L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 66 Bilag 1
Offentligt

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Njalsgade 72

2300 København S

11. oktober 2019

J.nr. 19-48568

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændring af

lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskelige andre

love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd

og færre fejludbetalinger m.v.)

Ankestyrelsen har modtaget høring vedrørende ovennævnte udkast til

lovforslag.

Ankestyrelsen henviser til vores bemærkninger af 25. februar 2019 som

vedhæftet, i det dog bemærkes, at nogle af disse ses efterfølgende

indarbejdet i det nye udkast til lovforslag.

Ankestyrelsen har yderligere følgende bemærkninger:

Nr. 15

§ 35, stk. 4:

Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at

”Fradraget i hjælpen sker med

satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen

som følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke

overstige hjælpen efter §§ 22-25

for samme måned.”

Vi bemærker, at fradrag og nedsættelser i hjælpen efter reglerne skal

ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Det bør præciseres, om der i de tilfælde, hvor sanktionen overstiger den

hjælp, der udbetales efter eventuelle fradrag for indtægter, er mulighed

for at overføre den resterende del af sanktionen til fradrag i en

efterfølgende kalendermåned(er) inden for de 3 måneder.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bør endvidere præciseres, om kommunen inden for de 3 måneder

kan vælge at gennemføre sanktionen i en måned, hvor der bliver

beregnet fuld hjælp fremfor en måned, hvor der alene udbetales

supplerende hjælp på grund af fradrag for indtægter, og hvor sanktionen

eventuelt overstiger den udbetalte hjælp.

Venlig hilsen

Katrine Harlou

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Njalsgade 72 A Postboks 90

2770 Kastrup

25. februar 2019

J.nr. 19-5294

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om enklere og

skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre

fejludbetalinger m.v.

Ankestyrelsen har modtaget høring vedrørende ovennævnte udkast til

lovforslag.

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger:

Til lovforslagets § 1:

Nr. 1

§ 13, stk. 7:

Vi foreslår en ændret ordlyd af bestemmelsen, således at det

tydeliggøres, at det alene er den ægtefælle, der har en rimelig grund til

ikke at deltage i tilbud mv., der ikke har pligt til at udnytte sine

uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Vi foreslår, at bestemmelsen formuleres som følgende:

”En

uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp eller dennes ægtefælle

har ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved

at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5, eller

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter § 30 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. stk. 6, hvis den pågældende har en rimelig grund

til ikke at

deltage.”

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Nr. 2

§ 13, stk. 8:

Vi foreslår, at bestemmelsen udgår, da den er overflødiggjort ved, at man i

stk. 7, har udtaget den udtømmende liste over rimelige grunde.

Som konsekvens heraf, skal § 13, stk. 7, rettes, så den kommer til at

indeholde både uddannelses-, job- og aktivitetsparate. Ligeledes skal § 40

a, stk. 4, konsekvensrettes.

Såfremt § 13, stk. 8, bibeholdes, kan det med fordel tydeliggøres, at der er

tilsigtet en forskel på en ”rimelig grund” i stk. 7, og ”forhold” i stk. 8.

Nr. 9

§ 35, stk. 1:

Vi bemærker, at det vil være vanskeligt at efterprøve nr. 1, og nr. 2, for så

vidt angår dokumentationen for, at kommunen har sikret sig, at borger

forstår sine rettigheder og pligter.

Vi bemærker hertil, at nr. 3, 4 og 5, alene vil være en dokumentation for,

at borger har modtaget vejledningen, men ikke at vejledningen er forstået.

§ 35, stk. 3:

I forbindelse med ændringen af satsen i § 35, stk. 3, bør det præciseres,

hvordan det antal dage, der skal beregnes, skal ske, når en sanktion

beregnes efter § 37 og § 38, da sanktioner efter § 37 og § 38 løber fra den

dag, hvor en borger udebliver fra en samtale mv., og til borger genopretter

kontakten.

Tidligere har sanktionen været beregnet på en 7 dages uge (dagældende §

35, stk. 4), indtil den blev ændret til ordlyden i dag i bestemmelsens § 35,

stk. 3, ”Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp

efter §§ 22

–

25 og fastsættes på dag beregnet på grundlag af en 5-dages

uge.”

Det foreslås, at det igen præciseres, hvordan det antal dage, fx hvis en

person udebliver fra en samtale en onsdag og først genopretter kontakten

den følgende tirsdag, skal beregnes.

I den forbindelse foreslås det præciseret, om lørdag og søndag skal indgå i

opgørelsen, evt. ved følgende eksempel:

Onsdag til tirsdag = 4 dage x sanktionssatsen (uden weekend)

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Eller

Onsdag til tirsdag = 7 x sanktionssatsen (inkl. weekend/helligdage)

Nr. 11

§ 39, stk. 1, nr. 3:

Vi bemærker, at med formuleringen af § 39, stk. 1, nr. 3, der svarer til de

gældende regler, består de eksisterende udfordringer med § 41 i forhold til

vurderingen af

”gentagne gange”, samt hvornår omfanget af udeblivelsen

bliver betydeligt.

Det foreslås tydeliggjort, hvilken betydning længden af tilbuddet har, set i

forholdet til omfanget af udeblivelserne uden rimelig grund, herunder om

omfanget af udeblivelserne skal ses i forhold til hele tilbuddets varighed,

eller om omfanget også kan ses alene i forhold til den del af tilbuddet, der

er afholdt på det tidspunkt, hvor kommunen vælger at træffe en afgørelse

efter § 39, stk. 1, nr. 3.

Nr. 16

§ 40 a, stk. 1:

Beskrivelsen af vejledningen om den skærpede rådighedssanktion kan give

anledning til tvivl om kommunens vejledningsforpligtelse, herunder om

vejledningen skal gives i forbindelse med førstegangssanktionen, eller om

en efterfølgende vejledning forud for forseelsen vil kunne gives separat?

Vi bemærker, at man med fordel kan præcisere tidspunktet for, hvornår

vejledningen om den skærpede sanktion skal være givet.

Henset til at § 40 a, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, omfatter alle sanktioner givet

efter §§§ 36

–

39, er præciseringen af sanktionerne overflødig. Det foreslås

derfor, at § 40 a, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, erstattes af en henvisning til § 35,

stk. 1, og at nr. 3, består i den foreslåede ordlyd.

§ 40 a, stk. 2:

Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, § 40 a, stk. 2, 2. pkt., at ”aktiviteter

efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk.

1, har virkning fra.”

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 95, at ”der skal være

mulighed for, at personen, der er omfattet af sanktionen i § 40 a, stk. 1,

kan møde frem i tilbud, til samtaler eller møde på jobcenteret dagligt.

Kommunen kan give den pågældende tilbud om en eller flere forskellige

aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter alle månedens arbejdsdage.”

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Vi bemærker, at ordlyden kan give anledning til tvivl om, hvornår

tilbuddet/tilbuddene kan/skal gives og i hvilken form.

Vi foreslår derfor, at det præciseres, hvornår og i hvilken form kommunen

skal give personen

”et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt

til at møde dagligt i jobcenteret”,

herunder om tilbuddet/tilbuddene skal

gives i afgørelsen om den skærpede sanktion.

§ 40 a, stk. 7:

Vi bemærker, at bestemmelsen giver anledning til tvivl om, hvordan

månedens hjælp til personen skal beregnes. Vi foreslår en ændret ordlyd

til præcisering af beregningen.

§ 40 a, stk. 8:

Vi foreslår, at det tilføjes, at kommunen ikke blot kan henlægge en sag,

men at det er et krav, at kommunen træffer en afgørelse om, at

personens sag lukkes, når borger ikke har gjort brug af den anviste

aktivitet i en hel kalendermåned.

Nr. 24

§ 43, stk. 1:

Vi bemærker, at der er divergens mellem længden af sanktionen, der

indebærer en nedsættelse af hjælpen i 3 måneder, og længden af den

tilbagebetalingspligtige nedsatte hjælp i 20 uger.

Venlig hilsen

Jette Røgild

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FRA: AALBORG KOMMUNE

Bemærkninger til lovforslag

–

udkast 031019 til forslag til Lov om ændring af lov aktiv socialpolitik, lov

om individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område og integrationsloven.

LAS § 13a, stk. 3

Borger og kommune skal indgå aftale om

jobsøgningsaktiviteter og kommunen fastsætter

frist for registrering i joblog på Jobnet

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets

enkelte bestemmelse nr. 8, at den indgåede aftale

mellem borger og kommune om

jobsøgningsaktiviteter skal

registreres i ”Mi Pla ”

og samtidigt sendes digitalt til personen.

Aalborg er undrende overfor, at kommunen skal

sende aftalen om jobsøgningsaktiviteter med

digitalt post, når aftalen allerede fremgår af

borgers ”Mi Pla ”. De e u dri g skyldes, at det

klart fremgår af både lovgivningen og af

bemærkningerne hertil, at det er en

aftale

dermed ikke en afgørelse, som kan påklages. Hertil

lægger Aalborg også vægt på, at der videre i

bemærkningerne fremgår, at hvis borger ikke

overholder aftalen, skal borger partshøres og der

skal træffes afgørelse om sanktion, hvis personen

ikke har haft en rimelig grund til den manglende

opfyldelse af aftalen. Det må således betyde, at der

først er lovhjemmel til at træffe en afgørelse

vedrørende aftale om jobsøgningsaktiviteter, når

borger ikke har opfyldt aftalen og der ikke er en

rimelig grund hertil

–

det er således en afgørelse

iht. sanktionsreglerne i LAS.

I udkast til Bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats (BAB) under Digital

kommunikation § 132, fremgår det specifik, hvad

jobcentret skal meddele borger om via Digital post

ift. LAB. Heraf fremgår det, at det er ved afgørelser

efter LAB kapitel 11-14, aktiviteter efter LAB

kapitel 4 og indkaldelser til (job)samtaler. Der

fremgår således ikke noget om aftaler, hvorfor

jobcentret ikke skal anvende Digital post, når det

handler om

aftaler, der er indgået mellem borger

og kommune.

Det må formodes, at det samme er

gældende for jobcenteret, når det handler om

aftaler ift. rådighedsbestemmelserne i LAS.

På baggrund af ovenstående undring, er der behov

for følgende:

Præ iseri g af ”aftale o

jo søg i gsaktiviteter”

LAS § 13a, stk. 4

Bemyndigelsesbestemmelse vedr. aftaler om

jobsøgningsaktiviteter

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der er behov for en præcisering af,

o ”aftale o

jobsøg i gsaktiviteter” i juridisk forsta d er ’en

aftale’

eller ’e

afgørelse’,

som borger kan påklage,

hvorefter kommunen skal genvurdere afgørelsen.

Hvis det er en afgørelse, er det så iht. LAS § 13a,

stk. 3?

Indhold i det brev, der skal sendes digitalt til

borger

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets

enkelte bestemmelse nr. 8, at den indgåede aftale

om jobsøgningsaktiviteter skal

registreres i ”Mi

Pla ” og sa tidigt se des digitalt til perso e .

Det

fremgår imidlertid ikke af bemærkningerne, om

der er andre oplysninger, borger skal modtage med

digitalt post samtidigt med aftalen eller om det

alene er aftalen (hvorved den bliver enslydende

ed de skrev e aftale i ”Mi Pla ”). Der er brug

for en tydeliggørelse af, om det alene er aftalen,

der skal fremsendes eller denne skal være

gældende som en afgørelse, herunder indeholdt

klagevejledning.

LAS § 13, stk. 2 og 3

LAS § 39

Det følger af LAS § 39, at hjælpen bl.a. skal

nedsættes, hvis en person undlader at give

meddelelse om sygdom til jobcentret eller

arbejdsgiveren (nr. 3

–

kommende nr. 4) og

hjælpen skal ligeledes nedsættes, hvis en person

uden rimelig grund undlader at give meddelelse

om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den

ledige er indkaldt til jobsamtale, som led i

sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i

sygeopfølgning (nr. 5

–

kommende nr. 6).

Forslag: Ma gle de eddelelse o ”e ri elig

gru d” skal ku e edføre e sa ktio

Det foreslås, at det bliver muligt at sanktionere en

person, hvis personen undlader at give meddelelse

rettidigt om sin rimelig grund jf. LAS § 13, stk. 7 og

stk. 8.

Det vil betyde, at hvis en person ikke meddeler sin

rimelige grund (fx begravelse hos en nærtstående,

barn syg, egen sygdom) forud for en jobsamtale,

mødetid hos en arbejdsgiver, ved et tilbud, ved en

beskæftigelsesfremmende foranstaltning mv. skal

personen sanktioneres. Med dette forslag udvides

uvære de LAS § 39, r. 3 og 5 til at gælde ”alle

ri elige gru de” og ikke blot sygdo sa t e

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

udvidelse til at gælde alle former for aktiviteter og

samtaler, personen er forpligtet til at deltage i.

Begrundelsen er, at LAS § 13, stk. 7 ikke længere er

udtømmende med ny lovgivning samt at det må

være et krav til ledige, at de melder afbud forud for

aktiviteten/samtalen

–

også når de har er en

rimelig grund.

Som følge af ovenstående forslag vil det være

nødvendigt bl.a. at konsekvensrette LAS § 13, stk. 2

og 3 ift., hvornår jobcentret har pligt til at vurdere,

om en person fortsat opfylder betingelserne for

hjælpen.

LAS § 35, stk. 1, nr. 1

Sikre at vejledningen er forstået

Det fremgår af forslagets § 35, stk. 1, nr. 1, at

kommunen senest ved første jobsamtale skal

gennemgå vejledningen, så personen forstår sine

rettigheder og pligter.

Der ønskes en præcisering af, hvordan

kommunerne kan dokumentere, at en person

forstår sine rettigheder og pligter.

LAS § 35, stk. 1, nr. 3

Gennemgang hvert halve år

Det fremgår af forslaget jf. LAS § 35, stk. 1, nr. 3, at

vejledningen skal gennemgås og gøres tilgængelig

for personen hvert halve år.

Det foreslås, at det overvejes, om jobparate,

åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate

personer har behov for en mundtlig gennemgang

af vejledningen hvert halve år.

Det ses relevant, at jobparate, åbenlyst

uddannelsesparate og uddannelsesparate personer

vil få tilsendt en vejledning hvert halve år samt at

vejledningen altid vil være tilgængelig på fx

kommunens hjemmeside. Derved vil denne gruppe

altid være vejledt, eller have haft mulighed for at

være vejledt.

En mundtlig gennemgang af vejledningen vurderes

at være ressourcetung set ift. personkredsens

udfordringer eller manglen på samme.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

LAS § 35, stk. 2

Vejledning om den skærpede rådighedssanktion

til ægtefælle

Det foreslås i udkastet, at personen og ægtefællen

skriftligt skal vejledes om den skærpede

rådighedssanktion i forbindelse med afgørelsen om

den forudgående sanktion.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser fremgår det konkret, at den

skriftlige vejledning om den skærpede

rådighedssanktion udtrykkeligt og klart vil skulle

fremgå af afgørelsen vedr. den forudgående

sanktion efter LAS §§ 35-40.

Sanktion jf. LAS §§ 35-40 har ikke virkning for

ægtefæller, hverken efter de gældende regler, eller

de foreslåede.

En afgørelse jf. LAS §§ 35-40, vil derfor ikke blive

sendt til en ægtefælle.

Det ses derfor nødvendigt, at det konkretiseres,

om det med forslaget er en betingelse, at

vejledningen til ægtefælle om § 40a skal ske via

”kopi” af afgørelse o de forudgåe de sa ktio

eller om der skal sendes en specifik

vejledningsskrivelse særskilt til ægtefællen.

LAS § 35, stk. 3

Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud

efter §§ 36-40 kan ske som en samlet opgørelse for

en måned. Partshøring foretages i forbindelse med

den samlede månedlige opgørelse.

Den samlede

månedlige opgørelse efter 3. pkt., er betinget af,

at kommunen i umiddelbar tilknytning til

forseelsen oplyser personen om forseelsen og den

forestående sanktionering.

Månedlig opgørelse af forseelser

Det foreslås i udkastet, at for §§ 36-40, at den

månedlige opgørelse betinges af, at kommunen i

umiddelbar tilknytning til forseelsen oplyser

personen om forseelsen og den forestående

sanktion.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser ses det, at

”umiddelbar

tilknytning

til forseelsen” forstås som

få dage efter forseelsen

eller en af de førstkommende hverdage, hvor

kommunen skal oplyse personen om forseelsen.

Det ses umiddelbart som et paradoks, at

kommunen skal oplyse personen om en

forestående sanktionering, inden der er taget

stilling til, om personen havde en rimelig grund til

udeblivelsen. Dette vil der først endeligt blive taget

stilling til, når personen er partshørt.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det vurderes derfor, at en oplysning fra

kommunen om en forestående sanktion, vil

medbringe forvirring og mistillid, idet det må

forventes, at der i en del sager ikke vil ske sanktion,

når partshøringen er foretaget, idet der har været

en rimelig grund til udeblivelsen.

Det vurderes endvidere, at forslaget vil medføre

merarbejde, og der med forslaget ikke er tale om

en forenkling.

I praksis vil forslaget betyde, at tilbudsstedet fx en

virksomhed skal rette henvendelse hver gang en

person i praktik, er udeblevet.

Kommunen skal herefter oplyse personen, evt. på

skrift via brev, om forseelsen og den forestående

sanktion.

Virksomheden skal ved månedens udgang atter

give besked til kommunen, om personens samlede

fremmøde og udeblivelser.

