L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 Bilag 2, L 64 A Bilag 2, L 64 B Bilag 2
Offentligt

15. november 2019

J.nr. 2019-3365

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatte-

indberetningsloven (Kommunale forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, re-

stanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved inddri-

velse i udlandet og ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse).

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har besluttet

ikke at afgive høringssvar.

Ankestyrelsen

Ingen bemærkninger.

ATP

Ingen bemærkninger.

Dansk Affaldsforening

Dansk Affaldsforening har afgivet

et fælles høringssvar sammen med

Dansk Fjernvarme, Dansk Energi

og DANVA (herefter

”brancheor-

ganisationerne”).

Forslaget om kommunale forsyningsvirk-

somheders valg af privat inddrivelse

Brancheorganisationerne er over-

ordnet positive over for forslaget.

De mener dog, at der er et behov

for en præcisering og justering af

forslaget, før det kan få den tilsig-

tede virkning.

Brancheorganisationerne har be-

mærket, at den foreslåede ordning

med til- og fravalg er ufleksibel, da

der reelt er tale om et engangstil-

bud om at vælge privat inddrivelse,

ligesom valget skal foretages inden

for tre måneder i 2020, hvor forsy-

ningsvirksomhederne ikke kan nå

at lave økonomiske beregninger

med henblik på at finde den mest

fordelagtige ordning.

For at opnå en klar og enkel admi-

nistration af ordningen har det væ-

ret nødvendigt at fastsætte nogle

faste tidsmæssige rammer for

kommunale forsyningsvirksomhe-

ders valg af privat inddrivelse. Der

er forståelse for, at kommunale

forsyningsvirksomheder kan have

behov for længere tid end 3 måne-

der til at vurdere, om der ønskes

privat inddrivelse. På baggrund

heraf er lovforslaget justeret, så fri-

sten nu er 6 måneder.

Det er nødvendigt at fastsætte en

bindingsperiode på 3 år og afskære

mulighed for løbende til- og fra-

valg af privat inddrivelse, da det er

Derudover finder brancheorgani-

sationerne, at der bør være en bin-

dingsperiode på 2 år ved et til- el-

ler fravalg af privat inddrivelse, og

Side 2 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at det herefter bør være muligt

med virkning for en ny periode på

2 år at vælge privat eller offentlig

inddrivelse. Det vil give mulighed

for at vælge offentlig inddrivelse,

når EFI’s afløser viser sig effektiv,

og det vil muliggøre en nødvendig

ensretning af procedurer for sel-

skaber ved fusion eller spaltning.

en omkostningstung proces at til-

og afkoble fordringshavere fra

Gældsstyrelsens inddrivelsessyste-

mer, PSRM og DMI. Herudover

forudsætter en mulighed for at fra-

vælge privat inddrivelse efter den

3-årige periode og et evt. løbende

til- og fravalg af privat inddrivelse,

at Gældsstyrelsen og fordringsha-

verne har fuldstændigt overblik

over, hvilke fordringer der har væ-

ret undergivet hhv. offentlig og

privat inddrivelse. Bindingsperio-

den på 3 år og manglende adgang

til til- og fravalg af privat inddri-

velse er derfor fastholdt i lov-

forslaget.

Brancheorganisationerne vil dog,

som ordningen er beskrevet i lov-

forslaget, alligevel anbefale forsy-

ningsvirksomhederne at vælge pri-

vat inddrivelse, jf. høringssvarets

bilag 1, der indeholder uddybende

bemærkninger.

I bilag 1 omtales fristen på 3 må-

neder til at træffe et valg mellem

offentlig eller privat inddrivelse.

Med henblik på at kunne inddrage

de relevante beslutningstagere i be-

slutningsprocessen henstilles til, at

fristen i det mindste forlænges

med 3 måneder.

Bindingsperioden på 3 år kom-

menteres på ny, idet der henvises

til, at det er højst usikkert, hvornår

inddrivelsen via restanceinddrivel-

sesmyndigheden kommer til at

fungere effektivt, og brancheorga-

nisationerne har noteret sig Rigsre-

visionens rapport fra september

2019.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Som anført ovenfor er lovforslaget

justeret, så kommunale forsynings-

virksomheder

–

i stedet for en frist

på 3 måneder

–

får en frist på 6

måneder til at træffe valg om pri-

vat inddrivelse. I øvrigt bemærkes,

at det nye inddrivelsessystem er

idriftsat og allerede håndterer to af

Side 3 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de mest effektive inddrivelses-

værktøjer

–

lønindeholdelse og

modregning

–

for de fordringsha-

vere, der er tilkoblet systemet.

Det bemærkes, at den foreslåede

ordning ikke som ønsket af de

kommunalt ejede forsyningsvirk-

somheder vil gøre det muligt at

træffe et valg for den enkelte for-

dring, ligesom det bemærkes, at

der ikke i lovforslaget findes nogen

begrundelse for denne del af ord-

ningen. Brancheorganisationerne

har dog forståelse for lovgivers

vurdering af, at det vil øge retssik-

kerheden, at forsyningsvirksomhe-

den vælger den samme ordning

–

privat eller offentlig inddrivelse

–

for samtlige fordringer og under-

fordringer. De finder dog, at det

burde være muligt med en ord-

ning, hvor der foretages et valg på

fordringsniveau, idet det afgørende

må være, at det blot ikke skal være

muligt, at en fordring på samme

tid kan være under inddrivelse

både hos en privat inkassator og

via restanceinddrivelsesmyndighe-

den.

I forhold til den foreslåede fasthol-

delse af udpantningsretten for for-

syningsvirksomhedernes fordrin-

ger og muligheden for at overvælte

omkostninger på skyldneren i

medfør af rentelovens §§ 9 a og 9

b finder brancheorganisationerne

det nødvendigt, at de forsynings-

virksomheder, der har valgt privat

inddrivelse, på skyldneren kan

overvælte omkostningerne til op-

krævning og inddrivelse (såvel

Af hensyn til at opnå en enkel og

overskuelig ordning for skyldnere,

fordringshavere og Gældsstyrelsen

er det nødvendigt, at alle kommu-

nale forsyningsvirksomheders for-

dringer omfattes af deres valg af

privat inddrivelse.

For skyldneren kan det være

uoverskueligt, hvis nogle fordrin-

ger tilhørende forsyningsvirksom-

heden er omfattet af privat inddri-

velse, mens andre fordringer ind-

drives via Gældsstyrelsen, ligesom

inddrivelsesomkostningerne for

skyldneren typisk vil være større.

Derudover øges risikoen for fejl i

administrationen af en sådan ord-

ning, hvor to forskellige aktører

inddriver gæld hos skyldnere.

Lovforslaget er på dette punkt ud-

tryk for et kompromis mellem på

den ene side at muliggøre en lige-

stilling med private forsyningsvirk-

somheder og på den anden side et

hensyn til skyldnerne, så disse ikke

påføres væsentligt flere inddrivel-

sesomkostninger. Uanset at de

kommunale forsyningsvirksomhe-

der vælger privat inddrivelse, æn-

drer det dog ikke på, at fordrin-

gerne fastholder deres offentligret-

lige natur, som bevirker, at de kan

Side 4 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udenretligt som indenretligt via fo-

gedretten) på lige fod med de pri-

vatejede forsyningsvirksomheder.

Kun da opnås ifølge brancheorga-

nisationerne en ligestilling med

disse, hvorimod lovforslaget ikke

vil føre til en sådan ligestilling.

Det følger således af retspraksis

(UfR 2007.49 V), at hvis fordrings-

haver kan vælge at gå direkte til

udpantning (tvangsfuldbyrdelse i

fogedretten), fordi fordringen er

udstyret med udpantningsret, an-

ses det ikke for relevant først at

søge kravet inddrevet udenretligt,

før kravet indbringes for fogedret-

ten. Udenretlige inddrivelsesom-

kostninger kan derfor ikke over-

væltes på skyldner, da disse om-

kostninger ifølge domstolene ikke

anses som værende

rimelige og rele-

vante,

når der er udpantningsret for

fordringen, jf. rentelovens § 9 a,

stk. 1.

Brancheorganisationerne foreslår

derfor, at der tilvejebringes en ud-

trykkelig hjemmel til, at skyldneren

skal betale omkostninger i medfør

af rentelovens §§ 9 a og 9 b uanset

udpantningsretten.

Brancheorganisationerne bemær-

ker, at hvor en kommunal forsy-

ningsvirksomhed indgår i en kon-

cern, vil der kunne opstå den

uhensigtsmæssige situation, at hvis

forsyningsvirksomhederne vælger

privat inddrivelse, vil dette alene

gælde for fordringer i forsynings-

virksomheden (driftsselskaberne),

hvorimod fordringer fra de øvrige

inddrives direkte ved fogedretten.

