en rimelig grund til ikke at deltage,
f.eks. fordi personen ikke kan deltage i tilbuddet på grund af
egen sygdom eller børnepasningsproblemer m.v., jf. forslag
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0082.png
82
til § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik eller regler fastsat
i medfør af forslaget til § 13, stk. 15. Herudover vil kommu‐
nen i den enkelte sag også konkret skulle vurdere, om der
kan være andre forhold, f.eks. alvorlig psykisk sygdom, der
vil kunne begrunde, at personen ikke skal pålægges en sank‐
tion for udeblivelse eller ophør i tilbuddet m.v., jf. forslaget
til § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skrift‐
lig partshøring har fundet sted, herunder hvordan partshørin‐
gen er foretaget, hvornår den er foretaget, og hvilken ordlyd
partshøringen har.
Det foreslås, at § 40 a,
stk. 4,
affattes således, at hvis en
person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal perso‐
nen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet
forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i til‐
buddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk.
2.
Offentlige myndigheder kan som udgangspunkt ikke be‐
stemme, hvordan en person skal henvende sig til myndighe‐
den, herunder om det skal ved brev, mail m.v.
Dette gælder dog ikke, hvis det fremgår af lov eller be‐
kendtgørelse, at en person skal henvende sig til f.eks. en
kommune på den måde, som kommunen anviser.
Hvis personen er forhindret i at deltage i tilbuddet, møde
til samtalen eller møde frem i jobcenteret, fordi den pågæl‐
dende er syg eller har børnepasningsproblemer, skal perso‐
nen således meddele dette på den måde, som jobcenteret har
angivet. Personen skal give meddelelsen herom forud for det
tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde
til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. forslag til ny § 40
a, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen f.eks.
skal møde på jobcenteret kl. 10, og jobcenteret har angivet,
at personen skal ringe til et bestemt telefonnummer, vil det
være en forudsætning for at modtage hjælp på denne dag, at
personen inden kl. 10 har ringet til det angivne telefonnum‐
mer og oplyst om sygdom eller børnepasningsproblemer.
Hvis personen ringer efter kl. 10 eller ringer til et andet
nummer inden kl. 10, vil personen ikke kunne modtage
hjælp for denne dag.
Reglen om, at kommunen skal sikre sig, at personen kan
møde i aktiviteten eller på den anviste adresse, videreføres
således uændret, jf. forslaget til § 40 a, stk. 2. Det betyder, at
kommunen ved afgivelsen af tilbud, en aktivitet eller et mø‐
de på en bestemt adresse skal sikre sig, at personen ikke har
en rimelig grund i form af sygdom eller børnepasningspro‐
blemer til ikke at møde frem i tilbuddet m.v. Bestemmelsen
vil efter forslaget skulle gælde både i forhold til uddannel‐
sesparate, jobparate og aktivitetsparate. Personen vil alene
have en rimelig grund til at udeblive fra en aktivitet eller på
den anviste adresse under den skærpede sanktion, hvis per‐
sonen forud for mødetidspunktet har meldt sygdom eller
børnepasningsproblemer på den måde, som er angivet af
jobcenteret.
Efter forslaget til § 40 a,
stk. 5,
vil kommunen, hvis en
person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, i helt særlige
situationer kunne udbetale hjælp for de dage, hvor den på‐
gældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ik‐
ke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetids‐
punktet, jf. stk. 4. Personen skal, så snart det er muligt, tage
kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivel‐
sen.
Hvis en person udebliver fra et tilbud, en samtale, et møde
i jobcenteret m.v., som er anvist af jobcenteret, vil kommu‐
nen i helt særlige situationer fortsat kunne udbetale hjælp
for de dage, hvor den pågældende er udeblevet, jf. forslaget
til § 40 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Dette vil også
gælde, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet
forud for mødetidspunktet, f.eks. hvis personen har været
indlagt på hospitalet eller lignende og derfor ikke har haft
mulighed for at kontakte kommunen. Det kan også være i en
situation, hvor personen har været ude for en ulykke, der be‐
virker, at den pågældende ikke har haft mulighed for at
kommunikere med omverdenen, og det derfor har været
umuligt for den pågældende at give besked om fraværet til
kommunen. Kommunen vil i sådanne situationer kunne ef‐
terbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke
har været i stand til at stå til rådighed f.eks. på grund af sit
helbred. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt
til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Efter forslaget til § 40 a,
stk. 6,
sker opgørelsen af de
dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2, 5 og 6, som en
samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en
forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antal‐
let af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne
for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderda‐
ge. Hjælpen vil blive udbetalt efter § 89, stk. 1.
Opgørelsen af de dage, der vil kunne udbetales hjælp for,
vil fortsat skulle ske som en samlet opgørelse for en måned,
jf. forslaget til § 40 a, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Hjælpen vil skulle beregnes som en forholdsmæssig andel af
månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor
personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp,
dvs. den pågældende er mødt i tilbud m.v., som er givet i
henhold til § 40 a, stk. 2, sat i forhold til månedens kalen‐
derdage. Hjælpen vil blive udbetalt efter § 89, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, dvs. at hjælpen vil blive udbetalt som
et månedligt beløb, og at udbetalingen vil ske bagud for 1
måned.
Hvis en person er mødt i tilbud m.v., jf. § 40 a, stk. 2, på 5
arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i tilbud i resten
af måneden, vil hjælpen skulle beregnes som 7 kalenderdage
(mandag til søndag), sat i forhold til det samlede antal ka‐
lenderdage i den konkrete måned.
Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med
torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet fredag til
og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af
måneden i tilbud m.v., jf. § 40 a, stk. 2, skal den pågældende
have udbetalt hjælp for antallet af kalenderdage i måneden
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0083.png
83
fratrukket 7 kalenderdage i forhold til den samlede måneds
hjælp.
Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag el‐
ler søndag, vil disse dage skulle tælle med i opgørelsen af
dage, hvor en person er fremmødt. Hvis en person er mødt i
tilbud mandag til og med tirsdag og holder fri onsdag og
torsdag og derefter arbejder fredag, lørdag og søndag, vil
den pågældende skulle have udbetalt hjælp for 7 kalenderda‐
ge.
Det vil således have betydning for beregningen af kalen‐
derdage, om en person ikke møder frem i tilbud m.v., jf. §
40 a, stk. 2, over en weekend f.eks. fra fredag til og med
mandag. I et sådan tilfælde vil den pågældende få hjælp for
månedens kalenderdage fratrukket 4 kalenderdage sat i for‐
hold til månedens samlede hjælp. Hvis en person ikke mø‐
der i tilbud på 2 arbejdsdage i en uge, f.eks. tirsdag og tors‐
dag, vil den pågældende få udbetalt hjælp for månedens ka‐
lenderdage fratrukket 2 kalenderdage sat i forhold til måne‐
dens samlede hjælp.
Personen vil, hvis den pågældende ikke er enig i opgørel‐
sen af dage, som der udbetales hjælp for, kunne klage over
afgørelse om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige kla‐
geregler i § 98.
Det foreslås, at § 40 a,
stk. 7,
nyaffattes således, at det
fastsættes, at såfremt personen i en hel kalendermåned ikke
møder op til pålagte tilbud, aktiviteter, samtaler, møder m.v.
efter stk. 2, vil kommunen kunne lukke personens sag, hvor‐
efter hjælpen til personen vil ophøre. Hvis personen er gift,
vil kommunen samtidig med afgørelsen efter 1. pkt. skulle
træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen ligeledes vil
skulle ophøre. Personen og dennes ægtefælle vil kunne an‐
søge om og modtage hjælp på ny, såfremt de opfylder betin‐
gelserne for hjælpen.
Der er i dag ikke regler om, at en persons ret til hjælp au‐
tomatisk stopper, hvis personen ikke har været i kontakt
med kommunen i en hel kalendermåned samtidig med, at
kommunen har stillet en aktivitet til rådighed på alle hverda‐
ge.
Kommunen vil samtidig med afgørelsen om den skærpede
rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, skulle træffe afgørelse
om lukning af sagen, hvis personen i en hel kalendermåned
ikke møder op i den anviste aktivitet, tilbud m.v. pålagt efter
stk. 2. Når kommunen træffer afgørelse om, at personen skal
have en skærpet rådighedssanktion, hvor hjælpen vil skulle
ophøre i op til tre måneder, og hvor der alene kan udbetales
hjælp for de dage, hvor personen møder op i den aktivitet,
som kommunen har anvist – hvilket svarer til de gældende
regler – vil der således samtidig som noget nyt skulle træffes
afgørelse om, at hvis personen i en hel kalendermåned ikke
møder frem i den aktivitet, som kommunen har anvist, vil
udbetalingen af hjælp til personen blive standset.
Samtidig med denne afgørelse vil kommunen skulle træffe
afgørelse over for personens ægtefælle. Kommunen vil såle‐
des samtidig med afgørelsen om den skærpede rådigheds‐
sanktion endvidere skulle træffe afgørelse om lukning af
ægtefællens sag, hvis den sanktionerede person i en hel ka‐
lendermåned ikke møder op i den anviste aktivitet, tilbud
m.v. pålagt efter stk. 2.
Hjælpen vil kunne genoptages, hvis personen ansøger om
hjælp på ny, og den pågældende opfylder betingelserne for
at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, herunder op‐
fylder forpligtelsen til at stå til rådighed. Hvis den sanktio‐
nerede person er gift, og begge ægtefæller opfylder betingel‐
serne for at modtage hjælp, vil udbetalingen af hjælpen kun‐
ne genoptages.
Den sanktioneredes ægtefælle vil endvidere kunne få
hjælp igen, hvis den sanktionerede person er kommet i ar‐
bejde eller er påbegyndt en uddannelse og dermed udnytter
sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder aktivt.
Til nr. 26 (§ 41)
Efter den gældende regel i § 41 i lov om aktiv socialpoli‐
tik om ophør af integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp ophører hjælpen, hvis en person eller dennes
ægtefælle uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere
dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in‐
troduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foran‐
staltninger som led i sygeopfølgning, eller uden rimelig
grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere
dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in‐
troduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foran‐
staltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har
et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvis‐
ning af tilbuddet eller selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐
grammet eller introduktionsprogrammet.
Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser
tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1. Hjælpen ophører tilsva‐
rende hos ægtefællen.
Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kom‐
munen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som perso‐
nen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte
sine arbejdsmuligheder.
Forslaget til den skærpede rådighedssanktion gør det mu‐
ligt at ophæve sanktionen efter § 41, hvorved kommunerne
ikke længere vil skulle stille et åbent tilbud til rådighed.
Det foreslås derfor at ophæve
§ 41.
Som konsekvens heraf foreslås det endvidere, at
overskrif‐
ten
før § 41 ophæves.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.5.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0084.png
84
Til nr. 27 (§ 42, stk. 1)
Efter den gældende regel i § 42, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik skal en person, som modtager hjælp i form af in‐
tegrationsydelse, integrationsydelse og danskbonus, uddan‐
nelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannel‐
seshjælp og barselstillæg, kontanthjælp, kontanthjælp og ak‐
tivitetstillæg eller kontanthjælp og barselstillæg på mindst
10.500 kr. (2013-niveau) pr. måned efter §§ 22-25 i lov om
aktiv socialpolitik, have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger,
hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin
pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om rets‐
sikkerhed og administration på det sociale område eller efter
§ 49, stk. 2, i integrationsloven eller mod bedre vidende
uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Efter den gældende regel i § 42, stk. 2, skal en person,
som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk.
2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller som
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrations‐
ydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i
udlandet, have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.
En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5
år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i inte‐
grationsloven, eller som uberettiget og mod bedre vidende
har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp under ophold i udlandet, skal efter den gæl‐
dende regel i § 42, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, have
hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysnings‐
pligten er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlan‐
det, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.
Det er en betingelse for nedsættelse og tilbagebetaling af
hjælpen efter § 42, stk. 1-3, at personen mod bedre vidende
har tilsidesat oplysningspligten eller mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelsen under ophold i udlandet.
Det skal således kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er
modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om ”mod bedre vi‐
dende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen
vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have gi‐
vet oplysninger til kommunen.
Efter § 42, stk. 4, sker nedsættelsen af hjælpen efter § 42,
stk. 1-3, tilsvarende i hjælpen til ægtefællen, og den nedsatte
hjælp til ægtefællen er ligeledes tilbagebetalingspligtig. Det
indebærer, at hvis en ægtefælle eksempelvis er omfattet af §
42, stk. 1, og får sin hjælp nedsat med 1/3 i tre uger, skal
hjælpen til den anden ægtefælle ligeledes nedsættes med 1/3
i de samme tre uger. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat op‐
lysningspligten, afvikles sanktionen først for begge ægtefæl‐
ler som følge af den ene ægtefælles forhold. Herefter afvik‐
les sanktionen for begge ægtefæller som følge af den anden
ægtefælles forhold. For begge sanktioners vedkommende vil
der være tale om førstegangssanktioner, såfremt det for beg‐
ge ægtefæller er første gang, kommunen træffer afgørelse
om nedsættelse af hjælpen på grund af, at en ægtefælle mod
bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i
udlandet. Det forhold, at den ene ægtefælle mod bedre vi‐
dende uberettiget har modtaget hjælp, har således ikke gen‐
tagelsesvirkning i forhold til den anden ægtefælle.
Det foreslås i
§ 42, stk. 1,
at en person, som modtager
hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk.
4, på mindst 11.423 kr. (2019-niveau) pr. måned, skal have
hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, og herudover skal tilbage‐
betale den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter
§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven el‐
ler mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under
ophold i udlandet.
Med forslaget til § 42, stk. 1, vil der blive indført en skær‐
pet sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp under ud‐
landsophold og uoplyst arbejde, hvorefter hjælpen vil skulle
nedsættes med 1/3 i 20 uger, og den nedsatte hjælp vil skulle
gøres tilbagebetalingspligtig. Den foreslåede skærpede sank‐
tion vil svare til den gældende sanktion efter § 42, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, som udløses ved tre eller flere
gentagelser inden for de seneste 5 år.
Den skærpede sanktion ved uberettiget modtagelse af
hjælp under udlandsophold eller uoplyst arbejde vil skulle
gælde uanset, om personen en, to, tre eller flere gange inden
for 5 år mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse
om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad‐
ministration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i
integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende
har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under op‐
hold i udlandet.
Det vil fortsat være et krav, at ydelsen er modtaget mod
bedre vidende, og at det skal kunne tilregnes modtageren, at
ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om mod
”bedre vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at
personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle
have givet oplysninger til kommunen.
Med forslaget til § 42, stk. 1, foreslås det, at de gældende
sanktioner efter § 42, stk. 1, 2 og 3, i lov om aktiv socialpo‐
litik for henholdsvis første, anden og tredje sanktion inden
for 5 år, bliver ophævet.
Det foreslås endvidere, at den gældende regel i § 42, stk.
4, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter hjælpen til den ene
ægtefælle nedsættes og gøres tilbagebetalingspligtig, hvis
den anden ægtefælle sanktioneres efter gældende § 42, stk.
1-3, bliver ophævet. Ophævelsen af den gældende regel i §
42, stk. 4, i loven vil betyde, at den skærpede sanktion i den
foreslåede § 42, stk. 1, ikke vil blive ægtefælleafhængig.
Med forslaget vil begge ægtefæller fortsat blive sanktione‐
ret, hvis de begge mod bedre vidende har tilsidesat pligten
til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp
under ophold i udlandet. Hvis kun den ene ægtefælle mod
bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde
eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet,
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0085.png
85
vil det derimod kun være denne ægtefælle, der vil blive
sanktioneret.
Personkredsen for den foreslåede skærpede sanktion i §
42, stk. 1, vil være uændret i forhold til den gældende regel i
§ 42, stk. 1-3, men det er med forslaget præciseret i bestem‐
melsen, at tillæg efter § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, til personer, der har en dokumenteret bi‐
dragspligt over for et barn eller flere børn, ikke vil skulle
medregnes i opgørelsen af, om personen modtager hjælp på
mindst 10.500 kr. i 2013-niveau svarende til 11.423 kr. i
2019-niveau.
Personkredsen, som bliver omfattet af den foreslåede
skærpede sanktion i § 42, stk. 1, ved uberettiget modtagelse
af hjælp under udlandsophold og uoplyst arbejde vil modta‐
ge ydelser på mindst 11.423 kr. pr. måned i 2019 niveau.
Det vil dreje sig om modtagere af følgende ydelser:
– Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐
ydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1.
– Uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller 5, el‐
ler § 23, stk. 3.
– Uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr.
1, 2, 6 eller 7, og § 24, stk. 2.
– Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2,
nr. 1, 2, 6 eller 7, og § 24, stk. 3, nr. 1, 2, 3 eller 4.
– Kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 3,
nr. 1, 3, 4 eller 5.
– Kontanthjælp og barselstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, 2,
6 eller 7, og stk. 8.
– Kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1,
2, 6 eller 7, og stk. 9, nr. 1, 2, 3 eller 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under punkt. 2.1.2.
Til nr. 28 (§ 42, stk. 2, 4. pkt.)
Det fremgår af den gældende regel i § 42. stk. 5, 4. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person eller dennes æg‐
tefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i
øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om
nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4,
indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet,
eller der på ny ydes hjælp.
Det foreslås i
§ 42, stk. 5, 4. pkt.,
der bliver stk. 2, 4. pkt.,
at ”eller dennes ægtefælle” udgår. Forslaget er en følge af, at
ægtefælleafhængigheden i den gældende regel i § 42, stk. 4,
med lovforslaget § 1, nr. 27, foreslås ophævet.
Det foreslås endvidere, at de to henvisninger til §§ 36-41 i
§ 42, stk. 5, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., ændres til §§
36-40 a. Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 26,
hvorefter § 41 foreslås ophævet.
Herudover foreslås det, at henvisningen til stk. 1-4 i § 42,
stk. 5, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., ændres til stk. 1. For‐
slaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 27, hvorefter § 42,
stk. 1-4, erstattes af et nyt stk. 1.
Der vil med forslagene ikke ske materielle ændringer i §
42, stk. 5, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt.
Til nr. 29 (§ 42, stk. 2, 5. pkt.)
Det fremgår af den gældende regel i § 42. stk. 5, 5. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik, at hvis sanktionen efter stk. 1-4
allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sank‐
tionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der
på ny ydes hjælp.
Det foreslås i
§ 42, stk. 5, 5. pkt.,
der bliver stk. 2, 5. pkt.,
at henvisningen til stk. 1-4 i § 42, stk. 5, 5. pkt., der bliver
stk. 2, 5. pkt., ændres til stk. 1. Forslaget er en følge af lov‐
forslagets § 1, nr. 27, hvorefter § 42, stk. 1-4, erstattes af et
nyt stk. 1.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til §§ 36-41 i § 42,
stk. 5, 5. pkt., der bliver stk. 2, 5. pkt., ændres til §§ 36-40 a.
Forslaget er en følge af forslaget til § 1, nr. 26, hvorefter §
41 foreslås ophævet.
Der vil med forslagene ikke ske materielle ændringer i §
42, stk. 5, 5. pkt., der bliver stk. 2, 5. pkt.
Til nr. 30 (§ 42, stk. 3)
Det fremgår af den gældende regel i § 42, stk. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3
bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det
tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-3 i
§ 42, stk. 6,
der
bliver stk. 3, ændres til stk. 1.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1,
nr. 27, hvorefter § 42, stk. 1-4, ophæves og erstattes af en ny
skærpet sanktion i den foreslåede § 42, stk. 1.
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 42,
stk. 6, der bliver stk. 3.
Til nr. 31 (§ 42, stk. 4)
Det fremgår af den gældende regel i § 42, stk. 7, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse om ned‐
sættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-5.
Efter de gældende regler i § 42, stk. 1 og 2, i lov om aktiv
socialpolitik skal der træffes afgørelse om nedsættelse af
hjælpen med 1/3 i henholdsvis 3 uger og 20 uger, mens der
efter den gældende regel i § 42, stk. 3, skal træffes afgørelse
om nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og om, at den
nedsatte hjælp skal tilbagebetales. Med den foreslåede § 42,
stk. 1, vil sanktionen altid indeholde både en afgørelse om
nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og en afgørelse
om, at den nedsatte hjælp skal tilbagebetales.
Det foreslås derfor præciseret i
§ 42, stk. 7,
der bliver stk.
4, at kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbage‐
betaling af hjælpen.
Det foreslås samtidig, at henvisningen i § 42, stk. 7, der
bliver stk. 4, til stk. 1-5, ændres til stk. 1 og 2.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0086.png
86
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1,
nr. 27, hvorefter § 42, stk. 1-4 ophæves og erstattes af en ny
skærpet sanktion i den foreslåede § 42, stk. 1.
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 42,
stk. 7, der bliver stk. 4.
Til nr. 32 (§ 42, stk. 5)
Det fremgår af den gældende regel i § 42, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3
og 4 sker efter § 95, hvorefter kommunen opkræver tilbage‐
betalingskravet efter de regler, som er fastsat af beskæftigel‐
sesministeren i samråd med skatteministeren. Reglerne
fremgår af bekendtgørelse nr. 1644 af 18. december 2018
om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter
lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk.
10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en
midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. Der gælder en
treårig forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør
uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennem‐
føre kravet.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 3 og 4 i
§ 42, stk. 8,
der bliver stk. 5, ændres til stk. 1.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1,
nr. 27, hvorefter § 42, stk. 1-4, ophæves og erstattes af en ny
skærpet sanktion i den foreslåede § 42, stk. 1.
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 42,
stk. 8, der bliver stk. 5.
Til nr. 33 (§ 43, stk. 1)
Efter den gældende regel i § 43, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik skal en person, som modtager integrationsydelse
efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og
danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, ud‐
dannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddan‐
nelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og §
24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6,
eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, el‐
ler § 25 a, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den
pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at
oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område eller mod bedre vi‐
dende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlan‐
det.
Efter den gældende regel i § 43, stk. 2, skal en person,
som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk.
2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller ube‐
rettiget og mod bedre vidende har modtaget integrations‐
ydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i
udlandet, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En per‐
son, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod
bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberet‐
tiget har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale he‐
le hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er
tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af hjælpen efter §
43, stk. 1 og 2, at personen mod bedre vidende har tilsidesat
oplysningspligten eller mod bedre vidende uberettiget har
modtaget ydelsen under ophold i udlandet. Det skal således
kunne tilregnes personen, at ydelsen er modtaget på urigtigt
grundlag. Kravet om” mod bedre vidende” er det samme
som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vi‐
de, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til
kommunen.
Efter den gældende regel i § 43, stk. 3, sker tilbagebeta‐
ling af hjælpen efter § 43, stk. 1 og 2, tilsvarende for så vidt
angår hjælpen til ægtefællen. Det indebærer, at hvis en æg‐
tefælle eksempelvis er omfattet af § 43, stk. 1, og skal tilba‐
gebetale 1/3 af hjælpen i 3 uger, skal 1/3 af hjælpen i 3 uger
til den anden ægtefælle ligeledes tilbagebetales. Hvis begge
ægtefæller har tilsidesat oplysningspligten, afvikles sanktio‐
nen først for begge ægtefæller som følge af den ene ægte‐
fælles forhold. Herefter afvikles sanktionen for begge ægte‐
fæller som følge af den anden ægtefælles forhold. For begge
sanktioners vedkommende vil der være tale om førstegangs‐
sanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er første gang,
kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen på
grund af, at en ægtefælle mod bedre vidende uberettiget har
modtaget hjælp under ophold i udlandet. Det forhold, at den
ene ægtefælle mod bedre vidende uberettiget har modtaget
hjælp under ophold i udlandet, har således ikke gentagelses‐
virkning i forhold til den anden ægtefælle.
Det foreslås i
§ 43, stk. 1,
at en person, som modtager
hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25,
stk. 5, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau),
vil skulle have hjælpen nedsat med 3 sanktionssatser efter §
35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder, og herudover vil skulle til‐
bagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågælden‐
de mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i inte‐
grationsloven eller mod bedre vidende uberettiget har mod‐
taget hjælp under ophold i udlandet.
Den skærpede sanktion ved uberettiget modtagelse af
hjælp under udlandsophold eller uoplyst arbejde vil skulle
gælde, uanset om personen en, to, tre eller flere gange inden
for 5 år mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse
om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad‐
ministration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i
integrationsloven, eller uberettiget og mod bedre vidende
har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under op‐
hold i udlandet.
Det vil fortsat være et krav, at ydelsen er modtaget mod
bedre vidende, og at det skal kunne tilregnes modtageren, at
ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om ”mod
bedre vidende” er det samme som ond tro. Det vil sige, at
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0087.png
87
personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle
have givet oplysninger til kommunen.
Med forslaget til § 43, stk. 1, foreslås de gældende sankti‐
oner efter § 43, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, for
henholdsvis første og anden sanktion inden for 5 år, ophæ‐
vet.
Det foreslås endvidere at ophæve den gældende regel i §
43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter hjælpen til
den ene ægtefælle gøres tilbagebetalingspligtig, hvis den an‐
den ægtefælle sanktioneres efter gældende § 43, stk. 1 eller
2. Ophævelsen af den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik betyder, at den skærpede sanktion i den
foreslåede § 43, stk. 1, ikke bliver ægtefælleafhængig. Med
forslaget vil begge ægtefæller fortsat blive sanktioneret, hvis
de begge mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oply‐
se om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under op‐
hold i udlandet. Hvis kun den ene ægtefælle mod bedre vi‐
dende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller
uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet, vil
det derimod kun være denne ægtefælle, der vil blive sanktio‐
neret.
Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg blev indført den 1.
januar 2014 ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 (kontanthjælpsre‐
formen), og frem til indførelsen af barselstillæg den 1. juli
2014 ved lov nr. 721 af 25. juni 2014 blev unge uddannel‐
sesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barsel visiteret
aktivitetsparate og modtog dermed aktivitetstillæg under
barslen. Med lov nr. 721 af 25. juni 2014 fik unge uddannel‐
sesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barsel ret til et
barselstillæg efter § 24, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik,
svarende til aktivitetstillægget i lovens § 24, stk. 3, men der
blev ikke samtidig foretaget konsekvensrettelser i lovens §
43, stk. 1.
Idet størrelsen af barselstillæg og aktivitetstillæg er ens,
og idet § 43, stk. 1, ikke blev konsekvensrettet ved indførel‐
sen af barselstillæg, foreslås det nu at udvide personkredsen
for den foreslåede skærpede sanktion i § 43, stk. 1, med un‐
ge uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere på bar‐
sel. Med forslaget vil unge under 25 år, der modtager 7.362
kr. (2019 niveau) pr. måned i uddannelseshjælp efter § 23,
stk. 2, nr. 8, og barselstillæg efter § 24, stk. 2, samt unge
under 25 år, der modtager 3.552 kr. (2019 niveau) pr. måned
i uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og barselstillæg
efter § 24, stk. 2, blive omfattet af den foreslåede skærpede
sanktion i § 43, stk. 1.
Personkredsen for den foreslåede skærpede sanktion i §
43, stk. 1, vil herudover være uændret, men bestemmelsen
foreslås omformuleret således, at afgrænsningen af person‐
kredsen vil afhænge af, om personen modtager mindre end
11.423 kr. pr. måned (2019-niveau). Bestemmelsen vil her‐
med modsvare den foreslåede § 42, stk. 1, der vil omfatte
personer, der modtager ydelser på mindst 11.423 kr. pr. må‐
ned (2019-niveau).
Personkredsen, der vil være omfattet af den foreslåede
skærpede sanktion i § 43, stk. 1, vil være modtagere af føl‐
gende ydelser:
– Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐
ydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4.
– Uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23, stk. 2, nr.
8 eller 9, og § 24, stk. 2.
– Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2,
nr. 8 eller 9, og § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6.
– Kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller
§ 25 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit. 2.1.2.
Til nr. 34 (§ 43, stk. 2, 3. pkt.)
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 4, 3. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person eller dennes æg‐
tefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i
øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om
tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen ef‐
ter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes
hjælp.
Det foreslås i
§ 43, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver stk. 2, 3. pkt.,
at ”eller dennes ægtefælle” udgår. Forslaget er en følge af, at
ægtefælleafhængigheden i den gældende regel i § 43, stk. 3,
med lovforslaget § 1, nr. 33, foreslås ophævet.
Det foreslås endvidere, at de to henvisninger til §§ 36-41 i
§ 43, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt., ændres til §§
36-40 a. Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 26,
hvorefter § 41 foreslås ophævet.
Herudover foreslås det, at henvisningen til stk. 1-3 i § 43,
stk.4, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt., ændres til stk. 1. For‐
slaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter § 43,
stk. 1-3, erstattes af et nyt stk. 1.
Der vil med forslagene ikke ske materielle ændringer i §
43, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt.
Til nr. 35 (§ 43, stk. 2, 4. pkt.)
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 4, 4. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik, at hvis sanktionen efter stk. 1-3
allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sank‐
tionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der
på ny ydes hjælp.
Det foreslås i
§ 43, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver stk. 2, 4. pkt.,
at henvisningen til stk. 1-3 i § 43, stk. 4, 4. pkt., der bliver
stk. 2, 4. pkt., ændres til stk. 1. Forslaget er en følge af lov‐
forslagets § 1, nr. 33, hvorefter § 43, stk. 1-3, erstattes af et
nyt stk. 1.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til §§ 36-41 i § 43,
stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., ændres til §§ 36-40 a.
Forslaget er en følge af forslaget til § 1, nr. 26, hvorefter §
41 foreslås ophævet.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0088.png
88
Der vil med forslagene ikke ske materielle ændringer i §
43, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt.
Til nr. 36 (§ 43, stk. 3)
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse om tilba‐
gebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 43, stk. 5,
der bliver stk.
3, til stk. 1-4, ændres til stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1,
nr. 33, hvorefter § 43, stk. 1-3, bliver ophævet og erstattet af
en ny skærpet sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp
under udlandsophold eller uoplyst arbejde i den foreslåede §
43, stk. 1.
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 43,
stk. 5, der bliver stk. 3.
Til nr. 37 (§ 43, stk. 4)
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at tilbagebetaling af hjælpen efter stk.
1-3 sker efter § 95, hvorefter kommunen opkræver tilbage‐
betalingskravet efter de regler, som er fastsat af beskæftigel‐
sesministeren i samråd med skatteministeren. Reglerne
fremgår af bekendtgørelse nr. 1644 af 18. december 2018
om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter
lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk.
10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en
midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. Der gælder en
treårig forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør
uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennem‐
føre kravet.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-3 i
§ 43, stk. 6,
der
bliver stk. 4, ændres til stk. 1.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 1,
nr. 33, hvorefter § 43, stk. 1-3, bliver ophævet og erstattet af
en ny skærpet sanktion i den foreslåede § 43, stk. 1.
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 43,
stk. 6, der bliver stk. 4.
Til nr. 38 (konsekvensændring i § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4,
75, stk. 3, § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, 3 og 4, § 77 a, stk. 1-4)
Efter den gældende regel i § 69, stk. 4, i lov om aktiv so‐
cialpolitik fremgår det, at § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvaren‐
de anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i res‐
sourceforløb.
Efter den gældende regel i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik fremgår det, at § 13, stk. 7 og 8, finder anven‐
delse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafkla‐
ringsforløb.
Efter den gældende regel i § 75, stk. 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik om ledighedsydelse fremgår det, at stk. 1, nr. 1, 3
og 4, dog ikke gælder, hvis den pågældende har en rimelig
grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,
stk. 7 og 8.
Efter den gældende regel i § 76, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik fremgår det, at hvis en person, der modtager le‐
dighedsydelse, ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr.
1, og stk. 5, skal kommunen give den pågældende en frist på
op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning.
Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en
plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen
ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal
kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt
jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har
været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse
om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse,
medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, til,
at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.
Det fremgår af de gældende regler i § 77 a, stk. 1-4, i lov
om aktiv socialpolitik, at en person, som uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, afviser at tage imod et tilbud om
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob,
ikke kan få ledighedsydelse i 3 uger. Hvis en modtager af le‐
dighedsydelse uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, ude‐
bliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. eller andre tilbud, som kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foretage fra‐
drag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er
udeblevet helt eller delvis. En person, som uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, afviser eller ophører i et tilbud
efter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, in‐
den for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod
et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser
et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleks‐
job eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mister
personen retten til ledighedsydelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 7, i lov om
aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller dennes ægte‐
fælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes æg‐
tefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ik‐
ke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmulig‐
heder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde
efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foran‐
staltninger efter stk. 5, hvis:
1)
Tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på
grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.
2)
Den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller
arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at
helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse el‐
ler det hidtidige arbejde fortsættes.
3)
Afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller ar‐
bejdssted medfører en urimelig belastning af den på‐
gældende på grund af transportvanskeligheder eller
den tid, der går til transport.
4)
Den pågældende har ret til fravær ved graviditet, bar‐
sel og adoption.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0089.png
89
5)
6)
7)
8)
9)
10)
Den pågældende er nødt til at passe sine børn og der
ikke kan anvises anden pasningsmulighed.
Den pågældende modtager støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet barn, handicappet
voksen eller døende nærtstående eller efter barselslo‐
ven til pasning af alvorligt sygt barn,
Den pågældende har ret til ferie.
Den pågældende aftjener værnepligt.
Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig kon‐
flikt.
Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigs‐
materiel.
stk. 7, og 8, bliver bibeholdt og udvides til også at omfatte
en henvisning til § 13, stk. 15. Ud over de gældende 10 ri‐
melige grunde til, at en personen ikke vil have pligt til at op‐
fylde sin rådighedsforpligtelse, vil kommunen dermed også
skulle vurdere, om der vil være andre grunde til, at personer,
der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb samt personer, der modtager ledigheds‐
ydelse, ikke skal stå til rådighed. Derved vil personerne bli‐
ve stillet bedre, end de ville være, hvis de nuværende regler
om rimelige grunde blev opretholdt for disse persongrupper.
Bemyndigelsen i § 13, stk. 15, i loven, vil efter lovforsla‐
gets § 1, nr. 7, blive anvendt til i bekendtgørelses- og vejled‐
ningsform at fastsætte nærmere regler om de rimelige grun‐
de til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssige kon‐
sekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt tilbud
m.v. Bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelses‐
form at fastsætte nærmere regler om, dels at der ved afgivel‐
sen af tilbud og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
og ved henvisning af arbejde m.v. skal tages højde for, om
der er en rimelig grund til, at tilbuddet ikke skal afgives,
f.eks. at personen ikke kan deltage i tilbuddet m.v. på grund
af sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanske‐
ligheder, dels at personer, der har en rimelig grund til ikke at
deltage i et tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltnin‐
ger m.v., henvist arbejde m.v., vil kunne ophøre i tilbuddet
m.v. uden sanktionsmæssige konsekvenser. For personer,
der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram
eller introduktionsprogram efter integrationsloven, foreslås
det, at bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørel‐
sesform at fastsætte nærmere regler om rimelige grunde til
ikke at deltage i tilbud m.v. efter forhandling mellem inte‐
grationsministeren og beskæftigelsesministeren.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5-7 og de al‐
mindelige bemærkninger i afsnit 2.16.
