Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5
Offentligt
2114439_0001.png
Til medlemmerne af Skatteudvalget
L 64 – ændring af inddrivelsesloven; privat inddrivelse for kommunale
forsyninger
Foreningerne beder om svar på følgende spørgsmål:
Manglende fleksibilitet
Hvilke konkrete arbejdsprocesser i Gældstyrelsens inddrivelsessystem betyder,
at ministeren vurderer, det vil være omkostningstungt for styrelsen, såfremt
en kommunalforsyning efter ca. 3 år anmoder om at sikre inddrivelsesaktør?
Er det -muligt at indrette Gældsstyrelsens inddrivelsessystemet således, at ar-
bejdsprocessen ved skiftet mellem inddrivelsesaktør primært bliver løftet ved
tastearbejde, udført af de kommunale forsyninger?
Baggrund:
Foreningerne har bemærket, at ministeren fremlægger et ”engangstilbud” i
forhold til hvilken inddrivelsesaktør, de kommunale forsyninger vælger at gøre
brug af. Principielt har samfundet en interesse i, at disse forsyninger vælger
den til hver en tid mest effektive inddrivelsesaktør. Det synes umiddelbart
praktisk og økonomisk håndterbart at oprette et system til at håndtere skiftet,
når et sådan skifte evt. måtte opstå en gang hver tredje år.
Omkostninger der ikke kan overvæltes
Forsyningernes sædvanlige tilgang til forskellige arbejdsprocesser er, at disse
skal optimeres, ikke mindst ud fra et økonomisk perspektiv. Kan ministeren
bekræfte, at den nuværende formulering af lovforslaget herunder henvisnin-
gen til §11 i inddrivelsesloven betyder, at den oplagte proces for at få restan-
cerne hjem er at gå direkte til fogedretten fremfor at søge en løsning i det for-
udgående inkassoarbejde (udenretlig løsning)?
Når det kan oplyses, at 80% af alle restance-sager i den private sektor resul-
terer i en (forholdsvis billig) udenretlig løsning, mener ministeren så, at det er
ønskværdigt, at der i forbindelse med privat inddrivelse for kommunale forsy-
ninger, skal søges en indenretlig løsning hos fogedretten?
Ved at henvise til § 11 i inddrivelsesloven er der opstået usikkerhed i forhold
til hvilke konkrete inkassoomkostninger, der kan overføres på debitor. Kan det
bekræftes, at dette vil betyde ekstra ressourceforbrug og uklarhed hos forbru-
gere, forsyninger og fogedretter?
L 64 - 2019-20 - Bilag 5: Henvendelse af 26/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger
2114439_0002.png
Når der skal findes en løsning, der kan afslutte et skyldnerforhold, hvad vurde-
rer ministeren så, at en potentiel debitor vil opleve som mest indgribende; en
udenretlig eller en indenretlig løsning?
Hvad skal der til for at sikre, at alle kommunale forsyninger, uanset nogle for-
dringer kan være tillagt udpantningsret, får nøjagtig samme adgang til at få
dækket inkassoomkostninger m.v., som de øvrige, private forsyninger har i
forbindelse med såvel udenretlig som indenretlig inddrivelse af gæld?
Vil der være juridisk muligt, at der kan indsættes en (sær)regel i inddrivelses-
loven, som ligestiller private og offentlige forsyninger i den forbindelse?
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
Lars Aagaard
Dansk Energi
Kim Mortensen
Dansk Fjernvarme
Mikkel Brandrup
Dansk Affaldsforening