Det vil derfor ikke give mening at

fjerne udpantningsretten, fordi det

vil medføre, at en sådan offentlig-

retlig fordring i så fald som ud-

gangspunkt skal fastslås af dom-

stolene med øgede omkostninger

til følge, før fordringen kan inddri-

ves af fogedretten. På baggrund

heraf giver bemærkningerne ikke

anledning til justering af lovforsla-

get.

Som lovforslaget er formuleret,

omfattes alle fordringer tilhørende

den kommunalt ejede forsynings-

virksomhed. Det anses derfor i re-

lation til lovforslaget ikke for at

være relevant, hvordan forsynings-

virksomheden er organiseret i en

evt. koncernstruktur, eller om

visse arbejdsopgaver er placeret

hos f.eks. et serviceselskab. Ved

Side 5 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskaber i koncernen (holdingsel-

skaber, serviceselskaber m.v.) skal

forblive under offentlig inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndighe-

den. Af den grund foreslås det, at

ordningen i lovforslaget også skal

omfatte forsyningsvirksomhedens

koncernforbundne virksomheder,

så de også får mulighed for at

vælge privat inddrivelse.

Brancheorganisationerne finder, at

ordningen med, at til- eller fraval-

get af privat inddrivelse fastholdes,

selv om den kommunale forsy-

ningsvirksomhed efterfølgende

indgår i en fusion eller spaltning,

er en unødvendig rigid og for

mange uhensigtsmæssig ordning.

Det må være administrativt hånd-

terbart for alle parter, at der er en

ordning, hvor der kan ske om-

valg/nyvalg hvert andet år, så en

virksomhed ikke skal belemres

med unødvendige, administrative

opgaver.

Brancheorganisationerne finder, at

det ikke af lovforslagets bemærk-

ninger om en forpligtelse til annul-

lering af indberetninger til restan-

ceinddrivelsesmyndigheden klart

fremgår, hvilke fordringer der vil

være omfattet af den beskrevne

forpligtelse, hvorfor dette bør præ-

ciseres nærmere i lovforslaget.

den i lovforslaget valgte formule-

ring undgås det, at der er fordrin-

ger, der ikke er relateret til forsy-

ningsvirksomheden, der omfattes

af ordningen. På baggrund heraf

giver bemærkningerne ikke anled-

ning til justering af lovforslaget.

Der henvises til kommentaren

ovenfor vedrørende bindingsperi-

oden på 3 år og manglende mulig-

hed for til- og fravalg af privat ind-

drivelse.

Som det fremgår af lovforslaget,

vil en kommunalt ejet forsynings-

virksomhed, der har meddelt re-

stanceinddrivelsesmyndigheden, at

dens fordringer skal inddrives ved

privat inddrivelse, skulle annullere

indberetningen af disse fordringer

til restanceinddrivelsesmyndighe-

dens fordringsregister, således at

disse fordringer ikke længere kan

komme i betragtning til en mod-

regning i opkrævningsfasen.

Som det fremgår af lovforslaget, er

det alene adgangen til modregning

i f.eks. overskydende skat, der mi-

stes ved valg af privat inddrivelse.

Det bør præciseres, at fordringer,

der skal inddrives privat og ikke

kan komme i betragtning til mod-

regning i opkrævningsfasen, ikke

Side 6 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfatter den situation, hvor skyld-

ner i forbindelse med privat ind-

drivelse meddeler det kommunalt

ejede forsyningsselskab transport i

overskydende skat m.v.

Det vil fortsat være muligt for en

forsyningsvirksomhed, der har

valgt privat inddrivelse, at indgå en

aftale med skyldneren om at få

transport i skyldnerens evt. over-

skydende skat. På baggrund heraf

giver bemærkningerne ikke anled-

ning til justering af lovforslaget.

Det er nødvendigt, at det er for-

dringshaveren, der i fordringsregi-

steret har fået registreret fordrin-

ger under opkrævning til modreg-

ning og dermed har overblikket

over, hvilke fordringer der er regi-

streret, der selv annullerer registre-

ringen af disse fordringer.