Til nr. 39 (til ny § 69 a, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 a, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse eller op‐
hør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e for personer i
ressourceforløb er betinget af, at kommunen samtidig med
henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller ind‐
kaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen
om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig
grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet el‐
ler ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere
samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der
afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget
til ydelsen.
Bestemmelsen svarer til gældende regel i § 35 i loven om
vejledningspligt for personer, der modtager selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget til ny § 35, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 15)
foreslås det at forenkle vejledningspligten i forhold rådighed
og sanktioner for modtagere af hjælp, således at kommunen
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 8, i loven,
at ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren
hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i
det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7
nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt
til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller mod‐
tagerens ægtefælle.
Det fremgår af den gældende regel i § 13, stk. 15, i lov om
aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter for‐
handling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler
om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-7, herunder reg‐
ler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis
ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
Det foreslås, at der i
§ 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3,
§ 76, stk. 1, 3. pkt.,
og
§ 77 a, stk. 1-4,
i lov om aktiv social‐
politik, efter »§ 13, stk. 7 og 8« indsættes »samt regler fast‐
sat i medfør af § 13, stk. 15«.
”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket
kontrol med snyd og færre fejludbetalinger” vedrører mod‐
tagere af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp,
men det indgår ikke i aftalen, at der skal ske tilsvarende æn‐
dringer i rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklarings‐
forløb samt for modtagere af ledighedsydelse.
Det foreslås at afskaffe den udtømmende liste med rimeli‐
ge grunde i § 13, stk. 7, i loven, så kommunerne allerede
ved afgivelsen af tilbud skal tage højde for og angive, hvilke
rimelige grunde personen har til ikke at tage imod tilbud.
Dermed vil personen fra start få en indsats, som pågældende
har forudsætninger for og pligt til at deltage i. Det foreslås
som konsekvens heraf, at oplistningen af de 10 rimelige
grunde i § 13, stk. 7, i loven, udgår. Det vil blive nærmere
præciseret i bekendtgørelsesform, at kommunen skal tage
udgangspunkt i den enkelte persons situation, og at listen på
de 10 hidtil gældende rimelige grunde vil kunne indgå i
kommunens vurdering. Kommunen vil dog også skulle vur‐
dere, om der kan være andre rimelige grunde til, at en per‐
son ikke skal stå til rådighed f.eks. at personen skal til be‐
gravelse af nærtstående eller til jobsamtale.
Det foreslås, at henvisningen i § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4,
75, stk. 3, § 76, stk. 1, og § 77 a, stk. 1-4, i loven, til § 13,
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0090.png
90
fremover vil skulle vejlede personen om alle rettigheder og
pligter forbundet med hjælpen. Kommunen vil skulle drøfte
og gennemgå vejledningen med personen, så personen for‐
står sine rettigheder og pligter. Kommunen vil desuden skul‐
le sikre, at vejledningen udleveres skriftligt og umiddelbart
herefter sendes til personen, samt at vejledningen gennem‐
gås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Hvis
kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det,
eller hvis personen anmoder kommunen om vejledning, vil
vejledningen skulle gennemgås hyppigere.
Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbs‐
ydelse i ressourceforløb, bliver omfattet af samme regler om
forenklet vejledning i forhold til rådighed og sanktioner,
som foreslås i forhold til modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp.
Det foreslås, at
§ 69 a, stk. 1,
nyaffattes således, at fradrag
i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter
§§ 69 b-69 e i lov om aktiv socialpolitik fremover vil være
betinget af, at kommunen vejleder modtageren af ydelsen
om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sank‐
tioner forbundet med ydelsen. Kommunen vil desuden se‐
nest ved første jobsamtale skulle drøfte og gennemgå vejled‐
ningen med personen på en måde der tager hensyn til den
pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet
under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen skal
senest ved første jobsamtale desuden sikre, at vejledningen
udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddel‐
bart herefter sendes til personen. Kommunen skal derudover
sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for
personen hvert halve år, samt sikre, at vejledningen gennem‐
gås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at perso‐
nen har behov for det, eller personen anmoder kommunen
om vejledning.
Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejled‐
ningsindsatsen blive forenklet både i forhold til indhold og
omfang.
Vejledningen vil skulle gives senest ved første jobsamtale,
og kommunen vil dermed ikke længere have pligt til at give
en modtager af ressourceforløbsydelse skriftlig vejledning,
hver gang personen får et tilbud, henvises til arbejde, indkal‐
des til samtale m.v.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder
og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Vejledningen
vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod
den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkal‐
der personen til, dvs. at kommunen ikke længere vil skulle
målrette vejledningen i forhold til, om personen indkaldes til
en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter gældende
regler har forskelligt indhold, men skal vejlede om alle ret‐
tigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner for‐
bundet med ydelsen.
Forslaget betyder, at kommunen senest ved første jobsam‐
tale, efter personen er blevet berettiget til ressourceforløbs‐
ydelse, vil skulle drøfte og gennemgå vejledningen med per‐
sonen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes si‐
tuation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til
personens forudsætninger. Dette vil være medvirkende til, at
personen vil kunne forstå sine rettigheder og pligter.
Af vejledningen skal følgende klart fremgå:
Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.
Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis personen
udebliver fra samtaler eller tilbud m.v. f.eks. fradrag i el‐
ler nedsættelse af ydelsen.
Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive be‐
rettiget til ydelsen.
Kommunen skal senest ved første jobsamtale sikre sig,
at personen forstår sine rettigheder og pligter.
Det fremgår af den gældende regel i § 69 c i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en jobsamtale som led i ressourceforløbet, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådigheds‐
vurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen
fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvur‐
deringen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.
Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen
eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
I forbindelse med indkaldelsen til den første jobsamtale
som led i ressourceforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vil det af indkaldelsen skulle fremgå,
at hvis personen uden rimelig grund udebliver fra jobsamta‐
len, vil kommunen skulle træffe afgørelse om fradrag i res‐
sourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skul‐
le være mødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet. Kommunen vil således ved første jobsamtale
kunne træffe afgørelse om sanktionering uanset, at vejled‐
ningen ikke er gennemgået med personen.
Vejledningen vil skulle være enkel og overskuelig, så der
sikres en hensigtsmæssig balance mellem oplysninger om,
hvad personen skal, og hvad der sker, hvis personen ikke
overholder sine forpligtelser, samt hensynet til, at personen
skal opleve, at personen selv har mulighed for at påvirke sin
egen situation.
Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vej‐
ledning udleveres til personen senest ved første jobsamtale
efter, at personen er blevet berettiget til ressourceforløbs‐
ydelse, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til
personen.
Kommunen vil skulle sikre, at vejledningen gennemgås
og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Kommu‐
nen vil endvidere skulle sikre, at vejledningen gennemgås
hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen
har behov for hyppigere vejledning, eller personen selv an‐
moder kommunen om vejledning. For disse personer vil det
kunne være nødvendigt at drøfte vejledningen hver gang,
kommunen indkalder personen til samtale, afgiver tilbud
m.v.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0091.png
91
Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vej‐
ledning kommunen har givet til personen, og at vejlednin‐
gen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herun‐
der hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vej‐
ledning har.
Vejledningen vil desuden skulle gøres tilgængelig for per‐
sonen f.eks. på kommunens hjemmeside, således at den kan
tilgås fra pc, telefon m.v. således, at det er muligt for perso‐
nen selv at finde oplysningerne.
Den gældende regel i § 69 a, stk. 2, i loven om, at kom‐
munen forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal have udtømt al‐
le rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt
med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå
en rimelig grund for udeblivelsen m.v., vil forsat være gæl‐
dende.
Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at
kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om fradrag i,
nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen. Det vil
også være gældende, hvis kommunen ikke kan dokumente‐
re, at vejledningspligten er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 15
vedrørende ændringen af § 35, stk. 1 og de almindelige be‐
mærkninger til afsnit 2.9.2.
Den forenklede vejledningspligt foreslås udvidet til også
at gælde i forhold til modtagere af ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb og modtagere af ledighedsydelse. Der
henvises til bemærkningerne til forslagene til § 1, nr. 43 og
52.
Til nr. 40 (§ 69 a, stk. 3, ophæves og nye stk. indsættes)
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, at for modtagere af ressourceforløbsydel‐
se under ressourceforløb finder reglerne i § 35, stk. 2, 3 og
7, i loven tilsvarende anvendelse for personens undladelse af
at opfylde sine pligter efter § 69.
Det foreslås, at
§ 69 a, stk. 3,
ophæves, og at der i stedet
indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af ressourceforløbsydelse sker med virkning fra
den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden ri‐
melig grund har undladt at opfylde sine pligter efter § 69,
Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen vil skulle
ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestids‐
punktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud ef‐
ter § 69 b vil kunne ske som en samlet opgørelse for en må‐
ned. Partshøring vil blive foretaget i forbindelse med den
samlede månedlige opgørelse.
Det foreslås videre, at der indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter
fradrag efter §§ 69 b- 69 e vil skulle ske med en gennem‐
snitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er
nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gen‐
nemsnitssatsen vil blive fastsat på grundlag af den årlige
ressourceforløbsydelse efter § 68 og vil blive fastsat pr. dag
beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Det foreslås herudover i
stk. 5,
at beskæftigelsesministe‐
ren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.
Det betyder, at de gældende regler i § 35 stk. 2, 3 og 7, i
loven fortsat vil finde anvendelse for personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør
af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren
eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at
opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a,
stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden
for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Op‐
gørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan
ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring fore‐
tages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 3, i loven,
at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37, 37 a og 38 sker med
en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra
tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er ned‐
sat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennem‐
snitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter
§§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-
dages-uge.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 7, i loven,
at beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradra‐
get efter stk. 3 og 4.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere
enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklarings‐
forløb skal ske tilsvarende ændringer i sanktionsreglerne,
som er aftalt vedrørende modtagere af integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp. Personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklarings‐
forløb skal derfor fortsat være omfattet af de gældende reg‐
ler i § 35, stk. 2, 3 og 7, i loven, hvorfor bestemmelserne bli‐
ver nyaffattede i § 69 a, stk. 3-5, i loven, da der ikke længe‐
re blot vil kunne henvises til bestemmelserne. Forslaget vil
ikke indebære ikke indholdsmæssige ændringer, og den gæl‐
dende retsstilling for modtagere af ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb vil blive bibeholdt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.16.
Til nr. 41 (§ 69 b, stk. 2 nyaffattet stk. 2 og 3)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 b, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik, at reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 36, stk. 2, i loven,
at fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal
dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0092.png
92
Det fremgår af den gældende regel i § 36, stk. 3, i loven,
at kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i
godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når delta‐
geren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti‐
onsprogrammet efter integrationsloven.
Det foreslås, at
§ 69 b, stk. 2,
ophæves, og der i
stk. 2,
indføres en regel om, at fradraget i ressourceforløbsydelse
efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågælden‐
de er udeblevet helt eller delvis.
Forslaget indebærer, at den hidtidige regel om, at fradra‐
get i ressourceforløbsydelse sker for det antal dage, hvor den
pågældende er udeblevet helt eller delvis, fortsat finder an‐
vendelse, og der er dermed ikke tale om en ændring af rets‐
tilstanden.
Det foreslås videre, at det i § 69 b,
stk.
3, fastsættes, at
kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godt‐
gørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv‐
ning, f.eks. tilbud efter serviceloven eller sundhedsloven.
Forslaget indebærer, at den hidtidige regel om, at kommu‐
nen kan fortage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen
efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når del‐
tageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
f.eks. tilbud efter serviceloven eller sundhedsloven, fortsat
finder anvendelse, og der er dermed ikke tale om en ændring
af retstilstanden.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere
enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklarings‐
forløb skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds- og sankti‐
onsreglerne, som er aftalt vedrørende modtagere af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel‐
seshjælp og kontanthjælp.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressour‐
ceforløb eller jobafklaringsforløb, vil derfor fortsat være
omfattet af de gældende regler i § 36, stk. 2, og 3, hvorfor
bestemmelserne er indsat som nyaffattede stk. 2 og 3, i § 69
b, i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til be‐
stemmelserne i § 36, stk. 2 og 3, i loven. Forslaget vil ikke
indebære indholdsmæssige ændringer, og den gældende
retstilstand for modtagere af ressourceforløbsydelse i res‐
sourceforløb og jobafklaringsforløb bliver bibeholdt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.16.
Til nr. 42 (§ 69 f nyaffattes)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 f, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, fin‐
der tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourcefor‐
løbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5. Det
fremgår af den gældende regel i § 69 f, stk. 2, i loven, at reg‐
lerne i § 43, stk. 1 og 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse
for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2,
nr. 3 og 4. Det fremgår af den gældende regel i § 69 f, stk. 3,
i loven, at hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af
§ 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en
redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har ta‐
get stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestem‐
melser.
Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v.
er der i gældende lovs § 69 f en pligt for kommunerne til at
sanktionere modtagere af ressourceforløbsydelse i de tilfæl‐
de, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilside‐
sat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har
modtaget ydelse under ophold i udlandet.
De gældende regler i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpo‐
litik er beskrevet i afsnit 2.1. Med lovforslagets § 1, nr.
27-37, skærpes sanktionerne i §§ 42 og 43.
Sanktionerne for modtagere af ressourceforløbsydelse skal
ikke skærpes. Det foreslås derfor, at
§ 69 f
nyaffattes såle‐
des, at det kommer til at fremgå af bestemmelsens
stk. 1,
at
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68,
stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, skal have ressourcefor‐
løbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område, eller mod bedre vidende ube‐
rettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet.
Efter forslaget til
stk. 1,
vil en person, der modtager res‐
sourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, samt stk. 4
og 5, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget
ydelser samtidig med, at personen har opholdt sig i udlan‐
det, eller mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at op‐
lyse om arbejde, få en sanktion i form af nedsættelse af
ydelsen med 1/3 i 3 uger.
At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter,
at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på
urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende er det
samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller
burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysnin‐
ger til kommunen.
Kommunen vil altid skulle foretage en selvstændig, kon‐
kret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe
afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om
det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for til‐
strækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor
personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydel‐
ser under ophold i udlandet eller mod bedre vidende har til‐
sidesat sin pligt til at oplyse om arbejde.
Det vil i den forbindelse være væsentligt, at den informa‐
tion, som kommunen vil skulle give modtageren af ressour‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0093.png
93
ceforløbsydelse, skal være tilstrækkelig til, at personen kan
eller bør kunne indse, at ophold i udlandet eller undladelse
af at oplyse om arbejde kan føre til, at pågældende bliver
sanktioneret.
En person vil endvidere kunne bevare retten til ydelsen
under ophold i udlandet, hvis pågældende har ret til ferie, jf.
§ 5.
Kommunen vil, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i
retssikkerhedsloven er tilsidesat, eller personen mod bedre
vidende uberettiget har modtaget ydelse under ophold i ud‐
landet, i øvrigt skulle sikre sig, at betingelserne for at give
hjælp fortsat er opfyldt.
Det foreslås fastsat i bestemmelsens
stk. 2,
at en person
omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre
vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet, vil skulle have ressourceforløbsydelsen nedsat
med 1/3 i 20 uger.
Ydelsen vil anden gang, personen har undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og
samtidig mod bedre vidende uberettiget har modtaget res‐
sourceforløbsydelse, inden for de seneste 5 år, blive nedsat
med 1/3 i 20 uger.
For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet,
efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for
at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller ha‐
ve opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en
forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kom‐
munen har nået at træffe en afgørelse om nedsættelse af
hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oply‐
se om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet
uden tilladelse.
Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørel‐
se om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu
en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den anden forse‐
else alene kunne udløse en afgørelse om en førstegangssank‐
tion. Det vil være uden betydning for gentagelsesvirkningen,
om der er tale om samme type forseelse. Således kan en
sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en an‐
dengangssanktion, hvis personen allerede har fået en første‐
gangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourcefor‐
løbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden for de sene‐
ste 5 år.
I
stk. 3,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at en person
omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de se‐
neste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at op‐
lyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse
under ophold i udlandet, vil skulle have ressourceforløbsy‐
delsen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysnings‐
pligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlan‐
det, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte ressource‐
forløbsydelse i 20 uger.
For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet,
efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for
at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller ha‐
ve opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en
forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kom‐
munen har nået at træffe en afgørelse om nedsættelse af
hjælpen to gangen tidligere inden for 5 år, før modtageren af
hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen
eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse.
Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørel‐
se om en sanktion for en første- og andengangsforseelse in‐
den endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den
tredje forseelse alene kunne udløse en afgørelse om en førs‐
te- eller andengangssanktion. Det vil være uden betydning
for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type
forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet
uden tilladelse blive en tredjegangssanktion, hvis personen
allerede har fået to sanktioner for uberettiget modtagelse af
ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden
for de seneste 5 år.
I
stk. 4,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at nedsættel‐
sen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis
den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor
kommunen har konstateret forseelsen.
Nedsættelsen vil bortfalde, hvis den ikke er afviklet inden
5 år efter, at kommunen har konstateret, at personen har op‐
holdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse eller har
undladt at oplyse om arbejde og samtidigt har modtaget
ydelser mod bedre vidende og uberettiget.
Et tilbagebetalingskrav vil kunne fastsættes, uanset at på‐
gældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
I
stk. 5,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3
og 4, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 3
uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat
sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller
mod bedre vidende uberettiget har modtaget ressourcefor‐
løbsydelse under ophold i udlandet.
At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter,
at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på
urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende er det
samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller
burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysnin‐
ger til kommunen.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0094.png
94
Ressourceforløbsydelsen anses for modtaget mod bedre
vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommunen har
truffet afgørelse herom. Ydelsen anses tilsvarende for mod‐
taget uberettiget og mod bedre vidende to eller flere gange,
når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gan‐
ge. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af forseel‐
sen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydelsesmodtageren
har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået
kommunens tilladelse til dette.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 69 f, stk. 1.
I
stk. 6,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at en person
omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre
vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen
for 20 uger.
Ydelsen vil anden gang, personen inden for de seneste 5
år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har
opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende og
uberettiget modtaget ressourceforløbsydelse, blive gjort til‐
bagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger.
For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet,
efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for
at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller ha‐
ve opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en
forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkningen, at
kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om
nedsættelse af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har
undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt
sig i udlandet uden tilladelse.
Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørel‐
se om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu
en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den anden forse‐
else alene kunne udløse en afgørelse om en førstegangssank‐
tion. Det vil være uden betydning for gentagelsesvirkningen,
om der er tale om samme type forseelse. Således kan en
sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en an‐
dengangssanktion, hvis personen allerede har fået en første‐
gangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourcefor‐
løbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden for de sene‐
ste 5 år.
I
stk. 7,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at en person
omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de se‐
neste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysnings‐
pligt eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse
under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressource‐
forløbsydelsen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten
er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.
Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5
år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har
opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende ube‐
rettiget har modtaget ressourceforløbsydelse, vil hele ydel‐
sen skulle tilbagebetales i 20 uger for hver gang, dette sker.
For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet,
efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for
at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller ha‐
ve opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en
forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kom‐
munen har nået at træffe en afgørelse om nedsættelse af
hjælpen to gangen tidligere inden for 5 år, før modtageren af
hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen
eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse.
Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørel‐
se om en sanktion for en første- og andengangsforseelse in‐
den endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den
tredje forseelse alene kunne udløse en afgørelse om en førs‐
te- eller andengangssanktion. Det vil være uden betydning
for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type
forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet
uden tilladelse blive en tredjegangssanktion, hvis personen
allerede har fået to sanktioner for uberettiget modtagelse af
ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden
for de seneste 5 år.
I
stk. 8,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at tilbagebeta‐
lingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen
for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efter‐
følgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet
af en sanktion efter §§ 69 a -69 e eller i øvrigt ikke er beret‐
tiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om
nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 1-3, og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er
afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes ressourcefor‐
løbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3, og 5-7 allerede er
påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil
sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet, eller der på ny ydes
ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3, sker i
ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter
afgørelsen.
I
stk. 9,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at kommunen
træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 3 og 5-7.
Det betyder, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om
nedsættelse af ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1-3 eller tilba‐
gebetaling af ressourceforløbsydelse, jf. stk. 3 og 5-7 i de
tilfælde, hvor personen mod bedre vidende har undladt at
opfylde sin oplysningspligt eller uberettiget og mod bedre
vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0095.png
95
I
stk. 10,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at tilbagebe‐
taling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker ef‐
ter § 95.
Det fremgår af § 95, stk. 1, i loven, at tilbagebetalingskra‐
vet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark ef‐
ter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med
skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en beta‐
lingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebli‐
ver med ydelser. Efter § 95, stk. 2, bortfalder tilbagebeta‐
lingskravet, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden
at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kra‐
vet, jf. dog stk. 3. Overdrages tilbagebetalingskravet til re‐
stanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anven‐
delse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af
kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse,
idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebeta‐
lingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndighe‐
den, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kom‐
munen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1.
pkt. på ny anvendelse.
I
stk. 11,
i bestemmelsen foreslås det fastsat, at hvis Sty‐
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplys‐
ninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3, og
5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen
om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for
en sanktion efter disse bestemmelser.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil kunne
indhente en redegørelse fra kommunen ved formodning om
uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller
ophold i udlandet. Styrelsen vil ikke kunne ændre i kommu‐
nens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.
Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i
sager med formodning om uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med ophold i udlandet vil kunne ske i de tilfælde,
hvor styrelsen i forbindelse med kontrolaktioner i lufthavne
og andre offentlige steder, får oplysninger om, at modtagere
af ressourceforløbsydelse kan være omfattet af sanktionsreg‐
lerne i § 69 f.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressour‐
ceforløb, vil derfor fortsat være omfattet af de tilsvarende
sanktionsregler, som de gældende §§ 42 og 43 i loven. Be‐
stemmelserne er derfor indsat som nyaffattede i § 69 f i lo‐
ven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til bestem‐
melserne i forslagene til §§ 42 og 43.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer i
forhold til gældende ret, og den gældende retsstilling for
modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb vil
derfor blive bibeholdt. Der henvises til gennemgangen af
gældende ret ovenfor.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
og afsnit 2.16.
Til nr. 43 (til ny § 69 l, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 l, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør
af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p for personer i
jobafklaringsforløb er betinget af, at kommunen samtidig
med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller
indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret perso‐
nen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rime‐
lig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet
eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvide‐
re samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person,
der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive beret‐
tiget til ydelsen.
Bestemmelsen svarer til den gældende regel om vejled‐
ningspligt for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget til ny § 35, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 15)
foreslås det at forenkle vejledningspligten i forhold til rådig‐
hed og sanktioner for modtagere af kontanthjælp m.v., såle‐
des at kommunen fremover senest ved første jobsamtale ef‐
ter, at personen har henvendt sig om hjælp, vil skulle vejlede
personen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed
og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen vil skulle
drøfte og gennemgå vejledningen med personen, så perso‐
nen forstår sine rettigheder og pligter. Kommunen vil desu‐
den skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt og
umiddelbart herefter sendes til personen, samt at vejlednin‐
gen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert hal‐
ve år. Hvis kommunen konkret vurderer, at personen har be‐
hov for det, eller hvis personen anmoder kommunen om vej‐
ledning, vil vejledningen skulle gennemgås hyppigere.
Med forslaget til ændring af § 69 a, stk. 1 (forslagets § 1,
nr. 39) foreslås det desuden at forenkle vejledningspligten i
forhold til rådighed og sanktioner for modtagere af ressour‐
ceforløbsydelse i ressourceforløb, så disse omfattes af
samme regler om forenklet vejledning, som foreslås for
modtagere af kontanthjælp m.v. efter kapitel 4 i loven.
Det foreslås, at
§ 69 l, stk. 1,
nyaffattes således, at fradrag
i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter
§§ 69 m-69 p for modtagere af ressourceforløbsydelse i job‐
afklaringsforløb fremover vil være betinget af, at kommunen
senest ved første jobsamtale, efter at personen er blevet be‐
rettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af
ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed
og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen vil senest
ved første jobsamtale skulle drøfte og gennemgå vejlednin‐
gen med personen på en måde, der tager hensyn til den på‐
gældendes situation, herunder at vejledningen er givet under
hensyn til personens forudsætninger. så personen forstår si‐
ne rettigheder og pligter. Kommunen vil senest ved første
jobsamtale desuden skulle sikre, at vejledningen udleveres
skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart heref‐
ter sendes til personen. Kommunen vil derudover skulle sik‐
re, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for per‐
sonen hvert halve år, samt sikre, at vejledningen gennemgås
hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0096.png
96
har behov for det, eller personen anmoder kommunen om
vejledning.
Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejled‐
ningsindsatsen blive forenklet både i forhold til indhold og
omfang.
Vejledningen vil skulle gives senest ved første jobsamtale,
og kommunen vil dermed ikke længere have pligt til at give
en modtager af ressourceforløbsydelse skriftlig vejledning,
hver gang personen får et tilbud, henvises til arbejde, indkal‐
des til samtale m.v.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder
og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Vejledningen
vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod
den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkal‐
der personen til, dvs. at kommunen ikke længere vil skulle
målrette vejledningen i forhold til, om personen indkaldes til
en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter gældende
regler har forskelligt indhold, men skal vejlede om alle ret‐
tigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner for‐
bundet med ydelsen.
Af vejledningen skal følgende klart fremgå:
– Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.
– Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis personen
udebliver fra samtaler eller tilbud m.v. f.eks. fradrag i el‐
ler nedsættelse af ydelsen.
– Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive be‐
rettiget til ydelsen.
– Kommunen skal senest ved første jobsamtale sikre sig,
at personen forstår sine rettigheder og pligter.
Det fremgår af den gældende regel i § 69 n i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en jobsamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådigheds‐
vurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 3, foretager kommu‐
nen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går,
fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådigheds‐
vurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genopret‐
tet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samta‐
len eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uan‐
set om personen kontakter jobcenteret samme dag.
I forbindelse med indkaldelsen til den første jobsamtale
som led i ressourceforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vil det af indkaldelsen skulle fremgå,
at hvis personen uden rimelig grund udebliver fra jobsamta‐
len, vil kommunen skulle træffe afgørelse om fradrag i res‐
sourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skul‐
le være mødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet. Kommunen vil således ved første jobsamtale
kunne træffe afgørelse om sanktionering uanset, at vejled‐
ningen ikke er gennemgået med personen.
Kommunen vil skulle drøfte og gennemgå vejledningen
med personen på en måde, der tager hensyn til den pågæl‐
dendes situation, herunder at vejledningen er givet under
hensyn til personens forudsætninger. Dette vil være medvir‐
kende til, at personen vil kunne forstå sine rettigheder og
pligter.
Vejledningen vil skulle være enkel og overskuelig, så der
sikres en hensigtsmæssig balance mellem oplysninger om,
hvad personen skal, og hvad der sker, hvis personen ikke
overholder sine forpligtelser, samt hensynet til, at personen
skal opleve, at personen selv har mulighed for at påvirke sin
egen situation.
Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vej‐
ledning bliver udleveret til personen senest ved den første
jobsamtale om hjælp, og at vejledningen umiddelbart heref‐
ter bliver sendt til personen.
Kommunen vil skulle sikre, at vejledningen gennemgås
og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Kommu‐
nen vil endvidere skulle sikre, at vejledningen gennemgås
hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen
har behov for hyppigere vejledning, eller personen selv an‐
moder kommunen om vejledning. For disse personer vil det
kunne være nødvendigt at drøfte vejledningen hver gang,
kommunen indkalder personen til samtale, afgiver tilbud
m.v.
Hyppigere vejledning vil desuden kunne være relevant
f.eks. i forhold til personer, som flere gange ikke overholder
deres rådighedsforpligtelse.
Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vej‐
ledning kommunen har givet til personen, og at vejlednin‐
gen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herun‐
der hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vej‐
ledning har.
Vejledningen vil desuden skulle gøres tilgængelig for bor‐
geren f.eks. på kommunens hjemmeside, således at den kan
tilgås fra pc, telefon m.v., så det vil være muligt for perso‐
nen selv at finde oplysningerne.
Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at
kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om fradrag i,
nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen. Det vil
også være gældende, hvis kommunen ikke kan dokumente‐
re, at vejledningspligten er opfyldt.
Den gældende regel i § 69 l, stk. 2, i loven om, at kommu‐
nen forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af res‐
sourceforløbsydelsen efter §§ 69 m – 69 p skal have udtømt
alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt
med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå
en rimelig grund for udeblivelsen m.v., vil forsat være gæl‐
dende.
Der henvises til bemærkningerne til det enslydende for‐
slag til forenklet vejledning om rådighed og sanktioner for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressource‐
forløb (forslag til § 1, nr. 39 vedr. ændring af § 69 a, stk. 1).
Desuden henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr.
15 (ændring af § 35, stk. 1), og de almindelige bemærknin‐
ger i afsnit 2.9.2.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0097.png
97
Til nr. 44 (§ 69 l, stk. 3, ophæves, og der indsættes nye stk.)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 l, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, at for modtagere af ressourceforløbsydel‐
se i jobafklaringsforløb finder § 35, stk. 2, 3 og 7, anvendel‐
se for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter §
69 k.
Det foreslås, at
§ 69 l, stk. 3,
ophæves, og at der i stedet
indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra
den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden ri‐
melig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69
m-p. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal
ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestids‐
punktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud ef‐
ter § 69 k kan ske som en samlet opgørelse for en måned.
Partshøring foretages i forbindelse med den samlede måned‐
lige opgørelse.
Det foreslås videre, at der indsættes et nyt
stk. 4,
i hvoref‐
ter fradrag efter §§ 69 m-69 p sker med en gennemsnitssats
pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den
månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat,
nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnits‐
satsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbs‐
ydelse efter § 69 j og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag
af en 5-dages-uge.
Det foreslås herudover i
stk. 5,
at beskæftigelsesministe‐
ren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.
Det betyder, at de gældende regler i § 35, stk. 2, 3 og 7, i
loven fortsat vil finde anvendelse for personer, der modtager
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør
af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren
eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at
opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a,
stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden
for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Op‐
gørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan
ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring fore‐
tages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 3, i loven,
at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37, 37 a og 38 sker med
en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra
tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er ned‐
sat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennem‐
snitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter
§§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-
dages-uge.
Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 7, i loven,
at beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradra‐
get efter stk. 3 og 4.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere
enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklarings‐
forløb skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds- og sankti‐
onsreglerne, som er aftalt vedrørende modtagere af integrati‐
onsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Personer, der
modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, vil
derfor fortsat skulle være omfattet af de gældende regler i §
35, stk. 2, 3 og 7, i loven, hvorfor bestemmelserne er indsat
som nyaffattede § 69 l, stk. 3-5, i loven, da der ikke længere
blot vil kunne henvises til bestemmelserne. Forslaget vil ik‐
ke indebære indholdsmæssige ændringer, og den gældende
retsstilling for modtagere af ressourceforløbsydelse i res‐
sourceforløb vil blive bibeholdt.
Som konsekvens af indsættelsen af nye stykker i § 69 l, i
loven, bliver stk. 4 herefter til stk. 6. Der er ikke tale om
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.16.
Til nr. 45 (§ 69 m, stk. 2)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 m, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik, at reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af den gældende regel i § 36, stk. 2, i loven,
at fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal
dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.
Det fremgår af den gældende regel i § 36, stk. 3, i loven,
at kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i
godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når delta‐
geren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti‐
onsprogrammet efter integrationsloven.
Det foreslås, at
§ 69 m, stk. 2,
ophæves, og der i
stk. 2,
indføres en regel om, at fradraget i ressourceforløbsydelse
efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågælden‐
de er udeblevet helt eller delvis.
Forslaget indebærer, at den hidtidige regel om, at fradra‐
get i ressourceforløbsydelse sker for det antal dage, hvor den
pågældende er udeblevet helt eller delvis, fortsat finder an‐
vendelse, og der er dermed ikke tale om en ændring af rets‐
tilstanden.
Det foreslås videre, at det i § 69 m,
stk. 3,
fastsættes, at
kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godt‐
gørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv‐
ning, f.eks. tilbud efter serviceloven eller sundhedsloven.
Forslaget indebærer, at den hidtidige regel om, at kommu‐
nen kan fortage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen
efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når del‐
tageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0098.png
98
f.eks. tilbud efter serviceloven eller sundhedsloven, fortsat
finder anvendelse, og der er dermed ikke tale om en ændring
af retstilstanden.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere
enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklarings‐
forløb skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds- og sankti‐
onsreglerne, som er aftalt vedrørende modtagere af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel‐
seshjælp og kontanthjælp.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressour‐
ceforløb eller jobafklaringsforløb, vil derfor fortsat være
omfattet af de gældende regler i § 36, stk. 2, og 3, hvorfor
bestemmelserne er indsat som nyaffattede stk. 2 og 3, i § 69
m i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises til be‐
stemmelserne i § 36, stk. 2 og 3, i loven. Forslaget vil ikke
indebære indholdsmæssige ændringer, og den gældende
retstilstand for modtagere af ressourceforløbsydelse i res‐
sourceforløb og jobafklaringsforløb bliver bibeholdt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.16.
Til nr. 46 (§ 69 q, stk. 1-3)
Det fremgår af den gældende regel i § 69 q, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder anven‐
delse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter §
69 j, stk. 2, nr. 1 og 2. Det fremgår af den gældende regel i §
69 q, stk. 2, i loven, at § 43, stk. 1, 2 og 4-6, finder anven‐
delse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter §
69 j, stk. 2, nr. 3 og 4. Det fremgår af den gældende regel i §
69 q, stk. 3, i loven, at hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan
være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrel‐
sen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt
kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion
efter disse bestemmelser.
Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v.
er der i gældende lovs § 69 f en pligt for kommunerne til at
sanktionere modtagere af ressourceforløbsydelse i de tilfæl‐
de, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilside‐
sat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har
modtaget ydelse under ophold i udlandet.
De gældende regler i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpo‐
litik er beskrevet i afsnit 2.1. Med lovforslagets § 1, nr.
27-37, skærpes sanktionerne i §§ 42 og 43.
Sanktionerne for modtagere af ressourceforløbsydelse skal
ikke skærpes.
Det foreslås derfor, at
§ 69 q,
nyaffattes således, at det
fastsættes i bestemmelsens
stk. 1,
at en person, der modtager
ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal
have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis
den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til
at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikker‐
hed og administration på det sociale område eller mod bedre
vidende uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse
under ophold i udlandet.