Kommunen skal herefter sende en partshøring til

personen.

På baggrund heraf vurderes det, at forslaget vil

medføre merarbejde i form af den ekstra kontakt.

Det vurderes dog også, at forslaget vil medføre

øgede krav og merarbejde til fx virksomheder, som

har personer i virksomhedspraktik, tilbudssteder

generelt mv.

LAS § 40a

Generel bemærkning

Med de nuværende gældende sanktionsregler har

kommunerne stort set ikke anvendt den skærpede

rådighedssanktion jf. LAS § 40a.

Det kan således konstateres, at sanktionen på

landsplan er anvendt to gange i 2. halvår af 2019.

Med de foreslåede ændringer i udkastet og den

fremadrettede vægt på LAS § 40a, ses der et behov

for at konkretisere, præcisere og tydeliggøre

anvendelsen i en dertilhørende vejledning.

Der er tale om en kompleks bestemmelse, med en

del formelle betingelser til sagsbehandlingen, som

hver for sig vil kunne medføre, at sanktionen ikke

kan gennemføres.

Det ses således ikke, at der er tale om en

forenkling af regelsættet.

LAS § 40a, stk. 4

Partshøring i forbindelse med opgørelse af

udeblivelser

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår specifikt af forslagets § 40a, stk. 4, at

der skal ske partshøring af personer, som er

aktivitetsparate inden, at kommunen træffer

afgørelse om, at personen ikke kan modtage hjælp

for de dage, hvor personen ikke er mødt i tilbud.

Der ønskes i den forbindelse stillingtagen til, om

kommunerne modsætningsvist kan slutte, at det

således ikke er en betingelse at partshøre

jobparate, før afgørelsen om opgørelsen af dage.

Udfordri g

ed ”rettidig” ud etali g af hjælp

Det foreslås, at der skal ske partshøring af

aktivitetsparate personer inden, at kommunen

træffer afgørelse om, at personen ikke kan

modtage hjælp for de dage, hvor personen ikke er

mødt i tilbud.

Det forudses, at tidsforbruget af

partshøringsperioden i visse situationer vil kunne

skabe en udfordring ift., at kunne udbetale den

berettigede hjælp til den 1. i måneden.

Eksempel:

Efter forudgående sanktioner, træffes der

afgørelse om den skærpede rådighedssanktion jf.

LAS § 40a, med varighed af en måned.

I forbindelse med afgørelsen gives der tilbud om

personligt fremmøde på kommunen med opstart

den 1.10.19

–

31.10.19.

Da personen kun kan få ydelse for de dage, som

personen er mødt i tilbuddet, kan der ikke tages

stilling til opgørelsen af perioden, før den sidste

dag, som i ovenstående eksempel er den 31.10.19.

Personen møder i tilbuddet 18 dage i perioden.

Det fremgår af bemærkningerne til udkastet, at

kommunen skal kunne dokumentere, at der har

fundet skriftlig partshøring sted. Kommunen vil

først den 31.10.19 kunne sende partshøringen, da

det ikke forinden vides, hvilke dage personen

møder frem til og med den 31.10.19.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Såfremt personen møder op den 31.10.19, vil der

kunne ske mundtlig partshøring og

partshøringsbrevet vil kunne eftersendes.

Såfremt personen ikke møder, vil afgørelsen først

kunne træffes, når der er sket skriftlig partshøring,

og opnået personlig kontakt.

Det vil sige, hvis personen ikke møder den

31.10.19, vil personen ikke kunne få udbetalt sin

hjælp for de 18 dage i starten af november måned.

Dette vil kunne have konsekvenser for personens

betaling af boligudgifter mv.

En løsning vil være, at kommunen kun giver tilbud

med opstarts fx fra den 15.10.19

–

15.11.19.

Konsekvensen heraf vil dog være, at selvom

personen slet ikke møder i tilbuddet, så vil hjælpen

ikke kunne ophøre jf. LAS § 40a, stk. 8, idet der ikke

er tale om en kalendermåned.

Konsekvensen for personen er således, at der

udbetales halv-hjælp til den 31.10.19 og den

30.11.19. Herefter er personen berettiget til hjælp,

som normalt.

Det ses hensigtsmæssigt, at der bliver taget stilling

til en sådan udfordring.

Overgangsreglen § 19

Vejledning til personer der modtager hjælp

Der gøres opmærksom på, at overgangsreglen i §

19 potentielt kan betyde, at der er borgere, som

ikke kan sanktioneres i lang tid.

Dels vil det tage noget tid at vejlede samtlige

borgere mundtligt.

Hvis vejledningen gives som led i det almindelige

kontaktforløb, kan der potentielt være borgere,

som ikke får den nye vejledning, før der er gået en

længere periode, fordi de f.eks. har været til

jobsamtale i december og derfor ikke nødvendigvis

skal til samtale igen i januar.

Det kan betyde, at kommunen skal holde en

masse ekstra samtaler alene med det formål at

vejlede borgerne som følge af overgangsreglen og

de nye regler. Dels kan borgere, som konsekvent

udebliver fra jobsamtaler mv. og dermed ikke er

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

blevet vejledt efter de nye regler, ikke sanktioneres

efter de nye regler.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Notat

18. oktober 2019

Side 1 af 6

Til

Kopi til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Orientering

Anne Hedegaard, Lillis Søndergaard

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆF-

TIGELSE

Fagligt sekretariat

Aarhus Kommune

Høringsbidrag til lov om enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol

med snyd og færre fejludbetalinger m.v.

Nedennævnte bemærkninger vedrører afsnittet om sanktioner efter §§ 35-

40a i lov om aktiv social politik.

1. LAS § 35, stk. 1, nr. 1 og 2

Ved

første jobsamtale

er der 3 steps i forhold til at vejlede borgeren.

Vejledningen:



Skal gennemgås mundtligt og



Skal udleveres skriftligt på mødet og



Skal efterfølgende sendes

Bemærkning:

Er det (virkelig) nødvendigt, at vejledningen både udleveres på mødet OG

sendes?

2. LAS § 35, stk. 1, nr. 3: Vejledning skal hvert �½ år både gennemgås

mundtligt og gøres tilgængelig for borgeren.

Bemærkning:

Er det nødvendigt for de jobparate, at de også skal have en mundtlig vej-

ledning? I forvejen skal der tales om rigtig meget under jobsamtalerne.

Hvad menes der med, at vejledningen skal gøres tilgængelig? Er det til-

strækkeligt, at den ligger på kommunens hjemmeside?

Faglig service

Jægergården, Værkmestergade 15 B

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

Direkte telefon: 89 40 30 37

Direkte e-mail:

[email protected]

Sag: 18/060295-12

Sagsbehandler:

Birgitte Täck

3. LAS § 35, stk. 3: opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud ef-

ter §§ 36-40 kan ske en gang om måneden…

beti get af,

at kom-

munen i

umiddelbar tilknytning

til forseelsen oplyser personen om

forseelsen og den forestående sanktionering

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkning:

I dag fremgår følgende af LAS § 35, stk. 2:

”§ 35

Stk. 2.

…Opgørelse

af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske

som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse

med den samlede månedlige opgørelse…”

I forhold til gældende ret, er der ikke tale om en forenkling

–

men derimod

en udvidelse af eksisterende sagsbehandlingsskridt og dermed et merarbej-

de. Årsagen er, at det i lovforslaget fremgår, at partshøring én gang om

måneden ved udeblivelser fra tilbud

er betinget af,

at kommunen

i umid-

delbar tilknytning

til forseelsen oplyser personen om forseelsen og den

forestående sanktionering, jf., ordlyden i høringsudkastets § 35, stk. 3

”§

---

Stk. . … Partshøri g foretages i forbi delse ed de sa lede å edlige

opgørelse. Den samlede månedlige opgørelse efter 3. pkt.,

er betinget af, at

kommunen i umiddelbar tilknytning til forseelsen oplyser personen om for-

seelsen og den forestående sanktioneri

g…”

Henset til, at borgerne hvert �½ år skal have en mundtlig og skriftlig vejled-

ning om konsekvensen ved at udeblive, virker det unødvendigt og tungt, at

kommunen herudover umiddelbart ved udeblivelse fra et tilbud, skal kon-

takte borgeren og oplyse om den forestående forseelse, hvis kommunen

skal gøre brug af at samle partshøringen én gang om måneden.

Det vil også betyde

merarbejde

for de virksomheder, som borgeren er i

praktik hos, idet de ikke ka ” øjes” ed at i drapportere fravær e ga g

om måneden, men skal indrapportere fravær straks, hvis kommunen skal

kunne opfylde betingelse i sidste led i LAS § 35, stk. 3.

Følgende fremgår på side 46 i udkastet:

”…

Da forslaget

vil svække den tidsmæssige sammenhæng

mellem forseelse

og kontakt til personen om forseelsen og den ydelsesmæssige effektuering

af sanktionen, foreslås det desuden, at det gøres til en betingelse for at

kunne sanktionere en person, at kommunen i umiddelbar tilknytning til for-

seelsen oplyser personen om forseelsen og den forestående sanktionering…”

18. oktober 2019

Side 2 af 6

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

”…

Forslaget vil således give kommunerne en større frihed til at tilrettelæg-

ge administrationen af sanktionsområdet på en hensigtsmæssig måde, her-

under på en måde, der kan spare antallet af breve m.v. til personer, der

begår flere forseelser i de for e periode på e

å ed…”

Den tidsmæssige sammenhæng mellem tilbud og sanktion i dag har ikke

givet anledning til problemer.

Det vurderes, at der ikke er et forenklingspotentiale i forslaget, når kom-

munen skal kontakte borgeren straks efter den negative hændelse og oply-

se om den forestående sanktionering.

I øvrigt er borgeren jo også vejledt via den generelle vejledning i LAS § 35

om rettigheder og pligter.

Forslag:

LAS § 35, stk. 3, sidste pkt. slettes.

18. oktober 2019

Side 3 af 6

4. Jobsøgningsaktiviteter

Der henvises til side 31 nederst og 32 øverst i udkastet.

Hvis en person ikke har overholdt sine jobsøgningsaktiviteter fremgår det,

at kommunen har to valg:



At indkalde borger til en jobsamtale og foretage mundtlig partshøring

over manglende jobsøgning eller



At sende en agterskrivelse

–

i stedet for den mundtlige partshøring

Bemærkning:

Ordlyden på side 31 og 32 forstås således, at jobsamtalen i forhold til parts-

høring over den manglende jobsøgningsaktivitet, kan erstattes af en agter-

skrivelse i forhold til sanktionering.

Hvis det ikke er korrekt forstået, bør det præciseres.

5. Punktsanktion i LAS § 39

–

når der ikke sygemeldes rettidigt ved job-

samtale

Bemærkning:

Det vil være hensigtsmæssigt at få en hjemmel i LAS § 39, som kan bruges,

når en borger ikke melder sygdom rettidigt ved jobsamtalerne. I dag er det

sådan, at hvis borgeren ikke dukker op til en jobsamtale, og det efterføl-

gende viser sig, at personen har været syg, så kan der ikke sanktioneres for,

at personen ikke har meddelt sygdom.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

6. LAS § 40a

Betingelse: Kommunen skal skriftligt have vejledt personen

og dennes æg-

tefælle

om den skærpede rådighedssanktion i forbindelse med afgørelsen

om en forudgående sanktion, herunder om konsekvens for hjælpen.

Afgørelse efter LAS § 36 for udeblivelse den 1. marts-5. marts

Afgørelse efter LAS § 36 for udeblivelse den 1. april -10. april

Afgørelse efter LAS § 36

for udeblivelse

den 15. maj-20. maj

Afgørelse efter LAS § 36 for udeblivelse den 26. maj -5. juni

Er det ved ”rød” afgørelse, at ÆF skal vejledes?

Det er det vel, hvis kommu-

nen vurderer, at kommunen ved næste negative hændelse (måske) vil træf-

fe en afgørelse om sanktion efter LAS § 40a samtidig med, at der træffes

afgørelse efter LAS §§ 36-40 for den negative hændelse

Bemærkning:

Det er vigtigt at få tydeliggjort i vejledning med eksempler, hvordan proce-

duren er for LAS § 40a

i forhold til ægtefællen.

18. oktober 2019

Side 4 af 6

7. LAS § 40a, stk. 4: vedrører fortsat

aktivitetsparate.

Det præciseres,

at en aktivitetsparat, der er pålagt en sanktion efter LAS § 40a altid

skal partshøres forud for, at der ikke udbetales hjælp for, at ved-

kommende ikke møder frem i den aktivitet, som følger af LAS § 40a

afgørelsen!

Bemærkning:

Heraf kan man (vel) udlede, at vi for de uddannelsesparate og jobparate

blot opgør fremmødedage, træffer afgørelse herom og udbetaler for op-

gjorte fremmødedage. Her partshører vi ikke. Og at det modsatte gør sig

gældende for de aktivitetsparate! (?)

Forslag:

Opgørelse og udbetaling for fremmødedage er en afgørelse.

Men, det vil være rart at få afklaret (evt. i en vejledning), om vi skal parts-

høre forud for afgørelsen ved de jobparate og uddannelsesparate.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

8. LAS § 40, stk. 5: Hvis person er syg eller har pasningsproblemer un-

der LAS § 40a aktiviteten skal jobcenteret angive, hvordan dette

meddeles

Bemærkning:

Det er afgørende at få fastlagt, om en borger kan sygemelde sig via sms.

I principafgørelse A-28-08 fremgår det, at meddelelse pr. fax var tilstrække-

ligt til, at ansøger havde genoprettet kontakten til jobcentret. Der blev lagt

vægt på, at fax og mail var en almindelig kommunikationsform, og at der

hverken i loven eller forarbejderne til loven var holdepunkter for, at kontak-

ten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Det kan af principafgørelse A-28-08 udledes, at man i dag

kan

sygemelde sig

via sms, idet sms er en almindelig kommunikationsform.

Men, det bør afklares - fx i en vejledning - om kommunen må (har lov til at)

fastlægge en procedure på forhånd for sygemelding. Altså skrive i tilbud og

indkaldelser,

hvordan

sygemelding skal foregå og fx skrive, at det altid skal

foregå ved telefonisk henvendelse og

ikke

via sms.

Problemet med sygemelding over sms er, at vi ikke kommer i kontakt med

borgeren den dag, vedkommende melder sig syg. Det er vigtigt at tale med

borgeren for at afklare sygdommens omfang og vurdere, om borgeren trods

sygemelding er i stand til at møde. Det er årsagen til at vi ikke ønsker at

acceptere sms.

Forslag:

Det præciseres i vejledningen, hvorledes kommunerne kan/må/skal forhol-

de sig til sygemelding via sms.

9. LAS § 40a, stk. 3

–

aktivitetsparat

–

fremme rådigheden

Det fremgår af LAS § 40a, stk. 3, at det er en betingelse, at sanktionen skal

fremme den aktivitetsparates rådighed.

”§ a

---

Stk. 3. Det er en betingelse for at pålægge en person, som er aktivitetsparat,

en sanktion efter stk. 1,

at kommunen vurderer, at sanktionen vil fremme

personens rådighed,

jf. § 13, stk. 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk.

”.

18. oktober 2019

Side 5 af 6

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkning:

Det er jo også gældende ved de andre sanktioner efter LAS §§ 36-40.

Forslag:

Da det generelt gælder for alle sanktioner, at de skal fremme den

aktivitetsparates rådighed, foreslås det, at det i stedet for fremgår af LAS §

35, at en sanktion skal fremme rådigheden for den aktivitetsparate.

18. oktober 2019

Side 6 af 6

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Eva Ancher Svensson

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Rina Raun Borg <[email protected]>

16. oktober 2019 12:09

Anne Hedegaard; Lillis Jarby Søndergaard; Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner og

styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)

Høringssvar - enklere og skærpede sanktioner.pdf

Til rette vedkommende

Hermed DA’s høringssvar vedrørende lovforslaget om enklere og skærpede sanktioner og styrket kontrol

med snyd og færre fejludbetalinger. Vi har ikke yderligere tilføjelser i relation til de nye præciseringer.

Med venlig hilsen

Rina Raun Borg

Administrativ koordinator

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 97

Mobil

E-mail

Web

+45 29 20 02 97

[email protected]

da.dk

Denne e-mail og indhold er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Hvis du ikke er den rette modtager, beder vi

dig derfor om at orientere os ved at besvare denne e-mail. Du skal derefter slette e-mailen. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller

bruge oplysninger fra eller i denne e-mail, hvis du ikke er den rette modtager.

Fra:

Anders Faurholdt Lillelund <[email protected]>

Sendt:

3. oktober 2019 16:10

Til:

Bent Nielsen <[email protected]>; Birgitte Kjelgaard Andersen <[email protected]>; 'Brian Siggaard, KL' <[email protected]>;

'Christian Sølyst, LO suppleant' <[email protected]>; Erik E. Simonsen <[email protected]>; 'Frederik Nordentoft Andersen, KL'

<[email protected]>; 'Gregers Larsen, Suppleant Lederne' <[email protected]>; 'Jes Flatau' <[email protected]>; Jørgen Bang-Petersen

<[email protected]>; 'Karen Louise Riss, DAK' <[email protected]>; 'Karen Skytte, AC' <[email protected]>; Kirsten Brix

Pedersen <[email protected]>; 'Kirsten Kvist, FTF cc af materiale' <[email protected]>; 'Kristina Bendixen, KL' <[email protected]>;

'Lars Toft Simonsen, FTF Suppleant' <[email protected]>; 'Lone Christensen (cc af materiale for DAK'

<[email protected]>; 'Mads Busck. LO' <[email protected]>; 'Michael Kristiansen, 3f' <[email protected]>;

Morten Bergulf <[email protected]>; 'Sonny Andersen, HK' <[email protected]>; 'Torben D. Jensen, FTF'

<[email protected]>; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'

Cc:

Lillis Jarby Søndergaard <[email protected]>; Anne Hedegaard <[email protected]>; Anders Østergaard <[email protected]>

Emne:

Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige

andre love (Enklere og skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)

Kære Ydelsesudvalg,

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vedlægger udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner og styrket kontrol med

snyd og færre fejludbetalinger m.v.).

