Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 65 Bilag 1
Offentligt
2108621_0001.png
Lovforslag nr.
L 65
Folketinget 2019-20
Fremsat den 19. november 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring
(Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.)
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af
19. september 2017, som ændret ved lov nr. 1543 af 19.
december 2017, lov nr. 700 af 8. juni 2018 og lov nr. 549 af
7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »sundt«: »fysisk og psy‐
kisk«.
2.
§ 1 a,
ophæves.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »arbejde«: », der udføres«, og
efter »arbejdsgiver« indsættes: »jf. dog stk. 2 og 3«.
4.
I
§ 2, stk. 2, nr. 1
og
nr. 2,
ændres »jf. dog § 59« til: »med
de begrænsninger, der følger af § 59 om unge under 18 år«.
5.
I
§ 2, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Følgende bestemmelser om‐
fatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2« til: »For arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der udfø‐
res for en arbejdsgiver, som nævnt i stk. 2, gælder dog føl‐
gende bestemmelser:«
6.
§ 2, stk. 3, nr. 2,
affattes således:
»2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse for så vidt angår
det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt
§ 41 om farligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige
kvalifikationer fra udlandet,«.
7.
§ 2, stk. 3, nr. 4,
affattes således:
»4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer, og«.
8.
I
§ 2, stk. 4,
ændres »§§ 5-11 a og 15 a« til: »§§ 5-11 a
om samarbejde om sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljøor‐
ganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering«.
12.
I
§ 52, 2. pkt.,
ændres »noteres i tilsynsbogen eller anden
tilsvarende dokumentation« til: »dokumenteres skriftligt«.
13.
I
§ 64, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »en skolelæge« til: »den
kommunale sundhedstjeneste«.
14.
I
§ 65 b, stk. 3,
udgår »inspektions- eller«.
15.
I
§ 65 c, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »enten akkrediteret inspek‐
tion eller« og »inspektion foretages af et inspektionsorgan,
mens akkrediteret«.
16.
I
§ 65 c, stk. 2,
ændres i
1. pkt.
»Inspektions- og certifi‐
ceringsorganer« til: »Certificeringsorganer,« og i
2. pkt.
ud‐
går »inspektion og«.
17.
I
§ 65 d, 1. pkt.,
udgår »inspektion og«, og i
2. pkt.
udgår
», inspektions-«, »inspektions- og«, og »inspektion,«.
18.
§ 66, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstil‐
lingerne efter stk. 1, en status til beskæftigelsesministeren
for opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau, som
Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog med branchefælles‐
skaberne for arbejdsmiljø«.
9.
I
§ 13 c
ændres »benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgi‐
ver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning« til: »anvende
den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder
det«.
10.
I
§ 18, 2. pkt.,
udgår », jf. § 78«.
11.
I
§ 21, stk. 2,
ændres »skal foretages af en autoriseret ar‐
bejdsmiljørådgiver« til: »skal ske ved anvendelse af den
nødvendige sagkundskab«.
DokumentId
Journalnummer
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0002.png
2
19.
I
§ 67, stk. 1, nr. 2,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »Aka‐
demikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.
20.
I
§ 67, stk. 1, nr. 7,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres
»Kommunernes Landsforening« til: »KL«.
21.
I
§ 67, stk. 1, nr. 8,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres »Fi‐
nansministeriet« til: »Skatteministeriet«.
22.
§ 67, stk. 9,
ophæves.
23.
I
§ 68, stk. 1,
ændres »aktiviteter,« til: »aktiviteter og«,
og », og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats« udgår.
24.
I
§ 68 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 66, stk. 6,«: »og til« og
»og Videncenter for Arbejdsmiljø« udgår.
25.
I
§ 72,
indsættes som
stk. 6-8:
»Stk. 6.
Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herun‐
der foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndighe‐
der, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsy‐
nets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til
brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn
samt til analyse, forebyggelse og statistik.
Stk. 7.
Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger
og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myn‐
digheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsyns‐
opgaver.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregi‐
velse af oplysninger efter stk. 6-7, herunder hvornår og til
hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og be‐
handles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og
om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal
iagttages ved behandlingen«.
26.
§ 72 a, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
27.
I
§ 72 a, stk. 2,
der bliver stk. 1, ændres »fritages for til‐
syn efter stk. 1« til: »kun bliver underlagt tilsyn, når der er
særlig anledning til det«.
28.
I
§ 72 a, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, og i
§ 72 a, stk.
4,
der bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 1«.
29.
§ 72 a, stk. 5,
ophæves.
30.
Efter § 74 a indsættes:
Ȥ 74 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven efter
§ 72, stk. 1, nr. 7, skal gennemføre skærpet tilsyn, når Ar‐
bejdstilsynet over for samme virksomhed forinden har truf‐
fet afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for at af‐
værge en overhængende, betydelige fare for de ansattes eller
andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
opkrævning og betaling af et gebyr fra virksomhederne, til
dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det skærpede
tilsyn, jf. stk. 1. Gebyr, der ikke betales rettidigt, forrentes
med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen«.
31.
I
§ 77 a. stk. 1,
indsættes efter »skal«: »anvende den
nødvendige sagkundskab, ved enten at opbygge og anvende
egne kompetencer eller ved at«.
32.
I
§ 77 a, stk. 2,
ændres »rådgivningspåbuddets« til: »på‐
buddets«, og efter »herfor« indsættes: », herunder eventuelle
frister for opbygning og anvendelse af egne kompetencer«.
33.
Efter § 77 a indsættes:
Ȥ 77 b.
Arbejdstilsynet kan indgå en skriftlig aftale med
arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet og om løs‐
ning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden
for en aftalt frist.
Stk. 2.
En aftale kan indgås, når:
1. Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod
loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af lo‐
ven, som skal bringes i orden inden for en frist, og ar‐
bejdsgiveren ønsker at løse det pågældende arbejdsmil‐
jøproblem flere steder på virksomheden, eller
2. Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider
mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af
loven, og arbejdsgiveren ønsker at løse det eller de for‐
hold, der er mistanke om.
Stk. 3.
Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal ar‐
bejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i virksomheder
uden pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, orienteres
om, at der er indgået en aftale, og arbejdsmiljøorganisatio‐
nen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen
af forholdene.
Stk. 4.
En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at kon‐
trollere forholdene.
Stk. 5.
En aftale kan opsiges af arbejdsgiveren eller af Ar‐
bejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen,
ændrer sig væsentligt«.
34.
§ 78
ophæves.
35.
Efter § 78 a indsættes:
Ȥ 78 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at der gennemføres forsøgsaktiviteter og udviklingsakti‐
viteter, der fraviger bestemmelserne i §§ 77-78 a. Dette gæl‐
der dog ikke, når der træffes afgørelse om forhold, som skal
bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77,
stk. 1, eller som skal imødegås straks, jf. § 77, stk. 2.
§ 78 c.
Arbejdsgiveren skal give skriftlig tilbagemelding
på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder
om det.
Stk. 2.
Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgive‐
ren sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsen‐
tant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at
etablere arbejdsmiljøorganisation, inden tilbagemeldingsfri‐
stens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbage‐
meldingen. Arbejdsgiverens skal afgive erklæring herom«.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0003.png
3
36.
I
§ 82, stk. 1,
ændres »der« til: »som«.
37.
I
§ 82, stk. 2,
ændres »hvis« til: »når«.
38.
I
§ 82, stk. 5, nr. 4,
indsættes efter »tidligere er straffet«:
»en eller flere gange«.
39.
I
§ 83, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »en arbejdsgiver« til: »ar‐
bejdsgiveren«.
§2
I lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om
arbejdsmiljø foretages følgende ændring:
1.
§ 3
ophæves.
§3
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
977 af 9. september 2019, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 83 indsættes i
kapitel 12:
Ȥ 84
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at flere kan
opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en ar‐
bejdsskade. Der kan dog ikke gennemføres forsøg, som in‐
debærer nedsættelse af ydelserne efter § 11«.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 30 og 33, træder i kraft den 1. september
2020.
Stk. 3.
§ 1, nr. 10, 12, 31 og 32, træder i kraft den 1. april
2021.
Stk. 4.
§ 1, nr. 36 og 39, træder i kraft den 1. september
2021.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0004.png
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.1.4.
Konkrete måltal på brancheniveau
Gældende ret
Ekspertudvalgets overvejelser
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn
Gældende ret
Ekspertudvalgets overvejelser
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.3.4.
Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet
Gældende ret
Ekspertudvalgets overvejelser
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.4.3.
2.4.4.
Justering af rådgivningspåbud
Gældende ret
Ekspertudvalgets overvejelser
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.5.
2.5.1.
Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet
Gældende ret
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0005.png
5
2.5.2.
2.5.3.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.6.
2.6.1.
2.6.2.
2.6.3.
2.6.4.
Betaling for tilsyn ved skærpet tilsyn
Gældende ret
Ekspertudvalgets overvejelser
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.7.
2.7.1.
2.7.1.1.
2.7.1.2.
2.7.1.3.
2.7.2.
2.7.3.
2.7.4.
2.7.4.1.
2.7.4.2.
2.7.4.3.
Skærpede bøder ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
Gældende ret
Grundbøde ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
Højere bøde ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge
Højere bøde i gentagelsestilfælde
Ekspertudvalgets overvejelser
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
Bødeskærpelse ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge
Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde
2.8.
2.8.1.
2.8.1.1.
2.8.1.2.
2.8.1.3.
2.8.2.
2.8.3.
2.8.3.1.
2.8.3.2.
2.8.4.
Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effekten af indsatsen
Gældende ret
Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
Adgang til data og videregivelse af data
Behandling af data
Ekspertudvalgets overvejelser
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
Adgang til data og videregivelse af data
Den foreslåede ordning
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0006.png
6
2.8.4.1.
2.8.4.2.
Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
Adgang til data og videregivelse af data
2.9.
2.9.1.
2.9.2.
2.9.3.
2.9.4.
Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen
Gældende ret
Ekspertudvalgets overvejelser
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.10.
2.10.1.
2.10.2.
2.10.3
Ophævelse af bestemmelse om revision af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.11.
2.11.1.
2.11.2.
2.11.3.
Forsøgsbestemmelse i arbejdsskadesikringsloven
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Forholdet til databeskyttelsesordningen og databeskyttelsesloven
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
sats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, som forudsæt‐
ter ændringer i arbejdsmiljøloven.
Formålet med den politiske aftale er at styrke arbejdsmil‐
jøindsatsen, så det bliver trygt, sikkert og sundt at gå på ar‐
bejde i Danmark. Det er det allerede i dag på mange arbejds‐
pladser, ikke kun til gavn for arbejdspladsen, men også for
1. Indledning
Lovforslaget udmønter de dele af den politiske aftale fra
april 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrati‐
et, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og So‐
cialistisk Folkeparti om en ny og forbedret arbejdsmiljøind‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0007.png
7
samfundet og ikke mindst den enkelte medarbejder, der kan
få et langt og godt arbejdsliv.
Alligevel oplever for mange at blive slidt ned eller syge af
deres arbejde. I 2018 rapporterede ca. 15 pct. af lønmodta‐
gerne, at de i arbejdet var udsat for psykisk belastning, og
samtidig oplevede symptomer på stress eller depression. Og
ca. 10 pct. rapporterede, at de i deres arbejde var udsat for
fysiske belastninger, og samtidig oplevede smerter efter ar‐
bejdet. Partierne bag den politiske aftale er derfor enige om,
at der bl.a. er behov for en styrket arbejdsmiljøindsats, som i
højere grad forebygger, at mennesker bliver syge eller slidt
ned af arbejdet.
Den politiske aftale bygger på anbefalinger fra Ekspertud‐
valget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen – herefter
Ekspertudvalget. Ekspertudvalget blev nedsat i juli 2017
med det formål at gentænke arbejdsmiljøindsatsen og kom‐
me med anbefalinger til en ny og forbedret indsats. Ekspert‐
udvalget afrapporterede til beskæftigelsesministeren i sep‐
tember 2018 med en rapport om et nyt og forbedret arbejds‐
miljø, der indeholdt overvejelser og konkrete anbefalinger.
Partierne bag den politiske aftale har ønsket at prioritere en
række områder, bl.a. tydelige og klare regler på arbejdsmil‐
jøområdet.
Følgende initiativer i den politiske aftale gennemføres ved
ændringer i arbejdsmiljøloven:
–
Konkrete måltal på brancheniveau
opbygge og anvende egne kompetencer eller ved at indhente
ekstern rådgivning.
–
Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet
Der skal ryddes op i gamle regler på arbejdsmiljøområdet,
så reglerne bliver mere forståelige og i højere grad giver me‐
ning på de enkelte virksomheder.
–
Betaling for tilsyn ved gentagne overtrædelser med bety‐
delig fare for de ansatte
Arbejdsgiverne skal betale for tilsyn, når der på et opfølgen‐
de tilsyn igen konstateres alvorlige overtrædelser af arbejds‐
miljøloven, som fører til forbud eller strakspåbud ved bety‐
delig fare inden for samme eller lignende område.
–
Skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejds‐
miljøloven
Bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som medfø‐
rer alvorlige personskader, eller som har døden til følge,
skal skærpes yderligere. Bøderne skal ligeledes skærpes for
gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
–
Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effek‐
ten af indsatsen
Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal ud‐
nyttes til bedre at kunne måle effekter af indsatsen.
–
Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen
Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet skal i dialog
med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø omsætte fælles
nationale mål til brancheniveau ved at opstille konkrete mål‐
tal, og Arbejdsmiljørådet skal følge op på indfrielsen af mål‐
tallene.
–
Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn
Formidlingsindsatsen skal være mere enstrenget og sam‐
menhængende. Derfor nedlægges Videncenter for Arbejds‐
miljø, og formidlingsindsatsen tilpasses og varetages fremo‐
ver af Arbejdstilsynet.
Lovforslaget indeholder ændringer af arbejdsmiljøloven,
som vil gøre det muligt at implementere ovennævnte initiati‐
ver fra aftalen. Som det fremgår under pkt. 2.6.3, har Be‐
skæftigelsesministeriet fundet, at forslaget om betaling for
tilsyn i den oprindeligt aftalte form bør tilpasses for at kunne
gennemføres som en gebyrordning. Baggrunden herfor er, at
ordningen i den oprindeligt aftalte form vurderes at bære
præg af en sanktion (straf) snarere end et gebyr.
Der er fundet politisk tilslutning til, at lovforslaget i stedet
indeholder et forslag om gebyr ved skærpet tilsyn, hvor
virksomhederne skal betale for omkostningerne ved et skær‐
pet tilsyn, der gennemføres, når en virksomhed har fået et
forbud. Desuden forslåes grundbøden for materielle over‐
trædelser af arbejdsmiljøloven forhøjet. Politisk er det for‐
udsat, at forhøjelsen af grundbøden først skal træde i kraft
den 1. september 2021.
Derudover indeholder lovforslaget ophævelse af revisions‐
bestemmelsen i § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 om æn‐
dring af lov om arbejdsmiljø. Af revisionsbestemmelsen
Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til
en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der udtages
til tilsyn.
–
Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet
Virksomheder, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljø‐
problem vil gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, skal
have mulighed for at indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet
om forbedring af arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljø‐
problemet.
–
Rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virk‐
somhedernes forskellige behov
Ændring af rådgivningspåbud til et kompetencepåbud. Det
betyder, at påbud skal handle om, at virksomhederne anven‐
der den nødvendige sagkundskab på området enten ved at
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0008.png
8
fremgår det, at der senest i folketingsåret 2019-20 skal frem‐
sættes forslag til revision af arbejdsmiljølovgivningens reg‐
ler om arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende ad‐
færd, som finder sted uden for arbejdstid. Der er i starten af
2019 gennemført en evaluering af reglerne. Evalueringen vi‐
ser, at der ikke et behov for ændring af reglerne eller fornyet
evaluering. På den baggrund foreslås revisionsbestemmelsen
ophævet.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at indføre en
forsøgsbestemmelse på arbejdsskadeområdet, som giver ad‐
gang til at afprøve, hvilke indsatser der i praksis har den
bedste effekt i forhold til at bevare arbejdsmarkedstilknyt‐
ningen på det ordinære arbejdsmarked for personer med en
arbejdsskade. Indsatsen på arbejdsskadeområdet kan ikke
adskilles fra den øvrige arbejdsmiljøindsats, da arbejdsska‐
der og den medfølgende risiko for udstødelse fra arbejds‐
markedet hænger tæt sammen med arbejdsmiljøet i virksom‐
hederne. For at sikre en sammenhængende indsats, baseret
på viden, der virker, er der derfor behov for at få større ind‐
sigt i, hvilke indsatser over for personer, der er kommet til
skade på arbejdet, som har den bedste effekt i forhold til at
sikre, at flest muligt tilskadekomne bevarer tilknytningen til
arbejdsmarkedet efter skaden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konkrete måltal på brancheniveau
2.1.1. Gældende ret
Arbejdsmiljørådets opgaver fremgår af § 66 i lov om ar‐
bejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september
2017 (arbejdsmiljøloven). Arbejdsmiljørådet består primært
af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, jf. § 67.
Det fremgår af § 66, stk. 1, at Arbejdsmiljørådet deltager i
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejds‐
miljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren
og afgiver indstilling til ministeren. I praksis afgiver Ar‐
bejdsmiljørådet hvert år en indstilling til ministeren i form
af en såkaldt § 66-redegørelse.
2.1.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at der fastsættes konkrete
måltal for arbejdsmiljøindsatsen på brancheniveau. Udvalget
anbefaler, at arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet – i
dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø – om‐
sætter de fælles nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen til
brancheniveau ved at opstille konkrete måltal, herunder
eventuelle progressionsmål eller konkrete modeller. Udval‐
get anbefaler desuden, at Arbejdsmiljørådet ligeledes følger
op på indfrielsen af måltallene.
Videre har Ekspertudvalget anbefalet, at det skal afspejles i
de fælles nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, at der er
meget store forskelle på arbejdsmiljøproblemer på tværs af
brancher. I nogle brancher kan der være væsentlige proble‐
mer med det fysiske arbejdsmiljø som fx tunge løft, mens
der i andre brancher kan være store problemer med det psy‐
kiske arbejdsmiljø som følge af fx vold eller trusler om
vold. Udvalget anbefaler, at målene derfor omsættes på
brancheniveau af arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørå‐
det.
Ifølge Ekspertudvalget vil de brancherettede måltal, herun‐
der eventuelle progressionsmål eller konkrete modeller, af‐
spejle arbejdsmarkedets parters ambition for og prioritering
af deres indsats for arbejdsmiljøet i brancherne.
2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at arbejdsmarkedets parter
i Arbejdsmiljørådet – i dialog med branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø - skal omsætte fælles nationale mål til bran‐
cheniveau ved at opstille konkrete måltal, og at Arbejdsmil‐
jørådet skal følge op på indfrielsen af måltallene.
Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Ar‐
bejdsmiljø skal understøtte fastsættelsen af målene med vi‐
den og data.
Det findes hensigtsmæssigt, at Arbejdsmiljørådet – som led
i sin årlige indstilling til ministeren efter § 66, stk. 1, – frem‐
over giver en status for, hvilke konkrete måltal, der – i dia‐
log med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø – er opstil‐
let, og hvordan der er fulgt op på måltallene.
2.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdsmiljørådet får til opgave fremover – i
dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø – at om‐
sætte de fælles nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen til
brancheniveau ved at opstille konkrete måltal og give en
staus for opfølgningen på måltallene.
Arbejdsmiljørådets opgave med at fastsætte og følge op på
måltal på brancheniveau skal ses som en del af en sammen‐
hængende arbejdsmiljøindsats, hvor målene på nationalt og
branche niveau skal bidrage til at understøtte et fælles fokus
og en fælles indsats i arbejdet med arbejdsmiljøet. På den
måde får Arbejdsmiljørådet mulighed for – i dialog med
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø – at sætte retning for
arbejdsmiljøindsatsen indenfor de forskellige brancher og
udpege brancherettede fokusområder.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmiljørådet, i forbindelse med
sin årlige indstilling til beskæftigelsesministeren, skal give
en status for, hvilke konkrete brancherettede måltal, som Ar‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0009.png
9
bejdsmiljørådet – i dialog med branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø – har opstillet, og hvordan der er fulgt op på
indfrielsen af måltallene.
Der skal først udvikles en relevant og hensigtsmæssig meto‐
de til fastsættelse og opfølgning af brancherettede måltal.
Den udviklede metode vil få betydning for indholdet og
tidskadencen for opfølgningen på måltallene. Det vil være
op til Arbejdsmiljørådet at beslutte, om der eventuelt skal
fastsættes progressionsmål eller konkrete modeller på bran‐
cheniveau.
2.2. Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 7, i arbejdsmiljøloven, at Ar‐
bejdstilsynet har til opgave bl.a. at påse, at loven og de for‐
skrifter, der er udstedt i medfør af loven, overholdes. Dette
gør Arbejdstilsynet bl.a. ved at føre tilsyn med arbejdsmiljø‐
et på virksomhederne. Bestemmelsen i § 72, stk. 1, nr. 7, er
af generel karakter. Den beskriver ikke, hvordan virksomhe‐
derne skal udtages til tilsyn, hvilke former for tilsyn Ar‐
bejdstilsynet skal gennemføre, eller hvordan tilsynet skal
gennemføres. Tilsynet kan derfor antage forskellige former.
Det fremgår i § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i sin
tilsynsopgave efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører risikoba‐
serede tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på bag‐
grund af en indeksmodel og stikprøver.
Det risikobaserede tilsyn, som blev indført ved en ændring
af arbejdsmiljøloven i 2011, jf. lov nr. 597 af 14. juni 2011,
der trådte i kraft den 1. januar 2012, betød, at alle virksom‐
heder med mindst to årsværk skulle have mindst ét risikoba‐
seret tilsyn i perioden fra 2012 til og med 2019. Formålet
var at sikre, at Arbejdstilsynet oftere kom på de virksomhe‐
der, som vurderedes at have risiko for problemer med ar‐
bejdsmiljøet, for dermed at opnå en større arbejdsmiljøef‐
fekt. Indførelsen af det risikobaserede tilsyn ændrede ikke
på, at Arbejdstilsynet fortsat kan anvende flere forskellige
tilsynsformer.
Ved en justering af det risikobaserede tilsyn i 2015, jf. lov
nr. 1869 af 29. december 2015, blev det risikobaserede til‐
syn målrettet yderligere. Formålet med justeringen var, at la‐
de Arbejdstilsynet gennemføre endnu flere tilsyn på de virk‐
somheder, der vurderes at have størst risiko for arbejdsmil‐
jøproblemer. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget indebar
justeringen, at 80 pct. af de virksomheder, der årligt skal ha‐
ve risikobaserede tilsyn, skal udvælges via den såkaldte in‐
deksmodel, mens 20 pct. skal udvælges via en stikprøve, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 31 som fremsat, afsnit
2.1.3, side 4. Indeksmodellen, som identificerer de virksom‐
heder, som har størst risiko for at få problemer med arbejds‐
miljøet, fungerer ved at prioritere virksomheder til risikoba‐
serede tilsyn dels ud fra brancherettede parametre, dels ud
fra virksomhedsspecifikke parametre som anmeldte ulykker,
tidligere afgørelser mv.
Samtidig medførte justeringen af det risikobaserede tilsyn,
at alle virksomheder med mindst ét årsværk kan udvælges til
det risikobaserede tilsyn, mod hidtil kun virksomheder med
mindst to årsværk. Som følge heraf vil det ikke være alle
virksomheder, der får et risikobaserede tilsyn inden udgan‐
gen af 2019.
2.2.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at der sker en målrettet ud‐
vælgelse af virksomheder til tilsyn, og at der udvikles en
forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis ud‐
vælgelse af de virksomheder, der udtages til tilsyn. Model‐
len skal samtidig bidrage til at kvalificere tilsynsbesøg og
kommunikationsindsatser til virksomhederne.
Ekspertudvalget vurderer, at myndighedsindsatsen fremover
bør tilrettelægges med udgangspunkt i en konkret risikostra‐
tegi og bred forebyggelsesstrategi. Tilsynsindsatsen skal så‐
ledes fortsat fokusere på de virksomheder, der har høj sand‐
synlighed for arbejdsmiljøproblemer, men virksomhederne
skal udvælges mere præcist.
Der er derfor – ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger - behov
for at videreudvikle modellen, der udvælger virksomheder
til tilsyn, og datagrundlaget herfor, så der opnås mere præci‐
se informationer om de konkrete virksomheders risiko for
arbejdsmiljøproblemer. Det skal forbedre udtagningen af
virksomheder til tilsyn og kvalificere indholdet i de forskel‐
lige myndighedsindsatser.
Ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger skal Arbejdstilsynet
fortsat gennemføre tilsyn på baggrund af særlige anlednin‐
ger, som fx en undersøgelse af en arbejdsulykke eller som
følge af klager, ligesom virksomheder fortsat vil skulle kun‐
ne udtages til tilsyn via en stikprøve.
Ekspertudvalget finder, at den nye risikomodel nødvendig‐
gør en kombination af øget brug af data og informationer fra
de tilsynsførende. Modellen vil derved forudsætte inddragel‐
se og udvikling af nye relevante parametre, der kan indgå i
modellen.
2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale fra april 2019, at der skal
udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere
præcis udvælgelse af de virksomheder, der skal udtages til
tilsyn. Det følger desuden af aftalen, at den nye model for
udvælgelse af virksomheder kræver udvikling af et nyt IT-
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0010.png
10
system, der skal inddrage flere parametre og gøre brug af et
øget niveau af data og informationer fra de tilsynsførende.
Det betyder, at der først skal udvikles en eller flere nye og
forbedrede risikomodeller, der på baggrund af nye parame‐
tre og nye data mere præcist kan udpege de virksomheder,
der skal udvælges til tilsyn. Det kan i den forbindelse blive
nødvendigt at afprøve effekten af nye parametre og nye da‐
ta, hvilket bl.a. er en forudsætning for at anvende machine-
learning. Herudover bliver det nødvendigt at udvikle et IT-
system, som kan understøtte de forbedrede risikomodeller
og sikre en mere præcis udvælgelse af virksomheder til til‐
syn.
Der vil være tale om, at forskellige parametre og data vil
være relevante i forhold til at indgå i den eller de forbedrede
risikomodeller. Det kan eksempelvis afprøves om data ved‐
rørende virksomhedens alder, forhøjet langtidssygfravær og
stigning i antallet af ansatte, som potentielt kan føre til en
øget ulykkesrisiko, kan forbedre risikomodellerne. Det kan
endvidere afprøves om kontroldata i form af resultater fra
andre myndigheders kontrolordninger, som fx kontroldata
fra Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen
og Erhvervsstyrelsen kan medvirke til at forbedre risikomo‐
dellerne. Herudover kan det afprøves, om data om helbred
og fx offentlige ydelser kan styrke udpegningen af virksom‐
heder til tilsyn ved at give indikationer på helbredseffekter
af arbejdsmiljøet og dermed forbedre risikomodellerne. Til‐
svarende kan det afprøves, om virksomhedsdata om fx regn‐
skab og produktion har en sammenhæng med virksomhe‐
dens arbejdsmiljø. Det kan også afprøves, om data om job‐
funktioner og data fra jobeksponeringsmatricer kan under‐
støtte udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at synlig‐
gøre, hvor der kan forventes at være større arbejdsbelastnin‐
ger og dermed forbedre risikomodellerne.
Afprøvning af nye data til risikomodeller vil ikke ske i test‐
miljøer, således er der ikke risiko for, at der vil være person
oplysninger i testmiljøerne.
For at sikre, at Arbejdstilsynets fremtidige risikomodeller
kan tage højde for nye relevante parametre og data i udtaget
af virksomheder til tilsyn, foreslås det, at bestemmelsen om,
at Arbejdstilsynet gennemfører risikobaserede tilsyn på bag‐
grund af en indeksmodel og stikprøver, udgår af loven.
Herved åbnes der mulighed for, at der kan udvikles forbed‐
rede risikomodeller, der ikke er opbygget som indeksmodel‐
ler. Samtidig kan Arbejdstilsynet fortsat anvende den nuvæ‐
rende indeksmodel samt stikprøve, indtil der er udviklet for‐
bedrede modeller.
Det følger allerede af den generelle bestemmelse i arbejds‐
miljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, at Arbejdstilsynet har til op‐
gave at føre tilsyn med, at loven overholdes. Derfor vurderer
Beskæftigelsesministeriet, at bestemmelsen i § 72 a, stk. 1,
om, at Arbejdstilsynet, som led i tilsynsopgaven, gennemfø‐
rer risikobaserede tilsyn på baggrund af en indeksmodel og
stikprøver, er overflødig.
Uanset at det foreslås, at bestemmelsen om, at Arbejdstilsy‐
net gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med
ansatte på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, udgår
af loven, vil Arbejdstilsynet fortsat risikobasere udvælgelsen
af virksomheder til tilsyn. Størstedelen af virksomhederne
vil således fortsat skulle udtages til tilsyn på baggrund af en
risikovurdering. Risikovurderingen kan ske ud fra risikomo‐
deller, der bygger på udvalgte parametre og data med hen‐
blik på mere præcist at udvælge virksomheder til tilsyn.
Hertil kommer, at den risikobaserede udvælgelse af virk‐
somheder til tilsyn også kan ske på baggrund af konkrete in‐
dikationer på risiko, fx klager over arbejdsmiljøet eller i
form af et styrket tilsyn i udvalgte udsatte brancher. Der vil
fortsat blive gennemført tilsyn på baggrund af særlige anled‐
ninger, som indikerer en risiko, fx ulykkesundersøgelser og
klager over arbejdsmiljøet. En del af virksomhederne vil
desuden fortsat blive udtaget via stikprøver.
Rigsrevisionen har samtidig i sin rapport fra april 2017 om
effektiv kontrol påpeget, at tilsynsmyndigheder i videst mu‐
ligt omfang bør arbejde risikobaseret, så ressourcerne og
indsatserne målrettes der, hvor der er størst risiko for og-/
eller konsekvenser ved regelbrud.
2.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 72 a, stk. 1, om, at Arbejdstilsynet gen‐
nemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte
på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, ophæves.
Forslaget skal sikre, at Arbejdstilsynets fremtidige risikomo‐
deller kan tage højde for nye relevante parametre og data i
udtaget af virksomheder til tilsyn, og dermed sikre, at Ar‐
bejdstilsynets risikomodeller bliver så målrettede som mu‐
ligt.
Arbejdstilsynet vil udvikle nye og forbedrede risikomodeller
med nye parametre og nye data, som skaber grundlag for en
profilering, med henblik på mere præcist at kunne udvælge
de virksomheder, der har behov for tilsyn. I den forbindelse
vil Arbejdstilsynet kunne anvende machine-learning. Det til‐
sigtes, at det primært vil være oplysninger fra offentlige re‐
gistre, der skal indgå i udviklingen af nye risikomodeller af
hensyn til datakvaliteten.
Ud over tilsyn på baggrund af de nye risikomodeller vil Ar‐
bejdstilsynet også fortsat gennemføre tilsyn på baggrund af
særlige anledninger som indikerer en risiko, fx ulykkesun‐
dersøgelser og klager. Arbejdstilsynet vil desuden kunne
sætte styrket ind med tilsyn i udvalgte udsatte brancher og
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0011.png
11
virksomhedsgrupper, fx i forhold til problemer med nedslid‐
ning, såvel fysiske som psykiske, og i form af det helheds‐
orienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen. Disse risiko‐
baserede tilsyn vil danne grundlag for størstedelen af Ar‐
bejdstilsynets tilsynsbesøg. Det foreslås desuden, at Ar‐
bejdstilsynets praksis om, at virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat som udgangspunkt fritages for tilsyn
bibeholdes, og at reglen tilpasses således, at det kommer til
at fremgå, at disse virksomheder kun får tilsyn, hvis der er
en særlig anledning til det. Der er med lovforslaget ikke til‐
sigtet ændringer i Arbejdstilsynets praksis for besøg på virk‐
somheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Reglerne
om undersøgelsesbesøg på certificerede virksomheder bibe‐
holdes.
Arbejdstilsynet vil fortsat udtage en del af virksomhederne
til tilsyn via stikprøver. Arbejdstilsynet vil desuden fortsat
kunne gennemføre tilsyn uden en særlig anledning. Arbejds‐
tilsynet følger op på alle relevante klager. Arbejdstilsynet
kan både gennemføre tilsyn, som drejer sig om bestemte de‐
le af en virksomheds arbejdsmiljø, og tilsyn, hvor der ses på
alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer.
2.3. Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet
2.3.1. Gældende ret
I dag har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at indgå aftaler
med arbejdsgivere, der af egen drift vil løse et eller flere ar‐
bejdsmiljøproblemer.
Hvis Arbejdstilsynet i dag konstaterer en overtrædelse af
lovgivningen på en virksomhed, vil arbejdsgiveren som ud‐
gangspunkt få en afgørelse, typisk i form af et påbud.
2.3.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at virksomheder, der på bag‐
grund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil gøre en ekstra
indsats for arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå
en forpligtende aftale med Arbejdstilsynet om forbedring af
arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet.
Der skal være en afgrænset tidsperiode til at løse problemet
og forbedre arbejdsmiljøet. Det skal understøtte, at virksom‐
heder, som er motiverede for at løse problemet af egen drift,
gør det, og at læring om arbejdsmiljøproblemer og løsninger
spreder sig til andre relevante steder i organisationen.
Ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger kan et aftaleforløb væ‐
re relevant, når en virksomhed på baggrund af et konkret ar‐
bejdsmiljøproblem også ønsker at løse problemet andre ste‐
der end der, hvor det er påpeget. Det kunne fx være en kom‐
mune, der inden for en aftalt periode forpligter sig til at gen‐
nemgå og udskifte ventilationssystemet på flere af kommu‐
nens ældre skoler efter, at det er konstateret, at der er et kon‐
kret problem med ventilationen på én af kommunens ældre
skoler.
Aftaleforløb kan også være relevante, når en virksomhed
med et arbejdsmiljøproblem ønsker at arbejde med løsnin‐
gen af problemet af egen drift, inden Arbejdstilsynet har af‐
dækket, om der er tale om en overtrædelse. Aftaleforløb vil
derfor være et særligt egnet redskab, når der er tale om ar‐
bejdsmiljøproblemer, hvor Arbejdstilsynet kan have vanske‐
ligt ved at afdække og dokumentere, om de konstaterede
problemer har et omfang, der i givet fald kan føre til påbud,
men hvor virksomheden uanset dette gerne vil arbejde med
løsningen.
Arbejdstilsynet skal altid kunne gå videre i afdækningen af
eventuelle mistanker om arbejdsmiljøproblemer med hen‐
blik på at give påbud, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at et på‐
bud er mest egnet i situationen, eller hvis virksomheden ikke
er interesseret i at indgå en aftale med Arbejdstilsynet.
