L 61 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 61 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

Sags nr.: 19/15998

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

(Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober 2019 til den 25. oktober 2019 været i

høring hos 53 eksterne høringsparter. Høringsudkastet har været offentliggjort på Høringsporta-

len.

Der er modtaget 16 høringssvar, hvoraf 10 indeholder bemærkninger, jf. herved den tilhørende

oversigt vedrørende modtagne høringssvar.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

Høringssvarene har alene givet anledning til følgende ændringer:



Udbygning af bemærkningerne til § 1, nr. 6, i lovforslaget, så det i relation til kravet om hen-

syntagen til omkringliggende gymnasier fremgår, hvordan de fornødne oplysninger vil kunne

indhentes fra/videregives af de institutioner, der vil kunne blive påvirket af lokale elevforde-

lingsregler.

Der er endvidere foretaget redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.

3. Generelle bemærkninger

Danske Regioner ser positivt på det initiativ, der er taget med aftalen af 3. oktober 2019 om mu-

lighed for at fastsætte lokale regler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser.

Danske Regioner kvitterer for det styrkede ansvar til regionerne.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) støtter formålet med lovændringen, men mener ikke, at

problemerne omkring elevfordelingen hermed er løst. Der skal en strammere og mere konkret

styring af kapaciteten på de enkelte skoler til for at løse problemerne.

Danske Gymnasier kvitterer for den politiske velvilje, der er til at udarbejde løsninger, der kan

sikre en bedre elevfordeling på landets gymnasier. En midlertidig løsning er dog langt fra tilstræk-

kelig, og det er afgørende nødvendigt, at der indgås en mere langvarig politisk aftale. En sådan

bør ligge klar allerede i sommeren 2020.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening bakker op om, at der nu etableres hjemmel til, at fordelings-

udvalg vil kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler, men ud fra den præmis, at der tages ud-

gangspunkt i lokale saglige hensyn, da der er så store lokale forskelle, at der er behov for at kunne

tage lokale hensyn.

L 61 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

Sags nr.: 19/15998

Rådet for Etniske Minoriteter er enig i den betragtning, som ligger til grund for lovforslaget. Der

er de seneste år sket en uhensigtsmæssig polarisering af eleverne på landets gymnasie, der svækker

sammenhængskraften og den gensidige forståelse mellem unge med minoritetsbaggrund og unge,

hvis familier i flere generationer har levet i Danmark.

Ledernes Hovedorganisation støtter forslaget.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.

Det skal bemærkes, at der med lovforslaget er tale om en midlertidig løsning for ét år. Som det

også fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 1, blev der i begyndelsen af 2019

nedsat en ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser. Ekspert-

gruppen skal gennemføre et analysearbejde og på det grundlag opstille og vurdere konkrete mo-

deller for fordeling af eleverne, som kan modvirke udfordringer forbundet med koncentration af

elever med udenlandsk herkomst og med udkantsproblemstillinger. Ekspertgruppens rapport skal

danne afsæt for politiske drøftelser om langsigtede løsninger vedrørende fordeling af elever på de

gymnasiale uddannelser.

4. Bemærkninger til høringsudkastets enkelte dele

4.1. Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler

Danske Gymnasier opfordrer ministeriet til at gøre det klart for fordelingsudvalgene, at de kan få

foretaget juridisk vurdering af deres lokale modeller hos ministeriet. Foreningen foreslår, at mini-

steriet fastsætter forskellige løsningsmodeller, som fordelingsudvalgene kan tage udgangspunkt i

og vælge mellem afhængigt af lokale behov

–

hvis ikke som en del af det fremlagte forslag, så som

en løsningsmodel på den lange bane.

Gymnasieskolernes Lærerforening er bekymrede for elevernes retssikkerhed, hvis der vedtages

vidt forskellige regler i de forskellige fordelingsudvalg.

Rådet for Etniske Minoriteter er betænkelige ved, at opgaven med løsning af elevfordelingspro-

blemet fortsat overlades til de lokale fordelingsudvalg, sådan som det foreslås. Erfaringen fra

fordelingsudvalg ØST i Region Midtjylland er, at hvert medlem af fordelingsudvalget repræsente-

rer en selvejende institution og grundlæggende varetager egne interesser, når eleverne skal forde-

les. Fordelingsudvalg og regionen har ikke kunne enes om spillereglerne for elevflytninger. De

lokale regler har således ikke haft en reel effekt for elevsammensætningen. Hvis man fortsat øn-

sker at placere ansvaret for elevfordelingen i det lokale fordelingsudvalg, bør der følgelig ske en

styrkelse af regionens muligheder for at regulere elevfordelingen mellem gymnasierne. Derudover

bør ansvaret for administrationen af de efterfølgende elevflytninger til gymnasierne ligeledes

overdrages til regionen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den politiske aftale af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling

af elever til de almengymnasiale uddannelser er rammesættende for den foreslåede løsning. Heraf

fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at fordelingsudvalgene skal have mulighed for at fast-

sætte lokale elevfordelingsregler, hvis elevsammensætningen på et eller flere gymnasier i forde-

L 61 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

Sags nr.: 19/15998

lingsudvalgets område giver anledning til udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karak-

ter.