Lovforslaget skal udmønte ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre

fejludbetalinger”, som den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk

Folkeparti, og Socialdemokratiet indgik den 16. november 2018.

Lovforslaget har tidligere været i høring i perioden 28. januar til og med 25. februar 2019.

I forhold til sidste høring er der, som følge af fornyet møde med aftalepartierne samt præciseringer i øvrigt,

foretaget følgende ændringer:



Der er fastsat en beløbsgrænse for politianmeldelse i § 1, nr. 54 inkl. specielle bemærkninger samt

almindelige bemærkninger i afsnit 2.12



Nye regler om flyttehjælp for at undgå social eksport i § 1, nr. 50, 52 og 53 og § 5, nr. 1-6 med specielle

bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.17



Ensretning af vejledningen for alle ydelsesmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik i § 1, nr. 35, 39 og 46

med specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.9



100 pct. statsfinansiering af efterlevelseshjælp i § 1, nr. 55 inkl. specielle bemærkninger og almindelige

bemærkninger afsnit 2.20



Ændring af betegnelse af integrationsydelse § 1, nr. 1, 3, 4, § 3, nr. 2 og 3, § 7, nr. 1 og 2, § 8, nr. 1 og 2, §§

9-16 med specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.21



Hjemmel til at foretage fokusrevision på områder, som ikke er refusionsberettigede i § 6, nr. 1, med

specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.18

Derudover er der foretaget nogle sproglige rettelser og justeringer, herunder korrektur mv. i lovforslaget.

Ved beskrivelsen af gældende regler er der taget udgangspunkt i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats og lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre

love. Det betyder, at henvisninger til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik sker i forhold

til de bestemmelser i disse love. Hvor der ikke er sket ændringer som følge af disse love, er der taget udgangspunkt i

gældende ret i lov om aktiv socialpolitik.

Vi skal venligst bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag senest fredag den 18.

oktober 2019 kl. 12.

Høringssvar fremsendes til Anne Hedegaard,

[email protected]

og Lillis Søndergaard,

[email protected]

samt til

[email protected]

Venlig hilsen

Anders Lillelund

Fuldmægtig

Arbejdsmarkedsydelser

T 72 21 75 04 |

[email protected]

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A | 2300 København S

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Njalsgade 72A | 2300 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]

Høringssvar om enklere og skærpede sanktioner

Dansk Arbejdsgiverforening har den 21. januar 2019 modtaget høring

vedrørende udkast til forslag til lov om enklere og skærpede sanktioner

og styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.

Lovforslaget udmønter

”Aftalen

om mere enkle og skærpede sanktioner,

styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”, der blev indgået i

november 2018.

DA finder det dokumenteret, at sanktioner er et vigtigt redskab i beskæf-

tigelsesindsatsen. De giver kontanthjælpsmodtagere et økonomisk incita-

ment til at overholde kommunernes krav og komme hurtigere i beskæfti-

gelse.

Sanktionssystemet er i dag indrettet unødigt besværligt for kommunerne,

hvilket betyder, at sanktioner ikke har den rolle, som de burde have.

Der er brug for et langt mere enkelt og konsekvent sanktionssystem, så

rådigheden blandt modtagere af kontanthjælpsydelser bliver styrket. Med

lovforslaget er der taget en række skridt i den rigtige retning. Men vi er

ikke helt i mål. På særligt to punkter er det behov for at skærpe sanktions-

systemet yderligere.

Det gælder dels forslaget om at afskaffe den udtømmende liste af rimelige

grunde for udeblivelse fra tilbud, hvilket DA mener vil slække på rådig-

hedsforpligtelsen blandt kontanthjælpsmodtagere. Set fra en virksom-

hedsvinkel bør der gælde samme regler for ledige kontanthjælpsmodta-

gere som for ledige dagpengemodtagere. Derfor bør listen fastholdes,

samtidig med at de eksisterende gyldige grunde vedrørende rimeligt til-

bud, transport, ferie, pasning og produktion af krigsmateriel afskaffes el-

ler justeres.

25. februar 2019

MBI

Dok ID: 135476

Vester Voldgade 113

Dels bør reglerne om udvidet partshøring af aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere afskaffes, hvilket vil styrke deres rådighed. Det kan

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

være meget besværligt for kommunerne at håndhæve kravet om person-

lig kontakt. Det ændrer en præcisering af reglerne ikke på.

DA har følgende bemærkninger til de enkelte elementer i lovforslaget:

Klare og konsekvente sanktioner for udlandsophold og uoplyst ar-

bejde.

Forslaget indebærer, at sanktionerne for personer, der uberetti-

get og mod bedre vidende har modtaget hjælpe under ophold i udlan-

det bliver skærpet. DA er enig i, at der er behov for skærpede sanktio-

ner ved snyd med offentlige ydelser.

Krav om jobsøgning og frist for at joblogge.

Forslaget indebærer, at

kommunerne ved første samtale med jobparate og åbenlyst uddannel-

sesparate får pligt til at indgå en aftale om jobsøgningsaktiviteter, samt

at aktiviteterne skal registreres i en joblog. DA støtter forslaget, da det

kan styrke rådigheden blandt kontanthjælpsmodtagere.

Rimelige grunde skal tænkes ind ved anvisning af tilbud m.v.

For-

slaget indebærer, at den udtømmende liste af rimelige grunde afskaf-

fes. DA er enig i, at kommunerne allerede ved afgivelse af tilbud skal

indtænke borgerens mulighed for at deltage i et tilbud. DA mener dog

ikke, at den udtømmende liste af rimelige grunde skal afskaffes. Det

vil gøre det uklart, hvad der kan betragtes som

en ”rimelig ” grund til

udeblivelse og indebærer en væsentlig risiko for, at antallet af ”rime-

lige” grunde stiger markant, hvilket vil slække på rådighedsforpligtel-

sen.

Færre sanktionssatser.

Forslaget indebærer, at de nuværende 80 sat-

ser ændres til 4 faste sanktionssatser på forslået 200, 400, 600 og 700 kr.

DA er enig i, at der er behov for at gøre sanktionssystemet langt mere

gennemsigtigt og enkelt ved bl.a. at reducere antallet af sanktionssat-

ser. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt eksempelvis en sanktion på 200 kr.

vil have en reel effekt. DA mener, at sanktionssatserne skal være hø-

jere.

Udvidet og forenklet adgang til brug af skærpede rådighedssankti-

oner.

Forslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at træffe

afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, når personen har fået én

afgørelse om en sanktion på grund af personens manglende opfyldelse

af personens rådighedsforpligtelse, hvilket også skal gælde aktivitets-

parate. DA støtter forslaget, da det kan styrke rådigheden blandt kon-

tanthjælpsmodtagere.

Udvidelse af mulighed for månedsvis opgørelse af sanktioner.

For-

slaget indebærer, at kommunerne får større frihed til at tilrettelægge

Side 2/5

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

administrationen af sanktionsområdet. Tidspunktet for den ydelses-

mæssige effektuering af sanktionen påvirkes ikke af forslaget. DA støt-

ter forslaget.

Sanktioner skal ikke kompenseres vis boligstøtten.

Forslaget inde-

bærer, at personer, som får nedsat hjælpen som følge af en sanktion,

ikke må kompenseres ved at modtage mere i boligstøtte. DA støtter

forslaget, der i højere grad vil sikre, at sanktionen vil have den ønskede

effekt.

Hurtigere sanktionsafgørelser

–

mulighed for agterskrivelser.

For-

slaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at lave partshøring

og afgørelse i samme brev til jobparate og uddannelsesparate modta-

gere af hjælp. DA støtter forslaget, der vil reducere tiden fra forseelse

til sanktion.

Vejledningsindsatsen forenkles i forhold til omfang og indhold.

Forslaget indebærer, at kommunen ved første henvendelse om hjælp

skal drøfte og gennemgå vejledning med personen på en måde, så per-

sonen forstår sine rettigheder og pligter. Kommunen skal udlevere vej-

ledningen til personen, og den skal gøres tilgængelig for personen mi-

nimum hvert halve år. DA støtter forslaget, der markant vil forenkle

og effektivisere sanktionssystemet. I dag indebærer ukendskab til lov-

givningen reelt, at kontanthjælpsmodtagere bliver fritaget for plig-

terne i loven.

10.

Præcisering af regler om udvidet partshøring af aktivitetsparate.

Forslaget indebærer en præcisering, så det fremgår, at den udvidede

partshøring af aktivitetsparate kræver en reel kontakt med personen,

samt at kommunen eventuelt kan etablere kontakten til den pågæl-

dende via en mentor eller via familiemedlemmer. DA støtter ikke kra-

vet om personlig kontakt ved sanktioner over for aktivitetsparate. Dels

er det meget besværligt for kommunerne at håndhæve, hvorfor nogle

kommuner opgiver undervejs. Dels vil det give kontanthjælpsmodta-

gere incitament til at modarbejde en visitation som jobparat og i stedet

blive visiteret som aktivitetsparate for at undgå økonomiske sanktio-

ner. Der er brug for det modsatte.

11.

Sanktion for manglende underskrift af erklæring om integration og

aktivt medborgerskab i det danske samfund (Integrationsloven).

Forslaget styrker incitamentet til at underskrive integrationskontrak-

ten, hvorfor DA støtter forslaget.

Side 3/5

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

12.

Pligt til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri.

For-

slaget indebærer, at kommunerne forpligtes til at politianmelde perso-

ner, der uberettiget har modtaget offentlig forsørgelse under ophold i

udlandet i mere end 14 dage. DA støtter forslaget.

13.

Ændring af rådighedstilsynet.

Forslaget indebærer, at tilsynet med

kommunernes administration af rådighedsreglerne ikke længere skal

baseres på en stikprøve men skal føres på grundlag af nøgletal om

samtlige jobparates registrering af i jobloggen på Jobnet og kommune-

res indberetning af rådighedssanktioner. STAR indhenter en udtalelse

fra kommuner med mindre gode nøgletal. DA støtter forslaget, der vil

effektivisere rådighedstilsynet og tilvejebringe øget viden om jobsøg-

ning.

14.

Generelle undersøgelser af praksis på Udbetaling Danmarks sags-

områder.

Forslaget indebærer, at der sker en øget harmonisering af

beskæftigelsesministeriets tilsyn med Udbetaling Danmark og Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring. DA støtter forslaget.

15.

Rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af ressourceforløbs-

ydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

Forslaget indebærer,

at den udtømmende liste af rimelige grunde til at udeblive fra tilbud

afskaffes for personer, der modtager ressourceforløbsydelse. Personer

på ressourceforløbsydelse er ikke omfattet af den politiske aftale, og

forslaget vil på det punkt skabe parallelitet til reglerne for kontant-

hjælpsmodtagere. DA støtter, at der bliver skabt parallelitet i og for-

enkling af lovgivningen på tværs af ydelsesgrupper og mener, at det

også bør gælde selve sanktionsbestemmelserne for modtagere af res-

sourceforløbsydelse. Der bør derfor være ensartede sanktionsbestem-

melser for modtagere af kontanthjælp og ressourceforløbsydelse. DA

støtter ikke, at den udtømmende liste af rimelige grunde bliver afskaf-

fet.

16.

Rådighedsreglerne for modtagere af ledighedsydelse.

Forslaget in-

debærer, at den udtømmende liste af rimelige grunde til at udeblive

fra tilbud afskaffes for personer, der modtager ledighedsydelse. Per-

soner på ledighedsydelse er ikke omfattet af den politiske aftale, og

forslaget vil på det punkt skabe parallelitet til reglerne for kontant-

hjælpsmodtagere. DA støtter, at der bliver skabt parallelitet i lovgiv-

ningen på tværs af ydelsesgrupper, men mener ikke at den udtøm-

mende liste af rimelige grunde skal afskaffes.

17.

Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp.

Forslaget indebæ-

rer, at det fremadrettet vil være den kommune, som kontanthjælps-

Side 4/5

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

modtageren flytter til, som skal træffe afgørelse om hjælp til flytteud-

gifter. DA støtter forslaget, der kan bidrage til at bremse en eventuel

social eksport mellem kommuner.

18.

Hjælp til flytning (Integrationsloven).

Forslaget indebærer, at det

fremadrettet vil være den kommune, som integrationsydelsesmodta-

geren flytter til, som skal træffe afgørelse om hjælp til flytteudgifter.

DA støtter forslaget, der kan bidrage til at bremse en eventuel social

eksport mellem kommuner.

19.

Benchmarking om monitorering af kommunernes og Udbetaling

Danmarks kontrolresultater i den fælles Dataenhed.

DA har ingen

bemærkninger til forslaget, der har administrativ karakter.

20.

Forholdet til Databeskyttelsesforordningen.

DA har ingen bemærk-

ninger til forslaget, der har administrativ karakter.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 5/5

Maria Bille Høeg

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Notat

Dato 16. oktober 2019

MLJ

Side 1 af 1

Høringssvar til ændringer af lov om enklere og skærpede

sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger

m.v.

DS har ikke yderligere kommentarer ud over dem, som vi afgav til seneste

høring vedr. samme lovforslag.

I forhold til nye regler om flyttehjælp for at undgå social eksport, vil DS

gerne gentagne, at det kan komme til at have uheldige konsekvenser for

borgerne.

I dag giver kommunerne i nogle tilfælde forhåndsgodkendelse til

flyttehjælp, så borgeren kan være fleksibel og ”slå til”, hvis der

opstår en

mulighed for bolig. Ellers kan der være lang behandlingstid på ansøgning.

Det vil ikke være muligt at give forhåndsgodkendelse, hvis det er

tilflytterkommunen, som skal administrere reglerne.

Det kan også få betydning for de borgere, som skal flytte væk fra et

belastet miljø eller dem, som har behov for fx at komme væk fra en

stalker. Fordi tilflytterkommunen ikke kender borgeren og sagens historik,

så det vil være sværere for dem at lave vurderingen af, om borgeren er

berettiget til flyttehjælp.

Det kan generelt resultere i, at kommunerne sætte deres

”vejledende

rådighedsbeløb” op, fordi det kan give dem mulighed for at afvise

”uønskede” borgere udefra.

DS er fortsat enige i, at der er en udfordring i, at nogle kommuner henviser

borgere til billigere boliger i andre kommuner. Men DS mener ikke, at dette

er en god måde at løse denne udfordring på.

Med Venlig Hilsen

Mads Bilstrup

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Notat

Dato 22. februar 2019

MLJ

Side 1 af 4

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Anne Hedegaard,

[email protected] og Lillis Søndergaard, [email protected] samt til [email protected].

Høring vedr. udkast til forslag til lov om enklere og

skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og

færre fejludbetalinger m.v.

Overordnede bemærkninger

DS er enig i, at man som borger i det danske samfund skal have udbetalt

den ydelse man har ret til, som det fremgår af bemærkningerne på side

13. Derfor er det også afgørende, at borgerne får råd og vejledning om

bl.a. ret og pligt. DS finder det meget positivt, at der er i aftalen og lov-

forslaget er lagt vægt på, at det i forbindelse med vejledningen skal sikres,

at borgeren har forstået vejledningen. DS mener dog, at det er vigtigt, at

der bliver givet råd og vejledning ved hver samtale og ved tilbudsafgivelse.

Særligt fordi der med lovforslaget kommer 5 nye muligheder for sanktio-

ner. Det er mulighed for at foretage månedlige opgørelser, mulighed for at

sende agterskrivelse med partshøring og afgørelse i et brev, hurtigere

skærpet rådighedssanktion, ophør af kontanthjælp ved mangelende frem-

møde en måned og endelig Job-log aftale ved første samtale.

DS finder det meget positivt, at det tydeligt fremgår af lovforslaget, at der

fortsat skal tages særlige hensyn til de aktivitetsparate ledige, og at det

skal vurderes, om en sanktion fremmer rådigheden og bringer borgeren

tættere på arbejdsmarkedet.

DS mener, at det var tiltrængt, at der blev forenklet i de mange sanktions-

satser, men vi er ærgerlige over, at man med de 4 nye satser har valgt at

forhøje alle sanktionerne, frem for at lægge snittet på den anden side. For

nogen vil det, som det også fremgår i bemærkningerne, komme til at be-

tyde markant hårdere sanktioner.

DS mener også, at det er problematisk, at sanktioner ikke kan kompense-

res på boligstøtten og at borgerne skal sanktioneres meget hårdere for

modtagere af uberettiget kontanthjælp. Med 1/3 i 20 uger og resten mod

tilbagebetaling. Det vil uden tvivl stille nogle borgere i en meget vanskelig

situation, og det vil uden tvivl i nogle tilfælde betyde, at de mister deres

bolig.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Side 2 af 4

Vedr. Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp

Forslaget om, at det i fremtiden er modtagekommunen, der administrerer

reglerne om flyttehjælp, kan gøre det sværere for borgerene at få flytte-

hjælp. Det kan få betydning for de borgere, som skal flytte væk fra et dår-

ligt miljø eller dem, som har behov for fx at komme væk fra en stalker. Til-

flytterkommunen kender ikke borgeren og sagens historik, så det vil være

sværere for dem at lave vurderingen af, om borgeren er berettiget til flyt-

tehjælp.