Efter forslaget vil personer, der modtager ressourcefor‐
løbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, og som mod bedre
vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med, at
de har opholdt sig i udlandet, eller mod bedre vidende har
tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, få en sanktion i
form af, at ydelsen nedsættes med 1/3 i 3 uger.
At en ydelse er modtaget mod bedre vidende vil forudsæt‐
te, at det vil kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er mod‐
taget på urigtigt grundlag. Kravet om” mod bedre vidende”
er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste
eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet op‐
lysninger til kommunen.
Ressourceforløbsydelsen vil blive anset for modtaget mod
bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommu‐
nen har truffet afgørelse herom. Ydelsen vil tilsvarende bli‐
ve anset for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to
eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom
to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige
omfang af forseelsen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydel‐
sesmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden
at have fået kommunens tilladelse til dette.
Kommunen vil altid skulle foretage en selvstændig, kon‐
kret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe
afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om
det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for til‐
strækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor
personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydel‐
ser under ophold i udlandet, eller mod bedre vidende har til‐
sidesat sin pligt til at oplyse om arbejde.
Det vil i den forbindelse være væsentligt, at den informa‐
tion, som kommunen vil skulle give modtageren af ressour‐
ceforløbsydelse, vil skulle være tilstrækkelig til, at personen
kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet eller undla‐
delse af at oplyse om arbejde kan føre til, at pågældende bli‐
ver sanktioneret.
En person vil endvidere kunne bevare retten til ydelsen
under ophold i udlandet, hvis pågældende har ret til ferie, jf.
§ 5 i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen vil, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ‐
de er tilsidesat, eller personen mod bedre vidende og uberet‐
tiget har modtaget ydelse under ophold i udlandet, i øvrigt
skulle sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er
opfyldt.
I bestemmelsens
stk. 2,
foreslås det fastsat, at en person
omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre
vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3
i 20 uger.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0099.png
99
Ydelsen vil anden gang, personen har undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og
samtidig mod bedre vidende uberettiget har modtaget res‐
sourceforløbsydelse, inden for de seneste 5 år, blive nedsat
med 1/3 i 20 uger.
Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørel‐
se om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu
en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den anden forse‐
else alene kunne udløse en afgørelse om en førstegangssank‐
tion. Det vil være uden betydning for gentagelsesvirkningen,
om der er tale om samme type forseelse. Således kan en
sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en an‐
dengangssanktion, hvis personen allerede har fået en første‐
gangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourcefor‐
løbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden for de sene‐
ste 5 år.
I bestemmelsens
stk. 3,
foreslås det fastsat, at en person
omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de se‐
neste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at op‐
lyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse
under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen
nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er
tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet, og skal
herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse
i 20 uger.
For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet,
efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for
at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller ha‐
ve opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en
forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kom‐
munen har nået at træffe en afgørelse om nedsættelse af
hjælpen to gangen tidligere inden for 5 år, før modtageren af
hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen
eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse.
Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørel‐
se om en sanktion for en første- og andengangsforseelse in‐
den endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den
tredje forseelse alene kunne udløse en afgørelse om en førs‐
te- eller andengangssanktion. Det vil være uden betydning
for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type
forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet
uden tilladelse blive en tredjegangssanktion, hvis personen
allerede har fået to sanktioner for uberettiget modtagelse af
ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden
for de seneste 5 år.
I bestemmelsens
stk. 4,
foreslås det fastsat, at nedsættelsen
af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den
ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kom‐
munen har konstateret forseelsen.
Nedsættelsen vil bortfalde, hvis den ikke er afviklet inden
5 år efter, at kommunen har konstateret, at personen har op‐
holdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse eller har
undladt at oplyse om arbejde og samtidigt har modtaget
ydelser mod bedre vidende og uberettiget.
Et tilbagebetalingskrav vil kunne fastsættes, uanset at på‐
gældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
I bestemmelsens
stk. 5,
foreslås det fastsat, at en person,
der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3
og 4, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen, hvis
den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til
at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikker‐
hed og administration på det sociale område eller mod bedre
vidende uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse
under ophold i udlandet.
At en ydelse er modtaget mod bedre vidende vil forudsæt‐
te, at det vil kunne tilregnes modtageren, at ydelsen er mod‐
taget på urigtigt grundlag. Kravet om” mod bedre vidende”
er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste
eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet op‐
lysninger til kommunen.
Ressourceforløbsydelsen vil blive anset for modtaget mod
bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommu‐
nen har truffet afgørelse herom. Ydelsen vil tilsvarende bli‐
ve anset for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to
eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom
to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige
omfang af forseelsen, f.eks. uanset om ressourceforløbsydel‐
sesmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden
at have fået kommunens tilladelse til dette.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 69 q, stk. 1.
I bestemmelsens
stk. 6,
foreslås det fastsat, at en person
omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år
mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre
vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen
for 20 uger.
Ydelsen vil anden gang, personen inden for de seneste 5
år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har
opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende ube‐
rettiget har modtaget ressourceforløbsydelse, blive gjort til‐
bagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger.
For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet,
efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for
at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller ha‐
ve opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en
forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkningen, at
kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0100.png
100
nedsættelse af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har
undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt
sig i udlandet uden tilladelse.
Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørel‐
se om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu
en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den anden forse‐
else alene kunne udløse en afgørelse om en førstegangssank‐
tion. Det vil være uden betydning for gentagelsesvirkningen,
om der er tale om samme type forseelse. Således kan en
sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en an‐
dengangssanktion, hvis personen allerede har fået en første‐
gangssanktion for uberettiget modtagelse af ressourcefor‐
løbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden for de sene‐
ste 5 år.
I bestemmelsens
stk. 7,
foreslås det fastsat, at en person
omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de se‐
neste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysnings‐
pligt eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse
under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressource‐
forløbsydelsen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten
er tilsidesat, eller den pågældende har været i udlandet.
Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5
år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har
opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende ube‐
rettiget har modtaget ressourceforløbsydelse, vil hele ydel‐
sen skulle tilbagebetales i 20 uger for hver gang, dette sker.
For at kommunen vil kunne træffe afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, vil modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse skulle have undladt at oplyse
om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet,
efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for
at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller ha‐
ve opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en
forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kom‐
munen har nået at træffe en afgørelse om nedsættelse af
hjælpen to gangen tidligere inden for 5 år, før modtageren af
hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen
eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse.
Det indebærer, at hvis kommunen ikke har truffet afgørel‐
se om en sanktion for en første- og andengangsforseelse in‐
den endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, vil den
tredje forseelse alene kunne udløse en afgørelse om en førs‐
te- eller andengangssanktion. Det vil være uden betydning
for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type
forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet
uden tilladelse blive en tredjegangssanktion, hvis personen
allerede har fået to sanktioner for uberettiget modtagelse af
ressourceforløbsydelse samtidig med uoplyst arbejde inden
for de seneste 5 år.
I bestemmelsens
stk. 8,
foreslås det fastsat, at tilbagebeta‐
lingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen
for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efter‐
følgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet
af en sanktion efter §§ 69 l - 69 p eller i øvrigt ikke er beret‐
tiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om
nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 l -69 p er
afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes ressourcefor‐
løbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3, og 5-7 allerede er
påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil
sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet, eller der på ny ydes
ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3, sker i
ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter
afgørelsen.
I bestemmelsens
stk. 9,
foreslås det fastsat, at kommunen
træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 3 og 5-7.
Det betyder, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om
nedsættelse af ressourceforløbsydelsen, jf. stk. 1-3 eller til‐
bagebetaling af ressourceforløbsydelsen, jf. stk. 5-7 i de til‐
fælde, hvor personen mod bedre vidende har undladt at op‐
fylde sin oplysningspligt eller uberettiget og mod bedre vi‐
dede har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet.
I bestemmelsens
stk. 10,
foreslås det fastsat, at tilbagebe‐
taling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker ef‐
ter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af § 95, stk. 1, i loven, at tilbagebetalingskra‐
vet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark ef‐
ter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med
skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en beta‐
lingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebli‐
ver med ydelser. Efter § 95, stk. 2, bortfalder tilbagebeta‐
lingskravet, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden
at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kra‐
vet, jf. dog stk. 3. Overdrages tilbagebetalingskravet til re‐
stanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anven‐
delse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af
kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse,
idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebeta‐
lingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndighe‐
den, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kom‐
munen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1.
pkt. på ny anvendelse.
I bestemmelsens
stk. 11,
foreslås det fastsat, at hvis Styrel‐
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysnin‐
ger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7,
kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om,
hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en
sanktion efter disse bestemmelser.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil kunne
indhente en redegørelse fra kommunen ved formodning om
uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller
ophold i udlandet. Styrelsen vil ikke kunne ændre i kommu‐
nens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0101.png
101
Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i
sager med formodning om uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med ophold i udlandet vil kunne ske i de tilfælde,
hvor styrelsen i forbindelse med kontrolaktioner i lufthavne
og andre offentlige steder får oplysninger om, at modtagere
af ressourceforløbsydelse kan være omfattet af sanktionsreg‐
lerne i § 69 q.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafkla‐
ringsforløb, vil fortsat være omfattet af de tilsvarende sank‐
tionsregler, som de gældende §§ 42 og 43 i loven. Bestem‐
melserne er derfor indsat som nyaffattede i § 69 q i loven,
da der ikke længere blot vil kunne henvises til bestemmel‐
serne i forslagene til §§ 42 og 43.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer, og
den gældende retsstilling for modtagere af ressourceforløbs‐
ydelse i ressourceforløb vil blive bibeholdt. Der henvises til
gennemgangen af gældende ret ovenfor.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
og afsnit 2.16.
Til nr. 47 (§ 74 a, stk. 5)
Det fremgår af den gældende regel i § 74 a, stk. 5, i lov
om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager støtte i
form af tilskud til at bevare selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til
ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed,
hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtage‐
re efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med § 2, nr. 80, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring
af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedag‐
penge, integrationsloven og forskellige andre love blev der
foretaget en ændring i § 74 a, stk. 5, således at henvisningen
blev ændret fra § 70 a til § 117. Ændringen skulle dog rette‐
lig have været ændret til § 118 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Det foreslås derfor at ændre henvisningen fra § 70 a til §
118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
§ 74 a, stk. 5,
i
lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget er en konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 548
af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den
foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 a, stk. 5, i
loven i overensstemmelse med lov nr. 548 af 7. maj 2019.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Som følge af den foreslåede ændring er der behov for at
ophæve § 2, nr. 80, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring
af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedag‐
penge, integrationsloven og forskellige andre love.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 18, nr. 1.
Til nr. 48 (§ 74 a, stk. 8)
Det fremgår af den gældende regel i § 74 a, stk. 8, i lov
om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager ledigheds‐
ydelse, jf. stk. 1 og 3, bevarer retten til ydelsen ved flytning
til en anden kommune.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 74 a, stk. 8,
i loven
fra stk. 1 og 3 til stk. 1-3. Der er tale om en præcisering,
hvorved det tydeliggøres, at stk. 2, om ledighedsydelsens
størrelse, ligeledes finder anvendelse ved flytning til anden
kommune. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer i den gældende retstilstand.
Til nr. 49 (§ 74 g, stk. 2)
Det fremgår af den gældende regel i § 74 g, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder,
hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk.
7.
Det foreslås, at det i
§ 74 g, stk. 2,
i loven kommer til at
fremgå, at en modtager af ledighedsydelse ikke har pligt til
at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et for‐
hold, som er omfattet af § 13, stk. 7, eller regler udstedt i
medfør af § 13, stk. 15.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler efter § 13, stk. 15, i
loven vil efter lovforslagets § 1, nr. 7, blive anvendt til i be‐
kendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om de rimeli‐
ge grunde til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssi‐
ge konsekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt
tilbud, m.v.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt at fastsætte
nærmere regler om, dels at der ved afgivelsen af tilbud og
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ved henvis‐
ning af arbejde m.v. skal tages højde for, om der er en rime‐
lig grund til, at tilbuddet ikke skal afgives, f.eks. at personen
ikke kan deltage i tilbuddet m.v. på grund af sygdom, børne‐
pasningsproblemer eller transportvanskeligheder, dels at
personer, der har en rimelig grund til ikke at deltage i et til‐
bud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v., hen‐
vist arbejde m.v., vil kunne ophøre i tilbud m.v. uden sankti‐
onsmæssige konsekvenser.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere
enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger” ikke indgår, at der for modtagere af
ledighedsydelse skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds-
og sanktionsreglerne, som er aftalt vedrørende modtagere af
integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Til nr. 50 (§ 75, stk. 1, nr. 6)
Efter den gældende regel i § 75, stk. 1, nr. 6, fremgår det i
lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledig‐
hedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal bl.a. lægge sit cv i Jobnet efter
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0102.png
102
§ 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger
efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i
cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Det fremgår af den gældende § 73 e i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at for personer, der er visiteret til fleks‐
job, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret til ledig‐
hedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplys‐
ninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.
Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f.
Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøg‐
ning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge re‐
levante konkrete fleksjob.
I § 2, nr. 85, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐
satsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpen‐
ge, integrationsloven og forskellige andre love fremgår det,
at § 75, stk. 1, nr. 6, bliver til stk. 1, nr. 7. Denne ændring
skal dog først ske, når beskæftigelsesministeren sætter § 2,
nr. 84, i kraft og ikke den 1. januar 2020. Af lovtekniske
hensyn ophæves § 2, nr. 85, derfor i lov nr. 551 af 7. maj
2019 og bestemmelsen nyaffattes her.
Det foreslås derfor i lovens
§ 75, stk. 1, nr. 6,
at ændre
»lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-oplys‐
ninger på Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-sam‐
taler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«
udgår.
Forslaget om, at personer, der modtager ledighedsydelse,
ikke længere skal deltage i cv-samtaler foreslås som konse‐
kvens af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere
til at deltage i cv-samtaler ophører.
Endvidere vil personer i stedet for at lægge sit cv i Jobnet
fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Der er
tale om en sproglig rettelse som følge af de foreslåede regler
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring af henvisningen i § 75, stk. 1,
nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, bringes henvisningen i
overensstemmelse med de vedtagne regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 51 (til § 75, stk. 4)
Det fremgår af den gældende regel i § 75, stk. 1, nr. 6, i
lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledig‐
hedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal registrere cv-oplysninger på
Jobnet efter kapitel 6 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydel‐
se.
Det fremgår af den gældende regel i § 75, stk. 4, i loven,
at stk. 1, nr. 6, dog ikke gælder, hvis personen ikke står til
rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurde‐
rer, vil vare mere end 1 måned, fordi personen er omfattet af
§ 13, stk. 7, nr. 2 eller 4-6. Når personen igen står til rådig‐
hed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog
senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 2, og 4-6,
i loven, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at mod‐
tage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp
som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at
udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at
tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1
eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
efter stk. 5, hvis 2) den pågældende ikke kan deltage i ud‐
dannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko
for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse el‐
ler det hidtidige arbejde fortsættes, 4) den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den
pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan an‐
vises anden pasningsmulighed, og 6) den pågældende mod‐
tager støtte efter lov om social service til pasning af handi‐
cappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående
eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn,
Personer, der er visiteret til fleksjob, og som ikke står til
rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurde‐
rer, vil strække sig over en måned, fordi de enten er syge el‐
ler har børnepasningsproblemer, er på barsel eller modtager
støtte efter lov om social service til pasning af handicappet
barn eller døende nærtstående m.v., jf. § 13, stk.7, nr. 2 og
4-6, i lov om aktiv socialpolitik, fritages således fra pligten
til at registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Når den ledige fleksjobvisiterede igen står til rådighed for
arbejdsmarkedet, skal den pågældende hurtigst muligt lægge
sit cv på Jobnet, dog senest 3 uger efter, at fritagelsen for rå‐
dighed for et fleksjob er ophørt.
I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov
for det, skal kommunen bistå den pågældende med at regi‐
strere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
i loven ændres således,
at det fastsættes, at en person, der modtager ledighedsydel‐
se, ikke skal registrere sine cv-oplysninger på Jobnet, jf. stk.
1, nr. 6, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i
en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end en
måned, fordi personen ikke kan deltage i uddannelse eller
arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbre‐
det forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidi‐
ge arbejde fortsættes, den pågældende har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption, den pågældende er nødt
til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pas‐
ningsmulighed, eller den pågældende modtager støtte efter
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0103.png
103
lov om social service til pasning af handicappet barn, handi‐
cappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselslo‐
ven til pasning af alvorligt sygt barn.
Forslaget er en konsekvens af, at det af ”Aftale om mere
enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger” ikke fremgår, at der for modtagere af
ledighedsydelse skal ske tilsvarende ændringer i rådigheds‐
reglerne, som er aftalt vedrørende integrationsydelse, uddan‐
nelseshjælp og kontanthjælp. Personerne vil derfor fortsat
skulle være omfattet af gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 2,
og 4-6, i loven, hvorfor bestemmelsen er nyaffattet i § 74,
stk. 4, i loven, da der ikke længere blot vil kunne henvises
til § 13, stk. 7, nr. 2, og 4-6, idet oplistningen af rimelige
grunde med lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 13, stk. 7) vil blive
ophævet. Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige æn‐
dringer, og den gældende retsstilling for modtagere af ledig‐
hedsydelse vil blive bibeholdt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.17.
Til nr. 52 (ny § 75 a)
Der er ikke i lov om aktiv socialpolitik fastsat særlige reg‐
ler om vejledningspligt i forhold til rådighed og sanktioner
for personer, der modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i
loven. Modtagere af ledighedsydelse er dog omfattet af for‐
valtningslovens regler i kapitel 3 om vejledning samt regler‐
ne i § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det so‐
ciale område om myndighedens oplysningspligt/vejled‐
ningspligt.
Med forslag til ændring af § 35, stk. 1 (forslagets § 1, nr.
15) foreslås det at forenkle vejledningspligten i forhold til
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, således at
kommunen fremover senest ved første jobsamtale efter an‐
søgningen om hjælp skal vejlede personen om alle rettighe‐
der og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet
med hjælpen. Kommunen vil skulle drøfte og gennemgå
vejledningen med personen, så personen forstår sine rettig‐
heder og pligter. Kommunen vil desuden skulle sikre, at vej‐
ledningen udleveres skriftligt og umiddelbart herefter sendes
til personen, samt at vejledningen gennemgås og gøres til‐
gængelig for personen hvert halve år. Hvis kommunen kon‐
kret vurderer, at personen har behov for det, eller hvis perso‐
nen anmoder kommunen om vejledning, vil vejledningen
skulle gennemgås hyppigere.
Med forslaget til ændring af § 69 a, stk. 1 (forslagets § 1,
nr. 39) og forslag til ændring af § 69 l, stk. 1 (forslag til § 1,
nr. 43) foreslås det at forenkle vejledningspligten for modta‐
gere af ressourceforløbsydelse i henholdsvis ressourceforløb
og jobafklaringsforløb, så disse omfattes af samme regler
om forenklet vejledning i forhold til rådighed og sanktioner,
som foreslås indført i forhold til modtagere af kontanthjælp
m.v.
Det foreslås, at personer, der modtager ledighedsydelse,
ligeledes bliver omfattet af samme regler om forenklet vej‐
ledning i forhold til rådighed og sanktioner, som foreslås i
forhold til de øvrige målgrupper.
Det foreslås som konsekvens heraf, at der indsættes en ny
§ 75 a,
hvorefter fradrag i eller nedsættelse eller ophør af le‐
dighedsydelse efter §§ 75-77 c i lov om aktiv socialpolitik
vil være betinget af, at kommunen vejleder modtageren af
ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed
og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen vil desu‐
den senest ved første jobsamtale skulle drøfte og gennemgå
vejledningen med personen på en måde der tager hensyn til
den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet
under hensyn til personens forudsætninger. Dette vil være
medvirkende til, at personen vil kunne forstå sine rettighe‐
der og pligter. Kommunen vil senest ved første jobsamtale
skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen,
og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen.
Kommunen vil derudover skulle sikre, at vejledningen gen‐
nemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år,
samt sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kom‐
munen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
personen anmoder kommunen om vejledning.
Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejled‐
ningsindsatsen blive forenklet både i forhold til indhold og
omfang.
Vejledningen vil skulle gives senest ved første jobsamtale,
og kommunen vil dermed ikke længere have pligt til at give
en modtager af ledighedsydelse skriftlig vejledning, hver
gang personen får et tilbud, henvises til arbejde, indkaldes
til samtale m.v.
Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder
og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Vejledningen
vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod
den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkal‐
der personen til, dvs. at kommunen ikke længere vil skulle
målrette vejledningen i forhold til, om personen indkaldes til
en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter gældende
regler har forskelligt indhold, men skal vejlede om alle ret‐
tigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner for‐
bundet med ydelsen.
Af vejledningen skal følgende klart fremgå:
Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.
Hvilken konsekvens det har for ledighedsydelsen, hvis
personen udebliver fra samtaler eller tilbud m.v. f.eks.
fradrag i eller nedsættelse af ydelsen.
Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive be‐
rettiget til ydelsen.
Kommunen skal senest ved første jobsamtale sikre sig,
at personen forstår sine rettigheder og pligter.
Det fremgår af den gældende regel i § 77 i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydel‐
se, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra
en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale
om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75,
stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0104.png
104
for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til sam‐
talen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der
foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor sam‐
talen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
I forbindelse med indkaldelsen til den første jobsamtale
som led i forløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, vil det af indkaldelsen skulle fremgå, at hvis
personen uden rimelig grund udebliver fra jobsamtalen, vil
kommunen skulle træffe afgørelse om fradrag i ledighedsy‐
delsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.
Kommunen vil således ved første jobsamtale kunne træffe
afgørelse om sanktionering uanset, at vejledningen ikke er
gennemgået med personen.
Kommunen vil skulle drøfte og gennemgå vejledningen
med personen på en måde, der tager hensyn til den pågæl‐
dendes situation, herunder at vejledningen er givet under
hensyn til personens forudsætninger. Dette vil være medvir‐
kende til, at personen vil kunne forstå sine rettigheder og
pligter.
Vejledningen vil skulle være enkel og overskuelig, så der
sikres en hensigtsmæssig balance mellem oplysninger om,
hvad personen skal, og hvad der sker, hvis personen ikke
overholder sine forpligtelser, samt hensynet til, at personen
skal opleve, at personen selv har mulighed for at påvirke sin
egen situation.
Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vej‐
ledning bliver udleveret til personen senest ved den første
jobsamtale om hjælp, og at vejledningen umiddelbart heref‐
ter bliver sendt til personen.
Kommunen vil skulle sikre, at vejledningen gennemgås
og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. Kommu‐
nen vil endvidere skulle sikre, at vejledningen gennemgås
hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen
har behov for hyppigere vejledning, eller personen selv an‐
moder kommunen om vejledning. For disse personer vil det
kunne være nødvendigt at drøfte vejledningen hver gang,
kommunen indkalder personen til samtale, afgiver tilbud
m.v.
Hyppigere vejledning vil desuden kunne være relevant
f.eks. i forhold til personer, som flere gange ikke overholder
deres rådighedsforpligtelse.
Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vej‐
ledning kommunen har givet til personen, og at vejlednin‐
gen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herun‐
der hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vej‐
ledning har.
Vejledningen vil desuden skulle gøres tilgængelig for bor‐
geren f.eks. på kommunens hjemmeside, således at den kan
tilgås fra pc, telefon m.v., så det vil være muligt for perso‐
nen selv at finde oplysningerne.
Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at
kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om fradrag i,
nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen. Det vil også
være gældende, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at
vejledningspligten er opfyldt.
Der henvises til bemærkningerne til de enslydende forslag
til forenklet vejledning om rådighed og sanktioner i forhold
til personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressour‐
ceforløb (forslaget til § 1, nr. 39 vedrørende ændring af § 69
a, stk. 1) og personer, der modtager ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb (forslaget til § 1, nr. 43 vedrørende æn‐
dring af § 69 l, stk. 1). Desuden henvises til bemærkninger‐
ne til forslaget til § 1, nr. 15 (ændring af § 35, stk. 1) og de
almindelige bemærkninger i afsnit 2.9.2.
Til nr. 53 (§ 77, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 77, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledig‐
hedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, ude‐
bliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en
samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale,
jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledig‐
hedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er gen‐
oprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om per‐
sonen kontakter kommunen samme dag.
Det foreslås, at der i
§ 77, stk. 1,
i loven efter Ȥ 13 stk. 7
eller 8«: indsættes », samt regler fastsat i medfør af § 13,
stk. 15«.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler efter § 13, stk. 15, i
loven, vil efter lovforslagets § 1, nr. 7, blive anvendt til i be‐
kendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om de rimeli‐
ge grunde til, at en modtager af hjælp uden sanktionsmæssi‐
ge konsekvenser vil kunne ophøre med at deltage i et aktivt
tilbud, m.v.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til i bekendt‐
gørelsesform at fastsætte nærmere regler om, dels at der ved
afgivelsen af tilbud og beskæftigelsesfremmende foranstalt‐
ninger og ved henvisning af arbejde m.v. skal tages højde
for, om der er en rimelig grund til, at tilbuddet ikke skal af‐
gives, f.eks. at personen ikke kan deltage i tilbuddet m.v. på
grund af sygdom, børnepasningsproblemer eller transpor‐
tvanskeligheder, dels at personer, der har en rimelig grund
til ikke at deltage i et tilbud, beskæftigelsesfremmende for‐
anstaltninger m.v., henvist arbejde m.v., vil kunne udeblive
fra f.eks. en jobsamtale uden sanktionsmæssige konsekven‐
ser.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Til nr. 54 (§ 77, stk. 3)
Efter den gældende regel i § 77, stk. 3, fremgår det, at hvis
en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, fo‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0105.png
105
retager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil
kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fra‐
drag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen
samme dag.
I § 2, nr. 90, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐
satsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpen‐
ge, integrationsloven og forskellige andre love fremgår det,
at § 77, stk. 3, ophæves og at der indsættes to nye stykker i §
77. Ophævelsen af § 77, stk. 3, skal træde i kraft den 1. ja‐
nuar 2020, men indsættelsen af de nye stykker, skal først
træde i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette.
Af lovtekniske hensyn ophæves § 2, nr. 90, derfor i lov nr.
551 af 7. maj 2019 og bestemmelsen deles i to og nyaffattes
i dette lovforslag.
Det foreslås, at bestemmelsen i
§ 77, stk. 3,
i loven, ophæ‐
ves. Der henvises til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydel‐
sesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører og dermed
adgangen til sanktionering.
Til nr. 55 (§ 77, stk. 3 og 4)
Efter de gældende regler i § 77, stk. 3, fremgår det, at hvis
en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, fo‐
retager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil
kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fra‐
drag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen
samme dag.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love fremgår det, at § 77, stk. 3, op‐
hæves og at der indsættes to nye stykker i § 77. De foreslåe‐
de bestemmelser i § 77, stk. 3 og 4, vedrører sanktion i for‐
bindelse med, at en person ikke selv booker en jobsamtale
inden for den frist, som jobcenteret har givet samt sanktio‐
ner i det tilfælde, at en person udebliver fra en selvbooket
jobsamtale. Ophævelsen af § 77, stk. 3, skal træde i kraft
den 1. januar 2020, men indsættelsen af de nye stykker skal
først træde i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer
dette. Af lovtekniske hensyn ophæves § 2, nr. 90, derfor i
lov nr. 551 af 7. maj 2019 og bestemmelsen deles i to og ny‐
affattes.
Efter de gældende regler har personer, der modtager ledig‐
hedsydelse ikke pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Hvis en person selv har booket en jobsamtale digitalt, vil
personen derfor ikke blive omfattet af en sanktion, hvis per‐
sonen udebliver fra samtalen.
Med forslaget til § 75, stk. 1, nr. 3, i § 2, nr. 84, i lov nr.
551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love vil en ledighedsydelsesmodtager få
pligt til at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for
selv at booke en jobsamtale digitalt.
Det foreslås, at der indsættes to nye stykker i § 77.
Det foreslås i
§ 77, stk. 3,
at hvis en person uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, samt efter regler fastsat i med‐
før af § 13, stk. 15, udebliver fra en samtale som nævnt i §
77, stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kom‐
munen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der
går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil
kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fra‐
drag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen
samme dag.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket
jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således fo‐
retage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontak‐
ten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i le‐
dighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret
samme dag.
I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en
person på grund af f.eks. sygdom har været forhindret i at
møde til en digitalt booket jobsamtale, har personen haft en
rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, til undladelsen, og der
skal ikke sanktioneres. Kommunerne vil i forhold til perso‐
nen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens
rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan f.eks. i det konkre‐
te tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis
personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i
stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En øko‐
nomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed.
Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en mod‐
tager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en
sanktion.
Kontakten vil kunne genoprettes ved, at den pågældende
møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genop‐
rettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at svare
på kommunens partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens gældende praksis, jf. Prin‐
cipafgørelse A-28-08.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund
af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet
på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledig‐
hedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr.
dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Det foreslås i
§ 77, stk. 4,
at hvis en person, der er omfat‐
tet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7
eller 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, har und‐
ladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist,
som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0106.png
106
skæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledig‐
hedsydelsen for de dage, der går fra personen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en
jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontak‐
ten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydel‐
sen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket,
uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Det betyder, at hvis personen undlader at booke jobsamta‐
le uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fra‐
drag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have
booket jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er
genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag,
hvor fristen til at booke samtalen er overskredet.
Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på
grund af sygdom har været forhindret i at booke en jobsam‐
tale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen,
og der skal således ikke sanktioneres.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, samt regler fast‐
sat i medfør af § 13, stk. 15, finder tilsvarende anvendelse,
hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund
til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en
sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v.
Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en
konkret vurdering af, om der er andre forhold end de i § 13,
stk. 7 rimelige grunde, der kan begrunde, at den pågældende
ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere,
om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psy‐
kiske lidelser kan i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke
skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psy‐
kiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og
strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor
ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke
fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse,
skal der således ikke gives en sanktion.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
foretages således, at personen ikke kan modtage ledigheds‐
ydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samta‐
len skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den
pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kon‐
takten til jobcenteret. Kontakten kan genoprettes ved, at den
pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også
genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på
kommunens partshøring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret kan ske ved en
meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommuni‐
kationsformer, og der stilles ikke krav om, at kontakten kun
vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt
måde. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse
A-28-08.
Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen
digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til
jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret luk‐
ker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen
genopretter kontakten.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund
af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet
på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledig‐
hedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr.
dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 19, stk. 4.
Til nr. 56 (§ 77, stk. 4)
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love fremgår det, at § 77, stk. 3, op‐
hæves og at der indsættes to nye stykker i § 77. Ophævelsen
af § 77, stk. 3, skal træde i kraft den 1. januar 2020, men
indsættelsen af de nye stykker, skal først træde i kraft, når
beskæftigelsesministeren bestemmer dette. Af lovtekniske
hensyn ophæves § 2, nr. 91, derfor i lov nr. 551 af 7. maj
2019 og bestemmelsen nyaffattes.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 4, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af ledighedsydelsen efter
stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse
og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-
uge.
Det foreslås, at henvisningen
i § 77, stk. 4,
ændres fra stk.
1-3 til stk. 1 og 2, som konsekvens af, at § 77, stk. 3, fore‐
slås ophævet, jf. forslaget til § 1, nr. 54.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 57 (§ 77, stk. 4)
Det fremgår af den gældende regel i § 77, stk. 4, at ned‐
sættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af
den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på
baggrund af en 5-dages-uge. Hvis den månedlige hjælp til
en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 77, stk. 4,
som bli‐
ver stk. 5, i loven fra stk. 1-3 til stk. 1-4. Forslaget er en
konsekvens af, at § 77, stk. 3, med § 1, nr. 54, foreslås op‐
hævet og erstattet af nye stk. 3 og 4, jf. forslaget til § 1, nr.
55.
Ændringen har ikke indholdsmæssige konsekvenser for
ydelsesmodtagerne og svarer til gældende ret, og der er ale‐
ne tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 58 (§77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt.)
Det fremgår af den gældende regel i § 77 a, stk. 1, 4 og 5,
1. pkt., at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod
et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, skal kommunen
træffe afgørelse om en sanktion.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0107.png
107
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love fremgår det i § 2, nr. 84, at der
i § 75, stk. 1, indsættes et nyt nummer 3 om selvbooking af
jobsamtaler. § 2, nr. 84, skal først træde i kraft, når beskæfti‐
gelsesministeren fastsætter dette og ændringen i § 2, nr. 92,
skal træde i kraft på samme tidspunkt. I § 2, nr. 92, fremgår
det, at henvisningen i § 77 a, stk. 1, 4, og 5, 1. pkt., ændres
fra § 75, stk. 1, nr. 3 til § 75, stk. 1, nr. 4. Det foreslås, at §
2, nr. 92, ophæves i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og nyaffattes
i denne lov.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 77 a, stk. 1, 4 og 5,
1. pkt.,
fra § 75, stk. 1, nr. 3, til § 75, stk. 1, nr. 4.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
3 i § 75, stk. 1, jf. § 2, nr. 84 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Ændringen i § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., skal træde i kraft
samtidigt med § 2, nr. 84, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 59 (§ 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt.
Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt.,
at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et til‐
bud efter § 75, stk. 1, nr. 4, skal kommunen træffe afgørelse
om en sanktion.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo‐
ven og forskellige andre love fremgår det i § 2, nr. 84, at der
i § 75, stk. 1, indsættes et nyt nummer 3 om selvbooking af
jobsamtaler. § 2, nr. 84 skal først træde i kraft, når beskæfti‐
gelsesministeren fastsætter dette og ændringen i § 2, nr. 93,
skal træde i kraft på samme tidspunkt. I § 2, nr. 93, fremgår
det, at henvisningen i § 77 a, stk. 1, 4, og 5, 1. pkt., ændres
fra § 75, stk. 1, nr. 3 til § 75, stk. 1, nr. 4. Det foreslås, at §
2, nr. 93, ophæves i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og nyaffattes
i denne lov.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 77 a, stk. 3, 4 og 5,
1. pkt.,
fra § 75, stk. 1, nr. 4, til § 75, stk. 1, nr. 5.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
3 i § 75, stk. 1, jf. § 2, nr. 84 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Ændringen i § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt., skal træde i kraft
samtidigt med § 2, nr. 84, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 60 (§ 80, stk. 1)
Det fremgår af den gældende regel i § 80, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik, at den ydelse, der ligger til grund for be‐
regning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter
at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 36-43,
58, 59 og 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3.
Det foreslås i
§ 80, stk. 1,
i loven, at henvisningen til reg‐
lerne i »§§ 30-33, 36-43,« ændres til: »§§ 30-33, 36-40 a,
42, 43,«.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovfor‐
slagets § 1, nr. 26, hvorefter § 41 ophæves.
