Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. december 2019
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 62, forslag til lov om
ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den
29. november 2019 af Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 4 til L 62
”Vil
ministeren redegøre for, hvor i aftalen om Fødevare- og landbrugspakken fra 2015 det fremgår, at
der er sat delmål for det enkelte år for kvælstofreduktionen via kollektive virkemidler?”
Svar
På baggrund af spørgsmål S 426 (2015/2016) fra Søren Egge Rasmussen (EL) oversendte den
daværende Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen en tabel over den forventede udvikling i
kvælstofudledningen i den aktuelle vandplansperiode. Af besvarelsen fremgår det, at tabellen havde
været udleveret i forbindelse med forhandlingerne om Aftale om Fødevare- og Landbrugspakken og
indgik således i beslutningsgrundlaget bag aftalen. Besvarelsen vedlægges.
Jf. tabellen ville kvælstofudledningen blive reduceret år for år. Af tabellen fremgik endvidere de
initiativer, som skulle bidrage til at sikre denne reduktion. Det fremgår således af tabellen hvilke
indsats
–
fordelt pr. år
–
som de kollektive virkemidler skulle bidrage med. Det bemærkes, at
målsætningen for bl.a. kollektive virkemidler efterfølgende blev justeret, hvilket blev oplyst til
Folketinget medio 2016.
Den samlede tabel kan ikke betragtes som retvisende og det må forventes, at der skal gennemføres
yderligere indsatser i bl.a. 2021 for at kunne opnå reduktionsmålsætningerne, som fremgår af
Fødevare- og Landbrugspakken. Dette undersøges aktuelt i regi af det kvælstofudvalg, som blev nedsat
af den forrige regering og som har fortsat sit arbejde under den nuværende regering.
Jeg bemærker endvidere, at den tidligere Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann Jensen ligeledes
fandt, at der var årlige delmål for de kollektive virkemidler, da han i en pressemeddelelse, som blev
udsendt den 14. januar 2019, udtalte følgende: ”Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har
leveret tiltrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Det går for
langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor
tager ansvaret på sig.”
Mogens Jensen
/
Morten Ejrnæs
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk