Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Finansiering af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og investeringspolitik for pensionsformuen).

Af kirkeministeren (Joy Mogensen).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet.

Der er opstået en underfinansiering vedrørende pension, fordi den forventede levetid er steget markant i forhold til beregningerne før 2007. Længere levetid for de tjenestemandsansatte kirkefunktionærer er selvfølgelig en glædelig ting, men det er også vigtigt at sikre kvaliteten i budgetterne og have fokus på en investeringspolitik for pensionsformuen, og derfor er dette lovforslag et godt forslag, som Socialdemokratiet kan støtte.

Helt centralt for Socialdemokratiet er det, at der er fundet en solidarisk løsning på problemet med en byrde, der er skævt fordelt mellem landets menighedsråd. Hvis man overvejer andre løsningsforslag, skal man huske på, at kirkekasserne som hovedregel ikke har valgfrihed om anvendelsen af tjenestemandsansættelse og derfor ved en forøgelse af pensionsbidraget vil blive tvunget til at bære byrden for de kirkekasser, hvor der er sket en udfasning af tjenestemænd. Gruppen af tjenestemandsansatte kirkefunktionærer bestod i 2018 af ca. 800 tjenestegørende kirkefunktionærer og ca. 1.300 pensionsberettigede personer. Hvad angår pensionsbidragsprocenten på 18,4 pct. deler jeg den holdning, at den bør fastholdes, og at det er helt urealistisk at hæve bidragsprocenten til 91,5 pct. for at finansiere de fremtidige forpligtelser over for de 800 aktive tjenestemænd.

Det har også stor betydning for os i Socialdemokratiet, at den valgte løsning foreslås efter anbefalinger fra budgetfølgegruppen, som består af repræsentanter for folkekirkens økonomiske interessenter. Budgetfølgegruppen består som sagt af repræsentanter for folkekirkens økonomiske interessenter, og den rådgiver kirkeministeren om budgettet for fællesfonden. Der har således både i udarbejdelsen af løsningen og i forbindelse med høringen over lovforslaget været en bred opbakning blandt folkekirkens myndigheder og interessenter til lovforslaget, som ligger her.

Foruden at lovforslaget omhandler fremtidig finansiering af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, handler det også om en politisk fremtidig investering af pensionsformuen. Fællesfonden har med den nuværende lovgivning ikke hjemmel til at føre en aktiv investeringspolitik for pensionsformuen. Derfor foreslås det, at den voksende pensionsformue kan forvaltes gennem en aktiv investeringspolitik inden for de gældende regler, som kirkeministeren bliver bemyndiget til at fastsætte. Formålet er, at kapitalen placeres med henblik på at sikre anbringelsen og den bedst mulige forrentning til gavn for folkekirkens medlemmer. Det er i den sammenhæng naturligt, at investeringen sker på et etisk og socialt forsvarligt grundlag, under hensyntagen til at indbetalingerne til pensionsformuen er finansieret af kirkeskatten og hermed folkekirkens medlemmer. Den del støtter Socialdemokratiet naturligvis også.

Så skal jeg lige kigge ned i salen og sige, at jeg skal hilse fra den radikale ordfører, fru Marianne Jelved, og tilkendegive, at De Radikale ligeledes er for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Vi behandler i dag et lovforslag, der handler om finansiering af pensionsforpligtelsen hos tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og om investeringspolitikken for pensionsformuen i fællesfonden. Fællesfonden er folkekirkens fælleskasse, hvor nuværende og tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer siden 2007 har indbetalt pensionsbidrag. En ny beregning fra 2018 med opdaterede tal for bl.a. levealder, pensionsmønster og forrentning viser, at denne ordning har været underfinansieret, og at det vil kræve en markant forøgelse af kirkekassernes pensionsbidrag, hvis fællesfonden skal dække finansieringen af de fremtidige pensionsforpligtelser.

Derudover har fællesfonden med den nugældende lovgivning ikke hjemmel til at føre en aktiv investeringspolitik for pensionsformuen. Derfor indeholder lovforslaget her bl.a. en fastholdelse af kirkekassernes pensionsbidrag på det nuværende niveau på 18,4 pct. af den pensionsgivende løn. Den resterende del, hvor der er manglende finansiering, foreslås overtaget af fællesfonden, og denne del af pensionsudgifterne vil i givet fald skulle dækkes af landskirkeskatten eller af kompenserende besparelser på fællesfondens øvrige udgiftsposter.

