Tak for det. Jeg ville heller ikke turde give et bud på, hvad det nu var for en – om det var de doriske eller ioniske søjler, der havde de der krøller – men det burde man vel kunne.
Tak for alle bemærkninger til lovforslaget, og på en eller anden måde er det jo lidt mærkeligt at skulle stå og sige tak for opbakningen til det, eftersom det ikke er mig, der har lavet den politiske aftale, men den tidligere regering, men nu gør jeg det så alligevel, fordi det er god kutyme.
Jeg vil sige lidt til de forskellige bemærkninger, der er faldet. Først og fremmest er der Venstres bemærkninger om kvalitet, altså at der er et ønske om, at der skal være kvalitet i den uddannelse, vi giver unge mennesker. Det har vi behov for som samfund, og det har de unge selvfølgelig også i form af et ordentligt fundament at stå på. Indimellem står det i modsætning til et ønske om nærhed. I virkeligheden kan man sige, at det hen over de sidste 20 års uddannelsespolitik har været det, der rigtig mange gange har været i spil, altså et ønske om på den ene side at have en ordentlig kvalitet i uddannelsen og et ønske på den anden side om at få en geografisk spredning af uddannelsesudbuddet. Til det vil jeg gerne sige, at jeg nok hører til dem – og det gør vi i regeringen – der mener, at vi er kommet til at gå lige lidt for langt ad centraliseringsvejen, og derfor er jeg også rigtig glad for at kunne gå videre med en aftale, der er indgået før valget, med den her aftale efter valget, hvor man så småt begynder at gå i den anden retning igen – det tror jeg sådan set er helt nødvendigt.
Til Dansk Folkepartis kommentar om, at det almene gymnasium ikke må udkonkurrere, vil jeg sige, at det er jeg omvendt også meget enig i. Der var flere bemærkninger, der kredsede meget rundt om det punkt, fra flere forskellige partier. Ja, vi skal selvfølgelig følge rigtig tæt, at det ikke bliver sådan, at det bliver endnu et konkurrenceparameter, hvor nogle kan tryne nogle andre i en konkurrence, institutioner imellem. Jeg tror i det hele taget, at vi skal være meget obs på, at noget af det, vi skal tage hånd om i den her forligskreds, ikke mindst er forholdet omkring konkurrence institutioner imellem. Det er jo meningen, at de skal samarbejde og ikke konkurrere. Og når de konkurrerer, er det jo ikke, fordi de selv har lyst til at konkurrere, men fordi vi har lavet en struktur, der gør det oplagt at konkurrere.
Det er så også lidt et svar på Nye Borgerliges kommentar, der handler om, om man primært tænker på, hvad der er bedst for eleven. Det kræver, at man har lavet en struktur, der gør, at man primært kan tænke på det, der er bedst for eleven, og ikke primært bliver nødt til at tænke på, hvordan vi får skolen til at overleve – som jo i sidste ende er kollektivet af elever – altså for den pågældende skoles bedste. Og der er jeg ikke sikker på, at vi som Folketing har ramt den helt rigtigt, og jeg tror, det er noget af det, vi skal kigge på, i forbindelse med at vi får evalueringer at taxametersystemet – og derfor er det også et positivt tilsagn.
Til Radikale Venstre får jeg bare lyst til at sige: Velkommen til. Det var en jomfrutale, og det er altid en stor ting. Det er landets fineste talerstol. Godt, at der også blev stillet spørgsmål; der kan man godt blive sådan lidt bekymret. Jeg kan simpelt hen huske, første gang jeg selv stod heroppe, og der var nogle, der stillede spørgsmål. Så det var også godt, at det blev gjort i pæn ro og orden; det har ikke altid været sådan.