Det er således fra politisk hold ønsket at lægge kompetencen hos fordelingsudvalgene, og, hvis

ikke der kan opnås enighed her, hos regionsrådene i form af klageadgang.

Ministeriet vil, som det allerede fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, være

fordelingsudvalg og regioner behjælpelig med juridisk afklaring af, om de af fordelingsudvalgene

påtænkte kriterier vil kunne fastsættes.

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.2. Tidsperspektivet for udarbejdelse af lokale elevfordelingsregler

Danske Gymnasier fremhæver, at det fremgår af bemærkningerne, at det forventes, at fordelings-

udvalget får en uge til at blive enige. Foreningen vurderer ikke, at dette tidsperspektiv på nogen

måde er tilstrækkeligt. Danske Gymnasier vurderer, at et realistisk tidsperspektiv for fordelings-

udvalgenes arbejde vil være fire uger. Foreningen indstiller, at ministeriet i udarbejdelsen af fri-

sterne for procedurer, jf. den foreslåede § 12 a, stk. 5, tager højde for dette.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det betænkeligt, at der i bemærkningerne til forslaget

præciseres, at ”det forventes, at fordelingsudvalget får en uge til at blive enige, og ved uenighed i

fordelingsudvalget at regionsrådet har 14 dage til at træffe afgørelse.”

Foreningen finder, at 3 uger

fremstår som urealistisk kort.

Danske Regioner noterer, at løsningen er midlertidig gældende for optaget sommeren 2020. Dan-

ske Regioner anfører, at det erfaringsmæssigt tager tid at vende de konkrete institutioners om-

dømme og de unges søgemønstre. For at sikre en hensigtsmæssig proces er det vigtigt, at Børne-

og Undervisningsministeriet inddrager regionerne i fastsættelse af reglerne om frister.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler

ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, at der er tale om en midlertidig løs-

ning, og at loven derfor alene skal gælde for ét år fra den 1. januar 2020 indtil den 1. januar 2021.

Ministeriet anerkender, at tidsplanen for fordelingsudvalgene og regionsrådene vil blive stram.

For at lykkedes vil det derfor være meget hensigtsmæssigt, at fordelingsudvalgene forbereder sig i

løbet af efteråret

–

dvs. parallelt med lovprocessen.

Høringsparterne vil blive hørt i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen (herunder de

foreslåede frister), som vil ske parallelt med lovprocessen.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.3. Enstemmighed

Gymnasiernes Bestyrelsesforening frygter, at kravet om enstemmighed frem for kvalificeret flertal

vil sende et uhensigtsmæssigt stort antal sager videre op i systemet, og således udfordre præmis-

L 61 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

Sags nr.: 19/15998

sen om, at der tages udgangspunkt i det lokale saglige hensyn. Foreningen anbefaler derfor kvali-

ficeret flertal, hvis fordelingsudvalgene fremadrettet skal være funktionsdygtige.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det følger af den politiske aftale af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler

ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, at fordelingsudvalget skal være enigt.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.4. Henvisning af elever

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at nærværende lovforslag utvivlsomt vil føre til en

stigning i elever, der henvises til et gymnasium, som de ikke har ønsket, og hvor de adskilles fra

deres kammerater.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Formålet med lovforslaget er netop at åbne for at kunne fordele elever til institutioner, som de

ikke har søgt. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at ansøgerne heller ikke efter gældende

regler har krav på at blive optaget på en bestemt institution.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.5. Klageadgang

Danske Gymnasier finder, at ministeriet bør præcisere processen for klageadgang. Foreningen

opfordrer til, at det bliver klart, at alle institutioner i fordelingsudvalget har mulighed for at klage

over regionsrådets afgørelse og eventuelt fastsættelse af lokale fordelingsregler.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler

ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, at hvis et fordelingsudvalg fortsat ikke

kan blive enigt, kan gymnasiet klage til regionsrådet, hvorefter regionsrådet har mulighed for at

fastsætte lokale elevfordelingsregler. Det er således forudsat i aftalegrundlaget og udmøntet i lov-

forslaget, at kun den institution, der har krævet, at der bliver fastsat lokale elevfordelingsregler,

skal kunne klage til regionsrådet. Ministeriet finder på den baggrund, at en udvidelse af antallet af

klageberettigede eller etablering af yderligere klageinstanser falder uden for den aftalemæssige

ramme, som lovforslaget er baseret på.

