Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. (Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler og kriterier for anvendelse af brødhvedenormen).

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).

(Fremsættelse 14.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Anders Kronborg, værsgo.

Tak for det. Vi skal hele tiden blive bedre og mere effektive i vores grønne indsats. Det gælder også vores grønne indsats i landbruget, og her spiller den målrettede regulering en vigtig rolle, hvor vi med en særlig indsats de rigtige steder kan gøre det bedre for både miljøet og klimaet på en omkostningseffektiv måde.

Forslaget, som vi behandler her, skal sikre, at vi kan fortsætte ned ad den sti, hvor indsatsen over for landbrugets udledning af kvælstof målrettes til de steder, hvor behovet for beskyttelse er størst. Der er et behov for denne justering af gødskningsloven for at sikre en fortsættelse af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler. Konkret skal der gives bemyndigelse i gødskningsloven til at fastsætte regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, så den frivillige ordning kan administreres fremadrettet. Det muliggør vi med det her lovforslag.

Frivillighed før krav er et sundt princip, som vi skal understøtte. På den måde giver vi landbruget mulighed for at nedbringe sin kvælstofudledning på den måde, som er billigst. Og så er det klart, at hvis den frivillige indsats ikke er nok, skal der stilles bindende krav til den indsats, så man kan nå i mål med sine mål. Det er til gavn for vores miljø, fordi vi passer særlig godt på de områder, der er sårbare, og det er godt for landbruget, som ikke skæres over en kam, og som selv får mulighed for at gøre den nødvendige indsats. Det mener vi i Socialdemokratiet giver rigtig god mening.

Endelig skal det tilføjes, at lovforslaget også indeholder ændringer af reglerne om brødhvede, som skal gøre det mere gennemsigtigt, hvilke krav der stilles til erhvervet, for at hovedsorter kan bruges som brødhvede. Også det bakker Socialdemokratiet op om.

Socialdemokratiet støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan sige med det samme, at vi i Venstre støtter dette lovforslag. Og så er jeg i øvrigt enig med den foregående taler i, at lige præcis omkring målrettet regulering var det godt, at vi fik sat det i gang, og det var jo, kan man sige, os i blå lejr, der ligesom stod på mål for det. Så det er jeg da glad for at høre fra den forrige ordfører, hvis parti jo så ikke ville være med i første runde, men nu melder sig på banen i forhold til målrettet regulering, og godt for det.

Med dette lovforslag indføres der så en ny bestemmelse i gødskningsloven, som bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for kvælstofreducerende virkemidler i den målrettede regulering, og de skal så kunne finansieres under landdistriktsmidlerne. Reglerne for det skal selvfølgelig være på plads, og det var netop i fødevare- og landbrugspakken, at vi fik fastlagt rammerne for den målrettede regulering, herunder også kompensation til landmændene og også med finansiering via landdistriktsmidlerne.

Jeg er tilfreds med, at ministeren så også fortsætter i det spor, kan man sige, som vi i blå lejr fik lagt, og netop i fødevare- og landbrugspakken, på det her punkt. Og så kommer der et men, og det er et stort men, for vi kan jo samtidig se, at regeringen aktuelt agter og er i gang med at fremrykke flere efterafgrøder i den målrettede regulering for 2021 frem til 2020, hvor det med fødevare- og landbrugspakken jo ellers blev besluttet at indfase det over 3 år, nemlig fra 2019 til 2021.

Man kan sige, at der, hvor vi står nu, er der på en måde tale om et halvlegsresultat, og når regeringen så pludselig vil fremrykke flere efterafgrøder fra 2021 til 2020, kan man jo bruge mange billeder om det, men man flytter i hvert fald målstregen midt i løbet, og det synes vi ikke er tilfredsstillende – det er faktisk stærkt utilfredsstillende. Fremrykningen vil betyde en masse praktiske komplikationer i den virkelige verden, når man står med opgaverne, og at landmændene i de målsatte oplande skal udlægge i omegnen af 125.000 ha ekstra efterafgrøder og i alt komme op på ca. 380.000 ha efterafgrøder under den målrettede regulering – vel at mærke noget før det tidspunkt, man ellers var stillet i udsigt. Og jeg synes, det er ærgerligt, fordi mange landmænd jo har sagt – det har landmændene generelt sagt – at det er fint med det, der bliver lagt op til, sådan som der var lagt op til oprindelig, nemlig at man kan bruge gødning, hvor det giver mening, og så passe godt på miljøet, sådan at tingene er i balance, og at man altså passer godt på vandmiljøet, sådan at vi kan få tingene til at gå i hak og få en vind-vind-situation – altså at man kan drive landbrug, hvor der skal drives landbrug, og samtidig passe godt på natur og vandmiljø. Og der synes vi man overreagerer lidt i implementeringen.

Jeg vil også mene, at man skal tage hensyn til dem, som har planlagt ud fra det, de berettiget kunne planlægge ud fra. Regeringen burde i stedet for sikre flere andre virkemidler, så man fik nogle flere strenge at spille på. Man kunne jo f.eks. sætte mere fart på våd- og minivådområder, på det begreb, der hedder tidlig såning, på præcisionslandbrug, hvor det er muligt. Så der er altså andre måder at gøre det på, som vi kan henvise til.

Med fødevare- og landbrugspakken blev det også besluttet, at der skulle være en bred vifte af virkemidler til rådighed for landmanden som alternativ til efterafgrøder og normreduktion, sådan at man rent praktisk har nogle valgmuligheder, i forhold til hvad der passer bedst rundtomkring i landet. Godkendelse af disse nye virkemidler skulle jo netop ske i takt med indfasningen af den målrettede regulering, og de nye virkemidler er en forudsætning for, at landmanden kan imødekomme netop indsatskravene omkostningseffektivt. Med en fremrykning af indsatskravene efterlades landmanden reelt set med efterafgrøder og normreduktion som de umiddelbart eneste virkemidler, og det synes vi er for snævert gjort af regeringen. Der er behov for at få fremrykket godkendelse af nye virkemidler, og det bør indgå tydeligere. Det har vi tidligere nævnt for ministeren, men desværre er det hidtil blevet afvist. Men jeg vil da gerne her afslutningsvis opfordre ministeren til endnu en gang at se på dette.

Men som sagt støtter vi med disse bemærkninger det konkrete lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række ønsker om korte bemærkninger. Først er det fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo et lovforslag, som muliggør, at der kan bruges nogle flere midler på målrettet regulering, efter vi har oplevet en blå landbrugspakke, som gav landbruget lov til at gøde mere, og så skulle der leveres på nogle kollektive virkemidler. Og hvad var det så, der skete? Landbruget leverede ikke på de kollektive virkemidler.

På det tidspunkt havde vi en landbrugsminister, der hed Jakob Ellemann-Jensen, som var rigtig sur og var ude og påpege, at der var leveret på 12 t reduktion, og målet var 1451 t, og han italesatte sådan set, at der skulle ske noget. Der skete så bare ikke så meget, mens den tidligere landbrugsminister var minister. Så ligger der ligesom en opgave, og skal man så gøre noget ved det eller ej? Der synes jeg egentlig, det er fornuftigt at prøve at se på, hvordan vi så kan reducere kvælstofudledningen, og der er så nogle ting, der bliver mulige ved at vedtage den her lovændring.

Så jeg synes egentlig ikke, at ordføreren skulle være så forarget over den nuværende minister, men mere forarget over, at den tidligere minister ikke nåede at gøre noget, som fik rettet op på tingene.

Kan ordføreren ikke se, at landbruget har et problem med, at man ikke har leveret på de kollektive virkemidler?

Ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen stiller sådan set tingene lidt skævt op. For landbruget er jo i fuld gang med at prøve at få lavet flere våd- og minivådområder. Mange har søgt og har ikke kunnet få det godkendt på grund af såkaldte it- og edb-forbistringer, men vi har her på det sidste fået bekræftet, at der er kommet mere gang i de konkrete godkendelser nu, og så handler det jo sådan set om at få trådt speederen i bund på det område, så man kan få de her godkendelser igennem, hvor der allerede er ansøgt.

Mange landmænd er også ude at signalere, at de er helt med på – og det synes vi også i Venstre – at den samlede målsætning selvfølgelig skal nås til 2021, men vi synes bare, det er forkert, at rykke mållinjen frem helt uden begrundelse, og vi har jo også fået bekræftet, at det ikke er noget, der skal implementeres lige nu; der er ingen tidligere aftaler om det – det er bare et ønske, man har. Skal man sammenligne med en sportskamp, så er der normalt to halvlege i en fodbold- eller håndboldkamp, og så er det lidt mærkeligt at fløjte kampen af lige midt i halvlegen, når resultatet måske et eller andet sted synes at passe Enhedslisten. Så vi synes, man skulle tage begge halvlege med og sige, at vi i pausen så får aftalt, hvordan vi lægger taktikken for anden halvleg, og det er så det, jeg lige har peget på: speederen i bund med hensyn til våd- og minivådområder og nogle af de andre virkemidler.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, men blå blok havde første halvleg og lavede en blå landbrugspakke. Nu har vi haft en halvleg, hvor der blev gennemført et folketingsvalg, og der er kommet et andet resultat og et andet flertal, og det er jo så det flertal, som har mulighed for at lave om på nogle ting, som var defineret i den blå landbrugspakke. Det er jo sådan set det, som vi nu går i gang med, og det er Enhedslisten meget tilfreds med. Man kan godt sige, at det måske er små skridt i starten, men det skal jo være store skridt, når vi skal reducere kvælstofudvaskningen fra 60.000 t til 42.000 t.

Ordføreren.

At Enhedslisten gerne vil ind og signalere nogle ting, må Enhedslisten selv stå på mål for. Jeg påpeger bare, at når der ligger en aftale, der rækker frem til 2021 – og så kan man jo sammenligne med sport og alt mulig andet, men det er i hvert fald et meget godt billede på det – så skal vi have hele aftaleperioden med, og der ligger en udfordring med hensyn til de her omkring 800 t, hvad angår en kontinuerlig indfasning af det, men det har man jo så netop også aftaleperioden, eller resten af den, til at køre ind. Og når man kan se at der er en positiv udvikling, så er det da oplagt, at man skal køre de ting igennem i anden halvleg i stedet for at sænke nogle spærrebomme, som man er i gang med her. Men det må Enhedslisten jo så sammen med regeringen tage ansvar for.

Den næste spørger er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Nu foregreb hr. Søren Egge Rasmussen mit spørgsmål, men så vil jeg gerne stille et andet. Og for nu at fortsætte i den terminologi, som hr. Erling Bonnesen har introduceret, kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad gør vi så, når kampen bliver fløjtet af og der ikke er leveret fuldt ud på de kollektive virkemidler? Er Venstre så indstillet på at indhente det efterslæb, der skulle være, på øget målrettet regulering?

Ordføreren.

I Venstre står vi altid på mål for de aftaler, vi indgår. Nu står vi så her midt imellem de to halvlege – for at bruge det billede – og vi sidder nu i omklædningsrummet og skal diskutere, hvordan vi skal spille anden halvleg. Der har vi da en klar forventning om, også med den taktik, jeg forsøger at lægge for dagen her, at vi kan spille anden halvleg igennem og så løbe resultatet hjem, fuldstændig som vi har aftalt. Vi har oven i købet også mange landmænds opbakning til det, sektorens opbakning til det, og så er det da underligt, at man her fra regeringens side og måske også med opbakning fra radikal side siger: Det vil vi så ikke høre på, vi vil ligesom køre nogle andre ting. Det synes vi så er forkert.

Fru Zenia Stampe.

Nu er det jo ikke, fordi vi har den største tillid til Venstre på lige præcis det her område, for da forhandlingerne om landbrugspakken var i gang, var den første melding jo, at det ville forbedre vandmiljøet med det samme. De målinger, vi får ind nu, når folk går ud og måler på vandmiljøet, viser jo, at der er sket nul og niks. Det vil sige, at det efterslæb, vi skubber foran os nu, skal lægges sammen med de 6.200 t, vi i forvejen har udsat til næste vandmiljøperiode. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Erling Bonnesen: Mener hr. Erling Bonnesen, at vi skal nå EU's vandrammedirektiv i 2027?

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke rigtigt, når ordføreren nu siger, at der er sket nul og niks. Det tror jeg lige ordføreren skal overveje en gang til, inden hun siger det, og så lige at prøve at kigge lidt tilbage i historikken for det. Hvis man tager det historiske blik, er der sket en stor reduktion. Og ja, de aftaler, vi så har lavet, og dermed landbrugs- og fødevarepakken, står vi fuldstændig på mål for. Jeg syntes, det var godt, at Radikale Venstre var med i forhandlingerne lige til sidste fløjt, men det var jo, lige inden man, om jeg så må sige, virkelig skulle stå på mål, at man så sprang ud af banen, ikke i det 90. minut, men i det 89. minut. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes, Det Radikale Venstre skulle være blevet der og have været med til at føre det her i mål, for det er en god aftale, som sikrer, hvis den bliver gennemført helt, at vi både kan drive landbrug og samtidig passe godt på miljøet.

Tak for kampen til Venstres ordfører. Den næste ordfører i rækken er fra Dansk Folkeparti. Hr. René Christensen.

Tak for det. Dansk Folkeparti er rigtig gode til tredje halvleg. (Munterhed). Nej, spøg til side. Jeg synes jo faktisk, at når vi ser på L 62, er det sådan set en værktøjskasse, vi står over for her, og jeg synes faktisk, det er rigtig positivt, og jeg forventer også, at hovedparten af Folketingets partier nu synes, at målrettet regulering er et værktøj, vi kan arbejde med. Vi skal jo i Danmark selvfølgelig have et landbrug, som skal producere, og det skal ske i samklang med naturen og miljøet, og det er det, vi skal arbejde frem imod.

Derfor er vi i Dansk Folkeparti rigtig glade for, at de værktøjer, som vi gerne vil arbejde med bredt også politisk, nu også er mulige at bruge. Det er jo bl.a. det, som der ligger i forslaget her, nemlig at vi kan bruge pengene fra landdistriktsprogrammet til bl.a. den frivillige indsats i den målrettede regulering. Og det er jo det vigtigste her. Vi skal nå et fælles mål om, at vi selvfølgelig i Danmark skal kunne producere fødevarer af en høj kvalitet. Vi i Dansk Folkeparti mener faktisk også, vi skal producere mange, og hvorfor mener vi det? Det mener vi, fordi der faktisk er en efterspørgsel og vi kan gøre det i samklang med naturen og miljøet. Derfor kan Dansk Folkeparti støtte forslaget her.

Det her forslag er jo, kan man vel godt tillade sig at sige, ren teknik. Det, der bliver det interessante, er, hvordan vi vil bruge forslaget fremadrettet. Hvad er det for nogle virkemidler, vi kan blive enige om? Hvad er det for støtteordninger, vi vil lave? Det er det, som vi ser frem til at se på i Dansk Folkeparti. Så det er en glædens dag, når vi nu står med et forslag her, som får bred opbakning, og hvor den målrettede regulering bliver en del af det.

For at replicere lidt på Venstres ordførers indlæg jeg vil også sige, at vi også har et andet værktøj i værktøjskassen, som hedder efterafgrøder. Og der er vi sådan set enige med Venstre i, at det er lidt ærgerligt, at regeringen vælger at fremrykke det, ikke fordi vi synes det er et dårligt virkemiddel – vi mener faktisk, det er et rigtig fint virkemiddel – men fordi det er en, hvad skal man sige, omvæltning, og det skal man nok passe på med at kalde det, men det er alligevel et andet paradigme, som landbruget skal arbejde i fremadrettet, når vi lægger de her ting ned over landbruget. Der synes vi, at landbrugserhvervet ligesom alle mulige andre erhverv har krav på at have en vis indkøringsfase i forhold til det. Så det er vi selvfølgelig ærgerlige over at regeringen har gjort, men vi anerkender, at det er et virkemiddel – at det er et virkemiddel, vi kender – og at det selvfølgelig også er et virkemiddel, som fungerer, og derfor har regeringen valgt at gøre det, men vi er ikke enige i det. Men forslaget her er vi meget enige i, og vi ser frem til de forhandlinger, der kommer, hvor vi skal bruge værktøjet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo et relativt teknisk lovforslag. Det er dog det lovforslag i min 8-årige folketingskarriere, hvor der har været det korteste høringsnotat, der er nemlig kun indgivet ét høringssvar. Jeg ved ikke, om der er sket en eller anden fejl i forsendelsen. Jeg synes da, at man i det mindste plejer at få høflige breve om, at man er glad for at blive hørt, men det her er sådan gået helt under radaren de fleste steder. Det er jo heller ikke, fordi det er en stor ting. Vi giver mulighed for, at man kan finansiere den målrettede regulering via landdistriktsstøtte i stedet for nationale midler under de minimis-ordningen.

Det støtter vi, men det er også meget vigtigt for os at sige, at vi jo ikke dermed afskærer os muligheden for at se på helt andre reguleringsmekanismer i fremtiden. For når vi ser på landbrugspakken og det efterslæb, den sandsynligvis ender ud med, sammenholdt med de 6.200 t, vi i forvejen har sendt ud til næste vandplanperiode, så står vi over for en udfordring, som er gigantisk, hvis vi vil overholde EU's vandrammedirektiv. Derfor tvivler jeg på, at de modeller, vi har nu, de virkemidler, vi har nu, på nogen som helst måde kan bringe os i mål – det mål, som jeg håber der er enighed om vi skal nå i 2027.

Derfor er det vigtigt for os at sige, at ja, vi støtter det her lovforslag, men vi afskærer os ikke muligheden fra at kigge på andre reguleringsmekanismer og andre finansieringskilder. Vi har bl.a. noteret os, at vismændene er kommet med en afgiftsmodel, som vi også kan se rigtig meget fornuft i. Den diskussion ser vi frem til at få i forbindelse med drøftelserne af den fremtidige kvælstofindsats, som vi i det hele taget ser meget frem til, og som vi håber kan komme i gang, så snart vi har kvælstofudvalgets rapport, for det ser ud til, at der er rigtig meget, vi skal indhente. Derfor vil vi se frem til den store principielle kvælstofdiskussion i den sammenhæng, men indtil videre vil vi også støtte det her ret tekniske lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Jeg synes jo, det er fint, at vi får holdt godt øje med, hvad der foregår på området. Det er lige nøjagtig, som det skal være. Men så kommer spørgsmålet, hvordan vi skal reagere på det. Uden at gentage alt det, vi var inde på under min ordførertale, vil jeg blot spørge den radikale ordfører, hvorfor man ikke sådan vil spille sammen med erhvervet, når det nu er, at erhvervet også selv kommer med nogle forslag til, hvordan det kunne gøres. Hvorfor siger Det Radikale Venstre, at vi kører bare hen over erhvervet, åbenbart for at få sendt nogle andre signaler?

Ordføreren.

Jamen jeg synes da i den grad, at man har været lydhør over for erhvervet, måske endda i for høj grad, fordi man har givet lempelserne på forkant og så lyttet til erhvervet, der sagde, at jamen vi skal nok selv komme efter med nogle kollektive virkemidler. Det har man så ikke leveret på. Og vi har stadig væk til gode at se, om man leverer tilstrækkeligt i sidste ende.

Det er jo rigtigt, at der er kommet skub i ansøgningerne, så der nu ligger flere, end der gjorde, da vi sad og havde samme diskussion for nogle måneder siden, og hvor Venstres nuværende formand efter sigende skulle have bandet højlydt. Det ser lidt bedre ud nu, men jeg er stadig væk stærkt i tvivl om, om de kollektive virkemidler når i mål, sådan som det ellers er planlagt

Jeg må sige, at vi måske der har været en lillebitte smule for naive i forhold til erhvervet, fordi det jo har vist sig, at det ikke var helt så nemt at komme efter med de stramninger, som det var at udnytte de lempelser, man samtidig gav erhvervet.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen det var da helt, som det skulle være, altså det, den tidligere minister sagde der midt i første halvleg, nemlig at se at komme i gang gutter og venner osv., for vi skal lige have lidt mere skub i det. Det var da fuldstændig, som det skulle være. Og det er også præcis det, der så er kommet nu. Derfor synes jeg, det er underligt, at man så ikke lytter til erhvervet og prøver at spille sammen og siger, at man kunne lave en fælles indsats for at nå helt i mål ved slutningen af anden halvleg. Det er det, jeg undrer mig over, altså at man sådan set skubber erhvervet helt til side og er ligeglad med det og bare høvler hen over det, fordi man har lyst til at få sendt nogle andre signaler. Det er det, jeg synes er underligt. Det var noget andet, hvis man ikke kunne pege på nogle andre alternative løsninger. Så kunne jeg forstå, at man havde lyst til at stramme retorikken. Men her ligger der oven i købet forslag. Så var det ikke lige værd at overveje at vende tingene en gang mere og så lytte lidt til erhvervet?

Ordføreren.