Enhedslisten tager nogle af høringssvarene op, som jeg også mener er helt relevante. Der bliver spurgt til det her med, om kvaliteten vil falde, og om man energisk nok har forsøgt at afdække andre muligheder. Der tror jeg i virkeligheden, at man kan sige til det med kvaliteten, at det skal vi jo følge med i. Det er den samme bekymring, som partierne, der har været heroppe på talerstolen og sige noget, har, og det er også min bekymring. Vi skal selvfølgelig holde fast i, at man ikke får gjort noget, hvor en gymnasieskole, der ikke er vant til at køre grundforløb, kører grundforløb – med det resultat, at kvaliteten falder, i forhold til hvis det var en erhvervsskole, der gjorde det. Det er selvfølgelig bekymringen, når man går ned ad den her vej. Jeg sad ikke med, da aftalen blev indgået, men jeg kan høre af de samtaler, der har været efterfølgende, at det er præcis det, det har kredset om, altså at få lavet en model, hvor man hegner det ordentligt ind, og hvor man kan følge tæt nok, at kvaliteten er i orden. Vi bliver jo nødt til at gå ad nye veje, hvis vi har et ønske om, at uddannelsesudbuddet skal sikres længere ude. Det her er så et af dem, og hver gang man gør det, risikerer man noget, og derfor skal man selvfølgelig følge med.
Til den anden del – om man energisk nok har forsøgt at afsøge andre muligheder – tror jeg egentlig at man meget klart kan sige: Nej, det har man ikke. Altså, jeg mener, at der er meget lang vej igen, før vi er et sted, hvor vi kan sige, at vi har fået ungdomsuddannelser ud i alle afkroge af Danmark – på et niveau, hvor jeg vil være tilfreds med det i hvert fald. Er det et spørgsmål om uvilje? Det tror jeg egentlig ikke, for man kan sige, at en del af det, der ligger i taxametereftersynet, jo netop er et ønske om at prøve at kigge lidt på, hvordan vi kan komme videre. Den her aftale er et udtryk for det. Så jeg ved ikke, om det nødvendigvis er en ideologisk forskel – det tror jeg egentlig ikke – men det er en bevægelse, der er blevet sat i gang af den tidligere regering for at gå videre ad den vej, og der har jeg et ønske om, at det gør vi og sætter endnu mere i værk. Så jeg tror bestemt ikke, at vi har afsøgt andre muligheder endegyldigt, og at det her så skulle være punktummet for at komme ned ad den vej.
Jeg tror for så vidt, at vi har rammet det nok ind, forstået på den måde, at jeg tror, at vi deler de bekymringer, der er i høringssvarene, og derfor vil der også være en politisk opmærksomhed på at følge op, hvis det er sådan, at det så at sige kommer ud af kontrol, og at kvaliteten bliver for ringe, eller at det bliver brugt som noget, hvor man udkonkurrerer nogle erhvervsskoler. Det er ikke det, der har været ønsket, og derfor er jeg også overbevist om, at der vil være opbakning i kredsen til at følge op, hvis det viser sig at løbe for langt ud ad den vej.
Summa summarum er, at der er et fælles ønske om, at vi skal skabe mere faglært arbejdskraft, for det, vi står over for, er jo i virkeligheden tre ting: punkt 1, at vi mangler faglært arbejdskraft, punkt 2, at vi mangler, at der er erhvervsuddannelser til stede i alle afkroge af Danmark, og det afspejler så punkt 3, at der stadig væk er for stor en gruppe, der enten slet ikke får en uddannelse eller tager en gymnasial uddannelse, men lige så godt kunne have taget en faglig uddannelse, nu vi mangler faglært arbejdskraft. Det er det, vi forsøger at adressere med den her aftale, og det kommer vi til at drøfte meget mere med hinanden i de år, der kommer.
Jeg håber, at vi får taget nogle store næste skridt ad den vej, og det håber jeg også vi gør, hvad angår den del, der handler om konkurrence mellem institutionerne. Jeg mener, man vandt rigtig meget ved at etablere selveje i form af frihed. En stor del af det har været rigtig godt, men noget af det, man har tabt, er det samarbejde, der var de forskellige uddannelsesinstitutioner imellem, før man indførte det statslige selveje. Og jeg tror, at vi skal se, om vi ikke kan komme et sted hen, hvor vi får taget det bedste med fra begge verdener, og det kræver, at vi får kigget grundigt på det taxametereftersyn, når det kommer, og får drøftet, hvordan vi kommer videre ad de her veje med hinanden.