Høringssvaret har herefter ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.6. Stx- og hf-udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Gymnasiernes Bestyrelsesforening har noteret sig forslaget om, at reglerne om elevfordeling fin-

der tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af

uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det er en udmærket og

nødvendig tilføjelse, men løser kun en del af problemet

L 61 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

Sags nr.: 19/15998

Danske Regioner bakker op om, at det tydeliggøres i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse, at stx og hf-udbud på de erhvervsrettede institutioner er underlagt reglerne for forde-

ling og kapacitetsstyring på samme vilkår som institutioner for almengymnasiale uddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har noteret sig den positive modtagelse af denne del af lovforslaget.

4.7. Danmarks internationale forpligtelser

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i lovforslagets bemærkninger redegør

for forslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Efter ministeriets opfattelse er der redegjort for forslagets forhold til Danmarks internationale

forpligtelser. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2., som er nærme-

re udbygget i lovforslagets specielle bemærkninger til lovforslagets 1, nr. 6.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.8. Hensyntagen til andre gymnasier

Danske Gymnasier bakker op om intentionen i aftalepapiret, der handler om at tage hensyn til

omkringliggende gymnasier, uanset om det er almene eller erhvervsgymnasiale. Foreningen finder

dog, at det er uklart, hvordan institutionerne i praksis skal tage højde for elevsammensætningen

på gymnasier, der ikke er omfattet af elevfordelingsreglerne og derfor heller ikke deler ansøgertal

m.v. med de øvrige gymnasier i området.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at kriterierne om, at der skal tages højde for elevsam-

mensætningen på erhvervsgymnasiale uddannelser, som er samlokaliseret med de almengymnasia-

le uddannelser, ikke fremgår af høringsmaterialet, og at det bør konkretiseres.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det anførte aftalepunkt genfindes i lovforslagets specielle bemærkninger

til § 1, nr. 6.

Der er på baggrund af høringssvarene sket en udbygning af bemærkningerne i lovforslaget, så det

fremgår, hvordan de fornødne oplysninger vil kunne indhentes fra/videregives af de institutioner,

der vil kunne blive påvirket af lokale elevfordelingsregler.

4.9. Elevrepræsentation

Danske Regioner finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at eleverne bliver re-

præsenteret i fordelingsudvalgene. Det er samtidig vigtigt, at være opmærksom på, at fordelings-

udvalget behandler personrelaterede sager i form af indsigelser og klager, som elevrepræsentan-

terne ikke bør deltage i.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er intentionen med lovforslaget, at elevrepræsentanterne skal være medlemmer af fordelings-

udvalgene på lige fod med øvrige medlemmer. Elevrepræsentanterne vil således også være omfat-

L 61 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

Sags nr.: 19/15998

tet af det offentligretlige regelsæt om varetagelse af offentlige hverv, herunder tavshedspligt og

inhabilitet mv.

Høringssvaret har herefter ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.10. Behandling af personoplysninger

Datatilsynet har ikke særskilte bemærkninger til lovudkastet, idet det dog herved forudsættes, at

enhver behandling af personoplysninger, som foranlediges af lovforslaget, herunder den konkrete

administration heraf, sker under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

Ministeriet er enigt i det af Datatilsynet anførte.

Opgaven for fordelingsudvalget med at sandsynliggøre, at der foreligger faglige, pædagogiske

og/eller sociale udfordringer grundet elevsammensætningen og derefter fastsættelse af lokale

elevfordelingsregler samt den konkrete administration heraf, vil naturligvis skulle foregå i over-

ensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5. Øvrige bemærkninger uden for lovforslaget ramme

5.1. Evaluering

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der efter lovens ophør i januar 2021 foretages en

evaluering af, hvilke fordelingskriterier der er blevet vedtaget, og hvordan disse er blevet imple-

menteret. Dette bør gøres med henblik på at vurdere, om forbuddet imod diskrimination er ble-

vet overholdt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at ministeriet, qua det at ministeriet vil være fordelingsudvalg og regioner,

der måtte ønske det, behjælpelig med juridisk afklaring af, om de af fordelingsudvalgene påtænkte

kriterier vil kunne fastsættes, vil følge fastsættelsen af kriterierne så tæt som muligt. Ministeriet

finder derfor ikke behov for en egentlig evaluering, men vil selvfølgelig følge med i, hvordan lov-

forslaget har virket.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5.2. Ventelister

Danske Regioner anfører, at fordelingsudvalgene bør lave bindende aftaler om, hvordan venteli-

ster håndteres i forbindelse med lokale elevfordelingsregler.