Jo, men det har noget at gøre med rækkefølgen. Det er jo ikke lige meget, hvornår 2 plus 2 bliver 4, vel? Det er også et spørgsmål om, hvornår det sker. Og det går jo ikke. Det var grunden til, at vi var imod pakken, og det var grunden til, at vi endte med ikke at gå med, nemlig at man giver lempelserne på forhånd, og så kommer man med stramningerne efterfølgende. Og nu er vi så endda i tvivl om, om man overhovedet kommer i mål med de stramninger og kollektive virkemidler. Det må vi jo håbe på. Men under alle omstændigheder er rækkefølgen gal, for det er jo lige nu, at der bliver udledt kvælstof i vandmiljøet. Vandmiljøet kan jo ikke sådan sidde og tænke, at nå, det er da fint nok, for om to år bliver det lidt bedre. Det er jo ikke sådan, det fungerer.

Så det er årsagen til, at vi har været meget kritiske over for pakken, altså på grund af rækkefølgen og usikkerheden om, om vi overhovedet kom i mål; om vi overhovedet fik et regnskab, der var i balance. Det var jo det ord, som hr. Erling Bonnesen startede med at trække ind, og det er lige præcis det, det handler om. Det er balance ude i vandmiljøet, og det er balance med hensyn til de virkemidler, der er foreslået.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for ordet. Da danskerne gik til valg i juni var det jo med et brændende ønske om en ny, grøn regering, og det ønske har vi også i SF. Derfor er jeg jo rigtig glad for, at regeringen starter fra en ende af og tager fat i den enorme opgave, som vi tilsyneladende stadig har, med at skulle reducere landbrugets kvælstofudledning. Det skal I have stor tak for.

Det er jo en stor og svær opgave, som vi har sat os for, og den løses som bekendt ikke alene i 2020, selv om det er det, der i første omgang er lagt op til. Da Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger i sin tid kom, var vi i SF jo fuldstændig enige i, at målrettet regulering giver rigtig, rigtig god mening, og det er vi stadig væk enige i. Det er jo fornuftigt, at man i første omgang laver kvælstofreducerende indsatser de steder, hvor der virkelig er behov for det, sådan at vi kan lave målrettede ordninger, der passer på vores natur og vandmiljø, de rigtige steder.

Det er jo vigtigt, at vi får gjort det her, for vi skal leve op til vandrammedirektivet, og det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at snegle os af sted, sådan som man har gjort hidtil. Men jeg vil dog lige knytte en enkelt lille bemærkning til det, fordi vi i SF har en lille skepsis over for, at regeringen nu igen igen skal til at have dankortet op af lommen for at kompensere landbruget økonomisk for at passe ordentligt på naturen og vandmiljøet.

Som regeringen nok er opmærksom på for tiden, er der jo mange julegaveønsker fra SF og fra andre støttepartier på det grønne område, og vi synes jo, at man måske kunne bruge landdistriktsprogrammets midler på andre og lidt mere spændende grønne ting end at kompensere landbruget økonomisk for at tage ansvar og passe ordentligt på naturen og vandmiljøet. Men vi forstår også, at det er det muliges kunst, når vi snakker 2020, og det, som der jo i virkeligheden er vigtigt her, er: Hvordan kommer den langsigtede indsats til at se ud? Hvad er det, vi skal, når landbrugspakken udløber? Det er det, som vi virkelig glæder os til at diskutere.

Så med de ord vil jeg sige, at vi i SF støtter forslaget, som det ser ud, lige foreløbigt, og så håber vi jo, at regeringen er med os, når vi skal lægge den langsigtede plan for vandmiljøet og ansvaret og pasningen af naturen, når landbrugspakken udløber, ligesom vi nu er med regeringen i den korte indsats i 2020. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu er det sjældent, at SF og Venstre er enige om så meget endda, men det kan jo ske i ny og næ. Der er i hvert fald en ting i overskriften, og det er omkring den målrettede regulering, som jeg hørte SF's ordfører nu sige var en god ting. Så det tager jeg jo til mig, fordi det var os i den blå lejr, der sad i førersædet for at få det med. På det tidspunkt var SF så ikke lige på banen, men det glæder mig, at man tager den med.

Så springer jeg en masse af de andre ting over og springer til det sidste, som ordføreren var inde på: SF glæder sig meget til, at man skal kigge på nogle fremtidige ting, og det lyder, som om den nu skal have med den store hammer på et eller andet. Kunne SF lige sætte to ord på, hvad det er, denne store hammer, som jeg ligesom kan se SF allerede er ved at svinge, går ud på?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er en stor hammer. Det er jo sådan, at vi har et problem, og det er, at vores vandmiljø ikke har det så godt, og det skal vi gøre noget ved. Indtil videre er det jo ikke gået særlig godt med at gøre noget ved det, sådan som det også blev påpeget af Radikale Venstre ved tidligere lejlighed. Derfor bliver vi nødt til at tage nogle lidt andre midler i brug, når vi skal kigge på den langsigtede indsats.

Jeg håber jo først og fremmest, at man vil lytte til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, som de i sin tid var, nemlig at hvis landbruget skal kompenseres økonomisk for det her, må de finde pengene internt i erhvervet, eller vi kan lægge en afgift. Det var også det, som vi tidligere har sagt. Jeg synes ikke, at vi skal blive ved med at betale landbruget for at tage ansvar. Det er jo lidt ligesom at give teenagere lommepenge for at tage opvasken, fordi de jo efterhånden er i en alder, hvor de burde kunne finde ud af det af sig selv.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for den første del af svaret. Nu sætter SF's ordfører ligesom et billede op af, at der ikke er sket noget som helst. Jeg tror lige, at man skal prøve at henvise til udviklingen fra 1990 til nu. Er vi så fuldstændig i mål? Nej, det er vi ikke. Det var derfor, vi lige præcis lavede nogle aftaler, bl.a. den, der hedder landbrugs-og fødevarepakken, som sætter nogle linjer op for, hvor vi skal være nået, når vi når 2021. Det har vi haft oppe at vende i debatten her.

Men når jeg nu sådan hører om den der store hammer og der blev sat lidt flere ord på, kan jeg jo forstå – det er så ikke lige SF, men Radikale Venstre, der har sagt det – at en tredjedel af den nuværende aktive landbrugsjord skal ud af drift. Er det også SF's mål?

Ordføreren.

Det er jeg ikke helt sikker på om det er. Jeg er jo helt ny ordfører, men jeg kunne forestille mig, at det nok også er SF's mål qua det, at vi synes, at vi har været alt for uambitiøse indtil videre. Det håber jeg også at Venstre og ordføreren er enig i, når nu vi kan se på tallene, at vi ikke har opnået den kvælstofudledningsreduktion, som man egentlig havde sat næsen op efter. Det er faktisk ret alvorligt, for vi har et vandrammedirektiv, vi skal leve op til. Så må vi jo se, om landbruget kan følge med, når vi får nogle nye boller på suppen.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Den målrettede regulering var vel ikke noget Venstre opfandt. Det var vel Natur- og Landbrugskommissionen, der kiggede på modeller for, hvordan man kunne komme frem til noget, som var en anden regulering. Det her lovforslag kan jo godt synes lidt lille, og jeg undrer mig også over, at der kun er et høringssvar. Ja, det kunne egentlig være rart at vide, hvorfor der kun er et høringssvar – der plejer jo altid at være mange, når det handler om landbrugsaspekter.