Der skal ikke kunne indgås et aftaleforløb, hvis Arbejdstil‐
synet vurderer, at der er tale om en farlig situation, og Ar‐
bejdstilsynet vil fortsat udstede et forbud eller et strakspå‐
bud, hvis der er anledning hertil. Et aftaleforløb skal således
ikke kunne træde i stedet for et forbud, som gives, når der er
overhængende og betydelig fare for den ansattes eller andres
sikkerhed og sundhed, eller et strakspåbud, som gives, når
der er betydelig fare, eller hvis problemet kan løses inden
for kort tid.
Et aftaleforløb skal altid være en skriftlig aftale med tidsfri‐
ster på fx tre eller seks måneder og med orientering af ar‐
bejdsmiljøorganisationen, der inddrages i det opfølgende ar‐
bejde. Der skal følges op med kontrolbesøg. Der skal derfor
følges mere konsekvent op på et aftaleforløb end på et på‐
bud, hvor opfyldelsen af påbuddet ofte alene vurderes ud fra
en tilbagemelding uden et fysisk besøg, og hvor et nyt til‐
synsbesøg typisk først sker inden for et til to år. Hvis kon‐
trolbesøget viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke er løst, skal
Arbejdstilsynet forfølge sagen med henblik på et påbud, og
virksomheden vil ikke efterfølgende have mulighed for at
indgå et nyt aftaleforløb.
2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at virksomheder, der på
baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil gøre en ek‐
stra indsats for arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at
indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet om forbedring af ar‐
bejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet. Der skal
ikke kunne indgås aftaleforløb, hvis der er tale om en farlig
situation, og Arbejdstilsynet skal fortsat udstede forbud og
strakspåbud.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0012.png
12
Det er nødvendigt med en ændring af loven, hvis Arbejdstil‐
synet skal have mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgi‐
veren som alternativ til afgørelser.
Det forudsættes, at der kan indgås aftale, når der er et kon‐
kret arbejdsmiljøproblem, og at der skal være tale om et så‐
kaldt materielt arbejdsmiljøproblem. Der vil ikke kunne ind‐
gås aftaler om formelle overtrædelser.
2.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdstilsynet skal kunne indgå aftale med
arbejdsgiveren om at forbedre arbejdsmiljøet og om at løse
et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en
aftalt frist. Aftaler vil indebære, at virksomheden ikke får en
afgørelse om det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer,
som omfattes af aftalerne.
Med forslaget vil det være muligt at indgå aftale mellem Ar‐
bejdstilsynet og arbejdsgiveren, når Arbejdstilsynet har af‐
dækket en materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven og på‐
tænker at give påbud med frist. Aftalen forudsætter i dette
tilfælde, at arbejdsgiveren forpligter sig til at løse det pågæl‐
dende problem både der, hvor det er konstateret, og på andre
dele af virksomheden. Aftalen forudsætter således, at det på‐
gældende arbejdsmiljøproblem forventes også at eksistere
andre steder på virksomheden. Hvis dette ikke er tilfældet,
kan der ikke indgås en aftale. Hvis der konstateres flere for‐
skellige arbejdsmiljøproblemer, kan der indgås flere aftaler.
Virksomheden vil få et tilbud om, at Arbejdstilsynet kan un‐
derstøtte virksomheden i forløbet med fx dialog og vejled‐
ning. Arbejdstilsynet rådgiver ikke virksomhederne som led
i aftaleforløb.
Det eller de arbejdsmiljøproblemer, der kan indgås aftaler
om, skal vedrøre et eller flere såkaldte materielle arbejds‐
miljøproblemer, dvs. problemer som indebærer en direkte ri‐
siko for at forringe sikkerhed og sundhed ved det konkrete
arbejde, som fx problemer om ulykker, kemi, ergonomi eller
psykisk arbejdsmiljø. Der kan ikke indgås aftaler om for‐
melle overtrædelser som fx manglende arbejdspladsvurde‐
ring eller manglende arbejdsmiljøorganisation, jf. under pkt.
2.3.3.
Med forslaget vil det desuden være muligt at indgå aftale,
når Arbejdstilsynet har mistanke – dvs. en formodning –
om, at der er et materielt arbejdsmiljøproblem i virksomhe‐
den, uden at Arbejdstilsynet rent faktisk har afdækket, om
der er en overtrædelse. Det vil især være relevant i forhold
til komplekse arbejdsmiljøproblemer. Et eksempel inden for
det psykiske arbejdsmiljø kunne være, at en aktuel arbejds‐
pladsvurdering eller trivselsundersøgelse indikerer proble‐
mer i forhold til fx mobning. Et eksempel inden for det fysi‐
ske arbejdsmiljø kunne være ensidige belastninger af krop‐
pen ved håndtering af varer. Aftalen kan omfatte løsning af
problemet et eller flere steder i virksomheden.
Med forslaget vil det ikke være muligt at indgå aftale med
arbejdsgiveren, hvis Arbejdstilsynet påtænker at udstede
forbud eller strakspåbud ved betydelig fare om dette pro‐
blem, da der er tale om farlige situationer, som skal løses
med det samme eller inden for en meget kort frist. På
samme måde vil det ikke være muligt at indgå aftale, hvis
Arbejdstilsynet påtænker at udstede strakspåbud, uden at der
er en betydelig fare. Også her vil der være en meget kort
frist til at løse problemet, fx fordi formålet med afgørelsen
ellers ville forspildes.
Derfor vil aftaleforløb i praksis sjældent kunne anvendes på
byggepladser, hvor 99 pct. af de materielle afgørelser, der i
dag gives, er forbud eller strakspåbud.
Det vil ikke være muligt at indgå aftale om, at arbejdsgive‐
ren skal undersøge, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarlige, når Arbejdstilsynet påtænker
at afgive undersøgelsespåbud. Det vil heller ikke være mu‐
ligt at indgå aftale, når Arbejdstilsynet påtænker at give af‐
gørelse uden handlepligt, da der i disse tilfælde ikke skal
iværksættes handlinger. Det forudsættes, at det ikke vil være
muligt at indgå aftale, hvis virksomheden allerede er i gang
med at løse arbejdsmiljøproblemet på baggrund af en tidli‐
gere afgørelse fra Arbejdstilsynet.
Det vil være frivilligt for arbejdsgiveren, om denne ønsker
at indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Samtidig skal Ar‐
bejdstilsynet vurdere, at en aftale vil være egnet til at løse
det pågældende arbejdsmiljøproblem. Når der er enighed om
at indgå en aftale, vil denne skulle indgås med den juridiske
enhed i virksomheden.
Da en aftale ikke vil være en afgørelse, kan arbejdsgiveren
ikke klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over en aftale eller
over, at virksomheden ikke får tilbud om en aftale. Hvis Ar‐
bejdsmiljøklagenævnet modtager klager, der vedører indgå‐
else eller manglende indgåelse af aftale, må nævnet afvise at
behandle klagen, da det ikke har kompetence hertil. Virk‐
somheden vil dog altid kunne klage til Beskæftigelsesmini‐
steriet over Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse. En aftale
vil ikke udløse en smiley på Arbejdstilsynet hjemmeside, da
der ikke er tale om en afgørelse.
Ifølge forslaget skal arbejdsmiljøorganisationen eller de an‐
satte, i virksomheder uden pligt til at etablere arbejdsmil‐
jøorganisation, orienteres om, at der er indgået en aftale. Det
vil endvidere være en betingelse, at arbejdsmiljøorganisatio‐
nen eller de ansatte inddrages i løsningen af det eller de ar‐
bejdsmiljøproblemer, som aftalerne omfatter.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0013.png
13
Arbejdsmiljøorganisationen har allerede i dag til opgave
bl.a. at rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og
sundhedsmæssige spørgsmål, jf. bekendtgørelse nr. 1181 af
15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerheds og sundhed.
Med forslaget vil der efter udløbet af den aftalte tidsfrist bli‐
ve fulgt op med tilsyn fra Arbejdstilsynets side. Det kan i
enkelte tilfælde blive aktuelt for Arbejdstilsynet at undlade
at følge op med tilsyn. Det gælder fx, hvis Arbejdstilsynet
på anden vis har fået kendskab til, at virksomheden har op‐
fyldt aftalen, fx hvis virksomheden via en skriftlig tilbage‐
melding på et arbejdsmiljøproblem, der har en enkel løs‐
ning, entydigt kan dokumentere, at arbejdsmiljøproblemet er
løst. Dette vil kun kunne vil være relevant for aftaler, hvor
der er konstateret et arbejdsmiljøproblem, der løses flere ste‐
der.
Et tilsyn, der gennemføres for at kontrollere forholdene, vil
have fokus på det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virk‐
somheden har forpligtet sig til at løse inden for fristen i afta‐
lerne.
Hvis tilsynet viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke er løst, vil
Arbejdstilsynet have mulighed for at afdække problemet
med henblik på at træffe en afgørelse. Det forudsættes, at
Arbejdstilsynet ikke vil kunne indgå et nyt aftaleforløb med
arbejdsgiveren om løsning af et arbejdsmiljøproblem inden
for en vis periode efter den forrige aftales udløb i de situati‐
oner, hvor arbejdsmiljøproblemet ikke blev løst via den ind‐
gåede aftale.
Ifølge forslaget vil en aftale kunne opsiges af arbejdsgive‐
ren, hvis denne ønsker det. Aftalen vil også kunne opsiges af
Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen,
ændrer sig væsentligt. Hvis aftaleforløbet afbrydes vil Ar‐
bejdstilsynet altid følge op med tilsyn.
2.4. Justering af rådgivningspåbud
2.4.1. Gældende ret
Arbejdstilsynet autoriserer virksomheder, som vil rådgive
om arbejdsmiljø. Dette følger af arbejdsmiljølovens § 13 c,
hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om au‐
torisation af arbejdsmiljørådgivere, og af bekendtgørelse nr.
65 af 17. januar 2013 om autorisation af rådgivningsvirk‐
somheder på arbejdsmiljøområdet.
Det følger af lovens § 21, stk. 2, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der
er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en
autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Det følger af lovens § 77 a, at Arbejdstilsynet kan påbyde, at
modtageren af et påbud eller andre afgørelser om overtræ‐
delse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra
en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at
det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styr‐
kes.
Det betyder, at Arbejdstilsynet kan udstede såkaldte rådgiv‐
ningspåbud til virksomheder, når de i øvrigt får en afgørelse
fra Arbejdstilsynet.
Videre fremgår det af § 77 a, stk. 2, at beskæftigelsesmini‐
steren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets
indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgiv‐
ningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet. Det følger af
bekendtgørelsen, at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspå‐
bud i tre situationer; når påbud vedrører et eller flere kom‐
plekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når der gives
fem eller flere afgørelser, eller når der gives undersøgelses‐
påbud i henhold til lovens § 21, og undersøgelsespåbuddet
samtidig vedrører det psykiske område eller stoffer og mate‐
rialer.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at en arbejdsgiver eller
bygherre, der modtager rådgivningspåbud, skal indhente bi‐
stand fra en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at løse det
eller de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører. Vi‐
dere fremgår det af bekendtgørelsen, at et rådgivningspåbud
ikke kan efterkommes ved at benytte en rådgivningsvirk‐
somhed, der hører under den juridiske enhed, som har mod‐
taget påbuddet.
2.4.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at rådgivningspåbud justeres,
så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov.
Ekspertudvalget anbefaler, at et påbud om rådgivning æn‐
dres til et kompetencepåbud, så der i højere grad kan tages
højde for virksomhedernes forskellige behov for løsninger.
Det betyder, at påbuddet skal handle om, at virksomheden
skal anvende den nødvendige sagkundskab på området en‐
ten ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller
ved indhentning af ekstern rådgivning.
Det anbefales i Ekspertudvalgets rapport, at når Arbejdstil‐
synet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skal
Arbejdstilsynet fortsat kunne give påbud om at bruge autori‐
serede rådgivere. Det indebærer fx, at virksomheder kan få
påbud om at inddrage en ekstern arbejdsmiljørådgiver til at
løse et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem. Til‐
svarende kan virksomheder med mange overtrædelser have
brug for ekstern hjælp og bistand. Ligesom de kan have be‐
hov for ekstern rådgivning i forbindelse med undersøgelses‐
påbud om psykisk arbejdsmiljø og om stoffer og materialer.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0014.png
14
Videre anbefales det i Ekspertudvalgets rapport, at den nu‐
værende ordning skal være mere fleksibel, således at virk‐
somhederne fremover får mulighed for at opbygge den for‐
nødne sagkundskab på den måde, der giver den bedste ud‐
vikling af arbejdsmiljøet. Det kan fx være, at en virksomhed
vurderer, at det bedre vil løse den konkrete udfordring at
sende ansatte eller ledere på kompetencegivende kurser. El‐
ler det kan være, at der er mulighed for at benytte intern sag‐
kundskab.
Ekspertudvalget anbefaler, at det er Arbejdstilsynet, som
tager stilling til, hvilken form for kompetencetilførsel der
kan accepteres. Det er i den forbindelse en forudsætning, at
virksomheden over for Arbejdstilsynet kan redegøre for, at
påbuddet efterkommes.
2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at et påbud om rådgivning
skal ændres til et kompetencepåbud, så der i højere grad kan
tages højde for arbejdspladsernes forskellige behov for løs‐
ninger. Det betyder, at påbuddet skal handle om, at virksom‐
hederne anvender den nødvendige sagkundskab på området
enten ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer el‐
ler ved indhentning af ekstern rådgivning. Det vil være Ar‐
bejdstilsynet, der tager stilling til, hvilken form for kompe‐
tencetilførsel der kan accepteres.
De nuværende regler giver alene mulighed for, at Arbejdstil‐
synet kan påbyde virksomheder, der modtager afgørelser fra
Arbejdstilsynet, at de skal indhente bistand fra en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med løsningen af det eller
de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen handler om.
Der er derfor behov for at ændre loven, så det bliver muligt
for Arbejdstilsynet at påbyde virksomheder, der modtager
afgørelser fra Arbejdstilsynet, at de skal anvende den nød‐
vendige sagkundskab.
2.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den eksisterende bestemmelse i arbejdsmil‐
jølovens § 21, stk. 2, ændres, så det bliver muligt for Ar‐
bejdstilsynet at påbyde, at undersøgelser skal gennemføres
ved anvendelse af den nødvendige sagkundskab.
Det foreslås endvidere, at den eksisterende bestemmelse i
arbejdsmiljølovens § 77 a ændres, således at det bliver mu‐
ligt for Arbejdstilsynet at påbyde, at arbejdsgivere, der mod‐
tager påbud eller andre afgørelser, skal anvende den nød‐
vendige sagkundskab til at løse det eller de arbejdsmiljøpro‐
blemer, som afgørelsen omhandler.
Rådgivningspåbud justeres, så der tages højde for arbejds‐
pladsernes forskellige behov. Det betyder, at rådgivningspå‐
bud erstattes af det nye kompetencepåbud, der skal handle
om, at arbejdspladserne anvender den nødvendige sagkund‐
skab på området enten ved opbygning og anvendelse af egne
kompetencer eller ved indhentning af ekstern rådgivning.
Formålet med et kompetencepåbud vil være det samme som
formålet med det nuværende rådgivningspåbud, som har til
formål at sikre, at arbejdsgivere og bygherrer bliver i stand
til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer og styrke ar‐
bejdsmiljøarbejdet.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren kan opfylde et så‐
kaldt kompetencepåbud på tre forskellige måder; enten ved
at opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden,
ved at anvende en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver el‐
ler ved at anvende en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgi‐
ver.
Et kompetencepåbud vil indeholde krav om, at der skal an‐
vendes den nødvendige sagkundskab for at opfylde påbud‐
det. Derudover vil kompetencepåbuddet indeholde oplysnin‐
ger om, hvilke former for sagkundskab, der kan anvendes.
Det vil i første omgang være op til arbejdsgiveren at tage
stilling til, om den nødvendige sagkundskab ønskes tilveje‐
bragt ved at opbygge og anvende egne interne kompetencer
i virksomheden eller ved at indhente bistand fra en intern
autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller en ekstern autoriseret
arbejdsmiljørådgiver.
Arbejdsgiveren vil over for Arbejdstilsynet skulle redegøre
for, hvilken form for sagkundskab der ønskes anvendt. Hvis
arbejdsgiveren ønsker at anvende egne interne kompetencer
i virksomheden, skal det enten godtgøres, at det sker ved at
indhente disse fra en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver
eller godtgøres, hvordan disse kompetencer vil blive tilveje‐
bragt, herunder hvilken form for kompetenceudvikling der
vil blive gennemført i form af fx kurser eller uddannelse.
Det vil være Arbejdstilsynet, der skal tage stilling til, hvil‐
ken form for sagkundskab, herunder eventuel kompetence‐
tilførsel, der kan accepteres. Ved opbygning af kompetencer
i virksomheden vil Arbejdstilsynet vurdere, om den foreslå‐
ede kompetenceopbygning er tilstrækkelig til dels at afdæk‐
ke årssagerne til arbejdsmiljøproblemerne og løse det eller
de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører, dels at
forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår. Ved
brug af intern eller ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver
vil Arbejdstilsynet undersøge, om den valgte autoriserede
rådgiver er autoriseret inden for det område, som påbuddet
vedrører.
Med forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om at anvende den nødvendige sagkund‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0015.png
15
skab, når Arbejdstilsynet påbyder det. Der vil i den forbin‐
delse også kunne fastsættes regler om eventuelle frister for
opbygning og anvendelse af egne interne kompetencer, såle‐
des at det sikres, at løsningen af det eller de konkrete ar‐
bejdsmiljøproblemer kan gennemføres inden for den af Ar‐
bejdstilsynet fastlagte frist.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at det i nogle tilfæl‐
de ikke vil være muligt at efterkomme et kompetencepåbud
ved at anvende egne interne kompetencer, fx i tilfælde hvor
der gives påbud om at undersøge forholdene i det psykiske
arbejdsmiljø.
Kriterierne for, hvilke typer af påbud der udløser et kompe‐
tencepåbud, vil være de samme som de, der i dag udløser et
rådgivningspåbud. Det betyder, at der vil være automatik i,
hvornår et påbud eller en afgørelse ledsages af et påbud om
at anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af et el‐
ler flere arbejdsmiljøproblemer. Kompetencepåbud vil kun‐
ne gives i forbindelse med alle former for tilsyn og til alle
virksomheder med ansatte samt til bygherrer.
En virksomhed vil kunne klage til Arbejdsmiljøklagenævnet
over påbuddet, og at virksomheden påbydes at anvende den
nødvendige sagkundskab til løsning af et eller flere arbejds‐
miljøproblemer. Virksomheden vil ikke kunne klage til Ar‐
bejdsmiljøklagenævnet over Arbejdstilsynets accept eller
manglende accept af virksomhedens forslag til, hvilken form
for sagkundskab, der ønskes anvendt. Arbejdstilsynets vur‐
dering heraf er som altovervejende udgangspunkt ikke en af‐
gørelse, men en procesledende beslutning. Virksomheden
vil dog altid kunne klage til Beskæftigelsesministeriet over
Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.
Det forudsættes, at hvis Arbejdstilsynet ikke kan acceptere
virksomhedens tilbagemelding på påbuddet og kompetence‐
påbuddet i en situation, hvor virksomheden har anvendt eg‐
ne interne kompetencer til at løse arbejdsmiljøproblemet,
kan et eventuelt nyt kompetencepåbud i det konkrete tilfæl‐
de ikke opfyldes ved på ny at anvende egne interne kompe‐
tencer.
2.5. Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet
2.5.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven indeholder i § 1 en formålsbestemmelse,
hvorefter det med loven bl.a. tilstræbes at skabe et sikkert og
sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse
med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Bestem‐
melsen i § 1 er indført med arbejdsmiljøloven i 1977 og er
ikke ændret siden. Det fremgår af bemærkningerne til § 1, at
loven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmil‐
jø, jf. Folketingstidende 1975-76, tillæg A, side 99. Med lov
nr. 356 af 9. april 2013 blev det derfor præciseret i lovtek‐
sten, at loven omfatter både det fysiske og det psykiske ar‐
bejdsmiljø med bestemmelsen i § 1 a.
Arbejdsmiljøloven indeholder endvidere bestemmelser om
lovens anvendelsesområde. Den principielle hovedregel i §
2, stk. 1, er, at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. I
stk. 2 undtages tre opregnede typer af arbejde fra loven, selv
om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Navnlig und‐
tagelserne i nr. 1 og 2 skal ses i sammenhæng med lovens
kapitel 10 om unge under 18 år, der også gælder for unge,
der arbejder i privat husholdning, og for unge fra arbejdsgi‐
verens familie, som hører til arbejdsgiverens husstand. I stk.
3 udvides loven på en række konkrete områder til at finde
anvendelse på arbejde, selv om dette ikke udføres for en ar‐
bejdsgiver, og selv om der er tale om arbejde, der er undta‐
get efter stk. 2.
Arbejdsmiljøloven indeholder i kapitel 11 a regler om, at en
virksomhed kan opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
gennem bl.a. akkrediteret inspektion. Et anerkendt arbejds‐
miljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virk‐
somhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit
arbejdsmiljøarbejde. Det er frivilligt for virksomhederne,
om de vil vælge at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er fri‐
taget for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn og har ret til
at få offentliggjort en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjem‐
meside.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås ved, at virksomhe‐
den opfylder kravene i lovens kapitel 11 a om anerkendt ar‐
bejdsmiljøcertifikat samt kravene i en af de 4 bekendtgørel‐
ser, der er udstedt med hjemmel i loven, om de fire forskel‐
lige måder, hvorpå man kan få et anerkendt arbejdsmiljøcer‐
tifikat. Bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober 2013 drejer sig
om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspek‐
tion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksom‐
hederne. Det er akkrediterede inspektionsorganer, der udste‐
der et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter inspektion af
virksomhedens arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøloven indeholder i § 78 en bestemmelse om, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal
findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation
på arbejdsstedet og om anvendelse og opbevaring af tilsyns‐
bogen eller dokumentationen. Tilsynsbogen skal anvendes
til at dokumentere besøg og afgørelser m.v. fra Arbejdstilsy‐
net. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 235 af
3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter. Bekendtgø‐
relsen indeholder bestemmelser om, at Arbejdstilsynet kan
kræve, at der på virksomheder og arbejdssteder findes en til‐
synsbog i form af et ringbind, og at der skal findes genparter
af anmeldelser af arbejdsulykker. Bekendtgørelsen indehol‐
der også bestemmelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at
melde tilbage på Arbejdstilsynets skriftlige påbud m.v., når
Arbejdstilsynet kræver det. Bestemmelsen om tilsynsbog er
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0016.png
16
indført med arbejdsmiljøloven i 1977 og er ikke ændret
siden. Bekendtgørelsen er heller ikke ændret siden 1977.
Ifølge lovens § 64, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fast‐
sætte regler om, at »en skolelæge« skal afgive en erklæring
om, hvorvidt en elev lider eller har lidt af sygdomme, der
kan have indflydelse på elevens sikkerhed og sundhed under
erhvervsarbejde. Bestemmelsen er indført med arbejdsmiljø‐
loven i 1977 og er ikke ændret siden.
I lovens § 67, stk. 1, og § 81, stk. 1, om henholdsvis Ar‐
bejdsmiljørådets og Arbejdsmiljøklagenævnets sammensæt‐
ning, angives Akademikerne som »Akademikernes Central‐
organisation« og KL som »Kommunernes Landsforening«.
Samtidig er Finansministeriet repræsenteret i kraft af rollen
som offentlig arbejdsgiver for staten.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale, at der skal ryddes op i
gamle regler på arbejdsmiljøområdet, så reglerne bliver me‐
re forståelige og i højere grad giver mening på de enkelte
virksomheder. Aftaleparterne er enige om, at svært forståeli‐
ge arbejdsmiljøregler ikke må være en barriere for, at regler‐
ne efterleves på virksomhederne. Reglernes hensigt og ind‐
hold skal være meningsfulde.
Arbejdsmiljøloven er fra 1977. Det er derfor fundet hen‐
sigtsmæssigt at se på mulighederne for at præcisere og tyde‐
liggøre regler, som er vanskelige at læse og forstå, ophæve
regler, som ikke er nødvendige, fx fordi de ikke længere an‐
vendes i praksis, og modernisere sprogbrugen ved at fjerne
forældede udtryk i loven. Formålet er at lette forståelsen af
loven og fjerne unødige sproglige og forståelsesmæssige
vanskeligheder.
Der er ikke dermed tilsigtet nogen ændring af den gældende
retstilstand.
Det er grundlæggende, at borgere, virksomheder, organisati‐
oner, arbejdsmiljøaktører og andre ikke må være i tvivl om,
hvad lovens bestemmelser betyder. Der findes en række be‐
stemmelser i arbejdsmiljøloven som er vanskelige at forstå,
og som kan give anledning til misforståelser. Det drejer sig
først og fremmest om bestemmelserne om lovens formål og
anvendelsesområde. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at
præcisere og tydeliggøre selve lovteksten for at lette forstå‐
elsen af lovens bestemmelser om formål og anvendelsesom‐
råde.
Der er også visse af bestemmelserne i arbejdsmiljøloven,
som ikke længere anvendes i praksis og dermed er overflø‐
dige. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de fremgår af
loven. Det drejer sig om bestemmelserne om anerkendt ar‐
bejdsmiljøcertifikat opnået gennem akkrediteret inspektion
og bestemmelserne om tilsynsbog.
Der er så vidt vides kun én virksomhed, der har opnået et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret in‐
spektion i forbindelse med indførelse af modellen i 2001.
Derfor har bestemmelsen og den tilhørende bekendtgørelse
stort set ikke været anvendt i praksis og anvendes ikke i dag.
Da der findes andre måder at opnå et anerkendt arbejdsmil‐
jøcertifikat på, nemlig gennem akkrediteret arbejdsmiljøcer‐
tificering, og da disse måder løbende anvendes, vurderes der
ikke at være betænkeligheder ved at ophæve reglerne om
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret in‐
spektion.
Reglen om tilsynsbog er fra 1977 og bestemmelsen og den
bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel heri, vurderes
at være forældede, da Arbejdstilsynet i dag kommunikerer
digitalt med virksomhederne. Der vurderes derfor ikke at
være betænkeligheder ved at ophæve bestemmelsen og den
tilhørende bekendtgørelse. Dog indeholder bekendtgørelsen
en bestemmelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at melde
tilbage på afgørelser fra Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet
anmoder om det. Det vurderes, at der er behov for at fasthol‐
de denne bestemmelse og overføre den til loven.
På samme måde vurderes det, at der er behov for at fasthol‐
de kravet om, at fravigelse fra reglerne om hvileperiode og
fridøgn skal dokumenteres, men på anden vis end via til‐
synsbogen.
Det vurderes også, at der er behov for at indsætte en bestem‐
melse i loven om, at arbejdsgiveren skal sikre og erklære, at
arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i virksomheder
der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, er
blevet gjort bekendt med indholdet i tilbagemeldingen på af‐
gørelsen. Arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentan‐
ter havde tidligere adgang til tilsynsbogen, ligesom den
skulle overgå til en ny ejer ved virksomhedsoverdragelse.
Reglen vil være en kodificering af gældende praksis.
En ophævelse af reglerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifi‐
kat gennem akkrediteret inspektion og om tilsynsbog vil bi‐
drage til en forenklet arbejdsmiljølov.
Endelig er der visse af begreberne i arbejdsmiljøloven, som
er forældede. Det drejer sig om udtryk som »skolelæge« og
navnene på enkelte af arbejdsmarkedets organisationer. En
opdatering af disse udtryk vil gøre loven mere læsevenlig og
forståelig.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 1 a, om at loven omfatter det fysiske og
det psykiske arbejdsmiljø ophæves, og at begreberne »fysisk
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0017.png
17
og psykisk« i bestemmelsen i stedet bliver indarbejdet i den
gældende § 1, hvor begreberne naturligt hører til. Dermed
ophæves en overflødig bestemmelse som led i målet om at
forenkle reglerne. Der er med forslaget ikke tilsigtet ind‐
holdsmæssige ændringer i arbejdsmiljølovens formålsbe‐
stemmelse.
Den gældende § 2 om lovens anvendelsesområde er svært
tilgængelig og kan give anledning til misforståelser. Det
foreslås derfor at præcisere § 2, så bestemmelsen bliver me‐
re letforståelig. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer
i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
På samme måde foreslås det, at lovens § 2, stk. 3, som udvi‐
der loven til at finde anvendelse på arbejde, selv om dette
ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er tale om
arbejde, der er undtaget efter stk. 2, formuleres mere fuld‐
stændigt for derved at blive mere let læselig. Samtidig fore‐
slås det, at henvisningerne til andre regler skrives mere præ‐
cist. Endvidere foreslås det, at henvisningen til reglerne om
stoffer og materialer angives på samme måde som de andre
henvisninger i bestemmelsen. Dette af hensyn til læsevenlig‐
heden. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i ar‐
bejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Derudover foreslås det, at henvisningerne i lovens § 2, stk.
4, om frivilligt arbejde formuleres mere udførligt, så det let‐
ter forståelsen.
Videre foreslås det, at muligheden for at opnå anerkendt ar‐
bejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion udgår af
lovens kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det foreslås endvidere, at § 78 om tilsynsbog ophæves, og at
der indsættes en ny bestemmelse som § 78 c, hvorefter ar‐
bejdsgiveren skal give skriftligt tilbagemelding på Arbejds‐
tilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder om det.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Som konsekvens heraf, foreslås det, at henvisningen til til‐
synsbogen i § 52 om, at fravigelse af reglerne om hvileperi‐
ode og fridøgn skal noteres i tilsynsbogen, udgår og erstattes
af, at fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. Der er med
forslaget ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Det foreslås, at begrebet »en skolelæge« i § 64, stk. 2, æn‐
dres til »den kommunale sundhedstjeneste«, fordi der ikke
længere findes skolelæger.
Det foreslås, at lovens § 67, stk. 1, og § 81, stk. 1, om hen‐
holdsvis Arbejdsmiljørådets og Arbejdsmiljøklagenævnets
sammensætning, ændres således, at »Akademikernes Cen‐
tralorganisation« og »Kommunernes Landsforening« får de
betegnelser, der anvendes i dag. Der er tale om sproglige op‐
dateringer. Desuden foreslås det, at bestemmelserne ændres,
således at Skatteministeriet repræsenteres i Arbejdsmiljørå‐
det og Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for Finansministe‐
riet, idet ressortansvaret for overenskomstforhandlinger og
personale m.v. er overført fra Finansministeriet til Skattemi‐
nisteriet ved kongelig resolution af 27. juni 2019.
2.6. Gebyr ved skærpet tilsyn
2.6.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven indeholder ikke hjemmel til, at Arbejds‐
tilsynet kan opkræve et gebyr i forbindelse med Arbejdstil‐
synets tilsynsvirksomhed. Det gælder, uanset om et tilsyn
har givet anledning til afgørelser eller ej.
Arbejdstilsynet træffer afgørelser om forbud, hvis det er
nødvendigt for at afværge en overhængende og betydelig fa‐
re for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, og fa‐
ren skal imødegås straks, jf. arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.
Faren er overhængende, hvis den er til stede i den konkrete
arbejdssituation, som den tilsynsførende iagttager, og det på
grund af arbejdets karakter er sandsynligt, at en ulykke eller
en akut fysisk eller psykisk overbelastning kan indtræde
som følge heraf. Faren er betydelig, hvis det er sandsynligt,
at der opstår en alvorlig personskade ved en tilskadekomst.
Arbejdstilsynet gennemfører et skærpet tilsyn inden for en
kort periode, efter der er afgivet et forbud til en virksomhed
- dansk eller udenlandsk. Tilsynet gennemføres på samme
arbejdssted, som forbuddet er afgivet på. Det skærpede til‐
syn har hjemmel i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7. Be‐
stemmelsen er af generel karakter og åbner mulighed for, at
tilsynet kan antage forskellige former, hvoraf det skærpede
tilsyn udgør en tilsynsform.
Det skærpede tilsyn har som formål at kontrollere, om for‐
buddet er efterkommet, om virksomhedens hovedarbejds‐
processer på arbejdsstedet udføres forsvarligt, og om virk‐
somheden iagttager de krav til egenindsatsen, der er relevan‐
te på det skærpede tilsyn. Herudover er formålet, at der ind‐
ledes en dialog med virksomhederne om, hvordan virksom‐
hederne kan forebygge væsentlige sikkerheds- og sundheds‐
mæssige risici i relation til forholdene og de væsentligste ar‐
bejdsprocesser, virksomheden skal udføre på arbejdsstedet.
Der gennemføres som udgangspunkt et skærpet tilsyn med
alle virksomheder, der har fået et forbud, medmindre arbej‐
det på arbejdsstedet er afsluttet, herunder også på arbejds‐
miljøcertificerede virksomheder. Dog udføres der ikke et
skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor en virksomhed får et for‐
bud i forbindelse med et risikobaseret tilsyn, uanset om for‐
buddet er afgivet på hjemmevirksomheden eller på et mid‐
lertidigt arbejdssted som del af det risikobaserede tilsyn.
Derudover udføres der ikke et skærpet tilsyn i de tilfælde,
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0018.png
18
hvor en virksomhed er elektronisk varslet til et risikobaseret
tilsyn, inden der afgives et forbud til virksomheden.
Arbejdstilsynet offentliggør på sin hjemmeside de virksom‐
heder, der er under skærpet tilsyn, jf. reglerne i arbejdsmil‐
jølovens § 78 a, stk. 1, 1. pkt. Offentliggørelsen omfatter li‐
gesom smileyvisningen virksomheder registreret med CVR
nr.
2.6.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at der sker betaling for tilsyn
ved gentagne overtrædelser med betydelig fare for ansatte,
og at arbejdsgiveren skal betale et fast beløb, når et opføl‐
gende tilsyn på grund af gentagne alvorlige overtrædelser af
arbejdsmiljøloven inden for to år fører til forbud eller straks‐
påbud ved betydelig fare inden for samme eller lignende
område. Ekspertudvalgets anbefaling omfatter også midlerti‐
dig og skiftende arbejdssteder.
Det anbefales i Ekspertudvalgets rapport, at arbejdsgiverne
skal have et incitament til ikke alene at løse en konkret over‐
trædelse med betydelig fare, men også til at prioritere en
forebyggende arbejdsmiljøindsats, så der ikke fremover in‐
den for samme eller lignende område opstår situationer, der
indebærer betydelig fare for de ansattes liv og helbred.