Der er en bemyndigelse til kirkeministeren om at fastsætte nærmere regler om anbringelse af fællesfondens likviditet, forsikringsreserve og pensionshensættelse m.v. Formålet med dette tiltag er at give fællesfonden hjemmel til at kunne føre en mere aktiv investeringspolitik, sådan at man bedst muligt sikrer forrentning af indbetalte pensionsbidrag.

Med lovforslaget sikrer vi en finansiering af fællesfondens fremtidige pensionsforpligtelser hos tjenestemandsansatte i den danske folkekirke, ligesom man med en friere investeringspolitik i fællesfonden kan sikre bedst mulig forrentning af indbetalte pensionsbidrag. Denne løsning vil også være med til at hjælpe de små sogne, der ellers ville blive utrolig hårdt presset økonomisk. Det støtter vi op om i Venstre. Vi finder det dog beklageligt, at man – ser det ud til – finder det nødvendigt at hæve kirkeskatten i stedet for at finde løsningen inden for kirken – men sådan er det.

På baggrund heraf støtter Venstre lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget drejer sig om en justering af pensionsforpligtelserne for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, således at den del, der har vist sig ikke at være dækning for i den nuværende ordning, kan dækkes af fællesfonden. Samtidig giver loven mulighed for, at fællesfonden kan føre en aktiv investeringspolitik for pensionsformuen.

Begge forslag er efter Dansk Folkepartis mening udtryk for rettidig omhu i forbindelse med problemer, der skal løses. Dansk Folkeparti kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til fru Marie Krarup. Og vi går videre til fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Tak for det. Det fremsatte lovforslag er sat i verden for at løse en problemstilling, der har skabt en skæv fordeling af pensionsforpligtelserne og i virkeligheden også en underfinansiering blandt landets menighedsråd. Høringerne har heldigvis vist en bred opbakning til forslaget blandt folkekirkens myndigheder og øvrige interessenter, og eftersom vi i SF ser det her som en solidarisk løsning, som ellers har været udfordret af den forskellige fordeling af tjenestemandsansatte, kan vi selvsagt stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så derfor går vi videre til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Dette forslag om at flytte nogle af udgifterne til pension i folkekirken har Enhedslisten ikke nogen særlige kommentarer til. Det er selvfølgelig altid fornuftigt at finde mere solidariske løsninger, og så længe udgifterne bliver holdt inden for – hvad skal man kalde det – medlemmernes eget rådeområde, kan man jo enten spare andre steder, hvis der er ekstra udgifter, eller lægge en stigning på kirkeskatten. Det ville være ganske urimeligt, at i hvert fald jeg personligt blandede mig i, hvad for en løsning man som medlem af folkekirken valgte.

Men jeg synes, det er fornuftigt at finde solidariske løsninger. Nu har jeg i min fortid som fagforeningsmand i 3F forhandlet for de mennesker, der går ude på kirkegården og laver det fysiske arbejde, og jeg kan se, at der er en væsentlig klasseforskel på en præst og en gartneriarbejder, som arbejder på kirkegården, altså rent løn- og pensionsmæssigt. Og det er jo da noget, man kun kan opfordre fagforeningerne til at gøre noget ved, altså så der sker en vis udligning der. Det har dog ikke noget med det her forslag at gøre.

Men vi har ikke nogen indvendinger imod det pågældende lovforslag.