Det her er jo sådan set en flig af et opgør med blå landbrugspakke – det er jo en opstart af det. Men det er jo også en opstart, som sådan set muliggør, at man kan bruge nogle landbrugsstøttemidler lidt mere frit. Og det tror jeg at man så gør på en bestemt måde lige nu. Det kan jo være, at man gør det på en anden måde om nogle år; det er vi sådan set åbne over for.

Det store problem med vores kvælstofforurening fra landbruget var jo, at blå landbrugspakke tillod, at man kunne anvende mere gødning, og at man så forventede, at landbruget ville efterleve nogle krav i de kollektive virkemidler. Det har vi så konstateret at man ikke er dygtig nok til. Aktuelt i år er man bagud med måske omkring 800 t. Skal man så gøre noget ved det? Ja, det synes jeg jo egentlig man skal – altså det bliver vi nødt til at gå ind og lappe på. Og jeg ser jo sådan set frem til, at der er nye muligheder, efter at der ikke er flertal for blå landbrugspakke. Og vi har jo set, at nye havbrug og udvidelser af eksisterende havbrug blev aflyst af miljøministeren, og det synes jeg er rigtig godt, for ellers havde vi stået over for, at man kunne øge kvælstofforureningen.

Nu er vi så begyndt at tage hul på, hvad der yderligere kan gøres. Og jeg ser meget frem til, at vi skal have nogle gode drøftelser omkring den fremtidige landbrugsstøtte, i forhold til hvordan den skal modelleres, i forhold til hvad EU giver mulighed for, og i forhold til at vi skal have langt mere miljø for pengene. Det ser jeg frem til, for vi skal jo løse den opgave med vandrammedirektivet. I forhold til at de seneste tal ligger på omkring 58.000 t kvælstof, og at kvælstofforureningen ikke er faldet, som forudsat i blå landbrugspakke, har vi en kæmpe opgave, og vi skal sådan set nå i mål i 2027 – altså komme ned på noget, der minder om 42.000 t kvælstof. Det kommer man ikke lige uden videre, og derfor er vi jo nødt til at gøre noget for at komme frem til det.

Der skal være en mindre animalsk produktion i Danmark. Der skal være et mindre landbrugsareal. Og det behøver ikke være dårligt, at vi ender der. Det giver jo mulighed for, at vi kan få et land, hvor der er langt mere skov, hvor der er langt mere natur, hvor man tager hensyn til biodiversiteten, hvor man lægger vægt på noget rekreativt, og ikke bare bruger 1 mio. ha på at producere svinefoder. Så det giver jo nogle muligheder – nogle kæmpe muligheder – og det ser jeg sådan set frem til at være med til at præge i forhold til nu at være med på banen og med til at påvirke, hvad det er for nogle rammevilkår, der skal være for landbrugssektoren fremadrettet i stedet for at sidde på bænken og kigge på, hvad blå blok laver omkring landbrug.

I forlængelse af den her lov vil der jo nok blive landet en eller anden aftale, som forholder sig til tingene, og som bruger den her lov til at flytte rundt på nogle landbrugsstøttemidler. Der er vores tilgang, at vi skal have mest miljø for pengene, og det kan gøres på mange måder – det er det, der gør det spændende. Jeg synes, at det er helt okay, at man bruger landdistriktsstøttemidlerne på en lidt anden måde. Og vi ser frem til, at vi får mest miljø for pengene.

Tak til ordførere. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg så jo, det var vel for en god måneds tid siden, at Enhedslistens ordfører udtalte i pressen, at Venstre skulle ud af de fremtidige møder og forhandlinger, tror jeg, der blev skrevet, på landbrugsområdet. Og i hvert fald i den konkrete sag, som vi jo også debatterede lidt før, om fremrykning af de målrettede efterafgrøder, er det da i hvert fald lykkedes Enhedslisten at få skubbet Venstre ud. Så man kan i hvert fald sige, at nu får Enhedslisten sådan ligesom også smagt sejrens sødme; i hvert fald i det mindste i den tackling der. Så må vi se, hvordan det så går med nogle af de andre ting.

Ordføreren er lidt inde på det her og siger direkte – som jeg lige husker det, der blev sagt – at det er helt fint, at landbrugsarealet i Danmark bliver mindre. Det er noget, der sådan matcher det, som Radikale Venstre har været ude og sige: At det er en tredjedel af den nuværende aktive landbrugsjord, der skal ud, også efter Enhedslistens opfattelse. Eller hvordan kan det forklares?

Ordføreren.

Jamen altså, Enhedslisten vil jo helst måles på sine miljøresultater og ikke på, hvor mange Venstrefolk man tackler. Så det skal hr. Erling Bonnesen ikke tage så tungt. Jeg synes bare, at der var 4 år, hvor Venstre havde stor mulighed for at påvirke landbrugspolitikken, og nu er der brug for at blive ryddet op, og det deltager Enhedslisten gerne i.

Der er jo forskellige partier, der har udviklet planer for landbruget, og vi har med i vores klimaplan, at man skal reducere landbrugsarealet, og det er nok med 500.000 ha frem mod 2030. Så vi når nok op på det samme, som De Radikale, som siger 800.000 ha frem mod 2050. Men det er jo ikke dermed sagt, at der ikke er en aktivitet på de arealer. Det er jo også, at vi har mere skov i Danmark. Altså, vi er jo endt i et eller andet, hvor vi producerer flest mulige svin, og jeg er ikke sikker på, at det er den rigtige fremtid, når vi skal have en bæredygtig verden. Så skal vi frem til at have langt mere skov og mere natur. Så det flugter sådan set ganske udmærket med, hvad De Radikale også har.

Hr. Erling Bonnesen.

At vi skal passe godt på vores natur og vandmiljø og rejse mere skov, er vi fuldstændig enige i i Venstre. Og det er ikke noget, vi bare siger, det er ikke kun i ord, det er også i handling. Det er oven i købet også i resultater, for det har vi jo været med til at stå på mål for at gennemføre, også i handling. Det, jeg tænker frem til, er jo også, at nu vandt Enhedslisten så den første tackling der, og jeg kan bare hilse og sige, at jeg er kommet godt over den tackling og er stadig væk fit for fight og i topform. Så vi er klar til de næste tacklinger.

Men hvis Enhedslisten nu også skulle vinde igen – det er jo de 90 mandaters logik, så uanset hvor hårdt vi tackler det i Venstre, er det jo de 90 mandater, der tæller der – hvad så, når man kommer over til finansministeren og skal forklare, at nu har vi flertal for at tage så og så meget jord og sænke produktionen så og så meget? Det koster jo gebommerlig meget på velfærden. Hvordan vil Enhedslisten forklare det, og hvor skal pengene findes? For det er jo det skilt, der nogle gange har stået foran en finansminister.

Ordføreren.

De skal findes i EU's landbrugsstøttemidler, hvor vi gerne vil møblere om på de 6 mia. kr., der strømmer til dansk landbrug, og hvor vi sådan set gerne vil frem til noget, hvor man f.eks. får et højere tilskud, hvis man har permanent græs på nogle arealer, i stedet for at man hele tiden går efter, at man skal have mest muligt korn og majs derudad.