I praksis giver kommunerne i nogle tilfælde forhåndsgodkendelse til flytte-

hjælp, så borgeren kan være fleksibel og ”slå til”, hvis der opstår en mulig-

hed for bolig

–

ellers er der rimelig lang behandlingstid på ansøgning. Det

vil ikke være muligt, hvis det er tilflytterkommunen, som skal administrere

reglerne.

I sidste ende kan det også betyde, at kommunerne sætter deres rådig-

hedsbeløb op, fordi det kan give

dem mulighed for at afvise ”uønskede”

borgere udefra.

DS er dog enige i, at der er en udfordring i forhold til at nogle kommuner

anviser borgere til billigere boliger i andre kommuner. Men DS mener ikke,

at dette er en god måde, at løse denne udfordring på.

Vedr. Aftale om jobsøgnings log

DS er på den ene side positiv overfor, at der ikke er sat konkrete krav op

om, hvad aftalen om joblog skal bestå i. Men samtidig kan DS se en risiko

for, at der bliver meget forskellige aftaler landet over, så der stilles meget

forskellige krav til borgerne fra kommune til kommune.

DS mener derfor, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der udarbejdes

en ramme for, hvordan sådan en aftale kan se ud. Der er ikke nogen be-

mærkninger i lovforslaget, som viser hvor mange krav, der skal/kan stilles,

så det kan blive meget forskelligt landet over. Det er særlig vigtigt, fordi

der kan træffes afgørelse om sanktion, hvis borgeren ikke har en rimelig

grund til ikke at leve op til aftalen.

Herudover fremgår det af de specielle bemærkninger på side 68, at en af-

tale om joblog kan indgås digitalt. DS mener, at det er afgørende, at det

sikres at borgeren har set og forstået aftalen og kommunikationen om den,

da et brud på aftalen kan være grundlag for sanktion.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Side 3 af 4

Skærpet sanktion

I forhold til den nye mulighed for skærpet sanktion er DS positiv overfor, at

det så tydeligt af både bemærkninger og Lovens tekst fremgår, at kommu-

nen, før sanktionen kan gives, skal vurdere, om personen med sin adfærd

udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse,

tilbud m.v.

DS mener, at der bør stilles krav om, at kommunerne tilbyder borgeren

mere, end at borgeren skal møde og få et ”krys” på jobcenteret i 1-

3 må-

neder, for at borgeren kan være berettiget til deres ydelse. Det bør være

en aktivitet, som giver mening og bringer den enkelte nærmere arbejds-

markedet.

DS er bekymret over, at der ikke er mere præcise anvisninger på, hvornår

borgere skal have en skærpet rådighedssanktion, en, to eller tre måneder.

Især, når det samtidig bliver muligt, at borgere ikke skal have et åbent til-

bud, men alene skal møde ind på jobcenteret dagligt. DS mener, at der må

stilles nogle kriterier op for udmålingen af længden på sanktionen.

DS er meget glad for, at det kommer til at fremgå direkte af § 40 a, at en

sanktion skal vurderes at fremme borgerens rådighed.

Mulighed for månedlig opgørelse af sanktioner

DS mener, at det er modstridende, at der på den ene side skal pålægges

hurtige sanktioner, og at det bliver muligt at sende en agterskrivelse med

partshøring og afgørelse i et brev

–

samtidig med, at der så samtidig bliver

mulighed for månedsvise opgørelser.

Herudover fremgår det af bemærkningerne, at intentionen er at spare på

antallet af breve mv. Men samtidig fremgår det af bemærkninger på s. 35,

at borgeren skal kontaktes i forbindelse med forseelsen. Det mener DS er

godt, men det er svært at se besparelsen, når borgeren alligevel skal kon-

taktes.

Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten

DS mener, at det er en dårlig idé, og at det vil komme til at stille nogle

borgere i en meget svær situation. Det kan komme til at gå ud over bør-

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Side 4 af 4

nene i familien. Herudover bliver det måske bare en anden kasse i kommu-

nen, der skal betale, fordi deres rådigheds beløb evt. vil komme under

grænsen for den vejledende, så borgerne dermed vil være berettigede til

enkeltydelser.

Hurtigere sanktionsafgørelser

–

mulighed for agterskrivelse

DS mener ikke, at dette forslag hænger sammen med forslaget om må-

nedsvise opgørelser.

DS mener egentligt, at det kan være godt, at der er kortere fra forseelse til

sanktion. Men mener ikke, at det giver mening på samme tid, at give mu-

lighed for at der kan foretages månedsvise opgørelser.

Vedr. Vejledningsforpligtelsen

DS er meget positiv overfor, at det i bemærkningerne på side 39 står, at

kommunen skal sikre sig, at personen ved vejledningen har forstået sine

rettigheder og pligter. Men vi er i tvivl om, hvor bevisbyrden i forhold til,

om borgeren har forstået vejledningen, ligger i tilfælde af sanktion.

DS mener, som skrevet indledende, at der bør gives vejledning ved hver

samtale og tilbudsafgivelse. Herudover bør det være enkelt at give vejled-

ning, når der, som det fremgår af bemærkningerne, udarbejdes en enkel

og letforståelig pjece med gode illustrationer, som borgeren kan få ved vej-

ledningen.

Venlig Hilsen

Formand for Dansk Socialrådgiverforening

Mads Bilstrup

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

dh@handicapdk

www.handicap.dk

04. oktober

2019154615458381

Supplerende høringssvar vedr. Forslag til lov om enklere

og skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og

færre fejludbetalinger

Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at afgive høringssvar.

For vores

kommentarer vil jeg henvise

til vores høringssvar til lovforslaget, da det var i høring i

første

omgang.

Ensretning af regler for vejledning

I denne omgang vil vi holde os til at

kommentere på den tilføjelse til oprindelige lov-

forslag, at man

lægger op til at ensrette vejledningen for alle ydelsesmodtagere såle-

des at også modtagere af ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse er omfattet af

de nye regler ang. vejledning, som ellers oprindeligt

er foreslået for kontanthjælps-

modtagere.

Her vil vi

igen henlede opmærksomheden på, der vil være borgere med særligt kog-

nitive udfordringer, som vil komme i klemme i systemet, da det ikke efter vores vur-

dering i alle tilfælde vil være en mulighed

at sikre, at borgeren forstår

sine rettighe-

der og pligter, som den nye lovgivning foreskriver.

Denne problematik, som allerede var relevant da lovforslaget udelukkende

dækkede

kontanthjælpsområdet, bliver nu mere markant, når man medtager borgere i res-

sourceforløb og på ledighedsydelse.

Vi er særligt bekymrede

for nogle borgere med kognitive udfordringer som eksem-

pelvis hjerneskade, autisme, udviklingshæmning

og ADHD. Det er grupper af bor-

gere som på forskellige måder er udfordret af en mangel på f.eks. hukommelse,

planlægningsevne samt koncentrations-

og opmærksomhedsbesvær, og som i

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap

fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

34 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nogle tilfælde har besvær med digitale løsninger. Disse borgere vil særligt efter førtidspensionsreformen i

2012 være en del af arbejdsmarkedet og ofte befinde sig i ressourceforløb eller fleksjobordningen.

I den forbindelse er vi godt

tilfredse med, at det nu fremgår, at borgeren altid kan bede om vejledning i

rettigheder og pligter.

Det vil dog ikke hjælpe alle borgere.

Vi vil derfor fortsat anbefale, at man i videst

mulige grad sikrer, at borgeren modtager løbende vejledning

i rettigheder og pligter ved afgivelse af til-

bud,

indkaldelse til samtaler mv., med henblik på at undgå at nogle bliver sanktioneret uden at forstå

hvorfor.

Udvidet partshøring for ledighedsydelsesmodtagere

Slutteligt vil vi gøre opmærksom på den uhensigtsmæssighed, at personer på ledighedsydelse ikke er om-

fattet af den udvidede partshøring

på lige fod med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i

ressourceforløb.

Særligt mener vi, at der blandt de ”nye” i fleksjobordningen, som er kommet ind i fleksjobordningen

efter den blev udvidet med reformen af førtidspension og fleksjob i 2012, vil være mange borgere med

udfordringer, der i meget høj grad svarer til de, aktivitetsparate

borgere har. Ligeledes afsluttes cirka en

tredjedel af ressourceforløbene med, at borgeren visiteres til fleksjobordningen. Derfor bør modtagerne af

ledighedsydelse tildeles de samme beskyttelsesmekanismer som ressourceforløbsmodtager og aktivitets-

parate

kontanthjælpsmodtagere.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

Side 2 af 2

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Anne Hedegaard & Lillis Søndergaard

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 25. februar 2019

Sag 2-2019-00096 – Dok. 418532/clj_dh

Høringssvar ang. forslag til lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik mv. (Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner og

styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger)

Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at levere høringssvar.

Overordnede bemærkninger.

Danske Handicaporganisationer (DH) er tilhængere af en skarp linie mod socialt bedrageri.

Alligevel er vi særdeles bekymrede for, at den politiske aftale om sanktioner vil komme til at

ramme mennesker med handicap utilsigtet hårdt.

DH er især bekymrede for, at nye sanktionsregler vil ramme borgere med psykiske og

kognitive handicap. Psykiske handicap og sindslidelser kan være et problem ift. sanktioner,

fordi en pludselig eskalering af en psykisk lidelse hurtigt kan ændre borgerens rådighed.

Borgere med kognitive handicap - det kan være borgere med f.eks. ADHD, autisme,

hjerneskade, udviklingshæmning mm. - er i mange tilfældet udfordret af en mangel på f.eks.

hukommelse, planlægningsevne samt koncentrations- og opmærksomhedsbesvær. Det er

derfor også borgere, der i høj grad er i risiko for ikke at leve op til de krav, der stilles til ledige

i dag.

Samtidig har man i forbindelse med forenklingen af LAB-loven sker der samtidig en øget

digitalisering af blandt andet Min Plan og Bookning af samtaler, som i et vist omfang også

kan lede til sanktioner. I den forbindelse er det selvfølgelig væsentligt at have de borgere for

øje, som ikke bruger digitale løsninger. Det kan være borgere som f.eks. pga. nedsat syn og

utilgængelige digitale løsninger ikke har mulighed for at bruge systemet. Ligeledes kan det

være borgere som på grund af kognitive funktionsnedsættelser ikke har forudsætninger til at

betjene et digitalt system.

Samlet kan DH frygte, at man med et skrappere sanktionsregime kommer til at straffe

mennesker med handicap for forseelser, som i vid udstrækning skyldes borgerens

funktionsnedsættelse.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske

DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •

Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme

• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Specifikke bemærkninger

Forenkling af sanktionssatser

Vi har noteret os, at forenklingen af sanktionssatserne samlet betyder en forhøjelse af

sanktionssatserne. En forhøjelse af satserne er en alvorlig sag, som vi er modstandere af. I

handicaporganisationerne oplever vi løbende sager, hvor borgere sanktioneres med den

betydning, at borgeren bliver så økonomisk presset og frustreret, at borgeren skubbes

længere væk fra arbejdsmarkedet. Den effekt vil kun blive forværret med højere

sanktionssatser.

Nye regler for udvidet partshøring af aktivitetsparate

Med lovforslaget præciseres reglerne for partshøring af aktivitetsparate. Her fremgår det, at

kommunen, hvis den har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt, også kan opnå kontakt af

andre veje. F.eks. gennem en mentor, familiemedlemmer, eller ved at den ”på anden måde

fremskaffer oplysninger til belysning af fravær m.v., der kan danne grundlag for

vurderingen af, om personen skal have en sanktion i det konkrete tilfælde.”

Det fremgår af den politiske aftale, at det ikke er hensigten at flere aktivitetsparate skal

sanktioneres. Ikke desto mindre frygter vi i meget høj grad, at den nye formulering om

udvidet partshøring kan få den betydning.

Det er for os uklart, præcis hvordan udvidet partshøring til mentor eller familiemedlem skal

foregå. Fra DHs side mener vi det er afgørende, at det er en forudsætning at mentor eller

familiemedlem faktisk har kontakt med borgeren oven på sanktionen. Derudover bekymrer

det os særligt, at kommunen ud over kontakt med blandt andet mentor eller

familiemedlemmer også kan fremskaffe oplysninger på anden vis. Det er uklart for os hvad

det dækker over, men vi mener, at det holder for vide muligheder åbent. Eksempelvis kan

man frygte, at det vil lede til undersøgelse af borgerens aktiviteter på sociale medier. Derfor

mener vi, at formuleringen om, at kommunen kan ”fremskaffe oplysninger på anden vis”

bør udgå.

DH mener samlet, at paragrafferne der skal værne mod uhensigtsmæssig sanktion (inkl.

skærpet rådighedssanktion) af aktivitetsparate bør affattes:

”Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan kravet

om personlig kontakt også opfyldes ved, at kommunen via kontakt til f.eks. en mentor eller

et familiemedlem, som har været i direkte kontakt med personen efter forseelsen,

fremskaffer oplysninger til belysning af fravær m.v., der kan danne grundlag for

vurderingen af, om personen skal have en sanktion i det konkrete tilfælde.”

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ligeledes finder DH det væsentligt, at man i kommende vejledning fremhæver, at

muligheden for at kontakte mentor eller familiemedlemmer først træder i kraft, når

kommunen har konstateret, at de ikke kan komme i kontakt med borgeren.

Slutteligt finder DH det væsentligt, at undersøgelser af sanktioneringspraksis overfor

aktivitetsparate bliver prioriteret ifm. de analyser, det fremgår af den politiske aftale, skal

laves. Formålet må blandt andet være at fastlægge, om lovgivningsændringerne her alligevel

fører til en øget sanktionering af aktivitetsparate borgere.

Rimelige grunde tænkes ind ved anvisning af tilbud og listen af udtømmende rimelige

grunde afskaffes

Det foreslås, at den udtømmende liste med rimelige runde afskaffes, og at jobcenteret

fremover allerede ved anvisning af tilbud skal overveje, om der kan være en rimelig grund

til, at borgeren ikke kan deltage i tilbuddet. Samtidig skal kommunen fortsat ved en

forseelse vurdere, om borgeren har haft rimelig grund til forseelsen, uanset om rimelig

grund var tænkt ind ved anvisning. Det er vigtigt, at der fortsat skal vurderes rimelig grund

ved forseelse, særligt for borgere hvis rådighed pga. sygdom eller handicap kan ændre sig.

I forbindelse med, at listen med udtømmende 10 grunde afskaffes fremgår det af

lovforslaget, at den bevares i en efterfølgende bekendtgørelse, men at ”rimelig grund”

fremover ikke defineres ud fra en udtømmende liste. I stedet skal kommunen vurdere alle

rimelige grunde – herunder de nuværende. Mens det er fornuftigt, at listen med rimelige

grunde ikke skal være udtømmende, er vi bekymrede over effekten af, at man fjerner de

rimelige grunde fra selve lovgivningen, da det kan betyde, at de med tiden bliver glemt.

DH så derfor gerne, at man fastholdt de eksisterende rimelige grunde i lovgivningen som en

ikke-udtømmende liste. Som minimum bør de eksisterende rimelige grunde oplistes i

kommende bekendtgørelse som en ikke-udtømmende liste.

Dermed mener DH, at man med fordel i bekendtgørelsen kan fremhæve, at en rimelig grund

også kan være en funktionsnedsættelse jf. eksemplerne først i indeværende høringssvar. DH

anbefaler derfor, at man i bekendtgørelsen, der skal udmønte reglerne om rimelig grund, i

tillæg til de eksisterende rimelige grunde tilføjer, at rimelig grund kan være ”borgerens

forseelse skyldes en funktionsnedsættelse”.

Det fremgår samtidig af lovforslaget, at personer på ressourceforløbsydelse og

ledighedsydelse fremover vil være omfattet af de nye regler omkring rimelig grund,

herunder at de eksisterende rimelige grunde afskaffes og ikke længere skal være

udtømmende. Det er derudover ikke vores forståelse, at der sker yderligere ændringer for

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sanktionsreglerne ift. personer på ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse. Det mener vi

med fordel kan fremhæves i kommende vejledninger.

Udvidet og forenklet adgang til brug af skærpede rådighedssanktioner

Med lovforslaget udmøntes den politiske aftales hensigt om at forenkle brugen af skærpede

rådighedssanktioner og udvide målgruppen til også at omfatte aktivitetsparate borgere. Fra

DHs side finder vi det særdeles heftigt og unødvendigt, at man inkluderer aktivitetsparate i

målgruppen for en så omfattende sanktion.

Det bliver dog med den nye lovtekst foreslået tydeliggjort, at kommunen konkret skal

vurdere, at personen ”med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for

arbejde, uddannelse, tilbud mv.” for at kunne give en skærpet rådighedssanktion. Det er

vigtigt og godt, at dette er blevet fremhævet i lovgivningen.

Dernæst fremstår det desværre uklart, hvordan kommunen skal træffe beslutning om

varigheden af den skærpede rådighedssanktion, som kan vare op til tre måneder. Vi frygter,

at dette kan skabe en usikker retstilstand for borgeren og vidt forskellige praksisser på tværs

af landet. DH anbefaler derfor, at det bliver tydeliggjort, hvordan kommunen konkret skal

vurdere varigheden af den skærpede rådighedssanktion.