2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Beskæftigelsesministeriet har fundet, at Ekspertudvalgets
anbefaling om betaling for tilsyn ved gentagne grove over‐
trædelser bør tilpasses for at kunne gennemføres som en ge‐
byrordning. Baggrunden herfor er, at ordningen i den oprin‐
deligt aftalte form vurderes at bære præg af en sanktion
(straf) snarere end et gebyr, der sædvanligvis forstås som
betaling for offentlig myndighedsudøvelse (fx en tilladelse
eller kontrolvirksomhed), som ikke overstiger omkostnin‐
gerne forbundet med den pågældende offentlige ydelse.
Ordningen i den oprindeligt aftalte form vurderes derimod at
ville indeholde pønale elementer, idet betalingen kun ville
blive opkrævet hos virksomheder, der gentagne gange havde
fået et forbud eller strakspåbud med betydelig fare, og idet
betalingen automatisk ville blive opkrævet bagudrettet for
det allerede gennemførte tilsyn. Eftersom sådanne tilsyn
under andre omstændigheder ikke er gebyrbelagt, ville beta‐
lingen i den oprindeligt aftalte ordning således ikke primært
knytte sig til det offentliges omkostninger ved at gennemfø‐
re tilsynet, men blive udløst som bagudrettet reaktion på
konstaterede alvorlige forhold. Ordningen vurderes dermed
samlet set at ville have karakter af straf frem for et gebyr og
pligten til at betale ville således ikke kunne pålægges admi‐
nistrativt. Der er på den baggrund udarbejdet en justeret ge‐
byrmodel, som der er fundet politisk tilslutning til.
En af intentionerne bag anbefalingen har været, at der under
særlige omstændigheder kunne ske en betaling for tilsyn. En
udmøntning af anbefalingen skulle således være med til at
understøtte, at Arbejdstilsynet følger op over for de virk‐
somheder, som groft overtræder arbejdsmiljøreglerne, uden
at dette ville gå ud over Arbejdstilsynets øvrige tilsynsvirk‐
somhed.
Aftaleparterne har ønsket, at det skal være helt tydeligt for
virksomhederne, at gentagne grove overtrædelser af arbejds‐
miljøloven ikke er acceptable, og at der skal være incitament
til ikke alene at løse et arbejdsmiljøproblem, men også at fo‐
rebygge det. Aftaleparterne lægger desuden stor vægt på, at
Arbejdstilsynet følger op over for de virksomheder, der ikke
forebygger tilstrækkeligt mod alvorlige arbejdsulykker.
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en model med be‐
taling for skærpet tilsyn for i videst muligt omfang at imøde‐
komme Ekspertudvalgets og aftaleparternes ønske. Ministe‐
riet vurderer, at modellen sammen med en generel forhøjel‐
se af niveauet for Arbejdstilsynets grundbøde, som er nær‐
mere beskrevet under pkt. 2.7., kan imødekomme ønsket om
i højere grad at motivere virksomhederne til at overholde ar‐
bejdsmiljøreglerne.
2.6.4 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i
en ny § 74 b, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet, som led i
tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, skal gennemføre et
skærpet tilsyn med virksomheder, når Arbejdstilsynet forin‐
den har truffet afgørelse om forhold, der skal imødegås
straks for at afværge en overhængende, betydelig fare for
ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2
(forbud).
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren i en ny §
74 b, stk. 2, bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere reg‐
ler om opkrævning og betaling af gebyrer fra virksomheder‐
ne til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det
skærpede tilsyn. Bemyndigelsen vil blandt andet blive ud‐
møntet til at fastsætte regler om gebyrets størrelse, regule‐
ring m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 74 b, stk. 1, giver beskæfti‐
gelsesministeren hjemmel til at indføre en ordning, hvorefter
virksomhederne skal have et skærpet tilsyn, hvis de har fået
et forbud. Det skærpede tilsyn vil blive gennemført på
samme arbejdssted, hvor forbuddet blev afgivet. Det vil der‐
for blive tilstræbt, at det skærpede tilsyn finder sted så hur‐
tigt som muligt efter forbuddet, så det sikres, at der er en di‐
rekte sammenhæng mellem det afgivne forbud og det føl‐
gende skærpede tilsyn. Det skærpede tilsyn forventes gen‐
nemført på midlertidigt eller skiftende arbejdssteder inden
én måned efter datoen for det afgivne forbud. På faste ar‐
bejdssteder, hvor arbejdsforholdene forbliver de samme
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0019.png
19
over længere tid, forventes det skærpede tilsyn gennemført
senest tre måneder efter datoen for det afgivne forbud.
Det foreslås, at det skærpede tilsyn er et ekstra tilsyn, som
vil blive gennemført med udgangspunkt i det afgivne for‐
bud, den konkrete virksomheds arbejdsmiljøforhold og de
arbejdsmiljøforhold, som er væsentlige for branchen. Et
skærpet tilsyn vil derfor ikke betyde, at virksomheden und‐
tages fra andre tilsynsformer. Det skærpede tilsyn vil blive
foretaget uanmeldt. Det foreslås, at det nye skærpede tilsyn
skal erstatte det gældende skærpede tilsyn.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil ikke blive anvendt til at
fastsætte detaljerede bestemmelser om det nærmere indhold
af det skærpede tilsyn, herunder de fremgangsmetoder, som
Arbejdstilsynet anvender i sit tilsyn. Det vil sikre en fleksi‐
bilitet i forhold til at indarbejde erfaringer med det skærpede
tilsyn, så det kan have den største effekt over for de virk‐
somheder, der ikke forebygger tilstrækkeligt mod alvorlige
arbejdsulykker.
Det skærpede tilsyn har flere forskelligartede formål. Det
første formål er at kontrollere, om virksomheden har efter‐
kommet forbuddet, der udløste det skærpede tilsyn. Kontrol‐
len vil tage udgangspunkt i indholdet af det konkrete forbud
og virksomhedens tilbagemelding på denne, hvis en sådan
tilbagemelding er modtaget.
Det andet formål med det skærpede tilsyn er at kontrollere,
om virksomheden arbejder forsvarligt på arbejdsstedet. Det‐
te indebærer en bred gennemgang af virksomhedens ar‐
bejdsmiljø på arbejdsstedet. I den forbindelse vil den til‐
synsførende blandt andet skulle kontrollere, om virksomhe‐
dens hovedarbejdsprocesser på arbejdsstedet udføres sikker‐
heds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at der vil
blive ført tilsyn med et bredt udsnit af det arbejde, virksom‐
heden udfører på arbejdsstedet, fx i forhold til ulykkesrisici,
ergonomiske forhold eller det psykiske arbejdsmiljø. Af‐
hængig af hvad der er givet forbud om, og hvad der konsta‐
teres af materielle overtrædelser på det skærpede tilsyn, vil
der også blive foretaget kontrol i forhold til relevante egen‐
indsatskrav.
Endelig er formålet med det skærpede tilsyn også, at der
indledes dialog med ansatte og arbejdsledere om, hvordan
virksomheden fremover kan forebygge alvorlige sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici i forhold til det arbejde, som
virksomheden udfører.
Det foreslås, at det fremover skal være alle virksomheder,
der får et forbud, der automatisk også får et skærpet tilsyn,
herunder også de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.
Det skærpede tilsyn kan således blive udløst af forbud afgi‐
vet på alle former for tilsyn, som Arbejdstilsynet gennemfø‐
rer. Det skærpede tilsyn foreslås gennemført i alle tilfælde,
hvor det er muligt. Kun hvis virksomheden er ophørt med
arbejdet på arbejdsstedet, vil Arbejdstilsynet ikke kunne
gennemføre det skærpede tilsyn. Herved afskaffes de undla‐
delsesmuligheder, der er beskrevet i afsnit 2.6.1. om gæl‐
dende ret, hvorved den eksisterende praksis, hvor der ikke
udføres skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor et forbud afgives i
forbindelse med et risikobaseret tilsyn, ophører.
Mange forbud afgives i dag på midlertidigt eller skiftende
arbejdssteder. Et skærpet tilsyn, der gennemføres som følge
af et forbud afgivet på et midlertidigt eller skiftende arbejds‐
sted, foreslås gennemført på det samme arbejdssted.
Det foreslås, at det skærpede tilsyn gælder for både danske
og udenlandske virksomheder.
Indførelsen af det skærpede tilsyn ændrer ikke ved Arbejds‐
tilsynets sædvanlige praksis for, hvornår en lovovertrædelse
skal føre til straf, såfremt de almindelige strafferetlige betin‐
gelser i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet på sin hjemmeside i forbin‐
delse med smiley-visningen kan offentliggøre navnene på de
virksomheder, der er under skærpet tilsyn, i overensstem‐
melse med de nuværende regler i arbejdsmiljølovens § 78 a,
stk. 1. Offentliggørelsen vil ske i overensstemmelse med
reglerne i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende be‐
stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven),
samt Europa Parlamentets og Rådets forordning
2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen).
Hvis den samme virksomhed får to eller flere forbud på det
samme tilsynsbesøg, vil virksomheden som udgangspunkt
alene skulle betale for ét skærpet tilsyn. Undtagelsesvist kan
der blive gennemført endnu et skærpet tilsyn, som virksom‐
heden også skal afholde udgifterne til, hvis det på grund af
antallet og kompleksiteten af de afgivne forbud ikke viser
sig muligt at følge op over for alle forbud på det samme
skærpede tilsyn. Det kan være tilfældet, hvis et påbegyndt
skærpet tilsyn må afbrydes på grund af virksomhedens for‐
hold, fx fordi de relevante personer fra virksomheden må
forlade arbejdsstedet før alle elementer af det skærpede til‐
syn er gennemført.
Det foreslås, at gebyret, der vil blive fastsat med hjemmel i
den ny § 74 b, stk. 2, fastsættes således, at der opnås fuld
dækning for de gennemsnitlige omkostninger, der er forbun‐
det med det skærpede tilsyn. Da det skærpede tilsyn vil have
et omfang, der svarer til et almindeligt tilsynsforløb, foreslås
det, at gebyret beregnes på baggrund af Arbejdstilsynets
gennemsnitlige omkostninger til et tilsynsforløb.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0020.png
20
Det foreslås, at størrelsen af gebyret fastsættes ved bekendt‐
gørelse, og således, at der tilstræbes balance over en løbende
4 årig periode fra og med regnskabsåret. Arbejdstilsynet vil
mindst en gang om året vurdere, om gebyrsatsen skal juste‐
res for at skabe balance, jf. Finansministeriets Budgetvejled‐
ning. Dette vil i givet fald ske i bekendtgørelsesform. Det
forventes, at Arbejdstilsynets gennemsnitlige omkostninger
til et tilsynsforløb i 2020 vil udgøre ca. 10.000 kr.
For både danske og udenlandske virksomheder foreslås det,
at ordningen gælder for de juridiske enheder. Juridiske en‐
heder, der udfører arbejde på midlertidige og skiftende ar‐
bejdspladser, vil ligesom andre virksomheder skulle betale
et gebyr for det skærpede tilsyn.
Arbejdstilsynet vil opkræve gebyret hos virksomhedens juri‐
diske enhed. I de tilfælde, hvor en virksomhed ikke betaler
gebyret, vil Arbejdstilsynet iværksætte en rykkerprocedure
med henblik på inddrivelse af gebyret. Gebyrer og moraren‐
ter ved manglende betaling opkræves i henhold til statens
gældende regler.
Det foreslås, at det fastsættes i § 74 b, stk. 2, at gebyrer, der
ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbe‐
gyndt hver måned fra forfaldsdatoen. Renten foreslås fastsat
til 1,5 pct. som det er tilfældet for Arbejdstilsynets andre ge‐
byrer efter Arbejdsmiljølovens § 74.
Virksomhederne kan som hidtil klage til Arbejdsmiljøkla‐
genævnet over forbud, der afgives med hjemmel i § 77, stk.
2. Hvis virksomheden får medhold i sin klage, vil et eventu‐
elt opkrævet gebyr blive tilbagebetalt. Da et skærpet tilsyn
genereres automatisk og er en retsfølge af en afgørelse om
forbud, vil virksomheden ikke kunne klage over, at virksom‐
heden får et skærpet tilsyn eller at virksomheden skal betale
et gebyr herfor. Gennemførelsen af det skærpede tilsyn be‐
ror således ikke på en særskilt afgørelse herom fra Arbejds‐
tilsynets side.
2.7. Skærpede bøder ved materielle overtrædelser af ar‐
bejdsmiljøloven
2.7.1. Gældende ret
Overtrædelser af arbejdsmiljøloven kan straffes med bøde
eller fængsel. I praksis er sanktionen for overtrædelse af ar‐
bejdsmiljølovgivningen bøde. Der har endnu ikke været
idømt frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv‐
ningen.
En bøde til en arbejdsgiver for materielle overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen består efter retspraksis af en
»grundbøde«, som er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig
af overtrædelsens grovhed, jf. § 82, stk. 1, eller § 83, stk. 1.
Grundbøden fordobles, hvis overtrædelsen har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf. §
82, stk. 2, – og herved fremkommer »normalbøden«. Heref‐
ter kan bøden forhøjes yderligere med 10.000 kr. og/eller
20.000 kr., hvis der er henholdsvis skærpende og/eller sær‐
ligt skærpende omstændigheder ved overtrædelsen, jf. § 82,
stk. 4-5. Endelig sker der herefter differentiering af den
samlede bøde på baggrund af virksomhedens størrelse, dvs.
antal ansatte, jf. § 82, stk. 6.
2.7.1.1. Grundbøden ved materielle overtrædelser af ar‐
bejdsmiljøloven
Grundbøden efter § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, fastsættes ud
fra overtrædelsens grovhed. Bødestørrelserne for grundbø‐
den er for arbejdsgivere blevet fastsat i retspraksis.
Materielle overtrædelser er overtrædelser, der indebærer en
direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det kan fx være
svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden
uden sikring mod faren for nedstyrtning. For materielle
overtrædelser udmåles for arbejdsgivere som udgangspunkt
en grundbøde på 20.000 kr. efter § 82, stk. 1 og § 83, stk. 1.
Dette niveau blev fastslået i Højesterets domme af 3. no‐
vember 1999, som er gengivet i U 2000.293H og U2000.
295H.
Visse materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
er karakteriseret ved, at overtrædelsen har en sådan grovhed,
at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige ska‐
devirkning generelt er større end ved almindelige materielle
overtrædelser. Der kan fx være tale om nedbrydningsarbejde
uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden til‐
strækkelig sikring mod jordsammenstyrning og arbejde,
hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare
eller fare for ætsning. I disse sager er udgangspunktet efter
retspraksis en grundbøde på 40.000 kr. efter § 82, stk. 1 og §
83, stk. 1.
2.7.1.2 Højere bøde ved overtrædelser, der har medført
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge
Det fremgår af § 82, stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i
indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med al‐
vorlig personskade eller døden til følge. Bestemmelsen blev
indført ved lov nr. 1395 af 27. december 2008.
Det er i forbindelse med vedtagelsen af den omhandlede be‐
stemmelse forudsat, at der sker en fordobling af bødeniveau‐
et for overtrædelser efter § 82, stk. 1, når overtrædelsen har
resulteret i en ulykke med dødsfald eller alvorlig personska‐
de.
For arbejdsgivere indebærer det, at bødeniveauet for over‐
trædelser med en grundbøde på 20.000 kr. stiger til 40.000
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0021.png
21
kr., mens bødeniveauet for overtrædelser med en grundbøde
på 40.000 kr. stiger til 80.000 kr.
Tilsvarende er det ved overtrædelser, der har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge forud‐
sat, at bødeniveauet fordobles for andre persongrupper, der
straffes efter § 82, stk. 2.
Ifølge § 82, stk. 2, er det en betingelse, at overtrædelsen har
medført en ulykke med døden til følge eller »alvorlig per‐
sonskade«.
Begrebet »alvorlig personskade« kan fx omfatte amputatio‐
ner, knoglebrud, sårskader eller ætsninger på store dele af
kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt
brud på fingre og tæer vil normalt ikke kunne betragtes som
alvorlig personskade. Det følger af lovbemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2008-09, tillæg, A, side 1305. Det tilkom‐
mer i øvrigt domstolene ved en konkret vurdering at fastslå
om en skade er en »alvorlig personskade«.
Bøder efter § 82, stk. 2, kan forhøjes yderligere med henvis‐
ning til § 82, stk. 4, nr. 2-4, og § 82, stk. 5, om skærpende
og særligt skærpende omstændigheder, men
ikke
med hen‐
visning til den skærpende omstændighed i § 82, stk. 4, nr. 1.
Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende
2008-09, tillæg, A, side 1289f. Skærpelse af bøden efter §
82, stk. 4, nr. 1. omfatter overtrædelser, der har resulteret i
arbejdsulykker med mindre personskader, eller hvor der ved
overtrædelsen er fremkaldt fare for skade på liv eller hel‐
bred.
Ansatte, der kommer til skade ved en arbejdsulykke, straffes
ikke. Ansatte, der ved en overtrædelse er årsag til, at en kol‐
lega kommer til skade, straffes ligeledes ikke. Dette fremgår
af bemærkningerne til § 82, stk. 2.
2.7.1.3. Højere bøde i gentagelsestilfælde
Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som
en særligt skærpende omstændighed, at den pågældende fy‐
siske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet
for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Be‐
stemmelsen blev indført ved lov nr. 1869 af 29. december
2015. Det er i forbindelse med vedtagelsen af den omhand‐
lede bestemmelse forudsat, at enhver tidligere grov overtræ‐
delse, der har medført en straf for overtrædelse af arbejds‐
miljølovgivningen inden for 4 år forud for gerningstids‐
punktet for den aktuelle overtrædelse, tillægges gentagelses‐
virkning ved bødens udmåling. Den tidligere sag skal såle‐
des være afgjort ved bødevedtagelse eller endelig dom inden
for 4 år forud for gerningstidspunktet for den aktuelle over‐
trædelse.
Det er uden betydning, om de tidligere straffe vedrører
samme, lignende eller helt andre overtrædelser af arbejds‐
miljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere
lovovertrædelse og den aktuelle lovovertrædelse kan karak‐
teriseres som en grov overtrædelse.
Fastsættelsen af tidsperioden på 4 år er en fravigelse af den
almindelige tidsmæssige udstrækning på 10 år af den perio‐
de, hvor en strafbar overtrædelse kan tillægges gentagelses‐
virkning, jf. straffelovens § 84, stk. 3.
Perioden på 4 år var en del af en politisk aftale fra 26. marts
2015, fordi der fra politisk side var ønske om at forkorte pe‐
rioden under hensyn til, at enhver tidligere grov overtrædel‐
se, der har medført en afgjort straffesag, ville blive omfattet
af § 82, stk. 5, nr. 4. Det er med vedtagelsen af bestemmel‐
sen, forudsat, at den overtrædelse, der aktuelt er til pådøm‐
melse, ligeledes er en grov overtrædelse. Det følger af be‐
mærkningerne til § 1, nr. 7, jf. Folketingstidende 2015-16,
A, L 31, som fremsat, side 13f.
Bødeforhøjelsen er 20.000 kr. i tilfælde omfattet af § 82, stk.
5, nr. 4. Det gælder uanset antallet af tidligere straffe i perio‐
den.
Juridisk enhed skal som hidtil forstås i overensstemmelse
med lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Gentagelsesvirkning finder anvendelse ved grove overtræ‐
delser af arbejdsmiljøloven. Ved grove overtædelser efter §
82, stk. 5, nr. 4, forstås de sager, hvor der rejses direkte
straffesager uden forudgående påbud. Det følger af bemærk‐
ningerne til § 1, nr. 7, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
31, som fremsat, side 13f, hvor også er angivet følgende ek‐
sempler på typiske områder for direkte straffesager uden fo‐
regående påbud:
– fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning,
– manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,
– fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jord‐
arbejde,
– arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikker‐
hedsforanstaltninger,
– arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke
er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning,
– berøring med de bevægelige maskindele eller andre far‐
lige situationer, hvis der er foretaget indgreb i det tekni‐
ske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af
funktion,
– uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammen‐
skridning,
– uforsvarligt personløft,
– fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplo‐
sion og
– unges ulovlige arbejde.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0022.png
22
Grove overtrædelser efter § 82, stk. 5, nr. 4, omhandler ty‐
pisk overtrædelse af reglerne i § 38, stk. 1, om arbejdets ud‐
førelse, § 42, stk. 1, om arbejdsstedets indretning, § 45, stk.
1, om tekniske hjælpemidler m.v., § 48, stk. 1, om stoffer og
materialer, eller kap. 10 om unges arbejde.
§ 82, stk. 5, nr. 4, finder ikke anvendelse ved manglende ef‐
terkommelse af udstedte påbud. Det følger af lovbemærk‐
ningerne til § 1, nr. 7, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
31, som fremsat, side 14.
I de tilfælde, som ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens §
82, stk. 5, nr. 4, vil gentagelsesvirkning i almindelighed fort‐
sat følge af straffelovens § 81, nr. 1.
2.7.2. Ekspertudvalgets overvejelser.
Ekspertudvalget anbefaler skærpede bøder ved alvorlige
overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Udvalget finder, at bø‐
derne for overtrædelse af arbejdsmiljøloven med alvorlige
konsekvenser samt bøderne for gentagne grove overtrædel‐
ser af arbejdsmiljøloven skal skærpes yderligere.
Ekspertudvalget vurderer, at skærpelserne vil sende et endnu
tydeligere signal om, at overtrædelser med alvorlige konse‐
kvenser og gentagne grove overtrædelser ikke er acceptable.
For det første anbefales det, at bødeniveauet skal forhøjes
for overtrædelser, der medfører ulykker med alvorlige per‐
sonskader eller ulykker med døden til følge. Bødeniveauet
for overtrædelser, der har medført alvorlige konsekvenser
for den ansatte eller ligefrem medført dødsfald, vil herved
blive mærkbart højere end bødeniveauet for overtrædelser,
der har medført mindre personskader.
For det andet anbefales det, at bødeniveauet ved gentagne
grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal forhøjes yder‐
ligere. Det indebærer, at bøden skal stige progressivt, når ar‐
bejdsgiveren inden for en fireårig periode tidligere er straffet
flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Der lægges op til, at det ligesom i dag vil være antal afgjorte
straffesager til den samlede juridiske enhed – uanset om
denne fx er en virksomhed i selskabsform eller en enkelt‐
mandsejet virksomhed – som vil være afgørende for, hvor‐
vidt bøden forhøjes for gentagne grove overtrædelser.
2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at bøderne for overtrædel‐
ser af arbejdsmiljøloven skal skærpes yderligere, dels ved
overtrædelser som medfører alvorlige personskader, eller
som har døden til følge, dels ved gentagne grove overtrædel‐
ser af arbejdsmiljøloven.
Det fremgår af aftalen, at bøderne for overtrædelser af ar‐
bejdsmiljøloven, der medfører alvorlige personskader eller
har døden til følge skal skærpes yderligere. Det fremgår vi‐
dere, at for arbejdsgivere skal grundbøden for sådanne over‐
trædelser fremadrettet forhøjes med henholdsvis 40.000 kr.
ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 20.000 kr. og
med 80.000 kr. ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør
40.000 kr.
Endvidere fremgår det af aftalen, at bøderne skal skærpes
for gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Det
fremgår videre, at for arbejdsgivere skal bøden forhøjes med
yderligere 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren inden for
en 4 års periode tidligere er straffet flere gange for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
I aftalen fremgår det også, at bøden herefter, som i dag, kan
forhøjes yderligere med henvisning til skærpende omstæn‐
digheder eller andre særligt skærpende omstændigheder
samt med henvisning til virksomhedens størrelse.
Efter gældende praksis udmåles grundbøden for arbejdsgi‐
veres materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven i dag
som udgangspunkt til 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af
overtrædelsens grovhed. Grundbøden på 20.000 kr. blev
fastslået i Højesterets domme af 3. november 1999. Grund‐
bøden på 40.000 kr. hviler også på retspraksis, der rækker
mere end 10 år tilbage i tiden.
Grundbødeniveauet har således i en længere årrække ikke
været ændret. I årene 2008, 2011 og 2015 er bødeniveauet
dog blevet forhøjet gennem ændringer af arbejdsmiljøloven
for
overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig
personskade/død,
for
overtrædelser med skærpende og/eller
særligt skærpende omstændigheder samt efter virksomhe‐
dens størrelse.
2.7.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, ændres med hen‐
blik på at forhøje strafniveauet for materielle overtrædelser
af arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit 2.7.4.1.
Det foreslås, at § 82, stk. 2, ændres med henblik på at forhø‐
je strafniveauet for overtrædelser, der har medført en ulykke
med alvorlig personskade eller døden til følge. Der henvises
til afsnit 2.7.4.2.
Det forudsættes videre, at bødeniveauet for forhøjelser efter
§ 82, stk. 4 – 5, om skærpende og særligt skærpende om‐
stændigheder, fortsat skal bevares på det nuværende niveau,
således at bødeforhøjelsen pr. skærpende omstændighed er
10.000 kr., mens den pr. særligt skærpende omstændighed er
20.000 kr. Dog foreslås det at ændre i bestemmelsen om den
særligt skærpende omstændighed om gentagelsesvirkning,
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0023.png
23
jf. § 82, stk. 5, nr. 4, med henblik på at forhøje strafniveauet
i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit 2.7.4.3.
Endelig forudsættes det, at bødeniveauet for forhøjelser efter
§ 82, stk. 6, om differentiering efter virksomhedsstørrelse,
fortsat skal bevares. Dermed vil det fortsat være den samle‐
de bøde med eventuelle forhøjelser på grund af alvorlig per‐
sonskade/død samt forhøjelse ved skærpende og/eller særligt
skærpende omstændigheder, der bliver forhøjet med 50 pct.
for mellemstore virksomheder (9-34 ansatte), med 75 pct.
for store virksomheder (35-99 ansatte) og med 100 pct. for
meget store virksomheder (100 eller flere ansatte).
Arbejdstilsynets adgang til at anvende administrativt bøde‐
forlæg for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vil føl‐
ge af allerede gældende regler på området.
Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på dom‐
stolenes vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn‐
digheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straf‐
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.7.4.1.
Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtræ‐
delser af arbejdsmiljøloven
Det foreslås, at § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, ændres med hen‐
blik på at forhøje strafniveauet for materielle overtrædelser
af arbejdsmiljøloven. Ændringen skal træde i kraft 1. sep‐
tember 2021.
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet
for grundbøden for materielle overtrædelser, som arbejdsgi‐
veren er ansvarlig for, forhøjes henholdsvis fra 20.000 kr. til
24.600 kr. og fra 40.000 kr. til 44.600 kr.
Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at væ‐
re afgørende for om grundbøden skal være 24.600 kr. eller
44.600 kr.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 24.600 kr. forud‐
sættes at omfatte de overtædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det‐
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 20.000 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forud‐
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller
helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større
end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer
til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
40.000 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i af‐
snit 2.7.1.1.
Tabel 1 og 2 nedenfor illustrerer, hvordan forhøjelsen af
grundbøden på 4.600 kr. får indvirkning på bødeniveauet for
arbejdsgivere, der er ansvarlige for materielle overtrædelser
af arbejdsmiljøloven – fordelt på virksomhedsstørrelse. Ta‐
bellerne er angivet med nuværende grundbøder og den fore‐
slåede forhøjelse af grundbøden, der træder i kraft 1. sep‐
tember 2021.
Når grundbøden forhøjes kan der ske en ydeligere forhøjelse
af bøden afhængig af virksomhedens størrelse. Det følger af
gældende regler. Denne afledte effekt er illustreret ved ske‐
ma 1 og 2, hvor det fremgår hvordan den afledte effekt har
betydning for de forskellige virksomhedsstørrelser.
Tabel 1
Bødeniveau
for arbejdsgivere ved overtrædelser begået fra 1. september 2021 og fremefter, hvor grundbøden forhøjes til
24.600 kr.- fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og angivet i forhold til nuværende og det foreslåede bødeniveau.
Bøde
0-9 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Grundbøde
Differentiering
pga.
virksomhedsstør‐
relse
I alt
*)
*)
10-34 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
20.000
10.000
Foreslået
forhøjelse
24.600
12.300
35-99 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
20.000
15.000
Foreslået
forhøjelse
24.600
18.450
100 eller flere ansatte
Nuværende
Bødeniveau
20.000
20.000
Foreslået
forhøjelse
24.600
24.600
Foreslået
forhøjelse
24.600
-
20.000
-
20.000
24.600
30.000
36.900
35.000
43.050
40.000
49.200
Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0024.png
24
Tabel 2
Bødeniveau
for arbejdsgivere ved overtrædelser begået fra 1. september 2021 og fremefter, hvor grundbøden forhøjes til
44.600 kr.- fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og angivet i forhold til nuværende og det foreslåede bødeniveau.
Bøde
0-9 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Grundbøde
Differentiering
pga.
virksomhedsstør‐
relse
I alt
*)
*)
10-34 ansatte
Nuværende
bødeniveau
40.000
20.000
Foreslået
forhøjelse
44.600
22.300
35-99 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
40.000
30.000
Foreslået
forhøjelse
44.600
33.450
100 eller flere ansatte
Nuværende
bødeniveau
40.000
40.000
Foreslået
forhøjelse
44.600
44.600
Foreslået
forhøjelse
44.600
-
40.000
-
40.000
44.600
65.000
66.900
70.000
78.050
80.000
89.200
Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
For overtædelser begået før 1. september 2021 vil grundbø‐
den for materielle overtrædelser følge det gældende bødeni‐
veau.
For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for materielle
overtrædelser er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af
overtrædelsens grovhed. I tabel 1 og 2 svarer det til kollon‐
nerne med det nuværende bødeniveau, som er fordelt på
virksomhedsstørrelse (antal ansatte).
2.7.4.2.
Bødeskærpelse ved overtrædelser, der har medført
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge
Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, ændres, og
det forudsættes herved, at grundbøden forhøjes med et tillæg
på 2 gange grundbødebeløbet, når overtrædelsen har med‐
ført en ulykke med alvorlige personskade eller døden til føl‐
ge. Det foreslås, at ændringen træder i kraft 1. januar 2020.
Når en overtrædelse har medført en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge betyder ændringen af § 82,
stk. 2 for arbejdsgivere, at grundbøden for en overtrædelse
af arbejdsmiljøloven begået fra 1. september 2021 og frem‐
efter, skal:
–
–
forhøjes med et tillæg på i alt 49.200 kr. (2 gange 24.600
kr.) ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 24.600
kr.
forhøjes med et tillæg på i alt 89.200 kr. (2 gange 44.600
kr.), ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 44.600
kr.
Tabel 3 og 4 nedenfor indeholder en beskrivelse af, hvordan
der med lovforslaget foreslås at øge bødeforhøjelsen over
for arbejdsgivere, der er ansvarlige for en materiel overtræ‐
delse af arbejdsmiljøloven, der er begået fra 1. september
2021, og som medfører en ulykke en alvorlig personskade
eller døden til følge. I begge tabeller vises nuværende og
foreslåede bødeniveau fordelt på forskellige virksomheds‐
størrelser.
For overtrædelser begået fra 1. januar 2020 til 31. august
2021 henvises til tabel 5 og 6.
Tabel 3 angiver bødeniveau med udgangspunkt i overtræ‐
delser, hvor grundbøden er 24.600 kr. Tabel 4 angiver bøde‐
niveau med udgangspunkt i overtrædelser, hvor grundbøden
er 44.600 kr. Begge tabeller gælder for overtrædelser begået
fra 1. september 2021 og fremefter.
Tabel 3.
Bødeniveau for arbejdsgivere ved overtrædelser begået fra 1. september 2021 og fremefter, hvor grundbøden er 24.600 kr.,
og hvor overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald - fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansat‐
te) og angivet i forhold til nuværende og det foreslåede bødeniveau.
Bøde
0-9 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Grundbøde
20.000
Foreslået
forhøjelse
24.600
10-34 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
20.000
Foreslået
forhøjelse
24.600
35-99 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
20.000
Foreslået
forhøjelse
24.600
100 eller flere ansatte
Nuværende
Bødeniveau
20.000
Foreslået
forhøjelse
24.600
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0025.png
25
Alvorlig person‐ 20.000
skade eller død
Differentiering
-
pga.
virksomhedsstør‐
relse
I alt
*)
*)
49.200
-
20.000
20.000
49.200
36.900
20.000
30.000
49.200
55.350
20.000
40.000
49.200
73.800
40.000
73.800
60.000
110.700
70.000
129.150
80.000
147.600
Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
Tabel 4.
Bødeniveau for arbejdsgivere ved overtrædelser begået fra 1. september 2021 og fremefter, hvor grundbøden er 44.600 kr.,
og hvor overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald - fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansat‐
te) og angivet i forhold til nuværende og det foreslåede bødeniveau.
Bøde
0-9 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Grundbøde
40.000
Alvorlig person‐ 40.000
skade eller død
Differentiering
-
pga.
virksomhedsstør‐
relse
I alt
*)
*)
10-34 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
40.000
40.000
40.000
Foreslået
forhøjelse
44.600
89.200
66.900
35-99 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
40.000
40.000
60.000
Foreslået
forhøjelse
44.600
89.200
100.350
100 eller flere ansatte
Nuværende
Bødeniveau
40.000
40.000
80.000
Foreslået
forhøjelse
44.600
89.200
133.800
Foreslået
forhøjelse
44.600
89.200
-
80.000
133.800
120.000
200.700
140.000
234.150
160.000
267.600
Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
For overtædelser begået før 1. september 2021 vil grundbø‐
den for materielle overtrædelser følge det gældende bødeni‐
veau.
For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for materielle
overtrædelser er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af
overtrædelsens grovhed.
Når en overtrædelse har medført en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge betyder ændringen af § 82,
stk. 2, at grundbøden for en overtrædelse af arbejdsmiljølo‐
ven begået fra 1. januar 2020 til 31. august 2021, skal:
– forhøjes med et tillæg på i alt 40.000 kr. (2 gange 20.000
kr.) ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 20.000
kr.
– forhøjes med et tillæg på i alt 80.000 kr. (2 gange 40.000
kr.), ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 40.000
kr.
Det foreslåede bødeniveau for arbejdsgivere ved overtrædel‐
ser fra 1. januar 2020 til 31. august 2021, når overtrædelsen
har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden
til følge fremgår af tabel 5 og 6.
Tabel 5 angiver bødeniveau for arbejdsgivere med udgangs‐
punkt i overtrædelser, hvor grundbøden er 20.000 kr. Tabel
6 angiver bødeniveau for arbejdsgivere med udgangspunkt i
overtrædelser, hvor grundbøden er 40.000 kr. Begge tabeller
gælder for overtrædelser begået fra 1. januar 2020 til 31. au‐
gust 2021.
Tabel 5.
Bødeniveau for arbejdsgivere ved overtrædelser fra 1. januar 2020 til 31. august 2021, hvor grundbøden er 20.000 kr., og
hvor overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald - fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte)
og angivet i forhold til nuværende og det foreslåede bødeniveau.