Altså, vi synes sådan set, at man skal bruge den landbrugsstøtte langt bedre. Vi kan også godt være helt med på, at man fortsat giver et støttebeløb, når man etablerer skov på landbrugsarealer, at man finder en ordning, hvor det – hvis man tager arealer ud til natur – også er et plus, at man bruger bruttoarealmodellen, som jeg skitserede, som en god løsning, og måske modellerer på landbrugsstøtten. Og så har jeg desværre ikke et kvarter til udfolde det her yderligere.

Det er korrekt, men tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Det er Hr. Orla Østerby. Værsgo.

Tak, formand. Det, lovforslag L 62 egentlig handler om, er jo, at Europa-Kommissionen har godkendt en ændring af det danske landdistriktsprogram, der muliggør, at støtteordningen af den frivillige indsats i den målrettede regulering fra 2020 kan finansieres med landdistriktsstøtte i stedet for den nuværende rent nationale støtte inden for de minimis-forordningens rammer. Med andre ord: Ved at lægge det over i landdistriktsstøtte, kan vi give økonomisk støtte til landmændene til en målrettet regulering af efterafgrøder. En støtteordning med landdistriktsstøtte vil normalt blive fastsat med hjemmel i landdistriktsloven, og lovforslaget skal sikre den nødvendige kobling imellem de to regelsæt, så den frivillige ordning om kvælstofreducerende midler kan videreføres fra 2020. Det er det, ministeren har behov for her i L 62.

Så må jeg sige, at når jeg lytter til nogle af ordførerne her i dag – og det er, fordi man jo hører om regeringens forhandlinger med den røde lejr, med hr. Søren Egge Rasmussen f.eks. – kan man få det indtryk, at den danske natur og vandløb er i en katastrofal stand. Jeg ville ønske, at de fleste af jer, eller jer alle sammen, i efteråret 2018 havde set en udsendelse fra DR, som jeg tror er den første, jeg nogen sinde har set af positive udsendelser om den danske natur og vandløb. Man indledte udsendelsen en søndag aften med, at den tidligere miljøminister Christian Christensen stod og sagde, at fuglene er døde, fiskene er døde, det hele er dødt ude ved Ringkøbing Fjord. Udsendelsen på DR den søndag aften på 10 minutter viste ornitologer og biologer, der gik rundt ved Ringkøbing Fjord og kunne fortælle, at fjorden var i en stand, som den ikke havde været i i mange, mange år, og at der var arter, som man ikke havde set i mange, mange år, og at fjorden havde bundgræs osv., som gjorde, at naturen var tilbage, og at der var arter, man ikke havde set længe.

Sådan er det derude, hvor jeg kommer fra, altså det vestjyske, hvor naturen ikke er i en katastrofal stand. Men vi skal passe på den, og i Det Konservative Folkeparti er vi enige om, at vi ønsker at gennemføre landbrugspakken, som vi nu engang har besluttet os for, og at vi selvfølgelig er klar til at tage det ansvar, der skal til. Vi står ved, at vi jo blev enige om, at vi skulle fjerne 3.500 t med de kollektive virkemidler og 3.500 t med den målrettede regulering ultimo 2021 – altså 7.000 t, så vi var nede på 51.000 t kvælstof. Så skulle vi efterfølgende fra den 1. januar 2022 og ultimo 2027 yderligere finde 6.200 t, så vi kom ned på 44.800 t. Det er faktisk det, vi er i gang med. Så er der nogle mellemregninger, hvor der er nogle, der bliver nervøse for, at vi ikke når det, og derfor skal vi selvfølgelig skærpe interessen for det.

Men jeg bliver nødt til at sige, at når jeg hører debatten her i dag, vil jeg bare slå fast, at dansk landbrug er i verdensklasse. Dansk landbrug har det laveste CO2-aftryk af nogen landbrugslande overhovedet. Vi kan ikke få for lidt af dansk landbrug, og jeg får kuldegysninger, når jeg hører, at hr. Søren Egge Rasmussen vil skære landbruget ned til en tredjedel. Og jeg må også sige, at jeg virkelig også får ondt i kassen, altså økonomien, og især for finansministeren, når hr. Søren Egge Rasmussen vil lægge 800.000 ha om til natur, svarende til at vi skal bruge ca. 100 milliarder kr. på det her. Der er i hvert fald nogle, der skal til at finde nogle penge i kassen, for at det kan lade sig gøre. Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening, Martin Merrild og Maria Gjerding, kom jo med en plan for 100.000 ha, som jeg synes lyder meget fornuftigt at gå i gang med, og det regner jeg med at regeringen er i gang med at regne på. Men der blev talt om på daværende tidspunkt, at vi har et beløb, der ligner 12 mia. kr., vi skal finde til det.

Men bare for at slå fast: Dansk landbrug har vi brug for. Og jeg synes, vi skal række hånden ud til dansk landbrug, så de kan være med til at løse den her opgave. Det ved jeg de vil. Jeg ved, at landmændene er professionelle, og at de er parate til at være med, og jeg er lidt bekymret, hvis regeringen sammen med hr. Søren Egge Rasmussen og andre er i gang med at lave en plan, hvor man vil tvinge noget ned over landmændene uden at have en accept fra landmændene af, at det her kan lade sig gøre og nås. Derfor håber jeg, at regeringen og ministeren her i salen i dag vil komme til os andre og bede os om at være med på det her område.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det er ikke, fordi Enhedslisten har en plan, for det er 800.000 ha, der skal tilbage til at være natur. Vi har en række omstillingspunkter. Et af dem er sådan set 100.000 ha ekstra skov. Det er sådan set produktionsskov. Vi har også 100.000 ha til energiskov, som sådan set er en del af landbrugsjorden, og som kan modtage tilskud til det.

Jeg kan ikke helt genkende det der billede af, hvor godt naturen har det. Vi har sådan set en biodiversitet i Danmark, der er i tilbagegang. Og det har altså noget at sige, at vi har så stor en landbrugssektor, så 62 pct. af arealet i Danmark er landbrugsareal. Der kommer jævnligt undersøgelser, der viser, at der er flere sprøjtegiftrester i vores grundvand, og undersøgelser, der viser, at naturen rundt om en mark, som sprøjtes moderat med Roundup, sådan set tager skade 10 m fra den mark. Vi har en NOVANA-rapport, som viser, at niveauet er på 58.000 t kvælstofudledninger, og at det ikke er faldet på trods af den blå landbrugspakke. Kan ordføreren ikke se, at vi har et problem derude med vores kvælstofforurening?

Ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen var inde på at tale om biodiversitet, men jeg må sige, at det jo ikke har så meget med kvælstofudledningen at gøre, men lad nu det ligge. Der blev også nævnt sprøjtegiftrester af ordføreren. Og ja, man finder flere sprøjtegiftrester, og det gør man, fordi man analyserer på flere forskellige stoffer, og derved finder man flere. Det vil sige, at man har mange flere på paletten i dag, end man havde for bare 2 år siden. Os, der sidder i Miljø- og Fødevareudvalget, har fulgt med i, hvad det er, der har udviklet sig her. Men vi må bare gøre det fuldstændig klart, at vores drikkevand aldrig nogen sinde har været bedre, end det er nu. Så vi skal lade være med at mane noget frem, som ikke holder.