Gymnasieskolernes Lærerforening opfordrer til, at ventelister helt overordnet ikke tillades. Ved

særlige ønsker angående elevskift skal flytningen aftales mellem de to institutioners ledelser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 61 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

Sags nr.: 19/15998

Ministeriet bemærker, at det foreslåede ligger uden for rammerne af den politiske aftale af 3. ok-

tober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengym-

nasiale uddannelser.

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5.3. Private gymnasier

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier benytter lejligheden til at understrege vig-

tigheden i det faktum, at de frie og private gymnasiale uddannelser ikke er omfattet af den fore-

slåede lovændring vedr. elevfordelingsregler. Foreningen vil på ingen måde kunne anerkende eller

støtte en lovændring, der lader andre, herunder fordelingsudvalg, beslutte, hvilke elever, der skal

gå på en privat gymnasial uddannelse. Foreningen anfører, at det er vigtigt, at fordelingsudvalgene

i deres praksis er opmærksomme på de frie og private gymnasiale uddannelsers særlige vilkår.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet kan bekræfte, at de private gymnasier ikke er omfattet af lovforslaget.

5.4. Regler, krav og sanktionsmuligheder

Gymnasieskolernes Lærerforening anbefaler, at regler, krav og ministeriets sanktionsmuligheder i

forhold til kapacitetsudmeldinger og efterfølgende opfølgning af klassestørrelser og endelig kapa-

citet fastsættes og udmeldes klart til skolerne. Foreningen nævner konkrete eksempler herpå.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det foreslåede ligger uden for rammerne af den politiske aftale af 3. oktober 2019 om mulighed

for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5.5. Den langsigtede løsning

Danske Regioner ser frem til yderligere dialog om den langsigtede løsning, der foruden udfor-

dringer omkring elevsammensætningen også skal afhjælpe det pres, der er på at opretholde et

godt og relevant uddannelsestilbud til de unge, der bor uden for de større byer. Det bliver i den

forbindelse helt afgørende, at der med løsningen skabes bedre sammenhæng på tværs af alle de

gymnasiale uddannelser.

Danske Gymnasier anfører, at ud fra et hensyn om et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud

til alle unge overalt i landet, en bedre sammenhæng på tværs af uddannelserne og ikke mindstøn-

sket om i højere grad at ligestille de gymnasiale uddannelser, så bør hhx og htx indgå i de forplig-

tende samarbejder og omfattes af kapacitetsstyring og elevfordeling. Fremhæver i den forbindelse

to helt centrale problemer, der vedrører alle gymnasiale uddannelser - demografisk udfordring,

etnisk polarisering. Foreningen finder at stærkere kapacitetsstyring og bedre elevfordeling kan

bidrage til at løse begge problemer, og det understreger behovet for, at de erhvervsgymnasiale

uddannelser indgår i forpligtende samarbejder og omfattes af kapacitetsstyring og elevfordeling.

Det skal ske med respekt for unges uddannelsesønsker.

L 61 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

Sags nr.: 19/15998

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at hvis fordelingsudvalgene også fremover skal have

en central rolle, bør det søges sikret, at fordelingsudvalgenes geografiske og optagelsesmæssige

sammensætning efterses med henblik på at sikre den bedst mulige funktion. Foreningen finder

endvidere, at det er nødvendigt at lade bestemmelserne om elevfordeling og kapacitetsloft gælde

fuldt ud og enslydende for alle de gymnasiale uddannelser.

Gymnasieskolernes Lærerforening anfører, at reglerne bør gælde for alle de gymnasial uddannel-

ser. Det nuværende forslag kan få utilsigtede konsekvenser i form af strategisk forskydning i sø-

gemønstrene mod de to uregulerede gymnasiale uddannelser hhx og htx. Der bør ændres i regler-

ne om fastsættelse af kapacitet. GL ønsker, at institutionssamarbejdet om elevfordeling og kapaci-

tet skal være samlet i et forum, der er styret af en politisk enhed, der har beføjelser over skolerne.

Antallet af fordelingsudvalg bør sættes ned, og der skal koordineres over regionsgrænser.

Rådet for Etniske Minoriteter anmoder om, at hhx, htx og hf bliver en del af nuværende forslag.

Dansk Industri ser ikke noget behov for at inddrage de erhvervsgymnasiale uddannelser i regio-

nale elevfordelingsregler og beslutninger. Dansk Industri deltager gerne i en nærmere dialog om

en mere permanent udformning af reglerne om elevfordeling på de almengymnasiale uddannel-

ser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det foreslåede ligger uden for rammerne af den politiske aftale af 3. oktober 2019 om mulighed

for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser.

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.