Til nr. 61 (§ 81)
Efter den gældende regel i § 81 i lov om aktiv socialpoli‐
tik, kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede en‐
keltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i
sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgif‐
terne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og
familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjæl‐
pen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som føl‐
ge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunen kan undtagelsesvis og ud fra en konkret vur‐
dering yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis
afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for
den pågældendes eller familiens livsførelse. Hvad der for‐
stås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter vil afhænge af
en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Udgifter, der op‐
står som følge af brand, oversvømmelser, tyveri m.v., og
som ikke dækkes på anden måde, vil ud fra en konkret vur‐
dering i det enkelte tilfælde kunne anses for rimeligt begrun‐
dede enkeltudgifter, hvis der er tale om nødvendige udgifter.
Efter praksis kan udgifter til en nærtståendes begravelse
være rimeligt begrundede enkeltudgifter.
En udgift til nyanskaffelser er ikke nødvendigvis rimeligt
begrundet, idet det afgørende må være anvendeligheden af
effekterne. Brugte effekter anskaffet i et genbrugscenter kan
have en anvendelighed, der dækker ansøgerens behov.
Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til udgifter,
hvis behovet for hjælp er opstået som følge af en pålagt
sanktion. I helt særlige situationer kan der dog ydes hjælp,
selvom ansøgeren er pålagt en sanktion.
Der kan i nogle tilfælde ydes hjælp efter § 81 til gebyrer
og egenbetaling fastsat i anden lovgivning.
Hvis specialbestemmelser i anden lovgivning udtømmen‐
de regulerer mulighederne for at få hjælp, udelukker dette
normalt, at § 81 kan bringes i anvendelse. Hvis specialbe‐
stemmelsen ikke gør udtømmende op med mulighederne for
at få hjælp, kan § 81 normalt bringes i anvendelse i det om‐
fang, der ikke er ydet støtte efter specialbestemmelsen, og
ansøgeren opfylder de øvrige betingelser i § 81.
Hvis kommunen yder hjælp efter § 81 til betaling af bolig‐
indskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, skal modta‐
geren tilbagebetale hjælpen efter lovens § 92, stk. 1, 2. pkt.
Personen har efter § 92, stk. 4, pligt til at oplyse kommunen
om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles
hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning
eller lignende.
Det foreslås som
§ 81, 4. pkt.,
at hjælp til enkeltudgifter i
forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter § 81.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0108.png
108
Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i ste‐
det fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede æn‐
dring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64. Der er med flytningen
af muligheden for at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning
fra § 81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 63 og 64, ikke tilsig‐
tet en ændring af den gældende praksis for vurderingen af,
hvornår der kan ydes enkeltudgifter til flytning.
Til nr. 62 (§ 82 a og 110)
Efter de gældende regler i § 22 i lov om aktiv socialpolitik
modtager personer, der ikke opfylder opholdskravet og be‐
skæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8-11, i samme lov, inte‐
grationsydelse.
Med § 6, nr. 22, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev be‐
tegnelsen for integrationsydelse ændret til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse fra den 1. januar
2010. Der blev derfor foretaget konsekvensændringer over‐
alt i lov om aktiv socialpolitik, således at det kommer til at
fremgå, at personer, der ikke opfylder bestemmelserne i §
11, stk. 3 og 8-11, fra den 1. januar 2020 vil skulle modtage
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Ændringen er ikke trådt i kraft endnu.
Som følge af de foreslåede ændringer i nærværende lov‐
forslag er der behov for at ophæve § 2, nr. 22, i lov nr. 551
af 7. maj 2019 og samtidig foreslå, at betegnelsen integrati‐
onsydelse ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse de relevante steder i lov om aktiv so‐
cialpolitik:
Det foreslås, at bestemmelsen affattes således, at i
§ 82 a,
stk. 1, 1. og 2. pkt.
og i
§ 110, stk. 2, 1. pkt.,
ændres integra‐
tionsydelse- til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, over‐
gangsydelses-.
Ændringen medfører ikke materieller ændringer for perso‐
ner, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,
idet der alene er tale om en ændring af betegnelsen integrati‐
onsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
For denne del af forslaget er der tale om en lovteknisk æn‐
dring.
Til nr. 63 (§ 85, nyt stk. 2)
Efter den gældende regel i § 85, i lov om aktiv socialpoli‐
tik, kan kommunen yde hjælp til en flytning, som forbedrer
ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det
gælder også en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en
boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens
økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift.
Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller
ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne,
herunder at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtæg‐
ter eller formue, som kan dække behovet. Det er derimod ik‐
ke en betingelse, at ansøgeren har været ude for en social
begivenhed, og ansøger skal således ikke opfylde betingel‐
serne for ret til kontanthjælp i lovens § 11 for at være beret‐
tiget til hjælp efter § 85, stk. 1.
Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en bolig- eller
erhvervsmæssig forbedring. I de tilfælde, hvor flytningen
skyldes andre forhold end bolig- og erhvervsmæssige for‐
hold, kan der ydes hjælp efter § 81.
Kommunen kan . yde hjælp til udgifter til depositum/
indskud, transport af indbo og rejseudgifter for ansøgeren og
familien.
Hvis kommunen yder hjælp efter § 85 til betaling af bolig‐
indskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, skal modta‐
geren tilbagebetale hjælpen efter lovens § 92, stk. 1, 2. pkt.
Personen har efter § 92, stk. 4, pligt til at oplyse kommunen
om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles
hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning
eller lignende.
Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, som er
en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Det kræves og‐
så, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøgerens
samlede situation, herunder den pågældendes mulighed for
selv at afholde den fremtidige husleje. For at dispositionen
er rimelig, kræves det, at den ansøgte bolig er passende i
forhold til ansøgers behov. Det er en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde, om der er tale om en passende bolig.
Efter praksis kan der ikke gives afslag på hjælp til flytning
alene med den begrundelse, at ansøgeren har haft mulighed
for at spare op til udgiften. Der kan heller ikke gives afslag
alene med den begrundelse, at ansøger selv er skyld i at væ‐
re uden bolig. Ansøgerens forhold forud for ansøgningen
kan dog få betydning for hvilken bolig, der må anses for
passende.
En person har ikke nødvendigvis ret til hjælp til indflyt‐
ning i den ansøgte bolig, hvis ansøgers boligproblem kan lø‐
ses på andre måder. Der kan være tale om en bolig med la‐
vere indflytningsomkostninger eller en bolig med mulighed
for beboerindskudslån. Ansøger kan eventuelt henvises til
en midlertidig løsning af sit boligproblem.
Ved vurderingen af en ansøgers mulighed for at afholde
boligudgiften i den nye bolig skal kommunen tage udgangs‐
punkt i nettoboligudgiften efter beregning af boligsikring ef‐
ter lov om individuel boligstøtte.
Flytning til en billigere bolig kan ikke i sig selv betegnes
som en boligmæssig forbedring, medmindre der flyttes fra
en forholdsvis dyr bolig til en bolig med en husleje, der pas‐
ser bedre til lejerens eller familiens økonomi, og risikoen for
udsættelse dermed reduceres.
En forbedring af erhvervsforholdene forudsætter, at ansø‐
geren er sikret arbejde, og at arbejdet er mere end blot mid‐
lertidigt.
Flytning som led i start på en uddannelse vil normalt ikke
være en sådan forbedring af de erhvervsmæssige forhold, at
betingelserne for at yde hjælp til flytning er opfyldt. For at
betingelsen om erhvervsmæssig forbedring er opfyldt, skal
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0109.png
109
der være udsigt til en umiddelbar eller snarlig beskæftigelse,
der i hvert fald for en periode kan sætte ansøgeren i stand til
at forsørge sig selv.
Det foreslås som ny
§ 85, stk. 2,
at kommunen fremadret‐
tet også skal kunne tildele hjælp i forbindelse med flytning
til personer, der har været ude for en social begivenhed.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for
hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning, hvor der
ikke er tale om forbedring af ansøgerens eller familiens bo‐
lig- og erhvervsmuligheder, som indtil nu har ligget inden
for anvendelsesområdet af § 81.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke kan ydes hjælp
til flytning efter lovens § 85, stk. 1, fordi betingelsen om, at
flytningen skal forbedre ansøgerens eller familiens bolig- el‐
ler erhvervsforhold, ikke kan anses for opfyldt, vil kommu‐
nen skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren har været ude for
ændringer i sine forhold (social begivenhed), ansøgerens
egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskelig‐
gøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare
sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og hvorvidt udgif‐
ten er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forud‐
ses (uforudsigelighed).
Kommunen vil skulle foretage en konkret vurdering af,
om der i det enkelte tilfælde er tale om en rimeligt begrun‐
det enkeltudgift.
Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at
modtage kontanthjælp m.v. efter lovens § 11. Da hjælpen
skal have et forebyggende sigte, er det en forudsætning, at
ansøgeren ikke vil have brug for hjælp måned efter måned.
Det bemærkes i den forbindelse, at der undtagelsesvis kan
ydes hjælp til løbende udgifter, hvis der kun er behov for
hjælpen i en kort afgrænset periode.
Kravet om uforudsigelighed betyder, at ansøgeren ikke
har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende
dispositioner. Udgifter, som man får som følge af skilsmis‐
se, betragtes i almindelighed som uforudsigelige udgifter.
Udgifter til boligindskud må derimod normalt anses for at
være udgifter, som det må forventes, at man sparer op til.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af,
om den ansøgte enkeltudgift er forudsigelig. Vurderingen af,
om enkeltudgiften er forudsigelig, skal ske på baggrund af
det konkrete informationsniveau, ansøgeren havde adgang
til samt ansøgerens konkrete forudsætninger for at forudse
udgiften.
Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som
ikke har kunnet forudses. Der kan også være tale om likvidi‐
tetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov for
hjælp til enkeltudgifter, som under normale forhold kan af‐
holdes inden for den løbende indtægt.
Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis
yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har
kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betyd‐
ning for ansøgerens eller familiens livsførelse.
Til nr. 64 (§ 85, stk. 4)
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ydes
hjælp til udgifter i forbindelse med flytning efter såvel § 81
som § 85 af ansøgerens opholdskommune, jf. § 9, stk. 1, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ‐
de (retssikkerhedsloven). Opholdskommunen er den kom‐
mune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis op‐
holder sig, jf. den gældende regel i retssikkerhedslovens § 9,
stk. 2.
Det foreslås som
§ 85, stk. 4, 1. pkt.,
i lov om aktiv social‐
politik, at hjælp til udgifter i forbindelse med flytning frem‐
adrettet vil skulle ydes af den kommune, hvori boligen, der
flyttes til, ligger.
Den foreslåede bestemmelsen indebærer, at hjælp i forbin‐
delse med flytningen, uanset om der søges på baggrund af
en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring eller en anden år‐
sag, vil skulle tildeles af den kommune, hvor boligen, der
flyttes til, ligger. Dette skal sikre, at det er tilflytningskom‐
munen, der vil skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren opfylder
betingelserne i loven, jf. § 85, stk. 1 eller forslaget til § 85,
stk. 2, for at få hjælp til udgifter i forbindelse med flytning,
enten fordi flytningen vil forbedre ansøgerens eller famili‐
ens bolig- eller erhvervsforhold eller flytningen sker af en
anden årsag.
Til nr. 65 (§ 91, stk. 5)
Det fremgår af den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 1, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørel‐
se om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har
undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter §
74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, inte‐
grationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om rets‐
sikkerhed og administration på det sociale område.
Det fremgår af den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 2, i
lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal træffe afgørel‐
se om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelser efter loven.
At kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling i
ovennævnte tilfælde betyder, at kommunen ikke kan vælge
at undlade at stille krav om tilbagebetaling. Det er med an‐
dre ord obligatorisk for kommunen at træffe afgørelse om
tilbagebetaling, hvis personen uberettiget og mod bedre vi‐
dende har modtaget ydelser, jf. § 91, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det foreslås i
§ 91, stk. 5, nr. 1,
at kommunen skal indgive
politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilba‐
gebetaling efter den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 1 og 2,
fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget
ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b, og tilbagebeta‐
lingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14
sammenhængende kalenderdage.
Med forslaget til § 91, stk. 5, nr. 1, bliver kommunerne
forpligtet til at indgive politianmeldelse, hvis tilbagebeta‐
lingskravet vedrører ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a
og 6 b, dvs. integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrej‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0110.png
110
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp
eller ressourceforløbsydelse, og ydelserne er modtaget ube‐
rettiget og mod bedre vidende under udlandsophold i mere
en 14 sammenhængende kalenderdage.
Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis har indgået
aftale med jobcenteret om at afholde 8 dages ferie i udlan‐
det, og vedkommende vælger at forlænge ferieopholdet i ud‐
landet med yderligere 7 dage uden aftale med jobcentret
herom, vil der opstå et tilbagebetalingskrav efter § 91, stk. 1,
nr. 2, for de sidste 7 dage, hvis øvrige betingelser herfor i
øvrigt er opfyldt, herunder at ydelsen er modtaget mod bed‐
re vidende. I denne situation vil udlandsopholdet have haft
en varighed på mere en 14 dage, men da tilbagebetalingskra‐
vet alene vedrører de sidste 7 dage, vil kommunen ikke have
pligt til at indgive politianmeldelse efter den foreslåede §
91, stk. 5. Omvendt vil der være pligt til politianmeldelse,
hvis personen ikke havde indgået aftale med kommunen om
afholdelse af ferie i de første 8 dage, idet tilbagebetalings‐
kravet i denne situation vil vedrøre 15 dages udlandsophold
og dermed mere end 14 dage.
Kommunen vil uanset længden af udlandsopholdet skulle
træffe afgørelse om sanktion efter de foreslåede bestemmel‐
ser i §§ 42, 43, 69 f eller 69 q i lov om aktiv socialpolitik,
hvis ydelsen under udlandsopholdet er modtaget uberettiget
og mod bedre vidende.
Det foreslås i
§ 91, stk. 5, nr. 2,
at kommunen skal indgive
politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilba‐
gebetaling efter den gældende regel i § 91, stk. 1, nr. 1 og 2,
fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget
ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, og tilbage‐
betalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser
truffet inden den 1. januar 2023, og mere end 21.500 kr. for
afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.
Med forslaget til § 91, stk. 5, nr. 2, bliver kommunerne
forpligtet til at indgive politianmeldelse, hvis tilbagebeta‐
lingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet
før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser
truffet fra den 1. januar 2023, og tilbagebetalingskravet ve‐
drører ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, dvs.
integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalide‐
ringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse,
der er modtaget uberettiget og mod bedre vidende. Tilbage‐
betalingskravet vil kunne vedrøre flere perioder og vil kunne
vedrøre både uoplyst arbejde og ophold i udlandet. Det af‐
gørende for, om kommunen vil blive forpligtet til at indgive
politianmeldelse, vil være, om den konkrete afgørelse om
tilbagebetaling indeholder et samlet tilbagebetalingskrav ef‐
ter § 91, stk. 1, nr. 2, vedrørende ydelser efter lovens kapitel
4, 6 a-6 c eller 7, på mere end 30.000 kr. for afgørelser truf‐
fet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgø‐
relser truffet fra den 1. januar 2023. I andre tilfælde vil kom‐
munen efter gældende regler kunne indgive politianmelde,
men kommunen er ikke på samme måde forpligtet hertil.
Hvis en kontanthjælpsmodtager eksempelvis i en periode
på 3 måneder har haft arbejdsindtægter uden at oplyse kom‐
munen herom, og dette i øvrigt er sket mod bedre vidende,
skal kommunen efter § 91, stk. 1, nr. 2, træffe afgørelse om
tilbagebetaling af et beløb svarende til den nedsættelse af
kontanthjælpen i perioden, som den uoplyste indtægt ville
have medført efter §§ 30 og 31, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis dette tilbagebetalingskrav udgør mere end 30.000 kr.
for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end
21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023, skal
kommune med forslaget til § 91, stk. 5, indgive politianmel‐
delse.
Kommunen vil uanset størrelsen af tilbagebetalingskravet
skulle træffe afgørelse om sanktion efter de foreslåede be‐
stemmelser i §§ 42, 43, 69 f eller 69 q i lov om aktiv social‐
politik, hvis kommunen vurderer, at den pågældende mod
bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbej‐
de.
Kommunerne bør fortsat indgive politianmeldelse i andre
situationer, hvis der er mistanke om socialt bedrageri. Hvis
en kontanthjælpsmodtager eksempelvis gennem 4 måneder
har undladt at oplyse om lønnet deltidsarbejde, og kommu‐
nen efterfølgende træffer afgørelse om tilbagebetaling af
20.000 kr., vil der efter en konkret vurdering, henset til den
lange periode hvor kontanthjælpsmodtageren har undladt at
oplyse om arbejde, kunne være grundlag for en politianmel‐
delse.
Beskrivelsen af gældende ret tager udgangspunkt i lov nr.
551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love, hvor revalideringsydelsen flyttes fra
kapitel 6 til kapitel 6 c.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2. og 2.12.2. samt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 27-37.
Til nr. 66 (§ 106)
Efter gældende regler i § 106, 2. pkt. i lov om aktiv social
politik afholder staten og kommunen hver 50 pct. af udgif‐
terne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
Med henblik på at forenkle administrationen af medfinan‐
sieringen, foreslås det at den kommunale medfinansiering
afskaffes. Det foreslås således, at det kommer til at fremgå
af
§ 106, 2. pkt.,
at staten afholder udgifterne til efterlevel‐
seshjælp efter kapitel 10 a.
Med forslaget vil efterlevelseshjælp fremover alene bliver
finansieret af staten. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.21.2.
Efter den gældende regel i § 106, 3. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik refunderer staten 50 pct. af en kommunes ud‐
gifter til særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart efter §
34 a. Efter lovens § 106, 4. pkt., refunderer staten 50 pct. af
en kommunes udgifter til særlig støtte til deltagerbetaling ef‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0111.png
111
ter § 34 b. § 34 a og § 34 b blev ophævet 1. januar 2017 ved
§ 10 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 (reform af kontanthjælpssy‐
stemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig
forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådigheds‐
krav og sanktioner m.v.).
Det foreslås, at
§ 106, 3. og 4. pkt.,
i lov om aktiv social‐
politik om refusion af udgifter til § 34 a og § 34 b ophæves,
da § 34 a og § 34 b er ophævet. Der er tale om en teknisk
ændring, som ikke medfører materielle ændringer i retstil‐
standen.
Til nr. 67-69 (§ 109, stk. 1, nr. 9 og 12, og § 109, stk. 3)
Efter de gældende bestemmelser i § 109, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik reguleres en række nærmere angivne be‐
løb i lov om aktiv socialpolitik en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule‐
ringsprocent. I nogle af beløbene sker der efter § 109, stk. 3
og 4 fradrag med en procentsats, der i årene 2018-2023 ud‐
gør 0,75 pct.
De gældende dagssatser i § 35, stk. 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik reguleres efter § 109, stk. 1, nr. 1, og stk. 3-4, idet
de beregnes som en gennemsnitssats pr. dag på bagrund af
den månedlige ydelse efter § 22-25. Med lovforslagets § 1,
nr. 15, foreslås fire nye sanktionssatser i stedet for de gæl‐
dende dagssatser. De fire sanktionssatser udgør i 2019-ni‐
veau:
1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.
2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.
3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. må‐
ned.
4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§
22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.
En person, der modtager hjælp efter § 68 og 69 j i lov om
aktiv socialpolitik, hvor kommunen har truffet afgørelse om
en sanktion efter § 69 d, stk. 2 og § 69 o, stk. 2, i samme lov
skal have nedsat sin hjælp med et fastsat beløb. De gælden‐
de satser er følgende:
Ydelsen efter § 69 d, stk. 3 og 69 o, stk. 3, nedsættes med
følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§
10 f eller 10 h:
1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager res‐
sourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk.
2, nr. 1.
2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager res‐
sourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk.
2, nr. 2 og 3.
3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager res‐
sourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk.
2, nr. 4.
Ved en fejl bliver disse beløb ikke satsreguleret, jf. § 109,
stk. 1, nr. 12.
Med forslagene til
§ 109, stk. 1, nr. 9,
og
§ 109, stk. 3, 1.
pkt.,
vil de fire nye sanktionssatser og sanktionsintervallerne
i den foreslåede § 35, stk. 4, blive reguleret en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten med fradrag af
en procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.
Med forslagene til § 109, stk. 1, nr. 9, og § 109, stk. 3, 1.
pkt., bliver beløb nævnt i de foreslåede §§ 42 og 43, regule‐
ret på tilsvarende vis.
Med forslaget til § 109, stk. 3, 2. pkt., bliver de fire nye
sanktionssatser omfattet af den foreslåede § 109, stk. 1, nr.
9, afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 50.
Med forslaget til ændring af § 109, stk. 1, nr. 12 om også
at henvise til § 69 d, stk. 3 og § 69 o, stk. 3, vil disse beløb
blive reguleret på samme vis, som de øvrige sanktionsbeløb
i § 69 d, stk. 2 og § 69 o, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.2., afsnit 2.4.2 og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 15, 27 og 33.
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende regel i § 8 i lov om individuel boligstøtte
fastsætter, at Udbetaling Danmark ved opgørelse af hus‐
standsindkomsten pr. måned til brug for beregning af bolig‐
støtte skal opgøre summen af ansøgerens og husstandsmed‐
lemmernes personlige indkomst med tillæg af positiv kapi‐
talindkomst og aktieindkomst, bortset fra udbytteindkomst
op til 5.000 kr., og med en række særlige undtagelser for
supplerende pensionsydelse efter lov om social pension, be‐
stemte typer af erstatning m.v.
Efter boligstøttelovens § 8, stk. 5, skal hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik indgå med det beløb, som ville være ble‐
vet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været om‐
fattet af §§ 13 g eller 42 i lov om aktiv socialpolitik.
Nedsættelse af hjælpen efter § 13 g efter lov om aktivso‐
cialpolitik foretages til ugifte personer som følge af 225-ti‐
mersreglen.
Nedsættelse af hjælpen efter § 42 i lov om aktiv socialpo‐
litik foretages, når en person, der modtager hjælp i form af
integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp in‐
klusiv tillæg på mindst 11.675 kr. pr. måned (2019-niveau),
har arbejde, som personen mod bedre vidende har undladt at
oplyse kommunen om, eller mod bedre vidende uberettiget
har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Reglen i boligstøttelovens § 8, stk. 5, medfører, at den be‐
regnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten
ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af
hjælp efter lov om aktiv social politik.
Det foreslås, at ændre
§ 8, stk. 5,
således, at i beregningen
af husstandsindkomsten efter stk. 1-4 indgår hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik med det beløb, der ville være udbe‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0112.png
112
talt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §
13 g, §§ 36-40 a, og §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget vil indebære en udvidelse af de bestemmelser,
hvorefter den beregnede boligstøtte holdes uændret således,
at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende ned‐
sættelser af hjælp efter lov om aktiv social politik. Forslaget
vil således fortsat omfatte nedsættelse af hjælpen efter § 13
g i lov om aktivsocialpolitik, som foretages til ugifte perso‐
ner som følge af 225-timersreglen, og nedsættelse af hjæl‐
pen efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik med de ændringer,
der følger af dette lovforslag.
Med udvidelsen vil også fradrag og nedsættelse af hjælp
efter §§ 36-40 a og § 43 i lov aktiv socialpolitik til personer,
der modtager hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp, blive omfattet.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af ”Aftale om mere enkle og skærpede sank‐
tioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”,
at aftalepartierne er enige om at etablere en model til bench‐
marking og monitorering af kommunernes brug af dataenhe‐
dens leverancer og kontrolresultater, der løbende vil blive
udstillet for kommunerne.
Initiativet skal optimere kommunernes kontrolindsats med
sociale ydelser ved at understøtte øget kommunal vidende‐
ling, læring og ledelsesfokus på baggrund af Udbetaling
Danmarks registerbaserede udsøgning af risikosager, hvor
der er en formodning om snyd med overførselsindkomster.
Initiativet bygger videre på økonomiaftalen for 2019 mellem
regeringen og KL.
Det foreslås derfor i § 12 a,
stk. 6, 1. pkt.,
i lov om Udbe‐
taling Danmark, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at brugen af dataenhedens leverancer og
resultaterne af kommunernes og Udbetaling Danmarks kon‐
trolindsats, jf. stk. 1-5, løbende offentliggøres af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering på en offentlig tilgænge‐
lig hjemmeside på en sådan måde, at resultaterne skal kunne
sammenlignes på tværs af kommunerne og Udbetaling Dan‐
mark og vise udviklingen over tid.
Bestemmelsen vil give mulighed for, at der vil kunne fast‐
sættes nærmere regler om, at resultaterne af både kommu‐
nernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats, der har bag‐
grund i brug af registersamkøringer i Den Fælles Dataenhed,
skal udstilles og gøres offentligt tilgængelige. Der vil alene
med forslaget kunne fastsættes regler om resultaterne på et
aggregeret niveau, dvs. uden personhenførbare oplysninger
om borgerne.
Det foreslås i § 12 a,
stk. 6, 2. pkt.,
i lov om Udbetaling
Danmark, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan fastsætte regler om, at kommunerne og Udbetaling Dan‐
mark løbende har pligt til at indsende resultaterne af kon‐
trolindsatsen til styrelsen til brug for offentliggørelsen, jf. 1.
pkt.
Bestemmelsen vil give mulighed for at forpligte kommu‐
nerne og Udbetaling Danmark til at videresende kontrolre‐
sultaterne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
til brug for monitoreringen og benchmarkingen, og der vil
kunne fastsættes regler om kadence for indsendelse af oplys‐
ninger m.v. Oplysningerne, der videregives, må ikke være
personhenførbare.
Der henvises til afsnit 2.20. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 12 i, stk. 3, i lov om Udbeta‐
ling Danmark, skal Udbetaling Danmark i en 13-årig perio‐
de samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der
modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om til‐
bagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpo‐
litik eller ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak‐
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendi‐
ge indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre
myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke
modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov
om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 12 i, stk. 3,
at ændre personkredsen fra
modtagere af integrationsydelse til modtagere af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen.
Der henvises til afsnit 2.20. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 3
I den gældende regel i § 12 j, stk. 2, i lov om Udbetaling
Danmark er der opregnet en række indkomstafhængige
ydelser. Efter bestemmelsen anvender Udbetaling Danmark
cpr-numre til gennem registersamkøring at udsøge kunder,
der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller hus‐
standsmedlem modtager en eller flere af de opregnede ind‐
komstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til al‐
dersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs‐
sum indgår i den personlige indkomst. Integrationsydelse ef‐
ter lov om aktiv socialpolitik er, jf. § 12 j, stk. 2, nr. 3,
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0113.png
113
nævnt som en af de indkomstafhængige ydelser, der indgår i
registersamkøringen.
Det foreslås i
§ 12 j, stk. 2, nr. 3,
at Udbetaling Danmark
ud over modtagere af integrationsydelse efter lov om aktiv
social politik, jf. § 12 j, stk. 2, nr. 3, også vil skulle udsøge
kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever el‐
ler husstandsmedlem modtager selvforsørgelses- og hjem‐
rejseydelse eller overgangsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmarks udsøgning for
perioder til og med den 31. december 2019 omfatter integra‐
tionsydelse, og for perioder fra den 1. januar 2020 omfatter
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen.
Der henvises til afsnit 2.20. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 4
Med henblik på, at det også skal være muligt at følge Ud‐
betaling Danmarks praksis generelt, dvs. også i de sager, der
ikke indbringes for Ankestyrelsen, foreslås indsat en ny be‐
stemmelse, hvorefter der kan foretages generelle undersø‐
gelser af praksis i Udbetaling Danmark.
Det foreslås med
§ 19, stk. 5, 1. pkt.,
i Udbetaling Dan‐
mark, at beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrel‐
sen om at foretage generelle undersøgelser af praksis på de
sagsområder, som Udbetaling Danmark varetager, og hvor
der efter lovgivningen er klageadgang til Ankestyrelsen.
Det fremgår af de enkelte ydelseslove, hvilke afgørelser
inden for Udbetaling Danmarks sagsområder, der vil kunne
påklages til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen vil selv kunne foreslå metoden til at foreta‐
ge undersøgelserne. Det betyder, at Ankestyrelsen både vil
kunne foretage praksisundersøgelser, hvor der gennemgås
klagesager fra Udbetaling Danmark, men også vil have mu‐
lighed for at foretage generelle undersøgelser ved at se på
andet materiale, . Udbetaling Danmarks instrukser for sags‐
behandlingen.
Det foreslås i § 19,
stk. 5, 2. pkt.,
at de faglige og ressour‐
cemæssige rammer for den enkelte undersøgelse fastlægges
ved aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrel‐
sen.
Det foreslås med § 19,
stk. 6,
at Ankestyrelsen samtidigt
med fremsendelse af den årlige redegørelse, jf. stk. 4, skal
indsende 1-3 forslag til områder, der kan foretages en under‐
søgelse af, jf. stk. 5.
Redegørelsen vil skulle følge kalenderåret og vil skulle
indsendes senest 6 måneder efter årets afslutning.
Ankestyrelsen vil efter forslaget alene skulle fremsende
forslag til undersøgelser. Forslagene vil herefter blive drøf‐
tet mellem Ankestyrelsen, Udbetaling Danmark og Beskæf‐
tigelsesministeriet. Beskæftigelsesministen vil endeligt skul‐
le beslutte, hvilke undersøgelser der eventuelt skal gennem‐
føres efter forslaget til stk. 5.
Det foreslås med § 19,
stk. 7, 1. pkt.,
at Ankestyrelsen fra
Udbetaling Danmark kan indhente sager og øvrige oplysnin‐
ger, der er nødvendige for at Ankestyrelsen kan foretage un‐
dersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer i med‐
før af § 19, stk. 5.
Det foreslås med § 19,
stk. 7, 2. pkt.,
at oplysninger om af‐
gørelser kan indhentes i både skriftlig og elektronisk form.
Ankestyrelsen vil således få hjemmel til at indhente sager
og andre oplysninger fra Udbetaling Danmark, som vil være
nødvendige for, at Ankestyrelsen vil kunne foretage under‐
søgelserne.
Det betyder, at der . vil kunne indhentes oplysninger om
konkrete sager eller Udbetaling Danmarks instrukser for
sagsbehandlingen. Undersøgelserne vil alene indeholde op‐
lysninger i anonymiseret eller aggregeret form.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.15.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at henvisning i
§ 9, stk. 1,
i lov om retssikker‐
hed og administration på det sociale område ændres fra og
»9 og 9 a, stk. 4 og 7« til », 9, § 9 a, stk. 4 og 7 og § 12«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor‐
slagets § 4, nr. 2, hvorefter det foreslås, at der indsættes et
nyt stk. 12 i lovens § 9, som efter forslagets indhold vil være
en undtagelse til hovedreglen i lovens § 9, stk. 1. Således vil
det være den nye kommune, hvori boligen er beliggende,
der vil få pligt til at yde hjælp til dækning af flytteudgifter
efter § 85, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 2
Det er i dag opholdskommunen, der har pligt til at yde
hjælp til dækning af udgifter ved flytning, hvis flytningen
sker til en bolig beliggende i en anden kommune. Dette føl‐
ger af § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, hvorefter det er opholdskommunen,
som er handlekommune. Opholdskommunen er den kom‐
mune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis op‐
holder sig, jf. lovens § 9, stk. 2.
Efter § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommu‐
nen yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller
familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning,
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0114.png
114
hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke
svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til
en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for
hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økono‐
misk mulighed for at betale udgifterne. Det er efter retssik‐
kerhedslovens § 9, stk. 1, ansøgerens opholdskommune, der
træffer afgørelse om hjælp til dækning af udgifter ved flyt‐
ning.
Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny bestemmel‐
se i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, hvorefter det vil blive den nye kommune, hvori bo‐
ligen, der flyttes til, ligger, der vil få pligt til at træffe afgø‐
relse om hjælp til flytning, hvis en person søger om hjælp til
flytning til en anden kommune efter § 85, stk. 1 og 2, i lov
om aktiv socialpolitik. Da der er tale om, at ansøgeren end‐
nu ikke er tilflyttet ny kommune, vil der ikke være tale om
en ny egentlig opholdskommune. Således vil det efter for‐
slagets indhold være den kommune, hvori boligen, der flyt‐
tes til, ligger, der vil få pligt til at yde hjælp til dækning af
flytteudgifter efter § 85 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås således at indsætte et nyt
stk. 12,
i retssikker‐
hedslovens § 9, som efter forslagets indhold vil være en
undtagelse til hovedreglen i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1,
om, at det er opholdskommunen, der har pligt til at yde
hjælp, hvilket i denne sammenhæng skal forstås som væren‐
de fraflytningskommunen. Med forslaget vil det således væ‐
re den kommune, som ansøgeren ønsker at flytte til, der bli‐
ver den kommune, der skal træffe afgørelse om hjælp til
dækning af udgifter ved flytning efter § 85, stk. 1 og 2, i lov
om aktiv socialpolitik. Den kommune, hvori boligen, der
flyttes til, ligger, skal lægge vægt på samme forhold som ef‐
ter de gældende regler, idet forslaget ikke vil ændre på de
krav, der stilles i den gældende lovgivning, når en ansøger
søger om hjælp til flyttehjælp.
Til nr. 3
Den gældende regel i § 9, stk. 12, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område regulerer, hvilken
kommune, der som opholdskommune skal handle i forhold
til en borger, hvis to kommuner er uenige om, hvilken kom‐
mune, der har pligt til at yde hjælp. Det er således fastsat, at
det i tilfælde af uenighed er den kommune, som personen
har eller senest har haft folkeregisteradresse i, der fungerer
som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kom‐
mune der er rette opholdskommune.
Efter den gældende regel i retssikkerhedsloven § 9, stk.
13, finder stk. 12 tilsvarende anvendelse ved uenighed om,
hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp efter undta‐
gelsesbestemmelserne i § 9, stk. 7 og 9, og § 9 a, stk. 7, om,
at en tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune
for så vist angår hjælp efter serviceloven.
Ved lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås indsat et nyt
stk. 12
i
§ 9, hvorefter de gældende stk. 12 og 13 bliver til stk. 13 og
14. Som en konsekvens heraf foreslås ved lovforslagets § 4,
nr. 3, at henvisningen til stk. 12 i den gældende regel i stk.
13, der bliver stk. 14, ændres til en henvisning til stk. 13, så‐
ledes at bestemmelsen uændret vil komme til at henvise til
reglen om uenighed mellem kommuner vedrørende spørgs‐
målet om, hvilken kommune der er opholdskommune
Til nr. 4
Det følger af den gældende regel i § 9 a, stk. 7, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område at den
oprindelige opholdskommune forbliver handlekommune ef‐
ter serviceloven i de tilfælde, hvor en ung, der fylder 18 år, i
umiddelbar forlængelse af en anbringelse uden for hjemmet
i et anbringelsessted for børn og unge får ophold i et af de
nævnte botilbud for voksne, som nævnt i retssikkerhedslo‐
vens § 9, stk. 7.
