Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 62 Bilag 8
Offentligt
2124787_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål til L 62:
Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag. (Frivillig ordning
om kvælstofreducerende virkemidler og kriterier
for anvendelse af brødhvedenormen).
Samrådsspørgsmål A
Vil ministeren redegøre for, at regeringen
ekstraordinært fremrykker ekstra krav om
efterafgrøder fra 2021 til 2020 samt
konsekvenserne af fremrykningen, herunder de
komplikationer det medfører for mange
landmænd med markplanlægning og
produktionsplanlægning, og vil ministeren
redegøre for, hvilke forskellige virkemidler
ministeren i øvrigt vil fremrykke og stille til
rådighed til at gennemføre opgaven?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), René
Christensen (DF), Lise Bech (DF), Orla Østerby
(KF) og Henrik Dahl (LA).
1
1. Indledning
Regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være
et landbrugsland. Et land, der producerer
fødevarer af høj kvalitet og til mange mennesker.
Det er de danske landmænd fremragende til. Jeg
har allerede mange gange oplevet, at der ude i
verden er stor respekt for det, de danske
landmænd kan. Og stor lyst til at købe og indtage
de produkter, som de danske landmænd
producerer.
Udover at være gode til producere fødevarer skal
landmændene også tage vare på vores natur,
vores miljø og vores klima.
Et af de områder, vi er kommet langt på, er
beskyttelsen af vandmiljøet. Landmændene har
siden 1980’erne
lykkedes med at halvere
kvælstofudledningen. Det er noget,
landmændene kan være stolte af.
Men vi har også set, at kvælstofudledningen ikke
er faldet de seneste år. Og det er ikke godt nok.
Det tror jeg, at vi alle kan være enige om.
2
 L 62 - 2019-20 - Bilag 8: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om lovforslaget 12/12-19
2124787_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
2. Fødevare- og landbrugspakken
Fødevare- og landbrugspakken gav landmændene
mulighed for at anvende mere gødning. For at
sikre, at der ikke blev en forøget
kvælstofudledning, skulle der gennemføres en
række indsatser.
Samlet skulle indsatserne sikre en reduktion i
kvælstofudledningen. Men den reduktion er ikke
kommet.
Det betyder, at kvælstofregnskabet bag Fødevare-
og landbrugspakken er forkert
–
for det viste, at
der ville ske et fald i udledningerne. Det er et
problem, for det betyder, at forudsætningerne for
kvælstofindsatsen ikke holder.
Dette er vi ved at få undersøgt i kvælstofudvalget.
Det er en grundig undersøgelse, som gerne skal
give os svar på, hvor regnskabet er slået fejl, og
hvor vi har behov for at gøre noget mere.
Men der kan ikke herske tvivl om, at vi ikke er
der, hvor vi skal være. Det behøver vi ikke et
3
regnskab til at fortælle os. Det fortæller målinger
ude i vandmiljøet.
En anden ting vi kan se, når vi sammenligner
kvælstofregnskabet bag Fødevare- og
landbrugspakken med virkeligheden, er, at
fremdriften i de kollektive virkemidler går for
langsomt.
Faktisk viser den seneste opgørelse, at der lige nu
mangler cirka 1.000 tons kvælstofreduktion fra
de kollektive virkemidler.
Vi står altså lige nu i en situation, hvor vi ikke kan
se et fald i udledningerne, og hvor vi baserer
vores indsatser på et kvælstofregnskab, som ikke
svarer til virkeligheden.
3. Aftale om kvælstofindsatsen i 2020
Derfor indgik regeringen, støttepartierne og
Alternativet en aftale om kvælstofindsatsen, hvor
vi blandt andet opjusterer den målrettede
kvælstofregulering i 2020.
4
 L 62 - 2019-20 - Bilag 8: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om lovforslaget 12/12-19
2124787_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Det er en yderligere indsats, som er
omkostningseffektiv, og som kan give os tryghed
for, at indsatsen rent faktisk bliver gennemført.
Og det troede vi sådan set, at der kunne være
bred opbakning til.
Mange af os kan sikkert huske, at min forgænger
–
og nuværende formand for Venstre
–
Jakob
Ellemann-Jensen, bandede over, at
landmændene ikke havde etableret tilstrækkeligt
med kollektive virkemidler. Han var vist faktisk
både vred og skuffet. Og han lovede, at
landmændene ville komme til at levere
–
hvis
ikke frivilligt, så på anden vis.