Den beskrevne fremgangsmåde sy-

nes at forudsætte, at der skal gives

flere meddelelser til restanceinddri-

velsesmyndigheden ud over med-

delelsen om valget af privat inddri-

velse. Det er for de kommunale

forsyningsvirksomheders håndte-

ring af ordningen af afgørende be-

tydning, at der i forbindelse med

valget af privat inddrivelse alene

skal gives én meddelelse til restan-

ceinddrivelsesmyndigheden.

Det bør for at undgå senere tvivls-

spørgsmål desuden sikres, at re-

stanceinddrivelsesmyndigheden

forpligtes til over for den pågæl-

dende forsyningsvirksomhed at

kvittere for modtagelsen af med-

delelsen.

Brancheorganisationerne opfor-

drer til, at Gældsstyrelsen

–

gerne

via brancheorganisationerne

–

in-

formerer om muligheden for pri-

vat inddrivelse, konsekvenserne og

nødvendig og konkret opfølg-

ningsaktivitet fra virksomhedernes

side.

Endelig ønsker brancheorganisati-

onerne, at der hos brancheorgani-

sationerne, Skatteministeriet og

Gældsstyrelsen er en fælles forstå-

else af, hvilke omkostninger der

Det bør naturligt følge af Gælds-

styrelsens administration af ord-

ningen, at der kvitteres for modta-

gelsen af forsyningsvirksomhedens

meddelelse om valg af privat ind-

drivelse.

Dette ønske er noteret.

Der henvises til lovforslagets be-

mærkninger, der indeholder en re-

degørelse for, hvilke omkostninger

der kan pålægges skyldneren, så-

fremt privat inddrivelse vælges.

Side 7 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan pålægges skyldnere, såfremt

privat inddrivelse vælges.

Der henvises i bemærkningerne

bl.a. til bekendtgørelse nr. 601 af

12. juli 2002 om udenretlige ind-

drivelsesomkostninger i anledning

af forsinket betaling og rentelo-

vens § 9 b om rykkergebyrer.

Der henvises til kommentaren

ovenfor. Desuden bemærkes, at

det

–

afhængigt af omfanget af

kommunale forsyningsvirksomhe-

der, der vælger privat inddrivelse

–

vil være en naturlig konsekvens af

lovforslaget, at der vil kunne være

en forøgelse af antallet af sager,

der indleveres til fogedretten med

henblik på tvangsfuldbyrdelse.

I bilag 2 til høringssvaret uddybes

konsekvenserne af den foreslåede

fastholdelse af udpantningsretten

for adgangen til at overvælte om-

kostninger på skyldneren. Det an-

føres supplerende, at konsekven-

sen vil være, at forsyningsvirksom-

heden vil anmode en privat inkas-

sator om at indlevere sagen til fo-

gedretten umiddelbart med hen-

blik på tvangsfuldbyrdelse uden

forudgående udenretlige inddrivel-

sesforsøg. Udenretlige inddrivel-

sesforsøg har normalt til formål at

få etableret en kontakt til skyldne-

ren for at opnå betaling eller dog

en aftale om betaling, således at in-

denretlig tvangsfuldbyrdelse kan

undgås. Det vurderes derfor ikke

at være i skyldners interesse, at den

kommunalt ejede forsyningsvirk-

somhed gives incitament til at und-

lade at søge kravet inddrevet uden-

retligt.

Konsekvensen må efter branche-

organisationernes opfattelse anta-

ges at være en forøgelse af antallet

af sager, der indleveres til foged-

retten med henblik på tvangsfuld-

byrdelse, og dette synes ikke at

være i domstolenes interesse. Der-

for gentages opfordringen til, at

muligheden for på skyldneren at

overvælte omkostninger i medfør

af rentelovens §§ 9 a og 9 b skal

bestå uanset udpantningsretten.

Side 8 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri

Ingen bemærkninger.

Dansk Energi

Dansk Energi har afgivet svar via

DANVA. Der henvises til be-

mærkningerne til Dansk Affalds-

forening.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Affaldsforening.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv ser positivt på lov-

forslaget, som vil gøre det muligt

for kommunalt ejede forsynings-

virksomheder at vælge privat ind-

drivelse og at vælte omkostnin-

gerne herved over på skyldneren.

