Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 60
Offentligt
2117536_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 60) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Modelparametre for er-
hvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt ar-
bejdsgiverbidrag for 2020 og justering af det aktivitetsafhængige VEU-
bidrag for 2020 m.v.) har udvalget i brev af 25. november 2019 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor der fortsat ikke er fundet en til-
fredsstillende løsning for erhvervsfiskererhvervet for så vidt angår AUB-
bidrag og fordelsuddannelser, når folketinget i 2017 blev stillet en løs-
ning i udsigt af den daværende minister?”
Svar:
Siden indgåelsen af
”Trepartsaftale
om tilstrækkelig og kvalificeret ar-
bejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” i 2016 mellem den davæ-
rende regering og arbejdsmarkedets parter har der været adskillige drøf-
telser med erhvervsfiskererhvervet om konsekvenserne for dette erhverv
af aftalen.
Erhvervsfiskeruddannelsen er ikke omfattet af lov om erhvervsuddan-
nelser. AUB’s
bestyrelse har dog på et tidligere tidspunkt besluttet at
sidestille erhvervsfiskeruddannelsen med erhvervsuddannelserne i for-
hold til lønrefusion mv.. Alle erhvervsuddannelser er omfattet af Prak-
tikplads-AUB, men grundet erhvervsfiskeruddannelsens særlige status
har der været behov for særskilt stillingtagen og drøftelser herom.
Der er på baggrund af drøftelser etableret flere særordninger, der tilgode-
ser erhvervsfiskererhvervet.
Trepartsaftalen fra 2016 indeholdt en midlertidig statslig tilskudsordning
i 2017 forud for ikrafttrædelse af Praktikplads-AUB-ordningen i 2018.
Der blev indgået en særlig aftale med erhvervsfiskererhvervet om vilkår
og datagrundlag, så erhvervsfiskeruddannelsen kunne få del i denne
statslige tilskudsordning.
3. december 2019
Sagsnr.:19/18402
L 60 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorfor der fortsat ikke er fundet en tilfredsstillende løsning for erhvervsfiskererhvervet, for så vidt angår AUB-bidrag og fordelsuddannelser, til børne- og undervisningsministeren
Praktikplads-AUB-ordningen indebærer, at arbejdsgivere opkræves et
merbidrag, såfremt de ikke opretter tilstrækkeligt med praktikpladser.
Disse merbidrag finansierer bl.a. bonusordninger, der giver en belønning
til arbejdsgivere, der opretter flere praktikpladser end tidligere, eller som
opretter praktikpladser til elever på fordelsuddannelserne.
Efter drøftelse med aftaleparterne (arbejdsmarkedets parter) oplyste mi-
nisteriet, at erhvervsfiskererhvervet kunne vælge frit, om de ville være
med i Praktikplads-AUB-ordningen eller ej. De kunne dog ikke vælge, at
de alene ville være med i bonusordningerne uden at være omfattet af de
krav, der kan føre til betaling af merbidrag.
Herudover fik erhvervsfiskererhvervet den særstatus, at de kunne få lov
til at bruge fordelsuddannelseskonceptet (men ikke selve den tilhørende
bonusordning), selv om de ikke er omfattet af Praktikplads-AUB-
ordningen og ikke er omfattet af erhvervsuddannelsesloven.
På den baggrund meddelte erhvervet, at de ikke ønskede at være en del
af Praktikplads-AUB-ordningen, men at de gerne ville være en del af
fordelsuddannelseskonceptet.
Hermed er der således etableret særlige ordninger, der i vid udstrækning
har imødekommet erhvervets ønsker.
Ordningen indebærer dermed, at både ansatte og elever, der er registreret
i AUB’s systemer med en erhvervsfiskeruddannelsen, ikke indgår ved
opgørelserne i Praktikplads-AUB. Lovgivningen om praktikplads-AUB
indeholder dog ikke nogen mulighed for at undtage branchen som hel-
hed, såfremt der hos nogen af branchens virksomheder er ansat medar-
bejdere, der har en anden erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund end er-
hvervsfisker.
Praktikplads-AUB-ordningen er skruet sådan sammen, at det er de ansat-
tes uddannelse (højest fuldførte uddannelse) og ikke jobfunktion, der er
afgørende for, hvorvidt en virksomhed er omfattet af ordningen eller ej.
Det betyder, at hvis eksempelvis et fartøj med eget CVR-nummer inden
for fiskerierhvervet har indberettet fuldt ATP-bidrag i det forudgående
år for mere end én fuldtidsansat, erhvervsuddannet medarbejder, er det
pågældende fartøj omfattet af praktikplads-AUB. Det gælder også, selv-
om de erhvervsuddannede medarbejdere arbejder i andre funktioner, end
hvad de oprindeligt er udlært til, eller hvis fartøjet ikke er godkendt til at
tage elever fra erhvervsuddannelser. Dette aspekt af ordningen er i fuld
overensstemmelse med den trepartsaftale, som den daværende regering
indgik med arbejdsmarkedets parter tilbage i 2016.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2