Krav om jobsøgning og frist for at joblogge

Det foreslås i §13, stk. 3, at ledige ved første samtale med kommunen skal indgå en aftale

om jobsøgningsaktiviteter, hvorefter kommunen skal fastsætte en frist for at lægge

jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

I den forbindelse er det afgørende, at der faktisk indgås en individuel aftale, eftersom

personer med handicap kan have vidt forskellige forudsætninger for jobsøgning. Derfor

mener DH også, at det bør fremhæves i lovteksten, at borgeren skal med på råd, når fristen

fastlægges.

DH mener, at §13 stk. 3 bør affattes:

”Ved første jobsamtale skal personen indgå en aftale med kommunen om

jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal i samarbejde med borgeren fastsætte en frist for

at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på jobnet.”

Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle kontanthjælpsmodtagere ikke kan

benytte et digitalt system. Det kan f.eks. være borgere der på grund af kognitivt handicap

ikke kan betjene en digital løsning. Der findes i lovgivningen en undtagelse, der giver

jobcenteret mulighed for at beslutte, at en borger kan undtages fra at bruge jobloggen,

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

såfremt personens sproglige- og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at

personen kan opfylde kravet, jf. § 26a, stk. 6, i integrationsloven.

DH anbefaler tilsvarende, at jobcenteret får mulighed for at undtage en borger fra brugen af

de digitale løsninger, såfremt det vurderes at borgerens funktionsnedsættelse er af sådan en

karakter, at borgeren ikke kan benytte den relevante digitale løsning.

Vejledningsindsatsen forenkles ift. omfang og indhold

Det fremgår af lovforslaget, at vejledningsindsatsen over for borgere skal forenkles ift.

omfang og indhold. Det vedtagne er i DHs øjne svært at se som andet end en beskæring af

vejledningsindsatsen. Det synes vi er problematisk, når man samtidig skærper sanktionerne.

Det er dog formildende, at det er blevet slået fast, at kommunen skal sikre sig, at borgeren

forstår sine rettigheder og pligter, selvom det ikke er vores vurdering, at det i alle tilfælde

kan sikres.

Vi kan derfor være bekymrede for, om det her alligevel vil betyde, at nogle borgere kommer

til at modtage sanktioner, uden at de selv forstår hvorfor. Derfor vil det fortsat være meget

afgørende, at der udvises agtpågivenhed med sanktion over for borgere, som kan have svært

ved at navigere i et system af regler, frister og pligter. Det kan eksempelvis være borgere

med kognitive funktionsnedsættelser.

DH anbefaler derfor, at man fastholder, at kommunen skal informere borgeren om

konsekvensen af udeblivelse ved indkaldelse til samtaler og ved afgivelse af tilbud.

I forlængelse af, at kommunen kan vurdere behov for hyppigere vejledning mener DH også,

at borgeren bør kunne bede om vejledning i rettigheder og pligter, hvis borgeren selv

vurderer behov derfor.

DH anbefaler at affatte §35 stk. 1 nr. 5 således:

”sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere hvis kommunen konkret vurderer, at personen

har behov for det, eller personen beder om det”

Hurtige sanktionsafgørelser – mulighed for agterskrivelser

I DH forstår vi ønsket om at skabe en tidsmæssig sammenhæng mellem forseelse og

sanktion, men har dog bekymringer, når det kommer til indførslen af agterskrivelser –

partshøring og afgørelse i samme brev. I den forbindelse må vi henvise til vores

kommentarer om den forenklede vejledningsindsats; det er afgørende at borgerne forstår,

hvorfor de bliver sanktionerede og hvordan de kan forholde sig.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er DHs vurdering, at muligheden for agterskrivelser vil betyde, at nogle borgere uden

omfattende vejledning og udvisning af hensyn vil komme i klemme. Det kan være borgere

med kognitive funktionsnedsættelser, som ikke har forudsætningerne til at handle på en

agterskrivelse, ligesom det kan være borgere med psykiske lidelser, som i en længere

periode ikke er tilgængelig eller svarer på post pga. en eskalering af borgerens lidelse. For at

undgå, at muligheden for agterskrivelser kommer til at lede til utilsigtede sanktioner af

borgere med handicap, bør det derfor tydeliggøres i vejledninger mv. til sagsbehandlere, at

der skal udvises agtpågivenhed, når det drejer sig om borgere, hvor der kan være en risiko

for, at borgeren ikke kan agere passende og rettidigt på sådan en partshøring.

I lovforslaget fremgår det samtidig, at kommunen kan sætte en frist, som borgeren skal

svare på partshøring inden. Ellers vil sanktion træde i kraft. I den forbindelse må vi

opfordre til, at man i lovgivningen fremhæver minimumsfristen for partshøringer i selve

lovgivningen med henblik på at undgå misforståelser derom.

DH anbefaler derfor, at minimumssvarfristen på 14 dage beskrives i lovgivningen. For

borgere fritaget fra digital post fastsættes længere frist. Derudover bør kommunerne have

mulighed for at arbejde med længere frist for borgere, hvor kommunen ved, at personens

rådighed kan være markant ændret – f.eks. borgere med psykiske vanskeligheder.

Udvidelse af muligheden for månedsvis opgørelse af sanktioner

Med aftalen får kommunerne mulighed for at opgøre sanktioner månedsvis på tværs af alle

sanktionstyper, såfremt de i umiddelbar tilknytning til hver forseelse tager kontakt til

personen.

DH vurderer, at månedsvis opgørelse af sanktioner og agterskrivelser er to forskellige

måder at administrere sanktioner på, som er svært forenelige. I den forbindelse kan vi være

bekymret for, om nogle kommuner vælger at lave månedlig opgørelse af sanktioner, når det

drejer sig om forseelser i tilbud, og vælger at sender partshøring med agterskrivelser ved

forseelser i forbindelse med samtaler. Vi frygter, at dette vil skabe uhensigtsmæssig

forvirring hos borgerne som bør indtænkes i vejledningen til borgeren.

Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten

Det fremgår af den politiske aftale, at sanktioner ikke længere skal modregnes i borgeres

boligstøtte. Det finder DH meget uhensigtsmæssigt. Boligstøtten bidrager til at sikre, at

udsatte borgere har et hjem. Forslaget harmonerer heller ikke med regeringens målsætning

om færre hjemløse i Danmark

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Flyttehjælp skal administreres af tilflytterkommune

Det fremgår af den politiske aftale, at flyttehjælp fremover skal administreres af den

kommune, en borger flytter til. Fra DH er vi enige i formålet med tiltaget, nemlig at

begrænse social eksport. Med det sagt, er vi dog en smule bekymrede for grebet her.

Vi ved, at mennesker med handicap har ringere forudsætninger for at flytte end

befolkningen i øvrigt. Det skyldes blandt andet manglende mobilitet og usikkerhed om,

hvorvidt tilflytterkommunen vil tilbyde den samme støtte, som nuværende kommune. Vi ser

for os, at forslaget her kan sætte en yderligere barriere op, nemlig usikkerhed om, hvorvidt

borgeren vil kunne modtage flyttehjælp.

Mennesker med handicap oplever i mange tilfælde problemer med, at administrationen af

flyttehjælp nogle gange går langsomt. Det kan være en stor udfordring, hvis man skal takke

ja til en lejlighed eller en praktikplads med kort varsel. Vi frygter, at dette vil blive værre,

når det er tilflytterkommunen, som skal administrere ansøgningen.

Vi står selvfølgelig til rådighed for eventuelle opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København

Att.: Anne Hedegaard

Sendt til:

[email protected]

samt

[email protected]

UUD

Sendt med Digital Post

18. oktober 2019

J.nr. 2019-11-0290

Dok.nr. 138891

Sagsbehandler

Eva Poskute Winther

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og

skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre

fejludbetalinger m.v.)

Ved brev af 4. oktober 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om

Datatilsynets bemærkninger til ovenstående udkast.

Datatilsynet skal indledningsvis henvise til tilsynets høringssvar af 25. februar 2019. Kopi

heraf vedlægges.

Datatilsynet har herudover følgende bemærkninger til udkastet:

Af ændring nr. 15 om bl.a. affattelse af § 35, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik fremgår

følgende:

”Forud

for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivi-

tetsparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for

at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der fo-

relå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå person-

lig kontakt med personen, kan kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en

mentor eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbindelse med, således at

kommunen kan tilvejebringe oplysninger med henblik på en vurdering af, om personen

havde en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et fami-

liemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson forudsat, at per-

sonen og familiemedlem m.v. på forhånd har givet samtykke hertil.”

Datatilsynet bemærker, at et samtykke efter databeskyttelsesforordningen

forstås som en-

hver frivillig specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvor-

ved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger,

der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling, jf. artikel 4, nr. 11.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-

nerel forordning om databeskyttelse)

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Side 2 af 2

Datatilsynet bemærker endvidere, at en dataansvarlig, forinden denne behandler oplysninger

om fysiske personer, skal finde et behandlingsgrundlag herfor i medfør af databeskyttelses-

reglerne.

I § 3, nr. 4 om ændring til § 19, i lov om udbetaling Danmark fremgår følgende:

”Ankestyrelsen

kan fra Udbetaling Danmark indhente sager og øvrige oplysninger, der er

nødvendige for, at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesmini-

steren rekvirerer i medfør af stk. 5. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel

skriftlig som elektronisk form.”

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det påhviler den dataansvarlige bl.a. at over-

holde princippet om dataminimering, som skal sikre, at personoplysninger er tilstrækkelige,

relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behand-

les, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Datatilsynet skal yderligere bemærke, at såfremt en videregivelse vedrører følsomme eller

fortrolige personoplysninger, er det tilsynets opfattelse, at det vil være en passende sikker-

hedsforanstaltning, at tranmission over internettet af disse oplysninger foretages på krypteret

vis.

Til lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit 2.22.1. (s. 73) skal Datatilsynet

bemærke, at den omtalte interesseafvejningsregel i databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra f, ikke gælder for behandling, som offentlige myndigheder foretager som led i ud-

førelsen af deres opgaver.

Den i almindelige bemærkningers afsnit 2.22.1. (s. 74) omtalte ”sletteret” i databeskyt-

telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, er i forordningens forstand forstået som princip

om dataminimering, dvs. en pligt for den dataansvarlige til ikke at opbevare oplysninger i

længere tid, end det er nødvendigt. I modsætning hertil indeholder artikel 17 i forordningen

regler om den registreredes ret til sletning.

Datatilsynet skal derudover henlede opmærksomheden på, at det følger af databes-

kyttelseslovens § 28, at ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lig-

nende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse

med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Eva P. Winther

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

Sendt til:

Kopi til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

25. februar 2019

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2019-11-0196

Dok.nr. 68810

Sagsbehandler

Anne Mette Brinch Boll

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område og integrationsloven (Enklere og

skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalin-

ger m.v.)

Ved e-mail af 28. januar 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring anmodet om Datatilsynets bemærkninger til ovenstående lovforslag.

Datatilsynet har noteret, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i de

almindelige

bemærkninger

har

forholdt

sig

til

reglerne

og databeskyttelsesloven

i forbindelse med be-

databeskyttelsesforordningen

handlinger af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Udkastet giver dog anledning til følgende bemærkninger:

1. Opfyldelse af personlig kontakt

Det foreslås i lov om aktiv socialpolitik § 35, stk. 6, 2. pkt.:

”Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan

kravet om personlig kontakt også opfyldes ved, at kommunen via kontakt til f.eks. en

mentor, familiemedlemmer eller på anden måde fremskaffer oplysninger til belysning

af fravær m.v., der kan danne grundlag for vurderingen af, om personen skal have en

sanktion i det konkrete tilfælde.”

Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på de grundlæg-

gende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder særligt

artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige,

relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål

hvortil oplysningerne behandles (dataminimering). Tilsynet skal yderligere

henvise til artikel 5, stk. 1, litra d, hvorefter personoplysninger skal være

korrekte og om nødvendigt ajourført; der skal tages ethvert rimeligt skridt for

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de

behandles, straks slettes eller berigtiges (rigtighed).

Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 14 om oplysningspligt, som gælder i de tilfælde, hvor per-

sonoplysningerne er indsamlet hos andre end den registrerede.

2. Samkøring i kontroløjemed

Det foreslås i udkastets § 1, nr. 6, at indsætte en bestemmelse, hvorefter Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal føre tilsyn med kommunernes

rådighedsvurderinger.

Den foreslåede bestemmelse har følgende ordlyd:

”§

13 d.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes

vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager

integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat.

Stk. 2.

Tilsynet omfatter

1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og

2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-40 a.

Stk. 3.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører sit tilsyn på grundlag af nøg-

letal baseret på de lediges registreringer på jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Job-

net og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a. Styrelsen

indhenter en udtalelse fra kommuner med mindre gode nøgletal eller med en andel af

sanktioner, der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen kan herunder an-

mode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat

eller vil iværksætte for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.

Stk. 4.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde indhente sa-

ger til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved

tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn.

Stk. 5.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gen-

nemgåede afgørelser, jf. stk. 4, vurderes at være i overensstemmelse med gældende rå-

digheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt integrationsydelse

eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.”

I bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a., at efter den foreslåede ordnin-

gen vil tilsynet tage udgangspunkt i en registerbaseret bechmarking af kom-

munerne, og der vil i almindelighed ikke indgå en vurdering af kommunernes

afgørelser i enkeltsager i tilsynet. Det findes dog hensigtsmæssigt, at styrelsen

bevarer en mulighed for at vurdere afgørelser i enkeltsager, hvis der ud fra en

konkret vurdering af resultaterne af bechmarkingen og den opfølgende dialog

med kommunerne er formodning for, at en kommune ikke administrerer i

overensstemmelse med rådigheds- og sanktionsreglerne.

Om samkøring i kontroløjemed fremgår af de almindelige bemærkninger pkt.

2.20.2 til lovforslaget bl.a.:

”Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstil-

ling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at ar-

bejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående in-

formation om kontrolordningen.”

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår videre af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er

Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse til § 1,

nr. 6, sammenholdt med § 32, § 36 og § 45, nr. 1, i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., opfylder kravene til et klart og

utvetydigt retsgrundlag, og at behandlingen af oplysninger i forbindelse med

det kommunale rådighedstilsyn ligger inden for rammerne af forordningens

artikel 6, stk. 1, c og e, idet behandlingen er nødvendig for at fastlægge en

retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, og at behandlingen er

nødvendig af hensyn til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udfø-

relse af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

styrelsen er pålagt. Videre fremgår det at bemærkningerne, at udmøntningen

af bestemmelsen og kommunernes administration af forslagets reglerne skal

ske inden for rammerne af artikel 5 i databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet bemærker hertil indledningsvist, at der om samkøring i kontrolø-

jemed fremgår følgende af de almindelige bemærkninger til databeskyttelses-

loven, pkt. 2.3.2.3.4:

”Efter databeskyttelsesforordningen er der ikke et udtrykkeligt krav om, at der skal

være en direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed.

…

Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontroløjemed således skulle leve

op til de almindelige principper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløje-

med per definition vil være en indgribende behandlingssituation, vil en sådan behand-

ling dog skærpe opmærksomheden på kravene i blandt andet forordningens artikel 5

om principper for behandling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincip-

pet. Der henvises om samkøring i kontroløjemed til betænkningen, side 86-87 og side

96-97.

Det er med dette lovforslag ikke længere en forudsætning, at samkøring i kontroløje-

med skal have hjemmel særskilt i en lov. Det er således Justitsministeriets vurdering,

at særligt databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4, om principper for

behandling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet og princippet

om formålsbegrænsning, yder en tilstrækkelig stærk beskyttelse til de registrerede

samtidigt med, at forordningen sikrer rum for offentlige myndigheders saglige behov

for at kunne samkøre personoplysninger i kontroløjemed.”

Datatilsynet bemærker i forlængelse heraf, at det ikke står tilsynet klart om

formålet med kontrollen er at træffe foranstaltninger over for den enkelte bor-

ger, eller om kontrollen alene retter sig mod kommunernes forvaltning af reg-

lerne. Datatilsynet bemærker desuden, at tilsynet ikke har forholdt sig til, om

den foreslåede bestemmelse sammenholdt med § 32, § 36 og § 45, nr. 1, i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan anses

for at udgøre et klart og utvetydigt retsgrundlag, som grundlag for at foretage

samkøring i kontroløjemed.

Datatilsynet har imidlertid noteret, at Beskæftigelsesministeriet har forholdt

sig til databeskyttelsesreglerne, og at ministeriet vurderer, at den behandling

af personoplysninger, som kontrolordningen indebærer, kan ske inden for

rammerne af disse regler.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3. Undtagelse til oplysningspligten

I forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.20.2 vurderes det, at den foreslå-

ede bestemmelse i § 1, nr. 6, om det kommunale rådighedstilsyn, er omfattet

af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, hvorefter oplys-

ningspligten ikke gælder, hvis indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er

fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige

er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den

registreredes legtime interesser.

Datatilsynet skal understrege, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

alene kan undlade at give meddelelse efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 14 under henvisning til at artikel 14 stk. 5, litra c, hvis det

udtrykkeligt

fremgår af lovgivningen, at styrelsen indhenter oplysningerne.

Datatilsynet bemærker hertil, at i kravat om udtrykkelighed ligger, at det ikke

må give anledning til tvivl om, hvorvidt det i lovgivningen er fastsat, at den

dataansvarlige skal foretage registrering eller videregivelse af de indsamlede

oplysninger.