Bøde
0-9 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Foreslået
forhøjelse
10-34 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Foreslået
forhøjelse
35-99 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Foreslået
forhøjelse
100 eller flere ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Foreslået
forhøjelse
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0026.png
26
Grundbøde
20.000
Alvorlig person‐ 20.000
skade eller død
Differentiering
-
pga.
virksomhedsstør‐
relse
I alt
*)
*)
20.000
40.000
-
20.000
20.000
20.000
20.000
40.000
30.000
20.000
20.000
30.000
20.000
40.000
45.000
20.000
20.000
40.000
20.000
40.000
60.000
40.000
60.000
60.000
90.000
70.000
105.000
80.000
120.000
Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
Tabel 6.
Bødeniveau for arbejdsgivere ved overtrædelser fra 1. januar 2020 til 31. august 2021, hvor grundbøden er 40.000 kr., og
hvor overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald - fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte)
og angivet i forhold til nuværende og det foreslåede bødeniveau
Bøde
0-9 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Grundbøde
40.000
Alvorlig person‐ 40.000
skade eller død
Differentiering
-
pga.
virksomheds-stør‐
relse
I alt
*)
*)
10-34 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
40.000
40.000
40.000
Foreslået
forhøjelse
40.000
80.000
60.000
35-99 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
40.000
40.000
60.000
Foreslået
forhøjelse
40.000
80.000
90.000
100 eller flere ansatte
Nuværende
Bødeniveau
40.000
40.000
80.000
Foreslået
forhøjelse
40.000
80.000
120.000
Foreslået
forhøjelse
40.000
80.000
-
80.000
120.000
120.000
180.000
140.000
210.000
160.000
240.000
Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 2, alene til‐
sigtet en ændring i forhold til bødeniveauet. Der er ikke til‐
sigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
2.7.4.3. Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde
Det foreslås at arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, ændres,
og det forudsættes herved, at straffen forhøjes yderligere for
hver gang en arbejdsgiver eller andre, der har pligter efter
arbejdsmiljøloven, inden for en 4 års periode tidligere er
straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljø‐
loven. Det foreslås, at ændringen træder i kraft 1. januar
2020.
For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden
forhøjes yderligere med 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgi‐
veren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gan‐
ge for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Det betyder, at hvis der er én tidligere straf, forhøjes bøden
som hidtil alene med 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5,
nr. 4.
Hvis der er to tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt
30.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr. 4, og
yderligere 10.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2.
punktum.
Hvis der er tre tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt
40.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr. 4, og
yderligere 20.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2.
punktum.
Hvis der er fire tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt
50.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr. 4, og
yderligere 30.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2.
punktum.
Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller
flere tidligere straffe.
Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.
2.8. Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effek‐
ten af indsatsen
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0027.png
27
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
Der er i dag ikke hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan gen‐
nemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter i forhold til at
træffe afgørelse, herunder i forhold til de konsekvenser, som
afgørelser medfører, så som påbud om at indhente bistand
fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i angivne situationer
og tildeling af smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.
I dag udsteder Arbejdstilsynet afgørelser i henhold til § 77.
Afgørelserne har karakter af påbud med frist, forbud, straks‐
påbud og afgørelse uden handlepligt.
I nærmere angivne situationer, jf. § 77 a, og bekendtgørelse
nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgiv‐
ningsvirksomheder, ledsages Arbejdstilsynets afgørelse af et
påbud om at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmil‐
jørådgiver (rådgivningspåbud). Det foreslås dog, at dette
ændres til et kompetencepåbud, jf. pkt. 2.4.
Desuden ledsages Arbejdstilsynets afgørelser af visningen af
en smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, jf. § 78 a, og be‐
kendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentliggø‐
relse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v.
2.8.1.2. Adgang til data og videregivelse af data
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2, at Arbejdstil‐
synet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i
indkomstregistret og i told- og skatteforvaltningens registre‐
ringssystem for virksomheder med henblik på identifikation
af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdom‐
me.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 508 af 19. maj 2010,
og trådte i kraft den 21. maj 2010. Formålet var at lade an‐
meldelser af erhvervssygdomme indgå i Arbejdstilsynets til‐
rettelæggelse af sine tilsynsopgaver i forhold til virksomhe‐
der og i Arbejdstilsynets analyser af påvirkningsforhold
m.v. Adgangen til systemerne gav Arbejdstilsynet mulighed
for at indsamle nødvendige oplysninger til at identificere de
virksomheder, hvor skaderne var opstået.
Videre fremgår det af § 72, stk. 3, at Arbejdstilsynet kan få
adgang til terminaloplysninger om arbejdsulykker og er‐
hvervssygdomme på personniveau i Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles system til anmel‐
delse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, herunder til
indsamling og samkøring i kontroløjemed samt til analyse,
forebyggelse og statistik.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 395 af 2. maj 2016 og
trådte i kraft den 1. juli 2016. Baggrunden for bestemmelsen
var, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver blev flyttet til Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring, og at det fælles system
mellem Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet til anmel‐
delse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme organisato‐
risk blev placeret i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der
dermed fik rådighed over systemet. Formålet med bestem‐
melsen var at sikre, at Arbejdstilsynet fortsat kunne lade op‐
lysningerne om arbejdsulykker og – som noget nyt – oplys‐
ninger om erhvervssygdomme indgå i arbejdet med Ar‐
bejdstilsynets tilsynsplanlægning, ligesom oplysningerne
fortsat skulle kunne benyttes til analyse, forebyggelsestiltag
og statistiske formål.
Af § 72, stk. 4, fremgår det, at i det omfang, det er nødven‐
digt til identifikation af virksomheder til brug for målretning
af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, kan Arbejdstilsynet
indsamle og samkøre oplysninger i kontroløjemed fra 1)
indkomstregistret om ansattes ansættelsessted, ansættelses‐
periode, herunder start- og slutdato og timetal, 2) det fælles
IT-baserede datagrundlag til brug for administrationen af ar‐
bejdsmarkedslovgivningen om sygedagpengelængden, fra‐
værsårsagen, ydelsen, sagsarten, og ansættelsesstedet samt
sygedagpengenes forløb og ophør for modtagere af sygedag‐
penge og 3) CPR-registret om statsborgerskab og indrejse‐
dato.
Endelig fremgår det af § 72, stk. 5, at i det omfang det er
nødvendigt i kontroløjemed og til analyse og forebyggelses‐
formål samt statistiske formål, kan Arbejdstilsynet indsamle
og samkøre oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐
ings øvrige datagrundlag ud over det i stk. 3 nævnte om ar‐
bejdsulykker og erhvervssygdomme.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 395 af 2. maj 2016,
og trådte i kraft den 1. juli 2016. Baggrunden for bestem‐
melsen var, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver blev flyttet
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der blev dermed be‐
hov for at præcisere hjemmelsgrundlaget til, at Arbejdstilsy‐
net kan indhente oplysninger fra det øvrige datagrundlag fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De øvrige oplysninger
skal som hidtil anvendes til målretning af Arbejdstilsynets
tilsynsindsats og til analyse, forebyggelsestiltag og statisti‐
ske formål.
I forbindelse med målretning af Arbejdstilsynets tilsynsind‐
sats kan Arbejdstilsynet også anvende oplysninger om Ar‐
bejdstilsynets afgørelser til virksomhederne samt oplysnin‐
ger fra Arbejdstilsynets tilsynsførende om deres kendskab til
virksomhederne.
Arbejdsmiljøloven indeholder i dag ikke hjemmel til, at Ar‐
bejdstilsynet kan videregive oplysninger til andre offentlige
myndigheder.
2.8.1.3. Behandling af data og videregivelse af data
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0028.png
28
Arbejdstilsynet behandler oplysninger i det omfang det er
nødvendigt for Arbejdstilsynets opgavevaretagelse i henhold
til arbejdsmiljølovgivningen. Denne behandling sker i elek‐
troniske sagshåndteringssystemer samt i en række elektroni‐
ske databaser og registre, som Arbejdstilsynet er ansvarlige
for at drive og vedligeholde.
Arbejdstilsynets behandling af oplysninger er omfattet af
forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014. Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for vi‐
deregivelse af personoplysninger til en anden forvaltnings‐
myndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af auto‐
matisk databehandling, finder reglerne i databeskyttelsesfor‐
ordningen anvendelse, medmindre videregivelsen er regule‐
ret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger. Herudover gælder de almindelige for‐
valtningsretlige principper, herunder sagligheds- og propor‐
tionalitetsprincipperne. Det betyder, at Arbejdstilsynet kun
behandler oplysninger, hvis det er sagligt og proportionalt.
Videre følger det af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, at
oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk.
1, kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed,
når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, at oplysningen skal videregives. Forvaltningslovens §
28, stk. 2, tager sigte på oplysninger af fortrolig karakter,
som ikke angår identificerbare fysiske personer, dvs. fortro‐
lige oplysninger om juridiske personer og fortrolige oplys‐
ninger, som hverken angår juridiske personer eller identifi‐
cerbare fysiske personer. Endvidere følger det af forvalt‐
ningslovens § 31, at i det omfang en forvaltningsmyndighed
er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndighe‐
den på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videre‐
give oplysningen, hvis den er af betydning for myndighe‐
dens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe. Bestemmelsen er ikke begrænset til at omfatte
fortrolige oplysninger og gælder både for personoplysninger
og andre oplysninger.
Arbejdstilsynets behandling af oplysninger er endvidere om‐
fattet af persondatalovgivningen, jf. databeskyttelsesforord‐
ningen samt databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj
2018. Det skyldes, at Arbejdstilsynet bl.a. behandler perso‐
noplysninger, herunder oplysninger om erhvervssygdomme
og arbejdsulykker.
Databeskyttelsesforordningen finder ifølge forordningens
artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplys‐
ninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automa‐
tisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behand‐
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et
register. Ved behandling af personoplysninger forstås ifølge
forordningens artikel 4, nr. 2, enhver aktivitet eller række af
aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling –
som personoplysninger eller en samling af personoplysnin‐
ger gøres til genstand for, fx indsamling, registrering, orga‐
nisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller æn‐
dring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved trans‐
mission, formidling eller enhver anden form for overladelse,
sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller
tilintetgørelse.
Samkøring er en særlig form for behandling, som bl.a. per‐
sonoplysninger kan gøres til genstand for. Samkøring er en
fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som
vedrører sammenkobling af oplysninger, der kommer fra
forskellige registre. Under samkøring hører maskinelle over‐
førsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet
register, således at det modtagende register udvides med dis‐
se oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes endvidere
maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra forskellige
registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, fx et
nyt register.
2.8.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at der tilvejebringes bedre vi‐
den om udvikling i arbejdsmiljøet og om effekten af indsat‐
sen. Ekspertudvalget anbefaler, at analyser og datagrundlag
på arbejdsmiljøområdet udnyttes til bedre at kunne følge ud‐
viklingen i arbejdsmiljøet og måle effekter af indsatsen. Det
omfatter bl.a. en bedre og mere koordineret anvendelse af
eksisterende data.
Ifølge Ekspertudvalget mangler der viden om, hvordan ar‐
bejdspladserne kan forebygge komplekse arbejdsmiljøpro‐
blemer, og om effekten af bl.a. Arbejdstilsynets, branche‐
fællesskaberne for arbejdsmiljøs og arbejdsmiljørådgiveres
indsats. Det har konsekvenser for indsatsen og muligheden
for at sætte ind, før problemerne vokser sig store.
Samtidig har Ekspertudvalget anbefalet, at der sker en mål‐
rettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn, og at der udvik‐
les en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præ‐
cis udvælgelse af de virksomheder, der udtages til tilsyn.
Ekspertudvalget har vurderet, at der er derfor behov for at
videreudvikle modellen, der udvælger virksomheder til til‐
syn, og datagrundlaget herfor, så der opnås mere præcise in‐
formationer om de konkrete virksomheders risiko for ar‐
bejdsmiljøproblemer.
2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at analyser og datagrund‐
lag på arbejdsmiljøområdet skal udnyttes til bedre at kunne
måle effekter af indsatsen. Det følger desuden af den politi‐
ske aftale, at der skal udvikles en forbedret risikomodel,
som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de virksom‐
heder, der skal udtages til tilsyn.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0029.png
29
Det fremgår af »Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2016-2020«, at offentlige data i højere grad skal deles og
genbruges for at kunne skabe en mere overskuelig og sam‐
menhængende offentlig sektor. Det forudsætter, at myndig‐
hederne i højere grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante
oplysninger, som de enkelte myndigheder allerede ligger in‐
de med.
2.8.3.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
For bedre at kunne måle effekten af Arbejdstilsynets indsats
og virkemidler er det nødvendigt at opbygge viden om, hvil‐
ke af Arbejdstilsynets virkemidler der fungerer bedst i for‐
hold til at få virksomhederne til at forbedre arbejdsmiljøet.
Der er derfor behov for, at Arbejdstilsynet får adgang til at
gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter i forhold til de
virkemidler, tilsynet i forvejen har.
Tilsynet kan allerede i dag gennemføre forsøgs- og udvik‐
lingsaktiviteter i forhold til virkemidlerne tilsyn og vejled‐
ning. Det vurderes, at der også vil være behov for, at tilsynet
kan gennemføre forsøgsaktiviteter i forhold til Arbejdstilsy‐
nets reaktioner.
Et forsøg kan fx gå ud på, at der anvendes forskellige reakti‐
oner, fx vejledning henholdsvis afgørelse, over for de
samme problemer to forskellige steder i en stor virksomhed
eller på to forskellige virksomheder. Effekten af anvendel‐
sen af forskellige virkemidler vil blive fulgt og analyseret
med henblik på fremadrettet at kunne målrette og anvende
de bedst egnede virkemidler.
Der skal ikke kunne laves forsøg med forskellige former for
virkemidler i situationer, hvor Arbejdstilsynet vil udstede
forbud eller afgive strakspåbud ved betydelig fare. I sådanne
situationer vil Arbejdstilsynet skulle reagere på sædvanlig
vis ved at træffe afgørelse.
2.8.3.2. Adgang til data og videregivelse af data
Arbejdstilsynet har i dag adgang til at indsamle og samkøre
visse eksterne oplysninger fra indkomstregistret, CPR-re‐
gistret, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.v., når det er
nødvendigt i kontroløjemed og til analyse-, forebyggelses-
og statistiske formål.
Samkøring af Arbejdstilsynets data og de eksterne data, som
Arbejdstilsynet i dag har adgang til at indsamle, bidrager til,
at tilsynet med større sandsynlighed kan identificere de virk‐
somheder, der ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.
Som følge af den politiske aftale, skal der udvikles nye og
forbedrede risikomodeller, der på baggrund af nye parame‐
tre og nye data mere præcist kan udpege de virksomheder,
der skal udvælges til tilsyn. Da modellerne først skal udvik‐
les, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive,
hvilke præcise parametre og data der vil indgå i de forbedre‐
de risikomodeller.
Det tilsigtes primært at anvende oplysninger fra offentlige
registre i udviklingen af nye risikomodeller for at sikre til‐
strækkelig sikkerhed i de pågældende oplysninger.
Det vurderes, at oplysninger fra andre offentlige myndighe‐
ders registre, fx fra Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fø‐
devarestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, vil kunne bidrage til
et forbedret risikobillede, således at Arbejdstilsynet får mu‐
lighed for at udtage de virksomheder til tilsyn, hvor der er
en særlig risiko for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen. Det er derfor nødvendigt, at Arbejdstilsynet har hjem‐
mel til at indhente, behandle og samkøre nødvendige oplys‐
ninger fra andre offentlige myndigheder.
Da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at beskrive
præcist hvilke oplysninger fra andre myndigheder, der vil
kunne bidrage til forbedrede risikomodeller, vurderes det
hensigtsmæssigt, at de nærmere rammer for indsamling og
behandling af oplysninger fastsættes i bekendtgørelsesform.
Det vil formentlig være relevant at indhente kontroldata i
form af resultater fra andre myndigheders kontrolordninger,
som fx kontroldata fra Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, for at undersøge,
om disse data kan medvirke til at forbedre risikomodellerne.
Det kunne eksempelvis være oplysninger fra Erhvervsstyrel‐
sen om ejerhistorik, herunder oplysninger om virksomheds‐
ejere, der hyppigt opretter og lukker virksomheder. Det vil
være en forudsætning, at disse myndigheder har eller får en
hjemmel til at videregive oplysninger til Arbejdstilsynet.
Herudover vil det formentlig være relevant at afprøve, om
data om helbred fra Sundhedsdatastyrelsen og fx offentlige
ydelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
styrke udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at give in‐
dikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet, og dermed
forbedre risikomodellerne. Tilsvarende vil det formentlig
være relevant at afprøve om virksomhedsdata om fx regn‐
skab fra Erhvervsstyrelsen og produktion fra Erhvervsstyrel‐
sen og Skattestyrelsen har en sammenhæng med virksomhe‐
dens arbejdsmiljø. Det kan også afprøves, om data fra job‐
eksponeringsmatricer fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bi‐
spebjerg Hospital kan understøtte udpegningen af virksom‐
heder til tilsyn ved at synliggøre, hvor der kan forventes at
være større arbejdsbelastninger og dermed forbedre risiko‐
modellerne.
Da de oplysninger, som Arbejdstilsynet i forvejen er i besid‐
delse af, forventes at kunne forbedre risikobilledet for andre
offentlige myndigheder, findes det samtidig nødvendigt at
Arbejdstilsynet får hjemmel til at udlevere sådanne oplys‐
ninger til andre offentlige myndigheder. Det vil være en for‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0030.png
30
udsætning, at disse myndigheder har eller får en hjemmel til
at indhente oplysninger fra Arbejdstilsynet.
Det bemærkes, at det fremgår af Rigsrevisionens beretning
nr. 15/2016 om effektiv kontrol kapitel 3, at det anbefales, at
myndigheder samarbejder systematisk om kontrollen på
tværs, idet myndighederne har en række ensartede proble‐
matikker i forbindelse med at tilrettelægge en effektiv kon‐
trol.
Databeskyttelsesforordningens kapitel II indeholder de så‐
kaldte behandlingsregler. I forordningens artikel 5 er der
fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for
alle behandlinger af personoplysninger, som omfattes af for‐
ordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplys‐
ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig‐
tig måde i forhold til den registrerede. Det fastsættes endvi‐
dere, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt
angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på
en måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplys‐
ninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles (»dataminimering«). Endvidere gælder, at per‐
sonoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajour‐
førte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at
personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål,
hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtig‐
hed«). Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger
skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der
er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende persono‐
plysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«). Endelig
skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer til‐
strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand‐
ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de gene‐
relle betingelser for, hvornår behandling af almindelige op‐
lysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behand‐
ling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i litra a-f
er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig af hensyn
til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da‐
taansvarlige har fået pålagt, jf. litra e. Vedrørende forordnin‐
gens artikel 6, stk. 1, litra c, fremgår det af præambelbetragt‐
ning nr. 45, at hvis behandling foretages i overensstemmelse
med en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige,
eller hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag
i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Der henvi‐
ses nærmere til Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017
om databeskyttelsesforordningen, side 129-130.
I forhold til, hvorvidt det er muligt at fastsætte nationale
regler efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk 1, li‐
tra e, har Arbejdstilsynet gennemgået tjeklisten for udarbej‐
delse af nye nationale særregler for behandling af ikke-føl‐
somme personoplysninger, som fremgår af side 168 i be‐
tænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen.
Arbejdstilsynet har i den forbindelse foretaget følgende vur‐
deringer:
Til punkt 1 og spørgsmålet om, hvorvidt der ønskes en na‐
tional regel samt om denne har erhvervsøkonomiske konse‐
venser, er det Arbejdstilsynets vurdering, at at en national
regel sikrer en klar lovhjemmel til indhentning af oplysnin‐
ger, hvilket er det mest hensigtsmæssige.
Arbejdstilsynet vurderer, at reglerne ikke vil få erhvervsøko‐
nomiske konsekvenser for danske virksomheder, og derfor
er der ikke taget stilling til om principperne for implemente‐
ring af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark efterleves.
Til punkt 2 vedrørende hjemmel, er det Arbejdstilsynets
vurdering, at Arbejdstilsynet har hjemmel, for så vidt angår
de almindelige personoplysninger, i databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 6, stk. 1, litra e, til at indhente data med hen‐
blik på målretning af Arbejdstilsynets tilsynsopgaver. End‐
videre har Arbejdstilsynet hjemmel i databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 6, stk. 1, litra c, til at indhente de data, som
omhandler opkrævning af gebyr for tilsyn ved forbud.
Til punkt 3 og spørgsmålet om, hvorvidt særreglen indfører
mere specifikke bestemmelser, vil Arbejdstilsynet senere
udmønte bekendtgørelser på baggrund af den foreslåede be‐
myndigelsesbestemmelse. Der vil i den forbindelse blive ud‐
arbejdet mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven‐
delsen af data til behandlingen. Der vil endvidere i den for‐
bindelse blive iværksat foranstaltninger for at sikre lovlig og
rimelig behandling i overensstemmelse med forordningens
artikel 6, stk. 2. Arbejdstilsynet vil ved udmøntning af fore‐
slagets bestemmelser sikre, at udmøntningen sker inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttel‐
sesloven.
Til punkt 4 vedrørende fastlæggelse af formålet med be‐
handlingen, er dette fastlagt i § 72, stk. 6, hvor det fremgår,
at data kun kan indhentes, når det er nødvendigt af hensyn
til udførelsen af tilsynets opgaver.
Til punkt 5 vedrørende proportionalitet, vil de almindelige
krav om proportionalitet og dataminimering fortsat gælde
ved brug af data. Adgangen til at anvende oplysninger til læ‐
ring og udvikling samt udnyttelse af modelresultaterne vil
således ikke kunne benyttes i et videre omfang, end hvad
der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsig‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0031.png
31
tede model vedrørende samkøring af data er operationel og
virker efter hensigten. Dermed bliver proportionalitetprin‐
cippet overholdt.
Til punkt 6 vedrørende pligten til at sikre den rette balance i
forhold til den fri bevægelighed for personoplysninger, vil
den foreslåede § 72, stk. 6, ingen indflydelse have på den fri
bevægelighed for personoplysninger.
Videregivelse og behandling af følsomme personoplysnin‐
ger er i øvrigt reguleret i forordningens artikel 9 og 10. De
oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger
om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filoso‐
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
samt behandling af genetiske data, biometriske data med det
formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsop‐
lysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle
forhold eller seksuelle orientering. Forordningens artikel 10
omfatter behandling af personoplysninger vedrørende straf‐
fedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerheds‐
foranstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1.
Der er i databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 1, et for‐
bud mod behandling af følsomme oplysninger, herunder hel‐
bredsoplysninger. Arbejdstilsynet støtter ved behandling af
data efter lovforslaget, i forhold til følsomme personoplys‐
ninger hjemmel på artikel 9, stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke fin‐
der anvendelse, hvis et af forholdende i litra a-j gør sig gæl‐
dende. Det er Arbejdstilsynet vurdering, at der er hjemmel
til udførelse af myndighedsopgaver i artikel 9, stk. 2, litra f,
hvorefter behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domsto‐
le handler i deres egenskab af domstol.
Arbejdstilsynet har herunder lagt vægt på, at det er nødven‐
digt at inddrage de anførte oplysninger, som har karakter af
følsomme personoplysninger, da dette vil øge chancen for,
at Arbejdstilsynets tilsyn bliver målrettet mod de relevante
arbejdspladser. Dette vil i sidste ende føre til, at Arbejdstil‐
synet kan gøre et retskrav gældende, og derved mindske den
daglige risiko for arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Ar‐
bejdstilsynet har på denne baggrund vurderet, at Arbejdstil‐
synet kan afvige fra forbudet i artikel 9, stk. 1.
Arbejdstilsynet vurderer, at der er hjemmel til videregivelse
af oplysninger om strafbare forhold i databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 2, nr. 2, da videregivelsen sker til varetagelse af of‐
fentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de inte‐
resser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet
til den, oplysningen angår. Herunder har Arbejdstilsynet lagt
vægt på, at de oplysninger, som Arbejdstilsynet i forvejen er
i besiddelse af, forventes at kunne forbedre risikobilledet for
andre offentlige myndigheder. Det vil være en forudsætning,
at videregivelsen af disse oplysninger, er nødvendigt for dis‐
se myndigheders udøvelse af deres virksomhed. Det vurde‐
res derfor at være hensigtsmæssigt, at disse myndigheder
har eller får en hjemmel til at indhente oplysninger fra Ar‐
bejdstilsynet samt at Arbejdstilsynet får en hjemmel til at vi‐
deregive oplysningerne. En model der med utrykkelig hjem‐
mel hos både den afgivende og modtagende myndighed vur‐
deres at understøtte begrænsningen i databeskyttelseslovens
§ 8. stk. 2 nr. 3.
Databeskyttelsesforordningen regulerer endvidere »profile‐
ring«, som i forordningens artikel 4, nr. 4, defineres som
»enhver form for automatisk behandling af personoplysnin‐
ger, der består i at anvende personoplysninger til at evaluere
bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person,
navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende
den fysiske persons arbejdsindsats, økonomiske situation,
helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, ad‐
færd, geografisk position eller bevægelser«. Af forordnin‐
gens artikel 22, stk. 1, fremgår det, at den registrerede har
ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er ba‐
seret på automatisk behandling, herunder profilering, som
har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker
den pågældende.
2.8.4. Den foreslåede ordning
2.8.4.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg‐
ler om, at Arbejdstilsynet gennemfører forsøgs- og udvik‐
lingsaktiviteter, der indebærer, at bestemmelserne om fx på‐
bud efter lovens § 77, stk. 1, og de konsekvenser, som på‐
bud medfører, fx visning af smiley på Arbejdstilsynets
hjemmeside, kan fraviges.
Med forslaget vil det blive muligt at opnå et styrket videns‐
grundlag om effekten af Arbejdstilsynets virkemidler, her‐
under effekten af afgørelser sammenlignet med andre virke‐
midler.
Med forslaget vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte
bestemmelser om, at reglerne om fx påbud og de konse‐
kvenser, som påbud medfører, fx visning af smiley, fraviges
i forbindelse med forsøgs-og udviklingsaktiviteter. Ministe‐
ren vil dog ikke kunne fastsætte bestemmelser om, at regler‐
ne fraviges, når Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg og
finder anledning til at udstede forbud eller strakspåbud om
betydelig fare.
Som noget nyt foreslås det, at Arbejdstilsynets skal kunne
indgå aftale med virksomhederne om at forbedre arbejdsmil‐
jøet og løse et eller flere arbejdsmiljøproblemer inden for en
aftalt frist, jf. pkt. 2.3. Denne foreslåede bestemmelse vil og‐
så være omfattet af forslaget.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0032.png
32
Bemyndigelsesbestemmelsen medfører, at de nærmere reg‐
ler for de enkelte forsøg fastsættes i en forsøgsbekendtgørel‐
se, hvor beskæftigelsesministeren fastsætter regler for forsø‐
get, herunder om den periode, forsøget skal løbe i, den eller
de brancher eller virksomhedsgrupper, der skal være omfat‐
tet af forsøget, og de virkemidler, som skal afprøves i forsø‐
get.
2.8.4.2. Adgang til data og videregivelse af data
Det foreslås, at Arbejdstilsynet får adgang til at indsamle,
behandle og samkøre oplysninger fra andre myndigheder,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets
opgaver. Det tilsigtes primært at anvende oplysninger fra of‐
fentlige registre, af hensyn til datakvaliteten.
En vigtig opgave for Arbejdstilsynet er at føre tilsyn med, at
virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen. I den
forbindelse er der behov for, at Arbejdstilsynet kan udvikle
forbedrede risikomodeller, således at der kan ske en mere
målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn. Derfor er det
nødvendigt at få adgang til yderligere data end dem, som til‐
synet har adgang til i dag.
Med forslaget vil Arbejdstilsynet også få adgang til at ind‐
samle og behandle oplysninger for at kunne varetage sin op‐
gave med at analysere data og udarbejde statistisk materiale
til brug for forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssyg‐
domme.
For at kunne foretage en mere præcis udvælgelse af de virk‐
somheder, der skal udtages til tilsyn, og for at kunne tilveje‐
bringe et bedre grundlag til forebyggelse af arbejdsskader og
erhvervssygdomme, vil Arbejdstilsynet med forslaget få ad‐
gang til at behandle og samkøre nye oplysninger med oplys‐
ninger, som Arbejdstilsynet allerede er i besiddelse af.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet får mulighed for at anvende
machine learning i forbindelse med udvikling og anvendelse
af nye og forbedrede risikomodeller. Machine learning er en
teknologi, der bl.a. kan genkende mønstre og tegn på over‐
trædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvilket gør, at den ef‐
terfølgende kontrol af virksomhedernes arbejdsmiljø kan
målrettes.
Mønstrene dannes ud fra de virksomheder, hvor der fx er
konstateret overtrædelser eller uregelmæssigheder, og det
vil således være disse, der ligger til grund for, at virksomhe‐
der bliver udtaget til tilsyn. Det kan eksempelvis være, at
der ved de virksomheder, hvor der tidligere er konstateret fx
overtrædelser, gør sig særlige forhold gældende, og det vil
dermed være muligt at udtage virksomheder, hvor de tilsva‐
rende forhold gør sig gældende, til tilsyn. På den måde kan
de virksomheder, der har den højeste risiko for at overtræde
arbejdsmiljøreglerne, blive udtaget til tilsyn, mens virksom‐
heder, der ikke har en høj risiko for at overtræde arbejdsmil‐
jøreglerne, kan undgå at bruge tid på at få besøg af Arbejds‐
tilsynet.
Hvis der fx skal ske udtag af virksomheder til indsatsen for
ordnede forhold, er der behov for, at Arbejdstilsynet kan
samkøre data fra tilsynets egne registre samt Skattestyrel‐
sens registre. Erfaringerne viser, at udenlandske virksomhe‐
der, som har anmeldt sig i Erhvervsstyrelsens register for
udenlandske tjenesteydere (RUT-registret), i højere grad le‐
ver op til arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virk‐
somheder, der ikke overholder RUT-anmeldepligten. I gen‐
nemsnit i perioden 2012 -1. halvår 2019 har knap halvdelen
af de udenlandske virksomheder (arbejdssteder), der ikke
har anmeldt sig i RUT, når Arbejdstilsynet møder dem,
modtaget en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud
eller forbud mod at fortsætte arbejdet, fordi der er alvorlig
fare for fx nedstyrtning). Til sammenligning er det under 5
procent af de udenlandske virksomheder (arbejdssteder), der
er anmeldt i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion.
En samkøring af data fra Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet
vil kunne målrette, hvilke udenlandske virksomheder, der
skal prioriteres til tilsyn. Oplysninger om virksomhedernes
økonomiske aktivitet vil fx kunne reducere forekomsten af
forgæves tilsyn på virksomheder, hvor der ingen aktivitet er.
På samme måde vil oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om,
hvorvidt en ejer af en virksomhed hyppigt lukker virksom‐
heden for derefter at oprette en ny, kunne indeholde en indi‐
kation af, at der er tale om en virksomhedsejer, der prøver at
omgå reglerne.
Oplysninger fra Skattestyrelsen om fx bødeniveau for over‐
trædelser af skattelovgivningen kan indeholde en indikation
af, om der er tale om en virksomhed, som groft overtræder
reglerne. På samme måde kan det afprøves, om oplysninger
fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en virksomhed overhol‐
der de formelle krav om at aflægge regnskab, indeholder en
indikation af, hvorvidt der er tale om en virksomhed, der
overholder reglerne om arbejdsmiljø.
Videre kan det afprøves, om oplysninger fra Fødevarestyrel‐
sen om resultaterne af denne styrelses kontrolindsatser vil
kunne indeholde indikationer af, i hvilke brancher Arbejds‐
tilsynet kan forvente overtrædelser af reglerne. I og med at
det ikke på forhånd vides hvilke mønstre og tegn på over‐
trædelser, der dannes ved anvendelsen af machine learning,
fraviges det forvaltningsretlige saglighedsprincip.
Ved anvendelsen af machine learning er det ikke på forhånd
givet, hvilke kriterier der ligger til grund for, at en virksom‐
hed udtages til tilsyn, idet det vurderes, om de mønstre, der
gør sig gældende for virksomheder, der har overtrådt ar‐
bejdsmiljølovgivningen, tilsvarende gør sig gældende for
andre eller nye virksomheder, som dermed kan formodes
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0033.png
33
også at ville overtræde reglerne. Derfor er det nødvendigt at
anvende et relativt stort datasæt, som omfatter oplysninger
fra både Arbejdstilsynet og andre myndigheder.
Uanset at det ikke er givet på forhånd, hvilke kriterier der
ligger til grund for, at en virksomhed udtages til tilsyn, vil
det altid være klart, hvilke oplysninger der er tilgået i for‐
bindelse med anvendelsen af machine learning. Der vil såle‐
des blive sikret gennemsigtighed i forhold til de data, der
anvendes. Det vil derfor være muligt at tilvejebringe en da‐
tabeskrivelse, såfremt der måtte blive begæret aktindsigt, i
henhold til offentlighedslovens § 12, eller indsigtsret i hen‐
hold til databeskyttelsesforordningens artikel 15.
Arbejdstilsynet har forskellige beføjelser, som anvendes ved
et tilsyn. Arbejdstilsynet kan fx kræve tilgængelig dokumen‐
tation udleveret og medtage prøver til nærmere analyse eller
undersøgelse. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at re‐
sultaterne, som genereres ved machine learning, skal kunne
anvendes som en del af en afgørelse. En afgørelse vil altid
blive truffet på baggrund af en konkret vurdering af forhol‐
dene foretaget af en tilsynsførende. En virksomhed, som er
udtaget til tilsyn på baggrund af resultatet af machine lear‐
ning, vil først ved selve tilsynet kunne blive afkrævet at ud‐
levere tilgængelig dokumentation m.v. efter de nugældende
regler herom. Afgørelser til virksomheder, som er udtaget til
tilsyn på baggrund af resultatet af machine learning, vil kun‐
ne påklages i samme omfang som hidtil.
Som det fremgår af pkt. 2.8.1.3., vil Arbejdstilsynets ind‐
samling og behandling af oplysninger som udgangspunkt
ske inden for forvaltningslovens og persondatareguleringens
rammer. Som beskrevet under lovforslagets pkt. 2.8.1.2. har
Arbejdstilsynet allerede i dag - i kraft af de allerede gælden‐
de bestemmelser i arbejdsmiljøloven - i et vist omfang mu‐
lighed for indsamling og samkøring af oplysninger i kontrol‐
øjemed og til analyse-, forebyggelses- og statistiske formål i
forhold til interne oplysninger og eksterne oplysninger fra
indkomstregistret, CPR-registret, Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring m.v.