Bestemmelsen gælder, uanset om boformen for voksne
ligger i den kommune, hvor den unge hidtil har været an‐
bragt eller i en anden kommune.
Samme regel gælder, hvis den unge i umiddelbar forlæn‐
gelse af en anbringelse ved det fyldte 18. år får opretholdt
sin anbringelse i plejefamilie efter servicelovens § 76 a, og
hvis den unge i umiddelbar forlængelse af en sådan opret‐
holdt anbringelse får ophold i en boform for voksne efter §
9, stk. 7. Det sidste fremgår af § 9 a, stk. 8.
Det følger af både retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7 og 8,
at retssikkerhedslovens § 9, stk. 13, der bliver stk. 14, finder
tilsvarende anvendelse ved uenighed om, hvilken kommune
der har pligt til at yde hjælp efter undtagelsesbestemmelser‐
ne i § 9, stk. 7 og 9, og § 9 a, stk. 7, om, at en tidligere op‐
holdskommune fortsat er handlekommune for så vist angår
hjælp efter serviceloven.
Ved lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås indsat et nyt stk. 12 i
§ 9, hvorefter de gældende stk. 12 og 13 bliver til stk. 13 og
14. Som en konsekvens heraf foreslås ved lovforslagets § 4,
nr. 4, at henvisningerne til stk. 13 i retssikkerhedslovens
§ 9
a, stk. 7 og 8,
ændres til en henvisning til stk. 14 således, at
bestemmelserne uændret vil komme til at henvise til reglen
om uenighed mellem kommuner vedrørende spørgsmålet
om, hvilken kommune der er opholdskommune.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.18.
Til § 5
Til nr. 1.
Efter den gældende regel i § 35 i integrationsloven, kan
kommunalbestyrelsen yde udlændinge hjælp til rimeligt be‐
grundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen af‐
holdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre
den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig
selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgif‐
ten er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forud‐
ses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurde‐
ring undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0115.png
115
forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende
betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 81 i lov om ak‐
tiv socialpolitik, idet det dog ikke er en betingelse for at få
hjælp efter integrationsloven, at udlændingen har været ude
for ændringer i sine forhold (en social begivenhed). Med
denne begrænsning har praksis efter § 81 i lov om aktiv so‐
cialpolitik dermed betydning for bestemmelsens rækkevid‐
de. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede æn‐
dring af § 81 i lov om aktiv socialpolitik i lovforslagets § 1,
nr. 57.
Det foreslås i
§ 35,
tilføjet som
4. pkt.,
at hjælp til enkelt‐
udgifter i forbindelse med flytning ikke længere kan ydes
efter § 35. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flyt‐
ning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 39, jf. den fore‐
slåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.18.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende regel i § 39, stk. 1, i integra‐
tionsloven, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flyt‐
ning, som forbedrer bolig- eller erhvervsforhold, herunder
en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift,
der ikke svarer til udlændingens eller denne families økono‐
miske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift for en
udlænding eller dennes familie. Det er en betingelse for
hjælpen, at hverken den pågældende eller dennes ægtefælle
har økonomiske muligheder for at betale udgifterne.
Bestemmelsen svarer til § 85, stk. 1 i lov om aktiv social‐
politik. Praksis efter § 85, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik
har derfor også betydning for bestemmelsens rækkevidde.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring
af § 85 i lov om aktiv socialpolitik i lovforslagets § 1, nr. 63
og 64.
Det foreslås som ny
§ 39, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen
fremover også skal kunne udbetale hjælp til rimeligt begrun‐
dede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til udlændin‐
ge, der er omfattet af integrationsloven, og hvis egen afhol‐
delse af udgifterne i forbindelses med en flytning i afgøren‐
de grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes fami‐
lies muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen
kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af
et behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrel‐
sen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde
hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen
af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågælden‐
des eller familiens livsførelse.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for
hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning, som ind‐
til nu har ligget inden for anvendelsesområdet af § 35 i inte‐
grationsloven, men med den ændring, at disse udgifter alene
kan afholdes af den kommune, udlændingen flytter til.
Det indebærer, at i de tilfælde, hvor der ikke kan ydes
hjælp til flytning efter lovens § 39, stk. 1, fordi betingelsen
om, at flytningen skal forbedre ansøgerens eller familiens
bolig- eller erhvervsforhold, ikke kan anses for opfyldt, vil
kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen skulle vurde‐
re, hvorvidt udlændingens egen afholdelse af udgifterne i af‐
gørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og famili‐
ens muligheder for at klare sig selv i fremtiden, og hvorvidt
udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet
forudses.
Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen vil skulle
foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfæl‐
de er tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.18.
Til nr. 3 og 4
Det fremgår af den gældende regel i § 39, stk. 2, i integra‐
tionsloven, at hjælpen efter stk. 1 ydes af kommunalbesty‐
relsen i den kommune, som udlændingen fraflytter.
Med forslaget om mulighed for at yde hjælp til rimeligt
begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning i det
nye stk. 2, foreslås det i
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, at ind‐
sætte en henvisning til den nye 39, stk. 2, idet også de flytte‐
relaterede udgifter efter denne bestemmelse skal dækkes af
kommunalbestyrelsen i den kommune, udlændingen flytter
til.
Det foreslås, at § 39, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres, så
hjælpen ydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, som
udlændingen flytter til. Dermed skal det fremover være
modtagerkommunen, der administrerer reglerne om og af‐
holder udgifterne til flyttehjælp.
Tilflytningskommunen vil fortsat skulle godkende at over‐
tage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet i medfør af integrationslo‐
vens § 39, stk. 3, som bliver til stk. 4, og vil efter forslaget
yderligere skulle afholde udgifterne til flytningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.18. og til bemærkningerne til lovforslagets §
5, nr. 1 og 2.
Til nr. 5 og 6
Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens §
39, stk. 4, at hvis flytningen sker til udlandet, kan flyttehjæl‐
pen kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er stats‐
borger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land
eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
Med forslaget om mulighed for at yde hjælp til rimeligt
begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning i det
nye § 39, stk. 2, foreslås det i
§ 39, stk. 4,
som bliver stk. 5,
at indsætte en henvisning til den nye 39, stk. 2, idet også de
flytterelaterede rimeligt begrundede enkeltudgifter efter
denne bestemmelse efter forslaget skal dækkes af den
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0116.png
116
samme kommunalbestyrelse, der skal dække flytteudgifterne
efter § 39, stk. 1 i integrationsloven.
For så vidt angår flytning til udlandet foreslås det, at ad‐
gangen for fraflytterkommunen til at yde hjælp til flytning
bibeholdes, jf. den foreslåede
§ 39, stk. 4, 2. pkt.
Det vil
fortsat være en betingelse, at den pågældende udlænding er
statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende
land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.18.
Til nr. 7
Det følger af integrationsloven 19, stk. 1, 3. pkt. at en ud‐
lænding samtidig med underskrivelse af kontrakten (om in‐
tegrationsindsatsen) skal underskrive en opholds- og selv‐
forsørgelseserklæring. Erklæringen har blandt andet til for‐
mål at sikre, at udlændinge bakker op om det danske sam‐
funds værdier og udviser vilje til at yde til fællesskabet, og
skal som altovervejende udgangspunkt underskrives inden
for en måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget
ansvaret for udlændingen.
Udlændingen har pligt til at underskrive opholds- og selv‐
forsørgelseserklæringen, men det er efter gældende ret ikke
muligt at pålægge nogle sanktioner, såfremt en udlænding
nægter at underskrive erklæringen.
Det foreslås på den baggrund før kapitel 11 at indsætte et
nyt
kapitel 10 a
i integrationsloven med overskriften ”Sank‐
tioner m.v.”.
Det foreslås endvidere i
§ 52, stk. 1,
at fastsætte regler for,
at kommunen vil kunne foretage fradrag i selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen for modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
der ikke opfylder deres pligt til at underskrive opholds- og
selvforsørgelseserklæringen. Det foreslås desuden, at kom‐
munen alene vil kunne foretage fradrag én gang.
Den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 1, betyder, at
sanktionen alene kan gives til nyankomne udlændinge, som
er omfattet af reglerne i integrationslovens § 19, stk. 1, om
pligt til at underskrive opholds- og selvforsørgelseserklærin‐
gen, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse. Nyankomne udlændinge, som ikke
modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik er således
ikke omfattet, og kommunen har således ikke mulighed for
efterfølgende at sanktionere en manglende underskrivelse af
erklæringen, uanset om udlændingen også på et senere tids‐
punkt på ny måtte afvise en opfordring til at opfylde sin
pligt til at underskrive opholds- og selvforsørgelseserklærin‐
gen.
Der vil kun kunne foretages fradrag i selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse i det omfang, modta‐
geren af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse i medfør af jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., i integrati‐
onsloven har pligt til at underskrive en opholds- og selvfor‐
sørgelseserklæring. Bestemmelsen om, at udlændingen skal
underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring, finder
ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstæn‐
digheder, jf. § 19, stk. 1, 5. pkt. Dette indebærer, at hvis ud‐
lændingen af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive
erklæringen, men forstår indholdet heraf, må udlændingens
accept på anden vis markeres. Hvis udlændingen er handi‐
cappet på en sådan måde eller lider af en psykisk sygdom,
der bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af
erklæringen, skal kommunalbestyrelsen anføre dette i erklæ‐
ringen som begrundelse for den manglende underskrift. I
disse undtagelsestilfælde vil den manglende underskrift på
en opholds- og selvforsørgelseserklæring ikke medføre, at
der foretages fradrag i hjælpen.
Det foreslås endvidere, at der i integrationslovens
§ 52,
stk. 2,
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter kommunen –
forud for underskrivelsen af opholds- og selvforsørgelseser‐
klæringen – i fornødent omfang skal vejlede udlændingen
dels om pligten til at underskrive erklæringen, dels om kon‐
sekvensen for manglende underskrivelse. Det gælder alene
for de udlændinge, der er omfattet af integrationslovens § 19
og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
Det betyder, at en kommune skal sikre sig, at den pågæl‐
dende udlænding er vejledt både om pligten til at underskri‐
ve opholds- og selvforsørgelseserklæringen, og at der foreta‐
ges fradrag i den pågældendes ydelser ved manglende un‐
derskrivelse af erklæringen.
Kommunens vejledningspligt efter integrationslovens §
52, stk. 2, bør tilrettelægges under hensyn til, at kommunal‐
bestyrelsen som udgangspunkt kun vil have haft ansvaret for
den pågældende udlænding i højst en måned, og at vejled‐
ning alene vil gælde i forhold til pligten til at skrive under
på en opholds- og selvforsørgelseserklæring og den sank‐
tion, der er forbundet med at nægte at underskrive. Vejled‐
ningspligten adskiller sig således i forhold til kommunernes
vejledningsforpligtelse i forhold til personer, der modtager
en løbende ydelse og skal deltage i aktive tilbud, søge arbej‐
de osv., jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Det foreslås i den nye
§ 52, stk. 3,
at engangssanktionen
for ikke at overholde pligten til at underskrive opholds- og
selvforsørgelseserklæringen fastsættes som et fradrag, der
udgør:
1) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1, i lov
om aktiv socialpolitik for personer under 30 år, der bor
hos en eller begge forældre (600 kr. i 2019 niveau).
2) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 2, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, der er fyldt 30 år,
og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge
forældre (1.200 kr. i 2019 niveau).
3) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 3, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, der forsørger eget
barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør‐
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud‐
betaling af børnebidrag (1.800 kr. i 2019 niveau).
4) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 4, i lov
om aktiv socialpolitik for personer, der forsørger eget
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0117.png
117
barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetil‐
skud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta‐
ling af børnebidrag (2.100 kr. i 2019-niveau).
Kommunens afgørelse efter den foreslåede § 52 vil kunne
indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 53, stk. 2, i integrations‐
loven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.11.
Til § 6
Til nr. 1
Efter § 78 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud
samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder in‐
den for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministe‐
riets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Trans‐
port-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder (regn‐
skabsbekendtgørelsen) kan Beskæftigelsesministeriet iværk‐
sætte særlige fokusrevisioner af sagsområder på ministeriets
områder og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne
kan angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
2) Revisionsmetoden, som skal anvendes, for eksempel
systemrevision, substansrevision, forvaltningsrevision,
m.v.
3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver
på områderne samt stikprøvernes størrelse.
4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder
afrapporteringens indhold, afrapporteringens form, de‐
taljeringsniveau og skematik.
Bekendtgørelsens § 78 er udstedt i medfør af § 85 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
som alene indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere reg‐
ler vedrørende områder med statsrefusion eller –tilskud til
kommunerne.
Det foreslås som ny
§ 22 g, stk. 1,
i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Be‐
skæftigelsesministeriet kan iværksætte særlige fokusrevisio‐
ner af kommunernes regnskaber for ordninger på ministeri‐
ets områder og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslin‐
jerne kan angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
2) Revisionsmetoden, som skal anvendes, for eksempel
systemrevision, substansrevision, forvaltningsrevision,
m.v.
3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver
på områderne samt stikprøvernes størrelse.
4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder
afrapporteringens indhold, afrapporteringens form, de‐
taljeringsniveau og skematik.
Den foreslåede § 22 g, stk. 1, er identisk med regnskabs‐
bekendtgørelsens § 78 og dermed en videreførelse af de ek‐
sisterende regler, hvorefter Beskæftigelsesministeriet ved
iværksættelsen af en fokusrevision fastsætter retningslinjer‐
ne for, hvilke sager der skal revideres, revisionsmetoden der
skal anvendes, udvælgelseskriterierne for stikprøver og stik‐
prøvernes størrelse, samt hvorledes resultaterne af fokusre‐
visionen skal afrapporteres til ministeriet. Beskæftigelsesmi‐
nisteriet vil således have de samme muligheder som hidtil
for at målrette revisionen og fastlægge revisionsopgaven ud
fra, hvad der i det enkelte tilfælde vurderes mest hensigts‐
mæssigt for at opnå den ønskede afklaring og få belyst de
relevante problemstillinger på det pågældende sagsområde,
herunder hvilke kommuner fokusrevisionen skal omfatte.
Da reglerne om fokusrevision fremover vil fremgå direkte
af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen, er der ikke grundlag for at opretholde en bestem‐
melse herom i regnskabsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens
§ 78 vil derfor blive ophævet samtidig med lovens ikrafttræ‐
den.
§ 22 g indebærer, at der fremover vil være mulighed for at
iværksætte fokusrevisioner på alle Beskæftigelsesministeri‐
ets områder, der administreres af kommunerne, uanset om
ordningerne er omfattet af refusion eller tilskud fra staten,
eller om kommunernes udgifter kompenseres ved regulering
af kommunernes bloktilskud efter reglerne om budgetgaranti
m.v. i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner.
Det foreslås fastsat i §
22 g, stk. 2,
at fokusrevision efter
stk. 1 udføres efter Beskæftigelsesministeriets bestemmelse
af en statsautoriseret eller registreret revisor, som skal være
sagkyndig og uafhængig. Bestemmelsen indebærer, at revi‐
sionen, som udfører fokusrevision for ministeriet, skal leve
op til de samme krav til sagkundskab og uafhængighed, der
gælder efter § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse for
revision af kommunernes regnskaber.
Der henvises til afsnit 2.19. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende § 29, stk. 5, i lov om social pension
nedsættes ægtefællens eller samleverens samlede indtægter,
der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, når
der beregnes pensionstillæg for en pensionist, der er gift el‐
ler samlevende med en person, som ikke modtager social
pension. Fradraget skal dog som minimum svare til ægtefæl‐
lens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt
arbejde, delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse,
uddannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrati‐
onsydelse eller efterløn, på op til 10.000 kr.
Det foreslås indsat i
§ 29, stk. 5,
at indtægter fra selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – lige‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0118.png
118
som integrationsydelse efter de gældende regler – vil skulle
indgå i opgørelsen af mindstefradraget på op til 10.000 kr.
Efter den gældende § 32 a, stk. 3, nr. 4, i lov om social
pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget for en
række ydelser, herunder integrationsydelse, der er udbetalt
for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pen‐
sion.
Det foreslås indsat i
§ 32 a, stk. 3, nr. 4,
at indtægter fra
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse,
der er udbetalt for samme periode, hvori der fortages efter‐
betaling af pension vil skulle fradrages i indtægtsgrundlaget,
ligesom integrationsydelse efter de gældende regler gør.
Efter gældende § 32 d, stk. 1, i lov om social pension fra‐
trækkes en række ydelser, herunder integrationsydelse, i før‐
tidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud
for tilkendelsen, når ydelserne er udbetalt for samme perio‐
de.
Det foreslås indsat i
§ 32 d, stk. 1,
at indtægter fra selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, der er
udbetalt for samme periode, som førtidspension efterbetales
for, vil skulle fratrækkes i førtidspensionen, ligesom integra‐
tionsydelse efter gældende regler gør.
Efter den gældende § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om social
pension kan det beregnede grundbeløb og pensionstillæg i
en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til inte‐
grationsydelsen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social‐
politik, hvis personen ved endelig dom findes at have over‐
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og perso‐
nen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en
eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser, herun‐
der integrationsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv
socialpolitik, jf. den gældende § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om
social pension.
Det foreslås indsat i
§ 46 d, stk. 1, nr. 7,
at modtagelse af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse
– ligesom modtagelse af integrationsydelse efter de gælden‐
de regler – i en periode, hvor en person ved endelig dom fin‐
des at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlan‐
det, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fast‐
sat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsbor‐
gere m.v., vil skulle medføre, at det beregnede grundbeløb i
en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Forslagene er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af rets‐
tilstanden.
Til nr. 2
I gældende § 31, stk. 4, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1 og 3,
og § 46 f, stk. 1 og 3, i lov om social pension er fastsat, at
det beregnede grundbeløb og pensionstillæg i visse situatio‐
ner højst kan udgøre et beløb, der svarer til integrationsydel‐
sen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at integrationsydelse konsekvensændres til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i
§ 31, stk. 4, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1
og
3,
og
§ 46 f, stk. 1
og 3.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Efter gældende § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ned‐
sættes ægtefællens eller samleverens samtlige indtægter, der
indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, når der
beregnes pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller
samlevende med en person, som ikke modtager social pen‐
sion. Fradraget skal dog som minimum svare til ægtefællens
eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt ar‐
bejde, delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ud‐
dannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrati‐
onsydelse eller efterløn, på op til 10.000 kr.
Det foreslås indsat i
§ 26, stk. 3,
at indtægter fra selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, lige‐
som integrationsydelse efter de gældende regler, vil skulle
indgå i opgørelsen af mindstefradraget på op til 10.000 kr.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 2
I gældende § 29, stk. 5, § 45 d, stk. 1 og 3, og § 45 f, stk.
1 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. er fastsat, at det beregnede
grundbeløb og pensionstillæg i visse situationer højst kan
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0119.png
119
udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen efter § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at integrationsydelse konsekvensændres til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i
§ 29, stk. 5, § 45 d, stk. 1
og
3,
og
§ 45 f, stk. 1
og
3.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende 45 d, stk. 1, i lov om højeste, mellem‐
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
kan det beregnede grundbeløb og pensionstillæg i en periode
på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydel‐
sen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo‐
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den pe‐
riode, som dommen omfatter, har modtaget en eller flere af
en række udtømmende nævnte ydelser, herunder integrati‐
onsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv socialpoli‐
tik, jf. den gældende § 45 d, stk. 1, nr. 7, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Det foreslås indsat i
§ 45 d, stk. 1,
at modtagelse af selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – li‐
gesom modtagelse af integrationsydelse efter de gældende
regler – i en periode, hvor en person ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., vil skulle medføre, at det beregnede grundbeløb i en
periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Efter den gældende § 87 a i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. er et medlem af en arbejdsløshedskasse udelukket
fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en
periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter,
har modtaget en eller flere af en række udtømmende nævnte
ydelser, herunder integrationsydelse og andre ydelser efter
lov om en aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 87 a, stk. 1,
nr. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås indsat i
§ 87 a,
at modtagelse af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i
en periode, hvor et medlem af en arbejdsløshedskasse ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrej‐
seforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., vil skulle medføre, at medlemmet
udelukkes fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og ef‐
terløn i en periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Efter den gældende § 49 b i barselsloven har en person ik‐
ke ret til dagpenge efter loven i en periode på 3 år, hvis per‐
sonen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en eller flere
af en række udtømmende nævnte ydelser, herunder integra‐
tionsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv socialpo‐
litik, jf. den gældende § 49 b, stk. 1, nr. 7, i barselsloven.
Det foreslås indsat i
§ 49 b,
at modtagelse af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i
en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0120.png
120
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil
skulle medføre, at personen ikke har ret til dagpenge efter
barselsloven i en periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 11
Til nr. 1
Efter den gældende § 71 b i lov om sygedagpenge har en
person ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode
på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have over‐
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og med‐
lemmet for den periode, som dommen omfatter, har modta‐
get en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser,
herunder integrationsydelse og andre ydelser efter lov om en
aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 71 b, stk. 1, nr. 7, i
lov om sygedagpenge.
Det foreslås indsat i
§ 71 b,
at modtagelse af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i
en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo‐
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil
skulle medføre, at personen ikke har ret til sygedagpenge fra
kommunen i en periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 12
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114
j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.
1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet
for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en el‐
ler flere af en række udtømmende nævnte ydelser, herunder
integrationsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv so‐
cialpolitik, jf. den gældende § 22 a, stk. 1, nr. 7, i lov om
fleksydelse.
Det foreslås indsat i
§ 22 a,
at modtagelse af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom
modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i
en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo‐
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil
skulle medføre, at personen udelukkes fra at få udbetalt
fleksydelse i en periode på 3 år.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 13
Til nr. 1
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af
finansieringsansvaret mellem kommuner og staten for udgif‐
ter til visse offentlige ydelser, herunder bl.a. integrations‐
ydelse, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 14.
Det foreslås at indsætte selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse samt overgangsydelse i lovens
§ 3, stk. 1, nr. 14.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 14
Til nr. 1
Efter den gældende § 22 a i lov om fleksydelse er en per‐
son udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3
år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt
Til nr. 1
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0121.png
121
Det følger af § 15 c, stk. 3, i lov om kompensation til han‐
dicappede i erhverv m.v., som indsat ved § 6, nr. 9, i lov nr.
551 af 7. maj 2019, at tilbud efter § 15 om ansættelse med
løntilskud "kan gøre det ud for et ret og pligt-tilbud efter ka‐
pitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ret og
pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontant‐
hjælp eller integrationsydelse i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats."
Det foreslås at ændre "integrationsydelse i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats" i
§ 15 c, stk. 3,
i lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v., til "overgangsydelse".
Af lovtekniske årsager – henset til at lov nr. 551 af 7. maj
2019 først træder i kraft den 1. januar 2020 – er det nødven‐
digt at ophæve de med § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj
2019, vedtagne kapitler 5, 5 a og 6, i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., og foreslå kapitlerne indsat
på ny, med den foreslåede ændring i § 15 c, stk. 3, indsat.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re‐
patrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integra‐
tionsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Den foreslåede ændringer i
kapitel 5, 5 a og 6,
i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., svarer ind‐
holdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger
- til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført ved §
6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, dog således, at "inte‐
grationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats" æn‐
dres til "overgangsydelse".
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen. Der henvises til afsnit 2.22. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1
Efter den gældende § 9, i lov om frikommunenetværk, kan
beskæftigelsesministeren godkende frikommuneforsøg,
hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i netværket
om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, her‐
under nytænkning af integrationsområdet, kan give støtte i
form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig
virksomhed og tilskud til forsørgelse, ved at reglerne i §§
65-67 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anven‐
delse for personer, der er omfattet af målgrupperne i § 2, nr.
2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og §
2, nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at tilrette henvisningerne til
§ 2, nr. 2,
bortset
fra integrationsmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset
fra integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, i § 9, så der henvises til henholdsvis § 6, nr. 2,
bortset fra overgangsydelsesmodtagere, § 6, nr. 4, bortset fra
overgangsydelsesmodtagere og § 6, nr. 12, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9
i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse med reg‐
lerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, som træder i kraft den 1. januar 2020.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer i forsøget, og frikommuner i frikommunenetvær‐
ket vil fortsat kunne udføre forsøget.
Til § 16
Til nr. 1
Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, om‐
fatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- el‐
ler mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes
reale udgifter til forsørgelsesudgifter som kontanthjælp, ud‐
dannelseshjælp, aktivitetstillæg, integrationsydelse, ledig‐
hedsydelse, ressourceforløbsydelse som led i et ressource‐
forløb eller jobafklaringsforløb, revalidering og førtidspen‐
sion.
Det foreslås at ordet "integrationsydelse" ændres til orde‐
ne "selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse"
i
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov nr.
174 af 27. februar 2019 om ændring af ændring af udlæn‐
dingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskel‐
lige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstil‐
ladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammen‐
føringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og
overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,
ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), hvor integrationsy‐
delsen fra 1. januar 2020 ændres til henholdsvis en selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen.
Til nr. 2
Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, om‐
fatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- el‐
ler mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes
reale udgifter til aktivering af kontanthjælps-, uddannelses‐
hjælps-, integrationsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere,
personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revaliden‐
der og sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til
aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til
kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge.
Derudover har udgifter til aktivering af ledige selvforsør‐
gende været indfortolket under budgetgarantien.
Ved udgifter til aktivering forstås. driftsudgifter ved akti‐
vering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0122.png
122
14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisnings‐
materialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 15 og opkvalificering ved ansættelse efter lovens §
161 samt udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud ef‐
ter lovens kapitel 12 samt udgifter til befordring og hjælpe‐
midler, jf. lovens kapitel 27. Der henvises her og efterføl‐
gende til reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020.
Det foreslås, at ordet "integrationsydelses" ændres til
"overgangsydelses" i
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra b.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov nr.
174 af 27. februar 2019 om ændring af ændring af udlæn‐
dingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskel‐
lige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstil‐
ladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammen‐
føringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og
overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,
ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), hvor integrationsy‐
delsen fra 1. januar 2020 ændres til henholdsvis en selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstil‐
standen.
Til § 17
Til nr. 1
Af lovtekniske årsager foreslås det at ophæve § 6, nr. 2 og
22, i lov nr. 174 af 27. februar 2019.
Ved § 6, nr. 2, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, blev "In‐
tegrationsydelse" i § 10 f, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv social‐
politik, ændret til "Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse".
Ved § 6, nr. 22, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, blev in‐
tegrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse samt overgangsydelse i § 37, stk. 3, § 82 a, stk. 1, og
§ 110 stk. 2.
Det følger af § 14, stk. 5, i lov nr. 174 af 27. februar 2019,
at lovens § 6, nr. 2 og 22, træder i kraft den 1. januar 2020.
Forslaget om at ophæve § 6, nr. 2 og 22, i lov nr. 174 af
27. februar 2019 er en konsekvens af dette lovforslags § 1,
nr. 4, 16 og 62, hvorefter der foreslås yderligere ændringer i
§ 10 f, stk. 1, nr. 7, § 37, stk. 3, § 82 a, stk. 1, og § 110 stk.
2, i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, 16 og 62,
med tilhørende bemærkninger.
Til § 18
Til nr. 1
Af lovtekniske årsager foreslås det at ophæve § 2, nr. 8,
15, 80, 85, og 90-93, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, i lov nr. 551
af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen, m.v., lov om aktiv so‐
cialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og for‐
skellige andre love.
Ved § 2, nr. 8 og 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev
integrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse og overgangsydelse i en række bestemmelser i lov
om aktiv socialpolitik.
Ved § 2, nr. 80, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev en hen‐
visning i § 74 a, stk. 5, ændret fra § 70 a til § 117.
Ved § 2, nr. 85, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, fremgår det,
at § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7. Denne rykning af nr.
skal først finde sted, når beskæftigelsesministeren bestem‐
mer dette, da ændringen knytter sig til § 2, nr. 84 i samme
lov. § 2, nr. 85 ophæves derfor. Bestemmelsen i § 75, stk. 1,
nr. 6, er indsat i nærværende lovforslags § 1, nr. 50.
Ved § 2, nr. 90, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev § 77,
stk. 3 ophævet og i stedet indsattes der to nye stykker. Da
ophævelsen af stk. 3, skal ske fra den 1. januar 2020 og de
ny indsatte stykker først skal træde i kraft, når beskæftigel‐
sesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen, op‐
hæves § 2, nr. 90 af lovtekniske grunde. Bestemmerne er
indsat i nærværende lovforslag § 1, nr. 54 og 55.
Ved § 2, nr. 91, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, affattede man
nr. 91 således, at § 77, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5. Da
stk. 3 ved nr. 90 blev ophævet og der blev indsat nye styk‐
ker, som først skal træde i kraft på det tidspunkt, hvor be‐
skæftigelsesministeren bestemmer dette, skulle formulerin‐
gen have været, at i § 77, stk. 4, som bliver stk.3. På denne
baggrund ophæves § 2, nr. 91, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Bestemmelsen bliver indsat i nærværende lovforslags § 1,
nr. 56.
Ved § 2, nr. 92 og 93, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev
henvisningen i §§ 77 a, stk. 1, 3, 4 og 5, til § 75, stk. 1 ænd‐
ret. Disse bestemmelser skal dog først træde i kraft, når be‐
skæftigelsesministeren bestemmer dette, hvorfor § 2, nr. 92
og 93, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ophæves. Disse bestem‐
melser er indsat i nærværende lovforslag § 1, nr. 58 og 59.
Ved § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev der bl.a.
indsat et nyt kapitel 5, 5a og 6, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. Kapitlerne omhandler ansættel‐
se med løntilskud.
Ved § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev henvis‐
ningerne til "§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodta‐
gere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrationsydel‐
sesmodtagere", i § 9 i lov om frikommunenetværk, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, ændret til "§ 6, nr. 2,
bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 6, nr. 12, og § 6,
nr. 4, bortset fra integrationsydelsesmodtagere".
Forslagene i § 2, nr. 8 og 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019,
var konsekvensrettelser som følge af lov nr. 174 af 27. fe‐
bruar 2019, hvorved integrationsydelse skifter navn til selv‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0123.png
123
forsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse den
1. januar 2020.
Forslagene i § 2, nr. 80, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, i lov nr.
551 af 7. maj 2019, var konsekvensrettelser som følge af det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats (L 209, fremsat den 27. marts 2019: Forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som blev vedtaget
den 30. april 2019 som lov nr. 548 af 7. maj 2019.
Det følger af § 30, stk. 4 og 5, i lov nr. 551 af 7. maj 2019,
at lovens § 2, nr. 8, 15 og 80, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, træ‐
der i kraft den 1. januar 2020.
Forslaget om at ophæve § 2, nr. 8, 15 og 80, § 6, nr. 9, og
§ 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 er en konsekvens af
dette lovforslags § 1, nr. 1, 3 og 47, § 14 og § 15, hvorefter
der foreslås ændringer i en række bestemmelser i lov om ak‐
tiv socialpolitik, i § 15 c, stk. 3, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og i § 9, i lov om frikommune‐
netværk.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 47, §
14 og § 15 med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 30, stk. 4, at § 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22,
24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, skal træde i
kraft den 1. januar 2020.
Som følge af ændringerne i nr. 1, ændres denne oplistning
i § 30, stk. 4, således at det alene er følgende bestemmelser,
som skal træde i kraft den 1. januar 2020:
§ 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-60, 63-66,
68-83, 85, 88, 89 og 94-98.
Til nr. 3
Det fremgår af § 30, stk. 5, at § 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67,
84, og 90, skal træde i kraft, når beskæftigelsesministeren
fastsætter dette.
Som følge af at flere bestemmelser først skal træde i kraft
på dette tidspunkt, ændres § 30 stk. 5, således at det frem‐
går, at § 2, nr. 20. 23, 50, 61, 62, 67, 84, 86, 87, og 90, skal
træde i kraft, når beskæftigelsesministeren fastsætter tids‐
punktet.
træden, som vil blive omfattet af de skærpede sanktioner.
Dette gælder også i forhold til den skærpede rådighedssank‐
tion i forslaget til § 40 a, således at det alene er sanktioner,
som kommunen har truffet vedrørende hændelser, som er
sket efter den 1. januar 2020, som kan blive omfattet af den
skærpede rådighedssanktion anden gang, en person ikke op‐
fylder sin rådighedsforpligtelse efter 1. januar 2020.
Til stk. 2.
Det foreslås, at de hidtil gældende regler i lov om aktiv
socialpolitik i § 8 a, §§ 13-13 d, § 25 a, §§ 35-43, § 80, stk.
1, § 91 og § 109 finder anvendelse for hændelser, som er
sket senest den 31. december 2019. Hvis personen har afvist
et tilbud den 20. december 2019, vil personen således blive
sanktioneret efter de nugældende regler.
Til stk. 3.
Det foreslås, at for personer, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden den 1. januar 2020 modtager hjælp efter §§
22-25, 68, 69 j og 74 a, i lov om aktiv socialpolitik, finder
de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i § 8 a,
§§ 13-13 d, § 25 a, §§ 35-43, §§ 69 -69 e, §§ 69 k-69 p, §§
75-77 b, § 80, stk. 1, § 91 og § 109 anvendelse indtil kom‐
munen har givet vejledning i overensstemmelse med §§ 35,
stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1 eller § 75 a, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovens § 1, nr. 15, 35, 43 og 52. Kommu‐
nens vejledning efter lovens § 1, nr. 15-25, 39, 41, 43-45 og
50-53, er således en betingelse for, at kommunen vil kunne
foretage fradrag i, nedsætte eller bringe hjælpen til ophør,
uanset om personen modtager hjælp ved lovens ikrafttræden
eller først ansøger om hjælp efter lovens ikrafttræden. Hvis
personen er i tilbud i december 2019 og januar 2020, og
kommunen forud for tilbuddet har vejledt om ret og pligt ef‐
ter de hidtil gældende regler, vil hændelser, f.eks. udeblivel‐
se fra tilbud i december 2019 kunne blive sanktioneret efter
de hidtil gældende regler. Hændelser i januar 2020 vil kunne
blive sanktioneret efter de hidtil gældende regler, hvis per‐
sonen ikke inden hændelsen er blevet vejledt efter de nye
vejledningsregler. Hvis personen inden hændelsen i januar
2020 er blevet vejledt efter de nye vejledningsregler, kan
hændelsen i januar 2020 sanktioneres efter de nye regler.