Det er Datatilsynets opfattelse, at det som hovedregel kun vil være i de til-

fælde, hvor der er tale om en egentlig indberetningspligt, at kravet om udtryk-

kelighed er opfyldt. I sådanne tilfælde vil det være klart for den registrerede,

at der vil blive videregivet oplysninger om vedkommende til f.eks. en anden

myndighed. Endvidere vil kravet være opfyldt, hvor det udtrykkeligt fremgår,

at der vil blive indhentet oplysninger, så det er klart, at den indhentende myn-

dighed vil registrere oplysningerne. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt,

hvis loven hjemler en eventuel mulighed for at indhente/registrere eller vide-

regive oplysninger, da det ikke efter reglerne vil være klart for de registrerede,

at der vil blive behandlet oplysninger.

Datatilsynet bemærker i forhold til foreslåede bestemmelse, at det ikke står

tilsynet klart, om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter og

registrerer samtlige oplysninger om alle ledige fra jobloggen.

Datatilsynet finder, at kravet om udtrykkelighed ikke vil være opfyldt med

bestemmelsens nuværende formulering, idet det efter tilsynets opfattelse ikke

står klart for enhver, at der vil blive indsamlet oplysninger – særligt ikke for

så vidt angår indsamlingen af oplysninger i enkeltsagerne. Dertil kommer, at

det er uklart, om styrelsens behandling af oplysningerne kan få konsekvenser

over for den enkelte borger.

4. Offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.

Der foreslås i lov om Udbetaling Danmarks § 12 a, stk. 5, indsat et nyt punk-

tum efter 1. pkt., med følgende ordlyd:

”Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at brugen af

dataenhedens leverancer og resultaterne af kommunernes og Udbetaling Danmarks

kontrolindsats, jf. stk. 1-4, løbende offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering på en offentlig tilgængelig hjemmeside på en sådan måde, at resultaterne

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skal kunne sammenlignes på tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark og vise

udviklingen over tid.”

Det står ikke Datatilsynet klart, om det er tiltænkt, at Styrelsen for Arbejds-

marke og Rekrutterings offentliggørelse af kontrolresultaterne vil indeholde

oplysninger, som direkte eller indirekte kan henføres til fysiske personer.

I det omfang der ved offentliggørelsen vil blive offentliggjort personoplysnin-

ger, skal Datatilsynet påpege, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven skal i iagttages.

5. Bemyndigelsesbestemmelser

I udkastes foreslås det i en række bestemmelser, herunder som nævnt ovenfor

i lov om Udbetaling Danmarks § 12 a, stk. 5, 2. pkt., at beskæftigelsesministe-

ren kan fastsætte nærmere regler.

Datatilsynet har noteret, at Beskæftigelsesministeriet efter databeskyttelseslo-

vens § 28 vil høre Datatilsynet, idet omfang der vil blive fastsat nærmere reg-

ler i bekendtgørelsesform.

Kopi af dette brev er sendt Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Anne Mette Boll

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Eva Ancher Svensson

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

AppServerName:

Anne Hedegaard

11. oktober 2019 12:46

Anders Østergaard; Eva Ancher Svensson; Charlotte Lauridsen Rafn

Lillis Jarby Søndergaard

VS: Høring vedr. udkast til forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

m.fl.DIGST (Id nr.: 589812)

esdh-bm-star

Fra:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

Sendt:

4. oktober 2019 11:04

Til:

Anne Hedegaard <[email protected]>

Emne:

Sv: Høring vedr. udkast til forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl.DIGST (Id nr.: 589812)

Kære Anne Hedegaard

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Mvh Morten Leth

________________________________

Morten Jacob Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

[email protected]

Kontor for jura og internationale forhold

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

DIGST POST ([email protected]), DIGST Digitaliseringsklar lovgivning ([email protected])

Lillis Jarby Søndergaard ([email protected])

Anne Hedegaard ([email protected])

Høring vedr. udkast til forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl.

03-10-2019 15:59:30

Vedlagt sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og

forskellige andre love.

Lovforslaget er p.t. sendt i ekstern høring med frist til den 18. oktober 2019. Lovforslaget vil blive fremsat

den 19. november 2019.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget har tidligere været sendt i høring fra den 28. januar til den 25. februar 2019.

Følgende ændringer er indsat siden sidste høring:



Der er fastsat en beløbsgrænse for politianmeldelse i § 1, nr. 54 inkl. specielle bemærkninger samt

almindelige bemærkninger i afsnit 2.12

Nye regler om flyttehjælp for at undgå social eksport i § 1, nr. 50, 52 og 53 og § 5, nr. 1-6 med specielle

bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.17

Ensretning af vejledningen for alle ydelsesmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik i § 1, nr. 35, 39 og 46

med specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.9

100 pct. statsfinansiering af efterlevelseshjælp i § 1, nr. 55 inkl. specielle bemærkninger og almindelige

bemærkninger afsnit 2.20

Ændring af betegnelse af integrationsydelse § 1, nr. 1, 3, 4, § 3, nr. 2 og 3, § 7, nr. 1 og 2, § 8, nr. 1 og 2, §§

9-16 med specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.21

Hjemmel til at foretage fokusrevision på områder, som ikke er refusionsberettigede i § 6, nr. 1, med

specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.18

Ved beskrivelsen af gældende regler er der taget udgangspunkt i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats og lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og

forskellige andre love. Det betyder, at henvisninger til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om

aktiv socialpolitik sker i forhold til de bestemmelser i disse love. Hvor der ikke er sket ændringer som følge

af disse love, er der taget udgangspunkt i gældende ret i lov om aktiv socialpolitik.

Evt. bemærkninger kan gives til Anne Hedegaard, [email protected] , Lillis Søndergaard, [email protected] og

[email protected].

Venlig hilsen

Anne Hedegaard

Specialkonsulent

Sociale ydelser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Tel. 72 21 76 72

Mail:

[email protected]

Det sammenk ædede

billede k an ik k e v ises. Filen

er muligv is blev et fly ttet,

omdøbt eller slettet.

Kontrollér, at link et peger

på den k orrek te fil og

placering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A | 2300 København S

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Njalsgade 72A | DK-2300 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Følg os på LinkedIn

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Eva Ancher Svensson

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kirsten Kvist <[email protected]>

11. oktober 2019 08:23

Anne Hedegaard; Lillis Jarby Søndergaard; Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

SV: Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner og

styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)

Det skal hermed meddeles, at FH ikke har bemærkninger til denne høring.

Med venlig hilsen

Kirsten Kvist

Sekretær, Politik og Analyse

Direkte: 3524 6422 / Mobil: 2855 2250 / Mail: [email protected]

Fagbevægelsens Hovedorganisation /

www.fho.dk

Fra:

Anders Faurholdt Lillelund <[email protected]>

Sendt:

3. oktober 2019 16:10

Til:

Bent Nielsen <[email protected]>; Birgitte Kjelgaard Andersen <[email protected]>; 'Brian Siggaard, KL'

<[email protected]>; 'Christian Sølyst, LO suppleant' <[email protected]>; 'Erik Simonsen, DA' <[email protected]>;

'Frederik Nordentoft Andersen, KL' <[email protected]>; 'Gregers Larsen, Suppleant Lederne' <[email protected]>;

'Jes Flatau' <[email protected]>; 'Jørgen Bang-Petersen, DA' <[email protected]>; 'Karen Louise Riss, DAK'

<[email protected]>; 'Karen Skytte, AC' <[email protected]>; Kirsten Brix Pedersen <[email protected]>;

Kirsten Kvist <[email protected]>; 'Kristina Bendixen, KL' <[email protected]>; 'Lars Toft Simonsen, FTF Suppleant'

<[email protected]>; 'Lone Christensen (cc af materiale for DAK' <[email protected]>; Mads Busck

<[email protected]>; 'Michael Kristiansen, 3f' <[email protected]>; Morten Bergulf

<[email protected]>; 'Sonny Andersen, HK' <[email protected]>; Torben D Jensen <[email protected]>;

'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'

Cc:

Lillis Jarby Søndergaard <[email protected]>; Anne Hedegaard <[email protected]>; Anders Østergaard

<[email protected]>

Emne:

Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven

og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre

fejludbetalinger m.v.)

Kære Ydelsesudvalg,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vedlægger udkast til lovforslag om ændring af lov

om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner og

styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.).

Lovforslaget skal udmønte ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd

og færre fejludbetalinger”, som den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, og Socialdemokratiet indgik den 16. november 2018.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget har tidligere været i høring i perioden 28. januar til og med 25. februar 2019.

I forhold til sidste høring er der, som følge af fornyet møde med aftalepartierne samt præciseringer i

øvrigt, foretaget følgende ændringer:



Der er fastsat en beløbsgrænse for politianmeldelse i § 1, nr. 54 inkl. specielle bemærkninger

samt almindelige bemærkninger i afsnit 2.12



Nye regler om flyttehjælp for at undgå social eksport i § 1, nr. 50, 52 og 53 og § 5, nr. 1-6 med

specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.17



Ensretning af vejledningen for alle ydelsesmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik i § 1, nr.

35, 39 og 46 med specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.9



100 pct. statsfinansiering af efterlevelseshjælp i § 1, nr. 55 inkl. specielle bemærkninger og

almindelige bemærkninger afsnit 2.20



Ændring af betegnelse af integrationsydelse § 1, nr. 1, 3, 4, § 3, nr. 2 og 3, § 7, nr. 1 og 2, § 8,

nr. 1 og 2, §§ 9-16 med specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.21



Hjemmel til at foretage fokusrevision på områder, som ikke er refusionsberettigede i § 6, nr.

1, med specielle bemærkninger og almindelige bemærkninger i afsnit 2.18

Derudover er der foretaget nogle sproglige rettelser og justeringer, herunder korrektur mv. i

lovforslaget.

Ved beskrivelsen af gældende regler er der taget udgangspunkt i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en

aktiv beskæftigelsesindsats og lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,

integrationsloven og forskellige andre love. Det betyder, at henvisninger til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik sker i forhold til de bestemmelser i disse love. Hvor

der ikke er sket ændringer som følge af disse love, er der taget udgangspunkt i gældende ret i lov om

aktiv socialpolitik.

Vi skal venligst bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag senest fredag

den 18. oktober 2019 kl. 12.

Høringssvar fremsendes til Anne Hedegaard,

[email protected]

og Lillis Søndergaard,

[email protected]

samt til

[email protected]

Venlig hilsen

Anders Lillelund

Fuldmægtig

Arbejdsmarkedsydelser

T 72 21 75 04 |

[email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A | 2300 København S

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Njalsgade 72A | 2300 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

GADEJURISTEN

Værnedamsvej 7A, 1. • DK-1819 Frederiksberg C • SE nr. 25 04 84 82 • Tlf. 33 31 00 75 • www.gadejuristen.dk

Høringssvar

Gadejuristen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om

ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love.

Gadejuristens vil benytte lejligheden til at gøre opmærksom på særligt problematikker vedr.

kommuners brug af sanktioner, ud fra den praksis Gadejuristen oplever i det daglige arbejde med

at hjælpe de allermest udsatte borgere med oftest meget komplekse problemstillinger.

Vedr. rimelige grunde til udeblivelse

Det er overordnet positivt, at kommunerne med lovforslaget bliver forpligtet til at foretage en

konkret vurdering af, hvilke rimelige grunde, der kan begrunde en udeblivelse.

Gadejuristen har som partsrepræsentant for de allermest udsatte, i en række konkrete sager

oplevet, at kommunerne har endog meget vanskeligt ved at inkorporere Ankestyrelsens

principafgørelse 88-14 i sanktionssager.

I en konkret sag blev en kvinde sanktioneret for udeblivelse fra jobsamtale til trods for, at

kommunens rusmiddelcenter i journalen havde anført, at hun dagen inden var blevet bragt til

hospitalet med alkoholforgiftning. Kvinden formåede ikke at besvare partshøringen.

Ydelsesafdelingen i kommunen forsøgte ikke at indhente relevante oplysninger fra kommunens

socialforvaltning, selvom man var bekendt med alkohol- og stofproblematikkerne. I denne type

sager er det Gadejuristens oplevelse, at kommuner ikke i tilstrækkelig grad oplyser sagen ved

f.eks. at indhente relevante oplysninger fra andre forvaltninger, inden man træffer afgørelse om

sanktion.

Gadejuristen savner præcise retningslinjer for, hvornår svære sociale problemer udover ledighed

kan udgøre en rimelig grund for udeblivelse. Det bør indskærpes overfor kommunerne, at

eksempelvis hjemløshed og problematisk stofbrug per definition bør udgøre rimelige grunde.

Selv i tilfælde, hvor udeblivelsen ikke kan tilskrives såkaldte rimelige grunde, kan kommunen kun

sanktionere, hvis det er behørigt konstateret, at sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme

rådigheden.

For den gruppe, som Gadejuristen yder hjælp til, er sanktioner som altovervejende hovedregel

aldrig beskæftigelsesfremmende. Gruppen har komplekse sociale problemer udover ledighed,

såsom problematisk stofbrug, alvorlige psykiske lidelser, meget ringe fysisk helbred i øvrigt samt

hjemløshed. Sanktioner overfor denne gruppe medfører sjældent andet end en forværring af

deres i forvejen udsatte situation.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Dette til trods oplever Gadejuristen alt for ofte, at kommuner begrunder sanktioner overfor de

allermest udsatte borgere med, at det fremmer rådigheden.

Københavns Kommune begrunder eksempelvis sanktioner med, at borgerens tilstedeværelse er

nødvendig netop pga. deres massive sundhedsmæssige og sociale problemer, idet kommunen

skal have mulighed for at yde relevant hjælp og støtte. Dette på trods af, at borgeren allerede får

massiv støtte af udgående team fra Hjemløseenheden, udgående psykiatritilbud, afventer bolig,

er indskrevet i behandling på rusmiddelcenter mm.

Vores klienter er enten allerede i kontakt med flere forskellige instanser, som har til opgave at yde

hjælp, herunder ex kommunale herberger eller de er så dårlige, at man heller ikke med

kommunens sociale indsatser endnu har haft held til at hjælpe. Indkaldelse til møder på

jobcentret omkring status på disse sager fremmer ikke rådigheden og hjælper ikke disse borgere -

nok snare tværtimod.

Som et konkret eksempel på ovenstående, er Gadejuristen partsrepræsentant for en

aktivitetsparat borger, som oplever at blive sanktioneret flere gange årligt. Han har massive

problemer med alkohol, er hjemløs og skrevet op til skæv bolig i Københavns kommune.

Socialforvaltningen har vurderet, at borgeren skal have mindst mulig kontakt med jobcentret.

Alligevel vælger Beskæftigelsesforvaltningen at sanktionere med den begrundelse, at han har

sociale problemer som jobcentret skal hjælpe ham med, selvom relevant hjælp er igangsat i andre

forvaltninger.

Gadejuristen er i kontakt med borgere, som oplever at være udsat for sanktioner mere eller

mindre kontinuerligt. Gadejuristen henstiller derfor til, at vurderingen af hvorvidt en sanktion er

rådighedsfremmende bør indeholde en skærpet bevisbyrde for kommunen. Kommunen bør

forpligtes til konkret at begrunde og behørigt dokumentere, hvordan sanktionen vil medvirke til at

fremme rådigheden. Særligt bør der stilles krav til begrundelsen i sager, hvor borgeren hyppigt

sanktioneres pga. udeblivelser.

Hvis en aktivitetsparat modtager ikke har været i stand til at reagere/ændre på

fremmødefrekvens og gentagne gange tidligere er sanktioneret, må det anses for tvivlsomt at

flere økonomiske sanktioner vil fremme rådigheden.

Vedr. udtømning af kontaktmuligheder

Gadejuristen ser positivt på formuleringen på s. 88 i bemærkningerne, hvorefter en

aktivitetsparat modtager af hjælp, som ikke er i stand til at reagere på en økonomisk sanktion,

ikke skal sanktioneres ved udeblivelse.

Hvis personen er hjemløs, er kendt med problematisk stofbrug eller alvorlig psykisk lidelse mm,

må kommunen således på forhånd undlade at sanktionere ved manglende kontakt eller svar på

partshøring. Dette fordi der i alle tilfælde ikke vil være tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at

sanktionen fremmer beskæftigelsen.

Opsummering

Gadejuristen noterer sig, at det ikke er regeringens intention med lovforslaget, at der skal ske en

stramning i forhold til kommunernes sanktionering af aktivitetsparate personer, herunder syge og

udsatte personer. Det er derimod intentionen, at retssikkerheden for udsatte personer skal

styrkes, jf. s. 53 i bemærkningerne.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Hvis retssikkerheden for de allermest udsatte reelt skal styrkes, kræver det en betydelig

forbedring af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling ift. sanktionssager. Det er Gadejuristens

erfaring, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad undersøger, hvorvidt der foreligger andre

forhold end de i § 13, stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion.

Ligeledes er det Gadejuristen oplevelse, at kommunerne, i strid med Ankestyrelsens praksis, alt

for ofte sanktionerer i sager, hvor sanktionen ikke fremmer borgerens rådighed. Dette ofte fordi

kommunen ikke indhenter oplysninger fra socialforvaltningen mm. eller giver en sanktion uden

konkret begrundelse og dokumentation for, hvordan den fremmer rådigheden.

Konsekvensen af sanktioneringer eller i værste fald ophør af ydelse er at udsatte potentielt skal

søge om fritagelse for egenbetaling af ophold på herberg, skal søge om enkeltydelse til at dække

basale udgifter, risikerer udsættelse af bolig med udsigt til hjemløshed og at udsatte må

fraprioritere nødvendig medicin eller mad med generel forværring af deres situation til følge. Det

kræver, at kommunalt ansatte efterfølgende anvender lang tid på den udsattes forværrede

situation og i værste tilfælde, at borgere skal indskrives på herberger eller der igen skal søges om

ny boligindstilling efter udsættelse af bolig. Sanktioneringer koster derfor ikke alene borgeren

men også potentielt kommunerne store udgifter til genopretning af udsatte borgeres situation.

Sanktioner i svært udsatte borgeres forsørgelsesgrundlag bidrager til frustrationer, en generel

forværring af deres situation og øget mistillid til kommunen som helhed. Dette uden at have

nogen dokumenteret effekt på borgerens rådighed.

Med venlig hilsen

Gadejuristen

Maja Løvbjerg Hansen

Værnedamsvej 7 A

1819 Frederiksberg C

Email: [email protected]

Mobil: 26 23 59 96

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

E-mail:

[email protected], [email protected]

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 9132 5688

ANC A@HU MA NR IGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 19/02603 -2

17. OKTOBER 2019

HØRING OVER UDKAST T IL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK,

INTEGRATIONSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 3.

oktober 2019 anmodet Institut for Menneskerettigheder om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love

(Enklere og skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre

fejludbetalinger m.v.).

Instituttet har ingen bemærkninger.

Der henvises til styrelsens journalnummer: 19/11625.

Med venlig hilsen

Annecathrine Carl

JURIDISK R ÅDGIV ER

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

KL's høringssvar til lovforslag om sanktioner mv.

KL har den 3. oktober 2019 modtaget udkast til lovforslag om enklere og

skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalin-

ger m.v. i høring.

Forenkling af sanktioner

KL er meget tilfreds med, at et flertal i Folketinget i store træk har valgt at

følge KL's anbefalinger til enklere regler for sanktioner på kontanthjælps-

området. KL's oplæg findes her

https://www.kl.dk/media/16470/korrekte-

og-effektive-sanktioner-paa-kontanthjaelpsomraadet-2017.pdf.

Reglerne

vil medvirke til, at det bliver mere gennemskueligt for borgerne, hvilke

pligter de har, og hvilke konsekvenser det har ikke at stå til rådighed.

Der er derfor ærgerligt, at de enklere regler ikke også kommer borgere

på ressourceforløbsydelse til gode.

KL mener, at de enklere regler også skal gælde for modtagere af res-

sourceforløbsydelse. En eventuel bekymring for, at de nye satser vil be-

tyde højere sanktioner for enkelte modtagere af ressourceforløbsydelse,

vil kunne imødekommes ved lavere sanktionssatser for denne mål-

gruppe. Det er helt afgørende, at den fælles systematik på tværs af kon-

tanthjælp og ressourceforløbsydelse bibeholdes. Udover at det for bor-

gerne vil være enklere at forstå, også ved skift mellem de to ydelser, så

vil det også lette it-understøttelsen og administrationen i kommunerne.

Som lovforslaget er udformet nu, vil man skulle opretholde de eksiste-

rende regler parallelt med de nye. Det burde ingen have en interesse i.

Det skal desuden bemærkes, at kun omkring 900 personer på ressource-

forløbsydelse sanktioneres hvert år, hvilket svarer til 4 pct. af de over

40.000 modtagere af ressourceforløbsydelse.

KL foreslog i ovennævnte oplæg at samle vejledningen om pligter og

sanktioner i et samlet dokument, som vil være mere overskueligt for bor-

gerne og samtidig også sikre mere smidige arbejdsgange i kommunen.

Lovforslaget lægger desværre op til også at indføre en række helt nye og

firkantede proceskrav om, hvordan vejledningen præcis skal ske. Det b e-

tyder, at jobcentrene ikke kan sikre den fleksible, individuelle og målret-

tede vejledning, som vil bidrage til, at borgere kommer hurtigst muligt i

job. I stedet vil der skulle indføres helt nye "afkrydsningsfelter" i it -syste-

merne, som sikrer, at kommunerne overholder de nye procesregler. Der-

for forslår KL, at § 35 omformuleres til en generel bestemmelse om, at

Dato: 16. oktober 2019

Sags ID: SAG-2017-02262

Dok. ID: 2819025

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

borgeren skal være vejledt om pligter og rettigheder, før der kan sanktio-

neres. Det er helt naturligt, at borgerne skal vejledes, men det kan godt

ske uden mere bureaukrati.

Den korte periode fra fremsættelse til forventet vedtagelse og implemen-

tering af loven efterlader uforholdsmæssig kort tid til den it -mæssige im-

plementering og systemunderstøttelse. Det skaber risiko for manglende

it-understøttelse og for kvaliteten i it-understøttelsen af lovgivningen. I

sidste ende vil det gå ud over kommunernes mulighed for at administrere

lovgivningen effektivt og korrekt.

Andel(antal) sanktioner er ikke et mål for høj kvalitet eller gode re-

sultater

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der skal indføres skær-

pet opfølgning for utilfredsstillende resultater, således at kommuner med

meget høj eller lav andel sanktioner ift. landsgennemsnittet skal indsende

en redegørelse. Det giver ingen mening.

For det først er det aldrig et mål i sig selv at give en sanktion. Sanktioner

er et middel (helst præventivt) til at sikre, at ledige står til rådighed . Der-

for giver det ingen mening at sætte lighedstegn mellem antallet af sankti-

oner (hverken højt eller lavt) og kvaliteten i den kommunale sanktions-

praksis. Hvis en kommune har relativt få sanktioner, betyder det så, at

kommunen skal gøre en ekstra indsats for at sanktionere flere borgere

f.eks. ved at vejlede dårligere, eller skal kommuner med en høj andel

sanktioner aktivere færre borgere for derved at få færre udeblivelser og

dermed færre sanktioner? Det vil være måling uden mening.

I KL ser vi gerne, at kommunerne måles på resultater og kvaliteten af

sagsbehandlingen. Effekten af den samlede indsats herunder brug af

sanktioner må altid vurderes på, om borgere kommer i job eller uddan-

nelse. Kvaliteten i sagsbehandlingen bør vurderes på, om kommunerne

træffer korrekte afgørelse og laver den nødvendige opfølgning og sankti-

onerer de ledigem, som ikke overholder rådighedspligten. Det kan prak-

sisundersøgelser eller øvrige undersøgelser, som er besluttet, give et ret-

visende billede af.

Benchmark- og monitoreringsværktøj

Som led i Økonomiaftalen for 2019 blev der indgået aftale om at udvikle

et nyt værktøj til styrkelse af kommunernes kontrol med ydelser. Det blev

aftalt, at udviklingsværktøjet skal understøtte øget intern videndeling og

tjene som inspiration til kontrolarbejdet på tværs af landets kommuner.

KL noterer, at man nu ønsker at lovgive på området. Der er en igangvæ-

rende dialog i forlængelse af økonomiaftalen, og det er nu uklart, om mi-

nisteriet selv vil udvikle og drive værktøjet.

Det fremgår yderligere, at kommunernes kontrolresultater og brug af Den

Fælles Dataenheds leverancer skal offentliggøres. KL noterer sig, at kra-

vet om offentliggørelse er en skærpelse i forhold til den økonomiaftale,

som KL indgik med den tidligere regering.

Dato: 16. oktober 2019

Sags ID: SAG-2017-02262

Dok. ID: 2819025

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Prioritering af kommunernes samarbejde med politiet

Af lovforslaget fremgår det, at politiets samarbejde med kommunerne om

snyd med offentlige ydelser opprioriteres, og at der er afsat ressourcer til

dette hos politi, anklagemyndighed og domstole, således at disse kan op-

prioritere dette arbejde.

KL finder, at der er behov for beskrivelser af og retningslinjer for, hvordan

samarbejdet mellem kommuner og politi i praksis skal foregå, og KL stil-

ler sig gerne til rådighed for at indgå i dette arbejde.

Oprettelse af en hotline

Det fremgår af lovforslaget, at der oprettes en hotline, som har til formål

at give kommunerne bedre viden om socialt bedrageri og vejledning i for-

bindelse med politianmeldelse af sager om socialt bedrageri. Det frem-

går, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering årligt får en bevilling

på 1 mio. kr. til denne opgave.

I den forbindelse er det særlig vigtigt at være opmærksom på at sikre, at

kommunerne ad denne vej kan få konkrete anvisninger og hjælp i forhold

til kontrolarbejdet.

KL stiller sig gerne til rådighed i forhold til den kommende udvikling at

hotlinen og anbefaler, at der i samme forbindelse udarbejdes generelt

vejledningsmateriale og anvisninger i forhold til det kommunale kontrolar-

bejde.

Stadig uklarhed om konsekvenser ved at fjerne afgørelser fra Min-

Plan

KL foreslog i vores indspil om enkle sanktioner, at der for alle jobparate

laves en konkret aftale om jobsøgning, som let og ubureaukratisk kunne

sanktioneres ved manglende overholdelse. Dette var selvfølgelig under

den forudsætning, at det som i dag sker digitalt på Jobnet, så både bor-

ger og sangbehandler havde et samlet overblik.

I mellemtiden er der fra statslig side (STAR) igangsat en større omlæg-

ning af Min Plan på jobnet, også kaldet Min Plan 2.0. Min Plan fungerer i

dag som et værktøj, der har til hensigt at sikre transparens på tværs af

borgere, a-kasser og jobcentre, og formålet med Min Plan har været at

give de ledige ét samlet overblik over aftaler og indsatser, der indgås

mellem den ledige og sagsbehandlerne.

Som led i omlægningen til Min Plan 2.0, vil man tage det forpligtende ele-

ment ud af Min Plan. Fremover skal alle de forpligtende elementer i Min

Plan fremgå af et særskilt brev, som skal sendes til den lediges e -boks..

Dermed skal der sendes et brev til e-boks, hver gang der sker ændringer,

som forpligter den ledige. Og det er alene dette brev i borgerens e-boks,

der forpligter den ledige og dokumenterer forpligtelsen

–

og ikke længere

det der fremgår af Min Plan.

Det fremgår af lovforslaget, at også aftale om jobsøgning skal sendes

både til Min Plan og til borgerens digitale postkasse. Selv om det ikke

fremgår af lovforslaget, så må det tolkes sådan, at aftalen om jobsøgning

også er en afgørelse, som kommunen skal sende til e-boks. Beslutningen

Dato: 16. oktober 2019

Sags ID: SAG-2017-02262

Dok. ID: 2819025

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

om at fjerne afgørelse fra Min Plan vil således også her betyde, at bor-

gerne i stedet for at orientere sig ét samlet sted nu også skal finde vigtige

aftaler/afgørelser i deres e-boks i mængden af den øvrige digitale post.

Som KL fremførte allerede i vores høringssvar til den nye lov om aktiv

beskæftigelsesindsats, bør udformningen af en ny version af Min Plan

ske i tæt dialog med KL og kommunale praktikere med henblik på at

skabe overblik over konsekvenserne for borgere og sagsbehandlere. Det

er efter KL's opfattelse ikke sket, og der er derfor fortsat ikke et fuldt

overblik over konsekvenserne af omlægningen. KL opfordrer derfor til, at

ændringen af Min Plan ikke iværksættes, før der er fundet en løsning,

som også fremadrettet understøtter, at borgere og sagsbehandlere har et

samlet overblik over borgernes plan og tilhørende afgørelser.

Øvrige bemærkninger til lovforslaget

–

I las § 35, stk. 1, nr. 1, står, at kommunen skal sikre, at borgeren for-

står sine rettigheder og pligter. Det kan kommunen aldrig være sikre

på, men kommunen har naturligvis pligt til at vejlede forståeligt og give

borgeren mulighed for at stille spørgsmål, men det vil selvfølgelig også

være op til borgeren at bede om en yderligere gennemgang, hvis der

er behov for dette. Da kravet må antages at være indeholdt i kommu-

nens almindelige oplysningspligt, foreslår KL, at det flyttes fra selve lo-

ven over til en kommende vejledning.

–

Af las § 35, stk. 1, nr. 3, fremgår, at vejledningen skal gennemgås hver

halve år for alle. Da langt de fleste borgere ikke har problemer med at

forstå og overholde reglerne, foreslås det, at kravet om gentagen gen-

nemgang af pligter og rettidigheder målrettes mod det mindretal, som

ikke overholder reglerne. Hvis det gøres til at et fast krav for alle, vil

der skulle bruges værdifuld tid af jobsamtalerne på at opfylde k ravet.

Tid som i stedet kunne være brugt til en meningsfuld dialog med bor-

gerne, og som hjælper med at få vedkommende i job.

–

I las § 35, stk. 3, fremgår det, at det er muligt at foretage opgørelse af

sanktioner en gang om måneden. Det er dog betinget af, at kommunen

kontakter personen i umiddelbar tilknytning til forseelsen og gør op-

mærksom på forseelsen og forestående sanktionering. Hvis kommu-

nen alligevel efter hver negativ hændelse skal kontakte borgeren og

gøre opmærksom på, at vedkommende får en sanktion, er der ikke tale

om en forenkling. Da alle borgere er blevet vejledt om konsekvenserne

både mundtligt og skriftligt vil denne betingelse alene være et ekstra

bureaukratisk krav, som KL foreslår fjernet.

–

I las § 35, stk. 6, lægges op til, at kommunerne kan lave agterskrivel-

ser i steder for parthøringer i sanktionssager. KL er tilfreds med, at

kommunerne får denne mulighed. Det undrer dog, at der i bemærknin-

gerne står, at udgangspunkter er en frist på 14 dage før agterskrivel-

sen kan få virkning. Det er væsentligt længere end fristen for en almin-

delige parthøring. Der står også, at kommunen efter en konkret vurde-

ring kan fastsætte kortere frist. Det er dog noget uklart, hvornår dette

er muligt. Der bør derfor i en kommende vejledning uddybes/præcise-

res. Hvis det kun er gældende i få sager, så vil der ikke ske hurtigere

sanktionering, som ellers var hensigten med forslaget.

Dato: 16. oktober 2019

Sags ID: SAG-2017-02262

Dok. ID: 2819025

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Dato: 16. oktober 2019

–

Både de nye og eksisterende regler lægger op til, at sanktioner efter

las §§ 42 og 43 på 1/3 af hjælpen gives i 20 uger. Da kontanthjælp er

en månedsydelse, er det imidlertid meget svært for en borger at for-

holde sig til, hvor mange uger og dage, der er tilbage af en 20 -ugers-

sanktion, som kun meget sjældent løber uafbrudt i 20 uger. For at sikre

mere enkle og gennemskuelige regler foreslår KL, at de 20 uger æn-

dres til hele kalendermåneder, f.eks. 4 eller 5 måneder.

–

KL støtter, at listen med "rimelige grunde" ændres til en generel be-

stemmelse. Det er dog uklart, om kommunerne fremover vil have mu-

lighed for at sanktionere, hvis borgeren ikke inden samtalen eller til-

buddet melder afbud med en rimelig grund. Kommunerne kan i dag, jf.

las § 39, stk. 3, sanktionere personer, som udebliver fra tilbud og efter-

følgende angiver sygdom som årsag. Dvs. at de ikke har meldt sig

syge med det samme.

Da "rimelige grunde" afskaffes som en udtømmende liste, forslår KL, at

det i stedet skal fremgå af lovforslaget, at kommunen ved manglende

rettidigt afbud kan give en sanktion, også selv om fraværet er "lovligt".

Det vil betyde, at borgere f.eks. skal melde sygdom inden samtalen og

ikke, som det er muligt i dag, flere dage efter. Således sikres det, at

kommunen f.eks. ved sygdom vil kunne bede en borger dokumentere

sygdommen med en lægeattest, hvilket ikke er muligt flere dage se-

nere.

Tilsvarende bør det også fremgå, at kommunen kan stille krav til, hvor

og hvordan borgeren melder afbud. Derved sikres det, at kommunen

allerede ved f.eks. sygemeldingen kan starte dialog med borgeren. Det

sker ikke, hvis det, som det er tilfældet i dag, er muligt at melde afbud

til en vilkårlig forvaltning i kommunen (det har Ankestyrelsen truffet af-

gørelse om).

–

I forbindelse med afgivelse af skærpet sanktionen efter las § 40a er

det et krav, at borgeren er vejledt særskilt om risikoen for, at kommu-

nen benytter denne sanktion. Det er dog noget uklart, om det betyder,

at kommunen aldrig kan give en skærpet sanktion, hvis kommunen

vurderer, at en borger, som er sanktioneret tidligere, nu bør have en

skærpet sanktion, men ikke er vejledt særskilt om dette ved tidligere

sanktioner. Hvis dette er tilfældet, betyder det i praksis, at kommunen

skal kunne forudsige om den næste "overtrædelse" er så alvorlig, at

der gives en skærpet sanktion. Det kan kommunen naturligvis ikke, og

derfor vil kommunen være nødt til at give en "almindelig" sanktion og

vejlede om skærpet sanktion. Det vil således i praksis betyde, at kom-

munen først efter to forseelser kan give en skærpet sanktionen, hvilket

vil være imod hensigten i den politiske aftale. Alternativt kan kommu-

nerne vejlede ved hver

”almindelig”

sanktion om muligheden for en

skærpet sanktion, men det vil være imod intentionen om at samle vej-

ledningen et sted.