Der er dog efter de gældende regler ikke mulighed for yder‐
ligere at indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra an‐
dre offentlige myndigheders datakilder og registre foruden
den almindelige adgang til at indsamle og behandle oplys‐
ninger til brug for behandlingen af konkrete sager.
De datakilder og registre fra andre offentlige myndigheder,
som Arbejdstilsynet bl.a. påtænker at indsamle oplysninger
fra, er data fra kontrolordninger hos Skattestyrelsen, Føde‐
varestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Herudover vil Arbejdstilsynet kunne afprøve, om data om
helbred fra Sundhedsdatastyrelsen og fx offentlige ydelser
fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan styrke
udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at give indikatio‐
ner på helbredseffekter af arbejdsmiljøet og dermed forbed‐
re risikomodellerne. Tilsvarende vil Arbejdstilsynet kunne
afprøve, om virksomhedsdata om fx regnskab fra Erhvervs‐
styrelsen og produktion fra Erhvervsstyrelsen og Skattesty‐
relsen har en sammenhæng med virksomhedens arbejdsmil‐
jø. Det vil også kunne afprøves, om data om jobfunktioner
og data fra jobeksponeringsmatricer fra Arbejdsmedicinsk
Klinik på Bispebjerg Hospital kan understøtte udpegningen
af virksomheder til tilsyn ved at synliggøre, hvor der kan
forventes at være større arbejdsbelastninger og dermed for‐
bedre risikomodellerne.
I forbindelse med afprøvning af data til brug for udvikling af
risikomodeller, vil der ikke blive anvendt personoplysninger
i testmiljøer.
Det foreslås herudover, at Arbejdstilsynet kan videregive
indsamlede og behandlede oplysninger samt egne oplysnin‐
ger til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt
af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, her‐
under kontrol- og tilsynsopgaver.
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til videregivelse
af oplysninger til andre myndigheder. Derved vil et samtyk‐
ke til videregivelse af oplysningerne efter forvaltningslovens
§ 28, stk. 2, og § 29, stk. 2, nr. 1, ikke være nødvendig.
Endvidere giver lovforslaget et klart retligt grundlag for, at
Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til andre offentli‐
ge myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til myndig‐
hedernes opgavevaretagelse.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens præambelbe‐
tragtning nr. 10, at i forbindelse med behandling af persono‐
plysninger bør medlemsstaterne kunne opretholde eller ind‐
føre nationale bestemmelser for yderligere at præcisere an‐
vendelsen af denne forordnings bestemmelser, for at over‐
holde en retlig forpligtelse eller for at udføre en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på‐
lagt. Det bemærkes, at der ikke af Arbejdstilsynet vil blive
truffet automatisk afgørelse på baggrund af datasamkørin‐
gen, idet virksomheder, hvor der vurderes at være en høj ri‐
siko for, at der kan ske overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv‐
ning, vil blive besøgt af Arbejdstilsynet og virksomhedens
arbejdsmiljø vil blive vurderet konkret og manuelt af tilsy‐
nets tilsynsførende og eventuelle afgørelser vil blive afgivet
efter en konkret vurdering af forholdene i virksomheden.
Lovforslaget indebærer desuden, at beskæftigelsesministe‐
ren kan fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets ind‐
samling og behandling af oplysninger fra andre myndighe‐
der, herunder om til hvilke formål og opgaver oplysninger
kan indsamles og behandles, hvem der er den dataansvarli‐
ge, om opbevaring og journalisering, hvornår sletning af op‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0034.png
34
lysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatori‐
ske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen
bl.a. for at forhindre fejl og misbrug. Endvidere indebærer
lovforsalget, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om videregivelse af oplysninger, herunder til
hvilke myndigheder videregivelse kan ske.
Det vurderes, at detaljerede regler om Arbejdstilsynets be‐
handling af oplysninger mest hensigtsmæssigt fastsættes på
bekendtgørelsesniveau, hvorfor der foreslås bemyndigelse
hertil. Baggrunden herfor er at sikre en så konkret og agil re‐
gulering som muligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der
løbende vil kunne tages hensyn til og foretages nærmere re‐
gulering af nye værktøjer, systemer m.v., som Arbejdstilsy‐
net tager i brug inden for de rammer, som lovforslaget etab‐
lerer. Endvidere vil det kunne sikres, at de teknologiske mu‐
ligheder for behandling af store datamængder ledsages af
detaljerede regler om behandlingssikkerhed, herunder om
adgang til data.
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse vil endvidere
kunne udnyttes til at skabe et klart retligt grundlag for de
indledende afprøvninger ved anvendelse af de data, som
omfattes af den foreslåede bestemmelse om indsamling og
behandling af data. Formålet er i læringsøjemed at udvikle
Arbejdstilsynets risikomodeller, således at de kan genkende
mønstre og tegn på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen på tværs af data. Herved kan identificeres virksomheder
med forhøjet risiko for overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne.
Det bemærkes, at de almindelige krav om proportionalitet
og dataminimering fortsat gælder ved afprøvning af data.
Det forudsættes derfor, at adgangen til at foretage afprøv‐
ning ikke benyttes i et videre omfang, end hvad der er nød‐
vendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model
vedrørende behandling af data er operationel og virker efter
hensigten.
Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt
eller andre nationale og EU-retlige specifikke begrænsnin‐
ger i behandlingen af oplysninger. Behandling af oplysnin‐
ger omfattet af reglerne i særlige tavshedspligtsbestemmel‐
ser overholdes og administreres efter de betingelser, som
følger af de enkelte tavshedspligtsbestemmelser.
Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at oplysninger,
herunder oplysninger af fortrolig karakter, fx helbredsoplys‐
ninger og oplysninger om offentlige ydelser, kan indsamles
af Arbejdstilsynet, når det er nødvendigt af hensyn til udfø‐
relsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af
virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets
kontrol og tilsyn, og til analyse- og forebyggelsesopgaver
samt statistiske formål. Det bemærkes, at lovforslaget ikke
sigter til at ændre på det grundlæggende forvaltningsretlige
kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder per‐
sonoplysninger, kræver et sagligt formål, og at behandlingen
ikke skal være mere omfattende, end forholdet tilsiger.
Det bemærkes, at indsamlingen og behandlingen af data ik‐
ke vil blive anvendt til andre formål end at målrette Arbejds‐
tilsynets udtag af virksomheder til tilsyn yderligere, det vil
sige profilering af virksomheder, og til opgaver med analy‐
ser, forebyggelse og statistik. Det er således ikke formålet at
anvende indsamlingen og behandlingen af data til at udstille
virksomhederne eller deres forhold.
Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningen og databe‐
skyttelseslovens regler om behandlingssikkerhed vil skulle
iagttages parallelt med denne lov. Særligt reglerne i databe‐
skyttelsesforordningens artikel 32 skal iagttages, herunder
kravet om, at den dataansvarlige og databehandleren gen‐
nemfører tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at
sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de aktuelle risici.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om de tekniske og organisatoriske for‐
anstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen, da lov‐
forslaget giver anledning til behandling af store mængder
data, herunder følsomme personoplysninger. Der vurderes
på den baggrund at være behov for klare regler om behand‐
lingssikkerhed. De tekniske og organisatoriske foranstaltnin‐
ger skal navnlig sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige
personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl mini‐
meres.
2.9. Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen og nedlæg‐
gelse af Videncenter for Arbejdsmiljø
2.9.1. Gældende ret
Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret af beskæftigelses‐
ministeren med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 9.
Med hjemmel i bl.a. samme bestemmelse er udstedt be‐
kendtgørelse nr. 1758 af 27. december 2016 om branchefæl‐
lesskaber for arbejdsmiljø, hvor Videncenter for Arbejds‐
miljø er omtalt som en blandt flere kilder til viden om ar‐
bejdsmiljø.
Videncenter for Arbejdsmiljø har til formål at samle og for‐
midle national og international arbejdsmiljøviden og skabe
én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden
med fokus på brugerkredsen.
Arbejdsmiljørådet giver anbefalinger til beskæftigelsesmini‐
steren om, hvilke indsatser videncentret skal igangsætte for
de midler, som videncentret får tildelt, jf. arbejdsmiljølovens
§ 66, stk. 2, og § 68, stk. 1. Arbejdsmiljørådet indstiller end‐
videre til ministeren, hvilke midler videncentret skal have
tildelt, jf. bekendtgørelse nr. 1758 af 27. december 2016.
Beskæftigelsesministeren tildeler videncentret midler, jf. §
68 a, stk. 1.
2.9.2. Ekspertudvalgets overvejelser
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0035.png
35
Ekspertudvalget har anbefalet, at formidlingsindsatsen om
arbejdsmiljø bliver mere sammenhængende med en klar rol‐
lefordeling mellem aktørerne.
Endvidere har Ekspertudvalget anbefalet en klarere opgave-
og ansvarsfordeling i formidlingen af viden om arbejdsmil‐
jøemner for at sikre, at kommunikationen til arbejdspladser‐
ne bliver mere sammenhængende, og at arbejdspladserne
ved, hvor de skal gå hen for at få viden om arbejdsmiljø.
Der er allerede taget skridt i retning af en mere sammenhæn‐
gende formidling ved etablering af den fælles portal for vi‐
den om arbejdsmiljø mellem Videncenter for Arbejdsmiljø
og Arbejdstilsynet, idet vfa.dk lukkes ned, så der sikres min‐
dre overlap mellem de forskellige aktørers indsatser.
Med henblik på at sikre, at formidlingen af viden om ar‐
bejdsmiljø ikke alene forenkles i form af brugerflade, men at
der reelt sker en sammenhængende kommunikation til ar‐
bejdspladserne, kan formidlingen til den fælles portal med
fordel samles i regi af Arbejdstilsynet. Det kan ske ved at
overføre Videncenter for Arbejdsmiljøs rolle og opgaver til
Arbejdstilsynet, så formidling såvel som produktion og or‐
ganisering ligger samme sted.
2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale fra april 2019, at formid‐
lingsindsatsen vedrørende arbejdsmiljø skal være mere en‐
strenget og sammenhængende. Derfor lægges der op til en
nedlæggelse af Videncenter for Arbejdsmiljø, og at formid‐
lingsindsatsen tilpasses og varetages af Arbejdstilsynet
fremover.
Da Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret med hjemmel i
loven, vil det være nødvendigt at ændre loven for at nedlæg‐
ge videncentret. Videncentrets opgaver vil blive tilpasset og
Arbejdstilsynet varetager formidlingsopgaven.
2.9.4. Den foreslåede ordning
På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at § 67, stk.
9 i arbejdsmiljøloven ophæves, og at Videncenter for Ar‐
bejdsmiljø således nedlægges.
2.10. Ophævelse af bestemmelse om revision af reglerne om
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
2.10.1. Gældende ret
Med virkning fra 1. februar 2015 blev arbejdsmiljøloven
ændret, jf. lov nr. 54 af 27. januar 2015, således at beskæfti‐
gelsesministeren med § 2 a er bemyndiget til at fastsætte
regler om, at et udvalg af arbejdsgivernes eksisterende plig‐
ter i arbejdsmiljøloven til at forebygge og håndtere vold, tru‐
sler og anden adfærd i arbejdstiden, udvides til også at gæl‐
de uden for arbejdstid. Det følger af § 3, i lov nr. 54 af 27.
januar 2015, at der senest i folketingssamlingen 2019-2020
skal fremsættes forslag til revision af 2 a. Det fremgår af be‐
mærkningerne til lovforslaget, at Arbejdstilsynet, når regler‐
ne har virket i ca. 3 år, vil igangsætte en evaluering af reg‐
lerne i den bekendtgørelse, der udmønter bemyndigelsesbe‐
stemmelserne i arbejdsmiljøloven § 2 a. Behovet for en revi‐
sion af reglerne vil blive vurderet på baggrund af den gen‐
nemførte evaluering.
Bemyndigelsen i § 2 a er udmøntet i bekendtgørelse nr.
1504 af 4. december 2015 om arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid, som trådte i kraft 1. januar 2016.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Arbejdstilsynet igangsatte i starten af 2019 evalueringen af
reglerne. Arbejdsmarkedets parter blev via Arbejdsmiljørå‐
det hørt om deres erfaringer med de nye regler og deres be‐
tydning på virksomhedsniveau inden for relevante brancher.
Evalueringen har vist, at der med de nye regler om arbejds‐
relateret vold uden for arbejdstid er kommet øget fokus på
området. Det har blandt andet givet sig udtryk i ændringer i
arbejdspladsernes voldspolitikker og retningslinjer, samt
forskellige aktiviteter fra branchefællesskaberne for arbejds‐
miljø. Evalueringen peger ikke på et behov for revision af
reglerne.
På baggrund af evalueringen er det Beskæftigelsesministeri‐
ets opfattelse, at reglerne i deres nuværende form fungerer
efter hensigten.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Da evalueringen af reglerne om arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid er gennemført, og evalueringen har vist, at der
ikke er behov for revision af reglerne om arbejdsrelateret
vold uden for arbejdstid, foreslås revisionsbestemmelsen i §
3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om ar‐
bejdsmiljø ophævet.
2.11. Forsøgsbestemmelse i arbejdsskadesikringsloven
2.11.1. Gældende ret
Arbejdsskadesikringsloven indeholder i dag ingen bestem‐
melser, der giver mulighed for at gennemføre forsøg med
sigte på at bevare arbejdsmarkedstilknytningen for personer
med en arbejdsskade.
2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det er en udfordring, at nogle mennesker, som har været ud‐
sat for en arbejdsulykke eller er ramt af en erhvervssygdom,
alene eller delvist som følge af arbejdsskaden har vanskeligt
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0036.png
36
ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter ar‐
bejdsskaden. Det kan have store menneskelige, sociale og
økonomiske konsekvenser for den enkelte. Det har også be‐
tydelige samfundsmæssige konsekvenser som følge af redu‐
ceret arbejdsudbud og forøgede sociale udgifter.
Der er begrænset viden om, hvilke redskaber og indsatser,
som bedst vil kunne understøtte, at personer med en arbejds‐
skade bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, og derved
modvirker, at de udstødes af arbejdsmarkedet. På foranled‐
ning af Arbejdstilsynet har et team af forskere fra Holbæk
Sygehus og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
i 2017 derfor gennemført en litteraturoversigt over virksom‐
hedernes indsats for at fastholde personer med arbejdsska‐
der. Litteraturoversigten viser blandt andet, at en tidlig ind‐
sats over for syge medarbejdere fra virksomhedernes side og
en koordineret indsats mellem den sygemeldte medarbejder,
virksomheden og sundhedsvæsenet har en positiv indflydel‐
se på medarbejderens mulighed for at komme godt tilbage i
arbejde.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det af hensyn
til at forbedre indsatsen for arbejdsmiljøet generelt og for at
understøtte, at flere tilskadekomne opretholder deres tilknyt‐
ning til arbejdsmarkedet efter en skade, vil være hensigts‐
mæssigt og nødvendigt løbende at få opdateret viden om,
hvilke initiativer der i praksis har den bedste effekt i forhold
til at bevare arbejdsmarkedstilknytningen på det ordinære
arbejdsmarked for personer med en arbejdsskade. Beskæfti‐
gelsesministeriet vurderer, at afgrænsede forsøg med delta‐
gelse af udvalgte målgrupper på arbejdsskadeområdet kan
bidrage til at afdække egnede indsatser og redskaber. Disse
forsøg vil alene omhandle initiativer og tilbud, der ud over
de tilbud og ydelser, som i dag tilbydes personer, der er ramt
af en arbejdsskade, forventes at kunne øge de tilskadekom‐
nes arbejdsmarkedstilknytning.
Det vil være frivilligt for de deltagende personer at medvir‐
ke i det enkelte forsøg, og deltagelse i forsøgene vil ske på
grundlag af udtrykkeligt samtykke fra de deltagende. I den
forbindelse bemærkes det, at der vil være tale om tilbud til
tilskadekomne, der vil supplere de eksisterende tilbud på be‐
skæftigelsesområdet. Tilskadekomne vil således blive til‐
budt yderligere initiativer og tilbud, der ikke negativt vil på‐
virke tilskadekomnes rettigheder.
Beskæftigelsesministeriet vurderer i den forbindelse, at det
er nødvendigt at benytte afgrænsede forsøg for at kunne af‐
prøve forskellige initiativers og tilbuds effekt, og at der ikke
ses at være andre metoder, som samtidig vil kunne bidrage
til at opnå formålet med at afprøve nye initiativer og indsat‐
ser til at styrke tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarke‐
det efter en skade.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en ny § 84 i lov om arbejdsska‐
desikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september
2019, som giver beskæftigelsesministeren mulighed for at
fastsætte regler om, at der gennemføres forsøg på frivillig
basis for de tilskadekomne, som skal bidrage til at skabe
mere viden om, hvilke initiativer og redskaber som har den
største virkning i indsatsen for at bevare arbejdsmarkeds‐
tilknytningen for personer, der er kommet til skade i forbin‐
delse med deres arbejde. Arbejdsmiljøforligskredsen vil bli‐
ve inddraget ved udmøntningen af bemyndigelsen.
Bemyndigelsen vil blandt andet kunne udnyttes til i samar‐
bejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, arbejdsmedi‐
cinske klinikker, fagforbund, forsikringsselskaber og virk‐
somheder eller kommuner at iværksætte særlige indsatser
over for personer, som er i risiko for at miste tilknytningen
til arbejdsmarkedet på grund af en arbejdsskade. Det fore‐
slås i den forbindelse, at det er beskæftigelsesministeren,
som ligeledes fastsætter, hvilken målgruppe af tilskadekom‐
ne, som skal tilbydes deltagelse i de enkelte forsøg, og hvor‐
dan og hvem der skal forestå selve udvælgelsen af de enkel‐
te tilskadekomne, som skal tilbydes deltagelse i det konkrete
forsøg. Selve udvælgelsen af de enkelte tilskadekomne, der
skal tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, forventes – af‐
hængig af forsøgets indhold – eksempelvis at kunne være
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, arbejdsmedicinske kli‐
nikker, forsikringsselskaber, selvforsikrede enheder eller en
anden aktør, som er bedst kvalificeret ud fra aktørens kend‐
skab til arbejdsskadesagerne og dermed muligheden for at
kunne finde relevante tilskadekomne. Det vil blive præcise‐
ret i bekendtgørelsen, at det vil være frivilligt for den enkel‐
te tilskadekomne at medvirke i det konkrete forsøg.
Bestemmelsen vil medføre, at rammerne for og indholdet af
hvert forsøg vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. Beskæfti‐
gelsesministeren vil i bekendtgørelsen fastsætte de nærmere
regler og rammer for de enkelte forsøg. I bekendtgørelsen
vil målgruppen for forsøget skulle fastlægges. I den forbin‐
delse vil der ligeledes blive fastsat nærmere regler for ud‐
vælgelse af og udvælgelseskriterier for tilskadekomnes del‐
tagelse i forsøget, processen for forsøgets gennemførsel, ud‐
vælgelse af informationer om tilskadekomne og vedkom‐
mendes arbejdsskadesag til brug for forsøget samt fastlæg‐
gelse af forsøgsperiode. De tilskadekomne, der tilbydes del‐
tagelse i et konkret forsøg, vil eksempelvis kunne udvælges
på baggrund af deres skadestype, alder, branchetilknytning
eller bopæl. Dette vil afhænge af det specifikke formål med
forsøget og hvilke samarbejdspartnere Beskæftigelsesmini‐
steriet gennemfører forsøget med. Beskæftigelsesministeriet
vil eksempelvis kunne gennemføre forsøgene med eksterne
samarbejdspartnere som fx de arbejdsmedicinske klinikker.
Forsøg der kan iværksættes af beskæftigelsesministeren kan
fx være, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for en af‐
grænset målgruppe af sygemeldte tilskadekomne i en perio‐
de afprøver nye sagsgange som fx en fast track-ordning i
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0037.png
37
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for særligt udsatte tilska‐
dekomne, eller at der afprøves nye tværfaglige indsatser fx
ved at inddrage arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund,
virksomheder og kommunerne i en målrettet fastholdelses‐
indsats for personer, der har fået en arbejdsskade.
Erfaringerne fra forsøgene vil på sigt kunne danne grundlag
for mere permanente ændringer i forhold til de tilbud og ind‐
satser, som kan tilbydes personer med en arbejdsskade. Er‐
faringerne vil ligeledes kunne styrke vidensgrundlaget om,
hvad der skal til, for at flere sygemeldte generelt bevarer el‐
ler øger deres arbejdsmarkedstilknytning efter sygdom. Det
vil samtidig blive præciseret, at forsøgshjemlen ikke vil
kunne omfatte forsøg, som indebærer nedsættelse af erstat‐
ninger og godtgørelser m.v. eller påvirker de tilskadekom‐
nes rettigheder og pligter efter loven negativt.
Forsøgene vil ikke kunne foranledige fravigelse af rettighe‐
der og krav, som tilskadekomne har efter arbejdsskadesi‐
kringsloven, ligesom den forvaltningsretlige lovgivning og
reglerne om databeskyttelse fortsat gælder fuldt ud under
forsøgene.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt‐
telsesloven.
Lovforslaget har til formål at skabe en klar hjemmel til at
indsamle og behandle oplysninger, herunder foretage sam‐
køring af tilsynets egne oplysninger og oplysninger fra an‐
dre offentlige myndigheder samt videregive oplysninger til
andre myndigheder.
Lovforslaget giver endvidere hjemmel til, at personoplys‐
ninger kan indsamles og behandles af Arbejdstilsynet med
henblik på læring og opbygning af en machine learning-mo‐
del til brug for profilering af virksomheder.
Lovforslaget omfatter oplysninger om virksomheder, men
vedrører imidlertid også oplysninger om personer, som har
tilknytning til de pågældende virksomheder, fx i de tilfælde,
hvor virksomhederne er personligt ejede. En del af de om‐
handlede oplysninger, der er nødvendige at inddrage i for‐
bindelse med machine learning-modellen, er derfor perso‐
noplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Inddragelsen af disse er nødvendige,
for at øge sandsynligheden for at identificere mønstre og
tegn på, at lovgivningen ikke bliver overholdt.
I forhold til samkøring af oplysninger vil gennemførelsen af
lovforslaget sikre, at der er et klart og sikkert retsgrundlag,
idet det dog bemærkes, at databeskyttelsesforordningen ikke
indeholder et udtrykkeligt krav om, at der skal være en di‐
rekte lovhjemmel til samkøring. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets pkt. 2.7.4. Herved bemærkes, at databeskyttel‐
sesforordningen heller ikke fastsætter krav om, at myndig‐
hedens tilladelse skal indhentes, når der foretages samkøring
af oplysninger, eller at der skal gives information til den re‐
gistrerede, inden samkøringen foretages. Efter databeskyt‐
telsesforordningen vil samkøring således skulle leve op til
de almindelige principper for og regler om behandling. Da
samkøring per definition vil være en indgribende behand‐
lingssituation, vil forordningens artikel 5 om principper for
behandling af personoplysninger, herunder proportionali‐
tetsprincippet, være særligt relevant. I den forbindelse be‐
mærkes det, at antallet af sagsbehandlere, der vil blive be‐
skæftiget med samkøring i kontroløjemed og til analyse-,
forebyggelses- og statistiske formål, bliver begrænset mest
muligt. Der henvises om samkøring til Justitsministeriets be‐
tænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen,
side 86-87 og side 96-97.
De behandlinger af personoplysninger, som foretages hos
Arbejdstilsynet efter lovforslaget, skal leve op til de regler,
som er fastlagt i databeskyttelsesforordningen og databe‐
skyttelsesloven. Lovforslaget indebærer således ikke fravi‐
gelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses‐
loven, jf. nedenstående afsnit.
Arbejdstilsynet vil i overensstemmelse med databeskyttel‐
sesforordningen løbende foretage en evaluering af brugen af
risikomodeller, analyseværktøjer mv. med henblik på at vur‐
derer, om indsamtling af personoplysninger fortsat er rele‐
vant og brugen heraf sagligt begrundet. Arbejdstilsynet vil i
forbindelse med udmøntning af loven i bekendtgørelser fo‐
retage den risikovurdering, som forudsættes af artikel 24,
25, 32, 33, 34, 35, 36 og 39 i databeskyttelsesforordningen.
Arbejdstilsynet vil endvidere, når det vurderes, at behandlin‐
gen af data som følge af lovforslaget vil indebære en høj ri‐
siko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder,
foretage en konsekvensanalyse, under rådføring med databe‐
skyttelsesrådgiveren, som foreskrevet i databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 35.
Arbejdstilsynet vil høre Datatilsynet inden behandling af da‐
ta starter, hvis konsekvensanalysen skulle vise, at behandlin‐
gen vil føre til høj risiko i mangel af foranstaltninger for at
begrænse risikoen, i overensstemmelse med databeskyttel‐
sesforordningen artikel 36. Arbejdstilsynet vil løbende udfø‐
re risikovurderinger og konsekvensanalyser i forhold til at
evaluere brugen af risikomodeller og analyseværktøjer.
Endelig vil Arbejdstilsynet ved udarbejdelsen af bekendtgø‐
relser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter,
som udfærdiges i forbindelse med udmøntelsen af lovforsla‐
get, indhente en udtalelse fra Datatilsynet, når disse udmønt‐
ninger har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbin‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0038.png
38
delse med behandling af personoplysninger, som det følger
af databeskyttelseslovens § 28.
Beskæftigelsesministeren vil i medfør af lovforslagets be‐
myndigelsesbestemmelse og inden for rammerne af databe‐
skyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte nærmere regler
om, at Arbejdstilsynet må behandle personoplysninger til
andre formål, end de formål, hvortil oplysningerne oprinde‐
ligt var indsamlet, uafhængigt af, om der er forenelighed
mellem disse formål, og det formål, som de anvendes til ved
tilsynets læring og udvikling af modeller. Det indebærer
konkret, at Arbejdstilsynet får adgang til at udnytte og fore‐
tage læring med de data, som omfattes af den foreslåede be‐
stemmelse i § 72, stk. 6, samt udnytte disse til udtagning af
virksomheder til tilsyn. Det fremgår af Justitsministeriets
betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen,
side 401, at en sådan fremgangsmåde, hvorefter der i lovgiv‐
ningen foretages fravigelser af forordningen, er i overens‐
stemmelse med databeskyttelsesforordningen, såfremt fravi‐
gelsen opfylder de krav, som er fastlagt i forordningens arti‐
kel 23.
Det følger således af forordningens artikel 23, at en med‐
lemsstats nationale ret kan begrænse rækkevidden af de for‐
pligtelser og rettigheder, der er omhandlet i bl.a. artikel 5,
når en sådan begrænsning respekterer det væsentligste ind‐
hold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et
demokratisk samfund af hensyn til bl.a. kontrol-, tilsyns- el‐
ler reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig
myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i litra
a)-e) og g). Det omfatter bl.a. en medlemsstats generelle
samfundsinteresser. Det må betragtes som en generel sam‐
fundsinteresse, at ansatte ikke bliver syge eller kommer til
skade af at gå på arbejde.
Arbejdstilsynet udfører myndighedsopgaven med at føre til‐
syn og kontrol med overholdelsen af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen med henblik på at forebygge arbejdsulykker og er‐
hvervssygdomme. For at målrette myndighedsopgaven mest
muligt er det nødvendigt at udvikle nye risikomodeller. Ud‐
viklingen af nye risikomodeller og anvendelsen af nye data
vurderes at stå i et rimeligt forhold til målet om yderligere at
risikobasere udtaget af virksomheder til tilsyn og målet om
ikke at pålægge virksomheder, der overholder reglerne, unø‐
dige byrder. Arbejdstilsynet har ved denne vurdering lagt
vægt på, at risikoen for misbrug af registreredes oplysninger
ikke er større ved, at Arbejdstilsynet behandler data, end den
nuværende risiko ved, at andre myndigheder behandler data,
samtidig med, at Arbejdstilsynets brug af data til målrettet
tilsyn med virksomheder, bør resultere i generelt større sik‐
kerhed på arbejdspladserne.
Formålet med begrænsningen af formålsbestemthedsprincip‐
pet er i læringsøjemed at udvikle Arbejdstilsynets anvendel‐
se af en machine learning-model, således at denne kan gen‐
kende mønstre og tegn på overtrædelser af arbejdsmiljølov‐
givningen på tværs af data. Herved kan virksomheder med
forhøjet risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne identifi‐
ceres. Det bemærkes, at de almindelige krav om proportio‐
nalitet og dataminimering fortsat gælder ved brug af data.
Adgangen til at anvende oplysninger til læring og udvikling
samt udnyttelse af modelresultaterne vil således ikke kunne
benyttes i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for
at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model vedrøren‐
de samkøring af data er operationel og virker efter hensig‐
ten. Dermed bliver proportionalitetprincippet overholdt.
Uanset, at der foretages en begrænsning af formålsbe‐
stemthedsprincippet i henhold til databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 23, respekterer begrænsningen det væsentligste
indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighe‐
der efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, og fravi‐
gelsen hviler på væsentlige samfundsmæssige hensyn til
kontrol på arbejdsmiljøområdet. Udviklingen af machine
learning-modellen er en nødvendig forudsætning for, at Ar‐
bejdstilsynet kan udvikle forbedrede risikomodeller i prak‐
sis. Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet relate‐
rer sig udelukkende til de teknisk nødvendige tiltag forud
for ibrugtagningen af machine learning-modellen. Forudgå‐
ende udvikling af modellen indebærer i øvrigt, at modellens
træfsikkerhed øges, hvilket får betydning for, hvilke virk‐
somheder der udtages til tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet.
Dermed kan det sikres, at den konkrete vurdering og manu‐
elle behandling af oplysninger, som foretages af Arbejdstil‐
synets tilsynsførende, fokuseres på de virksomheder, som
med høj sandsynlighed overtræder arbejdsmiljølovgivnin‐
gen.
Der vil alene ske en begrænsning af formålsbestemtheds‐
princippet, ved udmøntning af bekendtgørelser i forbindelse
med lovforslaget, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at det er en
nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokra‐
tisk samfund af hensyn til Arbejdstilsynets og andre offentli‐
ge myndigheders kontrol-, tilsyns- og reguleringsfunktioner.
Disse funktioner er en central del af den offentlige myndig‐
hedsudøvelse og har tilknytning til bl.a. generelle samfunds‐
interesser. Det bemærkes, at det ved fastsættelsen af regler
efter bestemmelsen skal vurderes konkret, om betingelserne
i databeskyttelsesforordningens artikel 23 er opfyldt. Mini‐
mumskravene i artikel 23, stk. 2, skal således være opfyldt,
for at formålsbestemthedsprincippet kan fraviges.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 8, fastsætter
beskæftigelsesministeren nærmere regler for Arbejdstilsy‐
nets indsamling og behandling samt videregivelse af oplys‐
ninger efter de foreslåede § 72, stk. 6 og 7, herunder om
hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan
indsamles og behandles, hvem der er den dataansvarlige, i
hvilken periode oplysningerne skal opbevares, hvornår der
skal ske journalisering, hvornår sletning af oplysninger skal
finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstalt‐
ninger, der skal iagttages ved behandlingen, bl.a. for at for‐
hindre fejl og misbrug. Der er ikke generelle regler for, hvil‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0039.png
39
ke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved be‐
handling af data, idet der skal tages hensyn til de konkrete
risici. Disse vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdel‐
se af bekendtgørelser om indsamling, behandling og videre‐
givelse af oplysninger.
Det forudsættes, at bemyndigelsen kan bruges til at fravige
formålsbestemthedsprincippet i databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 5, og at denne fremgangsmåde er forenelig med
forordningens artikel 23. Bemyndigelsen skal således opfyl‐
de kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, som fastslår, at
enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der begrænser
bl.a. formålsbestemthedsprincippet, som minimum, hvor det
er relevant, navnlig skal indeholde specifikke bestemmelser
vedrørende: a) formålene med behandlingen eller kategori‐
erne af behandling, b) kategorierne af personoplysninger, c)
rækkevidden af de indførte begrænsninger, g) garantierne
for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel, e)
specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af da‐
taansvarlige, f) opbevaringsperioder og de gældende garan‐
tier under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang
og formål eller kategorier af behandling, g) risiciene for de
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og h) de regi‐
streredes ret til at blive underrettet om begrænsningen, med‐
mindre dette kan skade formålet med begrænsningen. Der
henvises nærmere til lovforslaget pkt. 2.8.3. samt bemærk‐
ningerne til den foreslåede § 72, stk. 8.
Bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 72, stk. 8, vil
således kunne anvendes til at fravige formålsbestemtheds‐
princippet, hvilket vil ske i relation til i læringsøjemed at
udvikle risikomodeller m.v., der kan genkende mønstre og
tegn på overtrædelse af reglerne på tværs af data. Der foreta‐
ges ikke øvrige begrænsninger i de registreredes rettigheder,
og underretning og indsigt i data følger de almindelige reg‐
ler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 72, stk. 8, og § 1,
nr. 25. I forhold til databeskyttelsesforordningens regulering
af profilering, bliver der ikke med lovforslaget taget stilling
til den administrative anvendelse og betydning af de data‐
analyser, som er et resultat af den læring og modelvikling,
som de foreslåede bestemmelser har til hensigt at skabe
hjemmel til at foretage.
Databeskyttelsesforordningens artikel 22 fastslår, at perso‐
ner har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der ale‐
ne er baseret på automatisk behandling, herunder profile‐
ring, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt
påvirker den pågældende. Risikomodellerne skal anvendes
til profilering af virksomheder, således at udtaget af virk‐
somheder til tilsyn kan målrettes yderligere. Således skal af‐
gørelser ikke træffes på baggrund af den behandling af op‐
lysninger, som foretages ved profilering og machine lear‐
ning. Ved vurdering af arbejdsmiljøet på de enkelte virk‐
somheder, vil de tilsynsførende ikke træffe afgørelse på bag‐
grund af profilering eller risikomodeller. Afgørelser vil altid
blive truffet på baggrund af de tilsynsførendes konkrete vur‐
dering af arbejdsmiljøforholdene på de virksomheder, der
udtages til tilsynsbesøg. På den baggrund er det vurderin‐
gen, at profileringen af virksomheder ikke falder ind under
databeskyttelsesforordningens artikel 22.
Udtaget af virksomheder til tilsyn på baggrund af profilering
vil desuden ikke påvirke den enkelte virksomhed så betyde‐
ligt, at dette kan begrunde, at databeskyttelsesforordningens
artikel 22 finder anvendelse. Udtaget af virksomheder til til‐
syn vil have karakter af en procesledende beslutning.
Inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser vil det
blive sikret, at der anvendes passende matematiske eller sta‐
tistiske procedurer til profileringen. Der vil endvidere blive
gennemført tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der
navnlig kan sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige per‐
sonoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minime‐
res. Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger
på en måde, der tager højde for de potentielle risici for den
registreredes interesser og rettigheder, og som hindrer bl.a.
forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller
etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis‐
ning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk status el‐
ler helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som resul‐
terer i foranstaltninger, der har en sådan virkning.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser
for det offentlige. Arbejdstilsynet forventer at skulle udvikle
ny IT-understøttelse i forbindelse med fornyelse og moder‐
nisering af eksisterende funktionaliteter/systemer, som
vedrører forskellige forretningsdomæner og systemer inden
for en størrelsesorden af 24 mio. kr. i perioden 2020-21. Ud‐
viklingsaktiviteterne vil ske indenfor den eksisterende 4-
årige rammekontrakt, som var i EU-udbud senest i 2017.
Midlerne hertil er afsat på Arbejdstilsynets bevilling, jf. for‐
slag til Finanslov for 2020 med baggrund i den politiske af‐
tale fra april 2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats
og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Forslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvoref‐
ter beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for
Arbejdstilsynets indsamling og behandling samt videregi‐
velse af oplysninger. Bestemmelsen forventes anvendt til at
fastsætte regler om, hvornår og til hvilke formål Arbejdstil‐
synet kan indsamle, behandle og videregive oplysninger. I
den forbindelse vil der bl.a. blive fastsat regler om, hvem
der er den dataansvarlige, i hvilken periode oplysningerne
skal opbevares, hvornår sletning af oplysninger skal finde
sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0040.png
40
der skal iagttages. Der er ikke generelle regler for, hvilke
sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved behand‐
ling af data, da der skal tages hensyn til de konkrete risici.
Disse vil blive vurderet i forbindelse med den konkrete ud‐
møntning af bekendtgørelser om indsamling, behandling og
videregivelse af oplysninger.
Forslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgiv‐
ning, idet det indeholder forslag om forenkling af reglerne,
herunder regler der ikke er teknologineutrale, og idet der er
indtænkt sikker og tryg datahåndtering. Sekretariatet for Di‐
gitaliseringsstyrelsen finder, at lovforslaget i høj grad er di‐
gitaliseringsklart.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet mv.
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4
mio. kr. årligt.
Arbejdstilsynet vurderer, at principperne for agil erhvervs‐
rettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer
i lovforslaget. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
har ingen bemærkninger hertil.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget lever op til kravene i databeskyttelsesforordnin‐
gen.
Den foreslåede ordning med indførelsen af et gebyr ved det
skærpede tilsyn omfatter også udenlandske virksomheder,
der leverer tjenesteydelser i Danmark. Lovforslaget er derfor
vurderet i forhold til det grundlæggende EU-retlige princip
om fri udveksling af tjenesteydelser, herunder Europa Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december
2006 om tjenesteydelser i det indre marked (serviceydelses‐
direktivet). Lovforslaget er endvidere vurderet i forhold til
Europa Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. de‐
cember 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser (udstationeringsdirektivet), og
Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15.
maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatio‐
nering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydel‐
ser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om ad‐
ministrativt samarbejde via informationssystemet for det in‐
dre marked (IMI forordningen)(håndhævelsesdirektivet).
Opkrævning af et gebyr ved forbud skal underlægges en så‐
dan EU-retlig vurdering i forhold til tjenesteydelsers fri be‐
vægelighed, herunder hvorvidt et sådan gebyr er ikke-diskri‐
minerende og proportionel. Det følger af serviceydelsesdi‐
rektivets artikel 1, stk. 6, at direktivet ikke er til hinder for,
at en medlemsstat kan anvende regler om arbejdsvilkår. Så‐
danne regler skal være begrundet i beskyttelse af arbejdsta‐
gere, og være ikke-diskriminerende, nødvendige, proportio‐
nale og i overensstemmelse med anden relevant fællesskabs‐
ret. I den forbindelse er det ligeledes relevant at iagttage ud‐
stationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra e om beskyttel‐
se af udstationerede lønmodtageres sikkerhed, sundhed og
hygiejne på arbejdspladsen.
Formålet med gebyret er at få dækket omkostningerne til det
skærpede tilsyn, der skal bidrage til, at Arbejdstilsynet kan
følge op over for de virksomheder, som groft overtræder ar‐
bejdsmiljøreglerne, uden at dette går ud over Arbejdstilsy‐
nets øvrige tilsynsvirksomhed.
Henset til, at gebyret vil blive opkrævet hos alle virksomhe‐
der, der udfører arbejde i Danmark, danske som udenland‐
ske, og til at det er begrundet i beskyttelsen af arbejdstagere,
er det vurderingen, at indførelsen af og størrelsen af gebyret
er proportional og i overensstemmelse med princippet om
ikke-diskrimination (ligebehandling).
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den10. september
2019 til den 4. oktober 2019 været sendt i høring hos følgen‐
de myndigheder og organisationer:
Rigsrevisionen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danske Ad‐
vokater, Den Danske Dommerforening, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, Lægeforeningen, Arbejdsmiljørådet, Ar‐
bejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisati‐
on, Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug
& Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Leder‐
ne, KL, Danske Regioner, Medarbejder- og Kompetencesty‐
relsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den
Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Dan‐
mark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Producentforeningen, For‐
sikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Erhvervs‐
styrelsens Team Effektiv Regulering, Datatilsynet, Arbejds‐
miljørådgiverne, DANAK, SWEDAC, Bureau Veritas Certi‐
fication, DNV GL Business Assurance Denmark A/S, Inter‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0041.png
41
tek, LRQA Denmark, Force Certification A/S, A3 Cert/
Avancert, Kiwa Inspecta A/S Denmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud‐ Negative konsekvenser/merud‐
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis gifter (hvis ja, angiv omfang/
nej, anfør »Ingen«)
hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen
Ingen
kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for Ingen
24 mio. kr.
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er‐ Ingen
Ingen
hvervslivet
Administrative konsekvenser for er‐ Ingen
Ingen
hvervslivet
Administrative konsekvenser for
Ingen
Ingen
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, idet det lever
op til EU-reglerne om fri udveksling af tjenesteyderlser og EU-
reglerne om databeskyttelse.
Er i strid med de fem principper for
JA
NEJ
implementering af erhvervsrettet
EU-lovgivning/Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 1, nr. 1, at det ved loven tilstræbes at skabe et sikkert
og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstem‐
melse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.
Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at loven
omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Det fysiske arbejdsmiljø handler om en række fysiske fakto‐
rer i arbejdet, der kan udgøre en risiko for de ansattes sik‐
kerhed og sundhed. Det kan dreje sig om indretningen af ar‐
bejdsstedet, anvendelsen af tekniske hjælpemidler, anven‐
delsen af stoffer og materialer eller den måde arbejdet er
planlagt, tilrettelagt eller udført på, herunder påvirkninger af
bevægeapperatet m.v.
Det psykiske arbejdsmiljø handler ifølge lovbemærkninger‐
ne til § 1 a, om en række faktorer i arbejdet, der kan udgøre
en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Disse fakto‐
rer kan fx være arbejdets indhold og den måde arbejdet er
tilrettelagt på, de organisatoriske forhold af betydning for
den enkeltes arbejde samt de sociale relationer i arbejdet, jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 112 som fremsat, afsnit
2.1., side 3.
Med den gældende bestemmelse i lovens § 1 a omfatter lo‐
ven det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at »fysisk og psykisk« indsættes ef‐
ter »sundt«.
Det betyder, at det kommer til at fremgå af lovens § 1, at lo‐
ven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 2,
hvorefter § 1 a foreslås ophævet. Forslaget er et led i målet
om at forenkle reglerne.
Der er med forslaget ikke tilsigtet indholdsmæssige ændrin‐
ger i arbejdsmiljølovens formålsbestemmelse i § 1.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0042.png
42
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 1 a, at loven omfatter det fysiske og det psykiske ar‐
bejdsmiljø.
Det foreslås, at § 1 a ophæves.
Forslaget om ophævelse af § 1 a, hvorefter loven omfatter
det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, skal ses i sammen‐
hæng med den foreslåede ændring i § 1, nr. 1. Der er med
forslaget ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 2, stk. 1, at loven omfatter arbejde for en arbejdsgi‐
ver.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at »der udføres« indsættes efter »ar‐
bejde«, og at »jf. dog stk. 2 og 3« indsættes efter »arbejdsgi‐
ver«.
Det betyder, at det kommer til at fremgå af § 2, stk. 1, at lo‐
ven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, med
de undtagelser og udvidelser, der følger af stk. 2 og 3.
Der er ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændrin‐
ger i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, at følgende arbejde er undtaget
fra loven: 1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,
jf. dog § 59, og 2) arbejde, der udelukkende udføres af de
medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes
husstand, jf dog § 59.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 59, at regler‐
ne i kapitel 10 om unge under 18 år, finder anvendelse på
unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbej‐
de, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det foreslås i § 1, nr. 4, at ændre »jf. dog § 59« til »med de
begrænsninger, der følger af § 59 om unge under 18 år« i §
2, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det betyder, at henvisningen til lovens § 59 vil blive skrevet
mere udførligt, så det fremgår, at § 59 drejer sig om unge
under 18 år. Der er tale om en tydeliggørelse af reglerne.
Der er ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændrin‐
ger i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 2, stk. 3, at lovens bestemmelser om samarbejde, le‐
verandører, bygherrer, arbejdets udførelse, tekniske hjælpe‐
midler, stoffer og materialer samt vejtransport også omfatter
arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbej‐
de, der er nævnt i § 3, stk. 2.
Det foreslås i § 1, nr. 5, at »Følgende bestemmelser omfatter
også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det
arbejde, der er nævnt i stk. 2« ændres til »For arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der udfø‐
res for en arbejdsgiver, som nævnt i stk. 2, gælder dog føl‐
gende bestemmelser:«.
Det betyder, at lovens § 2, stk. 3, som efter gældende ret ud‐
vider loven til at finde anvendelse på arbejde, selv om dette
ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er tale om
arbejde, der er undtaget efter stk. 2, formuleres mere fuld‐
stændigt for derved at blive mere let læselig. Der er ikke
med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer i arbejds‐
miljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 2, stk. 3, nr. 2, at følgende bestemmelser også omfat‐
ter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det ar‐
bjede, der er nævnt i stk. 2: §§ 38 og 39, for så vidt angår de
i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og
41 a.
Det foreslås i § 1 nr. 6, at § 2, stk. 3 nr. 2, affattes således:
»§§ 38 og 39 om arbejdets udførelse for så vidt angår arbej‐
de, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 41 om far‐
ligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer i
udlandet«.
Det betyder, at henvisningerne i lovens § 2, stk. 3, nr. 2,
skrives mere præcist, så det tydeligt fremgår, at henvisnin‐
gerne handler om arbejdets udførelse, farligt arbejde og er‐
hvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet. Der er ikke med
forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer i arbejdsmiljø‐
lovens anvendelsesområde.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 2, stk. 3, nr. 4, at følgende bestemmelser også omfat‐
ter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det ar‐
bejde, der er nævnt i stk. 2: kapitel 8 om stoffer og materia‐
ler.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0043.png
43
Det foreslås i § 1 nr. 7, at § 2, stk. 3 nr. 4, affattes således:
»§§ 48-49 c om stoffer og materialer, og«.
Det betyder, at henvisningen til reglerne om stoffer og mate‐
rialer angives i paragrafform for at tydeliggøre, hvilke be‐
stemmelser, der henvises til, og for at udforme henvisningen
på samme måde som de andre henvisninger i § 3, stk. 2. Der
er ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer i
arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 2, stk. 4, at frivilligt arbejde, der har karakter af fri‐
tidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige foreninger,
der ikke har fortjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11
a og 15 a.
Det foreslås i § 1, nr. 8, at ændre »§§ 5-11 a og 15 a« til »§§
5-11 a om sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljøorganisati‐
on og § 15 a om arbejdspladsvurdering«.
Det betyder, at § 2, stk. 4, vil blive formuleret mere præcist
ved at angive, at §§ 5-11 a handler om samarbejde om sik‐
kerhed og sundhed og arbejdsmiljøorganisation, og at § 15 a
handler om arbejdspladsvurdering. Der er ikke med forsla‐
get tilsigtet indholdsmæssige ændringer i arbejdsmiljølovens
anvendelsesområde.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 13 c, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til
at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejds‐
tilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77 a, stk. 1.
Arbejdstilsynet autoriserer virksomheder, som vil rådgive
om arbejdsmiljø med hjemmel i lovens § 13 c og bekendtgø‐
relse nr. 65 af 17. januar 2013 om autorisation af rådgiv‐
ningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet.
Det foreslås i § 1, nr. 9, at ændre »benytte en autoriseret ar‐
bejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning«
til »anvende den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsy‐
net påbyder det«.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om pligten til at anvende den nødvendige sagkundskab.
Forslaget om at ændre § 13 c skal ses i sammenhæng med
den i lovforslagets § 1, nr. 31, foreslåede ændring af den
gældende bestemmelse i § 77 a.
Arbejdstilsynet vil med den foreslåede ændring af § 77 a
kunne påbyde, at arbejdsgivere, der modtager påbud eller
andre afgørelser, skal anvende den nødvendige sagkundskab
til løsning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgø‐
relsen omhandler. Den nødvendige sagkundskab opbygges
ved, at arbejdsgiver enten skal anvende en autoriseret ar‐
bejdsmiljørådgiver eller opbygge og anvende egne kompe‐
tencer i virksomheden, fx via kompetenceudvikling eller ved
at indhente bistand fra en intern autoriseret arbejdsmiljøråd‐
giver eller en ekstern autoriseret arbejdsmijørådgiver.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 31 og de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.4. ovenfor, hvorefter Arbejdstilsy‐
net vil kunne påbyde, at modtageren af påbud eller andre af‐
gørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, skal
anvende den nødvendige sagkundskab ved enten at opbygge
og anvende egne kompetencer eller ved at indhente bistand
fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på,
at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden
styrkes.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 18, at arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes
arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden
for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som
Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet
skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgive‐
ren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsre‐
præsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort
bekendt med afgørelsen eller påbuddet, jf. § 78.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 78, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på
arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvaren‐
de dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørelser, på‐
bud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold
og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller doku‐
mentationen.
Det foreslås i § 1, nr. 10, at henvisningen til § 78 i § 18, 2.
pkt. udgår.
Det betyder, at § 18 ikke vil indeholde en henvisning til §
78.
Forslaget om at slette henvisningen til § 78 i den gældende
bestemmelses § 18 skal ses i sammenhæng med den foreslå‐
ede ændring i lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter § 78 om til‐
synsbog ophæves.
Til nr. 11
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0044.png
44
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 21, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af
Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgø‐
relse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede råd‐
givningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet, hvorefter
Arbejdstilsynet bl.a. afgiver rådgivningspåbud, når der gives
undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21 og undersøgel‐
sespåbuddet samtidig vedrører det psykiske arbejdsmiljø el‐
ler stoffer og materialer.
Det foreslås i § 1, nr. 11, at »skal foretages af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver« ændres til »skal ske ved anvendelse
af den nødvendige sagkundskab«.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte
regler om, at undersøgelser m.v. skal ske ved anvendelse af
den nødvendige sagkundskab.
Der vil med bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at det
i nogle tilfælde ikke vil være muligt at efterkomme et kom‐
petencepåbud ved at anvende egne interne kompetencer, fx i
tilfælde hvor der gives påbud om at undersøge forholdene i
det psykiske arbejdsmiljø.
Forslaget om at ændre bestemmelsen skal ses i sammen‐
hæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 31.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 52, at § 50 om hviletid og § 51 om fridøgn kan fravi‐
ges i nødvendigt omfang ved force majeure. Fravigelsen
skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumen‐
tation.
Det foreslås i § 1, nr. 12, at »noteres i tilsynsbogen eller an‐
den tilsvarende dokumentation« ændres til »dokumenteres
skriftligt«.
Det betyder, at fravigelser af § 50 om hviletid og § 51 om
fridøgn stadig skal dokumenteres skriftligt på anden måde,
fx ved at blive noteret digitalt.
Den skriftlige dokumentation for fravigelser skal være til rå‐
dighed for arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virk‐
somheder uden pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation.
Arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte skal også selv
have mulighed for at notere fravigelser. Arbejdstilsynet kan
forlange at se dokumentationen for fravigelserne.
Forslaget om at ændre § 52 skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter den
gældende bestemmelse i § 78 om tilsynsbog ophæves.
Til nr. 13
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 64,
stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om læ‐
geundersøgelse af unge under 18 år med henblik på deres
påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver. Det fremgår af
stk. 2, at der i den forbindelse kan fastsættes regler om, at en
skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget før ele‐
ven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven li‐
der eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på
dennes sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsva‐
rende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er
under faglig uddannelse.
Det foreslås i § 1, nr. 13, at begrebet »en skolelæge« erstat‐
tes af »den kommunale sundhedstjeneste«.
Det betyder, at loven vil indeholde den betegnelse, der an‐
vendes i dag, idet begrebet skolelæge ikke anvendes længe‐
re. Dermed moderniseres loven. Der er ikke tilsigtet nogen
indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65,
b, stk. 3, kan der – ud over de krav, der er anført i stk. 1 og
2, – stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret form
skal oplyse inspektions- eller certificeringsorganet om ar‐
bejdsulykker, som virksomheden har pligt til at anmelde, og
om anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har
kendskab til, og om forebyggelse heraf.
Det foreslås i § 1, nr. 14, at »inspektions- eller« udgår af §
65, b, stk. 3.
Det betyder, at der ikke længere kan stilles krav om, at virk‐
somheden skal give oplysninger til inspektionsorganer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn‐
dring i lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter muligheden for at
få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat via akkrediteret in‐
spektion ophæves.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 65 c, stk. 1, at et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan
opnås gennem enten akkrediteret inspektion eller akkredite‐
ret certificering. Akkrediteret inspektion foretages af et ak‐
krediteret inspektionsorgan, mens akkrediteret certificering
foretages af et akkrediteret certificeringsorgan.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0045.png
45
Det foreslås i § 1, nr. 15, at »enten akkrediteret inspektion
eller« og »inspektions foretages af et inspektionsorgan,
mens akkreditert« udgår af bestemmelsen.
Det betyder, at muligheden for at opnå anerkendt arbejds‐
miljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion ophæves. Det
skyldes, at inspektionsmodellen ikke anvendes i praksis. Så
vidt vides er der kun én virksomhed, der har opnået et aner‐
kendt arbejdsmiljøcertifikat efter inspektionsmodellen i for‐
bindelse med, at modellen blev indført i 2001. Virksomhe‐
derne vil fortsat kunne få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
via akkrediteret certificering.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 65 c, stk. 2, at inspektions- og certificeringsorganer
betaler for at blive akkrediteret efter regler fastsat af akkre‐
diteringsorganet. Virksomhederne betaler for inspektion og
certificering, herunder udstedelse af certifikat.
Det foreslås i § 1, nr. 16, at »Inspektions- og certifi‐
ceringsorganer« ændres til »Certificeringsorganer« og at
»inspektion og« udgår af bestemmelsen.
Det betyder, at virksomheder ikke længere kan betale for en
akkrediteret inspektion.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn‐
dring i lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter inspektionsordnin‐
gen afskaffes. Det er herefter ikke relevant at akkreditere or‐
ganer til at udstede et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter
inspektionsmodellen.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 65 d, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om in‐
spektion og certificering i forbindelse med udstedelse af et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler om krav til akkrediterings-, inspektions- og
certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til in‐
spektions- og certificeringsorganernes inspektion, audit og
kompetencer, og regler om udstedelse af anerkendt arbejds‐
miljøcertifikat, herunder om offentliggørelse af virksomhe‐
der med certifikat.
Det foreslås i § 1, nr. 17, at »inspektion« udgår af bestem‐
melsen.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke kan fastsætte
nærmere regler om inspektion i forbindelse med udstedelse
af et anerkendt arbjedsmiljøcertifikat.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn‐
dring i lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter inspektionsordnin‐
gen afskaffes. Bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober 2013
om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt
krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne,
som er udstedt med hjemmel i denne bestemmelse, vil
samtidig bortfalde.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i forbindelse med
indstillingerne efter stk. 1, giver anbefalinger til beskæfti‐
gelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for Ar‐
bejdsmiljø skal igangsætte for de midler, som Videncenter
for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.
Det foreslås i § 1, nr. 18, at § 66, stk. 2, nyaffattes, så den
kommer til at lyde således: »Arbejdsmiljørådet giver i for‐
bindelse med indstillingerne efter stk. 1, en status til beskæf‐
tigelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal på
brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog
med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø«.
Det betyder, at Arbejdsmiljørådet fremover – i forbindelse
med indstillingerne til beskæftigelsesministeren efter § 66,
stk. 1, – skal give en status til ministeren om, hvilke konkre‐
te brancherettede måltal Arbejdsmiljørådet – i dialog med
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø – har opstillet, og
hvordan der er fulgt op på indfrielsen af måltallene. De kon‐
krete måltal opstilles, fordi der er meget store forskelle på
arbejdsmiljøproblemerne på tværs af brancher.
Arbejdsmiljørådet får således fremover til opgave at omsæt‐
te de fælles nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen til kon‐
krete brancherettede måltal.
Der skal først udvikles en relevant og hensigtsmæssig meto‐
de til fastsættelse af og opfølgning på brancherettede måltal.
Den udviklede metode vil få betydning for indholdet og
tidskadencen for opfølgningen på måltallene. Det vil være
op til Arbejdsmiljørådet at beslutte, om der eventuelt skal
fastsættes progressionsmål eller konkrete modeller på bran‐
cheniveau.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn‐
dring i lovforslagets § 1, nr. 22, hvorefter Videncenter for
Arbejdsmiljø nedlægges, og Arbejdsmiljørådet derfor ikke
længere har til opgave at give anbefalinger til beskæftigel‐
sesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejds‐
miljø skal igangsætte.
Til nr. 19
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0046.png
46
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 67, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmiljørådet består af en for‐
mand og en række andre medlemmer, herunder to medlem‐
mer indstillet af Akademikernes Centralorganisation. Endvi‐
dere fremgår det af § 81 a, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmiljøkla‐
genævnet består af en formand og en række beskikkede
medlemmer, herunder et medlem indstillet af Akademiker‐
nes Centralorganisation.
Det foreslås, at ændre »Akademikernes Centralorganisati‐
on« til »Akademikerne«, som er organisationens officielle
navn i dag.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 67, stk. 1, nr. 7, at Arbejdsmiljørådet består af en for‐
mand og en række andre medlemmer, herunder to medlem‐
mer indstillet af regionerne i forening og Kommunernes
Landsforening i fællesskab. Endvidere fremgår det af § 81 a,
stk. 1, nr. 6, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en for‐
mand og en række beskikkede medlemmer, herunder et
medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, regio‐
nerne i forening samt Finansministeriet i fællesskab.
Det foreslås, at ændre »Kommunernes Landsforening« til
»KL«, som er organisationens officielle navn i dag.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 67, stk. 1, nr. 8, at Arbejdsmiljørådet består af en for‐
mand og en række andre medlemmer, herunder et medlem
indstillet af Finansministeriet. Endvidere fremgår det af § 81
a, stk. 1, nr. 6, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en for‐
mand og en række beskikkede medlemmer, herunder et
medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, regio‐
nerne i forening samt Finansministeriet i fællesskab.
Det foreslås, at ændre »Finansministeriet« til »Skattemini‐
steriet«, idet ressortansvaret for overenskomstforhandlinger,
pension, ledelse og personale er overført fra Finansministe‐
riet til Skatteministeriet ved kongelig resolution af 27. juni
2019.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 67, stk. 9, at beskæftigelsesministeren etablerer et vi‐
dencenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler
herom.
Det foreslås at ophæve § 67, stk. 9, således at Videncenter
for Arbejdsmiljø nedlægges. Forslaget indebærer, at formid‐
lingsindsatsen om arbejdsmiljø fremover tilpasses og vareta‐
ges af Arbejdstilsynet.
Dette skal sikre en mere sammenhængende kommunikation
til arbejdspladserne, og at arbejdspladserne ved, hvor de skal
gå hen for at få viden om arbejdsmiljø.
Der henvises til de almindelig bemærkninger i afsnit 2.9
ovenfor.
Til nr. 23
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 68, stk. 1, at midler til staten og til gennemførelse af
Arbejdsmiljørådets aktiviteter, indsatsen fra branchefælles‐
skaberne for arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljøs
indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bi‐
drag fra staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og for‐
sikringsselskaber m.fl.
Det foreslås i § 1, nr. 23, at »aktivieter,« ændres til »aktivi‐
teter og« og at »,og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats«
udgår af bestemmelsen.
Det betyder, at der ikke skal tilvejebringes midler til Viden‐
center for Arbejdsmiljøs indsats.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1,
nr. 22, hvorefter Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges.
Til nr. 24
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 68 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter indstil‐
ling fra Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler
efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og
melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter,
herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, de enkel‐
te branchefællesskaber for arbejdsmiljø og Videncenter for
Arbejdsmiljø.
Det foreslås i § 1, nr. 24, at , at der efter »§ 66, stk. 6« ind‐
sættes »og til« og at »og Videncenter for Arbejdsmiljø« ud‐
går af bestemmelsen.
Det betyder, at der ikke skal fordeles midler til Videncenter
for Arbejdsmiljø.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1,
nr. 22, hvorefter Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges.
Til nr. 25
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0047.png
47
Arbejdstilsynet har allerede i dag i et vist omfang mulighed
for at indsamle og samkøre oplysninger fra andre myndighe‐
der, jf. arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2-5, til brug for dels
målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, dels analy‐
se-, forebyggelses- og statistiske formål.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet får yderligere adgang til at
indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra andre myn‐
digheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
tilsynets opgaver, herunder analyse, forebyggelse og statisti‐
ske opgaver. Dette vil omfatte både almindelige, fortrolige
og følsomme oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 6,
har til formål at
etablere et klart retligt grundlag for, at Arbejdstilsynet kan
indsamle og behandle en række oplysninger fra andre of‐
fentlige myndigheder i form af samkøring af data, herunder
med egne data, når det er nødvendigt af hensyn til udførel‐
sen af Arbejdstilsynets opgaver, herunder til analyse- og
forebyggelsesformål samt statistiske formål.
Det tilsigtes, at det primært vil være oplysninger fra offentli‐
ge registre, der skal indsamles og behandles.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige
tavshedspligtsbestemmelser m.v. på Arbejdstilsynets områ‐
de, og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved udnyttel‐
se af oplysninger til samkøring af data efter den foreslåede
bestemmelse.
Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynet får forbedrede mulig‐
heder for at målrettet tilsynsindsatsen og anvende ressour‐
cerne på de virksomheder, der har størst risiko for at over‐
træde arbejdsmiljøreglerne. Derved undgås det at pålægge
virksomheder, som overholder reglerne, unødige byrder i
form af tilsynsbesøg. Målretningen skal samtidig anvendes
til at kunne vejlede og understøtte virksomheder i deres eget
arbejdsmiljøarbejde. Ved at indhente oplysninger om fx
brug af sundhedsydelser på individniveau og aggregere til
virksomhedsniveau kan virksomheder med relativt høj fore‐
komst af sygdom bedre identificeres. På den måde er der
størst chance for at forebygge konsekvenser af dårligt ar‐
bejdsmiljø som arbejdsulykker og erhvervssygdomme. På
den baggrund vurderes den foreslåede bestemmelse i § 72,
stk. 6, at opfylde kravet om proportionalitet.
I forbindelse med afprøvning af data til udvikling af nye ri‐
sikomodeller vil der ikke blive anvendt personoplysninger i
testmiljøer.
Indsamlingen og behandlingen, herunder samkøringen, efter
den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 6, vil blive brugt til
yderligere at målrette udtaget af virksomheder til tilsyn samt
blive brugt til analyse-, forebyggelses- og statistiske formål.
Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opga‐
ver« sigtes til, at der ikke ændres på det grundlæggende kri‐
terium om, at anvendelse af oplysninger, herunder perso‐
noplysninger, kræver et sagligt formål, og at behandlingen
ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger. Der
vil ikke ske nogen fravigelse af databeskyttelsesforordnin‐
gen eller databeskyttelseslovens regler i den forbindelse.
Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysninger
fra andre offentlige myndigheder vil omfatte oplysninger,
som andre myndigheder er i besiddelse af forud for ikraft‐
træden. Oplysningerne vil således kunne vedrøre forhold fra
tidligere end nærværende lovs ikrafttræden.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 7,
foreslås ind‐
sat hjemmel til at videregive egne oplysninger og oplysnin‐
ger omfattet af stk. 1-6, til andre offentlige myndigheder,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myn‐
digheders opgaver, herunder for deres myndighedsudøvelse
i kontrol- og tilsynsøjemed.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Arbejds‐
tilsynet et klart retligt grundlag for, at tilsynet af egen drift
kan videregive oplysninger direkte til andre offentlige myn‐
digheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
disse myndigheders opgaver, og når det vurderes at være af
væsentlig betydning for disse myndigheders opgaver, herun‐
der kontrol – og tilsynsopgaver i overensstemmelse med for‐
valtningslovens § 31. Vurderingen af, hvilke oplysninger,
som vil være af væsentlig betydning for andre offentlige
myndigheders opgavevaretagelse, foretages på grundlag af
kriterier, der er fastsat på forhånd i samarbejde med de på‐
gældende myndigheder. Arbejdstilsynet vil tage stilling til,
om kriterierne er opfyldt, således at de dels sikrer, at videre‐
givelse af oplysninger tjener et sagligt formål, og dels at op‐
lysningerne er begrænsede til, hvad der er nødvendigt i for‐
hold til den modtagende myndigheds opgaver.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke
er tilsigtet nogen ændring af andre offentlige myndigheders
adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger,
som tilsynet er kommet i besiddelse af, herunder oplysnin‐
ger indsamlet i medfør af de foranstående bestemmelser i §
72. Der er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke
tilsigtet nogen ændring af, i hvilket omfang Arbejdstilsynet
på baggrund af en konkret vurdering kan videregive oplys‐
ninger til andre offentlige myndigheder. Disse spørgsmål af‐
gøres efter de almindelige regler om videregivelse af oplys‐
ninger mellem offentlige myndigheder, herunder de regler,
som er fastsat i databeskyttelsesforordningen og forvalt‐
ningsloven. Derudover kan oplysninger i medfør af den
foreslåede § 72, stk. 7, alene videregives til andre offentlige
myndigheder, som har hjemmel til at anvende disse. Dette
medfører ikke et krav om eksplicit lovhjemmel i alle tilfæl‐
de, men kan konkret gøre det i forhold til bestemte oplysnin‐
ger, hvor der er krav om hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0048.png
48
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 8,
foreslås ind‐
sat hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte
nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling
og videregivelse af oplysninger efter stk. 6-7, herunder om
hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan
indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger
skal finde sted, om de tekniske og organisatoriske foranstalt‐
ninger, der skal iagttages ved behandlingen. Reglerne om
tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal særligt væ‐
re med til at sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige per‐
sonoplysninger bliver rettet og at risikoen for fejl minime‐
res.
Der er ikke generelle regler for, hvilke sikkerhedsforanstalt‐
ninger, der skal iagttages ved behandling af data, idet der
skal foretages en konkret vurdering af risiciene. Denne vil
blive gennemført i forbindelse med udarbejdelse af bekendt‐
gørelser om indsamling, behandling og videregivelse af op‐
lysninger.
Adgangen til at fastsætte regler skal ske inden for rammerne
af arkivlovens regler om bevaring og kassation af offentlige
arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som indeholder krav
til opbevaring og sletning. Ved sletning forstås i overens‐
stemmelse hermed arkivering og kassation af de omfattede
oplysninger.
Bestemmelsen indebærer herudover, at beskæftigelsesmini‐
steren skal fastsætte regler, som sikrer et passende beskyttel‐
sesniveau i forbindelse med Arbejdstilsynets gennemførelse
af behandling i henhold til de almindelige regler i databe‐
skyttelsesforordningen, herunder artikel 32 om passende
sikkerhedsniveau.
Som nævnt i pkt. 2.8.4. i de almindelige bemærkninger vil
beskæftigelsesministeren i medfør af den foreslåede § 72,
stk. 8, og inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 23 fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsy‐
net må viderebehandle personoplysninger til andre formål,
end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formåle‐
nes forenelighed (formålsbestemthedsprincippet).
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen skal kravene i forordnin‐
gens artikel 23, stk. 2, være opfyldt, hvilket medfører, at der
ved Arbejdstilsynets udstedelse af en bekendtgørelse, der
begrænser bl.a. formålsbestemthedsprincippet, som mini‐
mum, hvor det er relevant, skal indeholde specifikke be‐
stemmelser vedrørende de i artikel 23, stk. 2, nævnte for‐
hold.
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet indebærer
konkret, at Arbejdstilsynet får adgang til at foretage afprøv‐
ning af de data, som omfattes af den foreslåede bestemmelse
i § 72, stk. 6, med henblik på løbende forbedring af risiko‐
modeller, før Arbejdstilsynet har mulighed for, at udpege de
virksomheder, der har størst risiko for at overtræde arbejds‐
miljøreglerne til tilsyn,. Det fremgår af Justitsministeriets
betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen,
side 401, at en sådan fremgangsmåde, hvorefter der i lovgiv‐
ningen foretages fravigelser af forordningen, er i overens‐
stemmelse med databeskyttelsesforordningen, såfremt fravi‐
gelsen opfylder de krav, som er fastlagt i forordningens arti‐
kel 23.
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes at
være en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et de‐
mokratisk samfund af hensyn til Arbejdstilsynets kontrol-,
tilsyns- og reguleringsfunktioner, der udgør offentlig myn‐
dighedsudøvelse.
Formålet er bl.a. at sikre det lovgivningsmæssige grundlag
for, at der i læringsøjemed kan udvikles risikomodeller m.v.,
der kan genkende mønstre og tegn på overtrædelse af ar‐
bejdsmiljølovgivningen tværs af data. Det bemærkes, at de
almindelige krav om gennemsigtighed, proportionalitet, da‐
taminimering og rigtighed af oplysninger fortsat gælder ved
anvendelse af data. Det forudsættes derfor at adgangen til at
fastsætte regler om, at der kan anvendes oplysninger til læ‐
ringsformål for modeludviklingen ikke benyttes i et videre
omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter
lovforslaget tilsigtede model vedrørende samkøring af data
er operationel og virker efter hensigten.
Den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 8, kan alene anven‐
des til at fravige formålsbestemthedsprincippet i relation til
behandling af oplysninger i henhold til den foreslåede § 72,
stk. 6. Det skal vurderes konkret, om fravigelser, der fast‐
sættes i medfør af bestemmelsen, lever op til databeskyttel‐
sesforordningens artikel 23.