Dansk Erhverv finder det imidler-

tid afgørende, at der sondres mel-

lem opkrævningen (som er indsat-

sen for at sikre en frivillig aftale

med skyldneren om betaling) og

inddrivelse, som er en myndig-

hedsopgave. Der henvises til, at

private inkassovirksomheder ikke

kan stå for inddrivelsen, men at

det allerede i dag er muligt for of-

fentlige kreditorer at anvende pri-

vate inkassovirksomheder til op-

krævning af gæld. Imidlertid an-

vendes muligheden herfor sjæl-

dent, da offentlige kreditorer ikke

har samme mulighed som private

kreditorer for at lade skyldneren

dække omkostningen ved opkræv-

ningen.

Det er Dansk Erhvervs holdning,

at ekspertisen hos private inkasso-

virksomheder i højere grad bør an-

vendes hos alle offentlige kredito-

Formålet med lovforslaget er at

imødekomme kommunalt ejede

forsyningsvirksomheders ønske

om at vælge privat inddrivelse

frem for offentlig inddrivelse. For-

målet med lovforslaget er således

ikke at ændre på, hvad der gælder,

så længe kommunale forsynings-

virksomheders fordringer er under

opkrævning. Offentlige fordrings-

havere har i dag mulighed for at

benytte private leverandører i for-

bindelse med de opkrævningsop-

gaver, der ikke indebærer myndig-

hedsudøvelse. Det har ikke været

ønsket med lovforslaget at pålægge

skyldneren en øget økonomisk

byrde i forbindelse med opkræv-

ningen.

Side 9 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rer for at sikre en effektiv og mål-

rettet opkrævning af gæld. Forud-

sætningen herfor er, at offentlige

kreditorer sidestilles med private

kreditorer, således at også offent-

lige kreditorer får mulighed for at

lade skyldneren betale for opkræv-

ningsfasen. På denne måde vil alle

forsyningsvirksomheder have ens

vilkår i opkrævningen, og de of-

fentligt ejede forsyningsvirksom-

heders valg i henhold til lovforsla-

gets ordning begrænses til selve

inddrivelsen, hvilket også er

grundtanken bag lovforslaget.

Dansk Erhverv henviser i øvrigt til

høringssvaret fra Dansk Inkasso-

Brancheforening.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme har afgivet svar

via DANVA. Der henvises til be-

mærkningerne til Dansk Affalds-

forening.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Affaldsforening.

Dansk

InkassoBrancheforening

Dansk InkassoBrancheforening

(DiB) er overordnet positive over

for lovforslaget og finder det i den

forbindelse særdeles positivt, at

kommunalt ejede forsyningsvirk-

somheder får mulighed for at

vælge inddrivelse efter privatretlige

regler.

DiB anfører dog, at lovforslaget

indebærer en uhensigtsmæssig

sammenblanding af opkrævning

og inddrivelse, således at valget om

privat inddrivelse i lovforslaget

også resulterer i, at forsyningsvirk-

somheden skal vælge mellem to

forskellige former for opkrævning.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Herudover bemærkes, at udsen-

delse af rykkere, betalingspåmin-

delse og indgåelse af afdragsord-

ninger også kan anvendes over for

fordringer under inddrivelse

–

Side 10 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DiB henviser i den forbindelse til,

at begrebet

”inddrivelse”

i lov om

inddrivelse af gæld til det offent-

lige omfatter tvangsfuldbyrdelse i

form af udpantningsret og udlæg

(§§ 11 og 12), modregning (§§ 7-9)

og lønindeholdelse (§ 10). Udsen-

delse af rykkere, betalingspåmin-

delser, indgåelse af afdragsordnin-

ger samt øvrige tiltag, hvor der fin-

des en frivillig løsning med skyld-

neren, er således ikke inddrivelse,

men derimod opkrævning.

Det er på baggrund heraf DiB’s

opfattelse, at inkasso ud fra oven-

stående definitioner er en del af

opkrævningen, og der henvises i

den forbindelse til, at der allerede i

dag er mulighed for, at offentlige

forsyningsvirksomheder kan lade

sig repræsentere af private aktører,

herunder advokater og inkassobu-

reauer, i opkrævningsfasen, jf.

SAU-svar 606, 607 og 608. Den

eneste forskel mellem private og

offentlige forsyningsvirksomheder

er således, at private forsynings-

virksomheder kan overvælte en del

af omkostningerne ved opkræv-

ningen på skyldneren.