Men Venstre kunne ikke bakke op om
opjusteringen. Så jeg må i dag konstatere, at det
var tomme ord fra den tidligere minister. Venstre
ville ikke levere, når det kom til stykket.
4. Den sene udmelding
Det har desværre haft betydning. Jakob
Ellemanns konklusion var ellers rigtig:
Landmændene bliver nødt til at gøre noget mere.
5
Men fordi der ikke blev gjort noget, blev det os,
som skulle beslutte den nødvendige indsats. Og
det har gjort, at landmændene har modtaget
kravet sent.
Når det er sagt, ville jeg selvfølgelig ønske, at vi
selv kunne have været hurtigere ude.
Landmændene har i vidt omfang gennemført
deres planlægning til næste år. Den vil de nogle
tilfælde komme til at skulle lave om. Det vil jeg
gerne beklage.
5. Landmændenes økonomiske situation
Men her skal man lige huske nogle ting.
Landmændene har i den målrettede regulering
frit virkemiddelvalg. De bliver ikke tvunget til
kun at udlægge efterafgrøder. De kan vælge.
For eksempel kan landmændene jo vælge at
bruge mindre gødning.
6
 L 62 - 2019-20 - Bilag 8: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om lovforslaget 12/12-19
2124787_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Før Fødevare- og landbrugspakken kunne
landmændene ikke anvende så meget gødning,
som de kan i dag.
Landbruget anslog selv, at det kostede dem i
omegnen af 2-3 milliarder kr.
Som en del af aftalen skulle landmændene blandt
andet etablere frivillige, kollektive virkemidler.
Det har de som bekendt ikke gjort i tilstrækkelig
grad.
Når vi kommer med et ekstra krav, skal det altså
holdes op mod de krav der forsvandt med
Fødevare- og landbrugspakken. Og der er de
ekstra udgifter, landmændene har, altså relativt
små.
Derudover må vi jo ikke glemme, at
landmændene kan blive kompenseret for den
indsats, de frivilligt gennemfører.
Faktisk har vi afsat 190 mio. kr. til kompensation
af landmændene i 2020.
Et andet virkemiddel, landmændene kan
anvende, er tidlig såning af vinterafgrøder. Det er
for mange landmænd et meget attraktivt
virkemiddel, og det kommer til at blive endnu
mere attraktivt til næste år.
På baggrund af rådgivning fra Aarhus Universitet
er der nu fagligt grundlag for at opjustere
omregningsfaktoren. Som det er i dag, skal
landmændene udlægge 4 hektar med tidligt såede
vinterafgrøder for, at det svarer til 1 hektar
efterafgrøder. Allerede fra næste år kommer vi til
at forbedre omregningsfaktoren, så den bliver 2
til 1.
Det er en forbedring, mange landmænd vil kunne
mærke. Og som erhvervet har efterlyst længe. Og
for nogle landmænd kan det også betyde, at de
ikke behøver at lave om på deres planlægning.
Vi kommer også til at se på, hvordan vi kan få
indført flere virkemidler i reguleringen. For
eksempel har vi i samarbejde med erhvervet et
pilotprojekt om præcisionslandbrug.
7
8
 L 62 - 2019-20 - Bilag 8: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet om lovforslaget 12/12-19
2124787_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Og så ser jeg meget frem til, at Aarhus Universitet
inden for kort tid kommer med et nyt
virkemiddelkatalog. Det arbejde, forventer jeg, vil
kunne bidrage til, at vi kan give landmændene
flere valgmuligheder.
6. Afrunding
Her til sidst vil jeg sige: Danmark skal vedblive
med at være et landbrugsland, men det skal også
være et land, hvor der bliver taget hånd om
miljøet.
Her er den ekstra indsats et lille skridt på vejen i
retning af vores målsætning: En mærkbar
reduktion i kvælstofudledningen.
Men når kvælstofudvalgets resultater kommer,
skal vi se på, hvad mere vi skal gøre.
Vi kommer også til at se på, hvordan vi kan
forbedre landmændenes muligheder for at levere
på miljømålsætningerne. Også her har vi allerede
skubbet tingene i den rigtige retning. Og også her
kommer vi til at skulle gøre mere.
Jeg håber, at det er noget, vi kan være fælles om.
9
10