Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 60 Bilag 6
Offentligt
2124555_0001.png
Til lovforslag nr.
L 60
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. december 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2020 og
justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2020 m.v.)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og
undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.
Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1 og 3.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det af børne- og undervis-
ningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stem-
me imod de af Venstre stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, DF, KF, NB og LA) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet og Radikale Venstre
Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af
udvalget bemærker, at der efter fremsættelsen af L 60 har
været rejst spørgsmål om behovet for at adressere den struk-
turelle ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(AUB).
AUB spiller en central rolle i forhold til at sikre et til-
strækkeligt antal praktikpladser og dermed bidrage til, at der
også fremadrettet uddannes dygtige faglærte.
Det er uholdbart, at der fortsat er et årligt overskud i
AUB på ca. 1 mia. kr., som siden 2016 har betydet, at
AUB�½s opsparing er vokset markant og forventes at udgøre
ca. 4 mia. kr. ultimo 2019. Det strider mod hensigten med
AUB, at der løbende opkræves større bidrag, end det kræves
for at dække ordningens udgifter.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre har noteret sig til-
kendegivelserne fra bl.a. arbejdsmarkedets parter om beho-
vet for at drøfte AUB, og at regeringen i oktober 2019 har
tilkendegivet over for arbejdsmarkedets parter, at man efter
afslutningen af overenskomstforhandlingerne i 2020 vil tage
initiativ til en drøftelse af, hvordan udfordringerne i AUB
kan håndteres.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre er på den bag-
grund enige om, at indtægter og udgifter i ordningen hurtigst
muligt skal bringes i balance.
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, for
vi skal i den grad have skabt flere praktikpladser, og støtter
fuldt ud den trepartsaftale, som Venstreregeringen i 2016
indgik med arbejdsmarkedets parter, og som dette lovforslag
er en årlig udløber af. Vi glæder os over, at de første måltal
er nået på rejsen mod op til 10.000 ekstra praktikpladser, der
blev aftalt med trepartsaftalen i 2016. Det er væsentligt med
en reel praktikpladssikkerhed, hvis vi skal sikre, at flere un-
ge går den erhvervsfaglige vej.
Venstre finder det dog meget problematisk, at regeringen
har afvist at støtte, at der med lovforslaget tages hånd om
problemerne med manglende balance i AUB-systemet. Det
er, som det fremgår af bemærkningerne til de af Venstre stil-
lede ændringsforslag, en meget problematisk situation, som
ikke bliver mindre grel af, at regeringen både indregner de
overopkrævede penge, som det fremgår af svarene fra fi-
nansministeren, og også fastholder en ganske uholdbar situ-
ation, på trods af at Rigsrevisionen har åbent en undersøgel-
se af området.
AX024003
L 60 - 2019-20 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 12. december 2019
2124555_0002.png
2
Venstre havde også gerne set en mere konstruktiv tilgang
fra regeringen, når det handler om de problemer, der har væ-
ret påpeget fra såvel de små erhverv som fra en række bran-
cher såsom beredskaberne, erhvervsfiskererhvervet m.fl.,
der ofte har ansatte med flere faglige uddannelser i bagagen.
Venstre ser dog positivt på, at regeringen med ministerens
svar har tilkendegivet, at der i de kommende trepartsdrøftel-
ser vil blive set på behovet for justeringer af ordningen.
Venstre ønsker at gøre opmærksom på L 60 – svar på
spørgsmål 2-6, 8, 9 og 15-20 som en del af betænkningsafgi-
velsen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af et
mindretal
(DF, KF, NB og
LA):
Til titlen
1)
I
undertitlen
indsættes efter »justering af« ordene:
»AUB-bidraget og«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Til § 1
Af
børne- og undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
2)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 17 b, 1. pkt.,
ændres »kapitel 3, mobilitetsfremmen-
de ydelser efter kapitel 4 og præmie og bonus efter kapitel 5
b« til: »kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapi-
tel 4«.
02.
I
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »4, 4 a og 5 b« til: »4 og 4
a«.«
[Konsekvensændringer]
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af et
mindretal
(DF, KF, NB og
LA):
3)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 18, stk. 1, 6. pkt.,
ændres »2.312 kr. årligt pr. fuld-
tidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau« til: »1.828 kr. år-
ligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og -lønniveau«.«
[Nedsættelse af AUB-bidraget]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Som følge af en akkumuleret opsparing ved udgangen af
2019 på samlet 4 mia. kr. i AUB, hvilket står i modstrid med
princippet om at ind- og udbetalingerne skal balancere, fore-
slås hermed en nedsættelse af arbejdsgivernes bidrag med
640 kr. pr. fuldtidsansat om året, svarende til godt 26 pct. af
det beløb, som arbejdsgiverne årligt betaler pr. fuldtidsansat
til AUB-ordningen. Det skal skabe mere rimelighed i ar-
bejdsgivernes indbetaling til ordningen. Siden 2016 er ar-
bejdsgiverne årligt blevet opkrævet 1-1,5 mia. kr. for meget
til ordningen, hvilket har skabt den store opsparing.
Det løbende overskud i AUB skyldes, at arbejdsgivernes
AUB-bidrag i 2011 blev hævet substantielt af Folketinget –
alene for at få AUB’s økonomi i balance efter en periode
med underskud som følge af den tidligere præmieringsord-
ning. Denne midlertidige forhøjelse blev de følgende år vi-
dereført.
Da gælden i AUB blev afviklet i løbet af 2016, blev bi-
dragsforhøjelsen ikke afskaffet. Dermed indbetaler arbejds-
giverne i dag fortsat 1-1,5 mia. kr. mere i bidrag årligt, end
der er udgifter i ordningen. Konkret betalte virksomhederne
i 2018 ca. 1,4 mia. kr. mere til ordningen, end der var udgif-
ter i ordningen. Og det er, til trods for at virksomhederne i
2018 etablerede ca. 40 pct. flere praktikpladser end tre-
partsaftalens målsætning om flere praktikpladser for 2018.
Der forventes et tilsvarende overskud i 2019 og i 2020. I
2020 er der budgetteret med et overskud på ca. 1,4 mia. kr.
Statsrevisorerne har tidligere kritiseret den store opspa-
ring i voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU), jf. hen-
holdsvis Statsrevisorernes beretning om revision af stats-
regnskabet for 2013 (28/2013) og Statsrevisorernes beret-
ning om revision af statsregnskabet for 2015 (25/2015). Si-
tuationen med opsparingen i AUB-systemet har nu antaget
et lignende niveau og problem, hvorfor der med disse æn-
dringsforslag sikres, at der med sænkelsen af det fremadret-
tede bidrag i 2020 ikke sker en yderligere akkumulering af
opsparede penge i AUB-systemet.
Der ændres med de stillede ændringsforslag ikke ved det
allerede opsparede overskud, da en ændring af dette vil på-
virke den generelle offentlige økonomi og derfor på lignen-
de vis, som det var tilfældet med VEU-opsparingen, må
håndteres i et særskilt partsforhandlingsforløb.
AUB-bidraget og dets niveau er ikke fastsat eller omfat-
tet i tidligere trepartsaftaler. I forbindelse med trepartsafta-
len om flere praktikpladser m.v. fra 2016 blev der etableret
et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag er dog et særskilt lukket system, der
ikke er direkte er knyttet op på AUB. Dette ændres ikke med
dette ændringsforslag, der dermed ikke griber ind i eksister-
ende trepartsaftaler eller foregriber kommende.
Arbejdsmarkedets parter gennem FH og DA har også i
fællesskab tidligere henvendt sig til undervisningsministeren
for at gøre opmærksom på problemstillingen med den vok-
sende opsparing. Den daværende undervisningsminister gav
i 2018 tilsagn om at se på problemstillingen efter endt juste-
ringen af EUD-reformen. Den brede politiske aftale herom
er nu gennemført, hvorfor ændringsforslagene er en naturlig
opfølgning herpå.
Til nr. 2
Det følger af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske ele-
ver er en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2,
refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter
kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3,
L 60 - 2019-20 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 12. december 2019
2124555_0003.png
3
mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og præmie og
bonus efter kapitel 5 b, at eleven opfylder de betingelser, der
er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og
§ 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler
bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder admini-
strationsudgifter.
Det foreslås, at der indsættes to nye numre efter det frem-
satte lovforslags § 1, nr. 1.
Det foreslås herved, at henvisningerne til lovens kapitel 5
b om præmie og bonus i § 17 b, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgår.
Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af § 1, nr.
1, i det fremsatte lovforslag, hvori det foreslås, at lovens ka-
pitel 5 b ophæves.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2019 og var
til 1. behandling den 19. november 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Den 13. november 2019 sendte børne- og un-
dervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål
til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
som denne har besvaret, og 5 spørgsmål til finansministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Anders Kronborg (S)
fmd.
Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Nils Sjøberg (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Anni Matthiesen (V)
Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Stén Knuth (V)
nfmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1