–

Overgangsreglen i § 19 kan potentielt betyde, at der er borgere, som

ikke kan sanktioneres i lang tid. Dels vil det tage noget tid at vejlede

samtlige borgere mundtligt. Hvis det gøres som led i det almindelige

Sags ID: SAG-2017-02262

Dok. ID: 2819025

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kontaktforløb, kan der potentielt være borgere, som ikke får den nye

vejledning, før der er gået en længere periode, fordi de f.eks. har væ-

ret til jobsamtale i december og derfor ikke nødvendigvis skal til sam-

tale igen i januar. Det vil desuden være umuligt at sanktionere borgere,

som konsekvent udebliver fra jobsamtaler mv. og dermed ikke er ble-

vet vejledt efter de nye regler. Derfor bør det i overgangsbestemmel-

sen fremgå, at borgere, som udebliver fra samtaler, stadig kan sanktio-

neres, hvis de er blevet vejledt skriftligt.

Dato: 16. oktober 2019

Sags ID: SAG-2017-02262

Dok. ID: 2819025

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Henrik Thomassen

Brian Siggaard

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Eva Ancher Svensson

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Liselotte Jensen <[email protected]>

18. oktober 2019 11:38

Anne Hedegaard; Lillis Jarby Søndergaard

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Høring LAS

15.08.2019 AST.pdf; 105-13.pdf

Kære Anne og Lillis

Indledningsvis vil jeg takke for et godt møde i KL. den 3. oktober 2019. Jeg synes, at vi fik vendt mange spændende

ting. Vi talte jo blandt andet om den udfordring kommunerne havde med Ankestyrelsens fortolkning af LAS § 39, stk.

1, nr. 3. Ankestyrelsen er i en principafgørelse 105-13 kommet frem til, at en borger, der på sygdomstidspunktet er i

tilbud efter LAB, ikke er forpligtet til, at give meddelelse om sygdom til både jobcentret og tilbudsstedet. Dette har vi

selvfølgelig indrettet os efter i Københavns Kommune. Borgerne får oplyst, at de skal ringe til kommunens

kontaktcenter/jobcenter, hvis de er syge og derfor ikke kan møde i tilbud eller til samtale.

Som jeg fortalte til mødet ændrer Ankestyrelsen vores afgørelser, hvor borger har sygemeldt sig til tilbudssted i

stedet for som anvist til jobcentret. Jeg har som aftalt vedhæftet en afgørelse i anonymiseret form. Ankestyrelsen

lægger vægt på, at borgeren ringede til tilbudsstedet for at sygemelde sig, og der således er givet meddelelse om

sygemelding til tilbudsstedet. Der er sket sygemelding til tilbudsstedet, selvom det er blevet anvist i Min Plan, at

sygemelding skal ske til jobcentret. Ankestyrelsen lægger vægt på, at borgeren har opfyldt sin meddelelsespligt ved

at sygemelde sig til tilbudsstedet. De lægger endvidere vægt på, at pågældende ifølge loven ikke kan sanktioneres

ved nedsættelse af kontanthjælpen i den pågældende situation. Hjælpen kan ikke nedsættes, hvis borger, som er i

tilbud, alene giver meddelelse om sygdom til tilbudsstedet.

Med andre ord, så sidestiller Ankestyrelsen ordet ”arbejdsgiver” med tilbudssted. Og derfor kan borgerne ikke

sanktioneres jf. LAS § 39, stk. 3, nr. 3.

Det fremgår af BAB § 46 stk. 1, at målgruppe LAB 2.1, 2.2, 2.3 og 2.12 (åbenlyst uddannelsesparate) har pligt til

straks at give jobcentret besked, hvis de ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af arbejde, sygdom,

deltagelse i kurser eller af anden grund. Samtidig står det i stk. 4, at personer, der deltager i løntilskud i stedet skal

give meddelelse om sygdom og ferie til arbejdsgiver. Videre fremgår det af § 46, stk. 6, at jobcentret skal registrere

personens meddelelse om sygdom, raskmelding og ferie efter kap. 8 i bekendtgørelsen om det fælles it-baserede

datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Som vi også drøftede på mødet, så mener vi ikke, at et tilbudssted, som meget vel kan være et særlig tilrettelagt

projekt, kan sidestilles med en arbejdsgiver. Det er endvidere vigtigt, at sygemeldingerne sker på den måde, som

jobcentret anviser. Dette for at vi kan få handlet på sygemeldingerne jf. lovgivningen. Vi mener endvidere med

baggrund i BAB § 46, stk. 4, at det kun er personer i løntilskud, der skal meddele sygdom til arbejdsgiver.

Og nu kommer vi så til vores bemærkninger til høringen omkring ændringerne i LAS, som jeg tillader mig at sende

direkte til jer, da Brian Siggaard fra KL. er på ferie.

1. Af § 40a i udkastet til lovforslaget fremgår det af stk. 5, at hvis en person er syg eller har

børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcentret har angivet forud for

det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet eller møde på jobcentret m.v.

Københavns Kommune anbefaler, at bestemmelsen kommer til at gælde for alle tilbud og ikke kun for tilbud

i henhold til LAS § 40a. Måske den eventuelt kan flyttes til LAS § 35.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2. Det kan også anbefales, at ordet arbejdsgiver slettes fra § 39, stk. 1, nr. 3, således det ikke kan herske tvivl

om, at sygemelding skal ske til jobcentret. Det er jo, som vi også talte om, kun ved løntilskud, at sygemelding

skal ske til arbejdsgiver.

Til sidst vi jeg ønske jer en rigtig god weekend, hvis I da får tid til det!

Med venlig hilsen

Liselotte Jensen

Chefkonsulent, Jurist

CF 1. kontor, område 1 - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats

_______________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats

Bernstorffsgade 17, 163

1577 København V

Mobil

E-mail

EAN

2053 6999

[email protected]

5798009710185

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Eva Ancher Svensson

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sekretær <[email protected]>

16. oktober 2019 16:07

Anne Hedegaard; Lillis Jarby Søndergaard; Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Retspolitisk Forenings høringssvar vedr. ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl. -

j.nr. 19/11625

Høringssvar-aktiv-socialpolitik-m.fl_.-februar2019.pdf

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, att. Anne Hedegaard.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved høringsbrev af d. 3. oktober anmodet om Retspolitisk

Forenings høringssvar

vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

integrationsloven og forskellige andre love. (j.nr.

19/11625)

Retspolitisk Forening kan i det hele henholde sig til det høringssvar, foreningen indsendte da lovforslaget

var i høring fra d. 28. januar til den 25 februar 2019. Dette er for en god ordens skyld tillige vedhæftet

denne mail.

Med venlig hilsen

Celina Justiva, sekretær

Retspolitisk Forening

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

individuel boligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område og integrationsloven

Høringsbrev fra 28. januar 2919 - med svarfrist 25. februar 2019 kl. 12.

Svar til:

[email protected] [email protected]

samt

[email protected]

-Att: j. nr. 18/17968

(Enklere og skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger

m.v.)

Retspolitisk Forening har modtaget Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings høring over

udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl. Udkastet giver Retspolitisk

Forening anledning til følgende bemærkninger:

Det ligger udenfor Retspolitisk Forenings formål at gå ind i alle detaljerne af dette lovforslags

konkrete indhold. Men foreningen har nogle principielle kommentarer til forslaget samt nogle

kommentarer til nogle af de enkelte dele.

Retspolitisk Forening er som udgangspunkt enig i, at der skal gribes ind overfor snyd med sociale

ydelser. Ligeledes bakker foreningen op om, at hele sanktionsområdet skal forenkles således, at

man som modtager af de berørte ydelser, har mulighed for at forstå og gennemskue reglerne,

herunder også hvad evt. sanktioner angår.

Foreningen vil dog indledningsvist minde om, at forestillingerne om, hvor mange der snyder med

de ydelser, der udbetales, langt overstiger det reelle antal. Således viste en effektanalyse fra

Kommunernes Landsforening i 2017, at der kun var hold i 17 pct. af knap 29.000 anonyme

anmeldelser om socialt bedrageri. Det politiske fokus på snyd synes dermed ikke at stå i rimeligt

forhold til omfanget.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at forenklingen af reglerne forventes at betyde, at

kommunerne får lettere ved at administrere reglerne, og dermed begår færre fejl. Det anføres

også, at dette vil styrke retssikkerheden og gøre det lettere for borgerne at forstå reglerne og

konsekvenserne af ikke at stå til rådighed.

Eftersom nærværende lovforslag bl.a. baserer sig på vedtagelsen af et tidligere fremsat lovforslag

om forenkling af forvaltningsloven, som tillader kommunerne af samle partshøring og afgørelse i

én ”agterskrivelse”, skal Retspolitisk Forening hermed (igen) udtrykke sin uenighed i, at der ved

disse lovforslag også sker en styrkelse af retssikkerheden. Tværtimod indebærer dette en

betydelig svækkelse af retssikkerheden navnlig for mennesker, som har sociale problemer, der

gør det svært for dem i det hele taget at forstå kommunernes ageren i deres sag. Men det gælder

dog også for andre, som trods de løbende påståede bestræbelser på at forenkle regelsættet, fortsat

er forståeligt forvirrede over, hvad der gælder hvornår. Det er efter Retspolitisk Forenings

opfattelse ikke rimeligt overfor ydelsesmodtagerne, at arbejdsgangene i forsøg på at varetage

myndighedernes interesser effektiviseres på en måde, som går ud over ydelsesmodtagernes

retssikkerhed.

Med lovforslaget skærpes reglerne om sanktion, hvilket – sammen med regelforenklingen –

forventes at bidrage til at øge reglernes adfærdsregulerende virkning og derved sikre, at en

modtager af hjælp reelt står til rådighed. Retspolitisk Forening skal minde om, at der findes

forskning (bl.a. fra KORA), som viser denne effekt på ledige, som ikke har problemer ud over

ledighed. Men overfor ledige, som har sociale problemer, har sanktioner ikke denne

”opdragende” effekt. Snarere giver sanktioner ofte blot de udsatte ledige endnu et problem i form

af dårlig økonomi. Så selv om de udsatte ledige godt ved, at de bliver trukket i hjælp, hvis de ikke

passer det, der er aftalt, ændrer det ikke nødvendigvis på adfærden. Der er efter Retspolitisk

Forenings opfattelse ikke nogen samfundsgevinst i, at regelsættet potentielt tilfører udsatte

grupper flere problemer, herunder øget udsathed pga. manglende økonomisk formåen.

Retspolitisk Forening har noteret sig forslaget om, at det kommer til at fremgå af § 40 a, at det er

en betingelse for at pålægge en aktivitetsparat modtager af hjælp en skærpet rådighedssanktion, at

kommunen har vurderet, at denne sanktion vil fremme personens rådighed.

Foreningen skal imidlertid påpege, at omfanget af dette hensyn ofte er fastsat ud fra den enkelte

medarbejders faglige kunnen eller lokalpolitiske beslutninger – eksempelvis om at ”der skal

sanktioneres mere”. En sådan lokalpolitisk prioritering tager ikke højde for relevansen og

effekten af at benytte sanktion også overfor de ledige, som ikke formår at reagere med andet end

afmagt.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår desuden, at aktivitetsparate ledige fremover skal være omfattet af den skærpede

rådighedssanktion, så allerede her forlader lovforslaget sin egen intention om at udvise udvidet

hensyn til ledige med problemer ud over ledighed. Og eftersom den skærpede rådighedssanktion,

som det også fremgår af bemærkningerne, potentielt kan udgøre en voldsom reduktion i hjælpen

hen over en længere periode, også selv om kommunen altid skal vurdere, om sanktionen står i et

rimeligt forhold til forseelsen, skal Retspolitisk Forening hermed udtrykke sin største bekymring

for, hvad sådan en sanktion fremover vil betyde for udsatte ledige.

Efter Retspolitisk Forenings opfattelse ville det være en bedre vej at gå i forhold til

retssikkerheden for og sikringen af et økonomisk sikkerhedsnet under ledige med psykisk

sygdom, misbrug eller andre begrænsende sociale problemer, hvis man helt undtog

aktivitetsparate for sanktion og i stedet lagde vægten på en bedre kategoriseringspraksis. Mange

ledige kategoriseres og omkategoriseres, som vinden blæser, og gerne i takt med antallet af

sagsbehandlerskift og (lokal)politiske strømninger, så derfor vil der være mere retssikkerhed

forbundet med en klarere praksis for, hvornår man kategoriseres som jobparat og hvornår man

ikke kan stå til rådighed og derfor ikke skal sanktioneres.

At vejledningspligten forenkles og skærpes, ser på papiret ud som en styrkelse af retssikkerheden.

Men i praksis vil det potentielt blive brugt imod dem, der ikke lever op til det, der er aftalt, at de

jo godt kendte konsekvenserne, fordi de fik det at vide, dengang de søgte om hjælpen, og har fået

det repeteret via gennemgang af deres pligter efterfølgende. Igen må Retspolitisk Forening gøre

opmærksom på, at dette formentlig virker i forhold til ledige uden problemer, men for de udsatte

ledige er komplicerede vejledninger ofte stof, der går ind ad det ene øre og ud af det andet. De

håber, at det går.

Med lovforslaget vil man afskaffe den udtømmende liste af 10 forhold, som kan fritage

ydelsesmodtagerne fra at stå til rådighed. I lovbemærkningerne forklares initiativet med, at den

ledige fra start vil få en indsats, som pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.

Det forklares også, at den udtømmende liste alligevel ikke er udtømmende, da andre forhold også

kunne udgøre en rimelig grund f.eks. dødsfald hos nærtstående.

Retspolitisk Forening finder argumentationen tynd og tilfældig. I forvejen er der mange tilfælde

af vilkårlighed i sagsbehandlingen og forskelligheder kommunerne imellem, som udfordrer

retssikkerheden i forhold til, hvilke undtagelser der gælder. Og eftersom der altid skal foretages

en konkret individuel vurdering, vil et dødsfald i familien dermed allerede kunne fritage for

rådighed. Afskaffelsen af den udtømmende opremsning synes således at være en svækkelse både

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af retssikkerheden men også af klarheden over reglerne. Man kunne blot lade være med at

betegne listen som udtømmende.

Med lovforslaget vil man reducere 80 sanktionssatser til fire: 200, 400, 600 og 700 kr.

Retspolitisk Forening hilser velkommen, at der ikke længere er så ufatteligt mange satser for

forskellige målgrupper, at ingen kan finde hoved og hale i dem. Foreningen bider dog mærke i, at

der i alle tilfælde er tale om højere sanktionssatser end tidligere, og finder det herunder meget

voldsomt, at sanktionssatsen for hjemmeboende unge under 30 år på integrationsydelse uden

anden begrundelse end forenkling forhøjes med 67 pct. Forenklingsargumentet synes misbrugt i

denne sammenhæng.

Sanktionerne overfor personer, der ikke vil underskrive integrationserklæring mv., er nye og

introducerer nogle andre (endnu voldsommere) reduktionssatser. Hvordan dette hænger sammen

med, at der kun skal være fire satser, forklares ikke.

Ligeledes skærpes reaktionsmulighederne gennem lovforslagets nye pligt til, at kommunerne skal

politianmelde borgere, som uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelser under 14

dages ophold i udlandet. Hvad politiet skal stille op med anmeldelserne, oplyses ikke. Men begge

de sidstnævnte forslag er efter Retspolitisk Forenings opfattelse alene udtryk for den jagt på nye

medborgere, som efterhånden har stået på i mange år, og som Retspolitisk Forening tager afstand

fra.

I det hele taget er det Foreningens opfattelse, at de sanktioner, der gælder både før og efter dette

lovforslag er voldsomme. Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse udgør underste

økonomiske sikkerhedsnet, og når de falder bort – helt eller delvist i kortere eller længere

perioder - er der ikke længere nogen steder at vende sig hen for at finde midler til det daglige

underhold. Det øger risikoen for, at de, som har sværest ved at få og holde styr på tilværelsen,

tilskyndes til at skaffe sig det fornødne på ulovlig vis eller ved at låne penge hos smarte

lånefirmaer, som dernæst øger disse menneskers ofte allerede uoverskuelige gæld. Heller ikke

dette synes samfundstjenligt.

Det eneste rigtigt positive ved lovforslaget i relation til retssikkerheden er den udvidede adgang

til at kontrollere afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, som Retspolitisk Forening gerne

bakker op om.

København, den 25. februar 2019

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bjørn Elmquist

Formand

Bettina Post

bestyrelsesmedlem

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Eva Ancher Svensson

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Søren Carøe (Rflam.org) <[email protected]>

7. oktober 2019 11:07

Anne Hedegaard

Lillis Jarby Søndergaard; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

SV: Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

integrationsloven og forskellige andre love

Tak for opfordringen til at afgive høringssvar om ovennævnte udkast til lovforslag.

Vi har ingen bemærkninger til de forskellige udkast.

Venlig hilsen

Søren Carøe

Formand

---------------------------------------

Vallerødvænge 23

2960 Rungsted Kyst

tlf.: 2811 0020

mail:

[email protected]

web:

www.rflam.org

Facebook:

facebook.dk/rflam.org

---------------------------------------

Fra:

Anne Hedegaard [mailto:[email protected]]

Sendt:

3. oktober 2019 15:59

Til:

Ankestyrelsen; [email protected]; [email protected]; BM Postkasse; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Datatilsynet; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info rflam; Rådet for Socialt

Udsatte; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Cc:

Lillis Jarby Søndergaard

Emne:

Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige

andre love

Vedlagt sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre

love.

Lovforslaget er p.t. sendt i ekstern høring med frist til den 18. oktober 2019. Lovforslaget vil blive fremsat den 19.

november 2019.

Lovforslaget har tidligere været sendt i høring fra den 28. januar til den 25. februar 2019.

L 66 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren