Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om kommunal indsats for unge under 25 år. (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 13.11.2019).

Den allerførste ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag er jo en pose blandede bolsjer og en udmøntning af en aftale, som faktisk blev lavet inden folketingsvalget og dermed også inden regeringsskiftet. Den blev indgået af en bred kreds af partier, som selvfølgelig også efter valget ønsker at omsætte den aftale til virkelighed.

Det vigtigste set med Socialdemokratiets briller er, at det tager sigte på, at vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, at vi skal sikre flere faglærte i fremtiden. Jeg synes, at der særlig er to ting i lovforslaget, som man skal hæfte sig ved som et udtryk for en bevægelse i en retning, som vi i Socialdemokratiet støtter op om, og som jeg ved vi vil arbejde for at få mere af i den kommende periode med regeringsmagten.

Det første er, at vi skal sikre tilgængelighed af uddannelser i hele landet. Det element, som understøtter det i den her aftale, er, at man kan udbyde erhvervsfaglige grundforløb på nogle af de institutioner, der ligger ude i landet, men som ikke er erhvervsskoler. Man giver altså mulighed for, at de f.eks. på et gymnasium eller vuc-center kan udbyde en grunduddannelse, så det ikke er det, at der er langt til en erhvervsskole, der afholder de unge fra at starte op på en erhvervsuddannelse. Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at når man giver den her mulighed, skal det jo vurderes, om institutionen faktisk også er i stand til at gøre det kvalificeret, altså om det er en høj nok kvalitet. Det er jo baggrunden for ...

Lige et øjeblik. Der er simpelt hen så meget uro. Hvis skattefolkene lige vil trække ud i korridorerne, ville det være rigtig fint. Tak for det.

Værsgo igen til ordføreren.

Tak for det. Når der bliver givet den her mulighed, skal der selvfølgelig ses på det fra ministeriets side, sådan at man sikrer, at det faktisk også er kvalitetsbevidst og af høj kvalitet derude. Det andet element, som jeg synes er tydeligt – det første her var at sikre uddannelser bredt forankret – er, at vi skal have ungdomsuddannelserne til at samarbejde bedre i stedet for at konkurrere, som vi jo desværre over nogle år har set en tendens til der fokuseres meget ensidigt på. Og det, der er samarbejdet her, handler om et henvisningstaxameter. Altså, det handler i bund og grund om, at hvis et ungt menneske er kommet ind på et gymnasie, men måske i virkeligheden finder ud af, at han eller hun skulle have været på en teknisk skole på en erhvervsuddannelse, så giver vi mulighed for, at gymnasierne kan få et henvisningstaxameter, for at sikre, at den unge i virkeligheden bliver placeret på den rigtige hylde, så man ikke bliver straffet økonomisk for at lade den unge vælge noget, som passer bedre. Så det synes vi også er et positivt element.

Så er der en række andre ting i forslaget, som eksempelvis at oldtidskundskab ikke kun skal være på de offentlige stx-gymnasier, men også på de private, og på den måde er der en række ting, hvor man sidestiller, og det støtter vi selvfølgelig op om.

Der vil være en evaluering af det her forslag om nogle år, og der vil vi selvfølgelig være særlig opmærksomme på, om kvaliteten er god, og også om det har fået flere til at søge en erhvervsuddannelse, altså om det, som vi håber på, rent faktisk er lykkedes. Jeg vil sige tak til en lang række partier og til den tidligere regering, som jo satte det her i søen. Nu glæder vi os til at færdiggøre det sammen, også i udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Jens Joel. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører, fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak for det, fru formand. Også fra Venstres side kommer vi til at støtte lovforslaget. Det er, som Socialdemokraternes ordfører sagde, et lovforslag, der er – hvad kan vi kalde det – gået i arv, og som jo er en del af den politiske aftale, vi lavede i foråret, som i høj grad skal sikre en bedre geografisk dækning af bl.a. erhvervsuddannelserne ved at have mulighed for at kunne udbyde det flere steder, også nogle af de steder, hvor der ikke ligger en stor erhvervsskole, og hvor man derfor kan have behov for at lægge en satellit, et grundforløb, på et alment gymnasium eller på en anden uddannelsesinstitution.

Det handler grundlæggende om at sikre, at unge, ligegyldigt hvor de bor i Danmark, har en lige og god adgang til at tage en uddannelse. Og det er jo klart, at når vi så læser høringssvarene – og der er en række af aktørerne, der også peger på, at man skal passe på, at man nogle gange ikke smører tingene for tyndt ud på brødet – så er det selvfølgelig noget, vi både er opmærksomme på og skal være opmærksomme på, for det må aldrig gå ud over kvaliteten. Men det er en afvejning af at sikre en geografisk adgang til uddannelser i hele landet, fordi vi godt ved, at der er rigtig mange unge, der simpelt hen fravælger en uddannelse, hvis man både har 30 km og 40 km ind til den nærmeste erhvervsskole. Det er tilfældet i en række egne af landet, og derfor er det en vigtig del af det at sikre et Danmark i bedre balance – også uddannelsesmæssigt.

Det er også vigtigt at kigge ind i en situation, hvor vi kommer til at mangle omkring 60.000 faglærte medarbejdere over de kommende år. Så det er vigtigt, at vi netop gør det attraktivt for unge mennesker i hele landet at tage en erhvervsfaglig uddannelse, så det ikke bare bliver et valg af det almene gymnasium, fordi det nu engang er det, der er tilgængeligt, men at vi faktisk også giver muligheden for at kunne sikre, at flere unge, der udfordres på deres uddannelsesvalg, måske ikke fravælger en erhvervsfaglig uddannelse, fordi de har et alment studiemiljø, der ligger tættere på. Nu vil man med de her udbud og satellitter forhåbentlig også kunne få flere uddannelsesmuligheder, der fusionerer – lidt a la den campustankegang, som vi sådan set gerne vil understøtte generelt.

Der ligger også en lang række andre elementer, bl.a. henvisningstaxameteret, som vi synes er enormt vigtigt vi også arbejder videre med i fællesskab. Nu kommer vi jo til at udskyde indfasningen af det med 1 år som en del af fgu-aftalen. Ikke desto mindre synes vi principielt, det er enormt vigtigt, at vi også økonomisk tager hånd om de situationer, hvor et ungt menneske har valgt en uddannelse, men måske egentlig efter de første par måneder på uddannelsesinstitutionen finder ud af, at det nok ikke er her, vedkommende hører hjemme. Det er vigtigt, at der så ikke er institutioner, der måske kommer til at institutionstænke og økonomitænke lidt ved at sige, at det da også er rart at holde på det her unge menneske, for det får man taxameter for, men at man i stedet deler i porten, så at sige, og dermed også løfter den vejledningsindsats, der skal være, i forhold til at unge ikke bare støttes i deres valg, men også i deres omvalg, hvis det viser sig, at de har valgt forkert. Og det er der unge der gør. Derfor skal vi også med henvisningstaxameteret være bedre til at understøtte en bedre vejledning, både i første valg, men også i omvalgssituationen.

Så fra Venstres side bakker vi op om L 59. Vi kommer til at stille nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, men grundlæggende synes vi, det er et godt lovforslag, som udmønter den politiske aftale, vi lavede i foråret.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til Dansk Folkepartis ordfører, fru Marie Krarup. Værsgo.

Tak for ordet. L 59 er sådan et alt godt fra havet-lovforslag, hvor man har samlet en hel masse ting på gymnasieområdet, som har ligget i et godt stykke tid, og som vi allerede er blevet enige om i gymnasieforligskredsen, og det er sådan set nogle gode ting, der her kommer fra havet. Der er to af tingene, som vil styrke erhvervsuddannelserne, og vi synes i Dansk Folkeparti, at det er utrolig væsentligt at styrke erhvervsuddannelserne, og det kan vi derfor kun se positivt på.

Det ene er her, at man gør det muligt at udbyde erhvervsuddannelser på gymnasier i visse tilfælde i visse områder. Det, der for os har været vigtigt i det her tilfælde, er at indhegne det, sådan at det ikke bliver misbrugt til at udkonkurrere erhvervsuddannelser. Vi må ikke stille gymnasierne for godt i forhold til erhvervsuddannelserne, hvis der er erhvervsuddannelser i nærheden. Så det er meget væsentligt for os, at den her ordning bliver der holdt øje med, og at den bliver ved med kun at blive brugt i de tilfælde, hvor den virkelig kan give mening og tilføje noget ekstra til erhvervsuddannelsesområdet.

Det andet, der forhåbentlig kommer til at gavne erhvervsuddannelserne, er henvisningstaxameteret, hvor vi også mener, at det her taxameter forhåbentlig kan være med til at dæmpe den konkurrence, der desværre eksisterer mellem gymnasier og erhvervsuddannelser, hvor gymnasierne fastholder elever, som egentlig bør videresendes til andre uddannelser. Der bliver det med henvisningstaxameteret nemmere for gymnasierne at slippe de elever, som ikke bør være på gymnasiet, men som skal videre eller over på en erhvervsuddannelse.

Så det er to positive tiltag, som forhåbentlig vil styrke erhvervsuddannelserne, for vi har i Danmark for få, der tager erhvervsuddannelser, i forhold til hvor mange der tager gymnasiale uddannelser.

Det sidste tiltag, som jeg vil omtale, ser vi også meget positivt på, og det er det her med, at man gør oldtidskundskab obligatorisk på alle gymnasier, herunder private gymnasier. Oldtidskundskab er et utrolig væsentligt fag, selv om det er et meget lille fag. Men det er simpelt hen det, der er det helt særlige ved den almene studentereksamen, fordi det fag bærer så meget almendannelse i sig. Det er der nogle der er uinteresserede i, og der er faktisk nogle, der mener, at det er skadeligt. Der mener vi præcis det modsatte, og derfor er vi glade for, at det nu bliver obligatorisk, sådan at de private gymnasier, som har lyst til at smide det i skraldespanden, ikke kan få lov til det. For det har også en integrationsmæssig betydning, at de folk, der tager en almen studentereksamen i Danmark, også får lov til at få stor viden om den græsk-romerske oldtid. Det har man meget glæde af, fordi den er helt afgørende for vores europæiske kultur.

Så alle disse ting fra havet på gymnasieområdet er som sagt ting, som vi ser positivt på, og derfor støtter Dansk Folkeparti L 59.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til Radikale Venstre, og det er fru Anne Sophie Callesen. Værsgo.

Tak for det, formand. Som der er redegjort for, indeholder lovforslaget to elementer, der har til formål, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, og begge dele er noget, som vi bakker op om i Radikale Venstre. Det ene er altså, at gymnasierne fremover får den her økonomiske kompensation, et såkaldt henvisningstaxameter, når de hjælper elever, som er begyndt på en gymnasial uddannelse på deres skole, med at finde sig til rette på en erhvervsuddannelse.

For det andet indeholder lovforslaget også den mulighed, at almene gymnasier og vuc'er i særlige tilfælde kan udbyde grundforløb på erhvervsuddannelserne, en mulighed, de ikke havde tidligere, og som er tænkt benyttet i de tilfælde, hvor de unge har langt til nærmeste udbud af erhvervsuddannelser. At give flere unge mulighed for at tage en erhvervsuddannelse er et formål, som vi bakker op om i Radikale Venstre, for Danmark har brug for flere faglærte. På den baggrund støtter vi også forslaget om indførelsen af et henvisningstaxameter. Vi skal hjælpe de unge, der er havnet det forkerte sted, med at finde den hylde, der er rigtig for dem. Derfor bakker vi op om, at man belønner udbyderne af gymnasiale uddannelser, når de hjælper eleverne videre på en erhvervsuddannelse, hvis det viser sig, at gymnasiet alligevel ikke var det rigtige valg for den unge.

Derudover er det rigtig vigtigt for os, at alle unge har gode ungdomsuddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor. Derfor støtter vi også, at almene gymnasier og vuc'er i de her særlige tilfælde får mulighed for at udbyde grundforløb på erhvervsuddannelserne, når afstanden er for stor til et andet udbud af erhvervsuddannelse, og vi deler i den forbindelse også den socialdemokratiske og Dansk Folkepartis ordførers ønske om, at vi følger processen og evalueringen tæt og sikrer, at kvaliteten er i orden.

Endelig er forslaget om, at man vil indføre oldtidskundskab som obligatorisk fag på de private gymnasier, også noget, vi kan bakke op om. For selv om de private gymnasier skal have nogle særlige frihedsgrader, mener vi også, det er vigtigt at holde fast i, at de i hovedtræk skal svare til de offentlige gymnasier, ikke mindst fordi gymnasiernes formål jo er at forberede til videregående uddannelse, og der skal studenterne jo gerne have det samme kit af almen dannelse med i bagagen.

På den baggrund støtter vi det samlede lovforslag, og vi håber især, at vi med det kan tage endnu et skridt i retning af at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Hvis ordføreren lige bliver et øjeblik. Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby. (Anne Sophie Callesen (RV): Ja). Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg kan forstå, det er ordførerens jomfrutale, så tillykke med det. Så skal man da også have lov til at svare på et enkelt spørgsmål.

Jeg er rigtig glad for, at ordføreren fremhæver den del om dannelsen i relation til oldtidskundskab. Og jeg vil egentlig bare spørge til netop det her forhold med, at de private gymnasier jo skal have friheden, men samtidig også skal kunne have noget af det samme indhold, som man finder på det generelle, almene gymnasium, som bliver reguleret af loven. Altså om der er andre steder. For det er sådan lidt en diskussion, vi har haft gennem en årrække, og som Det Radikale Venstre og Venstre har været sådan meget enige om. Altså at finde balancen mellem at være fri – vi har bl.a. haft diskussionen om hf på Rudolf Steiner-skolerne og andet, som har været en vigtig kamp i forhold til friheden – og så balancen i forhold til også at være ens.

Er der nogen steder, hvor ordføreren ligesom tænker, at man egentlig med fordel også kunne kigge på, om der var andre steder, hvor vi ligesom egentlig godt kan understøtte, at vi både har et fælles gods, men også giver en større frihedsgrad til nogle institutioner?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at det netop er en balance. For der skal være nogle særlige frihedsgrader, men det, der er særligt ved gymnasierne, er jo netop – i forhold til sammenligning med grundskolerne – at grundskolen ikke på samme måde forbereder til videregående uddannelse. Derfor har det en anden vigtighed på gymnasierne, at man kommer af sted med det samme kompetencegods i bagagen. Og i det her tilfælde synes jeg, det er positivt, at vi faktisk gør oldtidskundskab til et obligatorisk fag på begge uddannelser. Jeg synes overordnet, at de nuværende regler i øvrigt er hensigtsmæssige, og jeg ser ikke, at der er nogen steder, hvor vi vil skulle indføre flere stramninger, der gør, at de private gymnasier i højere grad skal følge regelsættet for offentlige gymnasier, og modsat synes jeg heller ikke, at de på den måde mangler frihedsgrader.

Tak til fru Anne Sophie Callesen og også tillykke herfra med jomfrutalen fra denne vigtige talerstol.

Så skal vi hilse velkommen til SF's ordfører, Halime Oguz.

Tak, formand. Ordføreren på området er desværre forhindret i at komme, så derfor er det mig, der vikarierer for Jacob Mark i dag.

Vi har brug for flere faglærte i Danmark, og derfor har vi også brug for et bredt udbud af erhvervsuddannelser i hele landet, så vi sikrer, at det ikke er afstanden til en erhvervsuddannelse, der gør, at unge vælger uddannelsen fra efter grundskolen. I SF er vi glade for aftalen om ungeudspil, fordi den åbner op for, at flere kan starte på en erhvervsuddannelse i yderområderne, samtidig med at vi sikrer, at det ikke sker på bekostning af det gode faglige miljø, der er på en erhvervsuddannelse. Det er godt.

Det er vigtigt, at aftalen bidrager positivt til selve søgningen. Nye udbud af grundforløb i erhvervsuddannelser på almene gymnasier eller vuc'er skal føre til, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Elevgrundlaget for erhvervsuddannelserne må altså ikke blive mindre, det er vigtigt.

Selv om vi i SF er glade for aftalen, er vi også opmærksomme på, at lovforslaget har fået en blandet modtagelse. Generelt lader der til at være opbakning til intentionen med lovforslaget, men der er også bekymringer, som går på, om løsningerne er hensigtsmæssige. En af bekymringerne er, hvordan vi sikrer det faglige miljø, når der oprettes grundforløb i erhvervsuddannelserne på f.eks. gymnasier, sådan at noget af det særlige ved erhvervsuddannelserne, altså det gode, stærke faglige miljø, ryger, at vi mister det. Det må selvfølgelig ikke ske.

Det er derfor også vigtigt for SF, at der i aftalen og nu i lovgivningen står, at der kun må oprettes grundforløb i erhvervsuddannelser, på gymnasier og vuc'er i særlige tilfælde, og at det skal ske i tæt samarbejde med de lokale erhvervsskoler. Vi har en forventning om, at ministeren fortsat vil have bekymringspunkterne for øje, og at ministeren i forbindelse med evalueringen følger op, bl.a. i forhold til at sikre de almene institutioners evne til at opretholde udbuddet, og at den faglige kvalitet opretholdes i de nye udbud.

Ud over muligheden for at oprette nye udbud til gymnasier og vuc'er indeholder lovforslaget også afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier. Dette bakker vi op om i SF, idet faget bidrager til elevernes almene og demokratiske dannelse. Derudover bakker vi også op om de resterende dele af lovforslaget. Dermed kan jeg sige, at SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til Enhedslistens ordfører. Værsgo, hr. Jakob Sølvhøj.

Tak for det. Med forslaget her er formålet jo angiveligt at forbedre den geografiske dækning af erhvervsuddannelsernes grundforløb og støtte elever, der har valgt gymnasievejen, til at foretage et omvalg i retning af erhvervsuddannelserne.

I Enhedslisten er vi enige med forslagsstillerne i, at det er fornuftigt at sikre gode muligheder for at tage en ungdomsuddannelse i hele landet. Vi er også enige i, at det er en god idé at finde økonomimodeller, sådan at uddannelsesstederne ikke har et økonomisk incitament til at fastholde elever, som der var god grund til at hjælpe på vej over i et andet uddannelsesforløb. Men vi synes faktisk ikke, at man med det her forslag rammer helt rigtigt.

Det synspunkt er vi jo ikke mutters alene med, kan man se, når man kigger på høringssvarene. Det er vel nærmest sådan, at der stort set ikke er nogen af høringsparterne, der er rigtig tilfredse. Nogle er særdeles utilfredse, andre har en lang række kritiske bemærkninger.

Først til henvisningstaxameteret: Jeg vil sige, at vi deler ærgrelsen over, at det entydigt går i retning af at understøtte elever i at træffe et omvalg fra gymnasiet til erhvervsuddannelserne. Ikke at vi synes, det i sig selv er forkert. Vi deler de bemærkninger, der er blandt høringsparterne, om, at det havde været rigtig fornuftigt at lave det som en generel ordning. For lige så fornuftigt det er, at eleven, der ikke trives på en gymnasieuddannelse, kan vælge om, lige så fornuftigt havde det jo været at have et økonomisk incitament til, at erhvervsskolerne ikke holdt på elever, som ønskede et omvalg. Det er nu ikke det afgørende for os.

Det, som vi særlig har hæftet os ved, er den meget stærkt udtalte skepsis, der er over for at give mulighed for at have erhvervsuddannelsernes grundforløb ude på gymnasierne. Og vi bemærker, at det er noget, som eleverne er stærkt kritiske over for. Det er noget, som fagbevægelsens hovedorganisation og en række forbund er meget kritiske over for, og det er for den sags skyld også noget, som arbejdsgiverne er stærkt kritiske over for.

Der advares jo fra organisationernes side om, at det kan have mulige konsekvenser, både i forhold til uddannelsernes kvalitet og i forhold til hele det praktikpladsopsøgende arbejde. Og der ligger jo meget tydeligt i flere af høringssvarene den bemærkning, at det forekommer, som om at man ikke energisk nok har afsøgt andre muligheder for at sikre den geografiske dækning. Og med det vil jeg også godt understrege, at jeg er meget enig i intentionen om, at vi skal sikre en bred geografisk dækning af vores ungdomsuddannelser. Vi ved fra undersøgelser, ikke mindst dem, der er lavet af Danske Regioner, at det kan afholde en del unge fra at søge ind på en ungdomsuddannelse, hvis der er for lang vej til uddannelsesstedet.

Men ikke desto mindre synes vi altså også, at med de kritiske bemærkninger, der ligger fra organisationernes side, så havde det været klogere at finde en anden løsning. Det havde været klogere at prøve at kigge på et samarbejde; hvordan der kunne samarbejdes flere erhvervsskoler imellem, hvordan der kunne laves et rent praktisk lokalemæssigt samarbejde mellem erhvervsskoler og gymnasier. Vi synes, at den konstruktion, der er fundet, ikke er god nok.

Heldigvis skal den evalueres, heldigvis er den rammet ind af at være en dispensation; der er loft over, i hvilket omfang det her kan lade sig gøre. Men vi synes ikke – desværre, vil jeg sige, for intentionen har sådan set været fornuftig – at der er fundet en løsning, der er god nok. Og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har jo netop lige overtaget området ungdomsuddannelser fra min kollega fru Mai Mercado, og jeg er vældig glad for, at jeg har det her, også nu, når jeg også har forskning og uddannelse. For det hænger så godt sammen. Det hænger nemlig rigtig godt sammen, for det, vi gør på erhvervsskolerne og på gymnasierne, farver jo og præger de unge videre frem, med hensyn til hvilken vej de skal gå. Vi går jo meget ind for, at vi skal styrke erhvervsskolerne. Derfor ser vi også meget positivt på dette forslag, som vi indgik en aftale om her for bare et par uger siden. Der er jo rigtig mange unge, som går i gymnasiet, fordi erhvervsskolerne er talt ned; fordi studieegnethed i folkeskolen vurderes ud fra en gymnasial vurdering og ikke ud fra en erhvervsskoleretning; og fordi der ofte er meget lang afstand til en god erhvervsskole.

Der er virkelig brug for at sætte ind og styrke vores ungdomsuddannelser, særlig de erhvervsrettede. Vi kan bare se på nogle tal fra Danmarks Statistik, som jeg kunne trække ud her i eftermiddag – jeg har netop overtaget det her område i går. Fra 2005 til 2018 er andelen, der fuldfører en erhvervsuddannelse som 25-årig, faldet fra 30 pct. af en årgang til 21 pct., mens andelen af de unge, som gennemfører en uddannelse på stx, omvendt er steget fra 23 pct. til 29 pct. i samme periode. Over det hele ligger jo gennemførelsesprocenten meget, meget højere på de gymnasiale uddannelser.

Vi synes jo, det er vigtigt og også godt, at der er kommet et nyt forslag om, hvordan vi kan styrke det, og vi ser positivt på, at det indeholder nogle vigtige elementer, nemlig et forsøg på at skabe en god geografisk spredning ved at lave de her såkaldte uddannelsessatellitter. Det er selvfølgelig også godt, at de er tidsbegrænsede. Det skal jo ikke lige pludselig være noget, de bare gør ved siden af, for en erhvervsskole skal jo være overordentlig drevet og professionel. Men hvis man driver en satellit i en periode, kan det jo sige noget om, om der løbende er efterspørgsel, og om der måske er et behov for at gøre noget også der lokalt. Det er jo muligt for os at tilbyde et grundforløb i de erhvervsrettede uddannelser, og det er også fint og godt, at det så er tidsbegrænset.

Henvisningstaxameteret ser vi positivt på, for det er et godt incitament for gymnasierne til også at hjælpe unge til at skifte over til en erhvervsuddannelse, uden at de direkte mister midler på det, og det giver også de unge bedre mulighed for at vælge om. Mange går i gymnasiet, fordi de tror, at det kun er det, der er det mest rigtige at gøre.

Endelig synes vi jo også, at forslaget om oldtidskundskab er vigtigt, altså at det ikke bare kan afskaffes på de private gymnasier. Konservative går ind for, at vi virkelig skal styrke dannelse i vores ungdomsuddannelser, og oldtidskundskab – vel at mærke hvis det formidles rigtigt – er jo vigtigt, da det ligesom er demokratiets oprindelse, som kommer derfra.

Så vi stemmer for forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne sige tak til Konservatives ordfører. Og så skal vi sige velkommen til Alternativets ordfører. Det er fru Mira Issa Bloch.

Tak for ordet. Alternativet kan støtte forslaget, fordi intentionen er god, men vi håber, at man vil tage høringssvarene til efterretning i forhold til nuancerne i udmøntningen. Vi har nemlig noteret os, at ingen af de ret mange høringssvar har sagt decideret nej, men at der er en del betænkeligheder.

Aftalen omhandler jo flere konkrete initiativer. Det første initiativ i aftalen er en pulje, hvor man kan lave uddannelsessatellitter steder, hvor der ikke findes tilbud i forvejen, og det mener vi er rigtig godt og vigtigt. Det er godt, fordi der er unge, for hvem det har stor betydning at blive i det nære og trygge og kendte, og så er det også godt, at der er mange muligheder, og det er godt, at de unge ikke har så langt, så de måske vælger det fra.

Så vil jeg også dykke ned i tredje pind, som handler om dem, der har valgt at gå i gymnasiet og har fundet ud af, at det var forkert. Når man har valgt forkert, er det vigtigt at få god hjælp til at komme på rette vej. Det synes vi egentlig bare gymnasiet skulle gøre uden at blive belønnet, og slet ikke blive belønnet for at sende de unge en helt bestemt vej. Vi ved dog også godt, at økonomien er så presset på gymnasierne, at der vil være en fare for, at hjælpen til i det hele taget at blive hjulpet godt nok videre ikke vil kunne blive prioriteret højt nok. Vi vil derfor blot opfordre gymnasierne til det, der også står i aftalen, nemlig at de unge skal støttes til at vælge en uddannelse baseret på interesser, evner og ønsker, og de kan dermed være helt ligeglade med, om de steder, hvor de sender den unge hen, giver bonus eller ej.

I Alternativet synes vi, at vi skal gå et skridt tilbage for i højere grad at undgå, at den unge vælger forkert i første omgang, og vi skal se på, om vi kan forbedre brobygning, information og studievejledning. Selv om man er erklæret studieparat, er det jo ikke nødvendigvis det rigtige valg at komme i gymnasiet. Det er det tydeligvis ikke, da næsten hver tredje overvejer at droppe ud. På Skive Gymnasium er det hele 39 pct., og så er det også sådan, at 31 pct. af de elever, som kommer med et snit på under 4, dropper ud det første år.

Vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til Alternativets ordfører. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Jamen det her lovforslag er jo endnu et sammensurium af rigtig mange tiltag, som puljes, og for at være helt ærlig så synes jeg, det er en lidt mærkelig måde, for man skal tage stilling til rigtig mange ting under et. Men samlet set støtter Nye Borgerlige forslaget.

Jeg kommer personligt til at stille en del spørgsmål i udvalgsbehandlingen, fordi jeg som udgangspunkt synes, det er rigtig, rigtig positivt, at oldtidskundskab skal være obligatorisk, da det er et generelt dannelsesfag. Og hele det her med at kunne vejlede til erhvervsuddannelser er også rigtig positivt, men jeg kommer til at stille nogle spørgsmål omkring hele den her taxameterordning, for jeg må jo gå ud fra, at når man sidder på gymnasierne og skal vejlede eleverne, vejleder man forhåbentlig eleverne til det, der er bedst for eleven, og ikke til noget, man nødvendigvis skal have et økonomisk incitament til. Men jeg kan forstå, at der også er en større gennemgang af hele taxametersystemet i gang, og det glæder jeg mig også rigtig meget til at se.

Det er et meget, meget stort lovforslag om rigtig mange tiltag, og Nye Borgerlige bakker op om det, men har selvfølgelig en masse spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til LA's ordfører, hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Det var en god aftale, et bredt udsnit af Folketingets partier lavede i april i år, da vi traf den her aftale om at styrke erhvervsuddannelserne, for det er der behov for. Søgningen er faldet gennem mange år og er ikke så stor, som den burde være for at dække samfundets behov. Så det er fremragende, at parterne dengang fandt hinanden i en aftale, og lige så fremragende, at aftalen bliver ført videre af en ny regering.

Vi styrker jo erhvervsuddannelserne ved at lave et henvisningstaxameter. Det er en god ting. Der bliver mulighed for at udbyde grundforløb på ungdomsuddannelserne, og det er også positivt i forhold til geografisk spredning, og så gør vi noget for faget oldtidskundskab på de private gymnasier, og det synes jeg også en god ting. Vi har tidligere kæmpet for oldtidskundskab i forbindelse med gymnasiereformen, og nu fortsætter vi kampen her. Så selv om man går på privat gymnasium, vil man også i fremtiden kunne svare på, om der findes akantusblade på den doriske, den joniske eller den korintiske søjle, og på: Hvem var Aristofanes? Ja, det skal vi ikke se på her, men jeg havde ikke troet, at jeg nogen sinde skulle komme til at sige ordet akantusblad fra Folketingets talerstol, men det er nu lykkedes for mig. Det er en god dag. Tak for ordet.

Tak for det. Det er godt, at man ikke hører formanden i det – selv om det er 30 år siden, formanden her blev student.

Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne sige velkommen til børne- og undervisningsministeren. Værsgo, du har ordet.

Tak for det. Jeg ville heller ikke turde give et bud på, hvad det nu var for en – om det var de doriske eller ioniske søjler, der havde de der krøller – men det burde man vel kunne.

Tak for alle bemærkninger til lovforslaget, og på en eller anden måde er det jo lidt mærkeligt at skulle stå og sige tak for opbakningen til det, eftersom det ikke er mig, der har lavet den politiske aftale, men den tidligere regering, men nu gør jeg det så alligevel, fordi det er god kutyme.

Jeg vil sige lidt til de forskellige bemærkninger, der er faldet. Først og fremmest er der Venstres bemærkninger om kvalitet, altså at der er et ønske om, at der skal være kvalitet i den uddannelse, vi giver unge mennesker. Det har vi behov for som samfund, og det har de unge selvfølgelig også i form af et ordentligt fundament at stå på. Indimellem står det i modsætning til et ønske om nærhed. I virkeligheden kan man sige, at det hen over de sidste 20 års uddannelsespolitik har været det, der rigtig mange gange har været i spil, altså et ønske om på den ene side at have en ordentlig kvalitet i uddannelsen og et ønske på den anden side om at få en geografisk spredning af uddannelsesudbuddet. Til det vil jeg gerne sige, at jeg nok hører til dem – og det gør vi i regeringen – der mener, at vi er kommet til at gå lige lidt for langt ad centraliseringsvejen, og derfor er jeg også rigtig glad for at kunne gå videre med en aftale, der er indgået før valget, med den her aftale efter valget, hvor man så småt begynder at gå i den anden retning igen – det tror jeg sådan set er helt nødvendigt.