DiB anbefaler derfor, at opkræv-

ningen ensrettes, således at offent-

ligt ejede forsyningsvirksomheder

ligesom private forsyningsvirk-

somheder får mulighed for at

overvælte omkostninger ved op-

krævningen på skyldneren, og at

valget i henhold til lovforslaget be-

grænses til selve inddrivelsen, hvil-

ket også er grundtanken bag lov-

forslaget.

ikke kun over for fordringer under

opkrævning.

Side 11 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater

Forslaget om kommunale forsyningsvirk-

somheders valg af privat inddrivelse

Danske Advokater hilser det vel-

kommen, at det gøres muligt for

kommunalt ejede forsyningsvirk-

somheder at vælge privat inddri-

velse, der omfatter såvel den uden-

retlige inddrivelse som den foged-

retlige tvangsfuldbyrdelse. Danske

Advokater er i den forbindelse til-

fredse med muligheden for, at

kommunalt ejede forsyningsvirk-

somheder får mulighed for at

overvælte omkostningerne herved

på skyldneren.

Danske Advokater finder dog, at

der er en mangel på fleksibilitet i

forslaget. Der henvises i den for-

bindelse til, at til- eller fravalget af

privat inddrivelse af forsynings-

virksomhedernes fordringer

–

bortset fra enkelte undtagelser

–

vil omfatte samtlige af den kom-

munalt ejede forsyningsvirksom-

heds fordringer, og at det ville

være ønskeligt, hvis valget kunne

træffes på fordringsniveau. Der

henvises endvidere til, at fristen på

3 måneder til at vælge mellem of-

fentlig eller privat inddrivelse er

forholdsvis kort. Danske Advoka-

ter finder på denne baggrund, at

den manglende fleksibilitet vil

kunne afholde nogle kommunalt

ejede forsyningsvirksomheder fra

at vælge privat inddrivelse.

For så vidt angår udpantningsret

og overvæltning af omkostninger

ved kommunalt ejede forsynings-

virksomheders valg af privat ind-

Der henvises til kommentaren til

Dansk Affaldsforening.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Affaldsforening og Dansk

Erhverv.

Side 12 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

drivelse påpeger Danske Advoka-

ter, at kommunalt ejede forsy-

ningsvirksomheder ikke vil have

mulighed for at overvælte omkost-

ningerne ved lovpligtig og i øvrigt

hensigtsmæssig udenretlig privat

inddrivelse på skyldneren, med-

mindre der tilvejebringes en ud-

trykkelig hjemmel i den foreslåede

§ 1 b til at kræve, at skyldneren be-

taler omkostninger i medfør af

rentelovens §§ 9 a og 9 b, uanset at

der er udpantningsret for fordrin-

gen. Danske Advokater foreslår på

baggrund heraf, at der indføres en

sådan hjemmel.

For så vidt angår forrentning af de

civilretlige krav, der af kommunalt

ejede forsyningsvirksomheder

overdrages til privat inddrivelse, er

det efter Danske Advokaters op-

fattelse ikke ganske klart, om og i

givet fald i hvilket omfang den på-

tænkte lovændring vil tilvejebringe

fornøden hjemmel til at forrente

de civilretlige krav, der af kommu-

nalt ejede forsyningsvirksomheder

overdrages til privat inddrivelse.

Danske Advokater henviser i den

forbindelse til, at det fremgår af

bemærkningerne til lovforslagsud-

kastet, at § 5 i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige ikke skal

finde anvendelse. Efter Danske

Advokaters vurdering vil det som

følge heraf kun være den del af

fordringerne, der hviler på en af-

tale, som kan forrentes efter rente-

lovens regler. Det indebærer, at

krav om betaling af offentligretlig

karakter ikke vil kunne forrentes.

Fordringer, der inddrives af kom-

munalt ejede forsyningsvirksomhe-

der, som har tilvalgt lovforslagets

ordning om privat inddrivelse, vil

fortsætte med at blive forrentet ef-

ter samme renteregler, som fandt

anvendelse under opkrævningsfa-

sen.

Side 13 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater henviser i den

forbindelse til, at det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at

de kommunalt ejede forsynings-

virksomheders fordringer som ud-

gangspunkt vil være offentligret-

lige.

På baggrund heraf bør der efter

Danske Advokaters opfattelse til-

vejebringes en sikker hjemmel til

at forrente de kommunalt ejede

forsyningsvirksomheders fordrin-

ger, der overdrages til privat ind-

drivelse, i overensstemmelse med

rentelovens §§ 2, 3 og 5.

Forslaget om ophævelse af fradragsret for

renter af fordringer under inddrivelse

Danske Advokater mener, at et

indgreb i et almindeligt anerkendt

skatteretligt princip

–

at renter er

fradragsberettigede, jf. statsskatte-

lovens § 6, litra e

–

til ugunst for

skatteyderne primært bør være bå-

ret af andre og tungtvejende hen-

syn end rent administrative hen-

syn. Danske Advokater opfordrer

på den baggrund Skatteministeriet

om at forholde sig nærmere til be-

hovet for den foreslåede ændring.

Lovforslaget om at ophæve fra-

dragsretten for inddrivelsesrenter

er nødvendigt for at undgå risiko

for forkert indberetning af fra-

dragsberettigede renter. Det er

Skatteministeriets opfattelse, at

hensynet til at sikre korrekt admi-

nistration af området er et tungtve-

jende hensyn. Som det fremgår af

lovforslaget, har andre løsnings-

modeller også været overvejet,

men det er vurderingen, at disse

løsningsmodeller ikke vil kunne

sikre en korrekt administration af

området.

DANVA

Der henvises til bemærkningerne

til Dansk Affaldsforening.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Affaldsforening.

Datatilsynet

Datatilsynet forudsætter, at reg-

lerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med

Skatteministeriet er opmærksom

på, at disse regler skal overholdes.

Side 14 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

behandling af personoplysninger

foranlediget af lovforslaget, herun-

der ved videregivelse af personop-

lysninger fra kommunale forsy-

ningsvirksomheder til private in-

kassatorer.

Datatilsynet anbefaler, at Skatmini-

steriet i bemærkningerne til lov-

forslaget beskriver forholdet mel-

lem den foreslåede ordning og reg-

lerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven.

Der er indsat et afsnit herom i be-

mærkningerne til lovforslaget.

DI har tilsluttet sig de bemærknin-

ger, der er anført af Dansk Af-

faldsforening, Dansk Energi

Dansk Fjernvarme og DANVA.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Affaldsforening.

Domstolsstyrelsen (Kø-

benhavns Byret, Vestre

Landsret og Østre

Landsret)

Vestre Landsret og Østre Landsret

har meddelt, at de ikke ønsker at

udtale sig om forslaget.

Energinet

Energinet finder det positivt, at

lovforslaget imødekommer ønsket

fra de kommunalt ejede forsy-

ningsvirksomheders brancheorga-

nisationers om, at de kommunalt

ejede forsyningsvirksomheder får

mulighed for at vælge privat ind-

drivelse.

Energinet foreslår dog, at lov-

forslaget udvides, så også statsligt

ejede forsyningsvirksomheder

–

herunder forsyningsvirksomhe-

derne ejet af Energinet

–

omfattes

af ordningen i lovforslaget.

Der ses ikke i aftalekredsen bag

”Aftale om styrkelse af den offent-

lige gældsinddrivelse” af 8. juni

2017 at have været et ønske om, at

statsejede forsyningsvirksomheder

skal være omfattet af muligheden

for at tilvælge privat inddrivelse.

Statsejede forsyningsvirksomhe-

ders fordringer skal derfor fortsat

Side 15 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

inddrives efter reglerne i lov om

inddrivelse af gæld til det offent-

lige.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring

Team Effektiv Regulering (TER)

vurderer, at lovforslaget ikke med-

fører administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Vedrørende principper for agil er-

hvervsrettet regulering henviser

TER til sit præhøringssvar, hvor

TER tilkendegav ikke at have be-

mærkninger til Skatteministeriets

vurdering af, at principperne ikke

er relevante for de konkrete æn-

dringer i lovforslaget.

TER opfordrer til, at Skattemini-

steriets vurdering af principperne

for agil erhvervsrettet regulering

indsættes i lovforslagets afsnit om

økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet in-

den fremsættelsen.

Skatteministeriets vurdering er ind-

sat i lovforslagets afsnit om øko-

nomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

FDM

Ingen bemærkninger.

FSR

–

danske revisorer

Ingen bemærkninger.

KL finder det som udgangspunkt

positivt, at forsyningsselskaberne

gives nye muligheder til at kunne

inddrive udeståender ved hjælp af

privat inddrivelse.