Med hensyn til biodiversiteten, som er noget andet end det, vi snakker om her, nemlig nitratudledning, er vi opmærksomme på det. Og Det Konservative Folkeparti er enige i, at det skal vi gøre noget ved. Og det er jo det, vi er i fuld gang med.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen vi står altså med en NOVANA-rapport, som blev præsenteret for ganske nylig, og den viser, at der ikke var det forventede fald, der ellers var lagt op til i den blå landbrugspakke, som De Konservative er med i. Og så er det vel naturligt nok, at man reagerer og prøver at drøfte, hvordan man kan reducere det og justere på noget, så vi kan komme tættere på målet om at reducere kvælstofforureningen. Jeg synes, det er helt naturligt. Det er rettidig omhu.

Til det med biodiversiteten: Det har faktisk betydning med den kvælstofforurening. Der er sådan set planter, der ikke kan leve, fordi der er så meget kvælstof i vores frie natur.

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder os for øje, at vi har en aftale, som i 2027 gør, at vi skal ned på 44.800 t. I Det Konservative Folkeparti går vi ikke i panik, fordi der er nogle målinger i mellemfasen, der siger, at vi er lidt bagud. Men vi er også med på, at når vi er bagud, skal vi efterfølgende levere. Derfor står vi fuldt inde for landbrugspakken og de mål, der er sat. Og vi rækker sådan set hånden ud til regeringen og siger: Kom nu til os og få hjælp på det her område. Vi vil gerne bidrage, og vi tror faktisk, at vi er bedre til at bidrage til det end hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Den næste til en kort bemærkning er hr. Anders Kronborg.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg lytter jo meget til, at Konservative, som jeg næsten forstår det, ønsker at række en hånd ud til regeringen, og der synes jeg jo så også, at vi er nødt til at få lidt klarhed her i salen i dag. Betyder det, at De Konservative slet ikke vil afvise at fremrykke de her indsatser, som regeringen har lagt op til i finansloven? For det er klart, at det, hvis man fuldstændig afviser det, jo også er svært at lave en aftale. Så det kunne jeg godt tænke mig at få en afklaring fra ordføreren på.

Ordføreren.

Jeg vil være ret mild i mine svar til ordføreren forstået på den måde, at det er sådan, at vi i Det Konservative Folkeparti er med i landbrugspakken. Jeg har været med til de fleste møder, der har været de sidste 3 år på det her område med skiftende ministre – jeg tror, det er den fjerde minister i alt nu – og jeg kan bare hilse ordføreren og sige, at Det Konservative Folkeparti ikke har været inviteret. Så Det Konservative Folkeparti ved rent faktisk ikke andet, end hvad vi kan læse i pressen om, hvad det er regeringen vil på det her område. Så må vi ikke lige have lov til at se, hvad det er, regeringen vil, inden vi skal svare på det? Men jeg må bare sige, at vi er et ansvarligt grønt parti, at vi står på mål for den landbrugspakke, vi har været med i, og at vi gerne vil være med til at bidrage, for vi er grønne stemmer, der arbejder.

Hr. Anders Kronborg.

Det vil jeg da gerne kvittere for. Jeg tror sådan set også, at brede aftaler på landbrugsområdet er afgørende i forhold til vores erhverv. Så jeg vil da i hvert fald herfra se, om jeg kan arbejde på, at der er en telefonopringning til ordføreren. Men jeg vil bare gerne have bekræftet, at der så heller er ikke ultimative krav fra Det Konservative Folkeparti, og at man sådan set er villige til at gå ind i en konstruktiv forhandling.

Ordføreren.

Det Konservative Folkeparti er jo ikke kendt for at stille ultimative krav. Det lader vi andre om. Vi er mandater i det danske Folketing, som vil arbejde, og vi er endda grønne mandater, der vil arbejde, og vi er parat til at tage ansvar. Det gjorde vi med landbrugspakken, og det er vi fortsat parat til, så landbrugspakken kan blive gennemført i den kontekst, den er fremsat i. Så vi er klar til at arbejde konstruktivt, også sådan at vi samtidig vil sige, at det selvfølgelig også er vigtigt for os, at vi har dansk landbrug med, så vi får en konstruktiv løsning på det her.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til Konservatives ordfører og går videre i ordførerrækken til Alternativets ordfører, fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak for det. I Alternativet ligger det os meget på sinde at få reduceret kvælstofudledningen. Vi taler her i L 62 om en frivillig ordning, og det er fint, men vi har også brug for konkret, målrettet og langsigtet at arbejde for at få reduceret kvælstofudledningen af hensyn til vores vandløb. Vi synes, det er fint at finansiere den frivillige indsats med EU-støtte i stedet for national støtte, og det burde jo så frigøre midler til en indsats for at støtte omstillingen i et grønt landbrug. Derfor kan vi støtte forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, som er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gøre det kort og forholde mig til det foreliggende lovforslag, som er af teknisk karakter, så vi får mulighed for at finansiere støtteordningerne i den frivillige indsats i den målrettede regulering fra landdistriktsstøtte, og Nye Borgerlige kan støtte forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg læste i første omgang lovforslaget som: Nye regler mod brødnid. Ved fornyet gennemlæsning kan jeg se, at det ikke er tilfældet, selv om det måske var en god idé.

Vi er jo enige med Venstre og flere andre ordførere i, at fremrykningen af efterafgrøder ikke er verdens bedste idé, og det er det jo, ikke mindst i lyset af at S gik til valg på ikke at ændre landbrugets rammevilkår. Det er jo en god ting at gå til valg på – det er vi enige i – og derfor er det lidt ærgerligt, at det bliver flyttet et år. Men vi synes jo også, det er rigtig godt. For jeg kan jo også huske kontroversen om målrettet regulering i 2016, hvor bølgerne gik meget højt her i Folketingssalen, og det vidner jo om en eller anden kollektiv evne her i huset til at blive klogere og til at besinde sig. For nu er det noget, vi arbejder med, og noget, der kan fungere og kan appellere bredt. Så vi bakker selvfølgelig op om, at det nu bliver gjort mere smidigt ad frivillighedens vej. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så ordførerrækken er slut, og vi går videre til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Værsgo.

Tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Den målrettede regulering af landbrugets udledning af kvælstof indgik i anbefalingerne, som Natur- og Landbrugskommissionen kom med i 2013, og der var bred opbakning til de anbefalinger både fra erhvervet, fra de grønne organisationer og også fra Folketingets partier, og regeringen mener også fortsat, at den målrettede regulering er den rigtige vej at gå. Men det er, fordi det er fornuftigt, at den kvælstofreducerende indsats målrettes de områder, hvor der er behov for det, og det er, fordi reguleringen bygger på et princip om frivillighed før krav. Landbruget får altså mulighed for at løfte indsatsen på frivillig basis, hvilket sikrer, at indsatsen kan varetages af dem, der kan løse den billigst, men hvis den frivillige indsats ikke er tilstrækkelig, vil restindsatsen blive sikret ved et krav til landbrugene, så vi har sikkerhed for, at vi får den kvælstofreduktion, som vi ønsker. Netop landbrugets mulighed for at løfte indsatsen frivilligt vil vi forbedre med det her lovforslag. Europa-Kommissionen har godkendt, at indsatsen fra 2020 kan støttes med midler fra landdistriktsprogrammet frem for rent national støtte, som vi kender det i dag, og det betyder også, at støtten ikke vil være begrænset af de minimis-forordningens rammer. Så med det her lovforslag skaber vi den nødvendige kobling mellem gødskningslovens kvælstofregulering og den landdistriktsstøtteordning, der kan laves efter reglerne i landdistriktsfondsloven, og dermed skaber vi grundlaget for, at landbrugere, der frivilligt vil håndtere de øgede krav, kan kompenseres økonomisk for deres omkostninger til det.

Som det jo også er blevet drøftet her i salen, har regeringen besluttet, at indsatsen i den målrettede regulering skal opjusteres i 2020. Det mener vi at vi er nødt til at gøre, når vi kan se, at kvælstofudledningen jo ikke falder, som man havde regnet med, og når vi kan se, at der ikke er givet tilsagn til tilstrækkelig med frivillige kollektive virkemidler til, at vi når målet. Som der er blevet nævnt her, var min forgænger jo allerede klar over det. Hr. Jakob Ellemann-Jensen sagde jo selv, at han var utålmodig, og at fik man ikke løst det her ad frivillighedens vej, måtte man tage andre midler i brug. Det er jo sådan set det, regeringen leverer på i forhold til at sikre, at vi når de mål, der er sat, og derfor kan det jo undre, at hr. Erling Bonnesen i sit indlæg heroppe så klart har meldt ud, at Venstre ikke kan medvirke til det her, og jeg synes, der er grund til at understrege, at det her jo ikke kun handler om, at man skal lave ekstra efterafgrøder. Man har jo andre muligheder, hvis man ønsker at leve op til målsætningerne næste år: mellemafgrøder, tidlig såning, og man kan også reducere sit forbrug af kvælstof i 2020, hvis man vil det.

Så der er jo andre muligheder end efterafgrøder. Men det er jo en diskussion, vi har med Folketingets politiske partier i øjeblikket, og selv om Venstre har meldt, at de ikke kan være med, så hører jeg jo – og det er jeg glad for – at der også er partier til højre for regeringen, som ønsker at påtage sig et miljøansvar, og det håber jeg selvfølgelig at vi kan udnytte i den her sammenhæng. Vi fortsætter de her sonderinger, og jeg håber på, at de snart kan blive afsluttet, så vi også kan få meldt ud til landbruget, hvad der præcis kommer til at gælde for 2020. Men det handler det her lovforslag jo ikke om. Men det er forudsætningen for, at vi kan gennemføre den planlagte model for målrettet regulering fremover, når finansieringen overgår fra nationale midler til landdistriktsprogrammet.

Så indeholder lovforslaget, som det er nævnt, også en ændring af gødskningslovens regler om brødhvede, og her skabes der jo mulighed for at fastsætte de kriterier, som hvedesorter skal opfylde, for at de kan anvendes med den højere kvælstofnorm, som er fastsat for brødhvede. Det drejer sig om kriterier i forhold til f.eks. bagekvalitet. Der stiller vi allerede i dag krav til hvedesorterne, i forhold til at de kan anvendes som brødhvede, men med det her lovforslag bliver det mere transparent for erhvervet, hvilke krav det er, der stilles. Så det forslag er en udmøntning af et arbejde om brødhvedekriterier, som har været gennemført i samarbejde med sortsanmeldere og grovvare- og handelsbranchen, og jeg er selvfølgelig helt enig i, at det skal være synligt for alle, hvornår en sort kan vurderes egnet som brødhvede.

Med de ord skal jeg sige, at jeg ser frem til behandlingen af forslaget i udvalget.

Tak for det til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. I Venstre påtager vi os også fuldt og helt et miljøansvar, ikke kun i ord, men også i handling og i praksis. Det var derfor, vi også sammen med vores gode venner i blå lejr stod i spidsen for at få sat gang i fødevare- og landbrugspakken med målrettet regulering og alle de andre ting. Vi vil også have rent vand i hanerne, vi vil også passe på vores vandmiljø, vi vil også sikre, at der bliver rejst mere skov osv. osv.

Det, vi jo klandrer for i det her, er, som jeg har forklaret det tidligere i debatten, at man så at sige midt i kampen fremrykker de her ekstra efterafgrøder nu. Og vi stiller også spørgsmålet: Hvorfor køre hen over erhvervet, når vi kan pege på andre muligheder? Og det er jo, som vi har været inde på tidligere i debatten, sådan, at man kunne sætte mere fart på våd- og minivådområder, og man kunne kigge på det med præcisionslandbrug. Det er jo korrekt og taget til efterretning, som ministeren siger, at der er visse små andre muligheder, men der er det, at vi peger på, at der skulle mere fart på det. Det er der, jeg ligesom efterlyser, at man fra ministeren og regeringens side kunne få mere gang i det og få flere andre virkemidler på banen. Vil ministeren sikre det, for det har jo ikke hidtil rigtig været muligt?

Ministeren.

Jeg er jo fuldstændig enig med Venstres ordfører i, at det er godt at bruge alle de ting, vi har på paletten i forhold til at opfylde den her målsætning om reduktion af kvælstofudledning. For når vi nu har talt op, hvad der er givet af tilsagn, hvad der er kommet af ansøgninger, og det gælder alle de her kollektive virkemidler, kan vi se, at det er anslået, at vi mangler at reducere med 800 t kvælstof, og så er det bare, vi siger: Holdt, stop, det er vi simpelt hen nødt til at indhente! Det er derfor, regeringen med rettidig omhu stiller krav om, at der allerede skal leveres mere i 2020, så vi når den målsætning, som hr. Erling Bonnesens parti jo selv har været med til at opstille. Så egentlig synes jeg, at hr. Erling Bonnesen skulle takke os for rent faktisk at gennemføre det, som den tidligere regering selv har sat op som målsætning.

Spørgeren.

Vi har også sagt, at selvfølgelig skal vi nå de mål inden for aftaleperioden, men vi siger også: Lad os bruge aftaleperioden, som det var planlagt og aftalt. Nu vil jeg ikke gentage de ting, jeg allerede har været inde på, men koncentrere mig helt om, om ministeren nu og her vil sikre, at der kommer mulighed for at få mere gang i flere af de virkemidler, som også erhvervet selv har efterspurgt de står og mangler.

Ministeren.

Jeg gør, hvad der overhovedet er muligt for at sikre, at vi får de virkemidler i gang, som kan komme i gang, og jeg har altså også peget på inden for den målrettede regulering, at det er andet end efterafgrøder, som landmændene kan benytte sig af. Jeg vil da også sige til Venstre, at jeg håber på, at vi kan få fremtidige brede aftaler om landbrugets udvikling i Danmark, også vedrørende den grønne omstilling af landbruget, og derfor er jeg også lidt ked af, at Venstre har meldt sig ud, i hvert fald i forhold til kvælstofreguleringen for 2020, men jeg håber, vi måske kan få andre grønne partier med på rejsen.

Tak for det til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.