Til Dansk Folkepartis kommentar om, at det almene gymnasium ikke må udkonkurrere, vil jeg sige, at det er jeg omvendt også meget enig i. Der var flere bemærkninger, der kredsede meget rundt om det punkt, fra flere forskellige partier. Ja, vi skal selvfølgelig følge rigtig tæt, at det ikke bliver sådan, at det bliver endnu et konkurrenceparameter, hvor nogle kan tryne nogle andre i en konkurrence, institutioner imellem. Jeg tror i det hele taget, at vi skal være meget obs på, at noget af det, vi skal tage hånd om i den her forligskreds, ikke mindst er forholdet omkring konkurrence institutioner imellem. Det er jo meningen, at de skal samarbejde og ikke konkurrere. Og når de konkurrerer, er det jo ikke, fordi de selv har lyst til at konkurrere, men fordi vi har lavet en struktur, der gør det oplagt at konkurrere.

Det er så også lidt et svar på Nye Borgerliges kommentar, der handler om, om man primært tænker på, hvad der er bedst for eleven. Det kræver, at man har lavet en struktur, der gør, at man primært kan tænke på det, der er bedst for eleven, og ikke primært bliver nødt til at tænke på, hvordan vi får skolen til at overleve – som jo i sidste ende er kollektivet af elever – altså for den pågældende skoles bedste. Og der er jeg ikke sikker på, at vi som Folketing har ramt den helt rigtigt, og jeg tror, det er noget af det, vi skal kigge på, i forbindelse med at vi får evalueringer at taxametersystemet – og derfor er det også et positivt tilsagn.

Til Radikale Venstre får jeg bare lyst til at sige: Velkommen til. Det var en jomfrutale, og det er altid en stor ting. Det er landets fineste talerstol. Godt, at der også blev stillet spørgsmål; der kan man godt blive sådan lidt bekymret. Jeg kan simpelt hen huske, første gang jeg selv stod heroppe, og der var nogle, der stillede spørgsmål. Så det var også godt, at det blev gjort i pæn ro og orden; det har ikke altid været sådan.

Enhedslisten tager nogle af høringssvarene op, som jeg også mener er helt relevante. Der bliver spurgt til det her med, om kvaliteten vil falde, og om man energisk nok har forsøgt at afdække andre muligheder. Der tror jeg i virkeligheden, at man kan sige til det med kvaliteten, at det skal vi jo følge med i. Det er den samme bekymring, som partierne, der har været heroppe på talerstolen og sige noget, har, og det er også min bekymring. Vi skal selvfølgelig holde fast i, at man ikke får gjort noget, hvor en gymnasieskole, der ikke er vant til at køre grundforløb, kører grundforløb – med det resultat, at kvaliteten falder, i forhold til hvis det var en erhvervsskole, der gjorde det. Det er selvfølgelig bekymringen, når man går ned ad den her vej. Jeg sad ikke med, da aftalen blev indgået, men jeg kan høre af de samtaler, der har været efterfølgende, at det er præcis det, det har kredset om, altså at få lavet en model, hvor man hegner det ordentligt ind, og hvor man kan følge tæt nok, at kvaliteten er i orden. Vi bliver jo nødt til at gå ad nye veje, hvis vi har et ønske om, at uddannelsesudbuddet skal sikres længere ude. Det her er så et af dem, og hver gang man gør det, risikerer man noget, og derfor skal man selvfølgelig følge med.

Til den anden del – om man energisk nok har forsøgt at afsøge andre muligheder – tror jeg egentlig at man meget klart kan sige: Nej, det har man ikke. Altså, jeg mener, at der er meget lang vej igen, før vi er et sted, hvor vi kan sige, at vi har fået ungdomsuddannelser ud i alle afkroge af Danmark – på et niveau, hvor jeg vil være tilfreds med det i hvert fald. Er det et spørgsmål om uvilje? Det tror jeg egentlig ikke, for man kan sige, at en del af det, der ligger i taxametereftersynet, jo netop er et ønske om at prøve at kigge lidt på, hvordan vi kan komme videre. Den her aftale er et udtryk for det. Så jeg ved ikke, om det nødvendigvis er en ideologisk forskel – det tror jeg egentlig ikke – men det er en bevægelse, der er blevet sat i gang af den tidligere regering for at gå videre ad den vej, og der har jeg et ønske om, at det gør vi og sætter endnu mere i værk. Så jeg tror bestemt ikke, at vi har afsøgt andre muligheder endegyldigt, og at det her så skulle være punktummet for at komme ned ad den vej.

Jeg tror for så vidt, at vi har rammet det nok ind, forstået på den måde, at jeg tror, at vi deler de bekymringer, der er i høringssvarene, og derfor vil der også være en politisk opmærksomhed på at følge op, hvis det er sådan, at det så at sige kommer ud af kontrol, og at kvaliteten bliver for ringe, eller at det bliver brugt som noget, hvor man udkonkurrerer nogle erhvervsskoler. Det er ikke det, der har været ønsket, og derfor er jeg også overbevist om, at der vil være opbakning i kredsen til at følge op, hvis det viser sig at løbe for langt ud ad den vej.

Summa summarum er, at der er et fælles ønske om, at vi skal skabe mere faglært arbejdskraft, for det, vi står over for, er jo i virkeligheden tre ting: punkt 1, at vi mangler faglært arbejdskraft, punkt 2, at vi mangler, at der er erhvervsuddannelser til stede i alle afkroge af Danmark, og det afspejler så punkt 3, at der stadig væk er for stor en gruppe, der enten slet ikke får en uddannelse eller tager en gymnasial uddannelse, men lige så godt kunne have taget en faglig uddannelse, nu vi mangler faglært arbejdskraft. Det er det, vi forsøger at adressere med den her aftale, og det kommer vi til at drøfte meget mere med hinanden i de år, der kommer.

Jeg håber, at vi får taget nogle store næste skridt ad den vej, og det håber jeg også vi gør, hvad angår den del, der handler om konkurrence mellem institutionerne. Jeg mener, man vandt rigtig meget ved at etablere selveje i form af frihed. En stor del af det har været rigtig godt, men noget af det, man har tabt, er det samarbejde, der var de forskellige uddannelsesinstitutioner imellem, før man indførte det statslige selveje. Og jeg tror, at vi skal se, om vi ikke kan komme et sted hen, hvor vi får taget det bedste med fra begge verdener, og det kræver, at vi får kigget grundigt på det taxametereftersyn, når det kommer, og får drøftet, hvordan vi kommer videre ad de her veje med hinanden.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby fra Venstre. Værsgo.

Tak for ministerens kommentarer i forhold til den her balance, der skal være, som jeg egentlig også forsøgte at tage med i min ordførertale. Og hvis man ligesom skal blive i LA's ordførers begrebsverden, altså oldtidskundskabens akantusblade, var det jo den korintiske orden, der var den blomstrende orden. Det er jo sådan set lige præcis det, vi taler om, nemlig at få nogle af de her erhvervsfaglige miljøer til at blomstre ude i landet, hvor de i dag ikke er til stede.

Jeg medgiver fuldstændig, at det selvfølgelig er en balance, og det er derfor også bare en tilkendegivelse fra Venstres side af, at vi har læst høringssvarene og er opmærksomme på det her. Men når vi med gymnasieaftalen valgte at sige, at htx også kunne lægges på institutioner, hvor der ikke nødvendigvis var et stort erhvervsfagligt teknisk miljø, var det jo også i erkendelse af, at alternativet også er skidt. Vi har fået en meget stor centralisering af vores erhvervsfaglige uddannelser, særlig på det tekniske område, mens det merkantile område er lidt mere vidtspredt. Og jeg tror bare, at vi har en fælles forpligtelse til at modgå den tendens. Det syntes jeg egentlig vi gør i fællesskab med lovforslaget.

Ministeren.

Jeg er sådan set fuldstændig enig. Jeg er også enig i, at en høringsproces er vigtig. Da jeg i første omgang læste høringssvarene, tænkte jeg, at det alligevel er lidt specielt, at vi gennemfører noget lovgivning, som vi har sendt i høring, hvor de fleste svar er kritiske. Men når man så læser ned i bemærkningerne og tager stilling til, hvad det er, der er blevet drøftet i kredsen, er det jo, fordi høringssvarene afspejler, at det her er svært, og at vi bliver nødt til at betræde ny jord for at finde veje hen til det, som jeg så til gengæld oplever som værende noget, der også fremtræder fælles i høringssvarene, nemlig at der er et ønske om, at vi får styrket erhvervsuddannelserne i Danmark. Det vil sige, at den fælles analyse af, hvad der er problemet, mener jeg egentlig er til stede, og jeg mener, at man med det her får taget de første skridt.

Men der ligger også en forpligtelse til, når høringssvarene er så kritiske, som de er, at vi selvfølgelig får fulgt op på det. Derfor er jeg glad for tilsagnet fra Venstre om, at man har et ønske om også at følge op på de ting. Det hørte jeg nu også i den indledende ordførertale.

Fru Ellen Trane Nørby.

Det er egentlig bare for at spørge til den del, hvor jeg lidt hører en indbygget bekymring, og som vi så i relation til Nyborg, som jo har fået en rigtig spændende campus. Men her var man jo nødt til at lave en udspaltning fra en erhvervsskole for at indspalte det i den nye campus i Nyborg. Det er jo sådan noget af den bekymring, jeg hører nogle steder fra. Man siger: Uha, hvis man først forlægger noget erhvervsuddannelse, hvad er så næste skridt, er det så campus? Derfor vil jeg bare høre ministeren, om ministeren synes, at det er et skræmmebillede, eller om det måske egentlig kunne give et perspektiv i relation til at få nogle mere spændende ungdomsuddannelsesmiljøer flere steder i landet.

Ministeren.

Det kan jeg egentlig give et ret klart svar på, for jeg har et ønske om, at vores ungdomsuddannelser i langt højere grad bliver set i sammenhæng. Og jeg mener, at det, at vi har meget svært ved at få fat i de sidste 15 pct. af en ungdomsårgang, hører sammen med den problematik, at vi ikke har fået tænkt vores ungdomsuddannelser ordentligt sammen. Jeg tror også, at det for en del af dem, der ikke vælger at gå på erhvervsuddannelserne, simpelt hen er et spørgsmål om, at de synes, at det er mere attraktivt med det ungdomsmiljø, der er på de almene gymnasiale uddannelser. Så jeg mener, at der ligger nogle store diskussioner foran os, men det at se ungdomsuddannelserne i sammenhæng, bl.a. det, at de ligger på samme grund i forskellige konstruktioner, mener jeg bestemt kan bidrage til at skabe et miljø, som får trukket flere ind i vores ungdomsuddannelser.

Tak til børne- og undervisningsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.