Der foretages ikke i øvrigt fravigelse af reglerne i databe‐
skyttelsesforordningen, herunder de registreredes rettighe‐
der. Spørgsmålet om underretning og indsigt i data m.v.,
som behandles i medfør af den foreslåede § 72, stk. 6, skal
derfor afgøres efter de almindelige regler i databeskyttelses‐
forordningen og databeskyttelsesloven. Der vil være gen‐
nemsigtighed i forhold til de data, der anvendes i forbindelse
med profilering af virksomheder og machine-learning.
Det vurderes, at den foreslåede hjemmel til indhentning af
oplysninger med henblik på profilering af virksomheder, ik‐
ke falder ind under databeskyttelsesforordningens artikel 22,
idet afgørelser altid vil blive truffet på baggrund af de til‐
synsførendes konkrete vurdering af arbejdsmiljøforholdene
på virksomheden. Profileringen af virksomheder og udvik‐
lingen af nye risikomodeller, vil blive anvendt til yderligere
at målrette udtaget af virksomheder til tilsyn og vil ikke bli‐
ve anvendt i forbindelse med afgørelser.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0049.png
49
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.4. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 26
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopga‐
ven efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører risikobaserede til‐
syn på virksomheder med ansatte udvalgt på baggrund af en
indeksmodel og stikprøver.
Det foreslås i § 1, nr. 26, at § 72 a, stk. 1, om risikobaserede
tilsyn, ophæves.
Det vurderes, at bestemmelsen i § 72 a, stk. 1, er overflødig,
idet Arbejdstilsynet generelt fører tilsyn i henhold til be‐
stemmelsen i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7.
Arbejdstilsynet vil fortsat risikobasere udvælgelsen af virk‐
somheder til tilsyn, herunder udvikle nye og forbedrede risi‐
komodeller med nye parametre og nye data med henblik på
mere præcist at kunne udvælge de virksomheder, der har be‐
hov for tilsyn med hjemmel i den gældende § 72, stk. 1, nr.
7.
Det forudsættes herved, at Arbejdstilsynet med hjemmel i
den generelle bestemmelse i § 72, stk. 1, nr. 7, fortsat vil
kunne gennemføre forsøg, herunder forsøg med særligt mål‐
rettede tilsynsaktiviteter inden for bestemte virksomheds- el‐
ler branchegrupper, som led i tilsynsopgaven. Det følger af,
at bestemmelsen i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7, er af ge‐
nerel karakter og at tilsynet, ifølge lovbemærkningerne, der‐
for kan antage forskellige karakter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af‐
snit 2.2.
Til nr. 27
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 72 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at virksomheder, der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, fritages for tilsyn efter stk. 1.
Det foreslås i § 1, nr. 27, at ændre »fritages for tilsyn efter
stk. 1« til »kun bliver underlagt tilsyn, når der er særlig an‐
ledning til det«.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
- ligesom i dag – fremover vil kunne få et tilsyn, hvis der fx
sker alvorlige ulykker, er mange anmeldte erhvervssygdom‐
me eller kommer klager over arbejdsmiljøet. Der er med for‐
slaget ikke tilsigtet ændringer i Arbejdstilsynets praksis for,
hvornår virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifi‐
kat får besøg af Arbejdstilsynet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn‐
dring i § 1, nr. 26, hvorefter bestemmelsen om risikobasere‐
de tilsyn ophæves.
Til nr. 28
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 72 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopga‐
ven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der
har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 72 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i undersøgel‐
sesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljø‐
certifikat, jf. stk. 2, alene træffer afgørelse om forhold, der
straks skal imødegås for at afværge en overhængende, bety‐
delig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, jf. § 77, stk.
2, eller forhold, der skal bringes i orden straks på grund af
en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.
Det foreslås, at »jf. stk. 2« i bestemmelserne ændres til »jf.
stk. 1«.
Det betyder, at bestemmelserne i § 72 a, stk. 3 og 4, om un‐
dersøgelsebesøg på certificerede virksomheder kommer til
at henvise til bestemmelsen om tilsyn på certificerede virk‐
somheder.
Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede æn‐
dring i lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 29
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 72 a, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte
virksomheds- eller branchegrupper gennemfører andre mål‐
rettede indsatser end tilsyn efter stk. 1.
Det foreslås i § 1, nr. 29, at bemyndigelsesbestemmelsen i §
72 a, nr. 5, ophæves.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke kan fastsætte
nærmere regler om, at der kan gennemføres andre målrette‐
de indsatser end risikobaserede tilsyn.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0050.png
50
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1,
nr. 26, hvorefter § 72 a, stk. 1, om risikobaserede tilsyn op‐
hæves.
Til nr. 30
Arbejdsmiljøloven indeholder ikke hjemmel til, at Arbejds‐
tilsynet kan opkræve et gebyr i forbindelse med Arbejdstil‐
synets tilsynsvirksomhed. Det gælder, uanset om et tilsyn
har givet anledning til afgørelser eller ej.
Arbejdstilsynet udsteder afgørelser om forbud, hvis det er
nødvendigt for at afværge en overhængende og betydelig fa‐
re for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, og fa‐
ren skal imødegås straks, jf. arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.
Faren er overhængende, hvis den er til stede i den konkrete
arbejdssituation, som den tilsynsførende iagttager, og det på
grund af arbejdets karakter er sandsynligt, at en ulykke eller
en akut fysisk eller psykisk overbelastning kan indtræde
som følge heraf. Faren er betydelig, hvis det er sandsynligt,
at der opstår en alvorlig personskade ved en tilskadekomst.
Arbejdstilsynet gennemfører et skærpet tilsyn inden for en
kort periode, efter der er afgivet et forbud til en dansk eller
udenlandsk virksomhed. Det skærpede tilsyn gennemføres
på det samme arbejdssted, som forbuddet blev afgivet på.
Det skærpede tilsyn har hjemmel i arbejdsmiljølovens § 72,
stk. 1, nr. 7.
Arbejdstilsynet gennemfører som udgangspunkt et skærpet
tilsyn med alle virksomheder, der har fået et forbud, herun‐
der også arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. Hvis virk‐
somheden når at afslutte arbejdet på arbejdsstedet eller det
skærpede tilsyn ligger i tæt sammenhæng med et risikobase‐
ret tilsyn gennemføres det dog ikke, jf. afsnit 2.6.1. i de al‐
mindelige bemærkninger.
Arbejdstilsynet offentliggør på sin hjemmeside de virksom‐
heder, der er under skærpet tilsyn, jf. reglerne i arbejdsmil‐
jølovens § 78 a, stk. 1. Offentliggørelsen omfatter ligesom
smileyvisningen virksomheder registreret med CVR nr.
Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i
en ny
§ 74 b, stk. 1,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet, som led i
tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, skal gennemføre et
skærpet tilsyn med virksomheder, når Arbejdstilsynet forin‐
den har truffet afgørelse om forhold, der skal imødegås
straks for at afværge en overhængende, betydelig fare for
ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2
(forbud). Det foreslås, at det nye skærpede tilsyn erstatter
det gældende skærpede tilsyn. Bemyndigelsesbestemmelsen
giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at indføre en
ordning, hvorefter virksomheder skal have et obligatorisk
skærpet tilsyn, hvis virksomheden har fået et forbud. Det
skærpede tilsyn vil blive gennemført på samme arbejdssted,
hvor forbuddet blev afgivet. Det vil derfor blive tilstræbt, at
det skærpede tilsyn finder sted så hurtigt som muligt efter
forbuddet, så det sikres, at der er en direkte sammenhæng
mellem det afgivne forbud og det følgende skærpede tilsyn.
Det skærpede tilsyn forventes gennemført på midlertidige
og skiftende arbejdspladser inden én måned efter datoen for
det afgivne forbud. På faste arbejdssteder, hvor arbejdsfor‐
holdene forbliver de samme over en længere tid, forventes
det skærpede tilsyn gennemført senest tre måneder efter da‐
toen for det afgivne forbud.
Det foreslås, at det skærpede tilsyn er et ekstra tilsyn, som
vil blive gennemført med udgangspunkt i det afgivne for‐
bud, den konkrete virksomheds arbejdsmiljøforhold og de
arbejdsmiljøforhold, som er væsentlige for branchen. Et
skærpet tilsyn vil derfor ikke betyde, at virksomheden und‐
tages fra andre tilsynsformer. Det skærpede tilsyn vil blive
foretaget uanmeldt.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil ikke blive anvendt til at
fastsætte detaljerede bestemmelser om det nærmere indhold
af det skærpede tilsyn, herunder de fremgangsmetoder, som
Arbejdstilsynet anvender i sit tilsyn. Det vil sikre en fleksi‐
bilitet i forhold til at indarbejde erfaringer med det skærpede
tilsyn, så det kan have den største effekt over for de virk‐
somheder, der ikke forebygger tilstrækkeligt ved alvorlige
arbejdsulykker.
Det foreslås, at det fremover skal være alle virksomheder,
der får et forbud, der automatisk også får et skærpet tilsyn,
herunder også arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. Det
skærpede tilsyn kan således blive udløst af forbud givet på
alle former for tilsyn som Arbejdstilsynet gennemfører. Kun
hvis virksomheden er ophørt med arbejdet på arbejdsstedet,
vil Arbejdstilsynet ikke kunne gennemføre det skærpede til‐
syn. Herved afskaffes de undtagelsesmuligheder, der er be‐
skrevet i afsnit 2.6.1 om gældende ret.
Mange forbud afgives i dag på midlertidigt og skiftende ar‐
bejdssteder. Et skærpet tilsyn, der gennemføres som følge af
et forbud afgivet på et midlertidigt og skiftende arbejdssted
foreslås derfor gennemført på det samme arbejdssted.
Det foreslås, at det skærpede tilsyn gælder for både danske
og udenlandske virksomheder.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren i en ny
§
74 b, stk. 2,
bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere reg‐
ler om opkrævning og betaling af gebyrer fra virksomheder‐
ne til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det
skærpede tilsyn.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0051.png
51
Det er hensigten, at beskæftigelsesmininsteren anvender be‐
myndigelsesbestemmelsen i § 74 b, stk. 2, til at indføre en
ordning, hvorefter Arbejdstilsynet skal opkræve et gebyr hos
virksomhederne for gennemførelse af et skærpet tilsyn. Be‐
myndigelsen vil blandt andet også blive udmøntet til at fast‐
sætte regler om gebyrets størrelse, regulering m.v.
Hvis den samme virksomhed får to eller flere forbud på det
samme tilsynsbesøg foreslås det, at virksomheden som ud‐
gangspunkt alene vil skulle betale for ét skærpet tilsyn. Und‐
tagelsesvist kan der blive gennemført endnu et skærpet til‐
syn, som virksomheden også skal afholde udgifterne til, hvis
det på grund af antallet og kompleksitten af de afgivne for‐
bud ikke viser sig muligt, at følge op over for begge forbud
på det samme skærpede tilsyn. Det kan fx være tilfældet,
hvis et påbegyndt skærpet tilsyn på grund af virksomhedens
forhold må afbrydes. Det kan fx være tilfældet, hvis de rele‐
vante personer fra virksomheden må forlade arbejdsstedet
før alle elementer af det skærpede tilsyn er gennemført.
Det foreslås, at gebyret fastsættes således, at der opnås fuld
dækning for de gennemsnitlige omkostninger, der er forbun‐
det med det skærpede tilsyn. Da det skærpede tilsyn vil have
et omfang, der svarer til et almindeligt tilsynsforløb, foreslås
det, at gebyret beregnes på baggrund af Arbejdstilsynets
gennemsnitlige omkostninger til et tilsynsforløb.
Det foreslås, at størrelsen af gebyret fastsættes ved bekendt‐
gørelse, og således, at der tilstræbes balance over en løbende
4 årig periode fra og med regnskabsåret. Arbejdstilsynet vil
mindst en gang om året vurdere, om gebyrsatsen skal juste‐
res for at skabe balance, jf. Finansministeriets Budgetvejled‐
ning. Dette vil i givet fald ske i bekendtgørelsesform. Det
forventes, at Arbejdstilsynets gennemsnitlige omkostninger
til et tilsynsforløb i 2020 vil udgøre ca. 10.000 kr.
For både danske og udenlandske virksomheder foreslås det,
at ordningen gælder for de juridiske enheder. Juridiske en‐
heder, der udfører arbejde på midlertidige og skiftende ar‐
bejdspladser, vil ligesom andre virksomheder skulle betale
et gebyr for det skærpede tilsyn.
Arbejdstilsynet vil opkræve gebyret hos virksomhedens juri‐
diske enhed. I de tilfælde, hvor en virksomhed ikke betaler
gebyret, vil Arbejdstilsynet iværksætte en rykkerprocedure
med henblik på inddrivelse af gebyret. Gebyrer og moraren‐
ter ved manglende betaling opkræves i henhold til statens
gældende regler.
Endelig foreslås det, at det i en ny § 74 b, stk. 2, fastsættes,
at gebyrer, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct.
for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Renten fore‐
slås fastsat til 1,5 pct., som det er tilfældet for Arbejdstilsy‐
nets andre gebyrer efter arbejdsmiljølovens § 74.
Arbejdstilsynet offentliggør, med hjemmel i de nuværende
regler i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 1, navnene på de
virksomheder, der er under skærpet tilsyn, på sin hjemmesi‐
de. Offentliggørelsen sker i tilknytning til den eksisterende
smileyordning, som er tilgængelig på Arbejdstilsynets hjem‐
meside.
Offentliggørelsen sker i overensstemmelse med reglerne i
lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), samt Euro‐
pa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesfor‐
ordningen).
Der henvises i øvrigt til de almindelige lovbemærkninger
ovenfor i afsnit 2.6.
Til nr. 31
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 77 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet kan påbyde, at modta‐
geren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af ar‐
bejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autori‐
seret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det fore‐
byggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Det
betyder, at Arbejdstilsynet kan udstede såkaldte rådgiv‐
ningspåbud til virksomheder, når de i øvrigt får en afgørelse
fra Arbejdstilsynet. Det følger af bekendtgørelse nr. 59 af
15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirk‐
somheder på arbejdsmiljøområdet, at Arbejdstilsynet afgiver
rådgivningspåbud i tre situationer; når påbud vedrører et el‐
ler flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer,
når der gives fem eller flere afgørelser, eller når der gives
undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21 og undersøgel‐
sespåbuddet samtidig vedrører det psykiske arbejdsmiljø el‐
ler stoffer og materialer.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at en arbejdsgiver
eller bygherre, der modtager rådgivningspåbud, skal indhen‐
te bistand fra en rådgivningsvirksomhed til at løse det eller
de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører. Endelig
fremgår det af bekendtgørelsen, at et rådgivningspåbud ikke
kan efterkommes ved at benytte en rådgivningsvirksomhed,
der hører under den juridiske enhed, som har modtaget på‐
buddet.
Det foreslås, at der i § 77 a, stk. 1, efter »skal« indsættes:
»anvende den nødvendige sagkundskab ved enten at opbyg‐
ge og anvende egne kompetencer eller ved at«.
Det betyder, at Arbejdstilsynet vil kunne påbyde, at modta‐
geren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af ar‐
bejdsmiljølovgivningen skal anvende den nødvendige sag‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0052.png
52
kundskab, ved enten at opbygge og anvende egne kompe‐
tencer eller ved at indhente bistand fra en autoriseret ar‐
bejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggen‐
de arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Rådgivningspåbud justeres, så der tages højde for arbejds‐
pladsernes forskellige behov. Det betyder, at rådgivningspå‐
bud erstattes af det nye kompetencepåbud der skal handle
om, at arbejdspladserne anvender den nødvendige sagkund‐
skab på området enten ved opbygning og anvendelse af egne
kompetencer eller ved indhentning af ekstern rådgivning.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren kan opfylde et så‐
kaldt kompetencepåbud på tre forskellige måder; enten ved
at opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden,
ved at anvende en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver el‐
ler ved at anvende en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgi‐
ver.
Et kompetencepåbud vil indeholde oplysninger om, at der
skal anvendes den nødvendige sagkundskab for at opfylde
påbuddet. Derudover vil kompetencepåbuddet indeholde op‐
lysninger om, hvilke former for sagkundskab, der kan an‐
vendes. Det vil i første omgang være op til arbejdsgiveren at
tage stilling til, om den nødvendige sagkundskab ønskes til‐
vejebragt ved at opbygge og anvende egne interne kompe‐
tencer i virksomheden, fx via kompetenceudvikling, eller
ved at indhente bistand fra en intern autoriseret arbejdsmil‐
jørådgiver eller en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Arbejdsgiveren vil over for Arbejdstilsynet skulle redegøre
for, hvilken form for sagkundskab der ønskes anvendt. Hvis
arbejdsgiveren ønsker at anvende egne interne kompetencer
i virksomheden, skal det enten godtgøres, at det sker ved at
indhente disse fra en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver
eller godtgøres, hvordan disse kompetencer vil blive tilveje‐
bragt, herunder hvilken form for kompetenceudvikling der
vil blive gennemført.
Det vil være Arbejdstilsynet, der skal tage stilling til, hvil‐
ken form for sagkundskab, herunder eventuel kompetence‐
tilførsel, der kan accepteres. Ved opbygning af kompetencer
i virksomheden vil Arbejdstilsynet vurdere, om den foreslå‐
ede kompetenceopbygning er tilstrækkelig til dels at afdæk‐
ke årsagerne til arbejdsmiljøproblemerne og løse det eller de
arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører, dels at fore‐
bygge at lignende arbejdsmiljøproblemer opstår. Ved brug
af intern eller ekstern autoriset arbejdsmiljørådgiver vil Ar‐
bejdstilsynet undersøge, om den valgte autoriserede rådgiver
er autoriseret inden for det område, som påbuddet vedrører.
Hvis der sker udskiftning i de interne kompetencer, der skal
løse arbejdsmiljøproblemet, skal virksomheden give Ar‐
bejdstilsynet besked herom. Arbejdstilsynet vil derefter vur‐
dere, om den nødvendige sagkundskab fortsat er til stede i
virksomheden.
Virksomheden vil kunne anvende egne interne kompetencer
i forbindelse med efterkommelse af kompetencepåbud i alle
tre situationer, hvor kompetencepåbud vil blive givet. Det
vil sige når påbud vedrører et eller flere komplekse eller al‐
vorlige arbejdsmiljøproblemer, når der gives fem eller flere
afgørelser, eller når der gives undersøgelsespåbud i henhold
til lovens § 21 og undersøgelsespåbuddet samtidig vedrører
angivne områder.
Kriterierne for, hvilke typer af påbud der udløser et kompe‐
tencepåbud, vil være de samme som i dag, jf. bekendtgørel‐
se om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på ar‐
bejdsmiljøområdet.
Det betyder, at der vil være automatik i, hvornår en afgørel‐
se ledsages af et påbud om at anvende den nødvendige sag‐
kundskab til løsning af arbejdsmiljøproblemet eller -proble‐
merne.
Kompetencepåbud vil kunne gives i forbindelse med alle
former for tilsyn og til alle virksomheder med ansatte samt
til bygherrer.
En virksomhed vil kunne klage til Arbejdsmiljøklagenævnet
over det underliggende påbud og påbuddet om at anvende
den nødvendige sagkundskab til løsning af arbejdsmiljøpro‐
blemet eller -problemerne. Virksomheden vil ikke kunne
klage over Arbejdstilsynets manglende accept af virksomhe‐
dens forslag til, hvilken form for sagkundskab, der ønskes
anvendt. Arbejdstilsynets vurdering heraf er som altoverve‐
jende udgangspunkt ikke en afgørelse, men en procesleden‐
de beslutning.
Hvis Arbejdstilsynet ikke kan acceptere virksomhedens til‐
bagemelding på påbuddet og kompetencepåbuddet, og hvis
virksomheden har anvendt egne interne kompetencer til at
løse arbejdsmiljøproblemet, kan et eventuelt nyt kompeten‐
cepåbud i det konkrete tilfælde ikke opfyldes ved at anvende
egne interne kompetencer igen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger oven‐
for i afsnit 2.4
Til nr. 32
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 77 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang
og varighed og de nærmere vilkår herfor.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0053.png
53
Det foreslås, at »rådgivningspåbuddets« i § 77 a, stk. 2, æn‐
dres til »påbuddets« og at der efter »herfor« indsættes »her‐
under eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne
kompetencer«.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om påbuddets indhold, omfang og varighed og de
nærmere vilkår herfor, herunder eventuelle frister for opbyg‐
ning og anvendelse af egne kompetencer.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsæt‐
te eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne in‐
terne kompetencer, således at det sikres, at løsningen af det
eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer kan løses inden for
den af Arbejdstilsynet fastlagte frist.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også blive anvendt til at
fastsætte regler om, at det ikke vil være muligt at efterkom‐
me et kompetencepåbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø
ved anvendelse af egne interne kompetencer, når der gives
et undersøgelsespåbud efter § 21. At der ikke kan anvendes
interne kompetencer skyldes, at et undersøgelsespåbud om
psykisk arbejdsmiljø, som samtidig indebærer pligt til at an‐
vende den nødvendige sagkundskab, ofte vil handle om for‐
skellige opfattelser internt på virksomheden.
Forslaget er en konsekvensændring af den i § 1, nr. 30 fore‐
slåede ændring. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 33
Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed
for at indgå aftaler med arbejdsgivere, der vil gøre en ekstra
indsats for arbejdsmiljøet, om, at virksomheden af egen drift
løser et eller flere arbejdsmiljøproblemer. Hvis Arbejdstilsy‐
net i dag konstaterer en overtrædelse af lovgivningen på en
virksomhed, vil arbejdsgiveren som udgangspunkt få en af‐
gørelse, typisk i form af et påbud, jf. § 77.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om aftaler i
§ 77 b.
Arbejdstilsynet vil efter
§ 77 b, stk. 1,
få mulighed
for at indgå skriftlige aftaler med arbejdsgiveren om forbed‐
ring af arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkre‐
te arbejdsmiljøproblemer indenfor en aftalt frist.
Efter
§ 77 b, stk. 2,
vil Arbejdstilsynet kunne indgå aftale i
to situationer:
1) Når Arbejdstilsynet påtænker at afgive et påbud med
frist og arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende
arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden, el‐
ler
2) Når Arbejdstilsynet har mistanke om, at reglerne bliver
overtrådt og arbejdsgiveren ønsker at løse det forhold,
der er mistanke om.
Den sidstnævnte situation vil især være relevant i forhold til
komplekse problemer, fx inden for det psykiske arbejdsmil‐
jø.
Der vil ikke kunne indgås aftaler om formelle arbejdsmiljø‐
problemer. Der vil alene kunne indgås aftaler om materielle
arbejdsmiljøproblemer. Ved et materielt arbejdsmiljøpro‐
blem forstås et problem, som indebærer en direkte risiko for
at forringe sikkerhed og sundhed ved det konkrete arbejde,
som fx problemer om ulykker, kemi, ergonomi eller psykisk
arbejdsmiljø. Ved et formelt arbejdsmiljøproblem forstås fx
manglende arbejdspladsvurdering eller manglende arbejds‐
miljøorganisation.
Med forslaget vil det ikke være muligt at indgå aftale med
arbejdsgiveren, hvis Arbejdstilsynet påtænker at udstede
forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, da der er tale
om farlige situationer, som skal løses med det samme eller
inden for en meget kort frist. Dette følger af bestemmelsen i
§ 77 b, stk. 2, nr. 1, hvorefter der kan indgås aftale, når Ar‐
bejdstilsynet har konstateret forhold, som skal bringes i or‐
den indenfor en frist (almindeligt påbud).
På samme måde vil det ikke være muligt at indgå aftale,
hvis Arbejdstilsynet påtænker at udstede strakspåbud, uden
at der er en betydelig fare, fordi der heller ikke her vil være
tale om forhold, der skal bringes i orden inden for en frist
(almindeligt påbud). Der vil være en meget kort frist til at
løse problemet, fx fordi formålet med afgørelsen ellers vil
blive forspildt.
Det vil desuden ikke være muligt at indgå aftale om, at ar‐
bejdsgiveren skal undersøge, om arbejdsforholdene er sik‐
kerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, når Arbejdstilsy‐
net påtænker at afgive undersøgelsespåbud. Dette følger af
bestemmelsen i § 77 b, stk. 2, nr. 1, hvorefter der kan indgås
aftale, når Arbejdstilsynet har konstateret forhold, som skal
bringes i orden indenfor en frist (almindeligt påbud).
Det vil heller ikke være muligt at indgå aftale, når Arbejds‐
tilsynet påtænker at give afgørelse uden handlepligt, da der i
disse tilfælde ikke skal iværksættes handlinger, dvs der er
ikke tale om forhold, der skal bringes i orden indenfor en
frist. Det er endelig ikke tilsigtet, at det skal være muligt at
indgå aftale, hvis virksomheden allerede er i gang med at lø‐
se arbejdsmiljøproblemet på baggrund af en tidligere afgø‐
relse fra Arbejdstilsynet.
Det vil være frivilligt for arbejdsgiveren, om denne ønsker
at indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Samtidig skal Ar‐
bejdstilsynet vurdere, at en aftale vil være egnet til at løse
det pågældende arbejdsmiljøproblem. Begge parter skal så‐
ledes være enige i, at en aftale er en egnet løsning, før der
vil kunne indgås en aftale. Når der er enighed om at indgå
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0054.png
54
en aftale, vil denne skulle indgås med den juridiske enhed i
virksomheden.
Hvis arbejdsgiveren ikke er enig i mistanken, dvs. for‐
modningen om, at der er et arbejdsmiljøproblem, kan ar‐
bejdsgiveren vælge ikke at indgå en aftale. Arbejdstilsynet
vil altid kunne gå videre i afdækningen af eventuelle mistan‐
ker om arbejdsmiljøproblemer med henblik på at kunne give
påbud, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at et påbud vil være
mere egnet.
Aftalen mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren skal være
skriftlig, og arbejdsgiveren skal forpligte sig til at løse ar‐
bejdsmiljøproblemet på det eller de steder i virksomheden,
som angives i aftalen. Arbejdsmiljøproblemet skal løses in‐
den for en frist, som aftales nærmere mellem Arbejdstilsynet
og arbejdsgiveren Tidsfristen vil blive fastsat udfra en kon‐
kret vurdering og afhænge af arbejdsmiljøproblemets karak‐
ter og omfang. For aftaler om mistanker om arbejdsmiljø‐
problemer vil tidsfristen tage udgangspunkt i de frister, der
gives ved påbud om den pågældende type af arbejdsmiljø‐
problemer, mens tidsfristen for aftaler, hvor arbejdsgiveren
skal løse det pågældende problem flere steder på virksomhe‐
den, vil kunne være længere. Hvis virksomheden søger om
fristforlængelse for løsning af det arbejdsmiljøproblem, der
indgår i aftalen, kan Arbejdstilsynet efter en konkret vurde‐
ring forlænge tidsfristen.
I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet påtænker at give påbud
med frist og samtidig give et rådgivningspåbud (fremover et
kompetencepåbud, jf. forslaget under lovforslagets § 1, nr.
31), kan der indgås en aftale, hvis betingelserne herfor i øv‐
rigt er opfyldt. I sådanne tilfælde skal det indgå i aftalen, at
virksomheden forpligter sig til at anvende den nødvendige
sagkundskab, enten ved at opbygge og anvende egne kom‐
petencer eller ved at indhente bistand fra en autoriseret ar‐
bejdsmiljørådgiver.
Med lovforslaget vil aftaler kunne indgås på alle former for
tilsyn og med forskellige typer af arbejdsgivere.
Det er ikke tilsigtet, at virksomheder med et anerkendt ar‐
bejdsmiljøcertifikat skal have mulighed for at indgå aftaler,
da disse virksomheder har løbende kontakt til et certificerin‐
gsorgan i forhold til virksomhedens arbejdsmiljøledelsessy‐
stem og virksomhedens arbejdsmiljø og derfor forventes
virksomheden allerede at arbejde med læring og spredning
af løsninger på arbejdsmiljøproblemer.
Med lovforslaget vil der kunne indgås aftaler om løsning af
et eller flere arbejdsmiljøproblemer sideløbende med, at
virksomheden får afgørelser om andre arbejdsmiljøproble‐
mer end dét eller de arbejdsmiljøproblemer, som skal løses
ifølge aftalen.
Arbejdsgiveren vil også skulle skrive under på, at Arbejds‐
tilsynet vil blive kontaktet, hvis der sker væsentlige ændrin‐
ger i forhold til aftalen.
Hvis Arbejdstilsynet fører tilsyn med en virksomhed, som
har indgået en aftale med Arbejdstilsynet om løsning af et
arbejdsmiljøproblem, vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt
ikke føre tilsyn med det arbejdsmiljøproblem, der er omfat‐
tet af en aftale. Arbejdstilsynet kan dog altid føre tilsyn på
baggrund af en konkret begrundet mistanke om arbejdsmil‐
jøproblemer, fx på grund af ulykker eller klager. Klager fra
ansatte om, at en aftale ikke følges af arbejdsgiveren, vil bli‐
ve behandlet på linje med andre typer af klager over arbejds‐
miljøet.
Med forslagets
§ 77 b, stk. 3,
skal arbejdsmiljøorganisatio‐
nen eller de ansatte i virksomheder uden arbejdsmiljøorgani‐
sation, orienteres om, at der er indgået en aftale. Arbejdsmil‐
jøorganisationen eller de ansatte skal desuden inddrages i ar‐
bejdet med løsningen af det pågældende arbejdsmiljøpro‐
blem, der indgås aftale om.
Med forslagets
§ 77 b, stk. 4,
vil der, efter udløbet af den af‐
talte tidsfrist, som udgangspunkt blive fulgt op med et tilsyn
fra Arbejdstilsynets side. Tilsynet vil have fokus på det ar‐
bejdsmiljøproblem, som virksomheden har forpligtet sig til
at løse inden for fristen. Hvis aftalen drejer sig om, at virk‐
somheden vil løse det samme arbejdsmiljøproblem flere ste‐
der på virksomheden, og dermed sprede den samme løsning
flere steder, kan Arbejdstilsynet ud fra en konkret vurdering
vælge at gennemføre tilsyn på et mindre antal steder.
Der vil som udgangspunkt blive fulgt mere konsekvent op
på et aftaleforløb end på et påbud, hvor opfyldelsen af på‐
buddet ofte alene vurderes ud fra en tilbagemelding uden et
fysisk besøg.
Hvis tilsynet viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke er løst, vil
Arbejdstilsynet have mulighed for at gå videre med at af‐
dække problemet med henblik på at afgive en afgørelse. Det
er ikke tilsigtet, at Arbejdstilsynet skal have mulighed for at
indgå et nyt aftaleforløb med arbejdsgiveren om løsning af
arbejdsmiljøproblemer inden for en vis periode efter forrige
aftaleforløbs udløb i de situationer, hvor arbejdsproblemet
ikke blev løst via den indgåede aftale.
Ifølge forslaget til
§ 77 b, stk. 5,
vil en aftale kunne opsiges
af arbejdsgiveren, hvis denne ønsker det. Det kan fx være, at
det viser sig, at der er tale om et andet arbejdsmiljøproblem,
end dét, der er beskrevet i aftalen. Opsigelsen kan ske på et
hvilket som helst tidspunkt. Aftalen vil også kunne opsiges
af Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for afta‐
len, ændrer sig væsentligt. Det kan fx være, at Arbejdstilsy‐
net får en begrundet mistanke om, at virksomheden ikke ar‐
bejder på at løse det arbejdsmiljøproblem, der indgår i afta‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0055.png
55
len. Eller det kan være, at virksomhedens arbejde med at lø‐
se det pågældende problem, som indgår i aftalen, ikke vil
være egnet til at løse problemet. Hvis aftaleforløbet afbrydes
vil Arbejdstilsynet følge op med tilsyn.
Da en aftale ikke vil være en afgørelse, kan arbejdsgiveren
ikke klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over en aftale eller
over at virksomheden ikke får tilbud om en aftale. En opsi‐
gelse af en aftale vil heller ikke være en afgørelse, og kan
derfor heller ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Hvis Arbejdsmiljøklagenævnet modtager en klage fra en
virksomhed, som har fået et påbud, og virksomheden gør
gældende, at der var grundlag for at indgå en aftale, må
nævnet afvise at behandle den del af klagen, der vedrører
spørgsmålet om aftale, med henvisning til, at nævnet ikke
har kompetence til at behandle spørgsmålet. På samme må‐
de må nævnet afvise at behandle klager fra arbejdsmiljøre‐
præsentanter eller ansatte, der finder, at der burde været gi‐
vet påbud i stedet for indgåelse af aftale. Videre må nævnet
afvise at behandle klager, der drejer sig om fristforlængelse,
manglende fristforlængelse, opsigelse eller manglende opsi‐
gelse af aftale m.v.
Der vil ikke kunne klages til Beskæftigelsesministeriet over,
at der ikke indgås aftale eller at en aftale afbrydes af Ar‐
bejdstilsynet. Virksomheden vil dog altid kunne klage til
Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets myndig‐
hedsudøvelse, fx den tilsynsførendes opførsel ved et tilsyns‐
besøg. En aftale vil ikke udløse en smiley på Arbejdstilsynet
hjemmeside, da der ikke er tale om en afgørelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger oven‐
for i afsnit 2.3.
Til nr. 34
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølo‐
vens § 78, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller
anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner,
afgørelser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljø‐
mæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsyns‐
bogen eller dokumentationen.
Tilsynsbogen skal anvendes til at dokumentere besøg og af‐
gørelser m.v. fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen er udmøn‐
tet i bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og
tilsynsrapporter. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser
om, at Arbejdstilsynet kan kræve, at der på virksomheder og
arbejdssteder findes en tilsynsbog i form af et ringbind, og
at der skal findes genparter af anmeldelser af arbejdsulyk‐
ker. Bekendtgørelsen indeholder også bestemmelse om, at
arbejdsgiveren har pligt til at melde tilbage på Arbejdstilsy‐
nets skriftlige påbud m.v., når Arbejdstilsynet kræver det.
Bestemmelsen om tilsynsbog og bekendtgørelsen er indført i
1977 og er ikke ændret siden.
Det foreslås, at
§ 78
ophæves.
Det medfører, at bekendtgørelsen om tilsynsbog, som er ud‐
stedt med hjemmel i § 78 ophæves, således at virksomheder‐
ne ikke længere skal have en fysisk tilsynsbog.
Arbejdstilsynet kommunikerer i dag digitalt med virksomhe‐
derne. Virksomhederne modtager således i dag afgørelser
fra Arbejdstilsynet via Arbejdstilsynets digitale selvbetje‐
ningssystem »Arbejdsmiljø i din virksomhed« (ADVI)
–
tid‐
ligere OnlineAt, hvor Arbejdstilsynet også skal have skriftli‐
ge tilbagemeldinger fra virksomhederne, jf. bekendtgørelse
nr. 1203 af 16. november 2017 om obligatorisk digital kom‐
munikation til Arbejdstilsynet.