Tak til hr. Christian Juhl. Vi går videre til hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Lovforslaget her er jo en sikring af pension til de 800 tjenestemænd og funktionærer, der er inden for det her område. 2007-beslutningen viser sig jo ikke at kunne holde trit med de udgifter, der er på pensionsområdet, og det betyder, at man går i underskud, og derfor er man nødt til her med rettidig omhu at fremvise en løsning på det, og det gør man ved at fastholde kirkekassernes pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer på det nuværende niveau på 18,4 pct. og lade folkekirkens fællesfond dække den resterende del af forpligtelsen. Det er jo sådan, at før 2007 var det fællesfonden, der dækkede det, og det, vi kan se her, er, at nu er det sådan, at det skal dækkes af fællesfonden, og det kan være via landskirkeskatten, det kan være via fællesfondens frie midler, eller det kan være via kompenserende besparelser på fællesfondens øvrige udgiftsposter. Det giver jo mening. Fællesfonden får så en mulighed, som de ikke har i den nuværende lovgivning, nemlig at lave en aktiv investering for fondens pensionsformue, og det betyder, at man her formentlig kan få et afkast på formuen, som så kan være med til at dække de her pensionsudgifter. Det giver også rigtig god mening, så Det Konservative Folkeparti støtter L 6.

Tak for det. Og vi går videre til hr. Sikandar Siddique fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Alternativet ønsker ikke at støtte én religion frem for andre og søger en ligestilling mellem folkekirken og andre anerkendte trossamfund. Gældende lovgivning sikrer, at den danske folkekirke som det eneste trossamfund i Danmark må opkræve skat i Danmark. Kirkeskat betales imidlertid kun af medlemmer af folkekirken, og fællesfonden finansieres primært gennem kirkeskatten.

På trods af folkekirkens særstatus mener vi, det er vigtigt, at der findes en solidarisk løsning for de ca. 200-300 tjenestemænd, så de enkelte kirker ikke ender med at skulle afskedige tjenestemænd, fordi deres kirkekasse ikke kan dække det stigende pensionsbidrag. Vi støtter derfor forslaget om at lade fællesfonden finansiere den større pensionsbyrde gennem en forøgelse af landskirkeskatten samt gennem anvendelse af en del af fællesfondens frie egenkapital. Vi støtter også den etisk og socialt forsvarlige investering af pensionsmidler, såfremt dette kan garanteres gennem udformning af egentlige etiske retningslinjer, og at man ikke blot tager udgangspunkt i stifternes kapitalforvaltnings tilsvarende arbejde hermed. Tak for ordet.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Og så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Vi finder det i Nye Borgerlige glædeligt, at præsternes levealder er steget. Det er selvfølgelig mindre glædeligt, at forrentningen af pensionsmidlerne ikke er steget tilsvarende. Men i forlængelse af tidligere ordføreres beskrivelser af lovforslaget mener vi, det er rigtigt at sikre en solidarisk løsning på en økonomisk byrde, der i dag er skævt fordelt mellem landets menighedsråd. Derfor støtter vi nærværende lovforslag.

Tak for det. Og næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak. Jeg er den sidste ordfører i rækken, og der er jo allerede sagt mange gode ting om det her lovforslag. Dem skal jeg skal ikke spilde Folketingets tid med at gentage. Men det er jo en hjertesag for os i Liberal Alliance, at præster kan gå en tryg alderdom i møde, og derfor bakker vi lovforslaget op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu den fungerende kirkeminister. Værsgo.

Tak, formand. Indledningsvis vil jeg gerne takke for den meget velvillige modtagelse af lovforslaget, og det gælder jo alle Folketingets partier. Tusind tak for det. Det er jo i virkeligheden et lovforslag, hvis baggrund er et ekstremt positivt problem, nemlig at vi lever længere. Og som rigtig mange ordførere har påpeget, er der derfor også et behov for at sætte flere pensionsmidler til side for at opfylde folkekirkens pensionsforpligtelser. Og bare for en god ordens skyld, så omhandler den pensionsforpligtelse ikke præster – den omhandler derimod kirkefunktionærer. Ikke desto mindre er det jo vigtigt, at vi sikrer denne pensionsforpligtelse.

En enkelt kommentar synes jeg skal følge til hr. Erling Bonnesens bemærkninger om mulighederne for at hæve kirkeskatten. Der synes jeg at det er værd at understrege, at det jo vil være en lokal beslutning, om man vil hæve kirkeskatten eller i stedet for vil omprioritere. Så det er altså ikke givet, at det er det, der skal være løsningen – det er altså en lokal beslutning.

Men med disse ord ser jeg frem til den videre udvalgsbehandling og siger tak for den velvillige modtagelse.

Da der er ingen korte bemærkninger er, siger vi tak til den fungerende kirkeminister.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kirkeudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.