Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. december 2019
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 62, forslag til lov om
ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den
28. november 2019 af Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 2 til L 62
”
Vil ministeren, i det omfang det er muligt, redegøre for, hvordan reglerne er for efterafgrøder
i sammenligning mellem Danmark og en række EU-lande, hvor man har efterafgrøder,
bl.a. Rumænien?
”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Landbrugsstyrelsen, der har oplyst følgende:
"Landbrugsstyrelsen ligger ikke inde med en sådan sammenligning, og det bemærkes, at en
sammenligning af regler for anvendelsen af specifikke virkemidler, som f.eks. efterafgrøder, mellem
EU-landene vil være meget vanskelig at gennemføre med et brugbart resultat.
Hvis man ønsker en meningsfuld sammenligning, skal kvælstofreguleringen ses samlet og i relation til
behovet for regulering i de enkelte lande. Derudover bør sammenligningen også forholde sig til, hvad
de pågældende landes status er ift. implementering af relevante EU-direktiver. Det bemærkes, at EU-
Kommissionen løbende foretager sammenligninger af de enkelte landes implementering af de
relevante miljødirektiver og også bilateralt følger de enkelte landes implementering af fx nitrat- og
vandrammedirektivet."
Mogens Jensen
/
Louise Piester
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk