Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2020 og justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2020 m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 13.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Jens Joel, værsgo.

Tak for det. Det her forslag, som er overvejende teknisk, handler om den model, der ligger til grund for beregningen af aub-bidraget. Men man får jo lyst til lige at knytte et par ord til, hvorfor det overhovedet er vigtigt, at vi har det, nemlig fordi der er lavet en trepartsaftale. Arbejdsmarkedets parter har sådan set lavet en aftale om, at man solidarisk er med til at sikre flere lærepladser derude, ved at dem, som er med til at skabe lærepladserne, bliver belønnet med en gulerod af dem, som måske ikke har mulighed for at have en læreplads, men så har mulighed for at betale et bidrag til den fælles kasse, som selvfølgelig er nedjusteret efter virksomhedens størrelse – sådan at alle dem, der bruger faglært arbejdskraft, rent faktisk også er med til at sikre, at vi i fremtiden har uddannet faglært arbejdskraft.

Så det er en rigtig god aftale, som er lavet på arbejdsmarkedet, og en aftale, som vi selvfølgelig bakker op om, også selv om alle jo ved, at vi desværre ikke er i mål i forhold til at sikre antallet af lærepladser.

Lovforslaget her handler om, at vi i 2020 jo også skal have en model for beregningen, som bl.a. forholder sig til, hvor der er behov for flere lærepladser, og hvordan man fastsætter modelberegningen, sådan at vi sikrer, at dem, der bidrager til ordningen, og dem, der skal modtage fra ordningen, får det rigtige.

Det er det, lovforslaget i al sin enkelhed eller komplicerede tekniskhed handler om, og det støtter vi selvfølgelig op om.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal jeg sige velkommen til Venstres ordfører, fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak, fru formand. Venstre bakker op om lovforslaget. Det er jo et lovforslag, der udspringer af den trepartsaftale, som vi indgik i september 2016, og som var den anden trepartsaftale af de tre, vi lavede, mens vi havde en Venstreledet regering i Danmark. Og grundsubstansen i aftalen var jo sådan set i de kommende år at sikre mere end 8.000-10.000 ekstra praktikpladser årligt til unge elever på erhvervsuddannelserne. Det var et mål, som var vigtigt for Venstre, da vi sad i regering, og det er et mål, som stadig væk er enormt vigtigt for Venstre. For hvis vi skal få flere unge til at gå den erhvervsfaglige vej, skal vi også sikre, at man ikke bare starter på en uddannelse, men at man også kan få en praktikplads, og at man kan gennemføre sin faglærte uddannelse.

Hvis vi kigger på de resultater, der allerede er nået, var det sådan, at i 2018 nåede virksomhederne og erhvervsskolerne og de unge op på 2.840 flere praktikpladser og dermed også det måltal, der var sat som et af delmålene i trepartsaftalen. Men vi er jo ikke i mål endnu. Det er hårdt arbejde, og vi er nødt til at holde snuden i sporet i relation til at sikre, at vi får skabt flere praktikpladser, og at vi også får taget godt hånd om de unge mennesker, som drømmer om at få en faglært uddannelse.

Det lovforslag, vi behandler i dag, har både til formål at lave den årlige opdatering i relation til modellerne for fordelsuddannelserne, men det går jo også ind og justerer veu-bidraget, og dermed synes vi fra Venstres side, at det sådan set også vil være naturligt, at vi med et ændringsforslag til lovforslaget går ind og justerer aub-bidraget. For det er jo sådan, ligesom det er tilfældet med det problem, vi har haft i forhold til veu-indbetalingen, at der også nu er sket en meget stor akkumulering af økonomien i aub-systemet. Faktisk når vi ved udgangen af 2019 op på, at der er akkumuleret 4 mia. kr., som jo sådan set er opkrævet for meget hos arbejdsgiverne i relation til de bidrag, de skulle betale for at sikre, at unge får en praktikplads. Derfor synes vi sådan set, at vi skulle bruge lovforslaget til også at få skabt balance på det område, ligesom vi gør det med veu-bidraget, og vi håber også på, at Folketinget vil være indstillet på det, og at ministeren vil være indstillet på det.

Vi kommer også til under udvalgsbehandlingen at stille nogle spørgsmål om fordelsuddannelserne og modelparametrene, både i relation til de henvendelser, der er kommet fra fiskeriet, og som også blev diskuteret i Folketinget i 2017, og også den henvendelse, der er kommet fra Danske Beredskaber om nogle af de erhverv, som i dag har ansatte, som har en anden faguddannelse, som de tog før den faguddannelse, de er i nu. Og det betyder, at Danske Beredskaber bl.a. skal levere praktikpladser på tømrer- og snedkerområdet og en lang række områder, som de jo sådan set ikke er erhverv for, fordi en lang række af vores brandmænd – hvad enten det er frivillige eller vores deltidsbrandmænd – har haft en anden faglært uddannelse, inden de trådte ind i brandmandsfaget. Det samme gælder erhvervsfiskeruddannelsen, og det gælder også ambulanceredderuddannelsen og nogle andre uddannelser. Det mener vi sådan set vi har behov for at kigge på i fællesskab, og derfor vil vi stille nogle spørgsmål på det område i forbindelse med lovbehandlingen.

Men grundlæggende er det et vigtigt lovforslag. Selv om det bare – bare! – er den årlige opdatering, er det et vigtigt lovforslag, fordi det sådan set er den årlige opfølgning på den trepartsaftale, der blev indgået i 2016, og som grundlæggende handler om, at vi som Folketing og at vi som partier bakker op om nogle trepartsaftaler, der er indgået mellem en regering og arbejdsmarkedets parter i relation til at tage hånd om det problem, vi har stået med i en lang, lang årrække, nemlig at der er for få praktikpladser til de unge, der drømmer om en faglært tilværelse og derfor tager en erhvervsuddannelse i Danmark.

Så fra Venstres side bakker vi op, men vi kommer som sagt både til at stille et ændringsforslag til lovforslaget og også stille spørgsmål i forbindelse med lovbehandlingen.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Og så vil jeg gerne sige velkommen til Dansk Folkepartis ordfører, fru Marie Krarup. Værsgo.

Tak. I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af, at der er flere unge, der skal tage en erhvervsuddannelse, og for at de kan gøre det, skal der også være praktikpladser. Det her lovforslag hjælper med til at gøre det muligt at skabe flere praktikpladser, og derfor ser vi positivt på det, og derfor kan vi støtte det.

Tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til Radikale Venstres ordfører, som er fru Anne Sophie Callesen. Værsgo.

Tak for det. Som der er redegjort for, er der tale om en opfølgning på trepartsaftalerne fra 2016 om det praktikpladsafhængige aub-bidrag. Formålet med tiltaget var at løse den udfordring, at vi har for få faglærte i Danmark, og grundtanken er – som der er blevet redegjort for – at de virksomheder, der tager flest lærlinge og bidrager mest, bliver belønnet, mens de virksomheder, der tager færre lærlinge, derimod tager del i ansvaret ved at finansiere ordningen gennem arbejdsgivernes uddannelsesbidrag.

I Radikale Venstre bakkede vi op om ordningen dengang, og det gør vi selvfølgelig også i dag, fordi det er afgørende for os, at det er attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse. Men det kræver jo også, at de unge stoler på, at der er en praktikplads til dem. De foreløbige erfaringer viser, at der er mange virksomheder, der bidrager til, at de unge kan få praktikpladser, men vi er overhovedet heller ikke i mål med at sikre, at det er tilstrækkelig attraktivt at få en erhvervsuddannelse, og at man kan føle sig sikker på, at der også er en praktikplads til en. Det er en udfordring, som der stadig mangler at blive fundet flere kloge svar på, og det glæder vi os til at drøfte sammen med Folketingets øvrige partier. Det ændrer ikke på, at vi stadig bakker op om grundtanken i det praktikpladsafhængige aub-bidrag, som skal gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tage flere lærlinge.

På den baggrund bakker vi også op om det her lovforslag, som altså udmønter aftalen fra 2016.

Tak for det. Og der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Og det er Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF støtter vi lovforslaget L 60 – et lovforslag, der udspringer af trepartsaftalen i 2016. Det er vi meget positive over for, og vi støtter det. Tak.

Der er en kort bemærkning, og den er fra fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig bare spørge SF's ordfører, som jo lige har sagt, at SF bakker op om lovforslaget – et lovforslag, som jo indeholder en justering af veu-bidraget, for som det bemærkes i bemærkningerne til lovforslaget, skal der være balance i indbetalingerne. Vi har jo den samme problemstilling knyttet til aub-indbetalingerne, og det er også derfor, vi kommer til at stille et ændringsforslag til det, og der vil jeg bare høre SF's ordfører, om det er noget, som SF vil gå aktivt ind i diskussionen af, så vi også på det område får skabt den balance, der sådan set har været grundtanken i systemet.

Ordføreren.

Tak for det. Nu er jeg ikke ordfører på det her område – jeg har overtaget det fra Karsten Hønge. Jeg vil sige, at alt, hvad der bliver stillet af spørgsmål, bliver videresendt til udvalget. Tak for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget her er den årlige opfølgning på trepartsaftalen fra 2016 med arbejdsmarkedets parter, der har til formål at sikre flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne.

Da trepartsaftalen blev indgået for 3 år siden, var det Enhedslistens vurdering, at aftalen ikke kunne skabe en udvikling i antallet af praktikpladser, så alle unge, der gik i gang med en erhvervsuddannelse, var sikret en praktikplads på en virksomhed. Men vi mente også, at aftalen var et skridt i den rigtige retning og bakkede derfor op om følgelovgivningen og har siden støttet den årlige opfølgning på aftalen, og det gør vi også den her gang.

Vi har ved de tidligere behandlinger af følgelovgivningen givet vores støtte til en økonomisk model, der belønner de arbejdsgivere, der bidrager til at skaffe det nødvendige antal praktikpladser, mens der opkræves et forhøjet bidrag hos de arbejdsgivere, der ikke løfter en rimelig del af arbejdsgivernes samlede uddannelsesansvar. Men vi har samtidig givet udtryk for, at de økonomiske incitamenter i aftalen ikke var stærke nok til at få arbejdsgiverne til at oprette det nødvendige antal praktikpladser. Det føler vi os bekræftet i af udviklingen siden trepartsaftalens indgåelse. Vi kan i dag konstatere, at virkeligheden er den, at der stadig væk er tusindvis af unge, der står uden en praktikplads.

Derfor glæder vi os i Enhedslisten over, at vi har fået en undervisningsminister, der så klart har tilkendegivet, at der er brug for at tage langt stærkere midler i brug. Vi har bemærket ministerens udtalelse om, at der indtil nu kun er blevet drejet på mikroskopiske håndtag, når man har forsøgt at skaffe flere praktikpladser, og at der nu skal skrues på det store strukturelle håndtag for at få løst problemerne. Vi ser frem til drøftelserne af, hvilke politiske initiativer der skal til for at sikre alle elever på erhvervsuddannelserne en praktikplads, men indtil da vil vi bakke op om følgelovgivningen til trepartsaftalen og stemme for lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak. Jeg ved ikke, om Enhedslistens ordfører sådan kan give os andre et indblik i, hvad det er for nogle store redskaber, Enhedslisten mener der skal bruges. For mig bekendt var den trepartsaftale, som det her lovforslag er en udløber af, den første gang, man tog fat strukturelt – det gjorde den regering, som Enhedslisten støttede sidst, som var en socialdemokratisk ledet regering, jo på ingen måder – og der er jo sådan set hidtil blevet levet op til de måltal, der er indgået. Jeg deler fuldstændig opfattelsen af, at vi ikke er i mål endnu, og at vi skal have skabt langt flere praktikpladser til de unge, men kunne Enhedslistens ordfører ikke ligesom fortælle os, hvad det er for nogle redskaber Enhedslisten mener der skal bruges?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at jeg desværre heller ikke er ordfører på det her område, men det er hr. Jakob Sølvhøj. Så derfor vil jeg også trygt overlade det til ham i udvalgsbehandlingen at se på, hvilke tiltag det i øvrigt er der skal tages. Men jeg kan da godt løfte sløret så meget som at sige, at vi jo anser det for at være et stort problem, at vi stadig væk i dag, efter at vi har diskuteret det her i årevis, har unge mennesker, der står og mangler en praktikplads, når de skal færdiggøre deres erhvervsuddannelse, og at det er en situation, der er fuldstændig uholdbar, og at vi derfor også bliver nødt til at se på, hvordan vi kan sikre, at også arbejdsgiverne lever op til deres ansvar om at stille det tilstrækkelige antal praktikpladser til rådighed. For vi ved jo, at vi kommer til at mangle uddannet faglært arbejdskraft i tiden fremover, og derfor er det en helt nødvendig opgave, der skal løses.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Det lyder, som om der er ganske meget enighed i salen om, at vi ikke er i mål endnu, og vi skal fortsat styrke indsatser for at fremme flere praktikpladser. Men det her tiltag er jo i hvert fald et vigtigt tiltag, der også virker, og som er blevet gjort i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening – det er en trepartsaftale, som vi har indgået – og vi kan stemme for det her forslag, fordi der skal være balance. Derfor kan vi godt tilslutte os de her overordnede, kan man sige, store, akkumulerede midler, som fru Ellen Trane Nørby sagde før, på 4 mia. kr. Altså, det er jo et signifikant beløb, og der skal være en balance, i forhold til hvad arbejdsgiverne betaler ind, i forhold til hvad der egentlig er brug for. Så vi kan stemme for.

Men med hensyn til voksenuddannelsesbidraget, som også nedsættes, er det jo aktivitetsafhængigt, og jeg synes i hvert fald, man fremadrettet skal holde øje med, at det ikke bliver ved med at falde, for det må jo ikke være et udtryk for, at der så er faldende aktivitet. Det er jo vigtigt, at der fortsat løbende bliver foretaget flere voksenuddannelser, og især den næste generation skal jo uddanne sig gennem hele livet.

Med hensyn til hvad der fremadrettet kan gøres på praktikområdet, håber jeg jo meget at vi kan arbejde med det inden for den her kreds videre frem, og man kan også lade sig inspirere af andre lande, bl.a. Schweiz, som er rigtig gode til at få det her til at fungere. Så det var bare en opfordring til noget, vi måske kan se videre og nærmere på. Men tak for det.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Vi går videre i rækken til Alternativets ordfører, fru Mira Issa Bloch. Værsgo.

Tak for ordet. Det er vigtigt både for vores unge og for vores samfund, at vi har praktikpladser nok. Så vi kan støtte.

Vi synes også, det er rigtig godt, at man ligesom deler udgifterne, altså at man, hvis man ikke tager så mange i praktik, giver økonomisk støtte til dem, der gør. Tak.

Tak. Jeg overså vist fru Ellen Trane Nørby i sidste runde, men værsgo nu til fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.

Tak, fru formand. Jeg vil egentlig gerne spørge Alternativets ordfører til den del, som ikke vedrører veu-bidraget, men aub-bidraget. Lovforslaget sænker jo veu-bidraget, fordi der skal være balance i indbetalinger og det, der bruges. Det var sådan set det, jeg forsøgte at rejse: at jeg også mener, at vi som Folketing har en forpligtigelse til at følge op på den lovgivning, vi selv lavede i 2013 i relation til hele systemet omkring aub-loven, som jo er den lovgivning, vi behandler i dag med L 60, og sikre, at der også er balance i aub-systemet.

Derfor vil jeg spørge Alternativet, om Alternativet vil bakke op om et ændringsforslag, som tilsvarende justerer aub-bidraget, sådan at det også kommer i balance, henset til at der lige nu er akkumuleret 4 mia. kr. i aub-systemet og vi egentlig har aftalt, at det skulle ligge sådan stabilt i balance.

Ordføreren.

Jeg vil gerne se det konkrete forslag til en aftale, før jeg udtaler mig om det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Det her lovforslag er jo sådan set en meget, meget lille ændring, hvor man bl.a. sætter det her veu-bidrag ned, og vi kan selvfølgelig godt støtte, at man sætter det ned. Hele aftalen bagved kommer jeg i hvert fald også til at spørge en hel del ind til, når vi sidder i udvalget, for der er jo rigtig mange grunde til, at virksomheder måske ikke kan skabe de praktikpladser, som er nødvendige, osv.

Men veu-bidraget sættes ned med det her lovforslag, og det kan vi selvfølgelig godt støtte.

Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Jeg har også til Nye Borgerliges ordfører et spørgsmål i relation til, om Nye Borgerlige også ville kunne støtte et ændringsforslag, hvor vi regulerer aub-bidraget, sådan at der kommer balance i indbetalingerne og det, der trækkes på systemet der, sådan som det sådan set er aftalt og oprindelig er i tråd med loven, og hvor der nu ligger meget, meget store midler akkumuleret. Det er den ene del.

Den anden del er jo nok den mere politiske del i relation til, at der kan være mange forskellige årsager til, at virksomheder ikke mener, at de kan oprette en praktikplads, men jeg håber, at vi kan være enige om, at der tilsvarende er virksomheder, der står og råber på kvalificeret arbejdskraft, og at det problem, vi har haft hidtil og delvis også har endnu, desværre er, at hvor der er nogle virksomheder, der løfter et kæmpestort uddannelsesansvar, kommer man, når de unge så er uddannet, lige og tilbyder dem lidt ekstra i løn fra de virksomheders side, der hidtil ikke nødvendigvis har løftet et uddannelsesansvar. Derfor har trepartsaftalen og også det lovforslag, som vi behandler i dag, jo grundlæggende handlet om at sikre, at der ikke var fribilletter i systemet, i relation til at sikre at alle løfter et uddannelsesansvar.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker; det sidste blev ikke helt formuleret som et spørgsmål, men jeg vil i hvert fald godt tilkendegive, at det for Nye Borgerlige er rigtig, rigtig vigtigt, at der er praktikpladser. Det er også rigtig vigtigt, at vi har langt flere unge, som finder deres rette hylde, og at man ikke går efter det uddannelsessnobberi, der desværre har været gennemgående i uddannelsessystemet igennem rigtig, rigtig mange år, hvor man har målrettet det og rigtig mange er kommet ind f.eks. på de gymnasiale uddannelser, hvor vi i langt højere grad burde anerkende, at man også kan være klog med sine hænder og klog på mange andre måder end nødvendigvis den helt boglige. Så det vil jeg sådan set meget gerne komme i møde.

Med hensyn til det andet forslag er det, hvis jeg forstår ordføreren korrekt, et spørgsmål om, at man nu kan se, at der simpelt hen er kommet for mange penge ind, og at man derved ønsker at regulere det, sådan at pengene også kommer ud til de virksomheder osv., som har betalt dem ind, altså at man nedjusterer. En sådan nedjustering kan vi selvfølgelig godt støtte op om, lige såvel som vi kan støtte op om, at man nedsætter det her veu-bidrag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Som flere ordførere har været inde på, blev der jo lavet en aftale i 2016 om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, og det var bl.a. fru Ellen Trane Nørby, der som ansvarlig minister forhandlede aftalen på plads dengang, og det er jo en god og fornuftig aftale, hvor der også står, at de her modelberegninger skal justeres en gang om året. Jeg er gået tilbage i mine ordførertaler fra tidligere år for at se, hvad vi plejer at sige til de her modelberegninger, og vi plejer at sige, at de skal justeres, og sådan er det. Så det går vi selvfølgelig også ind for nu, sådan som vi plejer. Det er jo ved at blive en smuk tradition.

I forhold til ændringsforslaget lyder det jo umiddelbart fornuftigt, så det skal vi selvfølgelig lige se på helt konkret. Men det lyder rigtigt, at der skal være en eller anden form for balance i tingene. Det er jo ikke meningen, at der skal akkumuleres formuer; det har aldrig været planen.

Den sidste ting, jeg lige vil nævne, er, at det jo er rigtigt nok, at der er sådan nogle små brancher, hvor man ikke tager særlig mange elever. Jeg er blevet kontaktet af en stukkatør, kan jeg huske, på et tidspunkt, i forhold til oplevelsen af at det var sådan en lidt urimelig straf, man så kunne blive idømt. Jeg ved ikke, om der er nogen løsning på det. Det er jo rigtigt nok, at der skal være en eller anden form for solidaritet, og det er også rigtigt nok, at freeriders, gratister, der bare udnytter, at andre tager et uddannelsesansvar på sig, er svært at acceptere. Men måske man ad åre kunne finde en eller anden løsning for de her meget, meget små fag, hvor der er en meget lille tilgang af elever. Det ville måske være rimeligt. Det nævner jeg kun, fordi flere andre ordførere har været inde på det, og jeg ved godt, at det ikke står til diskussion.

Så ja til at justere modelberegningerne, og vi vil selvfølgelig også gerne se på Venstres ændringsforslag. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der har bakket op om lovforslaget. Og så har jeg bare sådan en stille undren. Vi er end ikke færdige med at forhandle den første finanslov, efter at der har siddet en VLAK-regering, så det der med, at et antal af partier, som indtil lige for et øjeblik siden kunne have lavet om på det der med aub'en, ikke har valgt at gøre det, kan man jo bare undre sig over. Det problem er ikke opstået i forgårs. Det problem har jo sådan set overvintret. Jeg får jo næsten lyst til, og det kan jeg så ikke som minister, at spørge, om Venstres ordfører var ligeså ihærdig med at spørge hver eneste ordfører, der kunne kravle og gå i Folketingssalen, om, hvorvidt de var villige til at ændre på det med aub'en og støtte et ændringsforslag – altså, om villigheden og ihærdigheden var lige så stor, da man selv havde regeringsmagten og Venstres ordfører selv var minister. For ellers klinger det jo på en eller anden måde en lille smule hult, vil jeg sige, fordi det er et problem, der har overvintret.

Når det er sagt, har jeg meddelt, at jeg har et ønske om at tage en mere overordnet drøftelse af spørgsmålet om praktikpladser, herunder at vi skal have en drøftelse af de spørgsmål, der bliver rejst. Og arbejdsmarkedets parter har udbedt sig ro omkring overenskomstforhandlingerne, og det har jeg sådan set tænkt mig at respektere. Derfor har vi som regering truffet en beslutning om ikke at tage en drøftelse af aub'en for nuværende. Og jeg forstår faktisk ikke, at man for under et halvt år siden ikke syntes, at der var noget hastværk, men lige pludselig nu synes, der er et gigantisk hastværk. Det klinger simpelt hen hult, og det begriber jeg ikke helt.

Så vil jeg gå over til det her forslag, som vi behandler i dag. Det er jo så til gengæld et udtryk for en aftale, hvor jeg synes man tog et rigtig godt skridt i den rigtige retning – i øvrigt med Venstres ordfører som minister. Jeg mener, det er rigtigt karakteriseret, når Venstres ordfører siger, at det er en af de store aftaler. Jeg kan ikke huske, hvordan de præcise ord var, men jeg er faktisk enig: Det her er et af de store skridt og en af de gange, hvor man faktisk bragte os videre, og noget af det, der også har landet nogle af de største skridt i retning af at få lærepladser nok. Jeg deler så også, at vi ikke er i mål, og det vil sige, at det jo er helt rigtigt, når Enhedslistens ordfører siger og refererer til, at jeg har sagt, at vi skal ind og have fat i den helt store klinge. Jeg mener godt, vi kan komme meget videre, end vi er nu, og jeg mener også, at vi skal hen et sted, hvor det her ikke længere er den her store sten i skoen, så man kan tage en erhvervsuddannelse og være sikker på at kunne få en læreplads. Så vi skal videre.

Så det er en anerkendelse af, at man rent faktisk tog et rigtig stort skridt, og det betyder jo også, at der er arbejdsgivere derude, der har leveret noget, de ikke gjorde tidligere. For når man tog så stort et skridt som det, der blev taget, betød det, at en masse virksomheder, som ikke gjorde det før, begyndte at tage lærlinge. Det er rigtig godt. Man det kan jo så også give et eller andet håb, for så var det heller ikke værre, og gad vide, om en hel del af de andre ikke også kunne gøre det samme. Så jeg synes også, vi skal videre ad den vej, men have en respekt for, at den debat skal vi tage, og den skal vi også tage med arbejdsmarkedets parter, når vi kommer på den anden side af de private overenskomster.

Med det her lovforslag fastsætter vi modelparametrene for 2020, og vi fortsætter det aktivitetsafhængige veu-bidrag også for 2020. Derfor er jeg sådan set enig med Konservatives ordfører i, at man skal holde øje med, at omfanget af voksen- og efteruddannelse ikke bare falder dernedad. Man kan måske godt glæde sig over, at der er et eller andet, man nedskriver – hvad regningen for det her er – men jo ikke, hvis den regning, man betaler, er for noget, vi godt kan lide, og vi kan godt lide voksen- og efteruddannelse, for det har vi rigtig meget brug for som samfund.

Jeg mener, vi skal sikre, at arbejdsgiverne får den arbejdskraft, som de har brug for i fremtiden, og vi skal også sikre, at de unge får den uddannelse, som de har brug for for at kunne bide sig fast på arbejdsmarkedet. Vi skal sørge for, at uddannelserne har høj kvalitet. Det havde vi også en drøftelse om på det foregående lovforslag, og det mener jeg egentlig giver en idé om – når man kigger på rækken af både politiske aftaler og lovforslag – at det ligger de fleste partier i Folketinget rigtig meget på sinde, at vi har en opgave, som er rigtig svær, hvad angår den faglærte arbejdskraft i fremtiden og erhvervsuddannelserne.

Jeg ser frem til de spørgsmål, der skulle komme i udvalgsbehandlingen. Flere har annonceret, at der kommer spørgsmål, og dem svarer vi selvfølgelig på, så godt vi kan. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak for svaret fra ministeren, eller hvad man nu skal sige. Som serviceoplysning kan jeg jo sige, at da jeg havde fornøjelsen af at sidde på ministerens plads, var vi stadig væk ved at afbetale det underskud, der var. Til gengæld svarede ministerens forgænger, at når vi havde erhvervsuddannelsesreformen på plads – altså den aftale, vi har indgået i fællesskab – ville man kigge på aub-bidraget. Det er jo sådan set det udgangspunkt, den tidligere regering havde. Det er bare lige sådan for at sige, at det ikke er, fordi vi har afvist det, selv om vi lige har siddet i stolene. Vi sagde sådan set, at når erhvervsuddannelsesaftalen var på plads, skulle vi kigge på det.

Det er sådan set det, vi står ved fra Venstres side, og det er også derfor, vi mener, det er oplagt at bruge L 60, når vi alligevel er inde at justere på veu-bidraget, så vi også justerer på aub-bidraget i relation til, at der ikke sker en overakkumulering af penge. Vi taler jo ikke småpenge. Vi taler om, at der hvert år bliver opkrævet mellem 1 mia. kr. og 1,4 mia. kr. for meget, og derfor vil jeg egentlig bare høre ministeren om, hvor meget der skal overopkræves mere, før regeringen er klar til at kigge på den overopkrævning, der allerede er sket.

Tak. Ministeren.

Nu kender jeg normalt Venstre som et gedigent og ansvarligt parti i Folketinget. At lave et ændringsforslag om noget, der omfatter så store beløb som det her, mener jeg simpelt hen er useriøst. Det mener jeg simpelt hen er useriøst.

Det, vi lægger op til som regering, er at tage en generel debat om lærepladssituationen i Danmark, og i den forbindelse er det oplagt også at tage en drøftelse af de her ting; de hænger sammen med hinanden. Og arbejdsmarkedets parter har udbedt sig fred omkring de private overenskomster. Det mener jeg egentlig er en god og gedigen proces omkring det, som Venstre burde bakke op om.

Fru Ellen Trane Nørby.

Nu har hele det her område jo en forhistorie, nemlig at Rigsrevisionen lavede en meget, meget stor kritik af, at man lod pengene akkumulere i veu-systemet. Jeg kan forstå, at Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at tage aub-akkumuleringen af midler op, og derfor troede jeg sådan set, at man som et ansvarligt parti, som jeg egentlig også troede ministerens parti var, tog hånd om de problemer, der er, og at man ikke sidder og afventer, at Rigsrevisionen kommer med endnu en kritik af staten for, at man ikke varetager det balanceprincip, som ansvarlige partier jo sådan set aftalte, også med 2013-loven.

Derfor vil jeg bare gentage spørgsmålet. Nu er der akkumuleret 4 mia. kr. Hvor mange penge skal der akkumuleres, før ministeren og regeringen er klar til at se på en justering af aub-bidraget?

Ministeren.

Som jeg sagde i mit svar for lidt siden – det kan jeg godt gentage – så mener jeg, at man skal tage tingene i de rum, hvor de hører hjemme. Regeringen har jo defineret, at vi har et ønske om at tage en mere generel drøftelse af lærepladssituationen i Danmark, og at vi i den forbindelse kan drøfte de her ting, og at det ligger på den anden side af de private overenskomster, eftersom at arbejdsmarkedets parter har udbedt sig, at vi ikke går i gang med en drøftelse af praktikpladssituationen på denne side af de private overenskomster. Så det er det tempo, regeringen har tænkt sig at tage det i.

Jeg mener, som jeg også sagde i mine indledende bemærkninger her, at det simpelt hen er useriøst at tro, at man i ændringsforslag skal håndtere milliardbeløb.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Henrik Dahl.

Tak for det. Det, der har fået mig til at bede om ordet, er, at ministeren selv nævner behovet for en lidt større revision eller et lidt større eftersyn af ordningen her i fremtiden. Først skal jeg lige sige, at generelt er det her jo en rigtig god ordning, fordi man netop undgår freeriding, som jeg også var inde på i min ordførertale. Men hvad er regeringens holdning til de her meget, meget små fag, som i hvert fald efter egen angivelse nogle gange kommer i klemme, fordi det er meget, meget sjældent, at de i det hele taget har behov for at stå for uddannelse? Jeg står her og kigger på al den flotte stuk i Folketingssalen, og det er f.eks. stukkatører, vi snakker om. Er man indstillet på at prøve at finde en løsning på det?

Ministeren.

Jeg er faktisk gået i gang med at dykke ned i det, og jeg kan ikke komme med noget begavet svar på stående fod. Det omfatter bl.a. også skiltemalerne og andre af de små fag, og jeg synes faktisk ikke, det er helt let at finde nogen løsning på det. Så jeg er bestemt villig til at kigge på det og er også lydhør over for de bud, der måtte være, på, hvordan vi løser de problemstillinger. Der kommer sådan noget hønen og ægget over problemstillingen, når man går til den, for er det et spørgsmål om, at der ikke er oprettet nok praktikpladser? Eller er det egentlig et udtryk for, at der mangler efterspørgsel? Eller skyldes det omvendt netop, at man som virksomhed ikke er vant til at oprette praktikpladser, fordi det er så sjældent, der skal uddannes? Det er faktisk lidt svært at få hånd om, så jeg vil bare give et tilsagn om, at vi kigger på det i regeringen. Det gør vi faktisk as we speak, men jeg har endnu ikke fundet de vises sten, hvad det angår.

Spørgeren.

Selv om jeg har en begrænset viden om arkitektur, tror jeg ikke, at efterspørgslen efter stuk sådan i de kommende år bliver af stor volumen, så det er nok bare en nicheuddannelse på en eller anden måde. Perspektivet er jo, at sådan nogle meget små fag altså kan blive tvunget til at dreje nøglen om og blive presset ud, fordi det er en hård belastning for meget små virksomheder – måske enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder med nogle ganske få ansatte. Så jeg vil bare høre, om regeringen også deler opfattelsen af, at perspektivet netop er, at vi kan komme til at presse nogle små, men nødvendige fag ud af drift simpelt hen.

Ministeren.

Der ville jeg faktisk være meget ked af at vi kom hen, altså at vi kom til at presse dem ud af drift, for jeg mener, at det er et bidrag til den danske håndværkertradition, hvis man sådan skal gå lidt op på den store klinge, at vi også har en række nichefag på et ekstremt højt niveau. Det mener jeg bidrager til de bredere fag. Altså, de fleste fag har jo en eller anden sammenhæng med hinanden og dermed også en eller anden synergieffekt i forhold til hinanden. Man har f.eks. det brede malerfag, og så har man skiltemalerfaget som et mindre fag, og jeg mener sådan set, at de spiller sammen med hinanden. Ser man på stukkatøruddannelsen, som jeg faktisk har været forbi to gange her inden for de sidste par år, er det jo så inspirerende at se, hvad stukkatørerne kan som højt specialiserede håndværkere, og jeg ville synes, det var meget trist for den danske håndværkertradition og i øvrigt have en negativ indvirkning på de bredere fag, hvis de blev presset ud.

Tak. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.