På ADVI kan virksomhederne få overblik over tilsynspro‐
cessen. Virksomhederne kan her se udestående frister, mel‐
de tilbage på afgørelser og se, når Arbejdstilsynet har vurde‐
ret, at virksomhederne har efterkommet et påbud. Virksom‐
hederne kan også her finde de aktive og afsluttede sager,
som virksomhederne har haft med Arbejdstilsynet de sidste
fem år – og et overblik over virksomhedernes tidligere ar‐
bejdsmiljøproblemer.
Bestemmelsen om, at arbejdsgiveren har pligt til at melde
tilbage skriftligt på afgørelser fra Arbejdstilsynet, når Ar‐
bejdstilsynet anmoder om det, svarer til bestemmelsen i § 3 i
den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i § 78, og
foreslås indsat i loven som § 78 c, jf. forslagets § 1, nr. 35.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13,
for så vidt angår kravet om, at fravigelse af hviletid og fri‐
døgn skal noteres i tilsynsbogen.
Til nr. 35
Der er i dag ikke hjemmel til at Arbejdstilsynet kan gennem‐
føre forsøgs- og udviklingsaktiviteter i forhold til at træffe
afgørelse vedrørende overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren med den foreslåe‐
de
§ 78 b,
får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der
gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger
§§ 77, 77 a, den nu foreslåede § 77 b samt § 78 a – dvs. de
bestemmelser i loven, der handler om Arbejdstilsynets afgø‐
relser og de virkemidler, der knytter sig til afgørelser.
Et forsøg kan fx gå ud på, at der anvendes forskellige virke‐
midler, fx vejledning henholdsvis afgørelse, overfor de
samme problemer to forskellige steder i en stor virksomhed
eller på to forskellige virksomheder. Effekten af anvendel‐
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0056.png
56
sen af forskellige virkemidler vil blive fulgt og analyseret
med henblik på fremadrettet at kunne målrette og anvende
de bedst egnede virkemidler.
Det foreslås i
§ 78 b, 2. pkt.,
at det ikke skal være muligt at
lave forsøg med forskellige former for virkemidler i situatio‐
ner, hvor Arbejdstilsynet vil udstede forbud eller afgive
strakspåbud ved betydelig fare. I sådanne situationer vil Ar‐
bejdstilsynet skulle reagere på sædvanlig vis ved at træffe
afgørelse.
Med forslaget vil beskæftigelsesministeren skulle fastsætte
de nærmere rammer for forsøgs- og udviklingsaktiviteterne.
Det vil medføre, at der skal udstedes en forsøgsbekendtgø‐
relse, hvori det bl.a. fastsættes, hvilken periode forsøget skal
løbe i, hvilke brancher eller virksomhedsgrupper, der skal
indgå i forsøget, hvilke typer af virkemidler, der skal afprø‐
ves i forsøget og fx hvordan virksomheder, der får en vej‐
ledning ved en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skal føl‐
ges.
Med hjemmel i § 78 er bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni
1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter udstedt. Bekendtgø‐
relsen indeholder en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal
melde tilbage på afgørelser fra Arbejdstilsynet, når Arbejds‐
tilsynet anmoder om det.
Da den nævnte bekendtgørelse bortfalder med ophævelsen
af § 78, foreslås det, at der i arbejdsmiljøloven indsættes en
ny bestemmelse i
§ 78 c
om, at arbejdsgiveren skal give
skriftligt tilbagemelding på afgørelser fra Arbejdstilsynet,
når Arbejdstilsynet anmoder om det.
Efter den almindelige forvaltningsret kan borgere og virk‐
somheder som udgangspunkt rette henvendelse til offentlige
myndigheder i den form de selv ønsker. Det vurderes imid‐
lertid hensigtsmæssigt og rimeligt, at virksomhederne skal
melde skriftligt tilbage på afgørelser fra Arbejdstilsynet, idet
Arbejdstilsynet sender afgørelser skriftligt til virksomheder‐
ne, og idet virksomhederne kan melde tilbage via Arbejdstil‐
synets selvbetjeningsløsning »Arbejdsmiljø i din virksom‐
hed« (ADVI).
Endvidere foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i
§
78 c, stk. 2,
om, at arbejdsgiveren – ved tilbagemelding på
Arbejdstilsynet afgørelser – skal sikre og erklære, at ar‐
bejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de ansatte
i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmil‐
jøorganisation, inden tilbagemeldingsfristens udløb er blevet
gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.
Reglen vil være en kodificering af gældende praksis. Ar‐
bejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter havde så‐
ledes tidligere adgang til tilsynsbogen, hvor virksomhedens
korrespondance med Arbejdstilsynet fremgik. Denne korre‐
spondance fremgår nu af »Arbejdsmiljø i din virksomhed«
(ADVI). Det betyder, at arbejdsmiljørepræsentanter ikke i
dag har samme fysiske mulighed som tidligere for at orien‐
tere sig i korrespondancen mellem virksomheden og Ar‐
bejdstilsynet. Derfor skal arbejdsgiveren sørge for, at gøre
arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de an‐
satte i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation, bekendt
med indholdet af tilbagemeldingen på afgørelser fra Ar‐
bejdstilsynet.
Dette kan gøres på forskellig vis alt efter hvad der er mest
hensigtsmæssigt for den enkelte virksomhed. Der er således
ingen formkrav. Arbejdsgiveren skal ved tilbagemeldingen
på afgørelser erklære over for Arbejdstilsynet, at arbejdsmil‐
jørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte er ble‐
vet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.
Arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de an‐
satte skal, ved at blive gjort bekendt med indholdet af tilba‐
gemeldinger på afgørelser inden disse sendes til Arbejdstil‐
synet, have mulighed for at vurdere, om de er enige i tilba‐
gemeldingen, idet arbejdet om sikkerhed og sundhed skal
foregå i en arbejdsmiljøorganisation eller i et samarbejde
mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvri‐
ge ansatte, jf. bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010
om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
Til nr. 36
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82,
stk. 1, kan der straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Bestemmelsen gælder overfor den, der:
1) overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven, eller
de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende
forhold omfattet af loven
2) lader arbejde udføre i strid med lovens kapitel 9 og 10,
leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører ar‐
bejde i strid med kapitel 9
3) ikke efterkommer påbud efter lovens § 77, § 77a, stk. 1
eller
4) undlader at meddele oplysninger efter lovens § 22, stk. 2.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »der« til »som« i ar‐
bejdsmiljølovens § 82, stk. 1. Der er alene tale om en sprog‐
lig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulig‐
hed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer
om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejds‐
miljøloven.
Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle
overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes. Ændringen træ‐
der i kraft 1. september 2021.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0057.png
57
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet
for grundbøden forhøjes fra 20.000 kr. til 24.600 kr. og fra
40.000 kr. til 44.600 kr.
Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes
at være afgørende for om grundbøden skal være 24.600 kr.
eller 44.600 kr. efter § 82, stk. 1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 24.600 kr. forud‐
sættes at omfatte de overtædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det‐
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 20.000 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forud‐
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller
helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større
end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer
til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
40.000 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i af‐
snit 2.7.1.1.
Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 1 alene til‐
sigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedrørende ma‐
terielle overtrædelser efter stk. 1. Der er dog ikke tilsigtet en
ændring af det gældende bødeniveau overfor ansatte.
Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser for‐
udsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.
For overtrædelser begået før 1. september 2021 vil grundbø‐
den for materielle overtrædelser følge det gældende bødeni‐
veau.
For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for materielle
overtrædelser begået fra 1. januar 2020 til 31. august 2021
er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens
grovhed.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fast‐
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 37
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82,
stk. 2 kan straffen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven sti‐
ge til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »hvis« til »når« i ar‐
bejdsmiljølovens § 82, stk. 2. Der er alene tale om en sprog‐
lig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulig‐
hed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer
om straffeniveauet efter bestemmelsen. Med ændringen er
det forudsat, at bøden efter bestemmelsen forhøjes med et
tillæg på 2 gange grundbødebeløbet med henvisning til, at
overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlige person‐
skade eller døden til følge.
For overtrædelser, der er begået fra 1. januar 2020 til 31. au‐
gust 2021 betyder det for arbejdsgivere, at grundbøden for
overtrædelser omfattet af § 82, stk. 2 skal forhøjes med:
– Et tillæg på i alt 40.000 kr. ( 2 gange 20.000 kr.) ved
overtrædelser med en grundbøde på 20.000 kr., og
– Et tillæg på i alt 80.000 kr. ( 2 gange 40.000 kr.) ved
overtrædelser med en grundbøde på 40.000 kr.
For overtrædelser, der er begået fra 1. september 2021 og
fremefter betyder det for arbejdsgivere, at grundbøden for
overtrædelser omfattet af § 82, stk. 2 skal forhøjes med:
– Et tillæg på i alt 49.200 kr. ( 2 gange 24.600 kr.) ved
overtrædelser med en grundbøde på 24.600 kr., og
– Et tillæg på i alt 89.200 kr. ( 2 gange 44.600 kr.) ved
overtrædelser med en grundbøde på 44.600 kr.
Herefter kan bøden, og uanset om overtrædelsen er begået
før eller efter den 31. august 2021 som hidtil, forhøjes yder‐
ligere med henvisning til skærpende omstændigheder eller
særligt skærpende omstændigheder samt virksomhedens
størrelse.
Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 2 alene til‐
sigtet en ændring i forhold til bødeniveauet. Der er med lov‐
forslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens an‐
vendelsesområde.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fast‐
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af‐
snit 2.7.
Til nr. 38
Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, skal det betragtes
som en særligt skærpende omstændighed, at den pågælden‐
de fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er
straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen. Ved grove overtædelser efter § 82, stk. 5, nr. 4, forstås
de sager, hvor der rejses direkte straffesager uden forudgå‐
ende påbud. Der henvises til afsnit 2.7.1.3 for en nærmere
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0058.png
58
beskrivelse af, hvornår der er tale om en grov overtrædelse
efter bestemmelsen.
Med lovforslaget foreslås det at ændre § 82, stk. 5, nr. 4 og
indsætte en formulering om, at bestemmelsen gælder, når
den pågældende tidligere er straffet »en eller flere gange«.
Med ændringen er det forudsat, at bøden for overtrædelser
af arbejdsmiljøloven forhøjes yderligere, hver gang den på‐
gældende fysiske eller juridiske person inden for 4 års perio‐
den tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse
af arbejdsmiljøloven. Ændringen vil træde i kraft 1. januar
2020.
For arbejdsgivere betyder det, at bøden forhøjes yderligere
10.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren inden for 4 års pe‐
rioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtræ‐
delse af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at bøden forhøjes
med 20.000 kr. ved én tidligere straf (som hidtil), med
30.000 kr. ved to tidligere straffe, med 40.000 kr. ved tre
tidligere straffe, med 50.000 kr. ved fire tidligere straffe,
osv.
Det er som hidtil enhver tidligere grov overtrædelse, der har
medført en straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen inden for 4 år forud for gerningstidspunktet for den ak‐
tuelle overtrædelse, der tillægges gentagelsesvirkning ved
bødens udmåling. Den/de tidligere overtrædelsessag(er) skal
således være afgjort ved bødevedtagelse eller endelig dom
inden for 4 år fra gerningstidspunktet for den aktuelle over‐
trædelse.
Det er som hidtil uden betydning, om de tidligere straffe
vedrører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tid‐
ligere lovovertrædelse og den lovovertrædelse, der aktuelt er
til pådømmelse, kan karakteriseres som en grov overtrædel‐
se efter § 82, stk. 5, nr. 4.
Bøden kan, som hidtil, forhøjes yderligere med henvisning
til skærpende omstændigheder eller andre særligt skærpende
omstændigheder. Herefter differentieres den samlede bøde
som hidtil efter virksomhedsstørrelse, dvs. efter antal ansat‐
te, jf. § 82, stk. 6. Det betyder, at den samlede bøde inkl.
forhøjelsen med henvisning til gentagelsestilfælde bliver
forhøjet yderligere med 50 pct. for mellemstore virksomhe‐
der (9-34 ansatte), med 75 pct. for store virksomheder
(35-99 ansatte) og med 100 pct. for meget store virksomhe‐
der(100 eller flere ansatte).
Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fast‐
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af‐
snit 2.7.
Til nr. 39
Efter § 83, stk. 1, kan der for overtrædelser af nærmere an‐
givne bestemmelser i loven pålægges en arbejdsgiver bøde‐
ansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgi‐
veren som forsætlig eller uagtsom.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »en arbejdsgiver« til
»arbejdsgiveren« i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1. Der er
alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle
overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle
overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes. Ændringen vil
træde i kraft 1. september 2021.
Det betyder, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden
for arbejdsgivere forhøjes fra 20.000 kr. til 24.600 kr. og fra
40.000 kr. til 44.600 kr.
Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes
at være afgørende for om grundbøden skal være 24.600 kr.
eller 44.600 kr. efter § 83, stk. 1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 24.600 kr. forud‐
sættes at omfatte de overtædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det‐
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 20.000 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forud‐
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin‐
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller
helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større
end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer
til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
40.000 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i af‐
snit 2.7.1.1.
Der er med lovforslaget om ændring af § 83, stk. 1 alene til‐
sigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedr. materielle
overtrædelser efter stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen æn‐
dring i bestemmelsens anvendelsesområde.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0059.png
59
Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser for‐
udsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.
For overtædelser begået før 1. september 2021 vil niveauet
for grundbøden for materielle overtrædelser følge det gæl‐
dende bødeniveau.
For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for materielle
overtrædelser begået fra 1. januar 2020 til 31. august 2021
er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens
grovhed.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fast‐
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af‐
snit 2.7.
Til § 2
Til nr. 1.
Ifølge § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov
om arbejdsmiljø skal beskæftigelsesministeren senest i fol‐
ketingsåret 2019-20 fremsætte forslag til revision af § 2 a i
lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19.
september 2017.
Revisionsbestemmelsen blev indføjet i lovforslaget på bag‐
grund af, at der under 1. behandlingen af lovforslaget blev
fremsat ønske om en sådan bestemmelse.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen skal indholdet i et
revisionsforslag udarbejdes på baggrund af en evaluering af
reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, når
reglerne har været i kraft i ca. 3 år. Evalueringen, som er
gennemført i 2019, viser ikke et behov for revision af regler‐
ne.
Det foreslås derfor, at § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 op‐
hæves, da bestemmelsen har opfyldt sit formål.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af‐
snit 2.10.
Til § 3
Til nr. 1
Arbejdsskadesikringsloven indeholder i dag ingen bestem‐
melser, der giver mulighed for at gennemføre forsøg på ar‐
bejdsskadeområdet.
Det foreslås, at der som ny
§ 84
indsættes en bestemmelse
om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at flere kan op‐
retholde tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejds‐
skade. Der kan dog ikke gennemføres forsøg, som indebærer
nedsættelse af ydelserne efter lovens § 11. Det drejer sig om
betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpe‐
midler m.m., erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse
for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for
tab af forsørger samt godtgørelse til efterladte.
Med forslaget skabes der hjemmel til, at beskæftigelsesmini‐
steren kan fastsætte regler om, at der igangsættes forsøg
med henblik på at teste og udvikle konkrete arbejdsmarkeds‐
fastholdende initiativer. Forsøgene vil være frivillige for de
tilskadekomne.
Arbejdsmiljøforligskredsen vil blive inddraget ved udmønt‐
ningen af bemyndigelsen.
Eksempler på forsøg kan fx være, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring for en afgrænset målgruppe af sygemeldte til‐
skadekomne i en periode afprøver nye sagsgange som fx en
fast track-ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for
særligt udsatte tilskadekomne, eller at der indgås en samar‐
bejdsaftale med de arbejdsmedicinske klinikker om at nogle
tilskadekomne tilbydes et særligt afklarings- og udrednings‐
forløb hurtigt efter tilskadekomsten. Der vil også kunne væ‐
re tale om arbejdsrettede forsøg i samarbejde med fagfor‐
bund, virksomheder eller kommunerne, fx i form af forsøg
med etablering af kommunale arbejdsskadekoordinatorer
m.v.
Forsøgshjemlen kan bidrage til at undersøge konkrete initia‐
tivers effekt i forhold til tilskadekomnes arbejdsmarkeds‐
tilknytning efter en arbejdsskade i en afgrænset periode in‐
den eventuel beslutning om udbredelse til større skala, per‐
manentgørelse eller eventuelt ny lovgivning. Forsøgsbe‐
stemmelsen tænkes anvendt til at afprøve nye redskaber,
metoder og tilbud, som kan øge graden af tilskadekomnes
tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke indgår i de til‐
bud, som tilskadekomne tilbydes i dag. Forsøgene kan ikke
indebære, at ydelserne efter lovens § 11 nedsættes, eller at
der sker fravigelse af de rettigheder og krav, som tilskade‐
komne har efter loven, ligesom den forvaltningsretlige lov‐
givning og persondatalovgivningen fortsat gælder fuldt ud
under forsøgene.
Det foreslås, at det er beskæftigelsesministeren, som fast‐
sætter, hvilken målgruppe af tilskadekomne, som skal tilby‐
des deltagelse i de enkelte forsøg, og hvordan og hvem der
skal forestå selve udvælgelsen af de enkelte tilskadekomne,
som skal tilbydes deltagelse i det konkrete forsøg. Selve ud‐
vælgelsen af de enkelte tilskadekomne, der skal tilbydes del‐
tagelse i et konkret forsøg, forventes – afhængig af forsøgets
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0060.png
60
indhold – eksempelvis at kunne være Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring, arbejdsmedicinske klinikker, forsikringssel‐
skaber, selvforsikrede enheder eller en anden aktør, som er
bedst kvalificeret ud fra aktørens kendskab til arbejdsska‐
desagerne og dermed muligheden for at kunne finde rele‐
vante tilskadekomne.
Det vil være frivilligt for den enkelte tilskadekomne at med‐
virke i det konkrete forsøg, og deltagelse i forsøgene vil ske
på grundlag af udtrykkeligt samtykke fra de deltagende. I
den forbindelse bemærkes det, at der vil være tale om tilbud
til tilskadekomne, der supplerer de eksisterende tilbud på
beskæftigelses- og/eller arbejdsskadeområdet. Tilskadekom‐
ne vil således blive tilbudt yderligere initiativer og tilbud,
der ikke negativt vil påvirke tilskadekomnes rettigheder.
Bestemmelsen vil medføre, at rammerne for og indholdet af
hvert forsøg vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. Beskæfti‐
gelsesministeren vil i bekendtgørelsen fastsætte de nærmere
regler og rammer for de enkelte forsøg, herunder vil mål‐
gruppen for forsøget skulle fastlægges. I den forbindelse vil
der ligeledes blive fastsat nærmere regler for udvælgelse af
og udvælgelseskriterier for tilskadekomnes deltagelse i for‐
søget, processen for forsøgets gennemførsel, udvælgelse af
informationer om tilskadekomne og vedkommendes ar‐
bejdsskadesag til brug for forsøget samt fastlæggelse af for‐
søgsperiode. De tilskadekomne, der tilbydes deltagelse i et
konkret forsøg, vil eksempelvis kunne udvælges på bag‐
grund af deres skadestype, alder, branchetilknytning eller
bopæl. Dette vil afhænge af det specifikke formål med for‐
søget og hvilke samarbejdspartnere Beskæftigelsesministeri‐
et gennemfører forsøget med. Beskæftigelsesministeriet vil
eksempelvis kunne gennemføre forsøgene med eksterne
samarbejdspartnere som fx de arbejdsmedicinske klinikker.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.9.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2020, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 30, om aftaler, og § 1, nr. 33,
om betaling for skærpet tilsyn, træder i kraft den 1. septem‐
ber 2020.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 9, 11, 31 og 32, om anvendel‐
se af den nødvendige sagkundskab, træder i kraft den 1.
april 2021.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 36 og 39, om forhøjelse af
grundbøden, træder i kraft den 1. september 2021.
Arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven gælder ik‐
ke for Færøerne og Grønland, jf. arbejdsmiljølovens § 90 og
arbejdsskadesikringslovens § 90, og derfor gælder denne lov
heller ikke for Færøerne og Grønland.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0061.png
61
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19.
september 2017, som senest ændret ved lov nr. 549 af 7. maj
2019, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt ar‐
bejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den
tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
Stk. 2) ---
§ 1 a.
Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejds‐
miljø.
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
1.
I
§ 1, nr. 1,
indsættes efter »sundt«: »fysisk og psykisk«.
2.
§ 1 a,
ophæves.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »arbejde«: », der udføres« og
efter »arbejdsgiver« indsættes »jf. dog stk. 2 og 3«.
4.
I
§ 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,
ændres »jf. dog § 59« til: »med
de begrænsninger, der følger af § 59 om unge under 18 år«.
Stk. 2.
Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog §
59,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af ar‐
bejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand, jf. dog
§ 59,
3) -------
Stk 3.
Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ik‐
ke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er
nævnt i stk. 2
5.
I
§ 2, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Følgende bestemmelser om‐
fatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2« til : »For arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der udfø‐
res for en arbejdsgiver, som nævnt i stk. 2, gælder dog føl‐
gende bestemmelser:«
6.
§ 2, stk. 3, nr. 2,
affattes således: »§§ 38 og 39 om arbej‐
dets udførelse for så vidt angår det arbejde, der er nævnt i §
39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 41 om farligt arbejde og § 41 a
om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet«.
1) ---
2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2,
omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a,
3) ---
4) kapitel 8 om stoffer og materialer,
5) ---
7.
§ 2, stk. 3, nr. 4,
affattes således: »§§ 48-49 c om stoffer
og materialer, og«.
Stk. 4.
Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter,
og som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har
fortjeneste som formål, er undtaget §§ 5-11 a og 15 a.
8.
I
§ 2, stk. 4,
ændres »§§ 5-11 a og 15 a« til: »§§ 5-11 a
om samarbejde om sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljøor‐
ganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering«.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0062.png
62
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autori‐
sation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at be‐
nytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet
påbyder rådgivning, jf. § 77 a, stk. 1.
9.
I
§ 13 c,
ændres »benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgi‐
ver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning« til: »anvende
den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder
det«.
§ 18.
Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes arbejds‐
miljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Ar‐
bejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet
skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgive‐
ren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsre‐
præsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort
bekendt med afgørelsen eller påbuddet, jf. § 78.
10.
I
§ 18, 2. pkt.,
udgår », jf. § 78«.
§ 21.
---
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsy‐
net efter stk.1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljø‐
rådgiver.
11.
I
§ 21, stk. 2,
ændres »skal foretages af en autoriseret ar‐
bejdsmiljørådgiver« til: »skal ske ved anvendelse af den
nødvendige sagkundskab«.
§ 52.
§§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når na‐
turomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lig‐
nende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret
den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal
noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumenta‐
tion.
12.
I
§ 52, 2. pkt.,
ændres »noteres i tilsynsbogen eller anden
tilsvarende dokumentation« til: »dokumenteres skriftligt«.
§ 64.
---
Stk. 2.
I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på
grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader
skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller har
lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på dennes sik‐
kerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende reg‐
ler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig
uddannelse.
13.
I
§ 64, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »en skolelæge« til: »den
kommunale sundhedstjeneste«.
§ 65 b.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ud over de krav, der er anført i stk. 1 og 2, kan der
stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret form skal
oplyse inspektions- eller certificeringsorganet om arbejdsu‐
lykker, som virksomheden har pligt til at anmelde, og om
14.
I
§ 65 b, stk. 3,
udgår »inspektions- eller«
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0063.png
63
anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har kend‐
skab til, og om forebyggelse heraf.
§ 65 c.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan opnås gen‐
nem enten akkrediteret inspektion eller akkrediteret certifi‐
cering. Akkrediteret inspektion foretages af et inspektionsor‐
gan, mens akkrediteret certificering foretages af et certificer‐
ingsorgan. De pågældende organer skal være akkrediteret
hertil af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediterin‐
gsorgan.
15.
I
§ 65 c, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »enten akkrediteret inspek‐
tion eller« og »inspektion foretages af et inspektionsorgan,
mens akkrediteret«.
Stk. 2.
Inspektions- og certificeringsorganer betaler for at
blive akkrediteret efter regler fastsat af akkrediteringsorga‐
net. Virksomhederne betaler for inspektion og certificering,
herunder udstedelse af certifikat.
Stk. 3. ---
16.
I
§ 65 c, stk. 2,
ændres i
1. pkt.
»Inspektions- og certifi‐
ceringsorganer« til: »Certificeringsorganer« og i
2. pkt.
ud‐
går »inspektion og«.
§ 65 d.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om inspektion
og certificering i forbindelse med udstedelse af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den forbindelse fastsættes
regler om krav til akkrediterings-, inspektions- og certificer‐
ingsorganerne, herunder supplerende krav til inspektions- og
certificeringsorganernes inspektion, audit og kompetencer,
og regler om udstedelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
herunder om offentliggørelse af virksomheder med certifi‐
kat.
17.
I
§ 65 d, 1. pkt.
udgår »inspektion og«, i
2. pkt.
udgår »,
inspektions-«, »inspektions- og,« og »inspektion,«.
§ 66.
---
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstillin‐
gerne efter stk. 1 anbefalinger til beskæftigelsesministeren
om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal
igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø
har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.
Stk. 3-7.
---
18.
I
§ 66, stk. 2,
affattes således: »Arbejdsmiljørådet giver i
forbindelse med indstillingerne efter stk. 1, en status til be‐
skæftigelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal
på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dia‐
log med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø«.
§ 67.
Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende
andre medlemmer:
1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedor‐
ganisation.
2) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorga‐
nisation.
3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverfor‐
ening.
19.
I
§ 67, stk. 1, nr. 2,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »Aka‐
demikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0064.png
64
4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverfor‐
ening.
7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og
Kommunernes Landsforening i fællesskab.
8) Et medlem indstillet af Finansministeriet.
20.
I
§ 67, stk. 1, nr. 7,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres
»Kommunernes Landsforening« til: »KL«.
21.
I
§ 67, stk. 1, nr. 8,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 7,
ændres »Fi‐
nansministeriet« til: »Skatteministeriet«.
Stk. 2-8. ---
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren etablerer et videncenter for
arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler herom.
22.
§ 67, stk. 9 ophæves.
§ 68.
Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Ar‐
bejdsmiljørådets aktiviteter, indsatsen fra branchefællesska‐
berne for arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljøs
indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bi‐
drag, jf. stk. 2 og 3, fra
1) staten,
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår op‐
gavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssyg‐
domsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring.
3) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring,
og
4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har
tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejds‐
skadesikring.
23.
I
§ 68, stk. 1,
ændres »aktiviteter,« til: »aktiviteter og«
og », og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats« udgår.
Stk. 2-8.
---
§ 68 a.
Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gen‐
nemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsram‐
mer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tvær‐
gående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, de enkelte branchefælles‐
skaber for arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljø.
24.
I
§ 68 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 66, stk. 6,«: »og til«,
og »og Videncenter for Arbejdsmiljø« udgår.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0065.png
65
Stk. 2-7.
---
§ 72.
---
Stk. 2-5. ---
25.
I
§ 72,
indsættes som
stk. 6-8:
»Stk. 6.
Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herunder
foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder
og fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til iden‐
tifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejds‐
tilsynets kontrol og tilsyn samt til analyse, forebyggelse og
statistik.
Stk. 7. Arbejdstilsynet
kan videregive egne oplysninger og
oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndighe‐
der, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse
myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
for Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysnin‐
ger efter stk. 6, herunder hvornår og til hvilke formål og op‐
gaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår slet‐
ning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og or‐
ganisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved be‐
handlingen. «
§ 72 a.
Arbejdstilsynet gennemfører som led i tilsynsopga‐
ven efter § 72, stk. 1, nr. 7, risikobaserede tilsyn på virksom‐
heder med ansatte udvalgt på baggrund af en indeksmodel
og stikprøver.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om, at virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljø‐
certifikat, fritages for tilsyn efter stk. 1.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennem‐
fører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et aner‐
kendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2. I forbindelse hermed
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvilke
virksomheder der skal have undersøgelsesbesøg, hvornår
undersøgelsesbesøg skal gennemføres, varigheden af den
periode, hvor Arbejdstilsynet gennemfører undersøgelsesbe‐
søg, indholdet af undersøgelsesbesøget m.v.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om, at Arbejdstilsynet som led i undersøgelsesbesøg på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf.
stk. 2, alene træffer afgørelser om forhold, der straks skal
imødegås for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77,
stk. 2, eller forhold, der skal bringes i orden straks på grund
af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.
26.
§ 72 a, stk. 1
ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
27.
I
§ 72 a, stk. 2,
der bliver stk. 1, ændres »fritages for til‐
syn efter stk. 1« til: »kun bliver underlagt tilsyn, når der er
særlig anledning til det«.
28.
I
§ 72 a, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, og i
§ 72a, stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 1«.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0066.png
66
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds-
eller branchegrupper gennemfører andre målrettede indsat‐
ser end tilsyn efter stk. 1.
29.
I
§ 72 a, stk. 5
ophæves.
§ 74 a. ---
30.
Efter § 74 a, indsættes:
Ȥ
74 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven efter
§ 72, stk. 1, nr. 7, skal gennemføre skærpet tilsyn, når Ar‐
bejdstilsynet over for samme virksomhed forinden har truf‐
fet afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for at af‐
værge en overhængende, betydelige fare for de ansattes eller
andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om op‐
krævning og betaling af et gebyr, fra virksomhederne der går
til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det skær‐
pede tilsyn, jf. stk. 1. Gebyr, der ikke betales rettidigt, for‐
rentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsda‐
gen.«
§ 77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud
eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølov‐
givningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejds‐
miljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende ar‐
bejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og
de nærmere vilkår herfor.
31.
I
§ 77 a, stk. 1,
indsættes efter »skal«: »anvende den
nødvendige sagkundskab, ved enten at opbygge og anvende
egne kompetencer eller ved at«.
32.
I
§ 77 a, stk. 2,
ændres »rådgivningspåbuddets« til: »på‐
buddets«, og efter »herfor« indsættes: »herunder eventuelle
frister for opbygning og anvendelse af egne kompetencer«.
33.
Efter
§ 77 a,
indsættes:
Ȥ 77 b.
Arbejdstilsynet kan indgå en skriftlig aftale med ar‐
bejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet og om løsning
af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en
aftalt frist.
Stk. 2.
En aftale kan indgås, når
1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod
loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
som skal bringes i orden inden for en frist, og arbejdsgiveren
ønsker at løse det pågældende arbejdsmiljøproblem flere ste‐
der på virksomheden, eller
2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider mod
loven, eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og
arbejdsgiveren ønsker at løse det eller de forhold, der er mis‐
tanke om.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0067.png
67
Stk. 3.
Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal arbejds‐
miljøorganisationen eller de ansatte, i virksomheder uden
pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, orienteres om,
at der er indgået en aftale, og arbejdsmiljøorganisationen el‐
ler de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen af for‐
holdene.
Stk. 4.
En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at kontrolle‐
re forholdene.
Stk. 5.
En aftale kan opsige af arbejdsgiveren, eller af Ar‐
bejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen,
ændrer sig væsentligt.«
§ 78.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden til‐
svarende dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørel‐
ser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige
forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen el‐
ler dokumentationen.
34.
§ 78 ophæves.
§ 78 a. ---
35.
Efter
§ 78 a,
indsættes:
Ȥ 78 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at der gennemføres forsøgsaktiviteter og udviklingsaktivite‐
ter, der fraviger bestemmelserne i §§ 77 - 78 a. Dette gælder
dog ikke, når der træffes afgørelse om forhold, som skal
bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77,
stk. 1 eller som skal imødegås straks, jf. § 77, stk. 2.
§ 78 c.
Arbejdsgiveren skal give skriftlig tilbagemelding på
Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder om
det.
Stk. 2.
Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgiveren
sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for
de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere
arbejdsmiljøorganisation, inden tilbagemeldingsfristens ud‐
løb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldin‐
gen. Arbejdsgiveren skal afgive erklæring herom.«
§ 81 a.
Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorga‐
nisation.
2) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisati‐
on.
19.
I
§ 67, stk. 1, nr. 2,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »Aka‐
demikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0068.png
68
3) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
5) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverfor‐
ening.
6) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, re‐
gionerne i forening samt Finansministeriet i fællesskab.
7) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
8) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af
Danmarks Tekniske Universitet.
9) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab
indstillet af Ministeriet for sundhed og forebyggelse.
Stk. 2-12.
---
20.
I
§ 67, stk. 1, nr. 7,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres
»Kommunernes Landsforening« til: »KL«.
21.
I
§ 67, stk. 1, nr. 8,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres »Fi‐
nansministeriet« til: »Skatteministeriet«.
§ 82.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den,
der
1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19,
§ 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37,
stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,
§ 63, stk. 5, § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæ‐
iske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet
af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder el‐
ler fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i
strid med kapitel 9,
3) ikke efterkommer påbud efter § 77, § 77 a, stk. 1 eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.
Stk. 2-9.
---
36.
§ 82, stk. 1,
ændres »der« til: »som«.
§ 82.
---
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis over‐
trædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade
eller døden til følge.
Stk. 3-4.
---
37.
I
§ 82, stk. 2,
ændres »hvis« til: »når«.
Stk. 5.
Det skal betragtes som en særlig skærpende omstæn‐
dighed,
38.
I
§ 82, stk. 5, nr. 4,
indsættes indsættes efter »tidligere er
straffet«: »en eller flere gange«.
 L 65 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2108621_0069.png
69
1-3) ---
4) at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for
4 år tidligere er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmil‐
jølovgivningen.
Stk. 6-9.
---
§ 83.
For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1, §
42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. 2 og 3,
kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om over‐
trædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig el‐
ler uagtsom, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for bødean‐
svaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virk‐
somheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.
For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2-4. ---
39.
I
§ 83, stk. 1, 1. pkt.,ændres
»en arbejdsgiver« til: »ar‐
bejdsgiveren«.
§2
§ 3.
Forslag til revision af § 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. §
1, nr. 3, fremsættes senest i folketingsåret 2019-20.
I lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om ar‐
bejdsmiljø foretages følgende ændringer:
1.
§ 3
ophæves
§3
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216
af 27. februar 2017, som senest ændret ved lov nr. 550 af 7.
maj 2019, foretages følgende ændringer:
§ 84.
(Ophævet)
1.
§ 84 affattes således:
Ȥ
84.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at flere kan op‐
retholde tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejds‐
skade. Der kan dog ikke gennemføres forsøg, som indebærer
nedsættelse af ydelserne efter § 11.«.