Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 62
Offentligt
2120117_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. december 2019
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings endelige besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 62, forslag til
lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag,
stillet den 29. november 2019 af Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 3 til L 62
”Vil
ministeren redegøre for niveauet af indkomne ansøgninger (både behandlede og ubehandlede) til
henholdsvis minivådområder, vådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter i forhold til det
forventede?”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet har tidligere oversendt en foreløbig besvarelse af spørgsmålet, da der
skulle indhentes opdaterede oplysninger. Disse er nu modtaget, og spørgsmålet kan besvares endeligt.
Nedenstående oversigt over fremdriften i de kollektive virkemidler er udarbejdet af Miljøstyrelsen,
som endvidere oplyser følgende:
”Oversigten indeholder alle fysisk realiserede projekter (med ”fysisk realiserede” forstås projekter,
hvor der er foretaget udbetaling af tilsagn), gældende tilsagn, samt ansøgninger som er under
behandling for hvert af de kollektive virkemidler. Tallene er opgivet i tons kvælstof (N) pr. år.
Tallene for vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter er opgjort pr. 26. november 2019. For
ordningen privat skovrejsning er opgørelsen af fysisk realiserede projekter og tilsagn til etablering
opgjort pr. 2. december i år. Opgørelsen af dette års ansøgninger, som alle er under behandling, er
opgjort pr. 21. oktober i år. Det er endnu uvist, hvor mange af de ansøgninger, der pt. er under
behandling, som vil modtage tilsagn.”
Der er ligeledes risiko for annulleringer af allerede afgivne tilsagn om etablering.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 62 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om indkomne ansøgninger (både behandlede og ubehandlede) til henholdsvis minivådområder, vådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter i forhold til det forventede, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2120117_0002.png
Tabel 1. Aktuel status for de kollektive virkemidler pr. 26-11-2019, dog 02-12-2019 for skovrejsning
Fysisk realiseret
(tons N pr. år)
Vådområder
Minivådområder*
Lavbundsprojekter
Skovrejsning*
Samlet
* tal fra Landbrugsstyrelsen.
De angivne tal er afrundede.
1
0
6
24
31
Tilsagn til etableringer
(tons N pr. år)
411
99
49
20
579
Ansøgninger som er under behandling
(tons N pr. år)
24
67
2
16
110
Samlet status for de kollektive virkemidler er, at der er etableringer, inklusive ansøgninger herom for
en reduktion på 720 t N/år. Med henblik på at opgøre omfanget af den manglende fremdrift i de
kollektive virkemidler har Miljø- og Fødevareministeriet foretaget en opgørelse af den aktuelle manko
for de kollektive virkemidler ift. de forudsætninger, som indgår i kvælstofregnskabet bag Fødevare- og
Landbrugspakken.
Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i en tabel, som angiver kvælstofregnskabet bag Fødevare-
og landbrugspakken. Tabellen blev oversendt til Folketinget i forbindelse med besvarelse af S 426
(2015/2016). Det bemærkes, at tabellen ikke kan betragtes som retvisende på nuværende tidspunkt.
Efter indgåelsen af Fødevare- og landbrugspakken og forud for vandområdeplanerne for 2015-21 blev
der bl.a. foretaget en konsolidering af den indsats, som de kollektive virkemidler og den målrettede
regulering skulle opnå i 2021. Denne konsolidering blev medio 2016 oversendt til Folketinget. Såfremt
der korrigeres for, at målsætningen for de kollektive virkemidler efterfølgende er blevet fastsat til ca.
2.450 tons kvælstofreduktion ved udgangen af 2021, jf. besvarelsen af S 426 (2015/2016), og såfremt
indfasningsprofilen i procent fastholdes, kan det anslås, at de kollektive virkemidler pr. udgangen af
2019 samlet skulle have sikret gennemførslen af en indsats svarende til ca. 1.735 tons
kvælstofreduktion pr. år. Denne indsats skal bl.a. bidrage til at sikre mod forringelse af kystvandene.
På baggrund af ovenstående kan den udestående indsats pr. udgangen af 2019 opgøres. Denne fremgår
af tabel 2. Det bemærkes, at der er markante usikkerheder ved opgørelsen.
Tabel 2. Sammenligning mellem aktuel status for de kollektive virkemidler (jf. tabel 1) og forudsætningerne bag Aftale
om Fødevare- og landbrugspakken pr. udgangen af 2019
Manko ift. forudsat
(tons N pr. år)
Fysisk realiseret
Fysisk realiseret og tilsagn til etableringer
Fysisk realiseret, tilsagn til etableringer og
ansøgninger som er under behandling
1.704
1.126
1.016
Fremdriften i de kollektive virkemidler opgøres traditionelt på baggrund af afgivne tilsagn til
etablering, idet projekter fra dette tidspunkt anlægges, hvorefter effekten indtræder gradvist. Når
Miljøstyrelsen eller Landbrugsstyrelsen giver et tilsagn til realisering, reserveres midlerne til projektet.
Effekten af projektet reserveres samtidigt i indsatsbehovet. Denne metode til opgørelse af fremdrift
har ligeledes været anvendt i de seneste regeringsperioder.
2
 L 62 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om indkomne ansøgninger (både behandlede og ubehandlede) til henholdsvis minivådområder, vådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter i forhold til det forventede, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Opjusteringen af den målrettede regulering i 2020 udgør samlet ca. 1.150 tons yderligere
kvælstofreduktion ift. den indsats, som tidligere har været forudsat. Såfremt der henset til ovenstående
ses bort fra mankoen ift. den andel af indsatsen, der er fysisk realiseret på nuværende tidspunkt
(række 1 i tabel 2), vurderes det, at opjusteringen af den målrettede regulering i 2020 på nuværende
tidspunkt vil være tilstrækkelig til at sikre den manglende effekt af de kollektive virkemidler.
Differencen mellem det nu opgjorte tal for 2019 og den tidligere fremførte manko på ca. 800 tons
kvælstofreduktion om året pr. august 2019 må bl.a. tilskrives, at status for behandling af ansøgninger
og tilsagn er blevet opdateret.
Det bemærkes, at den kvælstofreducerende effekt af projekter fsva. særligt minivådområde- og
skovordningen er lavere end, hvad der var antaget i forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken.
Der er dog siden Fødevare- og Landbrugspakkens vedtagelse afsat og fremrykket midler til
skovrejsning ud over det i pakken forudsatte.
Miljø- og Fødevareministeriets erfaringer med tidligere ordninger viser, at der et par år efter en
tilskudsordning er etableret typisk ses en markant stigning i antallet af ansøgninger om
realiseringsprojekter. Hertil kommer, at der forventes yderligere ansøgninger på særligt
minivådområdeordningen, hvor der ved seneste ansøgningsrunde blev overansøgt ift. den allokerede
ramme. Denne overansøgning blev imødekommet og samlet er man dermed over det afsatte
bevillingsniveau for 2018 og 2019. Dog er effekten ikke over det forventede.
For at supplere den manglende fremdrift i de kollektive virkemidler blev det besluttet at opjustere
indsatsen i den målrettede regulering.
Mogens Jensen
/
Morten Ejrnæs
3