Til stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 19, 20,
55 og 57-59 om obligatorisk selvbooking og sanktioner for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressource‐
forløb samt personer, som modtager ledighedsydelse.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og skal ik‐
ke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet de lo‐
ve der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Til § 19
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf.
dog stk. 2-4.
§ 1, nr. 5-9, 15-18, 21-46, 49-54, 56, 61-63 og 65, vil ale‐
ne finde anvendelse for hændelser efter lovens ikrafttræden.
Det betyder, at det således alene vil være personer, der ik‐
ke overholder deres rådighedsforpligtelse efter lovens ikraft‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0124.png
124
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 981 af 23. september 2019, som bl.a. ændret
ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 8 i lov
nr. 339 af 2. april 2019, og senest ved § 2 i lov nr.
551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
§ 8.
- - -
Stk. 2.
Når en person har brug for hjælp til for‐
sørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommu‐
nen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved
integrationsydelse eller uddannelses- eller kontant‐
hjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i
medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram‐
met eller introduktionsprogrammet efter integrati‐
onsloven. Kommunen behandler sagen efter reg‐
ler, der er fastsat efter § 8, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
Stk. 3.
- - -
§ 8 a.
En person, der har ansøgt om eller modtager
integrationsydelse eller kontanthjælp, og som efter
kommunens vurdering modtager hjælpen som job‐
parat, skal ved første henvendelse til kommunen
om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcente‐
ret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf.
kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller integrationslovens § 26 a, stk. 2.
Stk. 2.
En person, der har ansøgt om eller modta‐
ger integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og
som efter kommunens vurdering modtager hjæl‐
pen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1
uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp
tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og
kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1.
I
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1
og
2, § 10 e, 1.
pkt., § 11, stk. 1,
og
stk. 11, 1. pkt., § 13 a, stk. 1,
3. pkt., § 13 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 f, stk. 10, nr. 1,
§ 25 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
stk. 8, § 25 c, stk. 4, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk.
7, § 44 a, 1. pkt.,
to steder i
§ 82 a, stk. 1, 3. pkt.,
i
§ 89, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,
æn‐
dres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0125.png
125
§ 10 e.
Opholdskommunen kan forlange, at en tid‐
ligere opholdskommune giver oplysninger om af‐
gørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 127 og 128 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en per‐
son søger om integrationsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp, eller hvis en person an‐
moder om ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a
eller 6 b, revalideringsydelse efter kapitel 6 c eller
ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan ske uden
forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholds‐
kommunen skal uanset muligheden for at indhente
oplysningerne uden samtykke forsøge at få sam‐
tykke til at indhente oplysningerne.
§ 11.
Kommunen yder hjælp i form af integrati‐
onsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud
efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicap‐
pede i erhverv m.v. og tilbud i medfør af selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk‐
tionsprogrammet efter integrationsloven.
Stk. 2-10.
- - -
Stk. 11.
Kommunen træffer afgørelse om retten
til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kon‐
tanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med op‐
lysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken
hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke
dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 og beskæf‐
tigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder kommunen
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse.
§ 13 a.
For en person, der har ansøgt om eller
modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst ud‐
dannelsesparat eller er jobparat er det en betingel‐
se, at den pågældende udnytter sine arbejdsmulig‐
heder ved at søge arbejde på den måde, der er sæd‐
vanlig inden for det pågældende område. Personen
skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge kon‐
krete job. En person, der modtager integrations‐
ydelse eller uddannelseshjælp efter § 11 som åben‐
lyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejds‐
muligheder, indtil den pågældende skal påbegynde
ordinær uddannelse.
Stk. 2-4.
- - -
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0126.png
126
§ 13 b.
En person, der ønsker at modtage integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp,
kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1
måned efter den første henvendelse til kommunen,
jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af §§ 13 og
13 a i venteperioden. For personer, som er åben‐
lyst uddannelsesparate eller jobparate, og som
modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp
kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som job‐
søgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmu‐
ligheder.
Stk. 2.
- - -
§ 13 f.
- - -
Stk. 2-9.
- - -
Stk. 10.
I opgørelsen af perioden med hjælp i
sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter
stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift per‐
son efter stk. 6, nr. 1, indgår
1) perioder med integrationsydelse eller uddannel‐
ses- eller kontanthjælp, som ægteparret eller den
ugifte person har modtaget,
2-3) - - -
Stk. 11-17.
- - -
§ 25 a.
Kommunen kan yde op til 1 måneds en‐
gangshjælp til personer, der ikke opfylder betin‐
gelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds
integrationsydelse eller uddannelses- eller kontant‐
hjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstids‐
punktet, og indtil ansøgeren får udbetalt integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2-4.
- - -
§ 25 b.
- - -
Stk. 2-5.
- - -
Stk. 6.
I beregningen af den samlede hjælp ind‐
går
1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra dansk‐
bonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0127.png
127
en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med
det beløb, der ville have været udbetalt, hvis per‐
sonen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§
36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjæl‐
pen,
2-3) - - -
Stk. 7.
- - -
Stk. 8.
Den samlede hjælp efter stk. 6 nedsættes
med de beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i §
110 ses bort fra ved beregningen af integrations‐
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 9-11.
- - -
§ 25 c.
- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Udbetaling Danmark skal udbetale særlig
støtte og boligstøtte for hver kalendermåned på
baggrund af en foreløbig beregning og nedsættelse
efter stk. 1 og 2 ud fra oplysninger om personens
sats for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp og loftstørrelse.
Stk. 5-7.
- - -
§ 31.
Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsind‐
tægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogram‐
met efter integrationsloven eller andre beskæfti‐
gelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved be‐
regningen af integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp efter §§ 22-25 bort fra 25 kr. pr.
udført arbejdstime, jf. dog stk. 2. Det beløb, der
samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. per‐
son.
Stk. 2-3.
- - -
§ 34.
- - -
Stk. 2-6.
- - -
Stk. 7.
Personer, der modtager ressourceforløbs‐
ydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0128.png
128
betingelserne for at modtage integrationsydelse el‐
ler uddannelses- eller kontanthjælp.
Stk. 8.
- - -
§ 44 a.
Opholdskommunen kan uden forudgående
samtykke fra den, der søger om eller får integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp,
forlange, at en tidligere opholdskommune giver
oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§
36-43, hvis oplysningerne herom er nødvendige
for opholdskommunens behandling af sagen. Op‐
holdskommunen skal uanset muligheden for at
indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at
få samtykke til at indhente oplysningerne.
§ 82 a.
Kommunen yder tilskud til betaling for
tandpleje til personer, som modtager ydelser efter
loven svarende til integrationsydelses-, uddannel‐
seshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer,
der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til
tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension
efter lov om social pension svarer til integrationsy‐
delses- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der
modtager revalideringsydelse, ressourceforløbs‐
ydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet,
hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de
ville være berettiget til i integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de
økonomiske betingelser for at modtage integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.
Stk. 2-8.
- - -
§ 89.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Kommunen udbetaler integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsen
for en person, der forsørger eget barn i hjemmet
og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis
det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efter‐
følgende vil træffe afgørelse om, at en person har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud. I den situation
udbetales hjælpen, med forbehold for at ansøgnin‐
gen om ekstra børnetilskud imødekommes af Ud‐
betaling Danmark. Kommunen skal senest ved ud‐
betalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0129.png
129
den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken
begrundelse samt tage forbehold for tilbagebeta‐
ling.
Stk. 4.
- - -
§ 96 a.
Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børne‐
bidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bi‐
dragsbetaleren modtager integrationsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt ak‐
tivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede be‐
løb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller der‐
over pr. måned, fradrager den kommune, der ud‐
betaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning
fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen
til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt
forskudsvis. I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes
som følge af indtægter, formue eller sanktioner ef‐
ter §§ 36-42, foretager kommunen fradrag efter 1.
pkt. Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift
person nedsættes efter reglerne i § 13 g. Kommu‐
nalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling
Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3.
- - -
§ 10.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
I sager efter kapitel 7 skal kommunen fo‐
retage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er
udbetalt ledighedsydelse første gang. Tilsvarende
gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af §
2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapi‐
tel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske
senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været
vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal
ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træ‐
der denne revurdering i stedet for opfølgning efter
3. pkt.
§ 10 f.
En person kan alene modtage ydelser efter
denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau,
der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved ende‐
lig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
2.
I
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 2, nr. 6« til: »§
6, nr. 11«.
3.
I
§ 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 10
i, stk. 1, § 11, stk. 4, 1.
og
2. pkt., stk. 6, 2. pkt.,
og
stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 13, §
13 f, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5
og
stk. 7, 3. pkt., §
22, stk. 1, § 25 b, stk. 11, 1. og 2. pkt.
to steder i
§
26, stk. 2
og i
stk. 8, 1. pkt.,
i
§ 82 a, stk. 3,
og
§
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0130.png
130
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens §
114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. og personen for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1-10) - - -
Stk. 2.
- - -
§ 10 g.
For personer, der er omfattet af § 10 f, stk.
1, og som modtager uddannelses- eller kontant‐
hjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 til‐
svarende anvendelse som for modtagere af inte‐
grationsydelse efter § 22.
Stk. 2.
- - -
§ 10 h.
En person kan alene modtage ydelser efter
denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et ni‐
veau, der svarer til integrationsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
- - -
§ 10 i.
For personer, der er omfattet af § 10 h, stk.
1, og modtager uddannelses- eller kontanthjælp,
finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvaren‐
de anvendelse som for modtagere af integrations‐
ydelse efter § 22.
Stk. 2.
- - -
§ 11.
- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Ved beregning af opholdsperioden efter
stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.
1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.,
og som for den periode, som dommen omfatter,
har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse, ikke medregne en karan‐
91, stk. 3,
ændres »integrationsydelse« til: »selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐
ydelse«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0131.png
131
tæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperio‐
de efter 1. pkt. udbetales integrationsydelse efter §
22, stk. 2 eller 3.
Stk. 5.
- - -
Stk. 6.
Ved beregning af opholdsperioden efter
stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straf‐
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens §
81 a, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år.
I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbe‐
tales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.
Stk. 7-10.
- - -
Stk. 11.
Kommunen træffer afgørelse om retten
til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kon‐
tanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med op‐
lysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken
hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke
dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 og beskæf‐
tigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder kommunen
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse.
§ 12.
- - -
Stk. 2.
Kommunen kan fortsat udbetale integrati‐
onsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter §
23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor
personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund
af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller integrationsloven, og
frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt
uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt
i 1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.
Stk. 3-4.
- - -
§ 13.
- - -
Stk. 2-12. - - -
Stk. 13.
For personer, der modtager integrations‐
ydelse og er omfattet af reglerne om et uddannel‐
sespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-10
tilsvarende anvendelse.
Stk. 14-16. - - -
§ 13 f.
- - -
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0132.png
132
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
For så vidt angår ægtepar, hvor en eller
begge ægtefæller er berettiget til integrationsydel‐
se efter § 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26,
stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25,
anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine ar‐
bejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og
§ 13 a og efter reglerne i integrationsloven, når
1-2) - - -
Stk. 4.
Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge
ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejds‐
muligheder efter stk. 3, beregnes efter reglerne i §
26, stk. 8, og § 34, stk. 3. Ægtepar, hvor den ene
eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor
den ene eller begge ægtefæller har forsørgelses‐
pligt over for et barn, får dog ikke beregnet hjæl‐
pen efter § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3, når der alene
på grund af manglende opfyldelse af betingelsen i
§ 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse
ikke udbetales fuld børne- og ungeydelse.
Stk. 5.
En ægtefælle, der modtager selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og
som er gift med en person, der modtager en anden
offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget
af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmulig‐
heder, f.eks. i form af folkepension, førtidspen‐
sion, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydel‐
se efter kapitel 6 a og 6 b, anses for at udnytte sine
arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke
opfylder betingelserne i stk. 3.
Stk. 6.
- - -
Stk. 7.
Hjælpen til en ugift person, der anses for
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6,
nedsættes efter reglerne i § 13 g. Bliver en ugift
person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat
efter 1. pkt., indtil ægteparret som par har modta‐
get hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk.
1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1. Hjælpen nedsættes dog
ikke efter 1. og 2. pkt. for personer, der alene
modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund
af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, og for per‐
soner, der er samlevende med eller bliver gift med
en person, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvis
hjælp beregnes efter § 26, stk. 2.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0133.png
133
Stk. 8-17. - - -
§ 22.
Personer, der ikke opfylder opholdskravet i §
11, stk. 3, modtager selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse eller overgangsydelse.
Stk. 2-8.
- - -
§ 25 b.
- - -
Stk. 2-10. - - -
Stk. 11.
Personer, der modtager integrationsydel‐
se efter § 22, jf. § 71, stk. 5, er ikke omfattet af de
øvre grænser for den samlede hjælp. Tilsvarende
gælder personer, der har nået efterlønsalderen som
fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
ikke kan få social pension på grund af betingelser‐
ne om optjening, og som modtager integrations‐
ydelse efter § 22.
§ 26.
- - -
Stk. 2.
Er en person, der modtager selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, gift
eller samlevende med en person, der modtager ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes ud‐
dannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at
de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til ud‐
dannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog såle‐
des at begge mindst modtager det beløb, de hver
ville have modtaget i integrationsydelse og dansk‐
bonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er
berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk. 2 og 4.
Stk. 3-7. - - -
Stk. 8.
Resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af
hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægte‐
fæller modtager selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse eller overgangsydelse, i en samlet hjælp til
ægteparret eksklusive eventuel danskbonus efter §
22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle,
jf. stk. 2, der overstiger 14.575 kr. pr. måned
(2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-ni‐
veau), afhængigt af om personerne har forsørgel‐
sespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af
ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordi‐
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 ka‐
lendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne
således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på
baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau)
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0134.png
134
eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusi‐
ve eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og til‐
svarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, afhæn‐
gigt af om personerne har forsørgelsespligt over
for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til
den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 ti‐
mers ordinært og ustøttet arbejde inden for de se‐
neste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af æg‐
tefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægte‐
fælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarke‐
det.
Stk. 9-11.
- - -
§ 82 a.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
For personer, som er fra 25 år til og med
29 år, som modtager integrationsydelse efter § 22,
og som ikke modtager danskbonus efter § 22, stk.
4-8, eller som modtager uddannelseshjælp efter §
23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller
barselstillæg efter § 24, ydes tilskud efter stk. 1 til
dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter
til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling
på 600 kr.
Stk. 4-8.
- - -
§ 91.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om til‐
bagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6,
6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet
for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for
den periode, der er nævnt i §§ 10 f og 10 h.
Stk. 4.
- - -
§ 10 f.
En person kan alene modtage ydelser efter
denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau,
der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved ende‐
lig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens §
114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. og personen for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
4.
I
§ 10 f, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrati‐
onsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse,«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0135.png
135
1-6) - - -
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobaf‐
klaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne
lov.
8-10) - - -
Stk. 2.
- - -
§ 13.
- - -
Stk. 2-6.
- - -
Stk. 7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle
at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes
ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat,
har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannel‐
ses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et
tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller
tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstalt‐
ninger efter stk. 5, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på
grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse
eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko
for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige ud‐
dannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller
arbejdssted medfører en urimelig belastning af den
pågældende på grund af transportvanskeligheder
eller den tid, der går til transport,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og
2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adop‐
tion,
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og
der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet barn, han‐
5.
§ 13, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefæl‐
le at modtage eller modtager ansøgeren eller den‐
nes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobpa‐
rat, har den person, som har en rimelig grund, ik‐
ke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller ar‐
bejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddan‐
nelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæf‐
tigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk.
5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.«
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0136.png
136
dicappet voksen eller døende nærtstående eller ef‐
ter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og
12,8) den pågældende aftjener værnepligt,
9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig
konflikt eller
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af
krigsmateriel.
Stk. 8-16.
- - -
§ 13.
- - -
Stk. 2-7.
- - -
Stk. 8.
Ønsker ansøgeren at modtage eller modta‐
ger ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kom‐
munen vurdere, om der i det enkelte tilfælde fore‐
ligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der
kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til
at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulighe‐
der. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for an‐
søgerens eller modtagerens ægtefælle.
Stk. 9-16.
- - -
§ 13.
- - -
Stk. 2-14.
- - -
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk.
1-7, herunder regler om, hvornår kommunen skal
kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægte‐
fællen har deltidsarbejde.
Stk. 16.
- - -
§ 13 a.
- - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4.
En person, som er åbenlyst uddannelses‐
parat eller er jobparat, og som modtager hjælp ef‐
ter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen
skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet,
og som er indgået med kommunen om, hvordan og
inden for hvilke områder den pågældende skal sø‐
ge job. Personen skal endvidere løbende registrere
alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
1.-3. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat inte‐
6.
I
§ 13, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »i stk. 7 nævnte«
til: »rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen
efter stk. 7, og regler fastsat i medfør af stk. 15«
og efter uddannelses- eller arbejdsmuligheder ind‐
sættes: », herunder vurdere om en sanktion vil
fremme personens rådighed«.
7.
I
§ 13, stk. 15,
ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«,
og som
2. pkt.
indsættes: »Beskæftigelsesministe‐
ren fastsætter efter forhandling med integrations‐
ministeren nærmere regler om anvendelsen af be‐
stemmelserne i stk. 1-8, for personer, der modta‐
ger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, og som er omfattet af et selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseprogram eller introdukti‐
onsprogram efter integrationsloven.«
8.
I
§ 13 a, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»Personen skal ved første jobsamtale indgå en af‐
tale med kommunen om krav til jobsøgningsakti‐
viteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at
lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Job‐
net. Kommunen skal efter udløb af en aftale om
jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om job‐
søgningsaktiviteter med personen.«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0137.png
137
grationsydelsesmodtager, som er omfattet af selv‐
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro‐
duktionsprogrammet i integrationsloven, jf. inte‐
grationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat selvfor‐
sørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en job‐
parat overgangsydelsesmodtager, som er blevet
undtaget fra kravet om løbende at registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. in‐
tegrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere
sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret,
jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
§ 13 a.
- - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3.
En person, som er åbenlyst uddannelses‐
parat eller er jobparat, og som modtager hjælp ef‐
ter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen
skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet,
og som er indgået med kommunen om, hvordan og
inden for hvilke områder den pågældende skal sø‐
ge job. Personen skal endvidere løbende registrere
alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
1.-3. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en
jobparat overgangsydelsesmodtager, som er om‐
fattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet i integrationsloven,
jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og
en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er
blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet,
jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumen‐
tere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcen‐
teret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
§ 13 d.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring fører tilsyn med kommunernes vurdering af
en persons rådighed, når den pågældende har an‐
søgt om eller modtager integrationsydelse eller
kontanthjælp som jobparat.
Stk. 2.
Tilsynet omfatter
1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§
13-13 c og
9.
I
§ 13 a, stk. 3, 4. pkt.,
som bliver 6. pkt., æn‐
dres »1.-3. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.
10.
I
§ 13 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk.
3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgnings‐
aktiviteter m.v.«
11.
§ 13 d
affattes således:
Ȥ 13 d.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
tering fører tilsyn med kommunernes vurdering af
en persons rådighed, når den pågældende har an‐
søgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjem‐
rejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp
som jobparat.
Stk. 2.
Tilsynet omfatter kommunernes afgørel‐
ser om rådighed efter §§ 13-13 c og kommunernes
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0138.png
138
2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og
sanktioner efter §§ 36-41.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring indhenter sager til gennemsyn fra kommuner‐
ne til brug for tilsynet. Styrelsen for Arbejdsmar‐
ked og Rekruttering kan endvidere ved tilsynsbe‐
søg i den enkelte kommune få udleveret sager til
gennemsyn.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring meddeler kommunen, om de gennemgåede af‐
gørelser vurderes at være i overensstemmelse med
gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder
om der fejlagtigt er udbetalt integrationsydelse el‐
ler kontanthjælp med den virkning, at udgiften ik‐
ke kan anmeldes til statsrefusion.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen behandler det sam‐
lede resultat af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings tilsyn på et møde.
Stk. 6.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunal‐
bestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunal‐
bestyrelsens behandling efter stk. 5, herunder om,
hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har gi‐
vet anledning til. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan fastsætte en frist for denne orien‐
tering.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om
gennemførelsen af tilsynet.
§ 13 f. - - -
Stk. 2-9.
- - -
Stk. 10.
I opgørelsen af perioden med hjælp i
sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter
stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift per‐
son efter stk. 6, nr. 1, indgår
1-2) - - -
3) perioder, hvor der har været fradrag i eller ned‐
sættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 35-43.
Stk. 11-17.
- - -
§ 44.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter for‐
handling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-43.
afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§
36-40 a.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
tering fører sit tilsyn på grundlag af nøgletal base‐
ret på de lediges registrering af jobsøgningsaktivi‐
teter i jobloggen på Jobnet og kommunernes ind‐
beretninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40
a. Styrelsen indhenter en udtalelse fra kommuner
med mindre gode nøgletal eller med en andel af
sanktioner, der afviger væsentligt fra landsgen‐
nemsnittet. Styrelsen kan herunder anmode kom‐
munen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger
kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at
forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
tering kan i særlige tilfælde indhente sager til gen‐
nemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Sty‐
relsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkel‐
te kommune få udleveret sager til gennemsyn.
Stk. 5.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
tering meddeler kommunen, om de gennemgåede
afgørelser, jf. stk. 4, vurderes at være i overens‐
stemmelse med gældende rådigheds- og sankti‐
onsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐
ydelse eller kontanthjælp med den virkning, at ud‐
giften ikke kan anmeldes til statsrefusion.«
12.
I
§ 13 f, stk. 10, nr. 3,
og
§ 44,
ændres »§§
35-43« til: »§§ 35-40 a, 42 og 43«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0139.png
139
§ 25 b. - - -
Stk. 2-5.
- - -
Stk. 6.
I beregningen af den samlede hjælp ind‐
går
1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra dansk‐
bonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til
en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med
det beløb, der ville have været udbetalt, hvis per‐
sonen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§
36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjæl‐
pen,
Stk. 7-11.
- - -
§ 44 a.
Opholdskommunen kan uden forudgående
samtykke fra den, der søger om eller får integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp,
forlange, at en tidligere opholdskommune giver
oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§
36-43, hvis oplysningerne herom er nødvendige
for opholdskommunens behandling af sagen. Op‐
holdskommunen skal uanset muligheden for at
indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at
få samtykke til at indhente oplysningerne.
§ 34. - - -
Stk. 2-4.
- - -
Stk. 5.
Personer, der får nedsat hjælpen efter §§
36-42, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det
beløb, der ville have været udbetalt, hvis de på‐
gældende ikke havde været omfattet af nedsættel‐
sen.
Stk. 6-8.
- - -
§ 96 a.
Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børne‐
bidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bi‐
dragsbetaleren modtager integrationsydelse, ud‐
dannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt ak‐
tivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede be‐
løb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller der‐
over pr. måned, fradrager den kommune, der ud‐
betaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning
fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen
13.
I
§ 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
§ 44 a, 1. pkt.,
ændres
»§§ 36-43« til: »§§ 36-40 a, 42 og 43«.
14.
I
§ 34, stk. 5,
og
§ 96 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»§§ 36-42« til: »§§ 36-40 a, 42 og 43«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0140.png
140
til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt
forskudsvis. I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes
som følge af indtægter, formue eller sanktioner ef‐
ter §§ 36-42, foretager kommunen fradrag efter 1.
pkt. Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift
person nedsættes efter reglerne i § 13 g. Kommu‐
nalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling
Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. - - -
§ 35.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at kommu‐
nen samtidig med henvisningen til arbejde, afgi‐
velsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v.
skriftligt har informeret ansøgeren eller modtage‐
ren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis en
person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser
eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samta‐
len m.v., og om, hvilke skridt en person, der afslår
m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.
Stk. 2.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansø‐
geren eller modtageren af hjælp uden rimelig
grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8
a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag
og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele
kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Op‐
gørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter
§ 36 kan ske som en samlet opgørelse for en må‐
ned. Partshøring foretages i forbindelse med den
samlede månedlige opgørelse.
Stk. 3.
Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38
sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor perso‐
nen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedli‐
ge hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradra‐
get pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen
fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§
22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag
af en 5-dages-uge.
Stk. 4.
Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40
sker med tre gange dagssatsen, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Forud for fradrag i eller nedsættelse eller
ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til en aktivitetspa‐
rat modtager af integrationsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp skal kommunen have ud‐
tømt alle rimelige muligheder for at komme i per‐
sonlig kontakt med personen med henblik på en
15.
§ 35
affattes således:
Ȥ
35.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen efter §§ 36-40 a er betinget af, at kommu‐
nen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp
om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed
og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen
skal i den forbindelse
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennem‐
gå vejledningen med personen på en måde, der
tager hensyn til den pågældendes situation, herun‐
der at vejledningen er givet under hensyn til per‐
sonens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejlednin‐
gen udleveres skriftligt til personen, og at vejled‐
ningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres til‐
gængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere,
hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har
behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Stk. 2.
En sanktion efter § 40 a er endvidere be‐
tinget af, at kommunen skriftligt har vejledt perso‐
nen og dennes ægtefælle om den skærpede rådig‐
hedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med
en afgørelse om en forudgående sanktion påtæn‐
ker at træffe afgørelse om en skærpet rådigheds‐
sanktion næste gang, personen ikke overholder sin
rådighedsforpligtelse, fordi personen i så fald med
sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til
rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Kommunen skal vejlede om
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0141.png
141
vurdering af, om der forelå en rimelig grund til
udeblivelsen m.v.
Stk. 6.
Den enkelte kommune tilrettelægger op‐
gavefordelingen mellem den del af kommunen,
der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter
§§ 35-43.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren offentliggør
størrelsen af fradraget efter stk. 3 og 4.
1) konsekvensen for hjælpen, hvis personen igen
uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller
udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,
2) at personen kun får udbetalt hjælp for de dage,
hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse
ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller mø‐
de frem i jobcenteret m.v., som anvist af jobcente‐
ret, jf. § 40 a, stk. 2,
3) at personens sag lukkes, og hjælpen ophører,
hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder
frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og
4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen
til ægtefællen ophører, hvis personen er omfattet
af nr. 3.
Stk. 3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansø‐
geren eller modtageren af hjælp uden rimelig
grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8
a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag
i og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3
hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.
Opgørelse af fradrag i eller nedsættelse af hjælpen
efter §§ 36-40 kan ske som en samlet opgørelse
for en måned. Partshøring foretages i forbindelse
med den samlede månedlige opgørelse. For ude‐
blivelser m.v. efter §§ 37-40 er den samlede må‐
nedlige opgørelse efter 3. pkt., betinget af, at
kommunen i umiddelbar tilknytning til forseelsen
oplyser personen om forseelsen og den foreståen‐
de sanktion.
Stk. 4.
Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38
sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen
er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen
sker med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen
får foretaget fradrag i hjælpen som følge af ind‐
tægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ik‐
ke overstige hjælpen efter §§ 22-25 for samme
måned. Sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:
1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter
§§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.
2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter
§§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr.
måned.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0142.png
142
3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter
§§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200
kr. pr. måned.
4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter
§§ 22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.
Stk. 5.
Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40
sker med tre gange sanktionssatsen, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Når kommunen træffer afgørelse om
sanktioner efter §§ 36-40, kan kommunen i for‐
hold til en uddannelsesparat eller jobparat modta‐
ger af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
foretage partshøring og træffe afgørelse samlet i
en agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er
fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
efter §§ 36-40 betinget af, at det klart fremgår af
agterskrivelsen,
1) at skrivelsen udgør en partshøring,
2) hvornår der er frist for bemærkninger,
3) at skrivelsen klart angiver, hvilken afgørelse
kommunen på det foreliggende grundlag agter at
træffe, hvis personen ikke inden for den angivne
frist, jf. nr. 2, kommer med bemærkninger til skri‐
velsen, og
4) at skrivelsen skal anses som den endelige afgø‐
relse efter udløb af fristen, hvis personen ikke
kommer med bemærkninger hertil, jf. nr. 2, og vil
træde i kraft uden yderligere meddelelser til per‐
sonen, hvis den pågældende ikke fremkommer
med bemærkninger inden for fristen.
Stk.7.
Forud for fradrag i eller nedsættelse eller
ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitets‐
parat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle ri‐
melige muligheder for at komme i personlig kon‐
takt med personen med henblik på en vurdering
af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen
m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå per‐
sonlig kontakt med personen, kan kommunen eta‐
blere kontakt til personen via f.eks. en mentor el‐
ler et tilbudssted m.v., som personen allerede er i
forbindelse med, således at kommunen kan tilve‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0143.png
143
jebringe oplysninger med henblik på en vurdering
af, om personen havde en rimelig grund til udebli‐
velsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et
familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge el‐
ler anden kontaktperson forudsat, at personen og
familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet sam‐
tykke hertil.
Stk. 8.
En person, som er syg, skal meddele syg‐
dom på den måde, som jobcenteret har angivet,
når den pågældende skal møde i tilbud, møde til
samtale eller møde på jobcenteret m.v.
Stk. 9.
Den enkelte kommune tilrettelægger op‐
gavefordelingen mellem den del af kommunen,
der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter
§§ 35-40 a, 42 og 43.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren offentliggør
størrelsen af beløbene efter stk. 4 og 5.«
§ 37. - - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Når en åbenlyst uddannelsesparat integra‐
tionsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager el‐
ler en jobparat integrationsydelses- eller kontant‐
hjælpsmodtager booker en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sidestilles personens booking af en jobsamtale
med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcente‐
ret, og reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anven‐
delse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter
integrationsloven for jobparate integrationsydel‐
sesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseprogram eller introduktionspro‐
gram efter integrationsloven.
§ 39.
Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person
1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
18.
I
§ 39
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
3) undlader at give meddelelse om sygdom til job‐
centeret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 5,
eller stk. 3, nr. 5,
»3) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐
16.
I
§ 37, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »åbenlyst uddan‐
nelsesparat integrationsydelses- eller uddannelses‐
hjælpsmodtager« til: »åbenlyst uddannelsesparat
modtager af overgangsydelse, som ikke er omfat‐
tet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp«
og »jobparat integrationsydelses- eller kontant‐
hjælpsmodtager« ændres til: »jobparat modtager
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse eller kontanthjælp«.
17.
I
§ 39, nr. 1,
indsættes efter »sit arbejde«: »el‐
ler ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0144.png
144
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra job‐
centeret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2.
pkt.,
5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse
om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den le‐
dige er indkaldt til en jobsamtale som led i syge‐
opfølgning eller foranstaltninger som led i sygeop‐
følgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6,
6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse,
der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespå‐
læg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller integrationslovens § 16 a,
7) uden rimelig grund har undladt at overholde af‐
taler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt., eller
8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden
for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a,
stk. 3, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt
at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som
aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26,
stk. 3.
grammet efter integrationsloven eller anden be‐
skæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
har gentagne udeblivelser herfra, og udeblivelser‐
ne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestil‐
les med en afvisning af tilbuddet, en eller flere de‐
le af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet m.v.«
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
19.
I
§ 39, nr. 3,
som bliver nr. 4, ændres »§ 13,
stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5« til: »§ 13, stk. 2, nr.
6, eller stk. 3, nr. 6«.
20.
I
§ 39, nr. 5,
som bliver nr. 6, ændres »§ 13,
stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6« til: »§ 13, stk. 2, nr.
7, eller stk. 3, nr. 7«.
21.
§ 39, nr. 6
og
7,
der bliver nr. 7 og 8, affattes
således:
»7) uden rimelig grund ophører med en uddannel‐
se, der er påbegyndt på baggrund af et uddannel‐
sespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats eller integrationslovens § 16 a eller ud‐
dannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller in‐
tegrationslovens § 16 a, eller
8) uden rimelig grund har undladt at overholde af‐
taler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3,
4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at re‐
gistrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog in‐
den for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a,
stk. 3, 5. pkt.«
22.
§ 39, nr. 8,
ophæves.
§ 40.
Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er
omfattet af § 39, nedsættes med tre gange dagssat‐
sen efter § 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på bag‐
grund af den samlede hjælp efter §§ 22-25.
Stk. 2.
Nedsættelsen sker på grundlag af den
hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var
23.
§ 40
affattes således:
Ȥ
40.
Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er
omfattet af § 39, nedsættes med tre gange sankti‐
onssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5.
Stk. 2.
Der kan i en kalendermåned kun ske en
enkelt nedsættelse efter stk. 1.«
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0145.png
145
eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i
hjælpen efter §§ 22-25. Der kan i en kalendermå‐
ned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Hvis den månedlige hjælp til en person
efter §§ 22-25 er nedsat, nedsættes beløbene efter
stk. 1 med samme andel.
24.
Før § 40 a indsættes:
»Skærpet rådighedssanktion«
§ 40 a.
En person, der er uddannelses- eller jobpa‐
rat, mister retten til hjælp efter §§ 22, 23 og 25 i
en periode på op til 3 måneder, hvis personen gen‐
tagne gange uden rimelig grund har undladt at op‐
fylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i
§§ 13 og 13 a og kommunen konkret vurderer, at
personen med sin adfærd udviser en manglende
vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse,
tilbud m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen
efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven eller anden beskæftigelses‐
fremmende foranstaltning, daglige samtaler eller
pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter
efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag,
som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Perso‐
nen modtager hjælp efter §§ 22, 23 og 25 for de
dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, mø‐
der til samtaler eller møder i jobcenteret.
Stk. 3.
Hvis en person er syg eller har børnepas‐
ningsproblemer, skal personen meddele dette på
den måde, som jobcenteret har angivet forud for
det tidspunkt, som den pågældende skal møde i til‐
buddet, møde til samtalen eller møde på jobcente‐
ret, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Hvis en person udebliver fra et tilbud
m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situa‐
tioner udbetale hjælp for de dage, hvor den pågæl‐
dende er udeblevet. Dette gælder også, hvis perso‐
nen ikke har givet meddelelse om fraværet forud
for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så
snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og
oplyse om årsagen til udeblivelsen.
25.
§ 40 a
affattes således:
Ȥ 40 a.
Kommunen kan træffe afgørelse om, at
en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i
en periode på op til 3 måneder, hvis personen har
fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og
personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter
pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13
og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen kon‐
kret vurderer, at personen med sin adfærd udviser
en manglende vilje til at stå til rådighed for arbej‐
de, uddannelse, tilbud m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen
efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven eller anden beskæftigelses‐
fremmende foranstaltning, daglige samtaler eller
pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktivi‐
teter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme
dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra.
Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de
dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, mø‐
der til samtaler eller møder i jobcenteret m.v.
Stk. 3.
