L 64b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om problem med it-understøttelse af fradragsretten for renter af fordringer under inddrivelse hos restancemyndigheden, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt

28. november 2019

J.nr. 2019 - 303

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 64 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Kommunalt

ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighe-

dens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddri-

velse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt

forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 22. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Morten Dahlin (V).

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

L 64b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om problem med it-understøttelse af fradragsretten for renter af fordringer under inddrivelse hos restancemyndigheden, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor stort problemet med it-understøttelse af

fradragsretten for renter af fordringer under inddrivelse hos restancemyndigheden

er, herunder om det er reelle problemer, eller om det er et mere teoretisk problem?

Svar

Som det fremgår af lovforslaget, skal Gældsstyrelsen hvert år indberette fradragsberetti-

gede inddrivelsesrenter og samtidig oplyse (restancemarkere), om der vedrørende den for-

dring

–

dvs. det gældsforhold

–

som inddrivelsesrenterne er beregnet af, er ubetalte renter

for tidligere indkomstår. Restancemarkeringen, der er nødvendig, fordi fradragsretten i

sådanne tilfælde udskydes, vil ikke i alle tilfælde kunne foretages korrekt. Det skyldes, at

visse opkrævningsrenter er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden fra fordrings-

haver, uden at det med sikkerhed kan afgøres, hvilken fordring og dermed også hvilket

indkomstår de vedrører. Det gælder bl.a. renter af personskatter fra Skatteforvaltningens

KOBRA-system og renter af virksomhedsskatter m.v. fra Skattekontoen.

Eksempelvis er udfordringen med Skatteforvaltningens KOBRA-system, at opkrævnings-

renterne af for sent betalte personskatter fra ét indkomstår i visse tilfælde opkræves sam-

men med opkrævningsrenter og restskatter for senere indkomstår. Afregningsmetoden

for personskatter er valgt, fordi den giver en nem afregning med færrest mulige opkræv-

ninger til skatteyderne. Når restskatterne og opkrævningsrenterne oversendes til inddri-

velse, er det dog i nogle tilfælde ikke muligt for Gældsstyrelsen at tage stilling til, hvilken

restskat og hvilket indkomstår opkrævningsrenterne hører til. Dette medfører således, at

det ikke altid vil være muligt for Gældsstyrelsen at vurdere, hvorvidt en skyldner skal have

fradragsret for inddrivelsesrenter i et indkomstår, eller om der skal ske en restancemarke-

ring som følge af ubetalte opkrævningsrenter fra et tidligere indkomstår.

Herudover kan der også være tilfælde, hvor fordringshaveren ikke har oversendt alle op-

krævningsrenter til Gældsstyrelsen, hvorfor der er ubetalte opkrævningsrenter, som

Gældsstyrelsen ikke har kendskab til, og en restancemarkering vil derfor heller ikke i

denne situation være korrekt.

Der er således ikke tale om et teoretisk problem, men et reelt problem.

Side 2 af 2