KL finder dog, at den foreslåede

ordning med til- og fravalg er for

ufleksibel. Det bør være muligt for

forsyningsselskaberne til enhver

Der henvises til kommentaren til

Dansk Affaldsforening.

Side 16 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tid at kunne træffe valget om at

gøre brug af privat inddrivelse. Al-

ternativt bør det være muligt, at

der gives f.eks. bindingsperiode af

et par års varighed, hvorefter der

åbnes for mulighed for omvalg af,

om selskabet ønsker offentlig eller

privat inddrivelse.

KL efterlyser, at der bliver tilgæn-

geliggjort data om, hvorvidt an-

vendelse af modregning og lønin-

deholdelse er centralt for at kunne

inddrive, således at valget om pri-

vat inddrivelse kan træffes på et

oplyst grundlag.

Det vurderes overordnet, at lønin-

deholdelse og modregning er de

mest effektive inddrivelsesværktø-

jer, der er til rådighed, særligt for

personskyldnere. F.eks. udgjorde

provenuet for modregning, særligt

i overskydende skatter, 3,7 mia. kr.

i 2018 ud af et samlet inddrivelses-

provenu på 7,1 mia. kr. Tilsva-

rende er det forventningen, at der,

i takt med at flere fordringshavere

tilkobles PSRM, vil blive genereret

et betragteligt provenu fra løninde-

holdelse.

Det er vurderingen, at lovforslaget

indeholder en klar hjemmel til, at

kommunalt ejede forsyningsvirk-

somheder, der tilvælger privat ind-

drivelse, vil kunne overvælte om-

kostninger ved inddrivelse på

skyldneren efter samme regler,

som gælder for private kreditorer.

Ligeledes er det opfattelsen, at der

er klare regler for, hvilke omkost-

ninger skyldneren kan blive pålagt

i forbindelse med offentlig inddri-

velse.

KL finder, at det er uklart, om

kommunalt ejede forsyningsvirk-

somheder, der vælger enten privat

eller offentlig inddrivelse, i begge

tilfælde er sikret, at der er udtryk-

kelig hjemmel til, at skyldneren be-

taler omkostningerne i forbindelse

med inddrivelsen.

SAMN Forsyning ApS

SAMN Forsyning ApS hilser over-

ordnet lovforslaget og navnlig mu-

ligheden for at vælge privat inddri-

velse velkomment.

Side 17 af 18

L 64 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SAMN Forsyning ApS finder dog,

at der i lovforslaget mangler en

stillingtagen til selskaber/virksom-

heder, der er koncernforbundne

med forsyningsvirksomhederne,

herunder navnlig serviceselska-

berne. SAMN Forsyning ApS fo-

reslår nogle konkrete ændringer til

lovforslaget, der skal imødekomme

en ensartet behandling af alle sel-

skaber i en kommunal forsynings-

koncern i inddrivelsesmæssig hen-

seende.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Affaldsforening.

Ældre Sagen

Ældre Sagen er enig i behovet for

at forenkle reglerne om fradragsret

for inddrivelsesrenter, så de kan

administreres korrekt.

Ældre Sagen er dog af den opfat-

telse, at der fortsat bør være fra-

dragsret for betalte inddrivelses-

renter. Ældre Sagen henviser i den

forbindelse til, at de administrative

problemer med at fordele bespa-

relsen ved, at der ikke gives fradrag

for betalte renter, til de fordrings-

havere, der efter gældende regler

skulle have den fulde rente, ikke

kan begrunde en ekstraopkrævning

på 175 mio. kr. fra de skyldnere,

der rent faktisk betaler deres ren-

ter.

Ældre Sagen finder på denne bag-

grund, at hvis fradragsretten for

betalte inddrivelsesrenter ophæves,

bør der ske en nedsættelse af ind-

drivelsesrentesatsen.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater.

Som det fremgår af lovforslaget,

har det været overvejet, om den

foreslåede afskaffelse af fradrags-

retten for inddrivelsesrenter skulle

foreslås modsvaret af en tilsva-

rende nedsættelse af inddrivelses-

rentesatsen med henblik på at gøre

forslaget provenuneutralt. For at

øge skyldnernes incitament til at

afvikle deres gæld til det offentlige

og for at undgå, at fordringsha-

verne lider et rentetab, er det valgt

at fastholde rentesatsen for inddri-

velsesrenter. Renten har således til

formål at kompensere fordringsha-

veren for den manglende betaling

af fordringerne.

Side 18 af 18