Inden kommunen træffer afgørelse om, at
en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modta‐
ge hjælp for en eller flere dage, hvor personen ik‐
ke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen
har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, skal kommunen foreta‐
ge partshøring af personen med henblik på en vur‐
dering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v.,
herunder om personen har en rimelig grund til ik‐
ke at deltage, eller der er andre forhold, der kan
begrunde, at personen ikke skal pålægges en sank‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0146.png
146
Stk. 5.
Opgørelsen af de dage, der kan udbetales
hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørel‐
se for 1 måned. Hjælpen beregnes som en for‐
holdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til
antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt
betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til
månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter §
89, stk. 1.
tion, jf. § 13, stk. 7 eller 8, samt regler fastsat i
medfør af § 13, stk. 15.
Stk. 4.
Hvis en person er syg eller har børnepas‐
ningsproblemer, skal personen meddele dette på
den måde, som jobcenteret har angivet forud for
det tidspunkt, som den pågældende skal møde i
tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcen‐
teret m.v., jf. stk. 2.
Stk. 5.
Hvis en person udebliver fra et tilbud
m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situa‐
tioner udbetale hjælp for de dage, hvor den pågæl‐
dende er udeblevet. Dette gælder også, hvis perso‐
nen ikke har givet meddelelse om fraværet forud
for mødetidspunktet, jf. stk. 4. Personen skal, så
snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og
oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Stk. 6.
Opgørelsen af de dage, der kan udbetales
hjælp for, jf. stk. 2, 4 og 5, sker som en samlet op‐
gørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en
forholdsmæssig andel af månedens hjælp svaren‐
de til antallet af kalenderdage, hvor personen har
opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i
forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen ud‐
betales efter § 89, stk. 1.
Stk. 7.
Kommunen træffer samtidig med afgørel‐
sen efter stk. 1 afgørelse om, at hvis en person i en
hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter,
som kommunen har givet personen efter stk. 2,
ophører hjælpen helt, og personens sag lukkes.
Hvis personen er gift, skal kommunen samtidig
med afgørelsen efter 1. pkt. træffe afgørelse om,
at hjælpen til ægtefællen ophører, og pågældendes
sag lukkes. Personen og dennes ægtefælle kan an‐
søge om og modtage hjælp på ny, såfremt de op‐
fylder betingelserne for hjælpen.«
Ophør af integrationsydelse eller uddannelses- el‐
ler kontanthjælp
§ 41.
Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes
ægtefælle
1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐
26.
Overskriften
før § 41 og
§ 41
ophæves.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0147.png
147
grammet efter integrationsloven eller anden be‐
skæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser
fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v., en eller flere
dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationslo‐
ven eller anden beskæftigelsesfremmende foran‐
staltning, herunder foranstaltninger som led i syge‐
opfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt
omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af
tilbuddet eller selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐
grammet eller introduktionsprogrammet
Stk. 2.
Hjælpen til personen ophører, så længe
personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1.
Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen.
Stk. 3.
Det er en betingelse for, at hjælpen kan
ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et
åbent tilbud, som personen kan tage imod og der‐
med opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejds‐
muligheder.
§ 42.
En person, som modtager hjælp i form af in‐
tegrationsydelse, integrationsydelse og danskbo‐
nus, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og akti‐
vitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg,
kontanthjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg eller
kontanthjælp og barselstillæg på mindst 10.500 kr.
pr. måned efter §§ 22-25, skal have hjælpen nedsat
med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre
vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område eller efter § 49,
stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i
udlandet.
Stk. 2.
En person, som to gange inden for de se‐
neste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det so‐
ciale område eller efter § 49, stk. 2, i integrations‐
loven eller uberettiget og mod bedre vidende har
27.
§ 42, stk. 1-4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25,
dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindst
11.423 kr. pr. måned, skal have hjælpen nedsat
med 1/3 i 20 uger, og skal herudover tilbagebetale
den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod
bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område eller efter § 49,
stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i
udlandet.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 2-5.
28.
I
§ 42, stk. 5, 4. pkt.,
der bliver stk. 2, 4. pkt.,
udgår: »eller dennes ægtefælle«, to steder ændres
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0148.png
148
modtaget integrationsydelse eller uddannelses- el‐
ler kontanthjælp under ophold i udlandet, skal ha‐
ve hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person, som tre eller flere gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilside‐
sat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk.
2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrati‐
onsloven eller uberettiget og mod bedre vidende
har modtaget integrationsydelse eller uddannelses-
eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal
have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver
gang oplysningspligten er tilsidesat eller den på‐
gældende har været i udlandet, og skal herudover
tilbagebetale den nedsatte hjælp.
Stk. 4.
Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvaren‐
de i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til
ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebeta‐
lingspligtig.
Stk. 5.
Nedsættelsen sker i hjælpen fra første he‐
le kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebeta‐
lingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for
første hele kalendermåned efter afgørelsen og de
efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nær‐
meste hele kronebeløb. Hvis en person eller den‐
nes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion ef‐
ter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til
hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller
tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil
sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfal‐
det, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen ef‐
ter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den
resterende del af sanktionen, indtil sanktionen ef‐
ter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 6.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3
bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år
fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret
forseelsen.
Stk. 7.
Kommunen træffer afgørelse om nedsæt‐
telse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-5.
Stk. 8.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og
4 sker efter § 95.
§ 43.
En person, som modtager integrationsydelse
efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse
og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4,
»§§ 36-41« til: »§§ 36-40 a«, og »stk. 1-4« æn‐
dres til: »stk. 1«.
29.
I
§ 42, stk. 5, 5. pkt.,
der bliver stk. 2, 5. pkt.,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1«, og »§§ 36-41« æn‐
dres til: »§§ 36-40 a«.
30.
I
§ 42, stk. 6,
der bliver stk. 3, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1«.
31.
I
§ 42, stk. 7,
der bliver stk. 4, ændres »eller«
til: »og«, og »stk. 1-5« ændres til: »stk. 1 og 2«.
32.
I
§ 42, stk. 8,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3
og 4« til: »stk. 1«.
33.
§ 43, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a,
dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på min‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0149.png
149
samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr.
2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstil‐
læg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5,
eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9,
eller § 25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3
uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i
udlandet.
Stk. 2.
En person, som to gange inden for de se‐
neste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det so‐
ciale område eller efter § 49, stk. 2, i integrations‐
loven eller uberettiget og mod bedre vidende har
modtaget integrationsydelse eller uddannelses- el‐
ler kontanthjælp under ophold i udlandet, skal til‐
bagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person,
som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år
mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysnings‐
pligt eller uberettiget har modtaget integrations‐
ydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under
ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen
for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er til‐
sidesat eller den pågældende har været i udlandet.
Stk. 3.
Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker til‐
svarende, for så vidt angår hjælpen til ægtefællen.
Stk. 4.
Beregningen af tilbagebetalingskravet
sker på grundlag af hjælpen for første hele kalen‐
dermåned efter afgørelsen og de efterfølgende må‐
neder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele krone‐
beløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tilli‐
ge er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i
øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sankti‐
onen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3,
indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller
bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sankti‐
onen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes
den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen
efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes
hjælp.
dre end 11.423 kr. pr. måned, skal have hjælpen
nedsat med 3 sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr.
måned i 3 måneder, og skal herudover tilbagebe‐
tale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågæl‐
dende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område eller efter § 49,
stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i
udlandet.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.
34.
I
§ 43, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver stk. 2, 3. pkt.,
udgår: »eller dennes ægtefælle«, to steder ændres
»§§ 36-41« til: »§§ 36-40 a«, og »stk. 1-3« æn‐
dres til: »stk. 1«.
35.
I
§ 43, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver stk. 2, 4. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«, og »§§ 36-41« æn‐
dres til: »§§ 36-40 a«.
36.
I
§ 43, stk. 5,
der bliver stk. 3, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1 og 2«.
37.
I
§ 43, stk. 6,
der bliver stk. 4, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0150.png
150
Stk. 5.
Kommunen træffer afgørelse om tilbage‐
betaling af hjælpen efter stk. 1-4.
Stk. 6.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3
sker efter § 95.
§ 69. - - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anven‐
delse for modtagere af ressourceforløbsydelse.
Stk. 5-7.
- - -
§ 69 k. - - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, finder anvendelse for
modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafkla‐
ringsforløb.
Stk. 5-6.
- - -
§ 75. - - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis
den pågældende har en rimelig grund til ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og
8.
Stk. 4-5.
- - -
§ 76.
Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf.
§ 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give
den pågældende en frist på op til 3 måneder til at
dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen
skal sammen med den pågældende lægge en plan
for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis per‐
sonen ikke har overholdt planen ved fristperiodens
udløb, skal kommunen vurdere, om den pågælden‐
de har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen
vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsø‐
gende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den
pågældende mister retten til ledighedsydelse, med‐
mindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og
8, til, at den pågældende ikke har været aktivt job‐
søgende.
Stk. 2.
- - -
§ 77 a.
En person, som uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, afviser at tage imod et tilbud om
38.
I
§ 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76,
stk. 1, 3. pkt.,
og
§ 77 a, stk. 1-4,
indsættes efter
»§ 13, stk. 7 og 8«: », samt regler fastsat i medfør
af § 13, stk. 15«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0151.png
151
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller ophører i et
fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 2.
Hvis en modtager af ledighedsydelse uden
rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, udebliver fra et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne
for at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i
ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen
er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3.
En person, som uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, afviser eller ophører i et tilbud ef‐
ter § 75, stk. 1, nr. 5, kan ikke få ledighedsydelse i
3 uger.
Stk. 4.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, inden for en periode på 12 måneder
igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt
tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, ophører i et fleksjob
eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mi‐
ster personen retten til ledighedsydelse.
Stk. 5-6.
- - -
§ 69 a.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er betinget
af, at kommunen samtidig med henvisningen til
arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldel‐
sen til samtale m.v. skriftligt har informeret perso‐
nen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen
uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller
udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samta‐
len m.v. Kommunen skal endvidere samtidig
skriftligt informere om, hvilke skridt en person,
der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at
blive berettiget til ydelsen.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder til‐
svarende anvendelse for personens undladelse af
at opfylde sine pligter efter § 69.
39.
§ 69 a, stk. 1,
affattes således:
»Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressour‐
ceforløbsydelse efter §§ 69 b-69 e er betinget af,
at kommunen vejleder modtageren af ydelsen om
alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og
sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen
skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennem‐
gå vejledningen med personen på en måde, der
tager hensyn til den pågældendes situation, herun‐
der at vejledningen er givet under hensyn til per‐
sonens forudsætninger.
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejlednin‐
gen udleveres skriftligt til personen, og at vejled‐
ningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres til‐
gængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere,
hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har
behov for det, eller
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0152.png
152
b) personen anmoder kommunen om vejled‐
ning.«
40.
§ 69 a, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor mod‐
tageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig
grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§
69 b-69 e. Fradrag og nedsættelser i ressourcefor‐
løbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermå‐
neder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af
omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 b kan
ske som en samlet opgørelse for en måned. Parts‐
høring foretages i forbindelse med den samlede
månedlige opgørelse.
Stk. 4.
Fradrag efter §§ 69 b-69 c sker med en
gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeble‐
vet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ressource‐
forløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes
fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnits‐
satsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp
efter § 68 og fastsættes pr. dag beregnet på grund‐
lag af en 5-dages-uge.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren offentliggør
størrelsen af fradraget efter stk. 4.«
§ 69 b. - - -
Stk. 2.
Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder tilsva‐
rende anvendelse.
§ 69 m. - - -
Stk. 2.
Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder anven‐
delse, når en person uden rimelig grund udebliver
fra et tilbud efter stk. 1.
41.
§ 69 b, stk. 2,
og
§ 69 m, stk. 2,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk.
2.
Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter
stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den på‐
gældende er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et forholdsmæs‐
sigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden
rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv‐
ning.«
42.
§ 69 f
affattes således:
»En
person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, skal
have ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3
uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
§ 69 f.
Reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder til‐
svarende anvendelse for modtagere af ressource‐
forløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4
og 5.
Stk. 2.
Reglerne i § 43, stk. 1 og 2 og 4-6, finder
tilsvarende anvendelse for modtagere af ressource‐
forløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0153.png
153
Stk. 3.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐
kruttering modtager oplysninger om, at en person
kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller §
43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kom‐
munen om, hvorvidt kommunen har taget stilling
til muligheden for en sanktion efter disse bestem‐
melser.
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydel‐
se under ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person omfattet af stk. 1, som to gan‐
ge inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde ef‐
ter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område, eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget ressourcefor‐
løbsydelse under ophold i udlandet, skal have res‐
sourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person omfattet af stk. 1, som tre eller
flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller uberet‐
tiget og mod bedre vidende har modtaget ressour‐
ceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal ha‐
ve ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20
uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat
eller den pågældende har været i udlandet, og skal
herudover tilbagebetale den nedsatte ressourcefor‐
løbsydelse.
Stk. 4.
Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet
inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen
har konstateret forseelsen.
Stk. 5.
En person, der modtager ressourcefor‐
løbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilba‐
gebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 3 uger,
hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydel‐
se under ophold i udlandet.
Stk. 6.
En person omfattet af stk. 5, som to gan‐
ge inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde ef‐
ter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område, eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget ressourcefor‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0154.png
154
løbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbage‐
betale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 20 uger.
Stk. 7.
En person omfattet af stk. 5, som tre eller
flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin oplysningspligt efter §
11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område eller uberettiget har
modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i
udlandet, skal tilbagebetale hele ressourcefor‐
løbsydelsen for 20 uger, for hver gang oplysnings‐
pligten er tilsidesat eller den pågældende har væ‐
ret i udlandet.
Stk. 8.
Tilbagebetalingskravet beregnes på
grundlag af ressourceforløbsydelsen for første he‐
le kalendermåned efter afgørelsen og de efterføl‐
gende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrun‐
des til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person
tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 a-69 e
eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbs‐
ydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller
tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter
stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69
e er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes
ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk.
1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den
resterende del af sanktionen, indtil sanktionen ef‐
ter §§ 69 a-69 e er afviklet, eller der på ny ydes
ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk.
1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele
kalendermåned efter afgørelsen.
Stk. 9.
Kommunen træffer afgørelse om nedsæt‐
telse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller
tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter
stk. 3 og 5-7.
Stk. 10.
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydel‐
sen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering modtager oplysninger om, at en per‐
son kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan sty‐
relsen indhente en redegørelse fra kommunen om,
hvorvidt kommunen har taget stilling til mulighe‐
den for en sanktion efter disse bestemmelser.«
§ 69 l.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p er be‐
tinget af, at kommunen samtidig med henvisnin‐
gen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller ind‐
43.
§ 69 l, stk. 1,
affattes således:
»Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressour‐
ceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p er betinget af,
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0155.png
155
kaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret
personen om konsekvensen for ydelsen, hvis per‐
sonen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser
eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til
samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig
skriftligt informere om, hvilke skridt en person,
der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at
blive berettiget til ydelsen.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
§ 35, stk. 2, 3 og 7, finder anvendelse for
personens undladelse af at opfylde sine pligter ef‐
ter § 69 k.
Stk. 4.
---
at kommunen vejleder modtageren af ydelsen om
alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og
sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen
skal 1) senest ved første jobsamtale drøfte og gen‐
nemgå vejledningen med personen på en måde,
der tager hensyn til den pågældendes situation,
herunder at vejledningen er givet under hensyn til
personens forudsætninger.
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejlednin‐
gen udleveres skriftligt til personen, og at vejled‐
ningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres til‐
gængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere,
hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har
behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejled‐
ning.«
44.
§ 69 l, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra den
dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse
uden rimelig grund har undladt at opfylde sine
pligter efter §§ 69 m-69 p. Fradrag og nedsættel‐
ser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3
hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.
Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud
efter § 69 k kan ske som en samlet opgørelse for
en måned. Partshøring foretages i forbindelse med
den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 4.
Fradrag efter §§ 69 m-69 p sker med en
gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeble‐
vet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ressource‐
forløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes
fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnits‐
satsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp
efter § 69 j og fastsættes pr. dag beregnet på
grundlag af en 5-dages-uge.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren offentliggør
størrelsen af fradraget efter stk. 4.«
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0156.png
156
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 69 m. ---
Stk. 2.
Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder anven‐
delse, når en person uden rimelig grund udebliver
fra et tilbud efter stk. 1.
45.
§ 69 m, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Fradraget i ressourceforløbsydelsen ef‐
ter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den på‐
gældende er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et forholdsmæs‐
sigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden
rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv‐
ning.«
46.
§ 69 q
affattes således:
Ȥ
69 q.
En person, der modtager ressourcefor‐
løbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal have
ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 3 uger,
hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydel‐
se under ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person omfattet af stk. 1, som to gan‐
ge inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde ef‐
ter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget ressourcefor‐
løbsydelse under ophold i udlandet, skal have res‐
sourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person omfattet af stk. 1, som tre eller
flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om ar‐
bejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller uberet‐
tiget og mod bedre vidende har modtaget ressour‐
ceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal ha‐
ve ressourceforløbsydelsen nedsat med 1/3 i 20
uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat,
eller den pågældende har været i udlandet, og skal
herudover tilbagebetale den nedsatte ressourcefor‐
løbsydelse.
§ 69 q.
§ 42, stk. 1-3 og 5-8, finder anvendelse for
modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter §
69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 2.
§ 43, stk. 1, 2 og 4-6, finder anvendelse
for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat ef‐
ter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 3.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐
kruttering modtager oplysninger om, at en person
kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller §
43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kom‐
munen om, hvorvidt kommunen har taget stilling
til muligheden for en sanktion efter disse bestem‐
melser.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0157.png
157
Stk. 4.
Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet
inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen
har konstateret forseelsen.
Stk. 5.
En person, der modtager ressourcefor‐
løbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4, skal til‐
bagebetale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 3
uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område, eller
2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydel‐
se under ophold i udlandet.
Stk. 6.
En person omfattet af stk. 5, som to gan‐
ge inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde ef‐
ter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område eller uberettiget og
mod bedre vidende har modtaget ressourcefor‐
løbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbage‐
betale 1/3 af ressourceforløbsydelsen for 20 uger.
Stk. 7.
En person omfattet af stk. 5, som tre eller
flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre
vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller
uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse
under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele
ressourceforløbsydelsen for 20 uger, for hver gang
oplysningspligten er tilsidesat, eller den pågæl‐
dende har været i udlandet.
Stk. 8.
Tilbagebetalingskravet beregnes på
grundlag af ressourceforløbsydelsen for første he‐
le kalendermåned efter afgørelsen og de efterføl‐
gende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrun‐
des til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person
tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 l-69 p
eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbs‐
ydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller
tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter
stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p
er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes
ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk.
1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den
resterende del af sanktionen, indtil sanktionen ef‐
ter §§ 69 l-69 p er afviklet, eller der på ny ydes
ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0158.png
158
1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele
kalendermåned efter afgørelsen
Stk. 9.
Kommunen træffer afgørelse om nedsæt‐
telse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller
tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter
stk. 3 og 5-7.
Stk. 10.
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydel‐
sen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering modtager oplysninger om, at en per‐
son kan være omfattet af stk. 1-3, og 5-7, kan sty‐
relsen indhente en redegørelse fra kommunen om,
hvorvidt kommunen har taget stilling til mulighe‐
den for en sanktion efter disse bestemmelser.«
§ 74 a.
- - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5.
Personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virksom‐
hed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør
af den selvstændige virksomhed, hvis den pågæl‐
dende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere ef‐
ter § 117 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6-7.
- - -
Stk. 8.
Personer, der modtager ledighedsydelse,
jf. stk. 1 og 3, bevarer retten til ydelsen ved flyt‐
ning til en anden kommune.
Stk. 9-10. - - -
§ 74 g.
- - -
Stk. 2.
Personen har ikke pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de for‐
hold, der er nævnt i § 13, stk. 7.
Stk. 3-5. - - -
§ 75.
En person, der modtager ledighedsydelse,
skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal
1-5)
6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter
personen har opnået ret til ledighedsydelse, og del‐
47.
I
§ 74 a, stk. 5,
ændres »§ 70 a« til: »§ 118«.
48.
I
§ 74 a, stk. 8,
ændres »stk. 1 og 3« til: »stk.
1-3«.
49.
I
§ 74 g, stk. 2,
indsættes efter »§ 13, stk. 7«:
»og i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 15«.
50.
I
§ 75, stk. 1, nr. 6,
ændres »lægge sit cv i Job‐
net efter § 73 d« til: »registrere cv-oplysninger på
Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-sam‐
taler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats« udgår.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0159.png
159
tage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis perso‐
nen ikke står til rådighed for et fleksjob i en perio‐
de, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1
måned, fordi personen er omfattet af § 13, stk. 7,
nr. 2 eller 4-6. Når personen igen står til rådighed
for et fleksjob, skal den pågældende snarest mu‐
ligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplys‐
ninger på Jobnet.
Stk. 5.
- - -
51.
I
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »personen er om‐
fattet af § 13, stk. 7, nr. 2, eller 4-6« til: »personen
ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på
grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbre‐
det forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller
det hidtidige arbejde fortsættes, personen har ret
til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption, personen er nødt til
at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed, eller personen modtager støtte
efter lov om social service til pasning af handicap‐
pet barn, handicappet voksen eller døende nært‐
stående eller efter barselsloven til pasning af al‐
vorligt sygt barn«.
52.
Efter § 75 indsættes:
Ȥ
75 a.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ledighedsydelse efter §§ 76-77 b er betinget af, at
kommunen vejleder modtageren af ydelsen om al‐
le rettigheder og pligter i forhold til rådighed og
sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen
skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennem‐
gå vejledningen med personen på en måde, der
tager hensyn til den pågældendes situation, herun‐
der at vejledningen er givet under hensyn til per‐
sonens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejlednin‐
gen udleveres skriftligt til personen, og at vejled‐
ningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres til‐
gængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere,
hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har
behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejled‐
ning.«
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0160.png
160
§ 77.
Hvis en person, der modtager ledighedsydel‐
se, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, ude‐
bliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliterings‐
teamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en
opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager
kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til samta‐
len, og indtil kontakten til kommunen er genopret‐
tet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for
den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted,
uanset om personen kontakter kommunen samme
dag.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Hvis en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8,
udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen
fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til samtalen, og indtil
kontakten til kommunen er genoprettet. Der fore‐
tages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor
samtalen skulle have fundet sted, uanset om perso‐
nen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 4.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2
fastsættes på baggrund af den årlige ledigheds‐
ydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund
af en 5-dagesuge. Hvis den månedlige hjælp til en
person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag til‐
svarende.
Stk. 5.
---
53.
I
§ 77, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 13 stk.
7 eller 8«: », samt regler fastsat i medfør af § 13,
stk. 15«.
54.
§ 77, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
55.
I
§ 77
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, samt regler fastsat i medfør af §
13, stk. 15, udebliver fra en samtale som nævnt i
stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal
kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for
de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen, og indtil kontakten til kommunen er
genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydel‐
sen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet
sted, uanset om personen kontakter kommunen
samme dag.
Stk. 4.
Hvis en person, der er omfattet af § 75,
stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 el‐
ler 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 15,
har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt
inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen
for de dage, der går, fra personen skulle have boo‐
ket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har
booket en jobsamtale digitalt, eller til personen
har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der
foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag,
hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset
om personen booker jobsamtalen dagen efter fri‐
stens udløb.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
56.
I
§ 77, stk. 4, 1. pkt.,
som bliver stk. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
57.
I
§ 77, stk. 4, 1. pkt.,
som bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0161.png
161
§ 77 a.
En person, som uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, afviser at tage imod et tilbud om
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et
fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
En person, som uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, afviser eller ophører i et tilbud ef‐
ter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i
3 uger.
Stk. 4.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, inden for en periode på 12 måneder
igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et rimeligt
tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleksjob
eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mi‐
ster personen retten til ledighedsydelse.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis den
pågældendes handlemåde kan sidestilles med af‐
slag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob
efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75, stk.
1, nr. 4. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra
tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse
for 1 måned. Partshøring foretages i forbindelse
med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 6.
---
§ 80.
Den ydelse, der ligger til grund for beregning
af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter
at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§
30-33, 36-43, § 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 73 f og
73 g og § 74 d, stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. - - -
§ 81.
Kommunen kan yde hjælp til rimeligt be‐
grundede enkeltudgifter til en person, som har væ‐
ret ude for ændringer i sine forhold, hvis den på‐
gældendes egen afholdelse af udgifterne i afgøren‐
de grad vil vanskeliggøre den pågældendes og fa‐
miliens muligheder for at klare sig selv i fremti‐
den. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften
er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet
forudses. Kommunen kan dog efter en konkret
vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift,
der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgif‐
ten er af helt afgørende betydning for den pågæl‐
dendes eller familiens livsførelse.
58.
I
§ 77 a, stk. 1, 4
og
5, 1. pkt.,
ændres »§ 75,
stk. 1, nr. 3« til: »§ 75, stk. 1, nr. 4«.
59.
I
§ 77 a, stk. 3, 4
og
5, 1. pkt.,
ændres »§ 75,
stk. 1, nr. 4« til: »§ 75, stk. 1, nr. 5«.
60.
I
§ 80, stk. 1,
ændres »§§ 30-33, 36-43,« til:
»§§ 30-33, 36-40 a, 42, 43,«.
61.
I
§ 81
indsættes som
4. pkt.:
»Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flyt‐
ning kan alene ydes efter § 85.«
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0162.png
162
§ 82 a.
Kommunen yder tilskud til betaling for
tandpleje til personer, som modtager ydelser efter
loven svarende til integrationsydelses-, uddannel‐
seshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer,
der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til
tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension
efter lov om social pension svarer til integrationsy‐
delses- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der
modtager revalideringsydelse, ressourceforløbs‐
ydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet,
hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de
ville være berettiget til i integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de
økonomiske betingelser for at modtage integrati‐
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.
Stk. 2-8. - - -
§ 110.
- - -
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter for‐
handling med udlændinge-, integrations- og bolig‐
ministeren fastsætte regler om, at der gennemføres
forsøgsordninger, hvorefter udsatte integrationsy‐
delses- og kontanthjælpsmodtagere kan få lempeli‐
gere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen. Mini‐
steren kan efter forhandling med udlændinge-, in‐
tegrations- og boligministeren fastsætte regler om,
at det lempeligere fradrag for en udsat person efter
1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp til et æg‐
tepar efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.
§ 85.
Kommunen kan yde hjælp til en flytning,
som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- el‐
ler erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der
flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke
svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske
formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det
er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren
eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at
betale udgifterne.
Stk. 2.
Hvis flytningen sker til udlandet, er det en
forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp her‐
til, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig til‐
knytning til vedkommende land, eller at ansøgeren
er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
62.
I
§ 82 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
§ 110, stk. 2,
1. pkt.,
ændres »integrationsydelses-« til: »selv‐
forsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsy‐
delses-«.
63.
I
§ 85
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
En kommune kan derudover yde hjælp
til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindel‐
se med flytning til en person, som har været ude
for ændringer i sine forhold, hvis den pågælden‐
des egen afholdelse af udgifter i afgørende grad
vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens
muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen
kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået
som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunen kan dog efter en konkret vurdering
undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har
kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af
helt afgørende betydning for den pågældendes el‐
ler familiens livsførelse.«
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0163.png
163
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
64.
I
§ 85
indsættes efter stk. 2, som bliver stk. 3,
som stk. 4:
»Stk.
4.
Hjælpen efter stk. 1 og 2 ydes af den
kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf.
§ 9, stk. 12, i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område. Hvis boligen, der flyt‐
tes til, ligger i udlandet, ydes hjælpen af opholds‐
kommunen, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.«
§ 91.
- - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at
give Udbetaling Danmark oplysninger som krævet
efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller
2) når en person mod bedre vidende uberettiget
har modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a i denne
lov.
65.
I
§ 91
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Kommunen skal indgive politianmeldelse,
hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebeta‐
ling efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod
bedre vidende uberettiget har modtaget
1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b,
og tilbagebetalingskravet er begrundet i et ud‐
landsophold på mere end 14 sammenhængende
kalenderdage, eller
2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller
7, og tilbagebetalingskravet udgør mere end
30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar
2023, og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet
fra den 1. januar 2023.«
66.
§ 106, 2.-4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsæt‐
tes som 2. pkt.:
»Staten afholder udgifterne til efterlevelseshjælp
efter kapitel 10 a.«
§ 106.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10,
jf. dog § 99, stk. 2. Staten og kommunen afholder
hver 50 pct. af udgifterne til efterlevelseshjælp ef‐
ter kapitel 10 a. Staten refunderer 50 pct. af en
kommunes udgifter til særlig støtte til enlige for‐
sørgeres studiestart efter § 34 a. Staten refunderer
50 pct. af en kommunes udgifter til særlig støtte til
deltagerbetaling efter § 34 b.
§ 109.
En gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregu‐
leringsprocent og efter stk. 3 og 4 de beløb, der er
nævnt i:
1-8) - - -
67.
§ 109, stk. 1, nr. 9,
affattes således:
»9) § 35, stk. 4, om sanktionssatser, og §§ 42 og
43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlan‐
det.«
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0164.png
164
9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse
af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i ud‐
landet.
10-11) - - -
12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter
§ 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen
efter § 69 j.
13-15) - - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Ved den årlige regulering af beløbene i
stk. 1, nr. 1-7, 10-13, 17 og 18, anvendes satsregu‐
leringsprocenten for det pågældende finansår med
fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.
Stk. 4-5.
- - -
68.
I
§ 109, stk. 1, nr. 12,
indsættes efter »§ 69 d,
stk. 2«: »og stk. 3«, og efter »§ 69 o, stk. 2« ind‐
sættes: »og stk. 3«
69.
I
§ 109, stk. 3,
ændres »10-13« til: »9-13«, og
som
2. pkt.
indsættes:
»Ved den årlige regulering af sanktionssatserne
nævnt i § 35, stk. 4, jf. § 109, stk. 1, nr. 9, afrun‐
des de regulerede beløb til nærmeste hele beløb
deleligt med 50.«
§2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 48 af 16. januar 2019, som ændret ved §
11 i lov nr. 337 af 2. april 2019 og l§ 12 i lov nr.
551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
§ 8.
- - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5.
I beregningen af husstandsindkomsten ef‐
ter stk. 1-4 indgår hjælp efter lov om aktiv social‐
politik med det beløb, der ville være blevet udbe‐
talt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været
omfattet af §§ 13 g eller 42 i lov om aktiv social‐
politik.
Stk. 6-7. - - -
1.
I
§ 8, stk. 5,
ændres »§§ 13 g eller 42« til: »§ 13
g, §§ 36-40 a og §§ 42 og 43«.
§3
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 49 af 16. januar 2019, som ændret ved §
11 i lov nr. 337 af 2. april 2019 og § 12 i lov nr.
551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
§ 12 a.
- - -
Stk. 2-4.
- - -
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om samarbejdet mellem kommu‐
nerne og Udbetaling Danmark til brug for Udbeta‐
ling Danmarks varetagelse af registersamkøringer
på de kommunale ydelsesområder, jf. stk. 1-4, her‐
1.
I
§ 12 a
indsættes som
stk. 6:
»Stk.
6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at brugen af dataenhedens le‐
verancer og resultaterne af kommunernes og Ud‐
betaling Danmarks kontrolindsats, jf. stk. 1-5, lø‐
bende offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmar‐
ked og Rekruttering på en offentlig tilgængelig
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0165.png
165
under om sagsgange og opgørelse af effekter af
kontrolindsatsen.
hjemmeside på en sådan måde, at resultaterne skal
kunne sammenlignes på tværs af kommunerne og
Udbetaling Danmark og vise udviklingen over tid.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
fastsætte regler om, at kommunerne og Udbeta‐
ling Danmark løbende har pligt til at indsende re‐
sultaterne af kontrolindsatsen til styrelsen til brug
for offentliggørelsen, jf. 1. pkt.«
2.
I
§ 12 i, stk. 3,
ændres »integrationsydelse« til:
»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse«.
§ 12 i.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal i en 13-årig pe‐
riode samkøre eller sammenstille oplysninger om
personer, der modtager integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og som
har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter
§ 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik eller
ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø‐
vende karakter for en overtrædelse, der er omfattet
af straffelovens § 81 a, med oplysninger fra ind‐
komstregisteret og med nødvendige indtægtso‐
plysninger fra andre registre, herunder fra andre
myndigheder, med henblik på kontrol af, at perso‐
nerne ikke modtager hjælp i form af uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholds‐
kravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpoli‐
tik.
Stk. 4-9.
- - -
§ 12 j.
- - -
Stk. 2.
Udbetaling Danmark anvender cpr-num‐
rene til gennem registersamkøring at udsøge kun‐
der, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, sam‐
lever eller husstandsmedlem modtager en eller fle‐
re af følgende indkomstafhængige ydelser, hvor
kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersop‐
sparing eller supplerende engangssum indgår i den
personlige indkomst:
1-2) - - -
3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati‐
onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
4-5) - - -
Stk. 3-8. - - -
3.
I
§ 12 j, stk. 2, nr. 3,
ændres »og integrations‐
ydelse« til: », integrationsydelse, selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0166.png
166
§ 19.
- - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4.
Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevare‐
ministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed skal
inden for hver deres sagsområde en gang årligt ud‐
arbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Ud‐
betaling Danmark på baggrund af de sager, der
indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Anke‐
styrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fø‐
devareministeren og Styrelsen for Patientsikker‐
hed. Redegørelsen skal indeholde statistik over de
ankede sager og angive årsagerne til, at Udbeta‐
ling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes. Redegø‐
relsen følger kalenderåret og indsendes senest 6
måneder efter årets afslutning. Redegørelsen skal
forelægges for Udbetaling Danmarks bestyrelse,
der skal have lejlighed til at afgive sine bemærk‐
ninger til redegørelsen, inden den sendes til be‐
skæftigelsesministeren.
4.
I
§ 19
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk.
5.
Beskæftigelsesministeren kan anmode
Ankestyrelsen om at foretage generelle undersø‐
gelser af praksis på de sagsområder, som Udbeta‐
ling Danmark varetager, og hvor der efter lovgiv‐
ningen er klageadgang til Ankestyrelsen. De fagli‐
ge og ressourcemæssige rammer for den enkelte
undersøgelse fastlægges ved aftale mellem Be‐
skæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.
Stk. 6.
Ankestyrelsen skal samtidigt med frem‐
sendelse af den årlige redegørelse om sagsbehand‐
lingen i Udbetaling Danmark, jf. stk. 4, indsende
1-3 forslag til områder, der kan foretages en un‐
dersøgelse af, jf. stk. 5.
Stk. 7.
Ankestyrelsen kan fra Udbetaling Dan‐
mark indhente sager og øvrige oplysninger, der er
nødvendige for, at Ankestyrelsen kan foretage un‐
dersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvi‐
rerer i medfør af stk. 5. Oplysninger om afgørelser
kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk
form.«
§4
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af
16. august 2019, som ændret ved § 8 i lov nr.
1430 af 5. december 2018, § 2 i lov nr. 498 af 1.
maj 2019, § 3 i lov nr. 550 af 7. maj 2019 og § 14
i lov nr. 551 ag 7. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 9.
Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp,
jf. dog stk. 7 og 9 og § 9 a, stk. 4 og 7.
Stk. 2-13.
- - -
§ 9.
- - -
Stk. 2-10.
- - -
Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen i en kommune,
der efter stk. 7 eller 9 har pligt til at yde hjælp til
en person efter lov om social service, kan efter af‐
tale med opholdskommunen, jf. stk. 2, bemyndige
denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af
sine opgaver i forhold til den pågældende.
1.
I
§ 9, stk. 1,
ændres »og 9 og § 9 a, stk. 4 og 7«
til: », 9, § 9 a, stk. 4 og 7 og 12«.
2.
I
§ 9
indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk.
12.
Søger en person om hjælp til flytning
til en anden kommune efter § 85, stk. 1 og 2, i lov
om aktiv socialpolitik, er det den nye kommune,
hvori boligen, der flyttes til, ligger, der har pligt
til at træffe afgørelse om denne hjælp uanset stk.
1.«
Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 13 og 14.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0167.png
167
Stk. 12.
Opstår der uenighed mellem to eller fle‐
re kommuner om, hvilken kommune der er en per‐
sons opholdskommune, må den af de uenige kom‐
muner, som personen har eller senest har haft fol‐
keregisteradresse i, fungere som opholdskommu‐
ne, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er
rette opholdskommune. Når rette opholdskommu‐
ne er blevet bestemt, og den fungerende opholds‐
kommune ikke er personens opholdskommune,
yder opholdskommunen refusion for den funge‐
rende opholdskommunes udgifter i den periode,
hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes
som refusion efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 13.
Stk. 12 finder tilsvarende anvendelse,
hvis der opstår uenighed mellem to kommuner
om, hvilken kommune der har pligt til at yde
hjælp, jf. stk. 7 og 9 og § 9 a, stk. 7.
§ 9.
- - -
Stk. 2-12.
- - -
Stk. 13.
Stk. 12 finder tilsvarende anvendelse,
hvis der opstår uenighed mellem to kommuner
om, hvilken kommune der har pligt til at yde
hjælp, jf. stk. 7 og 9 og § 9 a, stk. 7.
§ 9 a.
- - -
Stk. 2-6.
- - -
Stk. 7.
Har en ung under 18 år selvstændig op‐
holdskommune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer
denne kommune uanset § 9, stk. 1, pligten til at
yde hjælp efter lov om social service, når den unge
fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig
myndighed har medvirket til, at den pågældende i
umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold
i en boform omfattet af § 9, stk. 7, eller hvis den
pågældende ved det fyldte 18. år får opretholdt sin
anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om so‐
cial service. § 9, stk. 8, 11 og 13, finder tilsvaren‐
de anvendelse.
Stk. 8.
Får en ung i umiddelbar forlængelse af sin
opretholdte anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i
lov om social service ophold i en boform omfattet
af § 9, stk. 7, bevarer den kommune, der efter stk.
7 har pligten til at yde hjælp efter lov om social
service, denne pligt. § 9, stk. 8, 11 og 13, finder
tilsvarende anvendelse.
3.
I
§ 9, stk. 13,
der bliver stk. 14, ændres »12« til:
»13«.
4.
I
§ 9 a, stk. 7
og
8,
ændres »13« til: »14«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0168.png
168
§5
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127
af 11. oktober 2017, som ændret blandt andet ved
§ 2 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 og senest ved
§ 26 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgen‐
de ændringer:
§ 35.
Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge
hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, så‐
fremt den pågældendes egen afholdelse af udgif‐
terne i afgørende grad vil vanskeliggøre den på‐
gældendes og dennes families muligheder for at
klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt
kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af
behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunal‐
bestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering
undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kun‐
net forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt
afgørende betydning for den pågældendes eller
dennes families livsførelse.
§ 39.
- - -
Stk. 2.
Hjælp efter stk. 1 ydes af kommunalbe‐
styrelsen i den kommune, som udlændingen fra‐
flytter.
Stk. 3.
Flytter udlændingen til en anden kommu‐
ne, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt kom‐
munalbestyrelsen i denne kommune har godkendt
at overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet.
Stk. 4.
Hvis flytningen sker til udlandet, kan
hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt den pågælden‐
de udlænding er statsborger i eller har særlig til‐
knytning til vedkommende land eller er sikret vari‐
ge arbejdsmuligheder i landet.
1.
I
§ 35
indsættes som
4. pkt.:
»Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flyt‐
ning kan alene ydes efter § 39.«
2.
I
§ 39
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen kan derudover
yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i
forbindelse med flytning til en udlænding, såfremt
den pågældendes egen afholdelse af udgifterne vil
vanskeliggøre den pågældendes og familiens mu‐
ligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen
kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået
som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret
vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift,
der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgif‐
ten er af helt afgørende betydning for den pågæl‐
dendes eller familiens livsførelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 39.
- - -
Stk. 2.
Hjælp efter stk. 1 ydes af kommunalbe‐
styrelsen i den kommune, som udlændingen fra‐
flytter.
Stk. 3.
- - -
Stk. 4.
Hvis flytningen sker til udlandet, kan
hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt den pågælden‐
de udlænding er statsborger i eller har særlig til‐
3.
I
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«
4.
I
§ 39, stk. 2,
som bliver stk. 3, ændres »fraflyt‐
ter« til: »flytter til, jf. dog stk. 5«.
5.
I
§ 39, stk. 4,
som bliver stk. 5, indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0169.png
169
knytning til vedkommende land eller er sikret vari‐
ge arbejdsmuligheder i landet.
6.
I
§ 39, stk. 4,
som bliver stk. 5, indsættes som
2.
pkt.:
»Hjælpen ydes af den kommune, udlændin‐
gen fraflytter.«
7.
Efter § 51 c indsættes som
kapitel 10 a:
»Kapitel 10 a
Sanktioner m.v.
§ 52.
Underskriver en modtager af selvforsørgel‐
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf.
§ 2, stk. 2-4, der har pligt til at underskrive en op‐
holds- og selvforsørgelseserklæring, jf. § 19, stk.
1, 3. pkt., ikke erklæringen, foretager kommunen
fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen el‐
ler overgangsydelsen. Der kan alene foretages fra‐
drag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller
overgangsydelsen én gang.
Stk. 2.
Kommunen skal forud for underskrivel‐
sen i fornødent omfang vejlede modtageren af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse om pligten til at underskrive erklæ‐
ringen og om konsekvensen for selvforsørgelses-
og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen, hvis
modtageren af selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
sen eller overgangsydelsen afslår at underskrive
erklæringen.
Stk. 3.
Fradraget i medfør af stk. 1 sker med:
1) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr.
1, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el‐
ler overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 4, i
samme lov.
2) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr.
2, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el‐
ler overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 3, i
samme lov.
3) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr.
3, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el‐
ler overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 2, i
samme lov.
§ 52.
(Ophævet)
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0170.png
170
4) Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr.
4, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el‐
ler overgangsydelse efter § 22, stk. 3, nr. 1, i
samme lov.«
§6
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret senest ved § 1 i lov nr. 551 af 7.
maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel 3 a indsættes i ”Afsnit II”:
»Kapitel 3 b
Fokusrevision
§ 22 g.
Beskæftigelsesministeriet kan iværksætte
særlige fokusrevisioner af kommunernes regnska‐
ber for ordninger på ministeriets områder og fast‐
sætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne kan
angive følgende:
1) Typer af sager, der skal revideres.
2) Revisionsmetoden, som skal anvendes, for ek‐
sempel systemrevision, substansrevision, forvalt‐
ningsrevision m.v.
3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante
stikprøver på områderne samt stikprøvernes stør‐
relse.
4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, her‐
under afrapporteringens indhold, afrapporterin‐
gens form, detaljeringsniveau og skematik.
Stk. 2.
Fokusrevision efter stk. 1 udføres efter
Beskæftigelsesministeriets bestemmelse af en
statsautoriseret eller registreret revisor, som skal
være sagkyndig og uafhængig.«
§7
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
983 af 23. september 2019, som ændret ved § 6 i
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0171.png
171
lov nr. 339 af 2. april 2019 og § 11 i lov nr. 551 af
7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
§ 29.
- - -
Stk. 2-4.
- - -
Stk. 5.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for
beregning af pensionstillæg for en pensionist, der
er gift eller samlevende med en person, som ikke
modtager social pension, nedsættes ægtefællens
eller samleverens indtægter, der indgår i indtægts‐
grundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1,
nr. 5. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som mini‐
mum svare til ægtefællens eller samleverens ind‐
tægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpen‐
sion, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddan‐
nelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdag‐
penge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontant‐
ydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, efter‐
løn eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.
Stk. 6-9. - - -
§ 32 a.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 fore‐
tages følgende fradrag:
1-3) - - -
4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdag‐
penge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontant‐
ydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, res‐
sourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kon‐
tanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori
der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d,
stk. 1.
5-6) - - -
Stk. 4-8.
- - -
§ 32 d.
I førtidspension, som efterbetales for en
periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33,
stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløsheds‐
dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kon‐
tantydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse,
ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kon‐
tanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
1.
I
§ 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3, nr. 4, § 32 d, stk. 1
og
§ 46 d, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »integrati‐
onsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse,«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0172.png
172
Stk. 2.
- - -
§ 46 d.
Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en
periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.
1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
og personen for den periode, som dommen omfat‐
ter, har modtaget en af følgende ydelser:
1-6) - - -
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobaf‐
klaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
8-10) - - -
Stk. 2-3. - - -
§ 31.
- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Det beregnede grundbeløb og pensionstil‐
læg kan højst udbetales med et beløb svarende til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af
§§ 46 d eller 46 f.
§ 32 c.
- - -
Stk. 2.
Førtidspensionen kan højst udbetales med
et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensio‐
nisten er omfattet af §§ 46 d eller 46 f.
§ 46 d.
Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en
periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.
1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
2.
I
§ 31, stk. 4, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1
og
3,
og
§ 46 f, stk. 1
og
3,
ændres »integrationsydelse«
til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0173.png
173
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
og personen for den periode, som dommen omfat‐
ter, har modtaget en af følgende ydelser:
1-10) - - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden
nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension oversti‐
ger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.
§ 46 f.
Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en
periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straf‐
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens §
81 a.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden
nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension oversti‐
ger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.«
§8
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 982 af 23. september 2019, som ændret
ved § 7 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og ved § 28 i
lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende æn‐
dringer:
§ 26.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for
beregning af pensionstillæg for en pensionist, der
er gift eller samlevende med en person, som ikke
modtager social pension, nedsættes ægtefællens
eller samleverens samtlige indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 48,
stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som
minimum svare til ægtefællens eller samleverens
indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, del‐
1.
I
§ 26, stk. 3,
indsættes efter »integrationsydel‐
se«: », selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over‐
gangsydelse«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0174.png
174
pension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ud‐
dannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløsheds‐
dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kon‐
tantydelse, integrationsydelse eller efterløn, på op
til 10.000 kr.
Stk. 4-5.
- - -
§ 29.
- - -
Stk. 2-4.
- - -
Stk. 5.
Det beregnede grundbeløb og pensionstil‐
læg kan højst udbetales med et beløb svarende til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af
§§ 45 d eller 45 f.
§ 45 d.
Det beregnede grundbeløb og pensionstil‐
læg, jf. § 29, kan i en periode på 3 år højst udgøre
et beløb, der svarer til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v. og personen for den peri‐
ode, som dommen omfatter, har modtaget en af
følgende ydelser:
1-10) - - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden
nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension oversti‐
ger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.
§ 45 f.
Det beregnede grundbeløb og pensionstil‐
læg, jf. § 29, kan i en periode på 3 år højst udgøre
et beløb, der svarer til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
personen ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2.
- - -
2.
I
§ 29, stk. 5, § 45 d, stk. 1
og
3,
og
§ 45 f, stk. 1
og
3,
ændres »integrationsydelse« til: »selvforsør‐
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydel‐
se«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0175.png
175
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden
nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension oversti‐
ger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.
§ 45 d.
Det beregnede grundbeløb og pensionstil‐
læg, jf. § 29, kan i en periode på 3 år højst udgøre
et beløb, der svarer til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v. og personen for den peri‐
ode, som dommen omfatter, har modtaget en af
følgende ydelser:
1-6) - - -
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobaf‐
klaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
8-10) - - -
Stk. 2-3.
- - -
§9
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, fore‐
tages følgende ændring:
§ 87 a.
Et medlem er udelukket fra at få udbetalt
dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode
på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for for‐
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk.
1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b,
stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og
medlemmet for den periode, som dommen omfat‐
ter, har modtaget en af følgende ydelser:
1-6) - - -
1.
I
§ 87 a, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrati‐
onsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse,«.
3.
I
§ 45 d, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrati‐
onsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse,«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0176.png
176
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobaf‐
klaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
8-10) - - -
Stk. 2-3. - - -
§ 10
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25.
januar 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr.
551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
§ 49 b.
En person har ikke ret til dagpenge efter
denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e el‐
ler 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo‐
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. og personen for den periode,
som dommen omfatter, har modtaget en af følgen‐
de ydelser:
1-6) - - -
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobaf‐
klaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
8-10) - - -
Stk. 2-3.
- - -
§ 11
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.
701 af 8. juni 2018, § 4 i lov nr. 339 af 2. april
2019, § 1 i lov nr. 495 af 1. maj 2019 og § 3 i lov
nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende æn‐
dring:
§ 71 b.
En person har ikke ret til sygedagpenge fra
kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e el‐
1.
I
§ 71 b, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrati‐
onsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse,«.
1.
I
§ 49 b, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrati‐
onsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse,«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0177.png
177
ler 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo‐
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. og personen for den periode,
som dommen omfatter, har modtaget en af følgen‐
de ydelser:
1-6) - - -
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobaf‐
klaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
8-10) - - -
Stk. 2-3. - - -
§ 12
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1097 af 1. november 2019, foretages følgende æn‐
dring:
§ 22 a.
En person er udelukket fra at få udbetalt
fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e el‐
ler 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo‐
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. og medlemmet for den periode,
som dommen omfatter, har modtaget en af følgen‐
de ydelser:
1-6) - - -
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobaf‐
klaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik.
8-10) - - -
Stk. 2.
- - -
§ 13
I lov om kommunernes finansiering af visse of‐
fentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbeta‐
1.
I
§ 22 a, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »Integrati‐
onsydelse,«: »selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse,«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0178.png
178
ling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1086 af 19. september 2017,
som ændret ved § 4 i lov nr. 288 af 29. marts
2017, § 11 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 10 i
lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende æn‐
dring:
§ 3.
Loven omfatter følgende offentlige ydelser:
1-13) - - -
14) Integrationsydelse og tillæg, jf. § 22 i lov om
aktiv socialpolitik.
15) - - -
Stk. 2.
- - -
§ 14
I lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 551 af 7. maj
2019, foretages følgende ændring:
Kapitel 5
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede perso‐
ner med et handicap
»Kapitel 5
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede perso‐
ner med handicap
§ 15.
Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private arbejds‐
givere til personer, der har gennemført en uddan‐
nelse af mindst 18 måneders varighed, som kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke
har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens
afslutning og mangler erhvervserfaring inden for
det område, som uddannelsen kvalificerer til.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gi‐
ves med henblik på indslusning på arbejdsmarke‐
det.
§ 15 a.
§§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, mer‐
beskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en ak‐
§ 15.
Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private ar‐
bejdsgivere til personer, der har gennemført en
uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som
kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskas‐
se, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter ud‐
dannelsens afslutning og mangler erhvervserfa‐
ring inden for det område, som uddannelsen kvali‐
ficerer til.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gi‐
ves med henblik på indslusning på arbejdsmarke‐
det.
1.
Kapitel 5
ophæves, og i stedet indsættes:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 14,
indsættes efter »Integrati‐
onsydelse«: », selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
se, overgangsydelse«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0179.png
179
tiv beskæftigelsesindsats og regler herom udstedt i
medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsva‐
rende anvendelse ved tilbud efter § 15.
§ 15 a.
§§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, mer‐
beskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats og regler herom udstedt i
medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsva‐
rende anvendelse ved tilbud efter § 15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b.
Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejds‐
vilkår være overenskomstmæssige eller de for til‐
svarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.
Stk. 2.
Personer, der ansættes med løntilskud, er
i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Stk. 3.
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan
gives i op til 1 år.
Stk. 4.
Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-
niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud må ikke være kon‐
kurrenceforvridende.
Stk. 6.
Satserne efter stk. 4 reguleres en gang år‐
ligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.
§ 15 c.
Personer, der deltager i tilbud efter § 15,
skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplys‐
ningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Stk. 2.
Har personen en plan efter kapitel 8 om
planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, skal tilbud efter § 15 indgå heri.
Stk. 3.
Tilbuddet kan gøre det ud for et ret og
pligt-tilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for
personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp
eller overgangsydelse.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b.
Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejds‐
vilkår være overenskomstmæssige eller de for til‐
svarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.
Stk. 2.
Personer, der ansættes med løntilskud, er i
øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Stk. 3.
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan
gives i op til 1 år.
Stk. 4.
Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-
niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud må ikke være kon‐
kurrenceforvridende.
Stk. 6.
Satserne efter stk. 4 reguleres en gang år‐
ligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten ef‐
ter lov om en satsreguleringsprocent.
§ 15 c.
Personer, der deltager i tilbud efter § 15,
skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplys‐
ningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Stk. 2.
Har personen en plan efter kapitel 8 om
planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, skal tilbud efter § 15 indgå heri.
Stk. 3.
Tilbuddet kan gøre det ud for et ret og
pligt-tilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for
personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp el‐
ler integrationsydelse i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0180.png
180
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d.
Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til
opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud til samme personkreds, som kan få an‐
sættelse med løntilskud efter § 15.
§ 15 e.
Det er en betingelse for at give tilskud, at
opkvalificeringen ligger ud over den opkvalifice‐
ring, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Stk. 2.
Tilskud til udgifter ved opkvalificering be‐
vilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning
herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af
dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansæt‐
telse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
§ 15 f.
Til personer omfattet af § 2, der deltager i
tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud til
hjælpemidler med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud, at
hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at per‐
sonen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer
for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og un‐
dervisningsmaterialer og til en virksomhed i form
af mindre arbejdspladsindretninger.
§ 15 g.
Til personer omfattet af § 2, der tillige er
omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud ef‐
ter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte
til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme
lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne. Det samme gælder for personer, der er
omfattet af § 6, nr. 6, i lov om en aktiv beskæfti‐
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d.
Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til
opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud til samme personkreds, som kan få an‐
sættelse med løntilskud efter § 15.
§ 15 e.
Det er en betingelse for at give tilskud, at
opkvalificeringen ligger ud over den opkvalifice‐
ring, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Stk. 2.
Tilskud til udgifter ved opkvalificering be‐
vilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning
herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af
dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansæt‐
telse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
§ 15 f.
Til personer omfattet af § 2, der deltager i
tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud
til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud, at
hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at
personen kan deltage i tilbuddet, eller kompense‐
rer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og
undervisningsmaterialer og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
§ 15 g.
Til personer omfattet af § 2, der tillige er
omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud ef‐
ter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte
til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme
lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne. Det samme gælder for personer, der er
omfattet af § 6, nr. 6, i lov om en aktiv beskæfti‐
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0181.png
181
gelsesindsats, og som, jf. kapitel 21 i samme lov,
deltager i tilbud som led i afklaringen af personens
arbejdsevne.
§ 15 h.
Det er en betingelse for at give tilskud ef‐
ter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdri‐
vende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at
afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt fo‐
rekommende på arbejdspladsen eller uddannelses‐
institutionen.
Stk. 2.
Tilskud til hjælpemidler gives på bag‐
grund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan
dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på
grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddan‐
nelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Stk. 3.
Hjælpemidler kan gives som udlån, når
det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og be‐
skæftigelse m.v.
§ 15 i.
Jobcenteret kan for at fremme, at personer
omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær an‐
sættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, el‐
ler at personer kan drive selvstændig virksomhed,
give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller
beskæftigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i ar‐
bejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud til
et hjælpemiddel, at udgiften til hjælpemidlet ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstæn‐
digt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på
arbejdspladsen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
gelsesindsats, og som, jf. kapitel 21 i samme lov,
deltager i tilbud som led i afklaringen af perso‐
nens arbejdsevne.
§ 15 h.
Det er en betingelse for at give tilskud ef‐
ter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervs‐
drivende eller uddannelsesinstitutionen forudsæt‐
tes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvan‐
ligt forekommende på arbejdspladsen eller uddan‐
nelsesinstitutionen.
Stk. 2.
Tilskud til hjælpemidler gives på bag‐
grund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan
dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på
grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved ud‐
dannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Stk. 3.
Hjælpemidler kan gives som udlån, når
det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og be‐
skæftigelse m.v.
§ 15 i.
Jobcenteret kan for at fremme, at personer
omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær an‐
sættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, el‐
ler at personer kan drive selvstændig virksomhed,
give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller
beskæftigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i ar‐
bejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud til
et hjælpemiddel, at udgiften til hjælpemidlet lig‐
ger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selv‐
stændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde,
og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekom‐
mende på arbejdspladsen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0182.png
182
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler gives på bag‐
grund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gi‐
ves som udlån, når det udlånte i fuldt omfang til‐
godeser behovet.
Stk. 6.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
§ 15 j.
Jobcenteret kan give en person, der er om‐
fattet af § 2, og som er ansat, eller som skal ansæt‐
tes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpe‐
midlet er af afgørende betydning for, at den pågæl‐
dende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleks‐
job, og kompenserer for personens begrænsninger
i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere
for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Op‐
fylder personen betingelserne for tilskud til hjæl‐
pemidler både efter stk. 1 og efter § 179 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter
stk. 1.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16.
Jobcentret skal træffe afgørelse om hjælpe‐
midler senest 4 uger efter tidspunktet for jobcent‐
rets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler ef‐
ter dette kapitel.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler gives på bag‐
grund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gi‐
ves som udlån, når det udlånte i fuldt omfang til‐
godeser behovet.
Stk. 6.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
§ 15 j.
Jobcenteret kan give en person, der er om‐
fattet af § 2, og som er ansat, eller som skal ansæt‐
tes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpe‐
midlet er af afgørende betydning for, at den på‐
gældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob, og kompenserer for personens begræns‐
ninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere
for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Op‐
fylder personen betingelserne for tilskud til hjæl‐
pemidler både efter stk. 1 og efter § 179 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter
stk. 1.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16.
Jobcentret skal træffe afgørelse om hjælpe‐
midler senest 4 uger efter tidspunktet for jobcent‐
rets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler ef‐
ter dette kapitel.«
§ 15
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i
lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende æn‐
dring:
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0183.png
183
§ 9.
Beskæftigelsesministeren kan godkende fri‐
kommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i
en frikommune i netværket om en mere fleksibel
og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder ny‐
tænkning af integrationsområdet, kan give støtte i
form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere
selvstændig virksomhed og tilskud til forsørgelse,
ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv socialpo‐
litik finder tilsvarende anvendelse for personer,
der er omfattet af målgrupperne i § 6, nr. 2, bortset
fra integrationsydelsesmodtagere, § 6, nr. 12, og §
6, nr.4, bortset fra integrationsydelsesmodtagere i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1.
I
§ 9,
ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrati‐
onsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12,
bortset fra integrationsydelsesmodtagere« til: »§
6, nr. 2, bortset fra overgangsydelsesmodtagere, §
6, nr. 4, bortset fra overgangsydelsesmodtagere,
og § 6, nr. 12«.
§ 16
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af
28. oktober 2019, foretages følgende ændringer:
§ 14.
- - -
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes som summen af
1-4) - - -
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som føl‐
ge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
a) kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstil‐
læg, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressour‐
ceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb, revalidering og førtidspen‐
sion,
b-f) - - -
6) - - -
Stk. 3-8. - - -
§ 14.
- - -
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes som summen af
1-4) - - -
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som føl‐
ge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
a) - - -
2.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra b,
ændres »integrati‐
onsydelses-« til: » overgangsydelses-«.
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra a,
ændres »integrati‐
onsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse«.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0184.png
184
b) aktivering af kontanthjælps-, uddannelses‐
hjælps-, integrationsydelses- og ledighedsydelses‐
modtagere, personer i ressourceforløb og jobafkla‐
ringsforløb, revalidender og sygedagpengemodta‐
gere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sy‐
gedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori
1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,
c-f) - - -
6) - - -
Stk. 3-8. - - -
§ 17
I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af
udlændingeloven, integrationsloven, repatrierings‐
loven og forskellige andre love (Videre adgang til
inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge,
loft over antallet af familiesammenføringer, skær‐
pet straf for overtrædelse af indrejseforbud og
overtrædelse af opholds-, underretnings og melde‐
pligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.),
foretages følgende ændring:
§6
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674
af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 320 af 25. april 2018
og § 1 i lov nr. 1526 af 18. december 2018 og se‐
nest ved § 2 i lov nr. 1527 af 18. december 2018,
foretages følgende ændringer:
2.
I
§ 10 f, stk. 1, nr. 7,
ændres »Integrationsydel‐
se« til: »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse«.
22.
To steder i
§ 37, stk. 3, 1. pkt.,
i
§ 82 a, stk. 1,
1.
og
2. pkt.,
og
§ 110, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »inte‐
grationsydelses-« til: »selvforsørgelses- og hjem‐
rejseydelses-, overgangsydelses-«.
§ 18
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
1.
§ 6, nr. 2 og 22, ophæves
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0185.png
185
sygedagpenge, integrationsloven og forskellige
andre love (Konsekvenser af aftale om en forenk‐
let beskæftigelsesindsats m.v.), foretages følgende
ændringer:
§2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 247 af 13. marts 2019, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 4 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019
og § 8 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages føl‐
gende ændringer:
8.
I
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1
og
2, § 10 e, 1.
pkt., § 11, stk. 1, stk. 5, 1. pkt.,
og
stk. 11, 1. pkt., §
13 a, stk. 1, 3. pkt., § 13 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d,
stk. 1
og
4, § 13 f, stk. 10, nr. 1, § 25 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 25 b, stk. 6, nr. 1,
og
stk. 8, § 25 c, stk.
4, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 7, § 35, stk. 5, §
42, stk. 2
og
3,
to steder i § 43, stk. 2, i
§ 44 a, 1.
pkt.,
to steder i
§ 82 a, stk. 1, 3. pkt.,
i
§ 89, stk. 3,
1. pkt.,
og
§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »integrati‐
onsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse, overgangsydelse«.
15.
I
§ 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h, stk. 1, §
10 i, stk. 1, § 11, stk. 4, 1.
og
2. pkt., stk. 6, 2. pkt.,
og
stk. 11, 3. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 13,
§ 13 f, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5
og
stk. 7, 3. pkt.,
§ 22, stk. 1,
to steder i
§ 25 b, stk. 11,
to steder i
§
26, stk. 2
og i
stk. 8, 1. pkt.,
to steder i
§ 43, stk. 1,
i
§ 82 a, stk. 3,
og
§ 91, stk. 3,
ændres »integrati‐
onsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejse‐
ydelse eller overgangsydelse«.
80.
I
§ 74 a, stk. 5,
ændres »§ 70 a« til: »§ 117«.
90.
§ 77, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en samtale som
nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digi‐
talt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsy‐
delsen for de dage, der går, fra personen skulle
være mødt til samtalen, og indtil kontakten til
kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i
1.
§ 2, nr. 8, 15, 80, og 90-93, § 6, nr. 9,
og
§ 16,
nr. 1,
ophæves.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0186.png
186
ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skul‐
le have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Stk. 4.
Hvis en person, der er omfattet af § 75,
stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 el‐
ler 8, har undladt selv at booke en jobsamtale digi‐
talt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat,
jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydel‐
sen for de dage, der går, fra personen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har
booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har
genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foreta‐
ges fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor
jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristens
udløb.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
91.
I
§ 77, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
92.
I
§ 77 a, stk. 1, 4
og
5, 1. pkt.,
ændres »§ 75,
stk. 1, nr. 3« til: »§ 75, stk. 1, nr. 4«.
93.
I
§ 77 a, stk. 3, 4
og
5, 1. pkt.,
ændres »§ 75,
stk. 1, nr. 4« til: »§ 75, stk. 1, nr. 5«.
§6
I lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009,
som ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010,
§ 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 15 i lov nr.
493 af 21. maj 2013 og § 60 i lov nr. 1482 af 23.
december 2014, foretages følgende ændringer:
9.
Kapitel 5
ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 5
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede perso‐
ner med handicap
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0187.png
187
§ 15.
Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private arbejds‐
givere til personer, der har gennemført en uddan‐
nelse af mindst 18 måneders varighed, som kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke
har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens
afslutning og mangler erhvervserfaring inden for
det område, som uddannelsen kvalificerer til.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives
med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
§ 15 a.
§§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, mer‐
beskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats og regler herom udstedt i
medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsva‐
rende anvendelse ved tilbud efter § 15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b.
Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejds‐
vilkår være overenskomstmæssige eller de for til‐
svarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.
Stk. 2.
Personer, der ansættes med løntilskud, er i
øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Stk. 3.
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan
gives i op til 1 år.
Stk. 4.
Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-
niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud må ikke være kon‐
kurrenceforvridende.
Stk. 6.
Satserne efter stk. 4 reguleres en gang år‐
ligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten ef‐
ter lov om en satsreguleringsprocent.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0188.png
188
§ 15 c.
Personer, der deltager i tilbud efter § 15,
skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplys‐
ningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Stk. 2.
Har personen en plan efter kapitel 8 om
planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, skal tilbud efter § 15 indgå heri.
Stk. 3.
Tilbuddet kan gøre det ud for et ret og
pligt-tilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for
personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp el‐
ler integrationsydelse i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d.
Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til
opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud til samme personkreds, som kan få an‐
sættelse med løntilskud efter § 15.
§ 15 e.
Det er en betingelse for at give tilskud, at
opkvalificeringen ligger ud over den opkvalifice‐
ring, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Stk. 2.
Tilskud til udgifter ved opkvalificering
bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøg‐
ning herom til jobcenteret og udbetales på bag‐
grund af dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansæt‐
telse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
§ 15 f.
Til personer omfattet af § 2, der deltager i
tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud til
hjælpemidler med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud, at
hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at per‐
sonen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer
for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0189.png
189
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og un‐
dervisningsmaterialer og til en virksomhed i form
af mindre arbejdspladsindretninger.
§ 15 g.
Til personer omfattet af § 2, der tillige er
omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud ef‐
ter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte
til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme
lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne. Det samme gælder for personer, der er
omfattet af § 6, nr. 6, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, og som, jf. kapitel 21 i samme lov,
deltager i tilbud som led i afklaringen af personens
arbejdsevne.
§ 15 h.
Det er en betingelse for at give tilskud ef‐
ter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdri‐
vende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at
afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt fo‐
rekommende på arbejdspladsen eller uddannelses‐
institutionen.
Stk. 2.
Tilskud til hjælpemidler gives på bag‐
grund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan
dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på
grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddan‐
nelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Stk. 3.
Hjælpemidler kan gives som udlån, når
det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og be‐
skæftigelse m.v.
§ 15 i.
Jobcenteret kan for at fremme, at personer
omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær an‐
sættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, el‐
ler at personer kan drive selvstændig virksomhed,
give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0190.png
190
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller
beskæftigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i ar‐
bejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud til
et hjælpemiddel, at udgiften til hjælpemidlet ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstæn‐
digt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på
arbejdspladsen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler gives på bag‐
grund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gi‐
ves som udlån, når det udlånte i fuldt omfang til‐
godeser behovet.
Stk. 6.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
§ 15 j.
Jobcenteret kan give en person, der er
omfattet af § 2, og som er ansat, eller som skal an‐
sættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjæl‐
pemidlet er af afgørende betydning for, at den på‐
gældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob, og kompenserer for personens begræns‐
ninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere
for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Op‐
fylder personen betingelserne for tilskud til hjæl‐
pemidler både efter stk. 1 og efter § 179 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter
stk. 1.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0191.png
191
§ 16.
Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpe‐
midler senest 4 uger efter tidspunktet for jobcente‐
rets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler ef‐
ter dette kapitel.«
§ 16
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 831 af 25. juni 2018, foretages følgende æn‐
dringer:
1.
I
§ 9
ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrations‐
ydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bort‐
set fra integrationsydelsesmodtagere« til: »§ 6, nr.
2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 6,
nr. 12, og § 6, nr. 4, bortset fra integrationsydel‐
sesmodtagere«.
§ 30.
---
Stk. 1-3.
---
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10,
12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83,
85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17,
§§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5.
---
§ 30.
---
Stk. 1-4.
---
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tids‐
punktet for ikrafttræden af § 2, nr. 20, 23, 50, 62,
67, 84 og 90.
2.
I
§ 30, stk. 4,
ændres »§ 2, nr. 1-10, 12-19, 21,
22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og
91-98,« til: »§ 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49,
51, 53-60, 63-66, 68-83, 85, 88, 89 og 94-98,«.
3.
I
§ 30, stk. 5,
ændres »§ 2, nr. 20, 23, 50, 62,
67, 84, og 90,« til: »§ 2, nr. 20, 23, 50, 61, 62, 67,
84, 86, 87 og 90«.
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2.
De hidtil gældende regler i lov om aktiv
socialpolitik i §§ 13-13 d, §§ 35-43, § 80, stk. 1, §
91 og § 109 finder fortsat anvendelse for hændel‐
ser, der er sket før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
For personer, der på tidspunktet for lo‐
vens ikrafttræden modtager hjælp efter §§ 22-25,
68, 69 j og 74 a, i lov om aktiv socialpolitik, fin‐
der de hidtil gældende regler i lov om aktiv social‐
politik i §§ 13-13 d, §§ 35-43, §§ 69 -69 e, §§ 69
L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2107903_0192.png
192
k-69 p, §§ 75-77 b, § 80, stk. 1, § 91 og § 109 an‐
vendelse, indtil kommunen har givet vejledning i
overensstemmelse med §§ 35, stk. 1, § 69 a, stk.
1, § 69 l, stk. 1 eller § 75 a, i lov om aktiv social‐
politik, jf. lovens § 1, nr. 15, 39, 43 og 52.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tids‐
punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 19, 20, 55, og
57-59.